Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er et af s 13 lokalcentre og er organisatorisk placeret i Magistraten for Sundhed og Omsorg. omfatter Lokalcentrene Skæring, Lokalcenter Hjortshøj, Sønderskovhus i Lystrup samt Rosenbakken i Skødstrup. Skæring lokalcenter rummer en plejeboligenhed med 28 store 1-rumsboliger fordelt på tre enheder. Lokalcenter Hjortshøj rummer en plejeboligenhed med 28 2-rumsboliger hvoraf 1 bruges som korttidsplads. Boligerne er fordelt i tre sammenhængende huse. Sønderskovhus rummer to plejeboligenheder. Bakkehuset med 24 1-rums boliger hvoraf 1 bruges som korttidsplads. Og Have- og Udsigtshuset med i alt 26 2-rumsbloliger fordelt på to etager. Alle plejeboligenheder rummer også flere fællesarealer. Rosenbakken rummer ikke plejeboliger men kun ældreboliger. På alle fire centre findes cafemiljø samt trænings- og aktivitetsfaciliteter og sundhedsklinikker. har en områdechef og fire funktionsledere med ansvar for plejen inde, plejen ude, træning- og aktivitet, service og økonomi. Der er i plejeboligerne ansat fire teamledere. Hver plejeboligenhed har egen teamleder, og i hjemmeplejen er der ansat fire teamledere og en teamleder for sygeplejerskerne. Samarbejdsrelationer Beboeren og dennes pårørende er vores vigtigste samarbejdspartnere. Personalet ansat i plejeboligenhederne består overvejende af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt en sygeplejerske pr. plejeboligenhed. Der er også ansat personale med anden relevant sundhedsfaglig uddannelse, elever samt ufaglærte medhjælpere. Interne samarbejdspartnere i kan i øvrigt være ergoterapeuter, fysioterapeuter, økonomaer, køkkenassistenter, husassistenter, pedeller, administrativt personale, sygeplejersker med specialfunktioner, repræsentanter for bruger- og pårørenderåd. Andre interne samarbejdspartnere i kommunen kan være visitatorer, demenskoordinatorer og den sundhedsfaglige konsulent. Eksterne samarbejdspartnere kan være personale tilknyttet sygehus, lægepraksis, gerontopsykiatrisk team, geriatrisk team, omsorgstandplejen, apotek, fodterapeut, frisør, præst m.fl. Patient/borger kategorier Beboerne i plejeboliger er hovedsagelig ældre borgere med vidt forskellig baggrund. Beboerne har oftest komplekse fysiske, psykiske og sociale problemstillinger og oftest et massivt behov for pleje og praktisk hjælp. Beboerne kan have en eller flere diagnoser og hyppigt ses: Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 7

2 Demenssygdomme Misbrugsproblematikker Livsstilssygdomme som diabetes, hjerte/ kar-lidelser, KOL. Ofte ses senskader efter f.eks. hjerneblødning. Kroniske sygdomme som gigt, osteoporose, nyrelidelse og følgelidelser heraf f.eks. sammenfald pga. osteoporose. På korttidspladserne er borgerne ofte i et mere akut forløb med fokus på udredning og afklaring. Centrale kliniske problemstillinger Sygeplejeproblemstillinger knyttet til de fysiologiske behov: Aktivitet (ADL): Hjælp til personlig hygiejne, påklædning og hjælp i spisesituationer. Hjælp til andre aktiviteter. Sanseindtryk: f.eks. nedsat syn, nedsat hørelse, under- og overstimulation. Smerter Bevægeapparat: f.eks. kontrakturer, mobilisering, lejring, immobilitet. Vejrtrækning og kredsløb Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer: f.eks. obstipation, inkontinens. Ernæring: f.eks. småtspisende, undervægtige, væskebalance. Søvn og hvile: f.eks. brug af sovemedicin, ændret døgnrytme, angst. Sygeplejeproblemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder: F.eks. kriseforløb og sorgforløb i forbindelse med oplevelse af tab, døden, ensomhed, flytning. Mestringsevne i forhold til forandringer. Mentale handicaps som f.eks. demenssymptomer som manglende hukommelse og sprogforstyrrelser. Misbrugsproblematikker. Problemstillinger i fht. at bo dør om dør med andre i en plejeboligenhed og at skulle dele fællesarealer. Sygeplejeproblemstillinger knyttet til mestring af sygdom og behandling: Hjælp og støtte f.eks. vejledning og undervisning i forbindelse med det at skulle leve med en kronisk sygdom eller et handicap. Hjælp og støtte i forbindelse med akut sygdom og behandling heraf. Sygeplejeproblemstillinger knyttet til de uddelegerede opgaver: F.eks. medicinering, anden behandling, undersøgelser. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Omkring den enkelte beboer samarbejdes afhængigt af problemstillingen med mange forskellige fagpersoner som beskrevet under samarbejdsrelationer. Endvidere er lokalcenteret uddannelsessted for elever fra Social- og sundhedsskolen på flere forskellige Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 7

3 uddannelsesniveauer, social- og sundhedsassistent-elever, udvekslingsstuderende, sygeplejestuderende i modul 1-4 i plejeboligerne og sygeplejestuderende i modul 6 i den udekørende sygeplejegruppe samt ergoterapeutstuderende. Inden for sygeplejen findes nøglepersoner med specialviden indenfor inkontinens, sårpleje og demens. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener For at komme i betragtning til en plejebolig skal visitationskriterierne være opfyldt. Der kræves en varig svært nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne og et omfattende varigt eller stigende behov for pleje og praktisk hjælp gennem hele døgnet, samt behov for samvær og tæt kontakt til personale. Efter visitering udleveres pjecen Velkommen til beboer og pårørende og der afholdes indflytningssamtale, hvor faste punkter som ønsker om livstestamente og beboerens livshistorie gennemgås. Ved indflytning vurderes og dokumenteres beboerens ressourcer samt aktuelle og potentielle problemområder som grundlag for planlægning og iværksættelse af pleje og behandling. Der udarbejdes en målrettet individuel trænings- og vedligeholdelsesplan. Hverdagen planlægges så vidt muligt ud fra den enkeltes individuelle behov og tidligere livsførelse men selvfølgelig ud fra de givne rammer og eventuelle hensyn til andre beboere. Oftest bor beboeren i plejeboligen indtil døden. Der er mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og sociale arrangementer såvel i plejeenheden som på centeret. Lokalcenteret råder over bus og har også en to-personers cykel. I hele arbejdes ud fra de TRE værdier: Troværdighed, respekt og engagement. Sygeplejefaglige opgaver Det samlede billede af beboere i en plejeboligenhed er sygeplejefagligt komplekst. Beboerne bor side om side med andre med både fysiske, psykiske og sociale problemstillinger. Mange af beboerne er svært demente. Andre har komplekse og sammensatte sygdomsforløb. Nogle er døende. Der stilles derfor store krav til fagligheden og der er opgaver indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, rehabilitering og lindring med baggrund i de massive plejebehov indenfor stort set alle specialer. Sygeplejeopgaver knyttet til de fysiologiske behov: Aktivitet (ADL): f.eks. hjælp, støtte, guidning i forbindelse med personlig hygiejne, påklædning og spisesituationer. Hjælp og støtte til motion f.eks. gåture, cykelture, gymnastik. Sanseindtryk: f.eks. stimulation/skærmning af demente, hjælp og støtte ved nedsat hørelse og nedsat syn. Smerter: smertelindring. Bevægeapparat: f.eks. forebyggelse af kontrakturer ved halvsidig lammelse, forebyggelse af fald hos gangbesværede, valg af hjælpemidler, korrekt lejring. Vejrtrækning og kredsløb: f.eks. måling af BT og puls, brug af støttestrømper, anlæggelse af komprillanbind, brug af inhalationsmedicin, iltbehandling. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 7

4 Hud og slimhinder: f.eks. Hudpleje, forebyggelse af decubitus, sårpleje. Udskillelse af affaldsstoffer: f.eks. forebyggelse af obstipation, kateterpleje, inkontinensudredning, stomipleje, anvendelse af laksantia. Ernæring: f.eks. specielle diætformer, ernæring til småtspisende, ernæring til undervægtige, ernæring via sonde, væskeskema, væskebalancen hos ældre, indtagelse af medicin, afhjælpe kvalme, vægtkontrol, blodsukkermåling. Søvn og hvile: f.eks. brug af sovemedicin, dementes behov for hvile, uro og angst, hjælp ved forstyrrelser af døgnrytmen. Sygeplejeopgaver knyttet til et borgerforløb: Dokumentationskrav. Vitae-journalens røde tråd og arbejdet med livshistorie, helhedsbeskrivelse, sammenfatning, daglig plejeplan, indsatsområder m.m. Tovholderfunktion i det tværfaglige samarbejde. Uddelegering af opgaver til andre. Forskellige plejeformer. Deltagelse i møder. Vejlednings- og undervisningsopgaver. Rapport/advis skrivning. Sygeplejeopgaver knyttet til det patientologiske aspekt: Kommunikation som redskab. Samarbejde med mennesker med hukommelsesproblemer og sprogforstyrrelser. Opbyggelse af tillidsforhold. Støtte i krise- og sorgforløb. Støtte og hjælp ved oplevelse af isolation og ensomhed. Styrke relationelle og kommunikative kompetencer. Brug af livshistorie. Andre sygeplejefaglige opgaver: Hygiejne: retningslinjer for håndhygiejne, smitteveje og afbrydelse af smitteveje, køkkenhygiejne. Medicin: Give doseret medicin, kendskab til og i noget omfang anvendelse af forskellige indgiftsformer (tabletter, stikpiller, injektioner, øjendrypning, salver, depotplastre). Opgaver i forbindelse med ergonomi og APV (arbejdspladsvurdering). Pædagogiske opgaver som vejledning og undervisning til beboer, pårørende, andre personalegrupper og andre studerende i forhold til ovenstående. Observationer i forhold til ændret sundhedstilstand. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Der udarbejdes i årligt en virksomhedsplan. Denne indeholder et overordnet udvalgt tema som alle Lokalcentre arbejder med. Den studerende vil ved introduktionen til blive præsenteret for ovenstående. Der er selvfølgelig også forskellige tiltag mere lokalt. Både for hele og for de enkelte plejeboligenheder. De vil blive præsenteret for den studerende ved introduktionen i den enkelte plejeboligenhed. er arbejdsmiljøcertificeret jan Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 7

5 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygeplejen. Der arbejdes i teams på flere niveauer med mulighed for sparring og drøftelse af faglige problemstillinger Der arbejdes ud fra flere centralt udarbejdede instrukser. Der arbejdes med faglig elektronisk dokumentation i vitae-journalen. Der arbejdes med den røde tråd ved udarbejdelse af helhedsvurdering, sammenfatning, daglig plejeplan og indsatsområder (sygeplejeprocessen). Der arbejdes med udarbejdelse af proceduremapper. Der forefindes forskellige værdimålingsskemaer der kvalificerer dataindsamlingen. Sygeplejerskerne i plejeboligenhederne mødes ca. 1 gang månedligt og drøfter faglige problemstillinger, nye udviklingsområder, ensretning af procedurer, fælles holdninger m.m. Sygeplejerskerne deltager i ude-sygeplejerskernes møder, hvis disse er med planlagt fagligt indhold. Sygeplejerskerne har et tæt samarbejde med sygeplejersker med nøglefunktioner. Der er i kommunen løbende forskellige undervisningstilbud. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den studerende er tilknyttet en klinisk vejleder og en ad hoc vejleder. Den kliniske vejleder er ansvarlig for: At sende velkomstbrev og klinisk studieplan til den studerende. I samarbejde med den uddannelsesansvarlige at tilrettelægge og koordinere den kliniske uddannelsesperiode. At afholde planlægnings evaluerings og afslutningssamtaler. I samarbejde med den studerende at udarbejde en individuel klinisk studieplan. At deltage i udvælgelse af beboere med relevante problemstillinger i forhold til den studerendes aktuelle fokusområde og valgte studiemetode. At give mundtlig tilbagemelding/evaluering på den studerendes valgte studiemetoder. At den studerende får mulighed for, at nå de beskrevne mål, og at den individuelle kliniske studieplan gennemføres og evt. justeres. At planlægge og afvikle seminarer i samarbejde med den sygeplejefaglige lærer fra skolen. At motivere den studerende til at udnytte lokale studiemuligheder. At fungere som eksaminator ved den interne prøve. At give en mundtlig bedømmelse af den studerende ved afslutningen af uddannelsesperioden. At uddelegerer uddannelsesopgaver til ad hoc vejleder efter aftale. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 7

6 At dokumentere godkendt/ikke godkendt deltagelse i klinisk undervisning. Ad hoc vejleder er ansvarlig for: At deltage i udvælgelse af beboere med relevante problemstillinger i forhold til den studerendes aktuelle fokusområde og valgte studiemetode. At give daglig vejledning i form af før-, under- og eftervejledning i forbindelse med den studerendes specifikke borgerrelaterede opgaver. At samarbejde med kliniskvejleder og uddannelsesansvarlig om at tilrettelægge, koordinere og evt. justere den kliniske uddannelsesperiode. At supplere den kliniske vejleder i de forskellige vejlednings- og evalueringssamtaler. Deltage i seminarer. Uddannelsesansvarlig er ansvarlig for: Det overordnede ansvar for den kliniske undervisning m.h.t. koordinering, uddannelses- og vejledningsmuligheder samt systematiske evalueringer. At relevante studievilkår er til stede således at der skabes et godt lærings og studiemiljø. Overordnet ansvar for at der udarbejdes generel kliniskstudieplan, der kan danne baggrund for udarbejdelse af individuel klinisk studieplan. At implementere den generelle kliniske studieplan for modul 4. At koordinere og tilrettelægge klinisk uddannelsesperiode i samarbejde med klinisk vejleder og ad hoc vejleder. At deltage i afvikling af seminar. At samarbejde med og være kontaktperson til sygeplejeskolen. Læringsmiljø /Studiemiljø er uddannelsessted for flere forskellige kategorier af elever og studerende på flere forskellige niveauer. Alt fastansat personale har erfaring i at samarbejde med elever og studerende og har erfaring i at være aktive medansvarlige i forhold til den enkelte elev/studerendes uddannelsesforløb. Der er på alle lokalcentre indrettet studiemiljø med PC-adgang, hvor studerende har mulighed for at mødes med andre studerende og i rolige omgivelser har mulighed for fordybelse, forberedelse o. lign. Der er endvidere oprettet mindre bibliotek på Hjortshøj Lokalcenter. Der kan planlægges individuelle studiebesøg i andre af lokalcenterets plejeboligenheder eller andre afdelinger med relevans for studiet og gerne i fht helhedsplejen af den enkelte beboer. F.eks. træning i aktivitetsafdelingen eller tilberedning af mad til småtspisende i serviceafdeling. Der kan eventuelt også aftales eksterne studiebesøg i samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere. Der er mulighed for afholdelse af seminarer. Den individuelle studieplan og de løbende vejledningssamtaler er omdrejningspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af studiet. Der aftales udviklingsmål og udviklingsopgaver løbende. Der vil dagligt være mulighed for ad hoc vejledning. Det forventes at den studerende er meget aktiv omkring egen læring og udvikling. Der forventes en gradvis udvikling i at arbejde mere og mere selvstændigt og gradvist kunne arbejde med mere og mere komplekse og sammensatte opgaver. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 7

7 Vejlednings- og evalueringstilbud Introduktion efter fast program for nyansatte i. Indeholder bl.a. kursus i medicinadministration og kursus i ergonomi. Derudover information om Lokalcenteret, værdier, virksomhedsplan m.m. Introduktion i plejeboligenheden efter individuelt behov. Fælles udarbejdelse af individuel studieplan i forbindelse med forventningssamtalen. Forventningssamtale, midtvejssamtale og slutevalueringssamtale med sygeplejerske, klinisk vejleder og evt. uddannelsesansvarlig. Evalueringssamtaler i forbindelse med obligatorisk opgaver i studieforløbet. Løbende vejledningssamtaler. Mulighed for daglig vejledning og sparring med sundhedsfagligt personale. Seminar. Individuel vejledning i forbindelse med forberedelse til den interne kliniske prøve i sygepleje. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er uddannede sygeplejersker med en bred faglig og pædagogisk erfaring. har søgt optagelse på uddannelsen til klinisk vejleder for 2 sygeplejersker i løbet af Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til prøven skal den studerende gennemføre studieaktiviteterne: Møde forberedt op til vejlednings og evalueringssamtaler. Udnytte relevante lokale undervisnings- og læringsmuligheder. Anvende studiebogen samt udarbejde og løbende ajourføre den individuelle kliniske studieplan. Udarbejde en patientfortælling, et patientforløb, et sygdomsforløb, efter retningslinier i studiebogen. Deltage i udførelse af sygeplejefaglige opgaver i plejeboligerne. Skriftligt at kunne vurdere egen indsats i forhold til studieaktivitet og læring samt egen indsats for det fortsatte studieforløb. Forberede og gennemføre seminar. Ved afslutningen af det kliniske forløb skriftligt at kunne redegør for aktuelt fagligt niveau og fremtidige udviklingsmuligheder. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 7