Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17

Transkript

1 Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige som de kan... 5 Overgang til ungdomsuddannelse... 5 Trivsel... 5 Resultater... 6 Bliver alle så dygtige, som de kan?... 7 Læsning/elevvandringer: Dansk læsning Elevernes faglige niveau når de forlader skolen Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Overgang til ungdomsuddannelse Uddannelsesstatus Trivsel Trivsel i klasse Inklusion Kvalitetsoplysninger Kompetencedækning... 22

3 FORORD Følgende præsenteres resultater for Selmoseskolen i forhold til de nationale mål. Det drejer sig om resultater omkring læse- og matematikniveauet i 2., 3., 4., 6. og 8. klasse, resultatet af folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse, overgang til ungdomsuddannelse, trivsel og andel af inklusion.

4 PRÆSENTATION AF SKOLEN Selsmoseskolen ligger i Taastrupgård. Skolen er en 44 år gammel skole i Taastrupgård. Skolen har en fast plads i lokalsamfundet en del af områdets DNA. Skolen er en heldagsskole fra 0. til 6. klasse, hvor eleverne bliver undervist fra klokken 8.00 til hver dag. Derudover er der pasning fra 6.30 til 8.00 og igen fra til På skolen er der et gratis klubtilbud for områdets børn fra klokken til Udskolingen kører efter samme undervisningstimetal som kommunens andre skoler. Skolen onfatter ligeledes en Go-kart klub med unge fra 10 til 18 år dels fra Taastrupgård, men også fra andre steder i Kommunen, samt udenfor Kommunen Der eksisterer et godt konstruktivt samarbejde med områdets daginstitutioner, klubben i Taastrupgård, samt aktørerne i boligområdet. Selsmoseskolen er pr. 1. aug fusioneret med Gadehaveskolen i Gadehavegård. I dette først skoleår deler skolerne fælles ledelse, skolebestyrelse, MED-udvalg og en proces frem mod fælles udskoling. I dette skoleår er 7. årgang samlet for første gang på tværs af skolerne. Skolen er i en brydningstid. Ved en brand i november 15 mistede skolen sin hovedbygning og har indtil nu fungeret med lejede pavilloner, som huser udskoling og administration. Hertil er kommet fusionen og afslutningen på et langt arbejdsliv for skolens mangeårige leder Ellis Andersen. Selsmoseskolen har i mange år været bannerfører for de skoler der har præsteret over forventning sammenlignet med skoler med samme elevgrundlag. Skolen har i flere omgange været i medierne med fortællinger om hvad der lykkes. I dag har skolen flere årgange der deltage i kommunale og nationale faglige konkurrencer og var sidste år en del af programmet for læringsfestivalen i Bella Centret. Sammen med Gadehaveskolen arbejder medarbejdere og ledelse hårdt på, at vi allerede i dette og kommende skoleår, markerer os som foregangsskole i kommunen ifbm. implementering af problemformulerede innovative læringsforløb, STE(A)M og det 21 århundredes kompetencer, som sikrer høj faglighed og redskaber kompetencer der sikrer eleverne en plads i fremtidens job- og uddannelsessystem.

5 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Bliver eleverne så dygtige som de kan I forhold til udviklingen i resultaterne af de nationale test i dansk læsning ses det over et udviklingsperspektiv fra 2. til 8. klassetrin, at eleverne løftes markant. Der er udfordringer med andelen af gode og dygtige læsere og i udviklingen i andelen af dårlige læsere på de yngste klassetrin. Dette giver anledning til fortsat fokus på den strategiske del af arbejdet med læsning i indskoling og mellemtrin, så den afledte effekt på de øvrige fag også kan aflæses fremadrettet i testresultater. Afledt af testresultater i de nationale test i matematik, er ledelsens fokus rettet mod udviklingen i matematik i forhold til at styrke elevernes faglige niveau. Udviklingen i det faktiske karaktergennemsnit viser, at niveauet er på 2014/15 niveau, hvilket indikerer, at skoleåret 2015/16 var et usædvanligt år. De faktiske karakterer i bundne prøvefag i alt løftes særligt af karaktergennemsnittet i dansk og det understøtter konklusionen af de nationale test, at der er behov for særlig fokus på løfteevnen i matematik. Overgang til ungdomsuddannelse I overgang til ungdomsuddannelse viser resultaterne, at stadigt flere elever med afsluttet 9. klasse eksamen fra Selsmoseskolen starter ungdomsuddannelse, således at 3 ud af 4 elever er startet ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er en positiv udvikling set over de seneste tre udviklingsår. Trivsel Resultatoplysninger for trivsel i klasse giver anledning til et fortsat fokus på elevernes trivsel i forhold til deres oplevelse af relationer til kammerater og til deres lærere et fokus, der har været og stadig er et stærkt ledelsesmæssigt opmærksomhedspunkt. Resultatoplysninger for trivsel i klasse viser, at eleverne generelt oplever høj social trivsel, mens der er grund til et fortsat fokus på at øge andelen af elever, der oplever faglig trivsel, trivsel i lærer-relationer og i rammerne for undervisning i forhold til ro og orden.

6 RESULTATER Følgende præsenteres resultater for de nationale tests i dansk læsning og matematik. Nationale test i dansk læsning udføres i 2., 4., 6. og 8. klasse, mens nationale test i matematik udføres i 3. og 6. klasse. Fra og med skoleåret 2017/18 er national test i matematik også obligatorisk i 8. klasse. Resultater af de nationale test vurderes på den kriteriebaserede skala, som ikke er sammenlignelig med den karakterbaserede skala. På den kriteriebaserede skala placeres resultaterne af de nationale tests i seks kategorier. Den kriteriebaserede skala ser ud som nedenstående: De kriteriebaserede tilbagemeldinger i de nationale test set i forhold til de nationale resultatmål Niveauer Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Tabel 1: Den kriteriebaserede skala; Kilde: uvm.dk; tilgået Nationale resultatmål Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse Andelen af elever med dårlige resultater skal mindskes år for år Det er værd at bemærke, at den kriteriebaserede skala har seks trin, mens der blot er tilgængelige data for fem af disse trin i resultaterne af de nationale test. Det indvirker på, hvordan man kan læse og forstå data i forhold til løfteevne. Idet andelen af elever med jævne resultater ikke repræsenteres i datamaterialet, må en del af forklaringen af udviklingen i løfteevne inddrage det perspektiv, at der kan være sket et løft af elever fra gruppen med dårlige resultater til gruppen af elever med jævne resultater, uden at dette kan læses direkte i data.

7 BLIVER ALLE SÅ DYGTIGE, SOM DE KAN? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. årgang, 6. årgang, 4. årgang, 2. årgang, 6. årgang, 3. årgang, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/1 14/1 12/1 16/1 14/1 12/1 16/1 14/1 16/17 16/1 13/1 16/ Skolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Baggrundsdata viser, at jo ældre årgange, jo tættere ligger skolen på 80%-målsætningen. Omkring 6. årgang oplever vi fortsat et dyk i læseresultaterne, men det retter sig altså alligevel på 8. årgang. Dette giver anledning til fortsat fokus på den strategiske del af arbejdet med læsning i indskoling og mellemtrin, så den afledte effekt på de øvrige fag kan aflæses fremadrettet i testresultater. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatoplysningerne viser, at skolen formår at løfte andelen af gode læsere på 8. årgang meget markant. Den negative udvikling i andelen af gode læsere i nuværende 9. klasse på deres 6. årgang er altså vendt til en positiv udvikling. Der er udfordringer på de yngre årgange og selv om det er positivt, at skolen formår at løfte eleverne markant i den samlede skolegang fra 2. til 8. klasse, så er der fortsat grund til at styrke

8 indsatsen omkring dansk læsning. Resultatoplysningerne for 4. og 6. årgang giver anledning til et skærpet fokus på læseudvikling på årgang. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatoplysningerne udviser et fald i andelen af elever med gode resultater, som angår ikke mere end 2 elever. Det giver anledning til et fortsat styrket fokus på at få løftet den fagligt svageste fjerdedel og dygtigste fjerdedel. Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. årg. 16/17 ift. 6. årg. 16/17 ift. 8. årg. 16/17 ift. 6. årg. 16/17 ift. 2. årg. 14/15 4. årg. 14/15 6. årg. 14/15 3. årg. 13/14 Skolen Nej Nej Ja Nej Kommunen Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatoplysningerne bekræfter tendensen til et markant løft af resultater for den samme årgang, når de kommer i udskolingen. På 6. årgang viser baggrundsdata en forøgelse i andelen af elever med fremragende resultater.

9 Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatoplysningerne understøtter, at skolen formår at løfte niveauet i dansk læsning hen mod udskolingen, således at også andelen af de allerdygtigste læsere i udskolingen øges. For at sikre den afledte effekt på andre fag, bruges data til at understøtte en særlig indsats for at øge andelen af de allerdygtigste læsere i indskoling og mellemtrin. Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andelen af elever med fremragende resultater i matematik er reduceret. Det giver anledning til at skærpe fokus på løfteevnen i matematik i indskoling og mellemtrin.

10 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. årg. 16/17 ift. 6. årg. 16/17 ift. 8. årg. 16/17 ift. 6. årg. 16/17 ift. 2. årg. 14/15 4. årg. 14/15 6. årg. 14/15 3. årg. 13/14 Skolen Nej Nej Ja Nej Kommunen Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Baggrundsdata viser en markant reduktion af andelen af dårlige læsere frem mod udskolingen. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Også i forhold til udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater tegner der sig et billede af, at løfteevnen forbedres henover skolegangen fra 2. til 8. klasse. Resultatoplysningerne viser en negativ udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i 4. og 6. årgangsklasse 2016/17, mens udviklingen er vendt i positiv retning i 8. årgangsklasse 2016/17. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde

11 udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatoplysningerne vedrørende udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i matematik giver anledning til et skærpet fokus både på fagligt og strategisk niveau fremadrettet i forhold til at understøtte løfteevnen i matematik. LÆSNING/ELEVVANDRINGER: Dansk læsning 8. klasse 6. klasse 4. klasse Fremragende 29,4-0,3 0 Gode 37,3-20,9-27,4 Dårlige -28, ,5 Løfteevne Det samlede niveau i dansk læsning er hævet fra et niveau under middel til et niveau på og over middel Kilde: Styrelsen for IT og Læring (LIS); tabel er egne tilvirkning. Det samlede niveau i dansk læsning for årgangen ligger under middel Det samlede niveau i dansk læsning for årgangen ligger under middel Ledelsen er opmærksom på behovet for skærpet fokus på indskolings- og mellemtrinnet for at sikre øget løfteevne tidligere i elevernes skolegang. Der en vandring i andelen af gode læsere på 6. årgang, hvor testresultaterne samler sig lige under middel. Det er fortsat tydeligt, at skolen lykkes med en massiv positiv udvikling på 8. årgang.

12 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU NÅR DE FORLADER SKOLEN Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 5,2 3,2 4,7 Skolen, 15/16 5,1 4,8 5,1 Skolen, 14/15 4,3 4,9 4,8 Kommunen, 16/17 6,1 5,8 6,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det faktiske karaktergennemsnit for dansk er øget i forhold til skoleåret 2015/16. Det flugter med konklusionerne på gennemgang af resultatoplysninger for læsning tidligere i rapporten. De foregående 2 år har skolen udvist et stabilt karaktergennemsnit for matematik i de bundne prøvefag. Afgangsholdet i 2016/17 udviser en bekymrende nedgang i resultaterne for matematik. Dette skærper fokus fremadrettet på matematikindsatsen på mellemtrinnet. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 4,5 5,8 3,1 3,3 4,2 5,0 Skolen, 15/16 6,5 4,5 6,8 3,9 6,7 4,3 Skolen, 14/15 2,4 5,9 3,5 6,1 3,0 6,2 Kommunen, 5,5 6,9 6,1 5,5 5,9 6,6 16/17 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Resultatoplysningerne viser en generel tendens til, at pigerne opnår højere faktisk karaktergennemsnit på tværs af alle prøvefag. SOCIOØKONOMISKE REFERENCER FOR 9. KLASSE Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 4,6 5,1 Skolen, 15/16 5,1 5,3 Skolen, 14/15 4,8 5,0 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Differencen mellem det forventede karaktergennemsnit og det faktiske karaktergennemsnit er på 0.5 karakterpoint, hvilket er en negativ udvikling i forhold til niveauet for de tidligere udviklingsår. Den socioøkonomiske reference er et statistisk begreb, som ikke afspejler den konkrete virkelighed. Den

13 socioøkonomiske reference fungerer som indikator for udviklingen i niveauet ved FP9 målt i forhold til elevsammensætningen på årgangen. Der vil altid være udsving i forhold til den faktiske elevsammensætning. Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 3 ud af 4 elever opnår karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Resultatoplysningerne viser en fortsat høj andel af piger der opnår 02 eller derover i dansk og matematik og resultatet flugter med udviklingen i faktisk karaktergennemsnit for prøvefag ved FP9.

14 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE UDDANNELSESSTATUS Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Over en udviklingsperiode på 3 år er der en øget andel af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse, således at lidt over halvdelen af elever med afsluttet 9. klasses eksamen går direkte videre i ungdomsuddannelse. Elever, der ikke går videre i ungdomsuddannelse, starter typisk i 10. klasse, hvilket bidrager til, at flere bliver afklarede til ungdomsuddannelse. Det ses af andelen af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, at 3 ud af 4 elever med afsluttet 9. klasse fra Selsmoseskolen er i ungdomsuddannelse. Denne andel har været støt stigende set over en udviklingsperiode på 3 år.

15 TRIVSEL Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen?

16 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? De første tre spørgsmål handler om elevtrivsel i forhold til elevernes relationer til kammerater. Udviklingen i andelen af elever, der oplever at de bliver drillet og i andelen af elever, der er glade for deres klasse giver anledning til, at der sættes særligt fokus på trivselsindsatsen i forhold til relationer mellem kammerater. Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? De næste spørgsmål handler om elevernes oplevelse af deres relation til lærerne. Niveauet ligger højt i forhold andelen af elever, der oplever en lidt eller meget god relation til lærerne. Set over 3 udviklingsår er der dog anledning til at skærpe fokus på lærer-elev relationen.

17 Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). De næste spørgsmål handler om elevernes oplevelse af inddragelse og medindflydelse i undervisningen. Andelen af elever, der oplever, at de laver noget spændende i timerne ligger højt, men er dog reduceret over de seneste tre udviklingsår. I forhold til elevernes oplevelse af medindflydelse i timerne er der over de seneste tre år en stadig øget andel af elever, der oplever medinddragelse. TRIVSEL I KLASSE Samlet resultat på tværs af temaer Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17

18 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Der ses en svag tilbagegang i andelen af elever, der oplever social trivsel i 4. til 9. klasse. Det samlede resultat ligger over middel i andelen af elever, der oplever social trivsel. I forhold til de øvrige trivselsfaktorer ses et relativt stabilt niveau. Det er værd at bemærke, at den sociale trivsel ligger højt og det giver anledning til at tro, at der er et godt arbejdsgrundlag for at udvikle trivslen på de øvrige trivselsfaktorer.

19 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel Andelen af elever, der svarer inden for de to bedst mulige svarkategorier i social trivsel ligger fortsat højt, hvilket underbygger resultatoplysninger i det samlede resultat. Faglig trivsel Der ses en svag, men dog negativ udvikling i elevernes oplevelse af faglig trivsel. Andelen af elever, der svarer inden for den bedste svarkategori, er stabil, mens andelen af elever, der svarer inden for den ringest mulige svarkategori er øget. Selv om udviklingen er marginal, så er der anledning til et fortsat fokus på trivslen generelt. Støtte og inspiration Udviklingen i andelen af elever, der oplever støtte og inspiration i forhold til deres relation til lærere og i undervisningen er positiv i forhold til andelen af elever, der svarer indenfor den bedst mulige svarkategori. Der ses en marginal forøgelsen i andelen af elever, der svarer inden for ringest mulige svarkategori.

20 Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Niveauet for elevernes trivsel i rammerne for undervisningen ligger stabilt i forhold til niveauet for 2015/16.

21 INKLUSION Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 16/ Skolen, 15/ Skolen, 14/ Kommunen, 16/ ,1% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Specialundervisning er placeret på andre af kommunens skoler og elever, der måtte have brug for specialundervisning figurerer ikke i Selsmoseskolens elevsammensætning.

22 KVALITETSOPLYSNINGER KOMPETENCEDÆKNING Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Selsmoseskolen har en samlet kompetencedækning på tværs af alle skolens fag på 77 %. Det betyder, at der er linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende niveau til at dække de fag, der undervises i.

23 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der er anledning til at sætte fokus på at øge kompetencedækningen i de eksamensbærende fag, herunder i matematik.

24 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Strategisk fokuseres særligt på at sætte kompetenceressourcerne ind på indskolings- og udskolingstrinet.