Forhandling som ledelsesredskab

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Forhandling som ledelsesredskab"

Emilie Bech
5 år siden
Visninger:

1 Generelle overvejelser omkring forhandlinger, som du kan benytte i forbindelse med implementering af de nye arbejdstidsregler til det kommende skoleår. Forhandling som ledelsesredskab En skoleleders hverdag er fuld af forhandlinger, og langt de fleste går så godt, at man nærmest ikke opdager, at de er der. Nogle gange er den uenighed man arbejder med dog mere markant, og der kan det være en fordel at bruge forhandling som kommunikativt redskab på en mere bevidst og strategisk måde. I arbejdet fremover vil forhandling fylde om muligt mere end tilfældet er i dag. Nedenstående skal ses som inspiration til det arbejde: Forhandlingens Fire Faser Man kan med fordel opdele forhandlingsprocessen i fire faser: 1. Forhandlingen med sig selv forberedelsen til forhandlingen med andre og der hvor man beslutter, hvad man vil have ud af aftalen og dermed hvad man vil bede om. Et godt udspil er et ambitiøst udspil, der giver mulighed for at kunne give indrømmelser til modparten undervejs. 2. Påvirkningsfasen det strategiske forberedelsesarbejde, hvor man sår nogle frø, der senere kan høstes til det egentlige forhandlingsmøde. Man gør og siger ting til sin modpart, der får dem til at flytte sig i retning af det resultat man ønsker. Denne fase er en formodentlig den fase, hvor du vil blive mest overrasket over virkningen i forhold til forventningen. 3. Forhandlingsmødet når aftalen skal falde på plads og parterne sidder overfor hinanden. Det møde skal faciliteres, så parterne får undersøgt hinandens krav og ønsker og de bagvedliggende behov. Der skal produceres idéer og løsningsforlag og sidst men ikke mindst skal de resterende knaster handles af, hvor parterne hver især giver noget, indtil et godt resultat er nået. 4. Efter forhandlingsmødet når aftalen skal stå sin prøve og parterne skal tilbage til virkeligheden og implementere. Her skal man holde kontakten og hjælpe hinanden med at overholde aftalen, finde ud af hvordan den bedst kommer til at fungere og evt. justere den om nødvendigt.

2 Et muligt bud fra Frie Skolers Ledere til den proces, som du skal iværksætte på skolen i den kommende periode. I den skolekultur, hvor du har din hverdag er det måske kun dele af vores bud, som kan bruges det er nemlig meget vigtigt, at du medtænker jeres skolekultur for at få skabt den bedste proces. Vi har delt processen op i tre forhandlingsrelationer i forhold til processen: 1. Bestyrelsen (som kan være mere eller mindre informeret/informeret af skoleforeningen) 2. Lærergruppen 3. Den enkelte lærer Afhængig af skolekulturen på din skole vil du muligvis vælge at mødes med skolens TR mellem forhandlingsrelation 1 og 2 vi har derfor også udarbejdet relation 2A, som er gode råd til dette møde (denne fase afslutter processen) Forhandlingsrelation 1: Gode råd til forhandlinger med bestyrelsen: Fase 1 forhandling med dig selv. Find ud af, hvad du selv ser som den bedste måde at implementere arbejdstidsreglerne, og hvad du har brug for fra din bestyrelse. Overvej også, hvad der er dit minimumskrav til bestyrelsen for at implementeringen kommer til at gå så godt som muligt. Få idéer til, hvordan du bedst kan involvere bestyrelsen helt konkret Fase 2 påvirkningsfasen. Undersøg inden bestyrelsesmødet, hvor I skal blive enige om et fælles fodslag omkring implementeringen af arbejdstidsreglerne, hvordan de enkelte bestyrelsesmedlemmer forholder sig til dine krav/ønsker og ønsker til deres bidrag. Lyt til deres holdninger og idéer og spørg ind til, hvad der skal til for at dit forslag/ideer kan accepteres. Fase 3 forhandlingen. På bestyrelsesmødet skal processen faciliteres, så medlemmerne får mulighed for at sige hvad de mener, men derefter skal der idéer på bordet til, hvordan man kan nå en aftale. Hold fast i de centrale ønsker du har til støtte og opbakning fra bestyrelsen og led samtidig efter mulige løsninger til, hvordan de kan levere det, du har brug for. Spørg hele tiden ind til, hvordan I kan sikre en fælles indsats for at få arbejdstidsaftalen til at fungere.

3 Fase 4 efter forhandlingsmødet. Når I har lavet en god aftale om hvad du og bestyrelsen gør, så vær omhyggelig med at anerkende bestyrelsens indsats og bidrag. Vis også at aftalen har været værd at indgå for dem vis dem de lovede resultater og effekter af det I blev enige om. Forhandlingsrelation 2: Gode råd til forhandling med lærergruppen: Gør dig klar, hvad du gerne vil have ud af forhandlingen med lærergruppen. Her er det også vigtigt, at du beslutter dig for hvad der er til forhandling og hvad der ikke er. Forbered lærergruppen på både indhold og proces, når I skal mødes. Fortæl dem i god tid inden, hvad du mener en god løsning er, og bed dem om at overveje, hvad deres egne krav og ønsker er. Forbered dem på, at når I mødes er det for at finde løsninger, ikke for at diskutere og argumentere. På mødet skal processen faciliteres, så alle føler at deres synspunkt er blevet hørt. Det er dels sket ved, at de har fortalt det i forvejen og så kan mødet starte med at man tager en kort opsamling på det. Brug tiden sammen primært til at brainstorme idéer og mulige løsninger, og undersøg derefter, om der er nogle af forslagene, der umiddelbart kan accepteres af alle parter. Hvis der på nogle punkter er stor uenighed, så indgå nogle handler, hvor alle parter får noget men måske ikke det hele. Sørg for at følge op på aftalen og evaluer evt. på effekten af forhandlingen. Er der noget der skal justeres? Genforhandles? Hvad virker godt, som vi kan tage med til næste gang etc. Forhandlingsrelation 3: Gode råd til forhandling med den enkelte lærer: Overvej hvad du selv vil have ud af mødet og bed læreren om at gøre det samme. Tænk på hvordan den ambitiøse løsning ville se ud for dig og hvad din smertegrænse er. Inden mødet kan I udveksle ønsker og krav, evt. i form af at I hver især beskriver den perfekte aftale og viser den til hinanden. Spørg ind til lærerens ønsker og undersøg hvilke interesser der ligger bag kravene. Forbered læreren på, at når I mødes bliver det for at undersøge hinandens krav og ønsker og få idéer til hvordan I kommer videre til en aftale.

4 På mødet skal kommunikationen primært handle om at interviewe hinanden og spørge til de forskellige krav og ønsker, og så skal der produceres idéer og forslag til mulige løsninger. I første omgang skal I ikke blive enige her, men blot fylde bordet med råstof til aftalen. Indsaml de enigheder, der umiddelbart opstår, og indgå handler om det sidste. Brug ordene hvis så, der sikrer, at begge parter giver sig i processen. Hold god kontakt i tiden efter mødet, og spørg ind til hvordan jeres aftale fungerer. Fortæl hvor tilfreds du er med resultatet og vis, at det har givet mening for dig. Justér evt. aftalen efter behov. Forhandlingsfase 2A : Gode råd til forhandling med TR: Find ud af med dig selv, hvad der er til forhandling og hvad der ikke er. Overvej hvad du vil involvere TR i og sortér i emnerne, så det bliver tydeligt hvad der er til information og/eller høring, og hvad de kan få direkte indflydelse på. Meld ud i god tid, hvad I skal tale om på mødet og hermed også hvad du vil snakke om, og hvad der ikke er på dagsordenen. Bed TR om at overveje, hvad de tænker om det, du foreslår, og find ud af, hvad de gerne vil have. På mødet skal du både lytte til TRs overvejelser og input, men også fortælle om de krav og ønsker, du har til emnet. Vær opmærksom på TRs rolle som repræsentant for andre og hvilket mandat han/hun har fået, og hvordan I kan sikre, at TRs samarbejde med baglandet bliver så konstruktivt som muligt. Hold tæt kontakt til TR efter mødet og aftal evt. hvordan I kan melde resultatet af jeres forhandlinger ud i fællesskab. Støt TR i at det er en god aftale ved at vise effekten af de gode resultater, og blive ikke negativ, hvis aftalen skal genforhandles fordi baglandet ikke accepterede resultatet.

5 Skitse til et par mulige processer Hvem agerer lederen med hvem klæder lederen på? Bestyrelsen Skoleforeningerne Frie Skolers Ledere Ideudveksling med lærergruppen Ideudveksling med TR Forhandling med den enkelte lærer

Relaterede dokumenter

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen