GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET DELFINEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRNEHUSET DELFINEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

2 GENTOFTE KOMMUNES FÆLLES PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen på området for pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Formålet er, at få læreplansarbejdet til i endnu højere grad at tage udgangspunkt i visionen på 0-6 års området. Den fælles pædagogiske læreplan gælder for alle dagtilbud i Gentofte Kommune og har det enkelte barn i centrum. De fire kompetencespor, som vi kender fra den sammenhængende indsats på årsområdet, omkranser barnet, mens de tre sfærer; Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet danner rammerne for barnets udvikling og indfrielsen af dets fulde og individuelle potentiale. For hvert af de fire kompetencespor er der opstillet tre pædagogiske læringsmål, som det enkelte barn skal støttes i at udvikle sig hen imod.

3 De fælles pædagogiske læringsmål De pædagogiske læringsmål for arbejdet med de fire kompetencespor i den fælles pædagogiske læreplan fremgår nedenfor. Det er således målet, at ethvert barn understøttes i dets udvikling med henblik på at indfri dets fulde og individuelle potentiale indenfor hvert af de i alt 12 pædagogiske læringsmål. Sundhed At gøre noget At mærke noget Personlige kompetencer At være nogen At blive nogen Sociale kompetencer At være og blive nogen sammen med andre Læringskompetencer At blive til noget

4 Dagtilbuddets værdier I Delfinen ønsker vi at skabe et miljø, hvor tryghed, respekt, omsorg, nærhed, glæde, selv- og medbestemmelse, udfordringer, oplevelser og lyst til lære nyt, er kodeord, som i praksis danner grundlag for det pædagogiske arbejde. Vi opfatter indholdet i disse begreber som nødvendige ingredienser for børns mulighed for trivsel og udvikling og læringsglæde. Dagtilbuddets pædagogiske praksis Vi vil fortsat følge op på ny evidensbaseret forskning om børns udvikling fra 0-6 år. Vi vil deltage i kurser og konferencer og fortsætte med at vægte vidensformidling højt både på vores personalemøder og ved personale samarbejde i det daglige. For at styrke børnenes evne til selv at opleve glæden ved fordybelse i meningsfulde aktiviteter, vil vi i vores pædagogiske praksis lade børnene bevæge sig frit rundt i huset i vores læringszoner, samt i læringszonen udenfor. Vi vil støtte dem i dannelsen af sociale relationer ud fra en inkluderende tankegang samt fremme deres glæde ved at være mest muligt selvhjulpne. Vi vil skabe rammer for børnenes trivsel og læringsglæde ved at lade personalet arbejde i både faste og fleksible funktioner. Vi vil arbejde med børnenes analoge og digitale kompetencer gennem peer-to peer og med børnene som producenter af deres egne produkter. Dagtilbuddets pædagogiske principper Vi opfatter børn som kompetente medspillere, som har brug for rum og udfordringer for at kunne udvikle sig i samspil med gode venner og omsorgsfulde voksne, som skaber rammer for at udvikle det enkelte barns kendte og mulige potentialer. Vi inddrager samt drager nytte af forældre og forældrebestyrelse, løbende på vores fælles møder og i dagligdagen. Bestyrelsens inddragelse i formuleringen af dagtilbuddets pædagogiske principper Vi inddrager forældrebestyrelsen, på bestyrelsesmøder i handleplansarbejdet og dermed inddrages de i formuleringen og tilblivelsen af vores pædagogiske principper.

5 Dagtilbuddets handleplan og evaluering Tabel 3.1: Sundhedskompetencer: At gøre noget At mærke noget Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - udvikler sit kendskab til og passer på sin krop - udfordrer sin krops formåen - befinder sig godt i verden Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Sundheds kompetencer: At gøre noget at mærke noget - At børnene tør udfordre sig selv motorisk. At barnet behersker grov - og finmotoriske bevægelser, svarende til deres udviklingsniveau. - At barnet er deltagende i pædagogiske tilrettelagte og spontane aktiviteter. - Børnene i Delfinen bruger på eget initiativ faciliteterne som er til rådighed til at udfolde sig udendørs samt indendørs. F.eks. i vores tumlerum samt på vores legeplads. - Børnene oplever vi mærker velvære, tryghed og er i trivsel, når de frit tør og kan bevæge sig rundt i institutionen, både inde og ude. Indsatser/ aktiviteter Barnet: udvikler sit kendskab til og passer på sin krop udfordrer sin krops formåen befinder sig godt i verden At børnene tør udfordre sig selv motorisk At barnet behersker grov - og finmotoriske bevægelser, svarende til deres udviklingsniveau. At barnet er deltagende i pædagogiske tilrettelagte og spontane aktiviteter. Rum med plads til motorisk udfoldelse brug af tumle -rummet og legeplads (gynge baby jumping tummelumsk klatre på væggen, gå på trapper, gå på forhindrings bane mm.) ) Opdagelser på egen hånd. Rytmik Ture vuggestuebørn går selv gå væk fra de voksne stoppe i trafikken mm. Tilbud af forskellige aktiviteter som udvikler finmotoriske, grovmotoriske og sansemotoriske kompetencer. Dokumentationsmetode Motorisk screening i børnehaven og vuggestuen Foto, video samt praksisfortællinger til intern pædagogisk brug Pædagogens noter i KIB Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Børnene i Delfinen er gode til, at udfordre sig selv motorisk. I de rammer, som personalet skaber, oplever børnene tryghed og derfor udvider de deres komfortzoner. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os?

6 Når personalet er i Flow skaber det de bedste forudsætninger, for at de er i stand til, at skabe rammerne for at børnene kan komme i Flow. Dermed udvikler børnene sig, ved at der tages udgangspunkt i deres styrkesider. Personalet kan derfor strække børnenes komfortzoner ved at skabe trygge rammer og trin-for-trin hjælpe dem med til at opleve Flow. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi skal udvikle børnenes komfortzoner i flow, derfor er det vigtigt at vi bliver tydeligere rent fag-professionelt overfor forældrene. Fx forklare vigtigheden for at børn skal have lov at være alene under pædagogisk tilsyn. Vi skal fortsætte med at udvikle den enkelte medarbejders Mindset

7 Tabel 3.2: Personlige kompetencer: At være nogen at blive nogen Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - udfolder og udvikler sin vilje til at handle - udfordrer og udvikler eget personligt udtryk - udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Barnet: udfolder og udvikler sin vilje til at handle udfordrer og udvikler eget personligt udtryk udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Indsatser/ aktiviteter Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser Vi støtter barnet i at sige til og fra. Fri for mobberi Inklusion Baby tegn Fart på sproget Analog og digital læring Dokumentationsmetode Foto og video til intern pædagogisk brug Praksisfortællinger Pædagogens noter i KIB Fart på sproget Feedback fra eksterne konsulenter fx Læring-,med ipadkonsulent Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Analoge og digitale læringsprocesser: Børnene er primært producenter, når de arbejder analogt og digitalt. Når de f.eks. arbejder med spil, er det primært læringsspil. De er blevet mere vedholdende og kendskab til tal og bogstaver er blevet styrket. I mange henseender oplever vi også, at børnenes peer-to-peer videndeling er blevet styrket. -Vi oplever, at børnenes ordforråd og kendskab til ordenes betydning er blevet styrket. Ordforrådet har vist sig at have stor betydning for børnenes daglige færden i vores institution og for specielt de ikke-dansksprogede børn, vi har, har sprogarbejdet yderligere givet et sprogligt løft. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi oplever, at en fokuseret, målrettet indsats gør en forskel. Vi lægger desuden mange ressourcer i opkvalificering af personalet. Inspireret af Fart på sproget og den nyere evidensbaserede forskning vedr. ordforråd, arbejder vi målrettet på at bruge et højt og varieret ordforråd i hverdagen, så børnene lærer ord inkl. fremmedord i en naturlig kontekst. Vi viser også børnene, hvordan de selv fx kan finde fakta viden om emner, der interesserer dem (fx hvaler) på deres ipads. Fordi børnene lærer at blive selvhjulpne og fx selv sørger for at sætte ipads til opladning efter brug, oplever vi en større lyst til selvhjulpenhed. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet?

8 Vi vil fortsat styrke indsatsen for analoge contra digitale læringsprocesser indenfor alle de områder i de pædagogiske læreplaner, hvor det giver mening. Vi vil arbejde aktivt på løbende at opkvalificere personalet både i samarbejde med vores eksterne konsulenter og ved styrkelse af videndelingen personalet imellem. Vi vil fortsætte arbejdet med at fokusere på styrkebaseret læring og gradvist udvide komfortzonen hos børn og personale, så de tør mere og kan mere til fælles gavn. Tabel 3.3: Sociale kompetencer: At være og blive nogen sammen med andre Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - har mod på og lyst til, at danne relationer og venskaber - udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre - har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Barnet: har mod på og lyst til, at danne relationer og venskaber udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber At barnet er i stand til at gå på kompromis og indgå i samspil At barnet viser interesse for at indgå i interaktion med andre børn og voksne i forskellige fællesskaber. At barnet deltager, tør bidrage og nytænke Indsatser/ aktiviteter Aktiviteter/leg i store og små differentierede fællesskaber Rytmik Pædagogerne skaber rammer for og motivation til at barnet tør deltage og nytænke. Dokumentationsmetode Praksisfortællinger Pædagogens noter i KIB Foto og video til intern pædagogisk brug Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Peer-to-Peer læring og videndeling ligeværdig fokus på børnenes resultater, læreproces og Mindset (især vedholdenhed og lærelyst) har vist sig at have en synlig effekt på børnenes udvikling. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi oplever at både pædagoger og medhjælpere har øget fokus på værdien af videndeling som metode til løbende opkvalificering, f.eks. når vi arbejder med udvikling af børnenes komfortzoner i forhold til at være noget og blive til noget sammen med andre. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi vil fortsat fokusere på inspiration fra vores konsulenter og formel og uformel opkvalificering vha. videndeling.

9 Tabel 3.4: Læringskompetencer: At blive til noget Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - er kreativ, eksperimenterende og reflekterende - udvikler sin evne til at fordybe sig - er kommunikerende Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Barnet: er kreativ, eksperimenterende og reflekterende udvikler sin evne til at fordybe sig er kommunikerende at barnet viser interesse og nysgerrighed for kreative og eksperimenterende processer at barnet kan reflektere over sine handlinger og kan se konsekvenserne af egne handlinger at barnet kan koncentrere og fordybe sig i længere tid i en aktivitet/leg Indsatser/ aktiviteter Fastlagte - voksne styrede læringsaktiviteter Skabe mulighed for at barnet kan komme i flow Synliggørelse af barnets handlinger over for barnet Digitale og analoge lærings processer Dokumentationsmetode Praksisfortællinger Pædagogens noter i KIB Foto og video til intern pædagogisk brug Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Vi fokuserer på børnenes styrkesider og anerkender deres komfortzoner. Vi udvikler dem ved at tage udgangspunkt i styrkesiderne og strække deres komfortzoner ved at skabe trygge rammer og trin-for-trin hjælpe dem med til at opleve Flow. Et eksempel. En vuggestuepædagog tager et barn på skødet og viser barnet trin-for trin, hvordan det kommer i mål med en læringsaktivitet. Barnet oplever tryghed og strækker sin komfortzoner og smiler lykkeligt, da det selv klarer den samme læringsaktivitet. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Videndeling virker. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi vil fortsætte vores arbejde med styrkebaseret læring og systematisk udvikling af det enkelte barns komfortzone.

10 DEN OVERORDNEDE RAMME FOR ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Det er stadig Dagtilbudsloven, der danner rammen for arbejdet med den fælles pædagogiske læreplan i Gentofte Kommune. Det er derfor væsentligt, at der tages højde for følgende områder. Det tematiske arbejde Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan er bygget omkring fire temaer i stedet for oprindelige de seks. Men de seks oprindelige temaer skal stadig være indeholdt i dagtilbuddets pædagogiske arbejde med den fælles pædagogiske læreplan. Når der under Læringskompetencer eksempelvis står øver sig i at fuldføre aktiviteter, så skal aktiviteter forstås bredt og kan eksempelvis favne såvel kulturelle udtryksformer, naturfænomener, teknologi m.m. Det er op til det enkelte dagtilbud at udfolde og tolke dette i forhold til deres praksis og forskellige læringsrum. Sproglig udvikling kan ses som en del af arbejdet med børnenes læringskompetencer Natur og naturfænomener kan eksempelvis væres til stede i arbejdet med såvel sundhed og læringskompetencer, idet barnet i naturen kan udfordre sin krops formåen såvel som være kreativ, eksperimenterende og reflekterende Kulturelle udtryksformer og værdier kan ses i relation til arbejdet med de sociale kompetencer herunder arbejdet med børnenes mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Børn med særlige behov Der er ikke udarbejdet et selvstændigt afsnit i den fælles pædagogiske læreplan vedrørende børn med særlige behov. Den fælles pædagogiske læreplan er tiltænkt at kunne rumme alle børn, uanset behov og forudsætninger. Tanken er, at ethvert barn skal nå sit fulde og individuelle potentiale. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven er børnemiljøvurderingen en del af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. I forhold til den fælles pædagogiske læreplan har vi i Gentofte Kommune valgt at flytte beskrivelsen af dagtilbuddenes arbejde med børnemiljøvurderingen over i kvalitets- og resultatrapporten som et selvstændigt afsnit. Offentliggørelse Den lokale handleplan skal ikke offentliggøres, da denne er tænkt som et internt arbejdsredskab. Den fælles pædagogiske læreplan skal derimod offentliggøres på såvel dagtilbuddets hjemmeside og Gentofte Kommunes hjemmeside. Det er dagtilbuddet selv, der skal lægge den på egen hjemmeside. Evaluering Det enkelte dagtilbud skal minimum én gang om året evaluere sit pædagogiske arbejde med de fire kompetencespor i Gentofte Kommunes pædagogiske læreplan. Evalueringen skal ske som en naturlig del af det enkelte dagtilbuds arbejde med den lokale handleplan som opfølgning på de indsatser, der er igangsat med henblik på at nå målene i den fælles pædagogiske læreplan. Inddragelse af forældrebestyrelsen Den enkelte dagtilbudsleder er ansvarlig for, at inddrage forældre- eller institutionsbestyrelse i forhold til evalueringen af dagtilbuddets arbejde med den fælles pædagogiske læreplan.