Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget"

Transkript

1 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2011 Budget 2012 (senest indsendte budget) Budget 2013 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E INDTÆGTER: Overført fra forrige år ,0 Promillemidler ,0 CO 2 -midler Særbevilling og anden indtægt Renter ,0 Tilskud til fondsadministration ,0 I. Indtægter i alt ,5 UDGIFTER: 2 Promillemidler - fordelt på formål Afsætningsfremme i alt ,7 27,7 Forskning og forsøg i alt ,0-29,8 Produktudvikling i alt ,0 - Rådgivning i alt ,0 - Uddannelse i alt ,0 - Sygdomsforebyggelse i alt ,0 - Sygdomsbekæmpelse i alt ,0 - Dyrevelfærd i alt ,0 - Kontrol i alt ,0 - Særlige foranstaltninger ,0 - Medfinansiering af initiativer under EU prg ,33 20,7 II. Udgifter til formål i alt ,0-5,6 3 CO 2 - midler fordelt på formål Afsætningsfremme i alt ,0 - Forskning og forsøg i alt ,0 - Produktudvikling i alt ,0 - Rådgivning i alt ,0 - Uddannelse i alt ,0 - Sygdomsforebyggelse i alt ,0 - Sygdomsbekæmpelse i alt ,0 - Dyrevelfærd i alt ,0 - Kontrol i alt ,0 - Særlige foranstaltninger ,0 - Medfinansiering af initiativer under EU prg ,0 - III. Udgifter til formål i alt ,0 - Fondsadministration Generel fondsadministration ,0 Revisionsudgifter ,5 Effektvurdering ,0 4 Bestyrelseshonorar IV. Administration i alt ,5 V. Udgifter i alt ,7 Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 7,67 0,96 1,19 1

2 Regnskab 2011 Budget 2012 (senest indsendte budget) Budget 2013 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E 5 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Promillemidler: Brancheudvalget for Frugt og Grønt ,2-20,6 Gartnerirådgivningen ,6-19,2 Gartneribrugets Afsætningsudvalg ,1 8,1 Grøn Plantebeskyttelse ApS ,3 0,0 Agro-Tech ,9-20,0 Danske Planteskoler ,0 0,0 Økologisk Landsforening ,6 60,0 Danske Prydplanter ,6 - Institute of Global Food and Farming ,5 - Århus Universitet ,2-20,4 Forskningsforeningen ,0-100,0 Dansk Campignondyrkerforening ,0 - VI. I alt ,0-5,6 Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere d CO 2 - midler: Danske Prydplanter ,0 - Gartnerirådgivningen ,0 - Gartnernes fjernvarmeselskaber ,0 - Gartneribrugets Afsætningsudvalg ,0 - Dansk Gartneri ,0 - VII. I alt ,0 - Noter til punkterne I - V 2

3 Supplerende oplysninger - Basisbudget Beløb i 1000 kr Regnskab 2011 Budget 2012 (senest indsendte budget) Budget 2013 Specifikation af anvendt statsstøtteregel VIIl. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere Promillemidler Brancheudvalget for Frugt og Grønt i alt Forskning og forsøg 1. Produktionsopt. I frugt og bær Verdens bedste industribær Reduktion af ergonomiske belastninger ved manuel høst af frilandsgrønsager Sortsafprøvning i frugt, bær og grønsager Udvikling af IPM strategier til frilandsgrønsagsdyrkning Reduktion af næringsstof- og pesticidforbruget i prodkt. af spiseløg: Resistente sorter I alt Forskning og forsøg Medfinansiering af initiativer under EU programmer 4. Sortsafprøvning i frugt, bær og grønsager Miljøvenlig produktion I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Gartnerirådgivningen Medfinansiering af initiativer under EU programmer 5. Udvikling af en langsigtet strategi for reduktion af pesticidbelastningen og indholdet af pesticidrester Nye metoder til nedsættelse af co2 emmisionen fra væksthusgartnerierhvervet I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Forskning og forsøg Udvikling af en langsigtet strategi for reduktion af pesticidbelastningen og indholdet af pesticidrester Det energiproducerende væksthus I alt Forskning og forsøg Gartneribrugets Afsætningsudvalg i alt Afsætningsfremme 6.Markedsføringskampagne/projektkoordinator Ej statsstøtte I alt Afsætningsfremme

4 Grøn Plantebeskyttelse ApS i alt Medfinansiering af initiativer under EU programmer 7. Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget Ny teknologi og metoder som kan erstatte eller supplere kemisk plantebeskyttelse I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Agro Tech Forskning og forsøg 8.Det energiproducerende væksthus Nye metoder til nedsættelse af co2 emmisionen I alt Forskning og forsøg Danske Planteskoler i alt Medfinansiering af initiativer under EU programmer 9. Grøn skov- og prydplanteproduktion Nye miljøvenlige dyrkningsmetoder i planteskoledrift I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Økologisk Landsforening i alt Forskning og forsøg 10. Økologisk produktion af frugt og grønt I alt Forskning og forsøg Medfinansiering af initiativer under EU programmer Udvikling af fundament for økologisk prod. F/G Demo af basisstoffer, lavrisikostoffer og biologiske midler til økologisk frugtproduktion I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Danske Prydplanter i alt Afsætningsfremme 11. Fælles dansk udstillingsaktivitet stk.1 Anvendelse af planter i nutidens boliger Nr. 3 og 4 b. I alt Afsætningsfremme

5 Institue of Global Food and Farming i alt Forskning og forsøg 12. Aguaponic og væksthusproduktion I alt Forskning og forsøg Århus universitet Forskning og forsøg 13. Nye sorter til surkirsebæravl Dyrkningsstrategier halvfabrikata til lager Biofumigation, biologisk bekæmpelse af nematoder m.v Varmtvandsbehandling, forbedret rodvækst,prydplanter Forbedret produktkvalitet i solbær I alt Forskning og forsøg Forskningsforeningen Frugt, Grønt og Kartofler i alt Afsætningsfremme 6 om dagen mere frugt og grønt til forbrugerne Ej statsstøtte Videreforarbejdning af frugt og grøntsager I alt Afsætningsfremme Dansk Champignondyrkerforening i alt Forskning og forsøg Champignons effekt på sundhed og sygdomsforebyggelse I alt Forskning og forsøg

6 Beløb i 1000 kr Regnskab 2011 Budget 2012 (senest indsendte budget) Budget 2013 Specifikation af anvendt statsstøtteregel VII. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere (fortsat) CO2- midler 6

7 Nr. 1 Produktionsoptimering i frugt og bær. Projektets aktiviteter sigter mod at minimere anvendelsen af pesticider, varsling mod skadedyrsangreb samt reduktion af arbejdsomkostninger ved maskinbeskæring og udtynding i æbler og blommer. Aktiviteterne sigter mod bedre udbytte hos avlerne, forbedret arbejdsmiljø og mindsket risiko for restkoncentrationer af pesticider i æbler og pærer. Resultaterne søges opnået gennem forsøg og afprøvninger. Projektet består af 7 forskellige delprojekter/aktiviteter: 1. Reduktion af pesticidrester i kernefrugt. 2. Optimering af brug af beslutningsstøttesystemet RIMpro. 3. Varsling og forebyggelse af Gåsebiller i kernefrugt. 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler. 5. Mekanisk udtynding i æbler og blommer. 6. Grønnere og fastere Clara Frijs pærer ved korrekt tilførsel af calcium, kvælstof og jern. 7. Udvikling af prognoseværktøj til bestemmelse af korrekt høsttidspunkt for blommer. Nr. 2 Verdens bedste industribær. Projektets formål er gennem forsøg med 3 delaktiviteter at forbedre avlernes indtjening og optimere gødningsanvendelsen. 1. Intensiv dyrkning af surkirsebær. 2. Optimering og bedre udnyttelse af nyttefaunaen og planters eget immunforsvar. 3. Øget bærkvalitet og fasthed i solbær. I projektet arbejdes med følgende resultatmål: Intensiv dyrkning af surkirsebær: 1. At kunne reducere perioden fra plantning til høst. 2. At finde alternative, skånsomme høstmetoder. 3. At forbedre råvarekvaliteten af høstede surkirsebær. 4. Reducere surkirsebærs revnetilbøjelighed under regn. 5. At kunne beskrive et dyrkningssystem til bedre ressourceudnyttelse og højere kvalitet. 6. At finde egnede sorter/grundstammer til tætplantning. Optimering og bedre udnyttelse af nyttefaunaen og planters eget immunforsvar: At finde sikre og miljørigtige metoder til at kontrollere angreb af bladhvepselarver i solbær og stikkelsbær. Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær: 1. At undersøge sammenhænge mellem gødningsstrategi og bærkvalitet, fasthed og revnetilbøjelighed. 2. At implementere en ny metode til beregning af optimal gødningstildeling. 3. At få udviklet et prognoseværktøj for bærkvalitet, revneindeks og udbytte. Nr. 3 Reduktion af ergonomiske belastninger ved manuel høst af frilandsgrønsager. Arbejdstilsynet har ved høst af kål konstateret, at der er en række arbejdsmiljømæssige udfordringer i forbindelse med det ergonomiske arbejdsmiljø for de ansatte. De har bl.a. konstateret problemer omkring EGA, kraftig og langvarig foroverbøjning af overkroppen, belastninger af hånd og håndled, fastlåste og asymmetriske arbejdsstillinger, arbejde 7

8 med løftede arme samt lange rækkeafstande. Problemstillinger, som der på forskellig vis må rettes op på, for at undgå eventuelle fremtidige påbud. Det er projektets formål: at udvikle og afprøve lavteknologiske tiltag, som er arbejdsbesparende, og samtidig helt fjerner eller forbedrer de mest krævende arbejdsbelastninger ved høst af frilandsgrønsager som kål, broccoli, salater og bladselleri. at initiere udvikling i mere højteknologiske løsninger, som ændrer arbejdsprocesserne, og på sigt helt eller delvist vil kunne fjerne det manuelle arbejde ved indhøstning af diverse frilandsgrønsager. at afprøve organisatoriske og arbejdsmæssige ændringer, som afhjælper generne ved at udføre et ensidigt gentaget arbejde over et længere tidsrum. Der arbejdes med flg. indhold: Fokus på ergonomi og pauser i arbejdet Udvikling af tekniske hjælpemidler Udvikling af skæreredskab Udvikling af bånd- og pakkevogne Udvikling af arbejdskraftbesparende robotanlæg. Der er tale om et forsknings- og forsøgsprojekt. Nr. 4 Sortsafprøvning i frugt, bær og grønsager. Sortsafprøvning af frugt og grønt har typisk været udført dels af Statens Planteavlsforsøg, senere Danmarks Jordbrugs- Forskning, nu Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer. Universiteterne bevæger sig stadigt længere væk fra den praksisnære forskning, som er af primær interesse for producenterne, herunder sortsafprøvninger. Der er derfor brug for at nytænke området. Projektet vil videreføre denne disciplin, i tæt samarbejde med producenterne. Projektet vil afprøve sorter af frugt og grønt, med fokus på artsspecifikke kvalitetsegenskaber og udbyttepotentialer, ved såvel konventionel dyrkning som økologisk. Projektet har til formål at udvikle en ny model for undersøgelse/afprøvning af sorter, hvor forsøgene er placeret hos producenterne. Det vil give producenterne bedre mulighed for at vælge de bedste sorter, til netop dén lokale jordtype og produktionsform, og dermed hjælpe med at sikre en rentabel produktion. Projektet gennemføres i samarbejde med producenter, frøfirmaer, planteleverandører og konsulenter. Der arbejdes med 4 dele i projektet: 1. Solbær 2. Jordbær 3. Gulerødder 4. Blomkål. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 5 Udvikling af en langsigtet strategi for reduktion af pesticidbelastningen og indholdet af pesticidrester. Gennem en langsigtet (flerårig) strategi er det formålet at reducere såvel pesticidbelastningen af miljøet som indholdet af pesticidrester i frugt og grønt samt forbedre arbejdsmiljøet. Dette skal ske ved: At få godkendt nye plantebeskyttelsesmidler der, pga. bedre effektivitet og supplerende virkemekanismer, vil betyde færre sprøjtninger samt forhindre resistensdannelse. 8

9 At finde og få godkendt midler, der kan erstatte de mest belastende midler, der i dag anvendes i produktionen, jf. den nye pesticidafgift. At få godkendt midler/metoder der kan understøtte og fremme den økologiske produktion. At udvikle strategier, der kan erstatte midler, der enten er blevet forbudt eller forventes at blive det, når de skal godkendes efter den nye forordning til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler i EU. At projektet inddrager intentionerne/beslutningerne i regeringens Grøn Vækst og den tematiske strategi i EU omkring anvendelsen af pesticider. At forbedre arbejdsmiljøet i væksthusene omkring anvendelsen af pesticider. At arbejde på at få introduceret/godkendt flere alternative midler (biopesticider o.l.) i erhvervet. Forbedring af arbejdsmiljøet i væksthusproduktionen: Arbejdet med at finde og få godkendt plantebeskyttelsesmidler, der kan supplere eller erstatte midler, der er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter, fortsætter. Det drejer sig om en række vækstregulerings- og svampemidler, der anvendes i potteplanteproduktionen, samt om midler til meldugbekæmpelse i agurkeproduktionen. Der skal også arbejdes med at finde nye midler, der kan erstatte- og eller supplere allerede godkendte midler med aftagende effekt, hvor det er nødvendigt at øge antallet af behandlinger for at få bekæmpet skadegøreren. Det drejer sig bl.a. om midler til bekæmpelse af trips. Arbejdet skal udføres i samarbejde med relevante firmaer bl.a. ved at bakke op om samt støtte nye ansøgninger. Desuden skal der, hvor det er relevant indsendes ansøgninger om godkendelser til mindre anvendelser. Ved behov iværksættes forsøg på Flakkebjerg forsøgsstation samt søges om forsøgstilladelser til afprøvning af nye midler hos producenterne. Forsøg: Der er planen at udføre strategi- og selektivitetsafprøvninger, der har til formål at finde nye midler/strategier, der kan erstatte eller supplere eksisterende midler/strategier. Der kan være tale om at finde erstatninger for midler, der pga. miljø- og sundhedsmæssige problemer er blevet forbudt eller forventes forbudt/trukket tilbage i nær fremtid. Der kan være tale om midler, der skal være med til at forebygge resistensdannelse eller midler med bedre miljøprofiler end dem, der er på markedet. Der kan også være tale om skadedyrsmidler, der har en mere specifik virkning, og dermed skåner flere af nyttedyrene. Plantebeskyttelsesmidler til økologisk produktion: Der er et stort behov for, at de økologiske producenter har adgang til nødvendige plantebeskyttelsesmidler. Specielt i de flerårige kulturer som f.eks. æbler er der problemer med en række skadevoldere. Det påvirker såvel udbytte som kvalitet. Problemet med at få godkendt midler til den økologiske produktion i Danmark er, at arealerne er små, og dermed er det potentielle salg for lille til at få dækket godkendelsesomkostningerne. Den viden om godkendelsesprocedurer og det netværk til firmaer og myndigheder som Grøn Plantebeskyttelse har, skal i samarbejde med de økologiske producenter og konsulenter bruges til at fremskaffe data og afdække mulighederne for at få godkendt og markedsført nye midler i Danmark. Arbejdet skal foregå i samarbejde med de firmaer, der skal repræsenterer/markedsfører midlerne i Danmark. Der skal fortsat arbejdes med midlerne/aktivstofferne Spruzit Neu, kaliumbicarbonat, Spinosad, feromoner, Serenade ASO, paraffinolie, kalisæbe, gærsvampe, NeemAzal og Enzicur og Capex. Ansøgninger til godkendelse af mindre anvendelser: På baggrund af ønsker/behov fra erhvervets sektorer og fagkonsulenterne indsamles og bearbejdes data til brug ved indsendelse af ansøgninger til mindre anvendelser med henblik på at få godkendt nye midler. Det drejer sig om nye midler og/eller nye anvendelsesområder, der skal erstatte og/eller supplere midler, der er godkendt. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 6 Markedsføringskampagne/projektkoordinator. Med baggrund i den tidligere og nuværende succes samt uændret potentiale er der udarbejdet et treårigt projekt på 16,5 mio. kr., hvortil der er søgt og bevilget medfinansiering af fællesskabsmidler på 50 %. Projektet tager udgangspunkt i 9

10 de aktiviteter, som vurderes at have haft den største gennemslagskraft i det tidligere medfinansierede treårige og afsluttede projekt. Der er tale om generisk markedsføring rettet mod folkesundhed. En øgning vil medføre et større markedspotentiale for alle producenter globalt set, herunder også økologi. Det er projektkoordinatorens rolle at sørge for gennemførelsen af de overordnede fastlagte indsatsområder, koordinering til alle interne og eksterne samarbejdspartnere og interessenter samt formidling af programmets resultater. Projektkoordinatorens rolle vil ligeledes være at skabe og udvikle samarbejdsrelationer med detailhandlen, madskribenter, pressen mfl. således at budskaberne understøttes fra så mange sider som muligt. Det underliggende projekt handler om markedsføring af frisk frugt og grønt med særlig fokus på kvinder og børnefamilier, da kvinderne i største grad har ansvaret for hvad hele familien spiser. Alle aktiviteterne under projektet Frugt og grønt sæson for god smag tager udgangspunkt i sæsonens produkter. Hovedelementerne er udgivelse af magasinet sæson i samarbejde med så mange detailhandelskæder som muligt samt opdatering, vedligeholdelse af hjemmesiden saesonforgodsmag.dk, herunder optimering af tilstedeværelse på Internettet via Google og bannerannonceringer samt in-store aktiviteter og frugtfest. Magasinet Sæson tilpasses de kæder, som er interesserede i et samarbejde med henblik på at sætte fokus på produkterne over for forbrugerne direkte på salgsstedet. Materialet skal give ny inspiration i form af opskrifter og informere om sæsonaktuelle frugt og grøntsager baseret på kerneværdierne for erhvervet og relevante sundhedsbudskaber. Hjemmesiden opdateres løbende med opskrifter, billeder af frugt og grønt, aktuelle begivenheder, som f.eks. omtale af jordbær og æblehøst, konkurrencer, udsendelse af nyhedsbreve og ugens grønne opskrift via mail og SMS. Det vurderes, at projektet ikke er omfattet af statsstøttereglerne, da det ikke har markedsmæssige konsekvenser og derfor ikke påvirker konkurrenceforholdene. Nr. 7 Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget. Der er i erhvervet et ønske om at optimere/reducere anvendelse af gødningsstoffer, pesticider og energi. Herved kan samfundets krav til miljøvenlig produktion opfyldes samtidig med at erhvervets udgifter reduceres. Gennem 7 delprojekter skal det gennem forsøg m.v. demonstreres, at optimeret anvendelse af gødning kan reducere gødningsforbruget, mindske risikoen for udvaskning, afbalancere næringsstofindholdet i kulturerne, reducere modtageligheden for visse sygdomme og skadedyr samt forbedre overvintringen. Udover bredt at informere om de erfaringer, der opnås ved de forskellige demonstrationer og undersøgelser, skal projektet løbende orientere potteplanteproducenterne om den nyeste viden omkring optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi. 1. Demonstration og sammenligning af analyser: Der findes en række forskellige analysetyper som tilbydes af forskellige laboratorier. Ofte er det enkelte gartneris og den enkelte branches valg af metode og laboratorium baseret på tradition, og der bliver sjældent stillet spørgsmål ved dette. Projektet skal derfor demonstrere, hvor og hvordan de forskellige analysemetoder kan anvendes. 2. Værktøjer til styring af gødevanding på friland og recirkulering i væksthus: I dette delprojekt demonstreres, hvordan gødevanding kan anvendes og styres i praksis på friland, dels demonstreres, hvordan et recirkulerende system løbende kan tilpasse gødningstilførslen til planternes optagelse. 3. Anvendelse af mikronæringsstoffer i planteskolekulturer: Planter kan mangle næring uden, at det kan ses, da ikke alle essentielle mikronæringsstoffer giver synlige mangelsymptomer. På det tidspunkt, hvor planterne viser symptomer på næringsstofmangel kan det være svært at udbrede manglen. Det er derfor vigtigt at kende sine planters næringsbehov og kende til mulighederne for at skabe balance og forebygge næringsstofmangel. 4. Bæredygtig produktion af kernefrugt med gødevand: I dette delprojekt demonstreres hvorledes optimal tildeling af kvælstof og fosfor formindsker udvaskning af næringsstoffer, samt reducerer behovet for plantebeskyttelsesmidler i produktionen. 10

11 5. Planteernæring af planteskoleplanter i markjord: I forbindelse med rådgivningen omkring gødskning af planteskoleplanter i markjord anvendes jordbundsanalyser til bestemmelse af markjordens indhold og tilgængelighed af de essentielle næringsstoffer. Disse analyser suppleres ofte med blad- eller nåleanalyser samt andre analyser for at underbygge vurderingen af planternes gødningsoptag. Med dette delprojekt vil de relevante analysemetoder blive demonstreret og sammenlignet med anvendeligheden i andre frilandskulturer. 6. Effekt af Chelater: Projektet skal sammenligne og demonstrere, hvorledes tilførsel af mikronæring på ionform og chelateret mikronæring påvirker optagelsen af mikronæringsstofferne. 7. Demonstration og formidling af MPS: I samarbejde med Danske Prydplanter og GartneriRådgivningen, skal kendskabet til MPS udbredes. MPS er især udbredt hos potteplanteproducenter og planteskoler. MPS er et miljømærke, der tildeles de deltagende gartnerier ud fra indberetninger over anvendelse af plantebeskyttelse, energi og næringsstoffer. MPS er et internationalt mærke som certificeres af uvildig myndighed. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 8 Det energiproducerende væksthus. Projektet gennemføres som en integreret del af projektet Nye energiteknologier og testcenter til væksthuserhvervet. Delprojekt under Lean Energy Cluster (LEC) Der er over de sidste år sket en udvikling i retning af mere energivenlig produktion således, at energiforbruget er faldet med 25 % over de sidste 10 år. For at fortsætte og accelerere denne udvikling er en yderligere teknologiudvikling imidlertid nødvendig. I dette projekt vil der især blive sat fokus på udvikling af nye energiteknologier og et testcenter til væksthuserhvervet. De nye energiteknologier skal dels findes med udgangspunkt i bestående gartnerier, hvor der vil være fokus på nye og bedre isolerende dækkematerialer og på ventilation med henblik på mere energivenlig fugtstyring og energiopsamling i gartnerierne. Energiteknologierne vil også have udgangspunkt i helt nye teknologier, der skal tilføres fra andre brancher. Testcenteret vil bestå af et virtuelt væksthus, der gør det muligt at beregne konsekvensen af helt nye teknologier, af renoveringer af bestående gartnerier og af indgreb i den daglige drift. Det virtuelle væksthus skal både kunne tage højde for energi, produktion og økonomi og vil være et helt nyt tiltag i branchen. Testcenteret skal desuden udføre forsøg i kommercielle gartnerier og i mindre målestok under kontrollerede forhold. Projektet er bevilget og startede i Arbejdet udføres i samarbejde mellem LEC, AgroTech Drivadan, Viemose- Driboga, Garditec, Fionia Lighting, Alucluster og Udvikling Odense. Projektet har en samlet størrelse på 15.4 mio. kr. over 4 år. Nr. 9 Grøn skov- og prydplanteproduktion. Med udbredelsen af en række internationale miljøcertificeringssystemer som GAP, LISA, MPS og Mileukeur er det relevant for erhvervsplanteskoler at undersøge, hvilke systemer der bedst understøtter udviklingen af en bæredygtig skovog prydplanteproduktion. Projektets formål er gennem delprojekter at undersøge mulighederne for at anvende nye miljøvenlige dyrkningsmetoder. 11

12 Et indsatsområde er at foretage sammenlignende studier af en række miljøcertificeringssystemer som MPS, Global GAP, LISA (Low Input Sustainable Agriculture) og det hollandske Milieukeur at skabe et grundlag for at udvikle et dansk certifiseringssystem for bæredygtig planteskoleproduktion. I to delprojekter undersøges mulighederne for at forebygge og bekæmpe rodsygdomme i produktion af skov- og landskabsplanter i markjord gennem anvendelse af viden om betingelserne for at opretholde en balanceret sammensætning af næringsstoffer og mikroorganismer i dyrkningsjord. Det er desuden en målsætning at demonstrere, hvordan planteforstærkere og specialgødninger baseret på vækstfremmede bakterier kan anvendes i miljøvenlig produktion af prydplanter. Der vil gennem litteraturstudier blive lavet en sammenligning af de mest udbredte miljøcertificeringssystemer med henblik på at fremstille en oversigt over deres styrker og svagheder og relevans for udviklingen af bæredygtig skov- og prydplanteproduktion. Der vil med udgangspunkt i viden om samspillet mellem planterødder, jordens mineralindhold og mikroorganismer blive afprøvet metoder til genopretning af ubalancer i dyrkningsjorden. Dette vil omfatte undersøgelser af balancen mellem tilgængelige næringsstoffer og indholdet af mikroorganismer med metoden Nova-Bioscan udviklet af Soil-Tech Solutions. Resultatet af disse undersøgelser anvendes til at gennemføre en handlingsplan for genopretning af jordens ubalance i en række konkrete marker, hvor dyrkning af skov- og prydplanter hat vist sig at være problematisk. De enkelte afprøvninger vil bestå i anvendelsen af en række præparater, der anbefales af Soil-Tech Solutions. Der vil også indgå afprøvning af blandinger af grøntafgrøder. Dyrkningsforsøg skal anvendes til at vurdere effekten af de anvendte metoder. I samarbejde med Erik Jorner og Bioforsk i Norge vil der blive udført forsøg med inokulation af Mykorrihiza produktet Ectovit fra Symbion. Disse anses for at være velegnede i kulturer af skovplanter. De tilgængelige produkter er iblandet polymerer, der gør at de ved tilsætning af vand bliver geléagtige. Dette er uhensigtsmæssigt ved etablering på spirende frøplanter, hvorfor alternative metoder til udbringning af Mykorrihiza skal afprøves. En bestemmelse af etableringen af Mykorrihiza indgår desuden i delprojektet. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 10 Økologisk produktion af frugt og grønt. Formålet med projektet er at medfinansiere 3 tværfaglige udviklingsprojekter indenfor økologisk produktion af frugt og grønt.. De tre titler, hvortil der knytter sig flere arbejdspakker til hver er: 1.Rødder og kompost. 2.Økologi i sporet. 3.Fremtidens økologiske sorter af løg og gulerødder. Der arbejdes hen imod: 1. Rødder og kompost (Ro-Co) Sikre viden om effektiv rodvækst ved langsomt-omsættelige næringsstofkilder hos afprøvede sorter. Sprede viden om næringsstofoptimering som grundlag for strategiplanlægning hos rådgivere. 2. Økologi i sporet Udviklingen af nye dyrkningssystemer betyder, at grønsagsproduktionen opnår forbedret konkurrenceevne og en højere økologisk troværdighed ved en flersidig indsats på næringsstofmæssig, energimæssig, omkostningsmæssig og klimamæssig område. Minimering af næringsstofoverskud og optimering af stedlige ressourcer. 12

13 Begrænse klimapåvirkning gennem lavere energiforbrug, reduceret og målrettet næringsstofforbrug, forbedre jordens struktur. Reducere pesticidanvendelse ved at gøre dyrkningssystemet mere attraktiv for konventionelle avlere ved at være mere stabil og mindre arbejdstung. 3. Fremtidens økologiske sorter af løg og gulerod Demonstrere hvordan sorter i den økologiske frødatabase egner sig til økologisk produktion, således at der kan komme flere oplysninger om sorterne ind i databasen Demonstrere hvad de gamle danske sorter af løg og gulerod egner sig til i en økologisk produktion, således at der kan komme flere oplysninger om sorterne ind i NordGens database Sikre at virksomheder vil varetage opformering og salg af de gamle danske sorter Formidle viden om de økologiske nutidige sorter og de gamle danske sorter Nr. 11 Fælles dansk udstillingsaktivitet for potteplanter. Udstillinger er i dag det bedste kontaktforum og samlingspunkt for aktørerne indenfor blomsterindustrien. Det skyldes at udstillingerne i høj grad fungerer som markedspladser, hvor nuværende og nye kunderelationer udbygges eller cementeres. Udstillingsformen giver mulighed for at præsentere produkter, salgskoncepter og serviceydelser overfor besøgende kunder. Den fysiske og intense præsentationsform giver mulighed for at give de besøgende en positiv oplevelse og indtryk af udbudt produktkvalitet. Det er muligt under messer direkte at sammenligne produkter, etablere og udbygge personlige relationer til kunder, opfange impulser og videreformidle visioner om produktbegreber, produktanvendelse og præsentationsformer. Den internationale blomsterudstilling IPM i Essen har i dag meget stor betydning for den europæiske blomsterindustri. Messen er blevet et internationalt mødested, hvor repræsentanter fra kædernes centralindkøb kommer for at orientere sig i markedet forud for de hektiske forårsmåneder, hvor langt den største del af branchens omsætning ligger koncentreret. I projektet gennemføres: Den danske fællesstand på IPM-udstillingen i Essen, Salon de Vegetal i Angers, Miflor i Padova og Elmia Garden i Jonköping. Fællesstandene tilrettelægges som flerårige aktiviteter, fordi de er stærkt medvirkende til at løfte branchens image og attraktivitet overfor professionelle plantehandlere i hele Europa. Projektet vurderes at henhøre under 2 stk. 1 nr. 3 og 4b. Nr. 12 Aquaponic og væksthusproduktion Aquaponics er et sammenkoblet produktionskredsløb af akvakultur og hydroponic. Kombinationen af akva- og væksthuskultur indeholder betydelige symbioseeffekter på klima, skygge og reduceret vandforbrug i akvakulturen, samt bidrag af CO2, energi og varmelager fra fisketankene til væksthuskulturen. Projektets formål vil være at afdække de økonomiske forhold omkring disse symbioseeffekter og dokumentere vækstpotentialet i akva- og væksthuskulturen. Aktivitetsfokus vil være indsamling af kendte produktions-, klima og energidata fra hhv. akva- og værksthuskulturen, og udbygge AgroTechs IKT system til at favne en mere kompleks klimastyring, hvor både fiskenes biologi, den tilhørende plantekultur og de økonomiske grænseomkostninger kan analyseres og effektvurderes. Forventet potentiale effekt via symbioseeffekterne vurderes til at være 15-20% merindtjening i både akva- og gartneriproduktionen. 13

14 Nr. 13 Nye sorter til kirsebæravl. Nye dansk forædlede sorter til økologisk og konventionel surkirsebæravl. Formålet er at opformere, etablere forsøgsplantninger og gennemføre en sammenlignende afprøvning af udvalgte nye kloner af surkirsebær fra et dansk forædlingsprojekt med henblik på at finde sundere kloner med stabil høj bæring og høj kvalitet af bær. Formålet er særligt at finde nye sorter, som kan benyttes i økologisk dyrkning og med særlig bærkvalitet og sundhed, men også at finde mere konstant ydende sorter til konventionel dyrkning. Projektet har indtil nu analyseret de i 2011 indsamlede bærprøver og bearbejdet indsamlede baggrundsdata og udpeget de 21 mest interessante kloner til afprøvning. Disse er opformeret, etableres i forsøgsplantninger og dyrkes med økologiske og konventionelle metoder. Vigtige egenskaber for produktion af surkirsebær bliver evalueret. Projektet vil identificere og dokumentere egenskaberne hos de 3-5 mest lovende nye kloner til henholdsvis økologisk dyrkning og konventionel dyrkning (op til 6-10 kloner i alt). Disse anbefales til videre afprøvning hos avlere. Kvalitet, sundhed og udbytteforhold vil blive sat i forhold til eksisterende sorter og forventninger til muligheder for øget økologisk produktion og mere sikker konventionel produktion med bedre bærkvalitet vurderes. Projektet forventes at give mulighed for fremadrettet at øge den økologiske surkirsebær produktion markant og gøre konventionel dyrkning mere økonomisk og miljømæssig bæredygtig således at arealreduktionen kan vendes til en ny fremgang. Muligheden for nye dansk baserede sorter rettet mod miljøvenlig eller økologisk produktion mistes og fordele opnået fra det tidligere forædlingsprojekt dermed tabes. Nr. 14 Plantehoteller, optimerede forhold for halvfabrikata og salgsklare prydplanter. Projektet formål er at øge prydplanteproducenternes konkurrence- og indtjeningsevneevne ved at muliggøre en mere fleksibel produktion og ved udlicitering af dele af produktionen. Projektets konkrete mål er at: 1. Finde og beskrive dyrkningsmæssige strategier der sikrer, at småplanter og halvfabrikata af prydplanter kan klare kølelagring og lange transporttider på 4 til 5 uger uden skader. 2. Fastlægge betydningen af sortsvalg for lager og transport uden skader. 3. Optimere lysforholdene for småplanter og halvfabrikata under lagring og transport. 4. Undersøge hvordan småplanter og halvfabrikata reagerer på væksthusforhold efter 4-5 ugers kølelagring ved lavt lys efterfulgt af forskellige afhærdningsstrategier Forventede resultater: Branchen - Øget konkurrenceevne da opbevaring af småplanter og halvfabrikata ved lav lys og lav temperatur for det første giver øget fleksibilitet og mulighed for udlicitering af småplanteproduktionen og for det andet giver mulighed for at udnytte produktionsapparatet i stille perioder (efteråret) og undgå at bruge det i energitunge perioder (december/januar). - Kølelagring af halvfabrikata giver mulighed for en planlagt opbygning af øget kapacitet i forbindelse med mærkedage f.eks. Mors og Valentins dag. - Viden om hvordan nye kølelagre og containere indrettes optimalt. Markedet - Mulighed for at tilpasse udbud efter efterspørgsel, og her igennem opnå en bedre afsætning - Bedre mulighed for at opfylde markedets øgede efterspørgsel på planter i forbindelse med højtider og mærkedage (Valentins dag, Mors dag, påske m.m.) Forbrugeren - Større udbud af kvalitetsplanter med god holdbarhed i forbindelse med mærkedage Samfundet - Styrkelse af mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder i økonomiske krisetider. - Fastholdelse af virksomheder og arbejdspladser 14

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2010 Budget 2011 (senest indsendte budget) Budget 2012 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 (senest indsendte budget) Budget 2014 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget

Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget 1. Baggrunden Der er i erhvervet et ønske om at optimere og reducere anvendelsen af gødning,

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C- B)/B Note A B C D

Læs mere

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2011 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2011 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen

Læs mere

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013 REGNSKAB PRMILLEAFGIFTSFNDEN FR FRUGTAVLEN G GARTNERIBRUGET FR PERIDEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013 LEDELSESpATEGNTN G Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2013 for Promilleafgiftsfonden for fnjgtavlen

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2009 Budget 2010 (senest indsendte budget) Budget 2011 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Budget 2014 (senest indsendte budget) Budget 2015 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C- B)/B Note A B C D

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 (senest indsendte budget) Budget 2014 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2010 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2010 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2008 Budget 2009 (senest indsendte budget) Budget 2010 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2011 Budget 2012 (senest indsendte budget) Budget 2013 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2010 Budget 2011 (senest indsendte budget) Budget 2012 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Budget 2014 (senest indsendte budget) Budget 2015 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note B C D

Læs mere

På kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.

På kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Få succes i haven eller på altanen På kurser med hortonom, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Foredrag eksempler på temaer - 2018-2019 1. Den spiselige altan 2. Små

Læs mere

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2014 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2014 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget

Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget Juni 2005 Indtægter: Overført fra forrige år 1.740 1.740 0,0 Produktionsafgift på kartofler 4.194 4.194 0,0 Renter 60 60 0,0 Andre indtægter Tilskud fra Promilleafgiftsfonden

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - budget Budget 2013 Beløb i 1000 kr. (senest Budget Regnskab

Kartoffelafgiftsfonden - budget Budget 2013 Beløb i 1000 kr. (senest Budget Regnskab Kartoffelafgiftsfonden - budget Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 1367 1.366 891-34,8 2 Produktionsafgifter 4989 525 550 4,8 3 Promillemidler

Læs mere

X 1. Projektets titel Kort men samtidig dækkende titel for projektet. Plantebeskyttelse i gartnerierhvervet

X 1. Projektets titel Kort men samtidig dækkende titel for projektet. Plantebeskyttelse i gartnerierhvervet Ansøgning om tilskud i 2016 Der må ikke skrives eller raderes i de grå tonede felter. Den kursiverede vejledning bedes slettet ved udfyldelsen. Angiv ved afkrydsning hvilken fond der søges Produktionsafgiftsfonden

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note B C D

Læs mere

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010.

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2009, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2010.

Læs mere

IPM og økonomi. Hvordan kan en IPM strategi beregnes?

IPM og økonomi. Hvordan kan en IPM strategi beregnes? IPM og økonomi Hvordan kan en IPM strategi beregnes? Et overblik med udgangspunkt i Jordbær Jordbær på friland og i tunneller (Administrer IPM i forskellige produktionssystemer) Friland Ekstensiv dyrkning

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 3663-D-11-00500 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.

Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projektopdatering, kommer erhvervets midler avleren til gavn? Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen

Læs mere

Axel Månsson A/S Højværdiafgrøder i praksis Plantekongressen d. 15. januar 2019

Axel Månsson A/S Højværdiafgrøder i praksis Plantekongressen d. 15. januar 2019 Agenda Hvordan kom jeg i gang Hvordan afsætter jeg mine produkter Væsentligste udfordringer i virksomheden Økonomi Mit bud på hvilke personlige egenskaber man skal besidde, hvis man kaster sig over grønsagsproduktion

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Mælkeafgiftsfondens strategi

Mælkeafgiftsfondens strategi Mælkeafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Mælkeafgiftsfondens formål er at styrke mejeribrugets og kvægbrugets udviklingsmuligheder samt mejeriindustriens konkurrenceevne.

Læs mere

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen Udarbejdet

Læs mere

Vilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d.

Vilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d. Vilde planter som fødevarer - Fra vision til hverdag Niels Ehler Cand. Hort., ph.d. Plantedyrkning i Norden en klimatisk udfordring Vi har fået en gave fra den nordiske natur Nordisk særpræg - en gave

Læs mere

Miljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl

Miljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl Miljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl April 2018 Velkommen Du kan med denne tilskudsordning søge om tilskud til teknologier til sektorerne Æg & Fjerkræ, Gartneri og Planteavl.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte)

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte) Kartoffelafgiftsfonden - ændrings Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 571 2.189 283,4 2 Produktionsafgifter 620 620

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløn i 1000 kr. Regnskab 2008 Budget 2009 (senest indsendte budget) Budget 2010 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige

Læs mere

Fonden for økologisk landbrugs strategi

Fonden for økologisk landbrugs strategi Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016 UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere

Læs mere

Afrapportering Promilleafgiftsfonden December Flere lokalt producerede bær.

Afrapportering Promilleafgiftsfonden December Flere lokalt producerede bær. Afrapportering Promilleafgiftsfonden December 2015.12.11 Flere lokalt producerede bær. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse. Der er mangeårig tradition for, og god erfaring med, produktion af bær

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 32101-D-13-00579 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Kvægafgiftsfondens strategi

Kvægafgiftsfondens strategi Kvægafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

REGNSKAB PRODUKTIONSAFGIFTSFONDEN FOR FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER FOR PERIODEN

REGNSKAB PRODUKTIONSAFGIFTSFONDEN FOR FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER FOR PERIODEN REGNSKAB PRODUKTIONSAFGIFTSFONDEN FOR FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2011 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2011 for Produktionsafgiftsfonden for frugt

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2009 Budget 2010 (senest indsendte budget) Budget 2011 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

Svineafgiftsfonden - Forslag til ændringsbudget

Svineafgiftsfonden - Forslag til ændringsbudget Svineafgiftsfonden - Budget budget) Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 35.705 37.800 18,7 5,9 1 Produktionsafgifter 90.203 92.042 45,4

Læs mere

Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012

Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012 Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012 Projektets titel 1. Optimering af dyrkningssikkerhed i økologisk kernefrugt Tilskudsmodtager GartneriRådgivningen A/S

Læs mere

Miljøteknologi Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl

Miljøteknologi Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl Miljøteknologi 2018 - Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl Du kan med denne tilskudsordning søge om tilskud til teknologier til sektorerne Æg & Fjerkræ, Gartneri og Planteavl. Formålet med tilskuddet er

Læs mere

Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider?

Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider? Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider? Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd Politikens Hus 26. januar 2016 Overordnet situation Dansk jordbrug sprøjter mindre end de fleste andre i-

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

AGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015

AGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015 AGROTECH * Afsætning af lokale fødevarer v/dorthe Lynnerup UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH /I projekter hvad & hvilke /I kurser /På kommerciel timebasis /Inspiration til

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Per Holten-Andersen Dekan ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere

REGNSKAB PRODUKTIONSAFGIFTSFONDEN FOR FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER FOR PERIODEN

REGNSKAB PRODUKTIONSAFGIFTSFONDEN FOR FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER FOR PERIODEN REGNSKAB PRODUKTIONSAFGIFTSFONDEN FOR FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2010 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2010 for Produktionsafgiftsfonden for frugt

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark

Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark Indhold Stor respekt for en bred, men også koncentreret

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen

Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen 1 Formål Grøn Bioraffinering Formålet med indsatsen er, via etablering af

Læs mere

Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen

Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv Anita Fjelsted Miljøstyrelsen MST hilser altid diskussioner om målsætninger og virkemidler velkommen og IPM er ingen undtagelse Mit indlæg vil omhandle:

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Regnskab

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Regnskab - Regnskab Beløb i 1.000 kr. Senest godkendte budget 2008 Regnskab 2008 Relativ fordeling af B i % Afvigelse (B-A/A) *100% Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 1.083 1.923 77,6 Promillemidler

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

Tal om gartneriet 2008

Tal om gartneriet 2008 Tal om gartneriet 2008 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Tal om gartneriet 2010

Tal om gartneriet 2010 Tal om gartneriet 2010 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION...8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Fakta om dansk gartneri 2017/18

Fakta om dansk gartneri 2017/18 Fakta om dansk gartneri 2017/18 SIDE 2 Den danske gartnerisektor Dansk Gartneri er gartnerierhvervets brancheorganisation. Organisationen har til formål at sikre det danske gartnerierhverv optimale erhvervspolitiske

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse (IPM) havebrug IPM-midtvejs-workshop Videncentret for Landbrug den 1. maj 2013 Ved konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Rådgivningsprojektet: Besøgsaftaler med

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

Handlingsplan for håndtering af spildevand og planteaffald fra væksthusgartnerier

Handlingsplan for håndtering af spildevand og planteaffald fra væksthusgartnerier Handlingsplan for håndtering af spildevand og planteaffald fra væksthusgartnerier Baggrund Gartneribranchen har, med baggrund i målinger foretaget af Odense Kommune, kendt til problematikken med utilsigtet

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?

Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? v/ Jens Nannerup, Gasa Odense Frugt Grønt Kort introduktion Direktør i GASA Odense siden foråret 2013 Hvad er GASA Odense i dag? En af landets 6 salgsforeninger

Læs mere

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Udvikling i behandlingshyppigheden SIDE 2 Udvikling i fladebelastning SIDE 3 Afgrænsning til andre områder Natur- og vandplaner Økologisk Handlingsplan

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser

læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser Nr. 15 torsdag 30. september 2010 126. årgang www.gartnertidende.dk gartner tidende Nr. 15 2010 læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser 1 INDHolD 4 Flormart

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 EKSPORT... 6 HOLLAND... 7 TABELLER... 8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion... 8 Tabel 2 - Areal med

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Budget 2014 Beløb i 1000 kr. (senest Budget 2015 indsendte)

Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Budget 2014 Beløb i 1000 kr. (senest Budget 2015 indsendte) Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 2.195 571-74,0 2 Produktionsafgifter 550 620

Læs mere

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion

Læs mere

Tal om gartneriet 2007

Tal om gartneriet 2007 Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere