Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. september 2014 kl hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, lilla mødelokale Oplæg Referat

Transkript

1 1 9. september 2014 jbn Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. september 2014 kl hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, lilla mødelokale Der foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Resume fra seneste møde 3. EUD-reformen 4. Udviklingsredegørelse Eventuelt 6. Næste møde Oplæg 1) Godkendelse af dagsorden Referat 2) Resume fra seneste møde Resume ligger på hjemmesiden er.dk/iuudvalg/ug7/materialer/16198/ Der resterer en række opgaver fra mødet: Opgørelse af indgåede praktikaftaler (jan. 12 til aug. -14) præsenteres ved mødet vedlagt som bilag 2.1 Indholdsmæssige ændringer i bådebyggeruddannelsen Rekvireret fra skolen og forventes præsenteret ved UG-mødet Ansøgning til den maritime fond vedr. revision af lærebog Sekretariatet har brug for mere indgående information i sagen, og har rekvireret fra skolen 3) EUD-reformen Generelt Gruppen er pr. mail af 27/6 kort orienteret om nogle af de opgaver de faglige udvalg skal løse,

2 2 og i dette er en kort status på nogle af opgaverne: De faglige udvalg, i dette tilfælde Metalindustriens Uddannelsesudvalg har indmeldt overgangskrav fra grundforløb (GF2) til hovedforløb. De faglige udvalg skal udarbejde varedeklarationer De faglige udvalg skal beskrive voksenforløbsmodeller Adgangskrav til hovedforløb. Reformen åbner mulighed for at de faglige udvalg kan stille adgangskrav fra grundforløb 2 (GF2) til hovedforløbet. Kravet kan stilles i forhold til udvalgte grundfags niveauer (og evt. karakter) og i forhold til faglige kompetencer, viden og færdigheder. Bilag 3.1 er de adgangskrav der er fremsendt på gruppens to uddannelser: Modelsnedkeruddannelsen Uddannelsen maritime håndværksfag Jeg forestiller mig ikke at I læser bilaget fra ende til anden, men det kan være af interesse for jer at se hvilke overgangskrav der er fremsendt til ministeriet. Jeg tænker at jeg vil gennemgå kravene for uddannelserne på mødet samt de generelle overvejelser bag den måde MI har valgt at beskrive adgangskrav på. Forinden fremsendelse af MI s adgangskrav er gået et langt forløb hvor organisationerne bag MI har ønsket at sætte klare relevante krav. Under dette arbejde har sekretariatet benyttet en taksonomi som gennem anvendelse af en række udsagnsord fastlægger niveauet for fx et konkret vidensmål Eksempel: Eleven kan demonstrere viden om forskellige sammenføjningsmetoder som limning og syning og deres anvendelighed Ministeriet har i behandlingen af de fremsendte adgangskrav foretaget en række væsentlige ændringer: Niveausættende verber (som redegøre for, vurdere, referere) i vidensmål er fjernet, hvilket gør niveauet mindre konkret. Færdighedsmål er sprogligt ændret til en mere passiv form Eksempel Eleven kan udføre og anvende enkle beregninger ændret til Eleven skal have færdigheder til udførelse af beregninger

3 3 Et enkelt færdighedsmål er konsekvent fjernet. Endvidere er der opstillet adgangskrav i form af beståede grundfag i uddannelserne. Det er min vurdering at organisationerne ønsker at holde fast ved den klare og præcise form adgangskravene er fremsendt i, og der er meldt tilbage til ministeriet herom. Som det fremgår er beskrivelse af adgangsforudsætninger sket i tæt dialog med organisationerne, og UG har ikke været inddraget. Det har blandt andet sin baggrund i at konceptet og beskrivelsesformen er blevet udviklet under hele forløbet. Jeg finder det dog væsentligt at I får en gennemgang af adgangskravene, og vil gerne bruge en del af mødet til det. Varedeklarationer De faglige udvalg skal for de enkelte uddannelser udarbejde såkaldte varedeklarationer. Aftalepapiret vedr. eudreformen siger således om varedeklarationer Varedeklarationerne skal være overskuelige med overordnede oplysninger om uddannelserne Varedeklarationerne skal give information til både unge og deres forældre Afspejle de krav der venter i hovedforløbet bl.a. almene og faglige krav Varedeklarationerne lægges på UddannelsesGuiden.dk Der er tale om dokumenter som skal beskrive deltagerforudsætninger for at blive fx bådebygger. Jeg vedlægger som bilag 3.2 skabelonen for varedeklaration delvis udfyldt for smedeuddannelsen. UVM har i tankerne om varedeklarationer hentet inspiration i det store arbejde MI har lagt i Vejledende kompetencekrav til metalindustriens erhvervsuddannelser, og jeg har da også i eksemplet i bilag 4.2 klippeklistret fra netop kompetencearket for maritime håndværksfag bådebygger og sejlmager. I det videre arbejde med udarbejdelse af varedeklarationer for udvalgets øvrige uddannelser/specialer vil I modtage disse til høring og kommentering, ligesom jeg gerne modtager bemærkninger til indholdet i bilag 3.2

4 4 Voksenforløbsmodeller EUV EUD-reformen ænder væsentligt ved den måde erhvervsuddannelse for voksne beskrives og udmøntes på. Konkret gives tre modeller for voksenforløb afhængigt af forudsætninger. EUV 1 - Voksne med to års relevant erhvervserfaring. Ingen praktik og et skoleforløb på maks. 90 % af ordinært. EUV 2 Voksne med mindre end to års relevant erhvervserfaring eller som tidligere har gennemført en uddannelse. Maks. to års praktik og et skoleforløb på maks. 90 % af ordinært. EUV 3 - voksne uden relevant erhvervserfaring. GF 2 og skole- og praktikforløbs længde som ordinær EUD Sekretariatet modtager i indeværende uge skabelon for beskrivelser bekendtgørelser for de enkelte uddannelser, og i denne skal indskrives voksenforløb. Jeg forventer at komme i gang med skrivearbejdet primo uge 37 og vil præsentere materialet ved UG-mødet. Vedlagte bilag 3.3 er notat til beskrivelse af EUV-modellerne, og de opgaver de faglige udvalg skal løse i den forbindelse. Jeg vil ved mødet give en nærmere gennemgang af EUV, herunder komme ind på nogle af de temaer som jeg forestiller mig at UG skal involveres i. 4) Udviklingsredegøre 2015 I har i løbet af sommerferien haft oplæg til udviklingsredegørelserne i høring, og der er kommet enkelte bemærkninger herefter. Der resterer fortsat beslutninger som tages i MIformandskabet, ligesom der også indgå en indledende generel fælles redegørelse. Denne behandles i indeværende uge i MI s formandskab, og jeg vil ved mødet gennemgå redegørelsen. Vedhæftet som bilag 4.1 er redegørelserne for gruppens 2 (3) uddannelser som I stadig har mulighed for at give bemærkninger til. 5) Eventuelt 6) Næste møde

5 5 Spec. betegn. Periode start Periode slut Afslut.årsag betegn. Aft. A/P Elev navn Lsted navn Lsted adresse Lsted postnr+distrik t Ophævet efter prøvetiden ensidigt Jonas Keimer 3050 Bådebygger 13-feb maj-12 af elev Passiv Jørgensen Sletten Bådeværft ApS Sletten Havn 3 Humlebæk Bådebygger 03-jan-12 Ophævet efter prøvetiden efter 19-aug-12 gensidig aftale Passiv Rasmus Melgaard Dahl Hobro Værft ApS Skibsgade Hobro Bådebygger 02-jan jul-15 Aktiv Nathan Robert Tosh Humlebæk Bådeværft ApS Havnevej Humlebæk Bådebygger 02-jan-12 Aftale ophævet i 27-mar-12 prøvetiden Passiv Peter Froberg Gilleleje Bådebyggeri ApS Havnevej Gilleleje Bådebygger 01-apr mar-18 Aktiv Anders Larsen Faaborg Værft A/S Værftsvej Faaborg Bådebygger 03-feb aug-17 Aktiv Bådebygger 30-dec dec-17 Aktiv Sejlmager 01-nov okt-17 Aktiv Christian Grøn Hovesen Nanna Skov Høpfner Siv Anna Krogsgaard Jespersen Vejle Yacht Service ApS Knud Højgaards Vej 18 Copenhagen Classic Boat Service V/ Jesper Lunde Tonysvej 18 Sejlmager Hansens Eftf. ApS Herluf Trolles Gade 3 Kld 7100 Vejle 2920 Charlottenlun d 1052 København K Bådebygger 01-nov jan-14 Ændret speciale el.lign. (C-tillæg) Passiv Bådebygger 03-jun jun-17 Aktiv Bådebygger 26-mar mar-17 Aktiv Niels Wendelboe Jepsen Vikingeskibsmuseet I Roskilde Vindeboder Roskilde Kristoffer Flyvholm Gajhede & Thorsen A/S Garnvej Skagen Michael Mosberg Vestergaard Jobi Værft A/S Sdr. Havnevej Ålbæk

6 6 Bådebygger 18-mar mar-17 Aktiv Bådebygger 01-mar feb-17 Aktiv Bådebygger 04-feb feb-17 Aktiv Jonas Storgaard Møller Horsens Yachtværft ApS Gammel Havn Horsens Michael Dietz C.J. Skibs- & Bådebyggeri 6320 Møgelgaard ApS Havnevej 15 Egernsund Jakob Nørgård 3000 Jepsen Kronborg Bådeværft A/S Nordhavnsvej 2B Helsingør Bådebygger 03-dec dec-16 Aktiv Daniel Skanderup Lövenhertz Espholin Gilleleje Bådebyggeri ApS Havnevej Gilleleje Thomas Bøye Bådebygger 22-okt okt-16 Aktiv Olsen Rødby Havn Bådeværft ApS Vestre Kaj Rødby Bådebygger 17-sep sep-16 Aktiv Rune Stautz Dragør Baadeværft ApS Gl. Havn Dragør Ophævet efter Bådebygger 01-aug-12 prøvetiden efter 01-jan-13 gensidig aftale Passiv Thomas Greve Simonsen Horsens Yachtværft ApS Gammel Havn Horsens Bådebygger 27-jun-12 Virksomhedsoverdra 31-dec-12 gelse (B-tillæg) Passiv Thorbjørn Holm Jensen Ejendoms- og Udlejningsvirksomheden Bådebyggervej Bådebyggervej Aalborg Bådebygger 18-jun jun-16 Aktiv Peter Rysgaard Mikkelsen Thyborøn Bådebyggeri ApS Havnegade Thyborøn Calle Hulthin 5700 Bådebygger 01-aug apr-15 Aktiv Sørensen A. Walsteds Baadeværft A/S Saugskærvej 21 Svendborg Bådebygger 28-jul jan-18 Aktiv Mikael Klysner Mathis Værft A/S Bådebyggervej Aalborg Bådebygger 23-jun dec-17 Aktiv Mads Peter Brandstrup Jensen Tuco Yacht Værft ApS Krogsbjergvej Faaborg Sejlmager 01-mar-14 Aftale ophævet i 30-maj-14 prøvetiden Passiv Sofia Holloway Sejlloftet V/ Michael Hald Andersen Havnevej Struer Bådebygger 05-feb aug-17 Aktiv Martin Jørgensen Dragør Baadeværft ApS Gl. Havn Dragør

7 7 Ophævet efter prøvetiden efter Bådebygger 06-jan maj-14 gensidig aftale Passiv Bådebygger 02-jan jul-17 Aktiv Calle Hulthin Sørensen Tuco Yacht Værft ApS Krogsbjergvej Faaborg Ask Lynge 3050 Bergdahl Humlebæk Bådeværft ApS Havnevej 5 Humlebæk Bådebygger 02-jan jul-17 Aktiv Robert Cilius Løfqvist Poulsen Sletten Bådeværft ApS Sletten Havn Humlebæk Bådebygger 02-jan jul-17 Aktiv Casper Holmegaard Sletten Bådeværft ApS Sletten Havn Humlebæk Bådebygger 01-jan jun-17 Aktiv Andreas Johan Skov Foreningen Han Herred Havbåde Slettestrandvej Fjerritslev Bådebygger 23-dec jun-17 Aktiv Rasmus Slabiak Quorning Boats ApS Skærbækvej Fredericia Ophævet efter Bådebygger 01-okt-13 prøvetiden efter 15-aug-14 gensidig aftale Passiv Peter Adler- Madsen Tuco Yacht Værft ApS Krogsbjergvej Faaborg Ophævet efter Københavns Yacht Og prøvetiden ensidigt Sebastian Maurer Motorbådsværftv/ Morten 2150 Bådebygger 01-okt nov-13 af elev Passiv Maltesen Laurs Østersøvej 117 Nordhavn Bådebygger 01-sep-13 Aftale ophævet i 31-okt-13 prøvetiden Passiv Jacob Weiersøe Olsen Peter Bjørn Olsen Strandvejen 1 Ophævet efter prøvetiden efter Bådebygger 24-apr apr-14 gensidig aftale Passiv Jacob Dahl Sletten Bådeværft ApS Sletten Havn 3 Bådebygger 11-feb aug-16 Aktiv Bådebygger 11-feb aug Stubbekøbing 3050 Humlebæk Sigurd Buch Kristensen Hobro Værft ApS Skibsgade Hobro Ophævet efter prøvetiden efter gensidig aftale Passiv Matias Kann Humlebæk Bådeværft ApS Havnevej Humlebæk

8 8 Ophævet efter prøvetiden ensidigt Bådebygger 14-jan aug-13 af elev Passiv Rune Lundgaard Jørgensen Sletten Bådeværft ApS Sletten Havn Humlebæk Bådebygger 05-jan jun-13 Afsluttet - udlært Passiv Nikolaj Bergstrøm Kjølby Rødvig Skibs- og Baadebyggeri A/S Fiskerihavnen Rødvig Stevns Bådebygger 02-jan jul-16 Aktiv Mathias Bjerring Thomsen Agger Værft v/ Jan Møller Havnevej Vestervig Bådebygger 02-jan jul-16 Aktiv Jonas Brethlev Blomstrøm M. M. Yachtværft ApS Sejlerkajen Bogense Bådebygger 02-jan jul-16 Aktiv Christopher Jernsø Hjorth Foreningen Han Herred Havbåde Slettestrandvej Fjerritslev Bådebygger 27-dec-12 Aftale ophævet i 28-jan-13 prøvetiden Passiv Mads Peter Elgaard Hoppe Sletten Bådeværft ApS Sletten Havn Humlebæk Bådebygger 27-dec-12 Ændret speciale 31-dec-12 el.lign. (C-tillæg) Passiv Jesper Thoms Mobil Yacht Service v/ Thomas Agerbirk Holtumvej Vejle Nicolaj Helveg Bønnerup Strand Skibs- & Pedersen Baadebyggeri ApS Isingvej Glesborg Bådebygger 25-sep mar-16 Aktiv Ophævet efter prøvetiden ensidigt Bådebygger 06-aug feb-14 af elev Passiv Ophævet efter prøvetiden efter Bådebygger 05-mar maj-13 gensidig aftale Passiv Bådebygger 20-feb aug-15 Aktiv Bådebygger 20-feb apr-12 Virksomhedsoverdra gelse (B-tillæg) Passiv Kristian Pedersen Benjamin Tøjner Gøtke Kronborg Bådeværft A/S Nordhavnsvej 2B 3000 Helsingør Anton Bøgested Breyen Dragør Baadeværft ApS Gl. Havn Dragør Københavns Yacht Og Lauge Steen Motorbådsværftv/ Morten 2150 Falkentorp Laurs Østersøvej 117 Nordhavn F A/S Under Konkurs (opløst) Skærbæk Havnegade Fredericia

9 9 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj 2014 Skabelon til de faglige udvalgs beskrivelse af overgangskrav Fagligt udvalg Uddannelse Viden, færdigheder, grundfag og certifikater Skal kunne handle i kontekster i henhold til den angivne beskrivelse af viden og færdigheder Metalindustriens Uddannelsesudvalg Maritime håndværksfag Faglig udvalgs præcisering af kravet Kompetencer Beskrivelse af de af FU foreslåede kompetencer: Eleven er bevidst om arbejdsrelevant ergonomi samt sikkerheds- og miljømæssige krav. Eleven kan tage ansvar for planlægning og løsning af enkle maritime håndværksopgaver. Eleven kan på baggrund af lettere kendskab til maritime grundbegreber udarbejde og målsætte tegninger. Eleven kan tage ansvar for at beregne og udarbejde enkle maritime produktionsopgaver. Grundlæggende viden på udvalgte områder inden for et erhvervs- eller fagområde Viden Beskrivelse af de af FU udvalgte områder: Eleven har viden til at kunne redegøre for kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed. Eleven kan referere et kendskab til arbejdsrelevant ergonomi. Eleven kan demonstrere kendskab til sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk virksomhed i branchen, og diskutere værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling. Eleven kan demonstrere viden om typiske værktøjer til fremstilling af emner til skibe (i træ og plast), sejl og presenninger. Eleven kan søge vejledning om tovværk, rigtyper og rigning. Eleven kan søge vejledning og viden om konstruktionsmæssige begreber vedrørende fartøjer. Eleven kan demonstrere viden om forskellige sammenføjningsmetoder som syning og limning og deres anvendelighed. Eleven kan redegøre for de mest anvendte måleværktøjer anvendt inden for faget. Eleven kan demonstrere viden om maritime begreber som volumen, deplacement, opdriftscenter, tyngdepunkt, sejlareal og center, stabilitet og metacenter. Færdigheder 1

10 10 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj 2014 Anvende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter FU s beskrivelse af relevante metoder og redskaber samt eventuelt opgavetyper: Eleven kan vurdere, om eget arbejde opfylder de af underviseren udvalgte kvalitetsmæssige krav. Eleven kan anvende de sikkerheds- og miljømæssige gældende regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet. Eleven kan vurdere og udføre enkle arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. Eleven kan anvende IT til faglig informationssøgning og kommunikation. Eleven kan udvælge egnet materiale til en given fremstillingsopgave, og herunder begrunde materialevalg. Eleven kan udføre og anvende enkle beregninger, materialelister og anden dokumentation. Eleven kan udvælge egnede værktøjer til fremstilling af skibe (i træ og plast), sejl og presenninger. Eleven kan udføre enkle opgaver med splejsning af tovværk og wire. Eleven kan udarbejde og målsætte enkle tegninger til bygning af både. Eleven kan udvælge og anvende enkle sammenføjningsmetoder. Eleven kan udvælge, anvende og vedligeholde det mest gængse værktøj og måleværktøj, der anvendes inden for faget. Eleven kan udføre enkle maritime håndværksopgaver og emner. Skal kunne korrigere for fejl eller afvigelser fra en plan eller standard Angivelse af fagnavn, niveau og evt. karakter FU s beskrivelse af fejltyper/ afvigelser: Grundfag Dansk E, bestået Engelsk E, bestået Matematik E, bestået Fysik F, bestået Kompetencekrav svarende til certificering Angivelse af certificeringskrav og evt. myndighed Arbejdstilsynets bevis for Personlig sikkerhed ved arbejde med Epoxy og isocyanater Bevis for kurset Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring ( 26-kursus) 2

11 11 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj 2014 Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse (Note: Det er pt. uafklaret, om UVM udarbejder noget fælles i forhold til førstehjælp og brand, ligeledes er det en problemstilling, om eleverne får selvstændige beviser for epoxy & 26) De faglige udvalgs vurdering af overgangskrav fra grundforløb til skoleundervisningen i hovedforløbet. Fagligt udvalg Metalindustriens Uddannelsesudvalg Uddannelse Maritime håndværksfag Vurdering af sammenhæng mellem viden og færdigheder Hvorfor er den krævede viden relevant for opnåelsen af de krævede færdigheder? Det er nødvendigt, at eleverne har viden om de grundlæggende maritime begreber og udarbejdelse/udførelse af tegninger for at kunne løse selv enkle maritime håndværksopgaver. Det er nødvendigt, at eleverne har viden om krav til kvalitet, sikkerhed og ergonomi for at kunne tage vare på kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø i arbejdet. Hvorfor er kravene til viden og færdigheder relevante i forhold til et grundlæggende niveau? Hvorfor er de valgte grundfag/niveauer og evt. karakterkrav relevante i forhold til elevens gennemførelse af hovedforløbet? Det er nødvendigt, at eleverne har den beskrevne grundlæggende viden om maritime grundbegreber og konstruktion af enkle emner for at kunne løse de opgaver, der forventes i den første praktikperiode og for, at eleven kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet. Grundfag Eleven skal have dansk og engelsk på E-niveau for at kunne gennemføre korrekt skriftlig og mundtlig kommunikation med kunder, leverandører og medarbejdere/kollegaer. Eleven skal ligeledes kunne læse dokumentation, manualer og sikkerhedsblade sikkert og hurtigt. Eleven skal have matematik på E-niveau og fysik på F-niveau for at kunne håndtere begreber og beregninger vedr. bl.a kræfter på sejl og fartøj. Certificeringskrav (indgår i de uddannelsesspecifikke fag) 3

12 12 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj 2014 Hvordan er evt. certificeringskrav relevante i forhold til elevens adgang til skoleundervisningen i hovedforløbet? Arbejdstilsynet stiller krav om certifikater for at kunne arbejde med epoxy og isocyanater, samt ved svejsning og termisk skæring. Førstehjælp og elementær brand indgår på anbefaling af Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. For at kunne indgå i en praktikvirksomhed og gennemføre praktikuddannelse er det nødvendigt, at certifikatkravene opfyldes i begyndelsen af uddannelsen. Vurdering af sammenhæng mellem overgangskrav og grundfag i et eux-forløb Ønsker det faglige udvalg uddannelsen Nej tilrettelagt med eux? Hvis ja, hvilke 3 grundfag ønsker det Ikke relevant faglige udvalg, at der indgår i grundforløbets 2. del? Hvordan giver de ønskede overgangskrav mulighed for afkortning på 1 uge i Ikke relevant hvert af de tre ovennævnte grundfag? Samlet vurdering af overgangskrav Argumenter for, at de ønskede overgangskrav er relevante og nødvendige for elevens adgang til og gennemførelse af hovedforløbet i uddannelsen Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalgs udgangspunkt, at eleverne med de nye grundforløb, som minimum, opnår samme kompetenceniveau som i de hidtidige grundforløb. I udarbejdelsen af kompetencer, viden, færdigheder og grundfag har Metalindustriens Uddannelsesudvalg således overført indhold og niveau fra de hidtidige fælles og særlige kompetencekrav. For at elever kan løse de enkle opgaver, der forventes i den første praktikperiode, og påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, er det nødvendigt, at eleverne har grundlæggende viden om maritime begreber som volumen, deplacement, opdriftscenter, tyngdepunkt, sejlareal og center, stabilitet og metacenter. Hvordan kan kravene til viden og færdigheder, herunder evt. certificeringskrav nås inden for de 12 uger, der er til undervisning i uddannelsesspecifikke fag? Det er MI s forventning, at skolerne via helhedsorienteret projektorganiseret undervisning, hvor eleverne arbejder med praktiske projekter, sammenholdt med den viden og de færdigheder, eleverne opnår på grundforløbets 1. del, sikrer rammerne for, at eleverne kan opnå de beskrevne krav. Hvordan kan kravene opfyldes af forskellige elevprofiler inden for grundforløbets rammer? Kan det lade sig gøre tidsmæssigt? Ja, idet der er synenergi mellem grundfagene og den beskrevne viden samt færdigheder Angiv med stjernemarkering (*), hvis der kræves særlige forudsætninger 4

13 13 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj 2014 Elevprofil Elev fra 9. klasse Inden for ordinært grundforløb uden brug af valgfag X Inden for ordinært grundforløb med brug af valgfagsundervisning (omfang) Behov for supplering uden for eud Elev fra 10. klasse X Elev, der påbegynder direkte på grundforløbets 2. del X (valgfag, dansk E) Ved ønske om eux Elev over 25 år X (valgfag, dansk E) Ved ønske om eux 5

14 14 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj 2014 Skabelon til de faglige udvalgs beskrivelse af overgangskrav Fagligt udvalg Uddannelse Viden, færdigheder, grundfag og certifikater Skal kunne handle i kontekster i henhold til den angivne beskrivelse af viden og færdigheder Metalindustriens Uddannelsesudvalg Modelsnedker Faglig udvalgs præcisering af kravet Kompetencer Beskrivelse af de af FU foreslåede kompetencer: Eleven kan selvstændigt planlægge enkle arbejdsopgaver. Eleven er bevidst om arbejdsrelevant ergonomi samt sikkerheds- og miljømæssige krav. Eleven kan planlægge arbejdsopgaver under hensyn til relevante ergonomiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige aspekter. Eleven kan fremstille og aflæse tegninger, og herunder inddrage faglige beregninger, på baggrund af viden om gældende normer og standarder. Eleven kan fremstille enkle produktionsopgaver inden for faget. Grundlæggende viden på udvalgte områder inden for et erhvervs- eller fagområde Viden Beskrivelse af de af FU udvalgte områder: Eleven har viden til at kunne redegøre for kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed. Eleven kan referere et kendskab til arbejdsrelevant ergonomi. Eleven kan demonstrere viden om gældende normer og standarder anvendt ved fremstilling af enkle arbejdstegninger, udførelse af beregninger, materialelister og anden dokumentation. Eleven kan demonstrere viden om de anvendte materialer, værktøjer og maskiner i branchen. Eleven kan demonstrere kendskab til sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk virksomhed i branchen, og diskutere værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling. Eleven kan demonstrere viden om måle- og kontrolværktøjer samt forståelse for overholdelse af tolerance- og kvalitetskrav. Eleven kan demonstrere viden om produktionsprocesser inden for branchen. Eleven har viden om værktøjer til at dokumentere arbejdsprocesser og produkter, herunder IT-baserede og kommunikative hjælpemidler. 1

15 15 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj 2014 Eleven kan demonstrere viden om design i forhold til form og funktion med udgangspunkt i de faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning. Anvende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter Færdigheder FU s beskrivelse af relevante metoder og redskaber samt eventuelt opgavetyper: Eleven kan vurdere, om eget arbejde opfylder de af underviseren udvalgte kvalitetsmæssige krav. Eleven kan anvende de sikkerheds- og miljømæssigt gældende regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet. Eleven kan vurdere og udføre enkle arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. Eleven kan anvende IT til faglig informationssøgning og kommunikation. Eleven kan udvælge egnet materiale til en given fremstillingsopgave, og herunder begrunde materialevalg. Eleven kan aflæse og udarbejde enkle arbejdstegninger ved hjælp af elektroniske værktøjer. Eleven kan begrunde valg af værktøjer og maskiner til en konkret arbejdsopgave. Eleven kan udføre enkle faglige beregninger. Eleven kan anvende gængse måle- og kontrolværktøjer. Eleven kan udvælge egnet materiale og fremstille enkle emner. Eleven kan tage ansvar for fremstilling af enkle produktionsopgaver inden for industriens træ og plastmaterialer ud fra bevidste valg af materialer, økonomi og processer. Eleven kan dokumentere produkter og arbejdsprocesser. Skal kunne korrigere for fejl eller afvigelser fra en plan eller standard Angivelse af fagnavn, niveau og evt. karakter FU s beskrivelse af fejltyper/ afvigelser: Grundfag Dansk E, bestået Fremmedssprog (Engelsk) E, bestået Matematik E, bestået Fysik F, bestået Kompetencekrav svarende til certificering Angivelse af certificeringskrav og evt. myndighed med Epoxy og isocyanater Arbejdstilsynets bevis for Personlig sikkerhed ved arbejde Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse 2

16 16 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj 2014 (Note:Det er pt. uafklaret, om UVM udarbejder noget fælles i forhold til førstehjælp og brand, ligeledes er der en problemstilling, om eleverne får selvstændige beviser for epoxy & 26) De faglige udvalgs vurdering af overgangskrav fra grundforløb til skoleundervisningen i hovedforløbet. Fagligt udvalg Metalindustriens Uddannelsesudvalg Uddannelse Modelsnedker Vurdering af sammenhæng mellem viden og færdigheder Hvorfor er den krævede viden relevant for opnåelsen af de krævede færdigheder? Det er nødvendigt, at eleverne har viden om de grundlæggende standarder og normer for tegningslæsning da opgaver beskrives gennem arbejdstegninger og skitser. Det er nødvendigt, at eleverne har viden om krav til kvalitet, sikkerhed og ergonomi for at kunne tage vare på kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø i arbejdet. Hvorfor er kravene til viden og færdigheder relevante i forhold til et grundlæggende niveau? Hvorfor er de valgte grundfag/niveauer og evt. karakterkrav relevante i forhold til elevens gennemførelse af hovedforløbet? Det er nødvendigt, at eleverne har den beskrevne grundlæggende viden om tegningsudførelse og -læsning, at eleven kan løse de enkle opgaver, der forventes i den første praktikperiode, og for at eleven kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet. Grundfag Eleven skal have dansk og engelsk på E-niveau for at kunne gennemføre korrekt skriftlig og mundtlig kommunikation med kunder, leverandører og medarbejdere/kollegaer. Eleven skal ligeledes kunne læse arbejdsinstruktioner og tegninger sikkert og hurtigt. Eleven skal have matematik på E-niveau og fysik på F-niveau for at kunne håndtere beregninger og omsætte teninger til rummelige figurer. Certificeringskrav (indgår i de uddannelsesspecifikke fag) 3

17 17 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj 2014 Hvordan er evt. certificeringskrav relevante i forhold til elevens adgang til skoleundervisningen i hovedforløbet? Arbejdstilsynet stiller krav om certifikater for at kunne arbejde med epoxy og isocyanater. Førstehjælp og elementær brand indgår på anbefaling af Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. For at kunne indgå i en praktikvirksomhed og gennemføre praktikuddannelse er det nødvendigt, at certifikatkravene opfyldes i begyndelsen af uddannelsen. Vurdering af sammenhæng mellem overgangskrav og grundfag i et eux-forløb Ønsker det faglige udvalg uddannelsen Nej tilrettelagt med eux? Hvis ja, hvilke 3 grundfag ønsker det Ikke relevant. faglige udvalg, at der indgår i grundforløbets 2. del? Hvordan giver de ønskede overgangskrav mulighed for afkortning på 1 uge i Ikke relevant. hvert af de tre ovennævnte grundfag? Samlet vurdering af overgangskrav Argumenter for, at de ønskede overgangskrav er relevante og nødvendige for elevens adgang til og gennemførelse af hovedforløbet i uddannelsen Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalgs udgangspunkt, at eleverne med de nye grundforløb, som minimum, opnår samme kompetenceniveau som i de hidtidige grundforløb. I udarbejdelsen af kompetencer, viden, færdigheder og grundfag har Metalindustriens Uddannelsesudvalg således overført indhold og niveau fra de hidtidige fælles og særlige kompetencekrav. For at elever kan løse de enkle opgaver, der forventes i den første praktikperiode, og påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, er det nødvendigt, at eleverne har grundlæggende viden om og færdigheder til at kunne aflæse tegninger og omsætte disse til forme og kerneemner. Endvidere skal de have kendskab til kvalitetsstandarder, samt have viden om og kunne varetage egen og andres sikkerhed. Hvordan kan kravene til viden og færdigheder, herunder evt. certificeringskrav nås inden for de 12 uger, der er til undervisning i uddannelsesspecifikke fag? Det er MI s forventning, at skolerne via helhedsorienteret projektorganiseret undervisning, hvor eleverne arbejder med praktiske projekter, sammenholdt med den viden og de færdigheder, eleverne opnår på grundforløbets 1. del, sikrer rammerne for, at eleverne kan opnå de beskrevne krav. Hvordan kan kravene opfyldes af forskellige elevprofiler inden for grundforløbets rammer? Kan det lade sig gøre tidsmæssigt? Ja, idet der er synergi mellem grundfagene og de beskrevne viden og færdigheder Angiv med stjernemarkering (*), hvis der kræves særlige forudsætninger 4

18 18 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj 2014 Elevprofil Elev fra 9. klasse Inden for ordinært grundforløb uden brug af valgfag X Inden for ordinært grundforløb med brug af valgfagsundervisning (omfang) Behov for supplering uden for eud Elev fra 10. klasse X Elev, der påbegynder direkte på grundforløbets 2. del X (valgfag, dansk E) Ved ønske om eux Elev over 25 år X (valgfag, dansk E) Ved ønske om eux 5

19 19 Dato 19. juni 2014 Notat Notat om Erhvervsuddannelsesforløb for Voksne (EUV) Som led i reformen oprettes Erhvervsuddannelse for Voksne (EUV), som bliver en ny vej til en erhvervsuddannelse for alle voksne over 25 år. Tanken med EUV er, at voksnes kompetencer skal give merit ind i en særlig voksenpædagogisk tilrettelagt erhvervsuddannelse. Slutmålet og niveauet for EUV er det samme som en almindelig eud. Der skal ske en standardisering af omfanget af merit, så afkortning af praktiktid og godskrivning i forhold til skoleuddannelsen bliver mere ens. Reformen introducerer tre modeller for EUV. EUV 1 Forløb for voksne, som har to års relevant erhvervserfaring. Disse personer får som standard ingen praktik, intet grundforløb og et kortere skole-hovedforløb på maks. 90% af uddannelsestiden ift. eud. Skoleforløbene kan afkortes yderligere på baggrund af gennemførte relevante AMU-kurser eller andre opnåede kompetencer. EUV 2 Forløb for voksne, der har relevant erfaring, men ikke lever op til kravet om to år, eller som tidligere har gennemført en uddannelse. Disse elever vil få maksimalt to års praktik, intet grundforløb og et kortere skolehovedforløb på maks. 90% af uddannelsestiden ift. eud. Skoleforløb og praktik kan afkortes yderligere på baggrund af gennemførte relevante AMU-kurser eller andre opnåede kompetencer. EUV 3 Forløb for voksne uden relevant erhvervserfaring. Denne gruppe vil kunne få grundforløbets anden del og en praktik og skole-hovedforløb, som svarer i længde til eud. Det faglige udvalg skal udarbejde: A. Et værktøj, som skolerne kan anvende til at placere voksne over 25 år i enten kategori 1, 2 eller 3. Værktøjet skal indeholde en præcis beskrivelse af relevant erhvervserfaring. B. Formulering af faste objektive kriterier/regler for godskrivning og afkortning for relevant uddannelse og erhvervserfaring. Kriterierne skal kunne give skolen mulighed for objektivt at godskrive eleven i forhold til

20 20 skoletiden og for at det faglige udvalg kan træffe afgørelse om afkortning af praktiktiden. C. Standardiserede forløb for EUV 1 og EUV 2 for alle MI s erhvervsuddannelser, evt. med anvendelse af moduler fra AMUsystemet. Det er uvist, om det faglige udvalg også skal udarbejde et værktøj til fastlæggelse af længden af og indholdet i praktikperiode for EUV 2. Overblik over produkter ift. processen for den enkelte potentielle elev A: Regler for objektiv vurdering af relevant erhvervserfaring og gennemførte uddannelser D: EUV 1 Standardforløb D: EUV 2 Standardforløb Inkl. praktikværktøj EUV 3 Standardforløb B: Regler for objektiv vurdering af afkortning og godskrivning pga. skole og erhvervserfaring. C: Værktøj til individuel kompetencevurdering og EUV 1 Tilpasset forløb EUV 2 Tilpasset forløb EUV 3 Tilpasset forløb evt. yderligere afkortning De gule kasser viser, hvilke produkter IU skal udvikle og levere for at løse opgaven.

21 21 Skabelon for deltagerforudsætninger i hovedforløbet i uddannelsen maritime håndværksfag - Uddannelse Trin/specialenavn Trin/specialenavn Trin/specialenavn Bådebygger Sejlmager [Skriv her] Dansk E, bestået Dansk E, bestået Fremmedsprog (engelsk) E, Fremmedsprog (engelsk) E, bestået bestået Matematik E, bestået Matematik E, bestået Fysik F, bestået Fysik F, bestået Arbejdsmiljø og sikkerhed, Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning svejsning og termisk skæring og termisk skæring ( 26-kur- ( 26-kursus) sus) Førstehjælp og elementær Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse brandbekæmpelse Faglige forudsætninger (overgangskrav i grundfag og andre fag/certifikatfag (Skal ikke udfyldes af det faglige udvalg indhold hentes fra overgangsbekendtgørelse/uddannelsesbekendtgørelse) Andre forudsætninger ( f.eks. god fysik, arbejdets karakter, arbejdet foregår udendørs, arbejdet foregår i højden, stærke sociale kompetencer, god til at tænke rumeligt, gode samarbejdsevner, stærke personlige kompetencer m.v.) Som bådebygger er du med til at fremstille skrog, kahytter og cockpit, installere motorer og spil samt udstyre båden med de ønskede og nødvendige dele. Som bådebygger er du også med, når bådene skal vedligeholdes eller repareres. Bådebyggeri foregår efter tegninger, så i visse tilfælde er det muligt selv at tegne de fartøjer, du som bådebygger skal bygge. Som sejlmager fremstiller og reparerer du sejl, presenninger, rigninger og meget andet. Du skal selv tage mål til sejl, vælge materialer og skære sejldugen til, før du skal sy og svejse delene sammen til det færdige sejl. Det betyder, at der i arbejdet også er en høj grad af vægt på design. I dag er faget moderniseret, så de fleste sejl udvikles på computeren ved hjælp af CAD-software

22 22 (computerværktøj til hjælp ved fx design) og i samarbejde med ingeniører. Eventuelle særlige forudsætninger på uddannelsens enkelte trin/specialer (f.eks. talentspor) Ansættelsesområde (hvor kan man typisk forvente ansættelse efter endt uddannelse) Arbejdsområde (hvad er de typiske arbejdsområder/arbejdsopgaver efter endt uddannelse) Yderligere relevante oplysninger om uddannelsen (f.eks. adgangsbegrænsning og skolepraktik i et praktikcenter) Kontaktperson og kontaktoplysninger for yderligere oplysninger om uddannelsen og de forventede krav Bådebyggere arbejder på lystbådeværfter, kutterværfter og stålskibsværfter. Der er skolepraktik i uddannelsen. Skolepraktik finder sted i et praktikcenter. Sejlmagere arbejder fortrinsvis i sejlmagerier, men der er også mulighed for ansættelse i virksomheder, der fremstiller sports- og campingrekvisitter, samt på fabrikker, der fremstiller presenninger, telte og lign.

23 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Maritime håndværksfag Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,61 0,68 0,75 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,19 0,22 0 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Ingen data for etnicitet 1 Ingen data for etnicitet 1 Ingen data for etnicitet 1 Forskel i beskæftigelse fordelt på køn Ingen data for kvinder Ingen data for kvinder Ingen data for kvinder ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

24 24 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Uddannelsens to specialer, bådebygger- og sejlmageruddannelsen, er udviklet for at imødekomme kompetencebehov i branchens virksomheder som primært er små og mellemstore virksomheder. Virksomhedernes produktion afsættes på såvel det danske som det internationale marked. Der er tale om meget klassiske håndværksfag og udvalgets fokus ligger særligt på temaer som materialer, processer og organisering af arbejdet. Særligt for bådebyggeruddannelsen gælder det at udvalget løbende arbejder med at tilpasse uddannelsen i en relevant balance mellem de forskellige materialetyper der produceres i. Behovet for faglært arbejdskraft er stærkt afhængigt af konjunkturer og udvalget har bemærket at behovet har været svagt faldende de seneste år netop som følge af den generelle økonomiske afmatning. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Som nævnt ovenfor er behovet for faglært arbejdskraft meget konjunkturafhængigt, og den generelle økonomiske afmatning viser sig i nøgletallene som et svagt fald i antallet af igangværende uddannelsesaftaler. Der er dog tale om en meget lille population hvorfor det vil været omfattet af stor usikkerhed at udlede egentlige betydende tendenser. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Dette suppleres med yderligere bemærkninger efter MI s udvalgsbehandling Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for Erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Afventer MI-drøftelser

25 25 - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Intet behov - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Intet behov 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på Industriens Uddannelsers hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. På industriens område er udarbejdet en handlingsplan for samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg, hvor opgaver omkring kvalitetssikring af skolepraktik og praktikbedømmelse vil være områder, hvor udvalgene ønsker en større dialog og netværk om udvikling og kvalitet. Behandles af MI - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

26 26 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Modelsnedker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst pr i det aktuelle år Fuldførte * Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Fuldførelsesprocent ** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst - syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** - Ikke oplyst Ikke oplyst Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Ikke aktuelt

27 27 - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Se kommentarer - Yderligere kommentarer: Modelsnedkeruddannelsen er rettet mod kompetencebehov i virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling af modeller og forme til brug for metal- og plaststøbebranchen. Uddannelsen er kendetegnet ved, at der indgås meget få uddannelsesforhold, men at selve modelsnedkerfunktionen er væsentlig i flere danske virksomheder. Det lave niveau i antallet af indgåede uddannelsesaftaler har vist sig stabilt over en længere årrække, og udvalget forventer det samme lave niveau de kommende år. Udvalget vurderer, at der ikke er tale om ændrede organisationsformer eller nye myndighedskrav, der påvirker den nuværende uddannelse. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Dette suppleres med yderligere bemærkninger efter MI s udvalgsbehandling Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for Erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Afventer MI-drøftelser - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt - Behov for nyetablering af uddannelse Ikke aktuelt - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Udvalget ser ikke behov for at nedlægge uddannelsen på nuværende teidpunkt

28 28 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på Industriens Uddannelsers hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. På industriens område er udarbejdet en handlingsplan for samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg, hvor opgaver omkring kvalitetssikring af skolepraktik og praktikbedømmelse vil være områder, hvor udvalgene ønsker en større dialog og netværk om udvikling og kvalitet. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Afklares i MI Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk