Kurator, advokat Boris Frederiksen, har nedlagt påstand om, at N pålægges konkurskarantæne i 3 år.

Transkript

1 Udskrift af retsbogen Den 1. november 2017 kl. 11:00 blev skifteretten sat på embedskontoret af retsassessor Helle Hager Thor. Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS SKSo-373/2017: Selskab under konkurs v/ kurator, advokat Boris Frederiksen 8800 Viborg mod N Adresse XXXX By Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev afsagt Kendelse Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandlingen af konkurssagen Selskab under konkurs (herefter kaldet Selskabet). Selskabet blev taget under konkursbehandling den 15. november Skifteretten har den 14. marts 2017 taget kurators indstilling om at indlede konkurskarantænesag mod N til følge. Påstande Kurator, advokat Boris Frederiksen, har nedlagt påstand om, at N pålægges konkurskarantæne i 3 år. N har nedlagt påstand om frifindelse. Sagen oplysninger Selskabet blev oprindeligt stiftet under navnet "Selskab X ApS" den 24. februar 2012 af H. H var registreret som direktør frem til den 12. august Den 19. november 2014 ændrede selskabet navn til "Selskab Y ApS" og var registreret med det formål at "drive virksomhed med rengøring og mandskabsudlejning samt hermed beslægtet virksomhed".

2 Side 2 Den 12. august 2016 ændrede selskabet navn til "Selskab ApS". Samme dag indtrådte N som selskabets direktør i stedet for H. I selskabets levetid har det stået registreret på 5 forskellige adresser, senest på Ns bopæl, adresse, XXXX By. SKAT indgav konkursbegæring den 3. november Skifteretten afsagde konkursdekret den 15. november Der er i selskabet anmeldt simpel gæld for ca ,71 kr. Kurator har oplyst, at han ikke har konstateret aktiver i selskabet. Kurator har i sit processkrift af 28. marts 2017 fremstillet sagen således: "1.2 Konkursens indtræden SKAT indgav den 3. november 2016 konkursbegæring mod selskabet, hvor SKAT opgjorde et krav på kr ,- (bilag 3). Dette krav består hovedsageligt af manglende afregning af A-skat og AM-bidrag i perioden juni 2015 juli 2016, manglende afregning for afgifter på chokolade i hele år 2014 og indtil november 2015, samt manglende momsangivelse for år Selskabet Selskab ApS blev på denne baggrund erklæret konkurs ved dekret afsagt den 15. november 2016 af Skifteretten i Viborg, i hvilken forbindelse advokat Boris Frederiksen, blev udpeget som kurator, jf. retsbog af 15. november 2016 (bilag 4). Kuratorattest af 15. november 2016 vedlægges for en god ordens skyld som sagens bilag 5. SKATs konkursbegæring af 3. november 2016 (bilag 3) blev tillige modtaget af Skifteretten i Viborg den 3. november 2016, som derfor er fristdagen. Under skifteretsmødet den 15. november 2016 (bilag 4) mødte N. I den forbindelse oplyste han, at han udelukkende havde tiltrådt stillingen som direktør i selskabet med det formål at deltage i det pågældende skifteretsmøde, og at han i øvrigt havde modtaget kr ,- for at lade sig registrere som direktør. Om selskabets forhold kunne N på skifteretsmødet oplyse, at aktiviteten i selskabet var blevet afviklet umiddelbart før eller efter hans tiltræden den 12. august 2016, uden at N har haft noget med afviklingen at gøre. På skifteretsmødet kunne N tillige oplyse, at selskabet Selskab Holding S.M.B.A. den 12. august 2016 købte alle anparterne i Selskab ApS.

3 Side 3 Af den fuldstændige rapport (bilag 2) fremgår det imidlertid, at overdragelsen af anparterne skete den 4. august Kurator er tillige kommet i besiddelse af anpartsoverdragelsesaftalen, der viser, at den tidligere direktør, H, har været ejer af anparterne i selskabet, og at disse den 4. august 2016 blev overdraget til Selskab Holding S.M.B.A. med underskrift fra BG (bilag 6). I relation til oplysningerne omkring afviklingen af aktiviteten i Selskab ApS kunne N på skifteretsmødet i øvrigt oplyse, at selskabet har en bankkonto med et indestående på cirka kr. 200,-, uden at han havde nærmere kendskab til hvilken bank selskabet havde, at han ikke havde kendskab til yderligere aktiver, og at selskabet har gæld, uden at have nærmere kendskab til hvem selskabet skyldte penge. 2. KURATORS UNDERSØGELSER 2.1 Selskabets reelle ledelse Som nævnt ovenfor i afsnit 1.1 har N været selskabets seneste registrerede direktør. I forbindelse med bobehandlingen fik kurator udleveret kontoudskrifter fra selskabets bank, Nordea. Kurator tog på denne baggrund kontakt til Nordea med forespørgsel om, hvem der havde fuldmagt til selskabets konto. Ved mail af 17. januar 2017 oplyste Nordea over for kurator, at H har haft fuldmagt til selskabets konto siden den 30. juli 2012 (bilag 7). Det er imidlertid kurators opfattelse, at selskabets reelle, daglige ledelse er forestået af HU, hvilket kurator er blevet oplyst om ved vidneafhøring af H den 1. marts 2017, jf. konkurslovens 240, jf. 105, stk. 2, jf. 100, med henblik på at få selskabets forhold nærmere belyst. Kurator modtog herom den 1. marts 2017 en retsbog fra Skifteretten i Viborg (bilag 8). I retsbogen udtaler H, vedrørende rollefordelingen mellem ham og HU, i bilag 8, side 1, nederst, at H ikke fik løn, at han egentlig ikke havde nogle arbejdsopgaver udover at underskrive kontrakter, og at han heller ikke var på arbejde i selskabet hver dag. I stedet fremgår det, at: Det var HU, der stod for alt i selskabet og herunder den daglige drift. Det havde han fået en skriftelig fuldmagt for at kunne gøre, idet det var ham, der var ansvarlig for den daglige drift af selskabet blandt andet ansættelse af medarbejdere.

4 Side 4 Årsagen til, at H havde ladet sig registrere som direktør i selskabet, fremfor HU, var ifølge H, at: HU kunne af forskellige årsager ikke selv være direktør, fordi han havde en gammel sag kørende, som først skulle afsluttes. Det var kun derfor, at han selv stadig var direktør i selskabet, men det var reelt HU, der var direktør i selskabet, idet han havde nem-id til selskabet, så det var ham, der loggende på SKAT.dk osv. Ifølge H har HU således reelt været direktøren i selskabet, og i bilag 8, side 2, 3. afsnit, udtaler H, at det var HU, der stod for afregningen af skat mv. Han ved ikke, hvorfor selskabet ikke har betalt de skyldige beløb til skat. HUs ansvar for den daglige drift vedrørende selskabet har udover ansættelse af medarbejdere og afregningen til SKAT, ifølge H, også vedrørt bogføringen. I bilag 8, side 3, sidste afsnit, fremgår følgende: Vedrørende bogføringen forklarede han, at mens selskabet hed Selskab X ApS var det HU, der stod for bogføringen. Denne periode vedrører som beskrevet ovenfor under afsnit 1.1 perioden fra den 19. november 2014 til den 12. august 2016 (bilag 2). Vedrørende økonomien i selskabet og afviklingen af aktiviteten i dette fremgår følgende i bilag 8, side 3, 1. afsnit: Han [H] ved ikke, hvordan økonomien var, men økonomien var dårlig før det blev en slik-butik. Han ved ikke, hvad der skete medslikket, da selskabet blev afviklet, og om det var blevet leveret tilbage til leverandøren. Ifølge H har han således ikke selv haft kendskab til selskabets økonomiske forhold eller afviklingen af selskabet. I bilag 8, side 2, 4. afsnit, fremgår det således også, at HU tog initiativ til, at anparterne skulle sælges, og han overlod det til ham. 2.2 Regnskabsforhold og bogføring Konkursboet har haft betydelige vanskeligheder med at få udleveret selskabets bogførings- og regnskabsmateriale. På skifteretsmødet den 15. november 2016 (bilag 4) kunne N vedrørende regnskabsmaterialet oplyse, at dette dels skulle

5 Side 5 bero hos en medarbejder i selskabet ved navn HU, dels hos revisor fra Revisionsselskab ApS, RA. Den 18. november 2016 sendte kurator sædvanligt brev til revisor og selskabets tidligere registrerede direktør, hvori kurator bl.a. anmodede om, at revisor udleverede alt regnskabsmateriale, som han måtte være i besiddelse af (bilag 9). Kurator har gentagende gange forsøgt at rykke revisor telefonisk for fremsendelse af regnskabsmaterialet. Først den 14. februar 2017 modtog kurator med posten alt det regnskabsmateriale som revisor angiveligt skulle ligge inde med. Som opfølgning på Ns oplysninger på skifteretsmødet den 15. november 2016 (bilag 4) vedrørende regnskabsmaterialet, rettede kurator umiddelbart efter afsigelsen af konkursdekretet tillige henvendelse til HU. Den 22. november 2016 henviste HU i en sms til kurator imidlertid til N og BG vedrørende indhentelse af alle oplysninger om selskabets forhold (bilag 10). På denne baggrund tog kurator på ny kontakt til N den 5. januar 2017, der samme dag kunne oplyse aldrig at have modtaget regnskabsmaterialet, og at alene BG vidste, hvor dette befandt sig (bilag 11). Kurator rettede herefter tillige henvendelse til BG ved mail af 5. januar 2017, der samme dag kunne meddele, at han ikke havde kendskab til regnskaberne eller bogføringen i selskabet (bilag 12). Først den 14. februar 2015 modtog kurator pr. post bogføringsmateriale fra revisor i Revisionsselskab ApS. Dette materiale består i fakturaer og lønsedler for år 2015 og i mindre omfang perioden marts 2014 november Kurator mangler således bogføring fra selskabets stiftelse den 24. februar 2012 og frem til marts 2014, samt bogføring for hele år Som det fremgår af retsbogen af 1. marts 2017 (bilag 8) har H ikke kunnet redegøre for dette manglende bogføringsmateriale over for kurator. 2.3 Aktiver og passiver i konkursboet Aktiver N oplyste som anført på skifteretsmødet den 15. november 2016 (bilag 4), at der ikke fandtes aktiver, bortset fra det omtalte indestående på bankkontoen. Kurator har heller ikke på det foreliggende grundlag i bobehandlingen konstateret, at der skulle være andre aktiver i konkursboet.

6 Side 6 Med hensyn afvigelser mellem den senest foreliggende årsrapport (bilag 13) og manglende aktiver bemærkes det, at det i årsrapporten fremgår, at der i alt skulle være aktiver for kr ,-. Endvidere fremgår det af resultatopgørelsen, at der skulle have været et bruttoresultat på kr ,- i år 2015, hvorunder der var personaleomkostninger for kr ,-. Det har ikke været muligt for kurator at få afklaret, om disse aktiver og passiver reelt har eksisteret, henset til den manglende bogføring Passiver Der er i konkursboet anmeldt krav efter konkurslovens 93 på kr. 750,00, efter 96 på kr. 666,25 og efter 97 på kr ,46, i alt kr ,71, jf. gældbogsliste af 15. marts 2017 (bilag 14)". N har forklaret, at han er uddannet revisor. Han har tidligere været regnskabschef, herunder ved Selskab K. Han har endvidere været ansvarlig for detailbutikkerne V. Endeligt har han været selvstændig med forretningen "P.I.", men det gik ikke så godt, idet han gik konkurs. Han har årelang indsigt i økonomiske forhold og i erhvervsforhold. Den 12. august 2016 indtrådte han i Selskabet. Han var blevet kontaktet af BG, der lever af at afvikle selskaber. Han kendte BG gennem en fælles relation. BG kontaktede ham lige efter, han selv var gået konkurs, så det har været primo Kontakten var med henblik på hjælp til afvikling af selskaber. Honoreret på kr. blev foreslået af BG, og da han på grund af sin konkurs havde svært ved at finde et job, så accepterede han det. BG havde spurgt ham, om han ville stå som afviklingsdirektør i selskabet, og det ville han gerne gøre for kr. Det var ret simpelt. BG havde oplyst, at der hverken var drift eller aktiver i Selskabet. BG havde også oplyst, at han skulle henvende sig til den tidligere ledelse vedrørende regnskab- og bogføringsbilag. Han kontaktede derfor den tidligere direktør, der henviste til HU. Han havde en forventning om, at han skulle foretage afvikligen ordenlig. Han fik bekræftet af HU, at der ingen drift var i selskabet. Derfor konkluderede han, at der ikke var risiko for yderligere tab for nogen. Han fik ikke regnskabsmaterialet udleveret, selvom han rykkede for det i et par måneder. Han rykkede også BG. Men han overvejede at fratræde som direktør, da det ikke var tilfredsstillende at skulle stå for afviklingen, når han ikke havde bilagene. Men han nåede det ikke, før der kom en konkursbegæring. Han valgte at blive som direktør frem til konkursen. Han har svaret på alt det, kurator har spurgt om. Og han har forklaret sig under strafansvar i skifteretten. Men han har ikke haft så meget at svare ud fra. Han kan konstatere, at SKAT har lavet nogle foreløbige ansættelser. Han

7 Side 7 skulle måske have indberettet, men han havde ikke noget at indberette ud fra. Han havde ikke noget bogholderi. Han mener ikke, han har påført boet et tabt. Han har ikke kunnet få oplyst, hvilken bankforbindelse selskabet brugte. Han havde haft tillid til de oplysninger, han fik om, at der hverken var aktivitet eller aktiver i selskabet. Han har ikke haft noget med anpartsoverdragelsen at gøre. Han har ikke set den. Hans tilgang til opgaven var som revisor. Men han fik blot ikke noget udleveret, hverken fra BG eller den tidligere ledelse. Det lykkedes ikke at sætte sig ind i selskabets økonomi. Der var naturligvis en formodning for, at der var gæld i selskabet, ellers havde der næppe været et ønske om at afvikle det. Han har spurgt den tidligere ledelse om, hvad der var sket med varelageret. Han havde fået oplyst, at der ikke var nogen aktiver. Han synes, han gjorde, hvad han skulle i sin rolle som afviklingsdirektør. Han rolle var at skabe et økonomisk overblik og at få selskabet afviklet. BG fortalte ham ikke, hvilken bank selskabet brugte. Om de øvrige selskaber, hvor han har været direktør, forklarede han, at han gerne ville have noget at lave. Han tog derfor opgaven med afvikling af selskaber ind. Men han fik ikke oplysningerne om selskaberne. I alle de 19 selskaber, som han har været direktør for, er han blevet direktør via BG. Efter noget tid gik det op for ham, at han ikke fik de nødvendige oplysninger. Det kunne han ikke arbejde med. Han har fået kr. pr. selskab. Han har ikke taget opgaver for BG det sidste 1 ½ år. I alle selskaber har opgaven været at skabe overblik og få selskabet afviklet. Selskaberne er blevet lukket, som de skal. Han har ikke været skyld i noget krav overhovedet. På mødet i skifteretten den 15. november 2016 henviste han til den tidligere ledelse vedrørende boets bilag. Han havde ikke fuldmagt til noget. Han har heller ikke haft login til selskabets skattekonto. Han ved ikke, hvem der har indberettet til SKAT. Han har fået at vide, at det er HU, men det er ikke noget, han positivt ved. Parternes anbringder og procedure Kurator har i påstandsdokument af den 25. september 2017 anført: "Anbringender Konkursboerne gør til støtte for den nedlagte påstand overordnet gældende, at betingelserne for at pålægge N konkurskarantæne, jf. konkurslovens 157, er opfyldte. 1. DEN TIDSMÆSSIGE BETINGELSE

8 Side 8 Det følger af konkurslovens 157, stk. 1, at den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, kan pålægges konkurskarantæne. Den tidsmæssige betingelse er opfyldt, idet N varetog hvervet som selskabets direktør fra den 12. august 2016 indtil selskabet blev taget under konkursbehandling den 15. november GROFT UFORSVARLIG FORRETNINGSFØRELSE Det gøres overordnet gældende, at N på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens 157, stk. 1, 1. pkt., 3. led. Det følger af Konkursrådets betænkning nr. 1525/2011 (herefter Konkursrådets betænkning ), side 93-94, at det er: [...] Konkursrådets opfattelse, at konkurskarantæne kun bør anvendes i tilfælde, der både i objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove og har karakter af misbrug af reglerne. [ ] I vurderingen vil navnlig indgå, om konkursen har ført til betydelige tab for fordringshaverne, og om konkursen må antages at skyldes, at ledelsen f.eks. har taget uacceptable risici, eller konkursen i væsentligt omfang kan henføres til ydre omstændigheder. [ ] Vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, bør foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold (i bred forstand). Det drejer sig således navnlig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag, låneoptagelse, bogføring, økonomistyring og regnskabsaflæggelse og om større økonomiske dispositioner med hensyn til virksomhedens drift eller udvikling. I vurderingen kan også indgå, om virksomheden generelt har overholdt sine pligter til angivelse og afregning af moms og A-skat mv. Endvidere fremgår det af forarbejderne til konkursloven, at manglende afregning af moms og A-skat, og tilsidesættelse af forpligtelser med hensyn til bogføring, indgår som et moment i vurderingen af, om forretningsførelsen har været groft uforsvarlig. Af de særlige bemærkninger til konkurslovens 157 (lovforslag nr. 131 af 30. juni 2013, side 21) fremgår blandt andet følgende: Som eksempler på forhold, der efter en konkret vurdering kan tale for, at der har været tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, kan nævnes tilsidesættelse i væsentligt omfang af forpligtelser med hensyn til bogføring, regnskabsaflæggelse, momsangivelse og momsafregning og

9 Side 9 indeholdelse og afregning af A-skat. (min fremhævning) I Konkursrådets betænkning er der på side 97 anført følgende: Selv om Konkursrådet således ikke foreslår en sådan detaljeret lovregulering af uforsvarlighedsvurderingen, bør det dog stadig kunne indgå i den samlede vurdering, hvis den pågældende f.eks. i væsentligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til angivelse af moms eller A-skat eller gennem længere tid ikke har afregnet moms eller A-skat. (min fremhævning) Herefter gøres det for det første gældende, at N har været indsat i selskabet som stråmand og afviklingsdirektør, idet han også tidligere har deltaget i ledelsen af konkursramte virksomheder, jf. nærmere afsnit 2.1. Konkursboet gør for det andet gældende, at konkursen har ført til betydelige tab for kreditorerne, herunder navnlig SKAT, og ikke kan henføres til ydre omstændigheder, hvorved N har tilsidesat sine ledelsesmæssige forpligtelser, jf. nærmere afsnit 2.2. For det tredje gøres det gældende, at selskabet har tilsidesat bogføringsloven, og at N er ansvarlig herfor, og herved har tilsidesat sine ledelsesmæssige forpligtelser, jf. nærmere afsnit 2.3. Endelig gøres det for det fjerde gældende, at N burde have indgivet egenbegæring eller som minimum fratrådt som direktør i selskabet, jf. nærmere afsnit Stråmandskonstruktion og afviklingsdirektør Det gøres overordnet gældende, at N alene har indtaget en rolle i selskabet som formel afviklingsdirektør, og dermed stråmand i selskabet. Dette begrundes for det første med, at N blev indsat som direktør i selskabet efter samtlige anparter ved aftale af 4. august 2016 var overdraget til selskabet Selskab Holding S.M.B.A., hvori BG er registreret som direktør (bilag 6). Dernæst understøttes dette med, at N ifølge forklaring på skifteretsmødet den 15. november 2016 udelukkende tiltrådte som direktør med det formål at deltage i skifteretsmødet og alene havde begrænset kendskab til selskabets aktiver og passiver (bilag 4). Endelig understøttes Ns rolle som formel afviklingsdirektør og stråmand med hans ukendskab til selskabets bogføringsmateriale (bilag 11), og det forhold, at han ikke i sin tid som registreret direktør har haft fuldmagt til selskabets bankkonto, jf. bilag 7.

10 Side 10 Det gøres i den forbindelse gældende, at N ved sin indtræden den 12. august 2016 som afviklingsdirektør i Selskab ApS (nu: under konkurs), har haft en særlig forpligtelse til at sikre, at han alene havde kontrol over selskabets bankkonto, jf. Sø- og Handelsrettens præmisser i sag B af 13. december Det forhold, at H således bevarede hæveadgangen til selskabets konto, bestyrker endvidere, at Ns indsættelse som direktør havde en proformakarakter, jf. Sø og Handelsrettens præmisser i sag B af 17. juli Det er således samlet set kurators opfattelse, at N, henset til anpartsoverdragelsesaftalen af 4. august 2016 (bilag 6), har været indsat som stråmand af BG. En sådan stråmandskonstruktion er som udgangspunkt udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. Konkursrådets betænkning på side 98, hvor følgende anføres: En særlig situation foreligger i tilfælde af stråmandskonstruktioner og lignende. Hvis f.eks. den registrerede direktør reelt slet ikke udøver ledelsesbeføjelser, idet den daglige ledelse reelt udelukkende udøves af en anden person i den registrerede direktørs navn, vil den registrerede direktør som udgangspunkt kunne anses for at have handlet groft uforsvarligt ved at have overladt den daglige ledelse til en anden person. (min fremhævning) Endvidere er det i retspraksis fastslået, at det som udgangspunkt i sig selv er groft uforsvarlig forretningsførelse at agere som stråmand, jf. Sø- og Handelsrettens kendelse af 10. juli Det gøres tillige gældende, at Ns rolle som formel afviklingsdirektør har haft et professionelt tilsnit. Dette begrundes dels med, at N ifølge forklaringen på skifteretsmødet den 15. november 2016 modtog kr. for at lade sig registrere som direktør (bilag 4), dels med, at N har været registreret som direktør i yderligere 19 selskaber, der for alles vedkommende er gået konkurs eller opløst efter konkurs (bilag 15). I den forbindelse skal det fremhæves, at det forhold, at man som direktør har været involveret i tidligere konkurser kan indgå i vurderingen af, om den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. de særlige bemærkninger til konkurslovens 157, side 21. N har som afviklingsdirektør således ikke blot påført et

11 Side 11 tab for kreditorerne i Selskab ApS under konkurs, idet dette tillige må antages at have haft gentagelsesvirkning for alle kreditorerne i de konkursramte selskaber, hvori N har optrådt som afviklingsdirektør. Dette må tillige indgå som et skærpende moment i rettens bedømmelse. Det er herefter kurators opfattelse, at Ns forretningsmodel er udtryk for metodisk og systematisk konkursmisbrug samt konkursrytteri, hvorfor der samlet set er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse. I den forbindelse skal det nævnes, at det forhold, at man som professionel aktør indsættes som afviklingsdirektør i et selskab. også efter retspraksis kan være forbundet med groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. den omtalte Sø- og Handelsrets kendelse af 13. december 2016 i sag B-55-16, hvor den indsatte afviklingsdirektør blev pålagt to års konkurskarantæne til trods for han blot var registreret som direktør i én måned. I overensstemmelse med Sø- og Handelsrettens præmisser i sag B gøres det herefter gældende, at N tilsidesættelse forpligtelserne til at sikre, at han alene havde kontrol med selskabets bankkonto i Nordea, til trods for hans kendskab til denne konto, jf. oplysningerne på skifteretsmødet den 15. november 2016 (bilag 4), at selskabets regnskabsmateriale i fuldt omfang var til stede ved hans tiltræden som direktør, og at selskabet ikke i hans direktørtid oparbejde gæld til SKAT, er udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse. Disse forpligtelser har samtidig påhvilet N henset til den systematiske forretningsmodel han har benyttet sig af, jf. præmisserne i sag B Afslutningsvis skal det bemærkes, at det forhold, at man indsættes som afviklingsdirektør i få måneder, uden reel udøvelse af ledelsesbeføjelser, endvidere betragtes som en stråmandskonstruktion, der efter omstændighederne og antallet af selskaber, hvori man er indsat som direktør, er fastslået som værende groft uforsvarligt, jf. Søog Handelsrettens kendelse af 25. august 2017 i sagerne B og B og i Østre Landsretskendelse af 23. juni 2017 i sag B Dette understøtter således igen, at N i relation til Selskab ApS (nu: under konkurs) har handlet groft uforsvarligt. 2.2 Betydelige tab for kreditorerne, herunder ved manglende afregning af skatter og afgifter Kurator har ikke kunnet konstatere nogen aktiver i boet, jf. også Ns oplysninger på skifteretsmødet den 15. november 2016 (bilag 4). Dette til trods for, at det af selskabets seneste årsrapport fremgår, at selskabet pr. 31. december 2015 har haft aktiver for ca kr.

12 Side 12 Det gøres i den forbindelse gældende, at konkursen alene kan henføres til den manglende afregning af A-skat og AM-bidrag i perioden juni 2015 juli 2016, manglende afregning for afgifter på chokolade i hele år 2014 og indtil november 2015, samt manglende momsangivelse for år 2015, hvor SKAT i alt har anmeldt en fordring på kr ,-, jf. gældbogslisten af 15. marts 2017 (bilag 14). Det kan hertil supplerende oplyses, at det af gældbogen pr. 12. september 2017 fremgår, at kreditorerne i boet i alt har anmeldt kr ,02. I forlængelse heraf gøres det gældende, at konkursen har ført til betydelige tab for især SKAT, og ikke henføres til ydre omstændigheder, men skyldes den af ledelsen i Selskab ApS udviste adfærd, herunder den manglende afregning af skatter og afgifter over for SKAT. Dette indgår navnlig i vurderingen af, om det pågældende ledelsesmedlem har handlet groft uforsvarligt, jf. også Konkursrådets betænkning s. 94. I relation til N og restancen til SKAT skal det bemærkes, at denne restance til SKAT også er steget efter Ns indtræden som direktør. SKAT har således yderligere anmeldt kr baseret på foreløbige fastsættelser vedrørende A- skat, AMbidrag og moms, der har været forfaldne til betaling og haft sidste rettidige betalingsdato i den periode, hvor N har været registreret som direktør Selskab ApS. I den forbindelse skal det bemærkes, at også et selskab uden drift er forpligtet til at angive skatter og afgifter i forhold til SKAT, medmindre selskabet vælger at lade sig afregistrere, jf. også U H omhandlende konkurskarantæne, hvor driften i selskabet var indstillet inden 1 årsfristen i konkurslovens 157, stk. 1. Det gøres herefter gældende, at N har påført selskabet yderligere tab i kraft af den fortsatte, oparbejdede restance til SKAT. I retspraksis er det således fastslået, at direktører i selskaber, der enten er afviklet eller er under afvikling, har en forpligtelse til at sikre, at selskabet ikke oparbejder gæld til SKAT, jf. den føromtalte kendelse fra Søog Handelsretten af. 13. december 2016 i sag B I sagen blev den omtalte professionelle afviklingsdirektør bl.a. pålagt konkurskarantæne i to år bl.a. under henvisning til, at han ikke sikrede at selskabet i hans direktørtid undlod at oparbejde gæld til SKAT. Det fremgik således af selskabets skattekonto, at selskabets gæld til SKAT blev forøget med ca kr. i den periode, hvor han var registreret direktør. Endvidere henvises til Sø- og Handelsrettens kendelse af 23. juni 2017 i sagerne B , B , B og B , hvor retten om restancen i selskabet til SKAT udtaler følgende: Uanset selskabets aktiviteter er afviklet med accept af

13 Side 13 selskabets bankforbindelse den 6. august 2013, finder retten, at BG, ved ikke at foranledige, at selskabet blev lukket i umiddelbar tilknytning hertil, og ved at undlade at indberettet oplysninger om skat mv. til det offentlige med den følge, at der opstod tab i form af foreløbige ansættelser ( ), også i denne sag har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse ( ). Manglende afregning af skatter og afgifter udgør tillige et brud på ledelsesforpligtelserne efter selskabslovens 118, stk. 2, hvorefter ledelsen skal sikre et forsvarligt kapitalberedskab, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, jf. Sø- og Handelsrettens kendelse af 9. januar 2015 i sag B En sådan manglende opfyldelse af ledelsesforpligtelserne er endvidere udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. Konkursrådets betænkning, side 97. Derudover gøres det gældende, at N, også for så vidt angår perioden før hans indtræden som direktør i selskabet, har undladt at berigtige forholdet omkring bl.a. manglende betaling af moms, A- skat, AMbidrag og afgift af chokolade. I den forbindelse skal der henvises til Sø- og Handelsrettens kendelse af 27. maj 2016 i sag B-67-15, hvor retten pålagde en stråmand, der havde været registreret som direktør i perioden 20. januar 2013 til 1. november 2013, konkurskarantæne i 2 år bl.a. under henvisning til, at han i den relevante periode har undladt at berigtige forholdet omkring manglende betaling af moms og afgifter. Det gøres herefter gældende, at N har haft en forpligtelse til at berigtige Selskab ApS manglende afregning af A- skat, AM-bidrag og moms, jf. SKATs opgørelse i konkursbegæringen (bilag 3), uanset om driften har været indstillet i selskabet på det tidspunkt, hvor N indtrådte. Der skal i den forbindelse henvises til princippet fastslået af Højesteret i U H tidligere omtalt i kurators processkrift af 28. marts 2017 hvor Højesteret fandt, at forretningsførelsen var groft uforsvarlig også i perioden mindre end et år før fristdagen, hvor den egentlige drift var ophørt, og hvor ledelsen undlod at rette op på de mangelfulde forhold og fortsatte med at tilsidesætte de ledelsespligter, der følger af lovgivningen (mine fremhævninger). Om den fortsatte drift kan der tillige henvises til den omtalte kendelse fra Sø- og Handelsrettens kendelse af 23. juni 2017 i sagerne B , B , B og B , hvor retten udtaler følgende: Der er endvidere anmeldt betydelige krav i selskaberne, herunder fra SKAT, og det findes i denne sammenhæng at være uden betydning, at en del af dette tab er sket, før BG

14 Side 14 indtrådte som likvidator. Retten finder, at BG ved ikke straks at bringe likvidationerne til ophør også er ansvarlig for de hidtidige ledelsers administration, idet han herved har undladt at værne kreditorerne mod yderligere tab. 2.3 Manglende overholdelse af bogføringsloven Kurator har ikke i tilstrækkeligt omfang modtaget selskabets bogføringsmateriale. Selskabet har eksisteret fra perioden 24. februar 2012 til den 15. november 2016, men kurator har alene modtaget bogføringsbilag bestående i fakturaer og lønsedler for år 2015 og i mindre omfang for marts 2014 til november Det bestrides, at N har forsøgt uden held, at få bilagsmaterialet afleveret fra tidligere ledelse, idet han over for kurator først har oplyst, at bogføringen beror hos selskabets revisor og en tidligere medarbejder, jf. bilag 4, og dernæst har oplyst, at alene BG ved, hvor dette befinder sig, jf. bilag 11. Det gøres på denne baggrund gældende, at N ikke har sikret, at selskabets bogføring er sket under iagttagelse af lovgivningens regler herom, herunder bogføringspligten, god bogføringsskik, samt pligten til at opbevare bogføringsmateriale, jf. bogføringslovens 6-10 og Som professionel afviklingsdirektør har man imidlertid en forpligtelse til at sikre, at bogførings- og regnskabsmaterialet i fuldt omfang har været til stede, jf. Sø- og Handelsrettens kendelse i sag B og kendelse af 23. juni 2017 i sagerne B , B , B og B Denne forpligtelse har N ikke opfyldt, idet han blot har henvist til BG, en tidligere medarbejder i selskabet og selskabets revisor, uden vished for at disse har været i besiddelse af materialet. I relation til afviklingen af Selskab ApS og Ns manglende kendskab til tilstedeværelsen af selskabets bogføringsmateriale skal der henvises til Sø- og Handelsrettens kendelse af 15. august 2015 i sag B I kendelsen blev en direktør pålagt konkurskarantæne i tre år, idet retten bemærkede følgende: Når en virksomhed bliver nødlidende, og selskabets ledelse vælger at foretage en stille afvikling af denne, er det af hensyn til konkurslovens overordnede princip om ligelig fordeling af aktiverne, af helt afgørende betydning, at ledelsen sikrer og opbevarer ikke kun almindelige bogføringsbilag men alle bilag, der gør det er muligt i tilfælde af en efterfølgende konkurs at efterprøve gyldigheden af samtlige de stedfundne transaktioner, og kontrollere at der ikke er forstukket aktiver.

15 Side 15 Dette omfatter ikke kun bilag, der vedrører realisation af selskabets aktiver, men også bilag angående enhver udgift, der gør det muligt at vurdere, om udgifterne angår selskabet, og i bekræftende fald om de måtte have skattemæssig betydning (mine fremhævninger) Det gøres i forlængelse heraf gældende, at forpligtelserne i medfør af bogføringsloven ikke blot relaterer sig til pligten til at udarbejde bogføringsmateriale, mens også til pligten til at opbevare selskabets bogføring, herunder bilag, på betryggende vis, hvilket særligt aktualiseres, når selskabet er under afvikling. Endvidere fremgår det af forarbejderne til bogføringslovens 10 (LFF ), side 10, 2. spalte, at den bogføringspligtige skal sørge for, at regnskabsmaterialet til enhver tid og uden problemer kan fremskaffes på begæring fra revisor, offentlige myndigheder mv. Endvidere fremgår det af forarbejderne til bogføringslovens 13 (side 12, 2. spalte), at såfremt et selskab f.eks. ophører, påhviler det ledelsen i aktie- og anpartsselskaber at opbevare regnskabsmaterialet. Endvidere er det på side 12, 2. spalte, anført, at såfremt selskabet opløses, eksempelvis ved likvidation, påhviler pligten til at opbevare regnskabsmaterialet den senest fungerende ledelse, herunder likvidator. På side 13, 1. spalte, er følgende endvidere anført: At ansvaret påhviler den senest fungerende ledelse kan indebære, at denne vælger at lade f.eks. revisor eller en advokat forestå den faktiske opbevaring af regnskabsmaterialet. Dette fratager dog ikke den pågældende ledelse ansvaret for opbevaringen. (min fremhævning). Henset til dette, og den forretningsmodel N som afviklingsdirektør har benyttet, jf. Sø- og Handelsrettens præmisser i sag B-55-16, kan N som den senest fungerende ledelse således ikke fraskrive sig ansvaret for den mangelfulde bogføring ved at henvise til HU eller selskabets revisor. I den forbindelse gøres det tillige gældende, at en nytiltrådt ledelse omgående har pligt til at få overblik over selskabets økonomi dels ved at kontakte kendte kreditorer, dels ved at sikre sig selskabernes bogføringsmateriale, jf. Sø- og Handelsrettens kendelse af 23. juni 2017 i sagerne B , B , B og B Dette ses N ikke at have gjort, idet kurator som oplyst i processkriftet af 28. marts 2017 slet ikke har modtaget bogføringen for perioden fra selskabets stiftelse den 24. februar 2012 og frem til marts 2014, og i hele år

16 Side 16 Den manglende overholdelse af bogføringslovens bestemmelser har samtidig i væsentlig grad vanskeliggjort kurators arbejde. For det første har kurator ikke kunnet kontrollere, om, og i givet fald hvorvidt, der har været bogført korrekt for så vidt angår den manglende bogføring. Endvidere medfører den ufuldstændige bogføring, herunder de manglende bilag, at det for kurator ikke er muligt at følge selskabets pengestrømme, hvilket har vanskeliggjort kurators mulighed for at undersøge eventuelle omstødelige forhold. 2.4 Forpligtelsen til at indgive egenbegæring eller som minimum udtræde som direktør Det gøres gældende, at N har tilsidesat forpligtelsen til at indgive egenbegæring eller som minimum udtræde som direktør, og at dette tillige understøtter, at han har handlet groft uforsvarligt. I den forbindelse skal henvises til Vestre Landsrets kendelse af 15. februar 2016 trykt i FM I denne sag havde selskabets direktør ikke sikret sig kontrol med udbetalinger fra selskabets bankkonto, tilstedeværelsen af regnskabsmateriale, korrekt bogføring og indberetninger til SKAT vedrørende moms og A-skat mv. Direktøren havde endvidere over en længere årrække været registreret i kortere og længere perioder som direktør i et større antal selskaber. Landsretten frifandt direktøren for konkurskarantæne ud fra de kumulative forhold, at direktøren alene havde været direktør i selskabet i ca. 1 måned, og selv tog initiativ til og sikrede registrering af sin fratræden som direktør. En sådan fratræden og registrering heraf har N imidlertid ikke iagttaget. N burde således som nytiltrådt direktør have dannet sig et overblik over selskabets økonomi, sikre selskabets bogføringsmateriale og kontakte kendte kreditorer i henhold til de forpligtelser, der påhviler ledelsen efter selskabsloven. Herefter burde N have indgivet egen konkursbegæring eller som minimum fratræde som direktør, når han fik kendskab til selskabets økonomiske forhold, jf. Sø- og Handelsrettens kendelse af 13. december 2016 i sag B og kendelse af 23. juni 2017 i sagerne B , B279-16, B og B I den forbindelse skal det bemærkes, at N på skifteretsmødet den 15. november 2016 netop oplyste, at han tiltrådte som direktør i selskabet den 12. august 2016 udelukkende med det formål at deltage i dette møde, hvorved N allerede ved sin indtræden har haft en formodning om selskabet insolvens. Baggrunden for denne manglende indgivelse af egenbegæring, eller som minimum fratræden som direktør, til trods for den oplagte insolvens den 12. august 2015, må imidlertid netop forklares med den

17 Side 17 forretningsmodel N har benyttet sig af, hvor han afventer, at typisk Erhvervsstyrelsen eller SKAT anmoder om henholdsvis tvangsopløsning eller konkurs. 3. RIMELIGHEDSBETINGELSEN OG VARIGHEDEN AF KONKURSKARANTÆNEN Det fastholdes, at det henset til ovennævnte forhold er rimeligt at pålægge N konkurskarantæne i tre år. Særligt bør den forretningsmodel N efter kurators opfattelse har benyttet sig af, samt omfanget heraf, hvilket har medført en systematisk og metodisk groft uforsvarlig forretningsførelse, hvorunder gældende lovgivning konsekvent er blevet overtrådt, være en skærpende omstændighed". Advokat M har i påstandsdokument af den 19. august 2017 anført:: "GENERELLE ANBRINGENDER Konkurslovens 157, stk. 1, er sålydende: Konkurskarantæne kan efter kurators begæring efter 161 pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning Til støtte for den nedlagte påstand gør min klient overordnet gældende, at det er kurator som bærer bevisbyrden for, at betingelserne for at pålægge ham konkurskarantæne, jf. konkurslovens 157 er opfyldt, og den bevisbyrde er ikke løftet. Selv hvis det konstateres, at en relevant adfærd eller undladelse ligger inden for den relevante periode, så påhviler det kurator at løfte bevisbyrden for følgende, jf. konkurslovens 157: 1. For det første at adfærden har fundet sted inden for den omfattede periode. 2. At adfærden kan betegnes som groft uforsvarlig forretningsførelse. 3. At dette også fører til, at sagsøgte fremover må findes uegnet til at deltage i ledelsen af en virksomhed, jf. det

18 Side 18 fremtidskriterium som ligger i ordlyden af 157. Dette fremtidskriterium overses ofte i retspraksis, men er - når det som her bliver gjort gældende - også noget som anvendes i retspraksis, jf. for eksempel den frifindende kendelse fra Sø- og Handelsretten af 24. maj 2016 i sag B Her fremgår af præmisserne: På denne baggrund finder retten det ikke godtgjort, at X1 og X2 har udvist en så uforsvarlig forretningsførelse, at de fremover skal kendes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, hvorfor bestemmes: X1 og X2 frifindes (min understregning.) Link til dommen er her: B pdf 4. At rimelighedsbetingelsen er opfyldt, jf. Konkurslovens 157, stk. 2. I begyndelsen blev reglerne om konkurskarantæne ofte fortolket sådan, at selv forholdsvis minimale fejl eller undladelser førte til pålæggelse af konkurskarantæne. Landsretten har ændret den forkerte skifteretspraksis, som nu også er fulgt i senere skifteretsdomme fra omkring 2016 og frem. Ovennævnte frifindende kendelse fra Sø- og Handelsretten af 24. maj 2016 i sag B er blot ét af mange eksempler herpå. Et andet eksempel på den ændrede og mildere praksis er Vestre Landsrets kendelse i sagen V.L. B Det er den såkaldte Mavefornemmelse-sag, som jeg førte for Vestre Landsret, og hvor landsretten afsagde kendelse den 30. marts Her ser vi, at landsretten lægger til grund, at sagsøgte reelt ikke foretog sig noget ledelsesmæssigt i de cirka tre måneder, han var direktør for selskabet, før selskabet blev taget under konkursbehandling. I sagen var et af spørgsmålene, om det var bevist, at sagsøgte havde deltaget i en overførsel fra selskabets konto til et andet selskab, hvori sagsøgte også var ansat. Landsretten tilsidesatte byrettens vurdering, og fandt ud fra en skærpelse af bevisbyrden, at det ikke var tilfældet. Det gøres gældende, at heri ligger en skærpelse af bevisbyrden i forhold til den hidtidige praksis. De skærpede beviskrav gælder ikke kun samlet set, men også ved vurderingen af de enkelte omstændigheder som kurator kritiserer.

19 Side 19 Med henblik på objektivt at vurdere, om der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse følger det af Torben Kuld Hansen og Lars Lindencrone Petersen, Insolvensprocesret, 3. udgave, 2014, side 328: De handlinger, der skal kunne udløse konkurskarantæne, skal objektivt udgøre enten overtrædelser af straffeloven eller meget grove overtrædelser af speciallovgivningen. Subjektivt skal handlingen kunne betegnes som grov, ligesom min klient skal findes uegnet til fremover at kunne drive virksomhed med begrænset ansvar uden at hæfte personligt for selskabets udækkede gæld ved konkurs. Det gøres sammenfattende gældende, at betingelserne i konkurslovens 157 ikke er opfyldt. Rimelighedsbetingelsen Det gøres også gældende, at rimelighedsbetingelsen i 157, stk. 2 ikke er opfyldt. 157, stk. 2 er sålydende: Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne. Min klient gør gældende, at disse betingelser ikke er opfyldt. KONKRETE ANBRINGENDER IFT. KURATORS KRITIKPUNKTER Fristdagen var den 3. november 2016 og konkursdekret blev afsagt 15. november Sagsøgte blev som anført af kurator først registreret som direktør den 12. august Tab Overordnet bemærker N, at han ikke har haft fuldmagt til konti eller andet, samt at han ikke har foretaget transaktioner og ej heller instrueret andre om at foretage nogen. Kurator gør gældende nederst på side 4 i replikken, at sagsøgte har påført selskabet tab ved fremadrettet at undlade at afmelde selskabet fra dets forpligtelser hos SKAT, og ved bagudrettet at have undladt at

20 Side 20 påse og berigtige forholdet omkring den manglende afregning af skatter og afgifter. Som kurator anfører, er det alene DKK af restancen til SKAT, som er oparbejdet i sagsøgtes direktørperiode. Det beløb er langt under den undergrænse, som der er i retspraksis for, at tabet er for lille til at forretningsførelsen kan kaldes groft uforsvarlig. Af retspraksis henvises for eksempel til: ØL 27/3-15 B-74-15: gæld 83 tkr. og manglende bogføring og alligevel frifindelse. SH 27/4-15 B : Gæld 41 tkr. Manglende bogføring = Frifindelse. SH 9/7-15 B-12-14: Gæld 135 tkr. = Frifindelse. Det bemærkes, at der kun skal ses på den gæld som er opstået i Ns periode for så vidt angår bedømmelsen af ham. Herudover kommer, at sagsøgte oplyser, at i den korte periode, hvor han var direktør, har der været meget begrænsede muligheder for, at rette op på den oparbejdede gæld. Som tidligere anført, oplyser sagsøgte, at han ikke har haft fuldmagt til konti eller andet. Kurator har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at N har påført selskabet tab, jf. nærmere ovenfor under anbringender om Vestre Landsrets kendelse af 30. marts 2016 ( Mavefornemmelse- sagen ). Kurator anfører på side 5 i replikken, at Mavefornemmelses-sagen, V.L. B , ikke er identisk med sagsøgtes sag, idet sagsøgte ikke har påtaget sig hvervet som direktør som led i en vennetjeneste. Dette er ikke korrekt, da ansvarsnormen er den samme uanset bevæggrunden for at påtage sig hvervet". Skifterettens begrundelse og resultat Skifteretten lægger efter det oplyste til grund, at Selskabets anparter den 4. august 2016 blev overdraget til Selskab Holding S.M.B.A, hvori BG er direktør, og at N herefter for at honorar på kr. tiltrådte som direktør den 12. august 2016 med henblik på at stå for den formelle afvikling af selskabet. Det lægges endvidere til grund, at N ikke fik adgang til Selskabet bogføring, bankkonto eller skatteoplysninger. Herefter, og efter Ns forklaring i skifteretten den 15.

21 Side 21 november 2016 om, at han udelukkende tiltrådte som direktør med det formål at deltage i skifteretsmødet, finder skifteretten, at Ns rolle i selskabet alene har været af formel karakter, og at han har forsømt sine forpligtelser som direktør til at skaffe sig adgang til selskabets bogføringsmateriale, bankkonto mv., der er helt centrale for udøvelsen af ledelsesbeføjelserne. Forsømmelsen har medført, at der er opstået gæld til SKAT på kr. i form af foreløbige ansættelser, ligesom kurators arbejde med at undersøge forholdene i Selskabet er umuliggjort, idet Selskabets bogføringsmateriale ikke er til stede. Skifteretten lægger endvidere til grund, at N på tilsvarende måde, med tilsvarende formål og med tilsvarende resultat - på BGs foranledning - har været antages som direktør i en lang række andre selskaber Skifteretten finder på denne baggrund, at formålet med hans indsættelse som direktør i en lang række selskaber alene har været at virke som stråmandsdirektør, og at N herved har drevet en forretning, der har haft til formål metodisk og systematisk at medvirke til konkursmisbrug og konkursrytteri. Forretningsmodellen har reelt umuliggjort nærmere undersøgelse af selskabernes aktivitet, herunder i det konkrete Selskab, hvor bogføringsmaterialet ikke findes eller har kunnet fremskaffes. Skifteretten finder på denne baggrund efter en samlet vurdering, både på grundlag af Ns forretningsmodel og forholdene i det konkrete selskab, at N har udvist så groft uforsvarlig forretningsførelse, at han er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens 157, stk. 1. Herefter, og under hensyn til hans handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder skifteretten, at det er rimeligt at pålægge N konkurskarantæne, jf. konkurslovens 157, stk. 1 og 2. Karantæneperioden fastsættes til 3 år, idet der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet herom, jf. konkurslovens 158, stk. 1. Derfor bestemmes: N pålægges konkurskarantæne. Den pålagte konkurskarantæne løber i 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor kendelsen er endelig. I det tilfælde en tidligere pålagt konkurskarantæne endnu ikke er udløbet, løber konkurskarantænen fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne og udløber senest 10 år efter den oprindelige afgørelse. Konkurskanatæne medfører, at N ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegærnset for virksomhedens forpligtelser, jf. konkurslovens 159, 1. pkt.

22 Side 22 Sagens omkostninger Skifteretten fastsatte vederlagt til kurator, advokat Boris Frederiksen, for hans førelse af konkurskarantænesagen til kr. plus moms. Beløbet betales foreløbigt af statskassen, men skal erstattes af N. Skifteretten fastsatte salæret til den for N beskikkede advokat, advokat M, til kr. plus moms, idet der er taget udgangspunkt i sagens skriftveksling og afholdelse af en hovedforhandling af 1/2 dags varighed. Salæret betales foreløbigt af statskassen, men skal erstattes af N. N skal herefter i alt til statskassen betale kr. plus moms. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagen sluttet. Retten hævet. Helle Hager Thor retsassessor Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Viborg, den 1. november Ketty Nyrup Therkildsen, Retsassistent