Sundhedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsplan"

Transkript

1 Sundhedsplan

2 Indhold Indledning... 3 Overordnede ramme for sundhedsplan Populationsansvar og målgrupper... 6 Borgere med ønske om sundere livsstil og sund aldring... 7 Børn og unges livstil...10 Borgere i risiko for eller med psykiske lidelser...12 Borgere i risiko for eller med kronisk sygdom...14 Virkemidler til arbejdet med delpopulationerne...17 Borgeren som aktiv partner...17 Digitalisering...18 Processen for Sundhedsplanens indsatskataloger

3 Indledning I Aabenraa Kommune er det vores mission at skabe det gode liv. Det gør vi sammen ved bl.a. at sætte fokus på et aktivt og sundt fællesskab. Rammer for at skabe det gode liv for og med borgerne er beskrevet i Aabenraa Kommunes vækststrategi Sund Vækst. Sundhed og forebyggelse skal være med til at danne rammerne for det gode liv. Fordi det først og fremmest giver mening for den enkelte borgers livskvalitet men også rent økonomisk for kommunen. Denne sundhedsplan giver et konkret bud på, hvordan Aabenraa Kommune aktivt vil sikre forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og skabe sunde rammer for borgerne. Vi kan med den måde, vi som kommune møder borgerne i dagtilbud, skoler, beskæftigelsesindsats, på arbejdspladsen og i ældreplejen påvirke borgernes sundhedsadfærd. Det har samtidig en betydning, hvordan vi indretter vores byer og landskaber, så det gøres attraktivt for borgerne at træffe sunde valg. Sundhed starter ved forebyggelse - før der er behov for behandling. Derfor er det nødvendigt med målrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser til borgere i særlige risikogrupper, hvis der skal sikres en forbedret sundhed på den lange bane. Aabenraa Kommune har med Sundhedsplan fokus på: Borgere med ønske om sund livstil og sund aldring Børn og unges livsstil Borgere i risiko for eller med psykiske lidelser Borgere i risiko for eller med kronisk sygdom Sundhedsplanen beskriver de overordnede rammer og målsætninger for en række prioriterede indsatser, der i 2018 til 2020 skal gøre Aabenraa Kommunes Sundhedspolitik til virkelighed. Sundhedsplanen giver et indblik i udviklingen og rammerne på sundhedsområdet. Formålet er at fremhæve områder med et særligt behov for styrkelse gennem målrettede kommunale initiativer. Sundhedsplanen er gældende i en 3-årig periode, og vil årligt blive tilknyttet et indsatskatalog med konkrete initiativer og projekter. Indsatskataloget er ikke en udtømmende liste over alt sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og indsatsområder i Aabenraa Kommune. Indsatskataloget fremhæver en række nuværende og kommende tiltag, som skal være med til at løfte på udfordringerne og tilgangen beskrevet i Sundhedsplanen. 3

4 Overordnede ramme for sundhedsplan Sundhedssektoren i Danmark står over for store udfordringer. På den ene side har vi som samfund opnået, at borgerne lever længere end tidligere. På den anden side betyder det, at velfærdsstaten skal kunne tage hånd om flere ældre og flere borgere, der lider af en eller flere kroniske sygdomme. Samtidig er borgernes sundhedstilstand i vores del af landet udfordret af uhensigtsmæssige sundhedsvaner som inaktivitet, overvægt og for meget alkohol og rygning. Det betyder flere leveår, hvor sygdom er en del af borgernes hverdag. Det øger borgernes behandlingsbehov og dermed udgifterne på sundhedsområdet for både region og kommune. Sundhedssektoren er på det nationale niveau i hastig forandring. Der udvikles nye samarbejdsformer og relationer mellem aktørerne på sundhedsområdet, hvilket stiller nye krav til hvordan og hvilke opgaver, der løses af kommunen. Der sættes nationalt særligt fokus på udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kommunernes rolle og opgaverne her. Tendensen er, at fremtidens sundhedsvæsen vil have fokus på, at der handles proaktivt frem for reaktivt forebyggelse fremfor behandling. Målet er, at borgernes behov for behandling skal minimeres, og det kræver fokus på sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Denne proaktive dagsorden italesættes både nationalt og regionalt. Det er beskrevet i en række udspil, såsom Regeringens Sundhed hvor du er, Danske Regioners Sundhed for Livet og Kommunekontaktråd Syddanmarks KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner Sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 samt KL s Forebyggelse for fremtiden. Borgernes livsstil er med til skabe øget behov for behandling og øger risikoen for flere dårlige leveår med sygdom. Kommunen er med til at skabe sunde rammer, og at borgerne understøttes i at tage større ansvar for egen sundhed ved at træffe flere sunde valg. Det gør vi fx ved at udnytte de muligheder, der følger af den teknologiske udvikling, som giver øget adgang til viden og vidensdeling. Fælles for udspillene er: Fokus på den borgernære forbyggende indsats bl.a. for at nedbringe antallet af genindlæggelser hos ældre og for at håndtere den stigende gruppe borgere med psykiske udfordringer. Fokus på forebyggelse af sygdomme og lidelser gennem tværsektorielt og tværgående samarbejde. Fokus på forebyggelse med særlig vægt på målgrupperne børn og unge, psykisk sårbare og kronikere. 4

5 Samtidig viser Region Syddanmarks Sundhedsprofil 2017, at Aabenraa Kommune er udfordret på borgernes sundhedstilstand og sundhedsadfærd: For borgerne betyder det, at de i højere grad end tidligere kan skaffe sig viden om deres egen sundhedstilstand. For kommunen betyder det, at der er flere muligheder for resultat- og effektmåling samt bedre mulighed for rådgivning og vejledning gennem fx digitale platforme. Aabenraa Kommune er blandt de kommuner i regionen, hvor færrest har vurderet deres livskvalitet som god. Hver tiende har lavt selvværd og mere end hver fjerde har et højt stressniveau. Hver tredje borger opfylder ikke WHO s anbefaling om 30 minutters daglig motion. Hver femte borger er svært overvægtig. Rygere udgør en større andel af borgerne end regions- og landsgennemsnittene. 5

6 Populationsansvar og målgrupper Som en del af sundhedssektoren starter kommunens ansvar allerede ved den sundhedsfremmende og forebyggende indsats - før en borger bliver syg og har behov for behandling. I denne sundhedsplan arbejder Aabenraa Kommune med fokus på et samlet populationsansvar. Populationsansvaret betyder ikke sundhedsfremmende og forebyggende indsatser henvendt til hele befolkningen på samme tid. Derimod er det nødvendigt med målrettede forebyggende indsatser til borgere i særlige risikogrupper, hvis der over tid skal kunne løftes på ansvaret overfor hele populationen. overordnede populationsansvar med en øget sundhed i befolkningen. For at synliggøre udviklingen er der under hver målgruppe opstillet en række indikatorer. De fleste af indikatorerne er baseret på Sundhedsprofilen 2017, således at det vil være muligt ved næste sundhedsprofil at følge op på målsætningerne. Næste sundhedsprofil forventes i Derfor er indikatorerne sat med en målsætning, der peger frem mod Styregruppen vedr. tværgående implementering af sundhedspolitikken har under hver målgruppe prioriteret særlige fokusområder. Fokusområderne vurderes som særligt vigtige, hvis der på sigt skal løftes på det Aabenraa Kommune identificerer disse særlige målgrupper: Borgere med ønske om sund livstil og sund aldring. Børn og unges livsstil. Borgere i risiko for eller med psykiske lidelser. Borgere i risiko for eller med kronisk sygdom. 6

7 Borgere med ønske om sundere livsstil og sund aldring Hvorfor arbejder vi med denne målgruppe? Vi tror i Aabenraa Kommune på, at en sund livsstil bidrager til borgerens mulighed for at leve et godt liv. Herunder fremhæves fire særlige forhold, som har afgørende betydning for, hvordan sundhed og forebyggelse skal danne rammerne for det gode liv. Fokus på disse giver først og fremmest mening for den enkelte borgers livskvalitet, men har også stor økonomisk betydning. Borgerne lever mere usundt: Sundhedsprofil 2017 viser en udfordrende udvikling i den generelle sundhedsadfærd blandt borgerne i Aabenraa Kommune. I de seneste år er der sket en forværring på stort set alle indikatorer for borgernes sundhedsadfærd bl.a. usunde kostvaner og for lidt fysisk aktivitet. Den usunde livsstil betyder, at andelen af overvægtige og svært overvægtige borgere i Aabenraa Kommune er stærkt stigende. Mange borgere med en usund sundhedsadfærd har heldigvis et ønske om at ændre adfærd til en mere aktiv og sund livsstil. Borgerne lever længere: Borgerne lever længere end nogensinde før. Det er vigtigt, at de ekstra leveår også er gode leveår. Derfor har vi fokus på at under- 7

8 støtte de rette rammer for borgernes sunde aldring - i forhold til både den fysiske og mentale sundhed. Flere gode leveår: De fleste ældre lever et godt liv, men erfaringerne viser, at for nogle er ensomhed et stort og ofte overset problem, og nogle har sjældent eller aldrig kontakt til venner og familie. Derfor er det vigtigt, at borgerne bydes ind i sociale fællesskaber fx på de kommunale aktivitetscentre, og at der tilbydes aktiviteter, som understøtter en aktiv og sund aldring i fællesskab med andre. Mange af de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser møder først borgerne, når de er fyldt 75 år. For at understøtte en sund aldring er det vigtigt, at borgerne støttes tidligt til en aktiv og sund livsstil i fællesskab med andre. Sundhedssystemet er under udvikling: Kommunen oplever en stigende kompleksitet i de opgaver, der skal varetages. Eksempelvis har hjemmeboende ældre et stigende behov for støtte til komplekse problemstillinger, og de midlertidige pladser skal håndtere opgaver, som tidligere foregik på sygehuset. Hvordan vil vi arbejde med disse forhold? Aktive frivillige fællesskaber: Aabenraa Kommunes rige foreningsliv har et hav af aktive og frivillige fællesskaber. Der en af grundstenene til det gode sunde liv og det kan gøres endnu bedre. Lysten til at tage del i kultur- og fritidslivet skal styrkes, så der i hele kommunen er aktive lokalsamfund med engagerede og handlekraftige borgere med høj livskvalitet. Der skal skabes bedre rammer for de frivillige i alle aldre, fx ved at arbejde med det gode værtsskab og med udvikling af kompetencer. Kultur- og fritidslivets aktører besidder mange forskellige kompetencer og kan lære af hinanden ved at mødes og samarbejde på tværs. Vi har vedvarende fokus på at vedligeholde, skabe og udvikle faciliteter, der indbyder til fysisk aktivitet både udendørs og indendørs. En sund aldring er også afhængig af aktive sociale fællesskaber. Borgerne skal have de rette rammer for at kunne have flest mulige gode leveår. Det kræver en vedholdende understøttelse af den måde, borgerne tænker og forstår den tredje alder på. Det skal være sjovt, meningsfyldt og let tilgængeligt at være sund. Det vil vi i Aabenraa Kommune opnå gennem udvikling af: Kommunens rige foreningsliv og de rammer, som kommunen tilbyder for den frivillige indsats. Arbejdspladsen som en vigtig del af mange borgeres hverdag. 8

9 Arbejdspladsen: Ansatte i Aabenraa Kommune er en særlig vigtig ressource i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Kommunen som arbejdsplads er særlig betydningsfuld. Det kommunale personale er ambassadører i forhold til at træffe sunde valg, og der er fokus på arbejdsmiljø, trivsel og inddragelse via MED-organisationen. Fokus på medarbejdernes sundhed og trivsel sender et signal om, at Aabenraa Kommune har de samme trivselsambitioner for medarbejderne som for borgerne. Hvordan kan vi se, at det virker? En forbedret sundhed skal kunne ses generelt blandt borgerne i Aabenraa Kommune. Der er mange måder, som sundhedstilstand kan måles på. I Aabenraa Kommune har vi fokus på borgernes egen oplevelse af deres sundhed samt adfærd omkring rygning og fysisk aktivitet. er over de seneste 50 år sket en markant nedgang i andelen af rygere i Danmark. Det er dog vanskeligt at rykke ved restgruppen af rygere. Derfor skal der fortsat være fokus på rygestopindsats overfor storrygere samt at forebygge rygning blandt unge. Status 2017: 18,5 % Mål 2021: 16,5 % Flere skal opfylde WHO s minimumsanbefaling til at være fysisk aktive: Fysisk aktivitet forebygger en række sygdomme som fx overvægt, hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes og visse kræftformer. Herudover er fysisk aktivitet med til at borgeren bevarer funktionsevnen og understøtter trivsel gennem hele livet. Voksne mellem år anbefales mindst 150 minutters fysisk aktivitet med moderat intensitet pr. uge eller mindst 75 minutters fysisk aktivitet med hård intensitet pr. uge. Status 2017: 67,5 % Mål 2021: 72 % Flere skal have et godt selvvurderet helbred: Borgernes selvvurderede helbred hænger tæt sammen med senere dødelighed, sygelighed og behov for behandling i sundhedsvæsenet. Selvvurderet helbred er derfor en vigtig indikator for den generelle sundhedstilstand i befolkningen. Status 2017: 80 % Mål 2021: 85 % Færre skal være daglige rygere: Rygning er den risikofaktor der har størst betydning for dødeligheden i befolkningen. Der 9

10 Børn og unges livstil Hvorfor arbejder vi med denne målgruppe? Vores vaner bliver ofte formet tidligt i livet. Derfor er børn og unges livsstil et helt afgørende område, hvis der skal skabes en langsigtet positiv udvikling i borgernes sundhedstilstand og livskvalitet. Flere unge mistrives fysisk og mentalt: Desværre ses en udvikling, hvor stadig flere unge er udfordret på både deres fysiske og mentale sundhed. Sundhedsadfærden blandt unge viser, at flere har et usundt kostmønster og at færre er fysisk aktive. Samtidig ses, at stadig flere unge er moderat eller svært overvægtige. Hertil kommer en stigning i andelen af unge med et dårligt mentalt helbred, og flere unge føler ofte nervøsitet eller stress og har lavt selvværd. Den fysiske og mentale sundhed er afgørende for trivsel i hverdagen og påvirker læring i skolen og muligheden for at opnå uddannelse og job. Børn og unge skal have de rette livskompetencer: I den forebyggende og helhedsorienterede indsats målrettet børn og unge er det nødvendigt at være realistiske omkring, at det ikke er muligt at forebygge alle fremtidige fysiske eller mentale sundhedsudfordringer. Børn og unge skal derfor understøttes på en måde, så de har mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer til at håndtere mange af de udfordringer, som de vil møde i deres liv. Hvordan vil vi arbejde med disse forhold? I Sundhedsplan er der særligt fokus på at bringe familien og forældreansvaret samt folkeskole og uddannelsesinstitutionerne i spil: Folkeskolen: På området for børn og unge vil der særligt gennem SundSkole 2020 blive sat fokus på at øge læringen og fremme sundhed, trivsel og bevægelse på folkeskolerne i kommunen. Herudover arbejdes der løbende på en koordineret kommunal ungeindsats, hvor målet er at skabe gode ungdomsår. Det er kommunens ambition at bidrage til skabelsen af rammer for en god barndom og fundamentet for et godt voksenliv: Børn skal have en sund start på livet, der fremmer trivsel, udvikling og læring. Unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job. Ingen børn og unge skal begynde at ryge. Ingen børn og unges liv må skades af alkohol. 10

11 Uddannelsesinstitutioner: Aabenraa Kommune vil gerne være med til at sætte fokus på en sundere livsstil på uddannelsesinstitutionerne. Kost, bevægelse og idræt bør være en naturlig del af undervisningen og dagligdagen på en uddannelsesinstitution. Det kan kommunen ikke gøre alene, og derfor skal der afsøges og igangsættes samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. Familien og forældreansvar: Børns sundhed starter i familien, og det er forældrenes ansvar at sikre, at deres børn i en tidlig alder får indarbejdet gode og fornuftige sundhedsvaner. Derfor vil vi understøtte forældrene i: at sætte grænser for deres børn at være bevidste omkring, at deres egen adfærd smitter af på børnene at de har et ansvar for at lære børn og unge, at de selv kan være med til at tage ansvar for deres liv. Hvordan kan vi se, at det virker? Gennem et aktivt arbejde med sundhed og forebyggelse skal der arbejdes aktivt med at forbedre børn og unges sundhedsadfærd i forhold til KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) med særligt fokus på fysisk aktivitet og rygning samt tilføjelsen af mental sundhed. Indikatorerne er baseret på data fra databasen for den nationale sundhedsprofil og dækker aldersgruppen år. Flere unge skal opfylde WHO s minimumsanbefaling til at være fysisk aktive: Andelen af fysisk aktive unge er højere end i resten af befolkningen, men der ses en stigning i andelen af unge med stillesiddende fritidsaktiviteter. Sundhedsvaner bliver ofte grundlagt tidligt i livet, og det er derfor vigtigt med fortsat fokus på, at flere unge skal være fysisk aktive. Børn og unge mellem 5-17 år anbefales mindst 60 minutters moderat eller hård fysisk aktivitet dagligt. Status 2017: 77,4 % Mål 2021: 79 % Færre unge ryger tobak: Personer, der starter med at ryge i en ung alder, har sværere ved at holde op igen. De er i højere risiko for at blive storrygere og har større risiko for at udvikle en tobaksrelateret sygdom. Der ses desværre på landsplan en stigning i andelen af unge rygere, og målet er, at vi lokalt skal bidrage til at vende denne udvikling. Status 2017: 15,6 % Mål 2021: 14,5 % Færre unge med dårligt mentalt helbred: Den negative udvikling i unges mentale helbred skal modarbejdes, og målet er, at vi kan vende stigningen til et fald. Status 2017: 16,6 % Mål 2021: 14 % 11

12 Borgere i risiko for eller med psykiske lidelser Hvorfor arbejder vi med denne målgruppe? En psykisk sygdom kan have stor betydning for mange livsaspekter for den enkelte borger eksempelvis uddannelse, sociale relationer og tilknytning til arbejdsmarkedet. Borgere med mentale og psykiske udfordringer skal også have mulighed et godt liv med familie og venner samt uddannelse og arbejde. Flere i psykisk mistrivsel: Der ses en stigning i forekomsten af mentale sundhedsproblemer såsom angst, depression og stress. Der er en stigende anerkendelse af, at den mentale sundhed har stor betydning for borgernes trivsel og helbredsudvikling. Arbejdsløse borgere er særligt udsatte i forhold til at have et dårligt mentalt helbred, lavere selvværd og har oftere stress end andre i befolkningen. Derfor er det vigtigt med fokus på, at så mange som muligt bliver selvforsørgende. Ulighed i sundhed: Uligheden i sundhed er markant, når der ses på borgere med dårligt mentalt helbred. Borgere med psykiske lidelser har oftere end gennemsnittet et usundt kostmønster, ryger og har stillesiddende fritidsaktivitet. Borgere med psykisk sygdom har generelt en lavere gennemsnitslevealder og flere dårlige leveår med sygdom end andre. Samfundstilknytning: For den mentale sundhed er det vigtigt med tilknytning til samfundet i form af uddannelse og job samt at indgå i sociale fællesskaber. Særligt tilknytningen til uddannelse og arbejdsmarkedet er vigtigt, da uddannelsessøgende og arbejdsløse borgere oftere føler sig nervøse eller mere stressede end borgere under uddannelse eller i beskæftigelse. Hvordan vil vi arbejde med disse forhold? I Sundhedsplan er der fokus på at bringe uddannelse og beskæftigelse i spil i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Derudover er der fokus på indsatsen gennem væresteder, og at mange af de særligt udsatte borgere med psykiske lidelser har behov for en håndholdt og intensiv indsats. Håndholdt indsats: Erfaringer viser, at for mange af de særligt udsatte er det nødvendigt med en mere håndholdt indsats. Tilgangen betyder, at personalet generelt skal være mere opsøgende og vedholdende samt guide og hjælpe den enkelte borger. Væresteder: Der opleves en øget tilgang til værestederne - særligt fra unge. De kommunale aktivitetsog samværstilbud er vigtige steder, hvor man kan komme, tilbringe tiden og møde andre samt få rådgivning mv. Værestederne kan også være en platform for tidlig opsporing blandt socialt udsatte grupper, så de kan hjælpes videre til sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. 12

13 Uddannelsesinstitutioner: Nogle unge har brug for en målrettet midlertidig støtte fra en mentor. Mentoren tager afsæt i den enkelte unges problemstillinger og understøtter via samtaler og praktiske redskaber den unge i overgangen til ungdomsuddannelser. Hvordan kan vi se, at det virker? Borgernes middellevetid er et konkret mål på, hvordan det går med at mindske uligheden i sundhed for mennesker med psykiske lidelser. Herudover ønskes et fokus på borgernes eget oplevede mentale helbred, og at flere borgere skal vurdere egen livskvalitet som høj. Øget lighed i sundhed: For at forbedre lighed i sundhed skal det kunne påvises, at middellevetiden for borgere med psykiske lidelser er forøget med 2 år i Færre oplever at have et dårligt mentalt helbred: Den negative udvikling i det mentale helbred skal modarbejdes, og målet er, at vi skal have vendt udviklingen og mindske andelen af borgere i psykisk mistrivsel. Status 2017: 14 % Mål 2021: 12 % Flere skal vurdere egen livskvalitet som høj: Livskvalitet er et udtryk for den enkeltes vurdering af egen trivsel, velbefindende og tilfredshed i livet. Desværre ses et fald i andelen af borgere der mener, at deres egen livskvalitet er høj. Målet er at vende denne udvikling. Status 2017: 74,1 % Mål 2021: 78 % 13

14 Borgere i risiko for eller med kronisk sygdom Hvorfor arbejder vi med denne målgruppe? Aabenraa Kommune har fokus på, at der tilbydes målrettede indsatser, der kan hjælpe og støtte borgerne i risiko for eller med kronisk sygdom. Dette gælder både i den forebyggende indsats, og når en borger med kronisk sygdom skal hjælpes på vej til at mestre egen hverdag og et liv med kronisk sygdom. Antallet af borgere med en eller flere kroniske sygdomme er stigende: En fremskrivning viser, at der i de kommende år vil komme en stigning i borgere med kronisk sygdom. Eksempelvis forventes det, at der vil ske en fordobling i antallet af mennesker med type 2 diabetes, og at der kommer op mod 40 % flere borgere med KOL. Sundhedsprofilen 2017 viser også en stigning i sygeligheden, når det gælder KOL og diabetes. Denne udvikling stiller store krav til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen om forebyggelse og behandling. Forringet livskvalitet og sundhed: Fælles for mange af borgerne med kronisk sygdom er, at de på grund af deres sygdom lever med nedsat livskvalitet og risiko for forværring af deres sundhedstilstand generelt. Det medvirker bl.a. til, at kronikere har en forhøjet risiko for at være på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet. En særligt sårbar gruppe er det stigende antal multisyge ældre, som er i risiko for en væsentlig forringet livskvalitet, og som i stigende grad belaster sundhedsvæsenets ressourcer. Sundhedssystemet er under udvikling: Kommunen har fra 2018 overtaget ansvaret for bl.a. genoptræning af borgere med svær KOL. Det er et særligt fokusområde at sikre, at disse borgere modtager tilbud i kommunen, der kan bidrage til, at det bliver muligt for borgerne at leve et så godt liv som muligt med deres sygdom. I midten af 2018 forventes et nyt forløbsprogram om diabetes at blive offentliggjort. Heraf forventes det også at fremgå, at kommunen vil overtage langt flere opgaver for borgere med svær diabetes. Det forventes at gælde både på genoptræning og patientuddannelse. Målet for indsatserne vil også her være, at det bliver muligt for borgerne at leve et så godt liv som muligt på trods af deres sygdom. Hvordan vil vi arbejde med disse forhold? Det er vigtigt at understøtte borgerne og deres pårørende i at kunne mestre egen hverdag i størst mulig omfang og give dem handlemuligheder for at være en aktiv partner i deres eget sundhedsforløb. Tidlig opsporing: Kommunen skal have en systematisk tidlig opsporing gennem en forebyggende og tidlig indsats med fokus på risikofaktorer for forskellige kroniske sygdomme. En særligt udsat gruppe er borgere, der også er udfordret på andre områder af livet såsom deres mentale sundhed. 14

15 Mestring: Kommunen skal bidrage aktivt til, at ressourcesvage kronisk syge borgere får støtte til at håndtere de udfordringer, de står overfor i dagligdagen pga. sygdommen. Andre borgere skal hjælpes til at hjælpe sig selv. Det kan fx ske gennem både offentlige og kommercielle digitale platforme, der understøtter en sundere livsstil og kan hjælpe borgere i eget hjem med at monitorere udviklingen i deres egen sundhedstilstand. Dette kan eksempelvis være i form af støtte til ændring af livsstil og dermed mindske risikoen for udviklingen af kroniske sygdomme. Det gælder både håndholdte indsatser såsom patientuddannelsesforløb og hjælp til selvhjælp gennem løsninger som digital vejledning. Digitale hjælpemidler: Flere skal tilbydes en tættere og mindre indgribende håndtering af deres sundhedstilbud eller ydelse ved hjælp af digitale løsninger til hjemmemonitorering og deling af viden. De digitale løsninger kan fx være en app eller smartwatch, der understøtter et livsstilsforløb, hvor borgeren får bedre mulighed for at holde øje med egen aktivitet og sundhedstilstand. De digitale redskaber giver desuden bedre mulighed for at borgeren kan dele data med sundhedspersoner i forbindelse med vejledning og behandling. Samarbejde med foreningslivet: Mange borgere gennemgår et forløb på kommunens sundhedscenter. Det er vigtigt, at disse borgere hjælpes bedst muligt videre 15

16 til passende aktiviteter, når deres forløb er overstået. Her vil fx samarbejde med kommunens frivillige foreningsliv kunne hjælpe flere borgere til at blive fastholdt i sunde vaner og på sigt forebygge forværringer af deres aktuelle sundhedstilstand. Øget koordinering på tværs: Borgerne har ofte kontakt med forskellige forvaltninger og enheder i kommunen og sygehus. Det kan skabe udfordringer i det tværfaglige samarbejde. Kommunen vil derfor prioritere øget tværgående koordinering. Dette kan fx ske gennem særlige kommunale ressourcepersoner med faglig ballast og mulighed for at koordinere indsatser på tværs. Hvordan kan vi se, at det virker? Herudover skal borgere med kroniske sygdomme i så vid udstrækning som muligt lære at leve med og mestre deres symptomer hjemme eller i nærmiljøet. Flere skal mestre egen sygdom: Af de borgere, som kommunen har kontakt med, skal mindst 95 % i 2021 opleve, at de kan mestre egen hverdag. Bremsning af tilvæksten i andelen af borgere med KOL og diabetes: Vi ønsker at bremse den nuværende tilvækst i borgere med kroniske sygdomme forårsaget af en usund livsstil. Målsætningen er at fastfryse andelen af borgere med KOL og diabetes. Status 2017: 6,5 % af borgerne har KOL. Status 2017: 7,3 % af borgerne har diabetes. Der er en sammenhæng mellem borgernes livsstil og udvikling af kroniske sygdomme såsom KOL og diabetes. 16

17 Virkemidler til arbejdet med delpopulationerne For at kunne løfte på de langsigtede målsætninger for delpopulationerne er det nødvendigt at bringe de rette virkemidler i spil. Sundhedsplanen har særlig fokus på at understøtte borgeren i at tage ansvar for egen sundhed, og at digitalisering giver nye rammer for, hvordan sundhedsydelser kan leveres. Borgeren som aktiv partner For at imødekomme udfordringerne på sundhedsområdet er det afgørende med samskabelse mellem borgerne og kommunen. Borgerne skal være en aktiv medskabende ressource, der bidrager til at skabe mere velfærd og sundhed. Borgerne møder kommunen i mange forskellige sammenhænge gennem livet og er ofte del af fællesskaber, der muligvis kan bruges aktivt i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Tabellen nedenfor viser en række eksempler på, hvor borger og kommune mødes og kan samskabe. Det er vigtigt, at sundhed tænkes aktivt ind i forvaltningernes daglige arbejde med kerneopgaven og mødet med borgeren. Målgruppe Børn i førskolealderen Skolebørn og unge Voksne Ældre Alle Eksempler på arenaer for forebyggelsesindsatser Familien, daginstitutioner, sociale foreninger mv. Familien, skoler og SFO, ungdomsklubber, sport- og idrætsforeninger, uddannelsesinstitutioner mv. Familien, arbejdspladsen, sport- og idrætsforeninger, væresteder, boligforeninger mv. Hjemmet, aktivitetscentre, ældreboliger, plejehjem, patientforeninger mv. Rekreative områder, byrum, boligområder, kulturinstitutioner, frivilligcentret, bevidsthedsskabelse (gennem fx sociale medier) mv. 17

18 Digitalisering Implementeringen af indsatser på sundhedsområdet skal over de kommende år i stigende grad ske gennem digitaliseringens muligheder for at understøtte en sund livsstil og målrettede sundhedsindsatser. Data: Digitaliseringen betyder, at der produceres mere data. Disse data vil kommunen på sigt kunne benytte til effektmåling mv., således at indsatser kan optimeres og tilrettelægges på baggrund af behov og udvikling hos borgeren. Anvendelsen af data er dog ikke i alle henseender noget kommunen kan løfte selvstændigt. Der er behov for samarbejde både med stat, region, private aktører og forskning. Digital sundhed: Digitale løsninger skal være med til at give borgeren en fleksibel adgang til sundhedsvæsenet, og give mulighed for at flere borgere tilbydes en tættere og mindre indgribende håndtering af deres forløb. Derudover får borgerne et bedre overblik på egen sundhedstilstand og forløb, hvilket giver yderligere mulighed for at tage ansvar for egen sundhed. Danske Regioner, KL og Regeringen har i januar 2018 udgivet Strategi for digital sundhed, der bl.a. har forebyggelse som et af fem indsatsområder. Der nævnes fx telemedicinske løsninger og muligheden for at anvende data til at hjælpe med at forudsige udviklingen i tilstanden hos eksempelvis kronikere. 18

19 Processen for sundhedsplanens indsatskataloger Sundhedsplanens perspektiv er 3-årigt, og danner afsæt for relevante fagudvalgs medansvar for kommunens samlede sundhedsindsats. Alle forvaltningsområder forpligter sig med sundhedsplanen til at arbejde aktivt med tilgangen beskrevet heri. Forvaltningerne vil arbejde for at indfri og indtænke sundhedsplanen på hvert deres område. Indsatser i Indsatskatalogerne implementeres gennem årlige indsatsbølger. Styregruppen udarbejder en årlig statusrapport for indsatserne til det politiske niveau. Indsatskataloget revideres årligt og tilpasses erfaringerne fra forrige indsatsbølge. Styregruppen leverer årligt et revideret indsatskatalog med forslag til næste indsatsbølge, således at disse kan indgå i den politiske prioritering i forbindelse med den årlige budgetproces. Indsatskatalog 2018 vil indeholde to dele. Del 1 er udvalgte allerede igangsatte indsatser, der synliggør en del af det igangværende arbejde i de enkelte forvaltninger på sundhedsområdet. Del 2 er udvalgte nye indsatser eller videreudvikling af eksisterende indsatser med behov for finansiering. Indsatsbølgerne skal sammenlagt være med til at indfri målsætningerne i I det videre arbejde med implementering af indsatserne er det vigtigt at sikre specifikke målepunkter og data, således at indsatser kan tilpasses løbende henover de kommende indsatsbølger. 19

20

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...

Læs mere

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de

Læs mere

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at

Læs mere

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016 Fredericia Kommune Sundhedsstrategi Gældende fra oktober 2016 Indhold Indledning... 3 Nationale mål... 3 Lokale politiske mål... 4 Temaerne... 4 Sundhed til udsatte og sårbare borgere... 5 Stærke børn

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Randers Kommune. Sundhedspolitik Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Juni 2019 Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Vision,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste

Læs mere

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken

Læs mere

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20

Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20 Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel UKU torsdag d. 12. april kl. 16.40 til 17.20 BETYDNINGEN AF FORSKELLIGE RISIKOFAKTORER FOR MIDDELLEVETID Den Nationale Sundhedsprofil Rygning

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK

Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK 2019-2022 FORORD Vores borgere skal leve et godt, sundt og langt liv. Det er ambitionen med Hjørring Kommunes sundhedspolitik. S undhedspolitikken bygger videre og bedre

Læs mere

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13 Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhed Godkendt den

Sundhed Godkendt den Sundhed Godkendt den 21.2.2019 Denne strategi er todelt med et fokus på mental sundhed og et fokus på fysisk sundhed. Begge dele beskrives nedenfor. Mental sundhed fremgår af del 1 og fysisk sundhed af

Læs mere

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,

Læs mere

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og

Læs mere

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.

Læs mere

POLITIK POLITIK FOR SUNDHED

POLITIK POLITIK FOR SUNDHED POLITIK POLITIK FOR SUNDHED indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer, gennem en

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN

SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN SUNDHED OG TRIVSEL FOR ALLE I NÆSTVED KOMMUNE Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. At være sund

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Bilag 1 Sundhedspolitik 2019-2022 Vores sunde Frederiksberg Frederiksberg er Hovedstadens grønne hjerte det skal også være Hovedstadens sunde hjerte. De seneste fire år har vi målrettet arbejdet mod at

Læs mere

Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune

Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune Borgere som er i risiko for eller lever med en kronisk sygdom Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ca. 33 % af den danske befolkning med en kronisk sygdom.

Læs mere

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune #RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region

Læs mere

Sundhedspoli sk strategi år 2016 2019

Sundhedspoli sk strategi år 2016 2019 Sundhedspolisk strategi år 2016 2019 FORORD At være sund er en væsentlig forudsætning for at leve det liv, som man ønsker sig. Faxe Kommunes sætter derfor Sundhed højt på dagsordenen. Vi har de sidste

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere