UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET"

Transkript

1 UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk drøftelse af, hvordan I arbejder med at differentiere undervisningen, og hvilke udfordringer og muligheder I møder i dette arbejde. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i gymnasiet, får I hjælp til at sætte en retning for, hvordan I kan udvikle jeres arbejde I selvevalueringsforløbet skal I arbejde med konkrete eksempler fra jeres egen praksis. Som individuel forberedelse skal I hver især medbringe en detaljeret beskrivelse af en lektion eller et undervisningsforløb, I har gennemført for nylig (se tekstboksen på side 2). Redskabet er bygget op omkring tre faser Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb, der består af tre faser: A Beskrivelse af praksis B Analyse og vurdering af praksis C Mål for ny praksis. Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. Ved hjælp af disse kommer I rundt om væsentlige aspekter af jeres undervisningspraksis. Beskrivelse af praksis I denne første fase skal I beskrive jeres nuværende praksis, dvs. sætte ord på, hvordan I lige nu arbejder I skal skiftes til at medbringe et eksempel fra praksis. Analyse og vurdering af praksis I denne fase skal I kigge på jeres egen praksis udefra. I skal overveje, hvilke elementer af jeres differentieringspraksis der fungerer godt, og I skal identificere de dele af jeres praksis, der fungerer mindre godt. Mål for ny praksis I denne sidste fase anvender I jeres analyse og vurderinger til at sætte mål og lave konkrete aftaler for jeres arbejde

2 Hver lærer skal vælge og beskrive et eksempel fra egen praksis Hvert medlem af jeres team skal på skift forberede og medbringe en beskrivelse af en konkret lektion eller et undervisningsforløb. Gør brug af følgende udvælgelseskriterier, når I lægger jer fast på det eksempel, I vil arbejde med: 1. Eksemplet skal stå så friskt i jeres erindring, at I kan beskrive lektionen eller forløbet så detaljeret, at jeres kolleger kan se undervisningssituationen for sig: Beskrivelsen skal indeholde en gennemgang af undervisningens indhold, opbygning og aktiviteter, og den skal indeholde nogle af de overvejelser, I gjorde jer forud for forløbet, undervejs i forløbet og efter forløbets afslutning. Forslag til arbejdsproces: Planlæg en række møder, hvor I kan arbejde uforstyrret. På hvert møde skal et eller to medlemmer af teamet beskrive et eksempel fra deres praksis. Arbejd jer igennem fase A og B, indtil I er nået igennem alle eksemplerne. Når I har arbejdet jer igennem undervisningseksemplerne fra alle medlemmerne af teamet, skal I gå videre til fase C. Overvej, om I vil udpege en koordinator (intern/ekstern), der koordinerer og tilrettelægger arbejdet, så I kommer igennem alle faser på den aftalte tid. Prioritér de arbejdsspørgsmål, der er mest relevante for jer, fx spørgsmål, der vækker jeres nysgerrighed eller tvivl. Nedskriv jeres refleksioner og overvejelser, så I har et fælles udgangspunkt for den videre analyse og udviklingsproces. Vælg altid en arbejdsform, der giver mening i forhold til jeres konkrete praksis, og bring løbende jeres egen viden og faglighed i spil. 2. Undervisningssituationen skal illustrere jeres arbejde med eller bestræbelser på at differentiere undervisningen. I kan fx vælge en situation, der illustrerer, at I er lykkedes med at differentiere undervisningen, eller I kan vælge et eksempel, der illustrerer nogle af de vanskeligheder, I oplever at stå med, når I bestræber jer på at differentiere undervisningen. Udviklingsredskabet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i gymnasiet og kan downloades på og 2

3 Beskrivelse af praksis I fase A skal I sætte ord på, hvordan I lige nu arbejder med at differentiere undervisningen. I skal skiftes til at medbringe en beskrivelse af en lektion eller et undervisningsforløb, der illustrerer jeres arbejde med at differentiere undervisningen (se boks på side 2). Det er vigtigt, at den enkelte lærer beskriver det valgte undervisningsforløb, så undervisningssituationen fremstår så klart som muligt for hele teamet. Gem vurderinger, analyser, forklaringer og gode råd til fase B og C. Sådan arbejder I konkret i fase A: Trin 1: Den lærer, der har medbragt en beskrivelse af en lektion eller et undervisningsforløb, gengiver undervisningens mål, indhold, opbygning og aktiviteter så detaljeret og kronologisk som muligt: Hvem gjorde hvad, hvordan, hvor og hvornår? I hvilke elementer af undervisningen er der særligt fokus på at differentiere undervisningen? Trin 2: Kollegerne stiller opklarende og uddybende spørgsmål og har særligt fokus på at få uddybet forhold, der kobler sig til lærerens arbejde Selvom I arbejder med at beskrive en afgrænset undervisningssituation, kan det være nødvendigt for jer at spørge ind til aktiviteter, rutiner, kontekst eller begivenheder, der rækker ud over det valgte forløb, fx hvordan går læreren i dialog med eleverne om deres faglige progression og udbytte af undervisningen? eller hvad kendetegner kulturen i den pågældende klasse?. Fasthold jeres beskrivelser af, hvordan undervisningen differentieres i det aktuelle eksempel. 3

4 Analyse og vurdering af praksis Foretag en analyse og vurdering af, hvordan I arbejder 1. Tag afsæt i jeres beskrivelse fra fase A for at foretage en analyse af jeres nuværende arbejde med at differentiere undervisningen. Kom fx ind på følgende: Hvor i eksemplerne lykkedes det at differentiere undervisningen? Hvilke grunde var der til det? Hvilken betydning tænker I, at det har for elevernes læringsmuligheder? Hvor i de konkrete eksempler var det vanskeligt at differentiere undervisningen? Hvad gjorde det svært? Hvad lægger I særligt mærke til i jeres beskrivelse af, hvordan I arbejder med at differentiere undervisningen? Hvad overrasker jer og hvorfor? Hvordan kobler det konkrete eksempel sig til jeres øvrige undervisning? Hvad er genkendeligt, ikke genkendeligt, ventet og uventet? Hvad påvirker jeres muligheder for at differentiere undervisningen? Overvej, hvilken betydning forskellige forhold (fx skolens retningslinjer, ledelsens understøttelse af jeres arbejde, kulturen på skolen, jeres kompetencer, elevgrundlaget mv.) har for jeres arbejde 2. Tag afsæt i vidensnotatet om undervisningsdifferentiering i gymnasiet med henblik på at analysere og vurdere sammenhængen mellem vidensnotatets pointer og jeres arbejde med at differentiere undervisningen. Lad jer inspirere af vidensnotatet, og kom ind på muligheder, styrker og udfordringer i jeres arbejde med at: Møde elevernes forskellige faglige forudsætninger og motivation for at lære. Lade undervisningsdifferentiering være et fælles anliggende for lærere og ledelse. Skabe klassekulturer, der understøtter en differentieret undervisning. Organisere undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskelligheder. Bruge faglige dialoger og feedback løbende til at differentiere undervisningen. Formulere fælles og individuelle mål sammen med eleverne. Opbygge elevernes læringsstrategier og studiekompetencer. Notér de vigtigste pointer og diskussioner fra jeres analyse og vurdering. 4

5 Mål for ny praksis Brug analysen og vurderingerne af jeres forskellige beskrivelser af undervisningen til at prioritere en række fokuspunkter og mål. Læg herefter en plan for, hvordan I vil arbejde med at nå jeres mål. 1. Anvend vidensnotatets pointer til at prioritere og begrunde et eller flere områder, som I vil have fokus på i jeres arbejde med at udvikle en differentieret undervisningspraksis. Tag fx afsæt i følgende spørgsmål, når I skal prioritere: Hvilke elementer i jeres nuværende praksis er vigtige for jer at bevare for at differentiere undervisningen? Inden for hvilke dele af jeres arbejde med at differentiere undervisningen ser I behov for at udvikle jeres praksis? Og hvilke elementer vil I prioritere at tage fat på? Hvad ønsker I konkret at gøre anderledes og hvorfor? Formulér et fokusområde for hver lærer, der har præsenteret et eksempel, og formuler et fokusområde for teamet som helhed. Diskutér også, hvilken rolle skolens ledelse med fordel kan spille i jeres arbejde med at differentiere undervisningen. 2. Læg en konkret plan for jeres arbejde. I kan fx lave aftaler om: Hvordan og hvornår I vil mødes igen og følge op på arbejdet med jeres respektive indsatsområder? Hvordan I vil holde øje med effekterne af arbejdet med indsatsområderne? Hvordan I vil bruge hinanden undervejs til sparring, observation m.m.? Hvordan I vil inddrage ledelsen i arbejdet med jeres indsatsområder? Notér jeres overvejelser, beslutninger og aftaler. 5

6 Plakaten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Plakaten er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i gymnasiet og kan downloades på om og Undervisningsdifferentiering i gymnasiet Udviklingsredskab Du står med en del af en samlet videnspakke Dette udviklingsredskab indgår i en videnspakke, der indeholder en række forskellige produkter, der på hver sin måde præsenterer og lægger op til videre arbejde med vidensnotatets pointer om undervisningsdifferentiering i gymnasiet. UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING Differentieret undervisning møder elevernes forskellige faglige forudsætninger og motivation for at lære PowerPoint-præsentation Præsenterer de vig tigste pointer fra videns notatet og lægger op til, at I kan videreformidle dem til relevante modtagere. UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING Differentieret undervisning møder elevernes forskellige faglige forudsætninger Vidensnotat og motivation for at lære Skab en fælles klassekultur Opbyg kendskab til elevers faglige forskelligheder Kvalificér undervisningen gennem løbende faglige dialoger med eleverne Styrk elevernes læring gennem fælles og individuelle mål Hjælp eleverne med at opbygge læringsstrategier og studiekompetencer Kvalificér undervisningen gennem Opbyg kendskab Skab en fælles til elevers faglige klassekultur løbende faglige forskelligheder dialoger med eleverne Styrk elevernes læring gennem fælles og individuelle mål Hjælp eleverne med at opbygge læringsstrategier og studiekompetencer Vidensnotat Baserer sig på en systematisk vidensopsamling om undervisningsdifferentiering i gymnasiet. Plakaten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Plakaten er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i gymnasiet og kan downloades på om og UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk drøftelse af, hvordan I arbejder med at differentiere undervisningen, og hvilke udfordringer og muligheder I møder i dette arbejde. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i gymnasiet, får I hjælp til at sætte en retning for, hvordan I kan udvikle jeres arbejde I selvevalueringsforløbet skal I arbejde med konkrete eksempler fra jeres egen praksis. Som individuel forberedelse skal I hver især medbringe en detaljeret beskrivelse af en lektion eller et undervisningsforløb, I har gennemført for nylig (se tekstboksen på side 2). Redskabet er bygget op omkring tre faser Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb, der består af tre faser: A Beskrivelse af praksis B Analyse og vurdering af praksis C Mål for ny praksis. Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. Ved hjælp af disse kommer I rundt om væsentlige aspekter af jeres undervisningspraksis. Plakat Visualiserer vidensnotatets vigtigste pointer og kan hænges op, fx på lærerværelset. Hvad siger den skandinaviske og internationale forskning? LEDELSE Vidensnotat Danmarks Evalueringsinstitut Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Beskrivelse af praksis I denne første fase skal I beskrive jeres nuværende praksis, dvs. sætte ord på, hvordan I lige nu arbejder I skal skiftes til at medbringe et eksempel fra praksis. Analyse og vurdering af praksis I denne fase skal I kigge på jeres egen praksis udefra. I skal overveje, hvilke elementer af jeres differentieringspraksis der fungerer godt, og I skal identificere de dele af jeres praksis, der fungerer mindre godt. Mål for ny praksis I denne sidste fase anvender I jeres analyse og vurderinger til at sætte mål og lave konkrete aftaler for jeres arbejde Udviklingsredskab Udspringer af pointer fra vidensnotatet og lægger op til, at I igangsætter en systematisk refleksionsog udviklingsproces i jeres team. Undervisningsdifferentiering i gymnasiet Udviklingsredskab 2017 Danmarks Evalueringsinstitut og Undervisningsministeriet Citat med kildeangivelse er tilladt Design: BGRAPHIC Illustration: Ferdio Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: og ISBN (www): Du kan finde udgivelser og produkter om undervisningsdifferentiering i gymnasiet på og 6

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,

Læs mere

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat Skab en fælles klassekultur Opbyg kendskab til elevers faglige forskelligheder Kvalificér undervisningen gennem løbende faglige dialoger med eleverne

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pædagoger der arbejder med at styrke sprog- og læsekompetencer

Læs mere

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat Organisér undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskelligheder Forbered proaktive og eksemplificerende instruktioner Overvej, hvordan eleverne

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat Indhold 3 Undervisningsdifferentiering som bærende princip 7 Undervisningsdifferentiering 9 Læringsmiljø er et fælles anliggende for lærere og ledelse

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Redskab til forankringsproces

Redskab til forankringsproces GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede

Læs mere

Redskab til selvevaluering

Redskab til selvevaluering GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.

Læs mere

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen 5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

PÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat

PÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat PÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat Indhold 3 God pædagogisk ledelse fokuserer på elevernes læring 7 Sæt retning for arbejdet med elevernes læring 9 Organisér kompetencer med blik for læring 11 13 Gå i dialog

Læs mere

UNDERVISNINGS- DIFFERENTIERING I ERHVERVS- UDDANNELSERNE Vidensnotat

UNDERVISNINGS- DIFFERENTIERING I ERHVERVS- UDDANNELSERNE Vidensnotat UNDERVISNINGS- DIFFERENTIERING I ERHVERVS- UDDANNELSERNE Vidensnotat Undersøg elevernes forudsætninger for at lære Arbejd med differentierede mål for elevernes læring Organisér læreprocessen med elevernes

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

OPGAVE 1 X min LEDER

OPGAVE 1 X min LEDER OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.

Læs mere

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver

Læs mere

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.

Læs mere

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige

Læs mere

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Den professionelle lærings cirkel

Den professionelle lærings cirkel Den professionelle lærings cirkel For at styrke og drive vores professionelle læring fremad anvender vi den professionelle lærings cirkel som metodisk grundlag for vores professionelle læring, for vores

Læs mere

Metodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet

Metodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Caseundersøgelse 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodeappendiks Inspirationshæftet Skolernes samarbejde

Læs mere

Drejebog menighedsråd Redskab 1

Drejebog menighedsråd Redskab 1 Drejebog menighedsråd Redskab 1 Målrettet kompetenceudvikling i sognet - et tema om kompetence- og jobudvikling til drøftelse i menighedsrådet Kontaktpersonens redskab - i samarbejde med menighedsrådets

Læs mere

Redskab til selvevaluering

Redskab til selvevaluering GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Dialogredskab

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Dialogredskab Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Dialogredskab Introduktion til dialogredskabet Pædagogisk dokumentation kan skabe et bedre grundlag for beslutninger om og udvikling af pædagogisk praksis i dagtilbud.

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større

Læs mere

Teamets plan for helhedsorienteret undervisning

Teamets plan for helhedsorienteret undervisning Vejledning Teamets plan for helhedsorienteret undervisning Den røde tråd er et materiale, der består af denne vejledning, teambrikker og en orienteringstavle. Materialet er udarbejdet for at understøtte

Læs mere

Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang

Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang 1 2 Lær eleven at kende overlevering fra kollegaer Hent hjælp i vejledning og bekendtgørelse 3 4 Afhold et møde med din leder 5 Drøft med teamet Udvidet forældresamarbejde

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Læringsmål og formativ feedback i matematik

Læringsmål og formativ feedback i matematik Læringsmål og formativ feedback i matematik Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser Baggrundstæppet for arbejdet

Læs mere

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af

Læs mere

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Skolernes mål og handleplaner

Skolernes mål og handleplaner Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Kvalitetssystem på HTX Roskilde Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige

Læs mere

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

DEN DIDAKTISKE SAMTALE DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne

Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Uddannelsesplan for praktik på SKALs Efterskole

Uddannelsesplan for praktik på SKALs Efterskole Uddannelsesplan for praktik på SKALs Efterskole Forstander: Nikolai Terp, nt@skals-efterskole.dk Praktikkoordinator: Kirsten Benner Gerbek, administrativ afd. leder, kg@skals-efterskole.dk, tlf.: 86695011

Læs mere

Feedback på arbejdspladsen

Feedback på arbejdspladsen Feedback på arbejdspladsen Feedback på arbejdspladsen kan ses som et læringsværktøj, der sikrer fagligt fokus og udvikling af samarbejdet om kerneopgaven. At opbygge en velfungerende feedbackkultur, kan

Læs mere

Aktørinvolvering. Benyt jer af følgende to redskaber i kronologisk rækkefølge: Aktøroverblik Aktørmøder. Fase 4 Fasebeskrivelse

Aktørinvolvering. Benyt jer af følgende to redskaber i kronologisk rækkefølge: Aktøroverblik Aktørmøder. Fase 4 Fasebeskrivelse Nu er det tid til at involvere de eksterne aktører, som er potentielle deltagere i initiativet. Det kræver særlig forberedelse at tage kontakt til aktørerne i et co-creation initiativ. I Fase 4 skabes

Læs mere

KERNEOPGAVEN I CENTRUM

KERNEOPGAVEN I CENTRUM SPILLEVEJLEDNING KERNEOPGAVEN I CENTRUM 11 opgaver til opbygning af fælles forståelse af arbejdspladsens kerneopgave og målsætninger Social Kapital på Spil OVERBLIK OVER SPILLET Varighed: 10-12 uger MISSION

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17 UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere