Bestyrelsesprotokol for:

Transkript

1 Bestyrelsesprotokol for: Mødegruppe: Bestyrelsen for Århus Social- og Sundhedsskole. Mødetid: 24. feb Mødested: Århus Social- og Sundhedsskole Dokument: Foreløbigt referat Til stede: Bestyrelsen: Formand: Næstformand: Leif Støy Kirsten Normann Andersen Dorthe Laustsen Marianne Svenningsen Vibeke Sjøgreen Niels Flade Nielsen Medarbejdervalgt: Medarbejdervalgt: Lene Beirholm Eriksen Palle Herskind Jørgensen Ledelsen: Skoleleder: Souschef: Administrationschef: Leo Fodgaard Hansen Karen L. Jespersen Morten Guldmann Olsen Fraværende: Elevvalgt: Elevvalgt: Ingen repræsentant Ingen repræsentant Fatma Øktem Referent: Birte Ringgaard Andreassen 0

2 GODKENDELSER: AD 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN. Bestyrelsen godkendte dagsordenen. Der er afbud fra Fatma Öktem: Hun vil gå til sit politiske bagland og få udpegningsberettigede til at pege på ny kandidat, der kan indgå i bestyrelsens arbejde og mødeaktivitet. AD 2. GODKENDELSE AF REFERATET FRA MØDET DEN 09. DEC Bestyrelsen godkendte og underskrev referatet. Referatet suppleres med følgende justering til pkt. 4, hvor tilføjes under DL s kommentar: at det måske er bedre at satse på Ergo- og Fysioterapeutskolen og Jysk Pædagogseminarium. Under VS s kommentar rettes til: Det er drømmescenariet, både for Århus Kommune som aftager, men også for skolen, eleverne og uddannelserne, udviklingen og sammenhængene i uddannelserne. AD 3. HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Bestyrelsen godkendte Handlingsplan for Øget Gennemførelse 2011 og Bestyrelsesformanden underskrev Handlingsplanen. Gennemgang: Handlingsplanen blev gennemgået, og det blev fremhævet, at frafaldet de to første måneder efter optaget er lavt, men stiger mellem 3 og 6 måneder. For Grundforløbet var måltallet på 10,5 % og resultatet på 15 %. En del af forklaringen på frafaldet er, at nogle af de helt unge, ikke har været uddannelsesparate. I samarbejde med skolen er de derfor overgået til andre uddannelsestilbud, eksempelvis produktionsskoler Ser man på Hovedforløbet under ét, var måltallet for 2010 var 12,5 % og vi er kommet godt i mål med et resultat på 11 %, mod 12,5 % i Sammenhæng mellem alder og frafald viser, at for Grundforløb og Social- og Sundhedsassistenter er frafaldet størst for de årige. For Social- og Sundhedshjælpere og Pædagogiske Assistenter er frafaldet størst for de årige. Sammenholder man etnicitet og frafald, er frafaldet på Grundforløbet efter 12 måneder størst blandt indvandrere, og lavest blandt efterkommere af indvandrere. For Social- og Sundhedshjælperne gælder, at frafaldet er størst blandt efterkommere af indvandrere og lavest blandt elever af dansk herkomst og indvandrere. I forhold til Social- og Sundhedsassistenter gælder, at frafaldet er størst blandt elever af dansk herkomst og mindst blandt indvandrere. For Pædagogiske Assistenter gælder, at frafaldet er størst blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere. I Handlingsplanen 2011 er indbygget en ansøgning om at få analyseret frafaldsårsager på social- og sundhedshjælper- og assistentuddannelsen med henblik på, at indhente viden, som skolen kan anvende til fastholdelse af elever. KN: Hvorledes indgår de elever, der frafalder én af skolens uddannelser i statistikken, hvis de fortsætter på en anden erhvervsuddannelse, eksempelvis en frisøruddannelse. 1

3 EN: De indgår i statisistikken, som afbrudte men med omvalg, og skolens frafaldsprocent reduceres. VS: Hvad kan der gøres for sikre en endnu højere grad af fastholdelse af eleverne. LFH: Ved optaget i 2012 skal alle elever vurderes på uddannelsesparathed. Det kan få en betydning for det generelle optag. MS: Måltallet hvem fastsætter dette? LFH: Det gør skolerne selv. MS: Det ville være en hjælp for vurderingen af tallene, at kunne se hvorledes de øvrige skoler ligger i feltet. Benchmarking på tallene vil støtte væsentlighedskriterier. LFH: For Grundforløbet gælder at de på landsplan ligger på 14 %. Hovedforløb fordelt på hjælperne ligger i et interval på 12 % på landsplan og assistenterne i et interval på 7,8 % på landsplan. Pædagogiske Assistenter ligger på 5 % på landsplan. I forhold til elevtilfredshedsundersøgelsen ligger skolen i et midterfelt Grundforløbet har en god tilfredshed og ligger derved højt i forhold til landsplanet. Generelt har byområder et mere signifikant udslag, og giver andre målinger. Det er områder med flere uddannelsesmuligheder. Derudover betyder tilgang til optaget også noget hvis der var tre gange så mange ansøgere til eksempelvis hjælperuddannelsen, ville det alt andet lige også få betydning for kvaliteten i ansøgerfeltet. KN: Hvorfor skal frafaldet opgøres på etnicitet. Det giver da ikke mening. Det bør drøftes med Undervisningsministeriet, hvorfor man ønsker en særskilt måling foretaget i det elevsegment. LFH: Skolen vil gerne tage den bemærkning med til Undervisningsministeriet, at opgørelse på etnicitet bør forlades. Tendensen i tallene viser også, at man ikke behøver differentiere og fokusere særskilt på dette elevsegment mere. MS: Kan man via skolens elevtilfredshedsundersøgelse udrede en sammenhæng mellem trivsel og frafald? Et eksempel kan være en tendens til større frafald ved første praktik. LFH: Frafaldstendenserne har været belyst flere gange. Arbejdstesen er, at det ikke er helt så enkelt. Hvad der gemmer sig bag frafald er bredspektret. Eksemplet med overgang til praktik kan jo også tjene til at man bliver bekræftet i at ville fortsætte uddannelsen. KN: FOA har udarbejdet analyse på, hvorfor elever falder fra. Praktikken er det sted i uddannelsen, hvor man gerne bliver stoppet eller udfordret. Det kan være en idé, at se på arbejdet omkring optagelserne. Endvidere bør der også ses på hvordan eleverne har det i undervisningsmiljøet, og om praktikken er god nok. LFH: I forbindelse med undersøgelse af elevernes trivsel bliver de også spurgt om, hvorvidt de har overvejet at droppe uddannelsen. 50 % af de elever, der svarer ja, angiver personlige forhold, som årsagen. PHJ: Man kan ikke komme frafaldet helt til livs. Der er en politisk 95 % -målsætning, der skal imødekommes, hvilket betyder at, på Grundforløbet optages praktisk talt alle ansøgere. På den Pædagogiske Assistent-uddannelse kommer 1/3 af ansøgerne ind og 2/3 kommer ikke ind. 2

4 AD 4. GODKENDELSE AF NY VEDTÆGT OG FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN PÅ ÅRHUS SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLE. Bestyrelsen godkendte Vedtægt og Forretningsorden for Århus Social- og Sundhedsskole af 24. feb ved underskrift. Gennemgang: Der er kommet ny Standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse ved bekendtgørelse nr. 379 af 23. maj En af grundene hertil skal findes i den udvikling, der har været i institutionslandskabet; der er kommet nye institutionsdannelser til. Endvidere er oprettelse af akademier også en grund, der har givet anledning til at ændre i standardvedtægten. I den nye standardvedtægt er også et klart signal til bestyrelserne om, at man ønsker disse tættere på skolernes drift i form af instrukser. Det kan give anledning til at drøfte, om der skal afholdes flere møder eller evt. etableres et Forretningsudvalg I udkastet til ny Forretningsordenen er indsat, at der skal afholdes fælles møde med skolens Lokale Uddannelsesudvalg. Det er et nyt tiltag, og det er værdifuldt for bestyrelsen at møde dette udvalg og udveksle informationer og synspunkter samt strategiudvikle. Endvidere er der nu redegjort for hvorledes proceduren er i forbindelse med nyudnævnelser og andre væsentlig konstitueringsmæssige forhold for bestyrelsen. LS: Det er en svær balancegang at komme tættere på skolen, end bestyrelsen er i forvejen. Det er tilfredsstillende med det informations- og involveringsniveau, bestyrelsen omfattes af nu. Der er tilfredshed med antallet af møder og mødeaktiviteten. Etablering af et Forretningsudvalg kan påvirke den ligeværdighed, som bestyrelsen hidindtil har haft. Det kan betyde en forskydning i informationsgraden og derved påvirke drøftelser og diskussioner. Et Forretningsudvalg kan blive et ekstra led i informationshierarkiet og derved have en utilsigtet påvirkning i forhold til drøftelser og beslutninger, der skal træffes af bestyrelsen. KN: Det er væsentligt, at få arbejdet i det Lokale Uddannelsesudvalg ind på Bestyrelsens dagsorden. Det bør være et punkt på dagsordenen. Man kunne evt. vælge at afholde et heldagsseminar, med dagen delt mellem LUU og SU. ORIENTERING: AD 5. ORIENTERING FRA BESTRYRELSESMEDLEM KIRSTEN NORMANN FOR CENTERRÅD FOR VEU-CENTER, ÅRHUS. Bestyrelsen tog orienteringen vedrørende centerråd for VEU-center, Århus til efterretning. Gennemgang: Kirsten Normanns præsentation vedlægges dette referat. KN: Idéen med VEU-centeret er udmærket. Det tvinger deltagerne til at overveje, hvorvidt opgaver kan gøres mere rationel og optimeret. Skolerne har svært ved at danne fælles front i samarbejdet. De repræsenterer meget sig selv. Idéen er jo netop at samarbejde tværfagligt, men det varer givetvis noget endnu inden samarbejdet udvikler sig i den retning. Generelt er det en svær opgave. VEU- 3

5 centrene er en svær konstruktion der er mange bolde, mange spillere og mange forskellige dagsordener. LFH: Rådet for VEU-center, Århus har eksisteret i 1 år. Det er endnu et meget nyt samarbejde. Der har været et større arbejde med at tilrette udviklingskontrakter for centret. Det har været svært, at identificere, hvad VEU-centeret er for en størrelse. Den skal gives mening og faglig identitet. Det kan derfor være svært, at bestemme, hvad centeret kan værditilføre uddannelsesaktiviteterne. Arbejdsmarkedsuddannelserne er for nedadgående, qua krisen i samfundet. Det gode spørgsmål er om der bør formaliseres mere på området de små enheder, der beskæftiger sig med AMU kunne muligvis med fordel formalisere nogle af opgaverne. Østjysk Kompetencecenter har visse midler til at skabe samarbejde mellem skolerne for. Det kan give anledning til en snak om fælles projekter. Initiativet skal komme fra skolernes direktører. Et eksempel på en drøftelse, der bør tages, er, at se på om der er for mange indgange ind i erhvervsuddannelserne muligvis burde disse indgange gøres tydeligere og mere enkel. LUKKET PUNKT AD 6. FORMANDENS ORIENTERING. AD 7. SKOLELEDERENS BERETNING. A) Status vedrørende elevoptaget siden bestyrelsesmødet den 24. feb Bestyrelsen tog status til efterretning. Det ligger tungt med antallet af ansøgninger til hjælperuddannelsen. Der er en vis arbejdsløshed her i Århus, men har ikke afstedkommet, at ansøgerne står i kø. Det er et langt sejt træk. Arbejdsmarked bør være medtænker i at tiltrække rekruttanter, både de ufaglærte, de unge voksne og andre med et uddannelsesbehov. Deluca Film har lavet 4 fantastiske tv-udsendelser, som udsendes på DR 1 i begyndelsen af april. Lokalcenter Viby har medvirket og flere af vore elever og undervisere. Der er gjort et rigtigt flot stykke arbejde med udsendelserne, og skolen håber på positiv synergieffekt. B) Status vedrørende til- og afgang af personale i perioden 1. december 2010 til 10. februar Bestyrelsen tog status på personale og sygefraværet til efterretning. LFH: Sygefraværet har vist en stigning i afdeling A. Der er afleveret handlingsplan til Arbejdstilsynet med det sigte at løfte trivslen i Afdeling A. Det forventes, at trivslen vil stige her med de tiltag, der allerede er sat i gang. De to afdelingsledere har skabt en god og solid grund for positive forandringer og det forventes også at slå igennem på sygefraværet. C) Status på skolens elevtrivselsundersøgelse D) Øvrige punkter fra direktion og ledelse 1. Overenskomstmæssige forhold 2) Elevråd 3) Kvalitetsstrategi 4

6 AD 8. STATUS PÅ BYGNINGERNE. Bestyrelsen tog status punkterne C, D1, D2 og D3 samt 8 til efterretning. AD 9. EVENTUELT. De mange drøftelser i forbindelse med skolens placering i institutionslandskabet samt den fysiske placering kan betyde, at mødet den 28. marts, der normalt starter kl skal igangsættes lidt tidligere på eftermiddagen. Dette meldes ud. Næste møde er som nævnt den 28. marts. Ældrerådet har ønsket at besøge Århus Social- og Sundhedsskole og få en præsentation af skolen og en rundvisning. Der vendes tilbage med dato. 5