Flot fremgang for erhvervsvenligheden

Transkript

1 2. Nr. årgang 5 5. årgang Nr. 1 Januar Januar Juni Foto Arkil A/S billedarkiv TEMA KOMMUNERNES ERHVERVSVENLIGHED Flot fremgang for erhvervsvenligheden Det er lykkedes Dansk Byggeri at sætte erhvervsvenlighed på kommunernes dagsorden. Den årlige kommuneanalyse viser, at erhvervsvenligheden generelt er gået frem i landets kommuner. Nye initiativer i kommunerne kan dog bekymre Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Siden 2013 er erhvervsvenligheden i kommunerne steget, viser Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervs- og byggevenlighed. Der er nemlig sket en positiv udvikling på hele 14 af de parametre, analysen måler på, mens der er seks områder, hvor erhvervsvenligheden er gået tilbage. - Der er utrolig glædeligt, at vi kan se en fremgang i erhvervsvenligheden hos landets kommuner. Det vidner om, at det er lykkedes at sætte fokus på denne del af kommunernes politik til stor glæde for både virksomhederne og borgerne, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. Øget erhvervsvenlighed gavner ikke kun virksomhederne. Også borgerne nyder godt af de nye erhvervsvenlige toner, idet gode vilkår for virk- somhederne skaber arbejdspladser og skattekroner. - Det er win-win. Vækst i virksomhederne og flere arbejdspladser sender jo penge direkte videre til kommunekassen, hvor de bidrager til kommunale opgaver som fx skoler, ældrepleje og kulturliv, siger Torben Liborius. Fortsætter side 4 Højdespring i erhvervsvenlighed Odsherred, Skanderborg og Kolding er rykket langt frem på ranglisten over landets mest erhvervsvenlige kommuner Læs mere side 3 Flere kommuner indfører kædeansvar Kædeansvar giver urimelige administrative byrder og stiller krav om bankgarantier, som risikerer at kvæle små og mellemstore virksomheder Læs mere side 6 Mere selvsving end opsving? Dansk økonomi er på vej frem, men der er endnu et stykke vej til et decideret opsving, og vi halter fortsat langt efter vores nabolande Læs mere side 7

2 LEDER BoligJob skal ikke skylles ud og glemmes 2 Foto Ricky John Molloy Sikkerhedskort i byggeriet Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten og SF om et ID-kort et obligatorisk sikkerhedskort i byggeriet. - Hvis vi kan forbedre sikkerheden med et ID-kort, så er vi positive. Men nu afventer vi den konkrete udmøntning af aftalen. Det er vigtigt, at ordningen bliver administrerbar og ubureaukratisk. Vi har ikke brug for at pålægge virksomhederne nye byrder, siger direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri. Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør Det er ikke i første omgang lykkedes at tale til den sunde fornuft hos politikerne og få en fortsættelse af BoligJob-ordningen med i Vækstplan Og dog. Det er lykkedes Dansk Byggeri med analyser og dokumentation at overbevise et flertal af politikerne. Både Venstre og Konservative og i bund og grund også Dansk Folkeparti og SF har fået forståelse for, at danskeres glæde ved ordningen ikke bare er god økonomi, men også en stor gevinst i forhold til beskæftigelse, skattebetaling og energiforbedringer. BoligJob-ordningen er således meget andet end et konjunkturredskab. Lige nu ser det ud til, at ordningen udløber ved nytår, og at virksomhederne derfor må give medarbejdere en fyreseddel i julegave. Men ordningen er ganske enkelt for god og for billig til bare at skylle ud og glemme. Derfor vil vi fortsat arbejde for, at få BoligJob-ordningen med i finanslovsaftalen i efteråret og gerne i en endnu mere ambitiøs udgave. Når det er sagt, så er der også god grund til at rose Vækstplan Samlet set er der tale om 90 initiativer med et meget klart sigte, nemlig at forbedre mulighederne for at drive virksomhed på rationelle og konkurrencedygtige vilkår i Danmark. Der er tommelfinger op til nedsatte afgifter, kortere sagsbehandlingstider, forenklinger af regelsæt og standarder, færre administrative byrder, bedre adgang til finansiering og lempelser for små og mellemstore virksomheder samt støtte til vækstvirksomheder. Det er bestemt også værd at fremhæve indsatsen for at forbedre vilkårene i de danske yderområder, hvor blandt andet nedrivningspuljer skal bidrage til at gøre de små byer og landsbysamfund mere attraktive og levedygtige. Sidst men ikke mindst får vi med Vækstplan 2014 banet vej for et tidssvarende beskæftigelsessystem, der bør styrke kontakten mellem virksomheder og jobcentre. Også på dette punkt er Dansk Byggeri positive og finder det rigtigt, at det også fremover er jobcentrene, der skal stå for kontakten og indsatsen. 2 Tålmodigheden er opbrugt i solcellebranchen Det er 573 dage siden, at Folketinget lukkede den eksisterende danske solcelleordning. På det tidspunkt var det forventningen, at en ny solcellemodel ville blive godkendt af EU-kommissionen i løbet af 2013 eller senest i begyndelsen af Men nu har EU-kommissionen forlænget den langstrakte godkendelsesproces med nye spørgsmål til Energistyrelsen. Solcellebranchen er stærkt bekymret og frygter tab af endnu flere grønne arbejdspladser. Ny lejelov Regeringen har netop indgået et bredt forlig om, at den såkaldt midlertidige lejelov fra 1939 skal erstattes af en ny lov, hvor lejeloven og boligreguleringsloven fra 2015 smelter sammen. Selvom aftalen rummer forenklinger og forbedringer, ærgrer det Dansk Byggeri, at der ikke blev taget skridt til at gøre det mere attraktivt at give den ældre boligmasse et løft med henblik på udlejning. Juni 2014 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Mette Skovgaard Petersen og Anette Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 10 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN Elektronisk ISSN

3 TEMA KOMMUNERNES EHVERVSVENLIGHED Højdespring i erhvervsvenlighed Odsherred, Skanderborg, Kolding og Holbæk er rykket mindst 40 pladser op på ranglisten over landets mest erhvervsvenlige kommuner. Men hvad skal der til for at blive højdespringer i erhvervsvenlighed? Af ANETTE SØRENSEN, ANS@danskbyggeri.dk Årets højdspringer skal findes på Sjælland, hvor Odsherred Kommune er gået 61 pladser frem. Herefter følger to kommuner fra det jyske - Skanderborg og Kolding. Denne top-tre er skarpt efterfulgt af Holbæk, som er rykket 40 pladser frem. Det viser Dansk Byggeris årlige kommuneanalyse, som netop er blevet offentliggjort. - Særligt Holbæk har taget et markant spring. Kommunen er rykket fra plads nummer 43 sidste år til i år at være på tredjepladsen, og er dermed kommet på sejrspodiet. Det er noget af en præstation at gå fra at være hverken god eller dårlig til lige pludselig at være Danmarks tredje mest erhvervsvenlige kommune. Holbæk har virkelig ændret praksis på mange områder, og er nu den mest erhvervsvenlige kommune på hele Sjælland, siger regionskonsulent for Dansk Byggeri Sjælland, Mads P. Gede, og uddyber: - Fx har de indført en fast pris per gang for aflevering af erhvervsaffald, som er en mere erhvervsvenlig betalingsmetode, de har udvidet åbningstiderne på genbrugspladsen, sænket deres administrationsgebyr og helt afskaffet dækningsafgiften. Holbæk har i det hele taget en super god dialog med erhvervslivet ikke mindst via Holbæk Erhvervsforum. Det er alt sammen noget, som virksomhederne kan mærke i hverdagen. Odsherred og Skanderborg er begge sprunget langt frem på listen. Odsherred er gået hele 61 pladser frem, mens Skanderborg har forbedret sig med 53 pladser. - Begge kommuner har taget et kæmpe spring i den erhvervsvenlige retning. Fx har Odsherred Kommune generelt en god udbudspolitk, og Skanderborg Kom- mune har det laveste administrationsgebyr i hele landet, siger Mads P. Gede. Dansk Byggeri er i dialog med rigtig mange kommuner om, hvad de med fordel kan gøre for at imødekomme de lokale virksomheder. Sæt jer et mål - Der er flere måder at skrue op for erhvervsvenligheden. Nogle handler om at gøre det billigere at være virksomhed, og er dermed en prioriteringssag fra politikernes side om, hvorvidt de vil skrue op eller ned for skatter og afgifter. Mens andre er et servicespørgsmål, hvor kommunen bør give sig selv et serviceeftersyn og se på, hvor de kan gøre det lidt nemmere og hurtigere for deres kunder, det vil sige de lokale virksomheder, forklarer Mads P. Gede. Generelt er det en god ide, at kommunen udvælger områder, hvor de sætter sig faste mål for, hvilken service de vil tilbyde virksomhederne. - Det kan fx være, at ventetiden på en byggetilladelse højst må være to uger eller at kommunen indfører årlige dialogmøder med de lokale virksomheder. Men det kan også være en politisk prioritering, der udfaser dækningsafgiften i løbet af de næste tre år. Hvem overhaler? Hvor mange pladser kommunen rykker op eller ned på ranglisten afhænger dog ikke kun af den enkelte kommunens tiltag, men også af andre kommuners indsats. - Selvom en kommune gør et godt - Erhvervsvenlighed giver bonus i form af tilfredse virksomheder og et lokalt erhvervsliv, der trives og vækster, siger Mads P. Gede, regionskonsulent i Dansk Byggeri. 2 Foto Ricky John Molloy stykke arbejde med at blive mere erhvervsvenlig, kan det sagtens være, at der er andre, som gør et endnu større stykke arbejde, og så bliver man jo overhalet inden om. Kommunerne skal derfor ikke kun konkurrere om titlen som mest erhvervsvenlig, men også med sig selv om at blive endnu bedre end sidste år. Det giver bonus i form af tilfredse virksomheder og et lokalt erhvervsliv, der trives og vækster, siger Mads P. Gede. 2 3

4 TEMA KOMMUNERNES EHVERVSVENLIGHED Fortsat fra forsiden Flot fremgang for erhvervsvenligheden Placering Kommune 1 (2) Billund 2 (8) Vejen 3 (43) Holbæk 4 (1) Herning 5 (3) Holstebro 6 (18) Solrød 7 (17) Stevns 8 (15) Varde 9 (14) Vordingborg 10 (9) Aabenraa 11 (6) Lemvig 12 (32) Gribskov 13 (4) Ikast-Brande 14 (47) Faaborg-Midtfyn 15 (12) Horsens 16 (13) Struer 17 (10) Skive 18 (5) Odense 19 (41) Favrskov 20 (7) Ringkøbing-Skjern 21 (82) Odsherred 22 (38) Esbjerg 23 (73) Kolding 24 (63) Køge 25 (25) Thisted 26 (22) Faxe 27 (30) Roskilde 28 (16) Slagelse 29 (33) Høje-Taastrup 30 (27) Mariagerfjord 31 (84) Skanderborg 32 (40) Tønder 33 (29) Brøndby 34 (34) Morsø 35 (66) Greve 36 (74) Rebild 37 (52) Vesthimmerland 38 (62) Vallensbæk 39 (54) Jammerbugt 40 (26) Hedensted 41 (49) Norddjurs 42 (21) Syddjurs 43 (42) Næstved 44 (39) Guldborgsund 45 (75) Odder 46 (19) Silkeborg 47 (48) Frederikssund 48 (57) Lejre 49 (71) Rudersdal Tallet i parentes angiver placeringen i De fremhævede kommuner er årets højdespringere. Placering Kommune 50 (59) Hjørring 51 (36) Assens 52 (67) Fanø 53 (61) Furesø 54 (53) Middelfart 55 (35) Randers 56 (31) Gladsaxe 57 (55) Ishøj 58 (11) Vejle 59 (60) Svendborg 60 (88) Ringsted 61 (51) Kalundborg 62 (96) Egedal 63 (56) Viborg 64 (46) Herlev 65 (20) Aarhus 66 (89) Fredericia 67 (80) Ærø 68 (45) Sorø 69 (37) Haderslev 70 (64) Nordfyn 71 (95) Bornholm 72 (85) Brønderslev 73 (28) Sønderborg 74 (65) Hillerød 75 (77) Nyborg 76 (83) Frederikshavn 77 (78) Lyngby-Taarbæk 78 (44) Allerød 79 (93) Halsnæs 80 (81) Ballerup 81 (24) Aalborg 82 (50) Glostrup 83 (23) Gentofte 84 (86) Helsingør 85 (70) Albertslund 86 (69) Læsø 87 (58) Frederiksberg 88 (98) Samsø 89 (87) Lolland 90 (68) København 91 (79) Rødovre 92 (76) Kerteminde 93 (91) Hørsholm 94 (97) Hvidovre 95 (94) Fredensborg 96 (92) Tårnby 97 (90) Dragør 98 (72) Langeland Kommunernes erhvervsvenlighed Landkortet illustrerer kommunernes rangering fra en 1. til en 98. plads i Dansk Byggeris analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. De mørkegrønne kommuner indtager således en placering fra førstepladsen til en 14. plads, mens de mørkerøde kommuner er de 14 kommuner, som gør det dårligst i analysen Langt fra top til bund Dansk Byggeris årlige analyse måler kommunerne på 30 forskellige parametre om alt fra, hvad det koster at få udstedt en byggetilladelse til åbningstiderne på genbrugspladserne, udbudspolitik og størrelsen på skatter og afgifter. Resultatet viser en klar tendens til, at erhvervsvenligheden generelt er gået frem i Danmark siden Men der er fortsat store forskelle fra kommune til kommune. Og gabet mellem frontløberne og de dårligste kommuner er stort. - Vi kan se en positiv tendens til, at mange flere kommuner har fået øjnene op for, at det kan betale sig at satse på erhvervsvenlige vilkår. De har erfaret, at det gør en forskel, og at indsatsen giver gevinst. Desværre ser vi fortsat en håndfuld kommuner, som tilsyneladende ikke prioriterer det, siger Torben Liborius, og fortsætter: - Vi kan også se en række parametre, hvor det fortsat står sløjt til med erhvervsvenligheden, fx i forhold til byggesagsgebyret og kommunernes krav om arbejdsgarantier. Tiltag der er med til at gøre det dyrt og besværligt at være virksomhed i kommunen, siger Torben Liborius. 4

5 Om undersøgelsen Dansk Byggeri har indsamlet 30 forskellige indikatorer for, hvor nemt det er at drive virksomhed i kommunerne landet over. Vi anvender i videst muligt omfang data fra Danmarks Statistik eller andre offentlige kilder. For enkelte indikatorer har vi indhentet oplysninger via de kommunale hjemmesider eller via et spørgeskema, som er sendt til kommunaldirektørerne. Læs mere på erhvervsvenlighed.dk - Analysen er dynamisk og afspejler de krav og vilkår, virksomhederne møder, når de skal arbejde i og for kommunerne, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. 2 Foto Ricky John Molloy En dynamisk rangorden En del kommuner har taget nogle store ryk både op og ned på analysens rangorden siden sidste år. Det skyldes, at analysen er dynamisk, og at der er lidt udskiftning i de parametre, analysen måler på. - Når vi ser nye tiltag i kommunerne, som har indflydelse på virksomhedernes vilkår, skal de naturligvis medtages i analysen. Fx er der sket en stor bevægelse på klausulområdet i det seneste år, og derfor er det kun naturligt, at vi i årets analyse medtager en parameter som kædeansvar et område hvor der er grund til bekymring. Derved sikrer vi, at analysen afspejler de krav og vilkår, virksomhederne møder, når de skal arbejde i og for kommunerne, siger Torben Liborius. Billund løber med sejren Årets vinder af det kommunale kapløb om erhvervsvenlighed er Billund Kommune. Billund er et eksempel på en vedvarende succes, idet de sidste år lå på andenpladsen og nu er rykket helt i front. - Vi vil ønske Billund et stort tillykke med sejren. Det er flot, og det er et udtryk for en klar politisk målsætning om at gøre det attraktivt at være virksomhed i kommunen, fortæller Torben Liborius. Som den absolutte bundskraber kommer Langeland Kommune. De er blandt andet dårlige til at udlicitere, har en mangelfuld beskæftigelsesindsats og landets højeste indkomstskat. Parametre som er med til at spænde ben for virksomhederne og deres ansatte og som i sidste ende koster arbejdspladser. Sjælland er begyndt at rykke En anden tendens i årets analyse er, at flere sjællandske kommuner er kommet op i omdrejninger. Sidste år var de midt- og vestjyske kommuner topscorerne, mens kommunerne på Sjælland klarede sig dårligt. - Vi kan se en positiv udvikling i flere sjællandske kommuner. Fx er Odsherred Kommune årets højdespringer, idet de er rykket hele 61 pladser frem på listen, og også Holbæk har taget et gevaldigt hop på 40 pladser. Begge kommuner fordi de målrettet har valgt at satse på erhvervsvenlighed, siger Torben Liborius. Men Hovedstadens kommuner hænger fortsat i bremsen. Fx ligger Frederiksberg, København, Fredensborg og Hørsholm langt nede på listen. - Det er ærgerligt. Ikke mindst fordi store dele af landets vækst starter i Hovedstaden og derefter spreder sig til resten af landet. Så de kommuner, der ligger i vækstens smørhul, har et stort ansvar for at skabe de bedst mulige betingelser for virksomhederne, da det er med til at få gang i hjulene generelt i Danmark, siger Torben Liborius. Ringe I vandet Den parameter, som rykker mest i positiv retning, er uden tvivl dækningsafgiften. Siden 2013 har 18 kommuner valgt at sænke den skadelige afgift og én kommune har valgt helt at fjerne afgiften. - Dækningsafgiften er en særskat på bygninger, hvori man driver virksomhed. De penge ville gøre langt større gavn i virksomhederne, hvor de kunne bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser, siger Torben Liborius, der derfor er meget glad for at se, at et øget antal kommuner var valgt at sænke afgiften. Også åbningstiderne på landets genbrugspladser er blevet bedre, og i 10 kommuner er der ligefrem døgnåbne pladser. - Vi håber meget, at den positive tendens til mere erhvervsvenlighed vil sprede sig som ringe i vandet, så vi i 2015 igen kan se fremgang, og at endnu flere kommuner satser på at forbedre virksomhedernes vilkår, slutter Torben Liborius. 2 5

6 Kommunernes kædeansvar rammer små virksomheder hårdt Flere og flere kommuner indfører kædeansvar på offentlige byggeprojekter. Det giver urimelige administrative byrder og stiller krav om bankgarantier, som risikerer at kvæle små og mellemstore virksomheder. Derfor har Dansk Byggeri valgt at medtage kædeansvar i årets analyse af kommunernes erhvervsvenlighed Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk For at erhvervslivet og kommunerne kan have gavn af Dansk Byggeris analyse af den kommunale erhvervsvenlighed, er det nødvendigt løbende at justere og tilføje nye emner. - Vi har i år valgt også at se på brugen af kædeansvar på offentlige byggeprojekter. Det er et emne, der har stor politisk bevågenhed både landsdækkende og kommunalt, og vi kommer ikke uden om det, når det handler om, hvor erhvervsvenlige kommunerne er, siger Peter Stenholm, direktør i Dansk Byggeri. Dansk Byggeris analyse viser, at 35 af landets kommuner har valgt at indføre kædeansvar i deres udbud. 59 kommuner har ikke indført kædeansvar, men heraf er der 21 kommuner, som overvejer det. - Vi ser desværre en tendens til, at krav om kædeansvar vinder indpas i arbejdsklausulerne hos flere og flere kommuner. Når en kommune vælger at indføre kædeansvar, har det store konsekvenser for særligt de små og mellemstore byggevirksomheder, der ønsker at byde på kommunale opgaver. Kædeansvar har derfor stor betydning for, om den førte erhvervspolitik i kommunen skaber gode vilkår for virksomhederne, siger Peter Stenholm. Kædeansvar betyder, at hovedentreprenøren på et byggeprojekt hæfter for, at underentreprenører i alle led lever op til de løn- og ansættelsesvilkår, der er beskrevet i en arbejdsklausul i kontrakten. For at sikre sig vil en hovedentreprenør derfor sandsynligvis stille krav om en bankgaranti fra hver underentreprenør. Kun bankerne vinder på kædeansvar - Statsministeren slog ved Dansk Byggeris årsdag i april fast, at regeringen ikke agter at indføre kædeansvar ved lov, fordi det vil give alt for meget besvær til branchen. Også kommunerne burde forstå, at kædeansvar ikke er fair, og at det kun er bankerne, der vinder på det, siger Peter Stenholm, og fortsætter: - Rigtig mange små og mellemstore virksomheder vil ikke kunne stille med så store bankgarantier, som hovedentreprenøren vil kræve. Som den økonomiske situation ser ud for øjeblikket, har mange virksomheder problemer med at få kredit i banken, og derfor vil stigende brug af kædeansvar skubbe i forvejen pressede virksomheder ud over kanten. Hos Dansk Byggeri anbefaler man, at kommunerne helt dropper kædeansvaret og i stedet opfører sig som professionelle bygherrer, der samarbejder med entreprenørerne. Og skulle der opstå problemer med social dumping, har de såkaldte 48-timers møder vist sig at være effektive. Her mødes fagbevægelsen, Dansk Byggeri og den virksomhed, der er under mistanke for ikke at overholde overenskomsten på byggepladsen og løser i de allerfleste tilfælde de udfordringer og uoverensstemmelser, der måtte være. Et fair alternativ I dette års overenskomstaftale har parterne desuden aftalt, at forsøg på omgåelse af overenskomsten i en testperiode kan sanktioneres. Kommuner der har eller overvejer at indføre kædeansvar på bygge- og anlægsområdet Kilde: Dansk Byggeri 21 - Ved bedømmelse af, om der er tale om en omgåelse, vurderes det, om en hvervgiver har kendskab til, at underentreprenøren er dømt for overenskomstbrud af grov karakter, fx ved at anvende falske lønsedler eller snyd med timeregistrering, og på trods heraf indgår en aftale med underentreprenøren om at udføre et stykke arbejde, og underentreprenøren igen dømmes for et groft brud på overenskomsten. Der er ikke tale om omgåelse, hvis hvervgiveren har medvirket til at sikre, at overenskomstens forpligtelser er opfyldt, slutter Peter Stenholm. 2 Nej Vi overvejer det Ja Ikke deltaget

7 Mere selvsving end opsving? Dansk økonomi er på vej frem og har skiftet fra 1. til 2. gear. Men der er endnu et stykke vej til et decideret opsving, og vi halter fortsat langt efter vores nabolande, Sverige og Tyskland, der begge rejste sig hurtigere oven på krisen, end Danmark gjorde Af ANJA BINDERUP, Økonomisk vækst i Danmark, Tyskland og Sverige Indeksberegning, 2008 = , , ,0 101,0 101,9 99, , Ifølge OECD's prognoser er det tidligst i 2015, at vi i Danmark vil nå tilbage på BNP-niveauet fra Til den tid kan vi tale om syv magre år, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri. 2 Foto Ricky John Molloy Sverige Tyskland Danmark Anm.: Økonomisk vækst måles som udvikling i inflationskorrigeret BNP Kilde: OECD Economic Outlook, database, juni 2014 Væksten er vendt tilbage til dansk økonomi fra begyndelsen af Korrigeret for sæsonudsving var der et plus i BNP-væksten for 1. kvartal på 0,9 %. Samtidig er der i løbet af det seneste år sket en vending på arbejdsmarkedet, så beskæftigelsen nu stiger. Dermed er fremgangen ikke længere isoleret til de "bløde" økonomiske nøgletal, men også til de mere hårde af slagsen. - For et år siden var der fortsat tvivl om retningen for dansk økonomi. Det er ikke længere tilfældet. Økonomien bevæger sig fremad. Tempoet i vendingen var dog i 2013 ganske lavt. Men med de tal, vi har set for 2014, er der sket et temposkift, der vel svarer til et gearskift fra 1. til 2. gear, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg. Økonomisk ønsketænkning De mildere vinde i dansk økonomi har straks ført til debat i medierne om, hvorvidt vi så nu befinder os i et egentligt opsving. Men det er efter cheføkonomens vurdering endnu alt for tidligt at kalde det et opsving. - Mon ikke krisen og krisesnakken hænger os alle langt ud af halsen? Det kan man fornemme både hos medier, politikere og til dels blandt økonomer. Derfor gribes ethvert økonomisk lyspunkt med kyshånd i den offentlige debat. Men nøgternt set skal der både en længere periode med stabil fremgang og nogle større vækstrater til, før man blot bør overveje at tale om et decideret opsving. I øjeblikket er det fortsat sådan, at opsving det er noget man har fx i USA og stadig kun kan drømme om at få i Danmark, siger Bo Sandberg. Ser man på, hvilke faktorer, der på det seneste har trukket dansk økonomi fremad, så var det i 2013 "de forkerte ting", der trak væksten op i det positive territorium nemlig det offentlige forbrug. - Når det er sagt, så har eksporten været bomstærk længe. Og som noget nyt er der også så småt kommet gang i de private investeringer, der fx i 1. kvartal 2014 lå 4,5 % over niveauet i Men den vækstmotor, der for alvor mangler, er privatforbruget og hjemmemarkedet, som har vist sig særdeles vanskelig at trække ud af den zombie-lignende tilstand. Og her er det decideret modproduktivt, når det efter vækstpakkeaftalen desværre står klart, at BoligJob-ordningen ophører med udgangen af 2014, forklarer Bo Sandberg. Danmark halter efter nabolandene For at sætte den fortsat moderate udvikling i dansk økonomi i relief kan man sammenligne med vores nabolande og to største samhandelspartnere, Tyskland og Sverige. - Ser man på BNP-niveauet, var Sverige allerede i 2010 tilbage på niveauet fra før krisen. Den samme milepæl blev nået i Tyskland i Men ifølge OECD s prognoser er det tidligst i 2015, vi i Danmark når tilbage på niveauet fra Til den tid vil man således kunne tale om syv magre år. Og selvom det nu går bedre i dansk økonomi, er der ikke et eneste af årene , hvor den danske økonomiske vækst overgår enten Sverige eller Tyskland. Det er jo ganske tankevækkende, slutter Bo Sandberg. 2 7

8 Jacob Bjerregaard, borgmester i Fredericia Kommune (S) Ib Kristensen, borgmester i Billund Kommune (V) Byggeduellen Hvert år tager Dansk Byggeri temperaturen på kommunernes erhvervs- og byggevenlighed. Årets analyse viser, at det går fremad med erhvervsvenligheden til glæde for virksomhederne, borgerne og væksten i Danmark. Men der er stor forskel på den førte erhvervspolitik fra kommune til kommune. Det er problematisk, da kommunerne har væsentlig indflydelse på de rammevilkår, som danske virksomheder lever under. Målet er derfor, at opnå ensartet og høj kvalitet i den kommunale administration og myndighedsudøvelse uanset geografi. Det kræver en målrettet indsats i kommunerne. Vi har spurgt to borgmestre om deres tilgang til kommunal erhvervsvenlighed. Hvilke muligheder og barrierer ser du for samarbejde på tværs af kommunegrænserne i forhold til at øge erhvervsvenligheden for virksomhederne? Jacob Bjerregaard: Jeg ser umiddelbart kun muligheder. Vi har i dag et rigtigt godt samarbejde med vores nabokommuner, både individuelt og i regi af Trekantområdet. Senest er en del af Fredericia Kommunes kommuneplan udarbejdet i fællesskab med de øvrige fem kommuner i Trekantområdet. Det sker for at sikre en sammenhængende planlægning på tværs af kommunegrænserne. Men det primære mål er, at få flere virksomheder og arbejdspladser til, så Trekantområdet fortsat er Danmarks stærkeste vækstområde. 2 Ib Kristensen: En kommunegrænse må aldrig blive en barriere Virksomhederne arbejder jo på tværs af kommunegrænserne, og det skal vi støtte dem i. Vi kender nabokommunerne godt og gør et stort arbejde for at sikre, at vi har et velfungerende samarbejde. Og vi oplever, at der er stor vilje til at sikre det gode samarbejde kommunerne imellem. 2 Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Hvordan ser du balancen mellem kommunens erhvervspolitik og jeres andre kommunale opgaver? Har du øget erhvervsvenlighed som mål i kommunen? Jacob Bjerregaard: Absolut ja. Fredericia Kommune placerer sig i dag pænt i de målinger, der viser, hvordan kommunerne servicerer og samarbejder med erhvervslivet. I Fredericia Kommune har vi optimeret vores Erhvervsservice, installeret en hotline, ansat en salgschef, sikret én indgang for erhvervslivet, i 2013 var byggesagsbehandlingen 33 % hurtigere end i 2012, byggetilladelser kan opnås inden for 14 dage, hvis sagen er fyldestgørende oplyst. Alt sker for at sikre et optimalt samarbejde med erhvervslivet. 2 Ib Kristensen: Ja, selvfølgelig. Alle kommuner er afhængige af erhvervslivet og af at skabe vækst. Derfor er erhvervsvenlighed et utroligt vigtigt mål for Billund Kommune. 2 Jacob Bjerregaard: Vores tidligere erhvervskontor er fusioneret med Plan & Byg for at sikre en mere helhedsorienteret tankegang og løsninger, der lever op til erhvervslivets forventninger. Alle processer gøres nemmere og mere overskuelige ved at tilbyde én kontaktperson til den enkelte virksomhed. I det nye byråd har vi nedsat et 17 stk. 4 udvalg, hvor der er fokus på udvikling af iværksætteri, erhvervsfremme og vækst i de eksisterende virksomheder. Det sker i et tæt samarbejde med erhvervsforeninger og ved besøg hos forskellige virksomheder. 2 Ib Kristensen: Den ene er jo den andens forudsætning. Vi har en lang række opgaver, som vi skal løse til borgernes tilfredshed. Men al vækst kommer igennem erhvervslivet, som derfor er et utroligt vigtigt område. Så det er en daglig balancegang at gøre det bedst muligt på alle områder. 2