4. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, København

Transkript

1 4. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, København Modulets titel Projektarbejde Niveau Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Valgfag Sted Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Semester og år Forår 2012, 4. semester ECTS omfang 20 ECTS Indhold 4. semesters projektarbejde bygger videre på erfaringer fra 2. semesters projektarbejde, men vil stille større krav til selvstændighed i valg af problemstilling, teori og metode og anvendelsen heraf. Som afsæt for projektet udbydes der på dette semester en række temakurser, der tager udgangspunkt i 3. semesters tre moduler. Temakurserne giver sammen med projektarbejdet mulighed for at tone uddannelsen i forskellige retninger. Gennem projektarbejdet skal den studerende på dette semester tilegne sig evnen til at analysere samt diskutere og reflektere over relevante teoretiske og metodiske problemstillinger. Den studerende skal endvidere tilegne sig evnen til at reflektere over videnskabsteoretiske positioner inden for temakursets emne. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden have viden om samt kunne forstå og diskutere anvendte teorier og metoder kunne forstå videnskabsteoretiske positioner med betydning for de anvendte teorier og metoder Færdigheder kunne identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor temakursets emne kunne anvende teorier og metoder reflekteret i tilknytning til den selvvalgte problemstilling kunne analysere, diskutere og formidle den valgte problemstilling på en konsistent og sammenhængende måde

2 Kompetencer kunne demonstrere faglig fordybelse ud fra en kritisk, teoretisk samt analytisk diskuterende og reflekterende tilgang kunne reflektere over videnskabsteoretiske og metodologiske aspekter med relation til den valgte problemstilling Undervisnings og arbejdsform: Projektarbejdet har sit afsæt i semestrets temakursus. Temakurset indeholder holdundervisning, oplægsseminarer og diskussioner om projektarbejdsformen. Kursets undervisning understøtter dannelsen af gruppearbejde. Litteraturgrundlag Litteraturgrundlaget for projektarbejdet på 4. semester omfatter tekster og materiale der relaterer sig til det valgte temakursus, herunder projektlitteratur samt selvvalgt litteratur i forbindelse med det konkrete projektarbejde. Omfanget af litteraturen opgives i antal sider (ca. 100 sider pr. ECTS). Litteraturgrundlaget er på ca sider i alt, fordelt med ca. 900 sider litteratur opgivet på temakurserne samt ca. 900 sider som relaterer sig til de selvvalgte projekter. Prøveform Modulet bedømmes ved en ekstern prøve. Prøven har form af en projektopgave med mundtlig fremlæggelse. Der gives en karakter efter 7 trins skalaen. Bedømmelseskriterier Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Karakteren 12: Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende kan selvstændigt formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse Den studerende kan selvstændigt formidle den valgte problemstilling på en konsistent og sammenhængende måde Den studerende kan selvstændigt redegøre for og diskutere de metateoretiske og metodologiske aspekter med relation til den valgte problemstilling Den studerende kan gennemføre, evaluere og formidle et projekt Karakteren 7: God præstation, der demonstrerer opfyldelse af modulets mål med en del mangler. Den studerende kan med en vis sikkerhed formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt med visse begrænsninger begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse Den studerende kan med visse begrænsninger formidle den valgte problemstilling på en konsistent og sammenhængende måde

3 Den studerende kan med visse begrænsninger redegøre for og diskutere de metateoretiske og metodologiske aspekter med relation til den valgte problemstilling Den studerende kan med visse begrænsninger gennemføre, evaluere og formidle et projekt Karakteren 2: Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af modulets mål. Den studerende kan med store begrænsninger formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse Den studerende kan med store begrænsninger formidle den valgte problemstilling på en konsistent og sammenhængende måde Den studerende kan med store begrænsninger redegøre for og diskutere de metateoretiske og metodologiske aspekter med relation til den valgte problemstilling Den studerende kan i et begrænset omfang gennemføre, evaluere og formidle et projekt...

4 TEMAKURSUS Bibliometri Undervisere: Jeppe Nicolaisen ( Undervisningssprog Dansk Appetizer Temakurset fokuserer på de grundlæggende begreber, teorier og metoder indenfor bibliometriens område. Vi vil bl.a. beskæftige os med begrebet videnskabelig kvalitet i forbindelse med forskellige bibliometriske kvalitetsindikatorer, med såkaldte videnskabskort, med forskningsevaluering og en række andre bibliometriske emner. Temakurset søger endvidere at sætte de studerende i stand til at udføre mere avancerede bibliometriske studier på egen hånd. Vi vil bl.a. løse konkrete bibliometriske øvelser og opgaver med udgangspunkt i søgninger foretaget i bibliografiske databaser. Kurset introducerer desuden en række forskellige dataanalyseteknikker. Indhold Bibliometri anvendes blandt andet til studier af videnskabelig kommunikation, til videnskabssociologiske analyser, til mere generelle videnskabsstudier og forskningsanalyser, til forskningsevaluering, og ikke mindst indenfor informationssøgning og vidensorganisation. På godt og ondt er bibliometri populært som aldrig før. Fagområdet praktiseres på tværs af discipliner, men bibliometrien betragtes oftest som hjemmehørende i biblioteks og informationsvidenskaben. Specifikke kompetencer, f.eks. i forhold til analyser af dokumenter, videnskabelig kommunikation, bibliografiske databaser, vidensorganisation og informationssøgning, giver nogle unikke fordele i forhold til forståelsen og anvendelsen af bibliometrien. Temakurset beskæftiger sig med de grundlæggende begreber, teorier og metoder inden for fagområdet. Der bygges videre på introduktionskurset til bibliometri fra 3. semester. Temakurset uddyber bibliometriens genstandsområde, problemstillinger, og anvendelsesaspekter, blandt andet gennem undersøgelse af dets filosofiske og empiriske grundlag, dets relation til beslægtede fagområder som f.eks. videnskabsstudier og forskningsanalyse samt ikke mindst fagområdets historiske udvikling fra statistisk bibliografi til cybermetri. Udpluk af delemner: Citationssøgning og citationsindekser Citationsteorier De bibliometriske love Fænomenet: Den lange hale (long tail) Kvalitetsindikatorer Vi vil desuden beskæftige os med begrebet videnskabelig kvalitet i forbindelse med forskellige bibliometriske kvalitetsindikatorer, med såkaldte videnskabskort, med forskningsevaluering og en række andre bibliometriske emner.

5 Temakurset søger endvidere at sætte de studerende i stand til at udføre mere avancerede bibliometriske studier på egen hånd. Vi vil bl.a. løse konkrete bibliometriske øvelser og opgaver med udgangspunkt i søgninger foretaget i bibliografiske databaser. Kurset introducerer desuden en række forskellige dataanalyseteknikker. Undervisningsformer Holdundervisning Oplæg Øvelser Toningsprofiler Digitale videnssystemer Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Bruhns, S. (2010). Citationsindexering. Romdrup: Bibliografica. De Bellis, Nicola (2009). Bibliometris and Citation Analysis: From the Science Citation Index to Cybermetrics. Lanham: Maryland: Scarecrow Press. Nicolaisen, J. (2007). Citation analysis. Annual Review of Information Science & Technology, 41:

6 TEMAKURSUS Biblioteket i byen byen i biblioteket Undervisere: Dorte Skot Hansen, ( Casper Hvenegaard Rasmussen, ( Henrik Jochumsen, ( Undervisningssprog Dansk Appetizer Udgangspunktet for dette kursus er det igangværende forskningsprojekt Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse, hvor der fokuseres på, hvordan biblioteker kan indgå som et aktiv byudvikling og planlægning. I kurset fokuseres på, hvordan biblioteker kan indgå som strategisk element i byplanlægning, fungere som en udvidelse af byens rum og indgå som partner i nye, kreative alliancer. Dette sker gennem præsentation og diskussion af internationale og danske best practice eksempler og af relevante teorier. Indhold I belysningen af relationen mellem byudvikling og biblioteksudvikling fokuseres der på følgende tre aspekter: Biblioteket i byudviklingen Hvor kulturinstitutioner som kunstmuseer og musikhuse længe har været brugt aktivt i byudviklingen, er det er først indenfor de seneste 10 år, at bibliotekerne har fået en rolle som strategisk element i i byplanlægningen. Det sker, når de nye amerikanske metropolbiblioteker bruges som placemakers for at genskabe livet i hendøende bycentre, eller når det nye hovedbibliotek i Amsterdam skal tiltrække mennesker til et nybygget havneområde. Også i Danmark fungerer biblioteker som dynamo for byudviklingen, når f.eks. de nye biblioteker i Århus og Helsingør skal bidrage til at genskabe livet i de tidligere industrihavne. Biblioteket som byrum Men hvad skal vi med det fysiske bibliotek, når flere og flere af bibliotekets materialer digitaliseres og tilbuddene på nettet øges? Denne problemstilling har aktualiseret behovet for at gentænke det fysiske biblioteks rum: Hvordan udvikles rum, der aktivt formidler bibliotekets tilbud, og samtidig inviterer den besøgende til ophold? Her kan hentes inspiration hos byplanlæggere og bysociologer, der i disse år fokuserer meget på, hvordan man kan skabe performative byrum, som fungerer som oplevelsesrige opholds og mødesteder. Biblioteket i nye kreative alliancer I de senere år ses også en tendens til at bibliotekerne i højere grad tænker ud af boxen. Konkret kommer det til udtryk gennem projekter med brugerinddragelse og brugerdreven innovation, gennem etableringen nye partnerskaber, og når biblioteket integreres i nye, hybride kulturarenaer sammen med andre kulturinstitutioner. Det sker også, når biblioteket understøtter lokale kulturelle iværksættere i projekter som Demoteket eller NørreBronx Hvilke potentialer rummer det for byen og for biblioteket?

7 Undervisningsformer Oplæg, workshops og ekskursioner Toningsprofiler Kurset relaterer sig til Bibliotek og samfund samt Kommunikation og læring på 3. semester. Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Hvenegaard Rasmussen, C., Jochumsen, H og Skot Hansen, D. (2011). Biblioteket i byudviklingen oplevelse, kreativitet og innovation. Danmarks Biblioteksforening, København. Gehl, J. (2003). Livet mellem husene udeaktiviteter og udemiljø. Arkitektens Forlag, København. Hajer, Marteen & Arnold Reijndorp. (2001). In search of new public domain. NAi Publishers, Rotterdam....

8 TEMAKURSUS Børnekultur og børns kultur hvad er forskellen? Undervisere: Nanna Kann Christensen, ( Tove Roed, ( Undervisningssprog Dansk Appetizer Der udvikles løbende nye kulturelle projekter for børn og unge, for eksempel Læselyst, Palles gavebod, Børnekulturpiloter eller Hyggefactory. Hvordan kan vi forstå disse projekter ud fra forskellige teoretiske tilgange og overvejelser? Anvender projekterne den viden, der findes om børn og unges kultur eller forsøger man at inddrage de kommende brugeres viden i udviklingen af projekterne? Indhold Kurset vil arbejde med nyere kulturelle optikker på børn og barndom, unge og ungdom. Gennem eksempler fra praksis vil vi arbejde med at analysere, hvilken betydning optikkerne har for tilrettelæggelsen af børne og ungdomskulturelle projekter. Børnekultur og børns kultur rummer særlige vidensformer, læringsbegreber og erkendelsesprocesser, som temakurset fokuserer på gennem teori og praksiseksempler. Vi skal bruge de forskellige kulturelle optikker til at analysere hvilken betydning, de har for tilrettelæggelsen af børnekulturelle projekter. Desuden vil vi fokusere på, hvilken betydning det har, når man arbejder med oplevelse som indgang til viden og æstetisk erfaring for børn. Lege og kulturteorier inddrages som grundlag for og diskussion af forskellige kultur, oplevelsesog kulturformidlingsbegreber som mulige arbejdsredskaber til jeres projekter. Endelig vil et omdrejningspunkt for hele kurset være en diskussion af de særlige metodiske udfordringer, der er på et felt, hvor relationerne mellem børns perspektiv og voksnes børneperspektiv er centralt og hvor både kvalitative og kvantitative metoder rummer tolkningsproblematikker. Undervisningsformer Holdundervisning, gruppeoplæg ved studerende, vejledningsworkshops, ekskursioner Toningsprofiler Temakurset bygger videre på Bibliotek og samfund samt på Kommunikation og læring med en særlig børnekulturel vinkel på bl.a. formidling og samfundsteori.

9 Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Barnet, platsen, tiden teorier och forskning i barnbibliotekets omvärld. (2010). Regionbibliotek Stockholm. Den lille bog om metode: sådan undersøger du børnekultur og børns perspektiv. (2010). Red. af Anne Petersen. ViaSystime. Hjemdahl, Kirsti Mathiesen. (2003). Tur retur temapark: Opdragelse, oplevelse, kommers Oslo, Høyskoleforlaget. Juncker, Beth. (2009). Børn & kultur mellem gamle forestillinger og nye begreber. I: Dansk, kultur og kommunikation. Red. Mogens Sørensen. Akademisk forlag, 2. rev. udgave...

10 TEMAKURSUS Digitale biblioteker Undervisere: Haakon Lund ( Birger Larsen ( Undervisningssprog Dansk. Appetizer Kurset har til formål at se nærmere på opbygning, udvikling og brug af digitale biblioteker, her forstået som samlinger af digitale materialer (med eller uden en fysisk pendant). Der er i disse år fokus på at lette brugernes adgang til indhold og servicetilbud i digital form (f.eks. billedarkiver, softwarearkiver og initiativer som Google Books). De forskellige former for digitale biblioteker giver nye muligheder for distribution og formidling af indhold. Men de rejser også en række spørgsmål vedrørende opbygning, administration, adgang, formidling og anvendelse, som temakurset ser nærmere på og belyser. Som del af undervisningen afholdes der workshops med software til opbygning af digitale biblioteker, f.eks. Greenstone Digital Library Software ( ). Indhold Med udgangspunkt i 3. semesters moduler, særligt modulet i Digitale Videnssystemer, giver dette temakursus kompetencer der retter sig mod toningsprofilen Informationsarkitektur. Temakurset beskæftiger sig med: Forskellige definitioner af digitale biblioteker Udvikling og implementering af digitale biblioteker Teknologiske hovedspørgsmål i forbindelse med digitale biblioteker Dokumenttyper, links og interoperationalitet Problematikker omkring søgning i digitale biblioteker Brugernes informations og brugsadfærd i forhold til digitale biblioteker Evaluering af digitale biblioteker, herunder aspekter som usability og biblioteks benyttelse Undervisningsformer Holdundervisning, virksomhedsbesøg, laboratorieøvelser. Toningsprofiler Kurset retter sig mod toningsprofilen Informationsarkitektur Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Witten I., Bainbridge D., Nichols D. (2010): How to build a digital library. (2.ed.) Amsterdam: Morgan Kaufmann. Lalmas, M. (2009):.XML Retrieval. San Francisco: Morgan & Claypool Publishers. (Synthesis Lectures on Information Concepts, Retrieval, and Services #7)...

11 TEMAKURSER Kultur som forbrug og formidling Undervisere: Trine Schreiber, ( Casper Hvenegaard Rasmussen, ( Undervisningssprog Dansk Appetizer Danskernes forbrug af kultur er meget varieret. Nogle besøger ofte teatrer og museer, andre er selv kulturelt udøvende i mindre deloffentligheder. Nogle henter viden fra de webmedierede kulturprodukter, og herunder er der nogle der selv bidrager til disse produkters indhold. Men hvorfor er der disse forskelle i preferencer, forbrug og praksisformer? Og hvordan skal vi som kulturformidlere forholde os til dette? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal arbejde med på dette temakursus, hvor du også vil have mulighed for at dykke ned i, hvordan udvalgte grupper selv beskriver, fortolker og praktiserer deres kulturforbrug. Indhold Kurset er delt op i to faglige perspektiver, der skal danne grundlag for jeres projektarbejde: Kultur som forbrug I de løbende kvantitative undersøgelser af danskernes kulturvaner fremgår det, at der er stor forskel på, hvor meget vi benytter kulturtilbuddene og i hvilken udstrækning. Kulturvaneundersøgelserne kan hermed beskrive mønstrene for danskernes kulturforbrug, men de kan ikke forklare, hvorfor mønstrene ser ud, som de gør. Derfor skal vi på dette temakursus se nærmere på nogle af de teoridannelser, der kan forklare de mønstre, som kulturvaneundersøgelserne beskriver. Reelt ved vi ikke særligt meget om, hvad befolkningen egentligt får ud af at benytte forskellige kulturtilbud. Derfor vil I på dette temakursus blive præsenteret for forskellige metodiske og teoretiske greb, som I kan anvende i kvalitative studier af udvalgte brugergruppers forbrug og reception af kultur. Studierne kan også undersøge hvordan brugere anvender kulturen i deres hverdagspraksis. Kultur som formidling Lige siden den første kulturvaneundersøgelse blev publiceret i 1964, har der løbende være både kulturpolitiske og teoretiske diskussioner om, hvordan man skal forholde sig til mønstrene i kulturforbruget. Er der f.eks. noget kultur eller kulturprodukter, der er bedre end andre, og som derfor skal støttes og formidles mere intensivt? Eller er målet at tilgodese mangfoldigheden i befolkningens præferencer for og forbrug af kultur. Dette er udtryk for en overordnet diskussion om, hvad der skal formidles, som vi skal beskæftige os med på dette temakursus. Men vi skal også arbejde med, hvordan formidlingen med fordel kan ændres. I forlængelse af de nævnte kvalitative studier af brugergruppers forbrug, reception og hverdagspraksis skal det diskuteres om studierne viser at en bestemt kulturformidling behøver at ændres og i så fald i hvilken retning. Undervisningsformer Temakurset indeholder følgende undervisningsformer: holdundervisning, forelæsninger, feltstudier, workshops og vejledning.

12 Toningsprofiler Dette temakurser bygger videre på nogle af de teorier, der kort blev introduceret i Kommunikation og læring på 3. semester. Det gælder f.eks. den kritiske teori, Pierre Bourdieus praksisteori og Stuart Halls receptionsteori. Ligesom forskningen i modtagernes meningsdannelse i kommunikationsprocessen vil blive mere udfoldet. Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Bille, T. m.fl. (2005). Danskernes kultur og fritidsaktiviteter København: Akf forlaget. Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene (2010). Kvalitative metoder. En grundbog. Hans Reitzels Forlag Hall, Stuart (2001 (1980). Encoding/Decoding. I: Harrington, C. Lee & Denise D. Bielby (eds). Popular Culture: production and Consumption. Malden: Blackwell, s Jochumsen, H. og Casper Hvenegaard Rasmussen (2008). Med Bourdieu på biblioteket. I: At forstå biblioteket. København: Danmarks Biblioteksforening....

13 TEMAKURSUS Åbningen af biblioteksrummet: from collection to connection Titel Åbningen af biblioteksrummet: from collection to connection Undervisere: Nan Dahlkild, ( Carl Gustav Johannsen, ( Henrik Jochumsen, ( Undervisningssprog Dansk Appetizer Det nærmer sig en underdrivelse at skrive, at det traditionelle bibliotek og dets rum omkring årtusindskiftet er udfordret af den digitale udvikling, de sociale medier og nye forventninger hos brugerne. Modulet vil beskæftige sig med både aktuelle og historiske problemstillinger omkring bibliotekets identitet i forhold til samfundsudvikling, medier, kulturpolitik, samarbejde med andre institutioner, organisationsformer, arkitektur og design. Indhold Fremtidens biblioteker skal være andet og mere end udlån af materialer. Det skal f.eks. ske ved, at bibliotekets samlinger formidles mere aktivt, ved at udvikle nye aktiviteter i biblioteket, ved at inddrage brugerne og ved at indgå i forskellige partnerskaber. Biblioteket skal i højere grad være rum for oplevelser, læring, aktiviteter og møder mellem mennesker det, som er blevet betegnet som en udvikling from collection to connection. Samtidig har man flere steder i landet har taget initiativ til såkaldt selvbetjente eller åbne biblioteker, hvor der skabes et bibliotekstilbud uden, at der er personale til stede. Men hvordan indretter man et bibliotek, der både tilgodeser det klassiske udlån og nye aktiviteter? Hvordan inddrager man brugerne og hvilke partnerskaber er relevante? Og er det overhovedet muligt at skabe et kvalificeret bibliotekstilbud uden, at der er personale til stede? Det er omdrejningspunkter for dette modul, hvor der bl.a. vil blive fokuseret på: Hvordan biblioteksrummet har forandret sig over tid. Forskellige bibliotekskulturelle identiteter. Bibliotek, rum og formidling i en samfundsmæssig kontekst. Nye nationale og internationale tendenser i biblioteksbyggeri og indretning. Brugerdreven innovation og nye partnerskaber. De nye åbne biblioteker. Introduktion til relevante teoridannelser både i og udenfor biblioteksforskningen. Undervisningsformer Kombination af holdundervisning, ekskursioner, gruppearbejde og vejledning. Toningsprofiler Projektforløbet ligger i forlængelse af 3. semesters undervisning i Bibliotek og samfund.

14 Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Biblioteksrummet. Inspiration til bygning og indretning. (2008). Red. af Hellen Niegaard, Jens Lauridsen og Knud Schulz. København, Danmarks Biblioteksforening. Dahlkild, Nan. (2011): Biblioteket i tid og rum. København. Danmarks Biblioteksforening. Hvenegaard Rasmussen, C., Jochumsen, H og Skot Hansen, D. (2011): Biblioteket i byudviklingen oplevelse, kreativitet og innovation. København. Danmarks Biblioteksforening Larsen, Mogens. (2007). Use the library outside opening hours as well. I: Scandinavian Public Library Quarterly, vol. 40, no. 2, pp