KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune

2 INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING Kvalitetsrapportens datagrundlag Rapportens opbygning RESULTATER Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Alle elever skal blive så dygtige, som de kan Overgang til ungdomsuddannelse (95 pct.-målsætningen) TRIVSEL Trivsel i klasse Trivsel i klasse INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Elevtal Økonomi

3 1. LÆSEVEJLEDNING 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag Det kvantitative datamateriale, der danner grundlaget for denne kvalitetsrapport, er hentet fra forskellige datavarehuse. De primære datakilder er Styrelsen for It og Lærings Ledelsesinformationssystem (LIS) og Danmarks Statistik. Datakilderne fremgår i noterne til diverse tabeller, oversigter og figurer Om data i de nationale test Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater (dvs. relativ elevdygtighed på en normbaseret skala). Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier (dvs. faktisk elevdygtighed på en kriteriebaseret skala). De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. I LIS er alle resultater fra de nationale test omregnet fra den normbaserede skala til den kriteriebasserede skala over hele tidsperioden. Det gør resultaterne sammenlignelige over tid. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunens mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Definition af elevers faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Faglige niveauer Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation De tre nationale resultatmål Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Mangelfuld præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Utilstrækkelig præstation Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 2

4 Bemærkning til testresultaterne for skoleåret 2015/16 Det fremgik af statusredegørelsen for skoleåret 2014/15, at sammenligning af måltallene fra 2013/14 til 2014/15 skulle foretages med forsigtighed. I tre ud af i alt 18 måltal var der udsving, som ikke alene kunne tilføres faglig udvikling. Det drejede sig om: matematik i 3. og 6. klasse, hvor der var sket en markant fremgang i andelen af gode elever dansk, læsning i 2. klasse, hvor der var sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever. Ministeriet foretog en analyse af årsagerne til udsvingene. Analysen viste, at de markante udsving ikke alene skyldtes faktiske ændringer i elevernes faglige niveau. Den omfattende kvalitetssikring af opgavebanken i perioden , herunder genberegning af resultaterne i , havde med stor sandsynlighed påvirket testresultaterne. Resultaterne for 2014/15 vurderes generelt at være mere retvisende end resultaterne for 2013/14. For dansk læsning i 2. klasse vurderes dog, at niveauet for vurderingen fremragende var sat for højt. Det fremgår dog af statusredegørelse for skoleåret 2014/15, at der ingen ændringer ville blive foretaget, før data fra 2015/16 kunne bekræfte vurderingerne. Testresultaterne fra 2015/16 bekræfter ministeriets vurderinger fra sidste år, idet der ikke er tilsvarende nye udsving i testresultaterne. På den baggrund ændres kriteriet (cutscore) for, hvornår et resultat er fremragende i dansk, læsning, i 2. klasse. Det betyder, at nogle rigtig gode elever fremover vurderes som fremragende. Ændringen får virkning for fremtidige test, og samtidig genberegnes de berørte elevers resultater for 2014/15 og 2015/16 i testsystemet, så det retvisende resultat kan findes der. Resultaterne for 2014/15 og 2015/16 er i denne rapport beregnet på baggrund af de ændrede kriterier (cutscores) for dansk, læsning, i 2. klasse. Sammenligning med måltal før 2014/15 skal ske med en vis forsigtighed, både grundet ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse og udsvingene i matematik mellem 2013/14 og 2014/15. Da det fortsat er vurderingen, at matematikresultaterne for 2014/15 og frem er de mest retvisende, er der ikke ændret ved de faglige kriterier (cutscores) i matematiktestene. Det skal desuden bemærkes, at der i matematiktesten i 3. klasse har været en udskiftning af profilområdet matematik i anvendelse med statistik og sandsynlighed i testene i skoleåret 2015/16. Det skyldes, at det tidligere profilområde ikke længere stemte overens med Fælles Mål. De samlede testresultater i matematik 3. klasse fra 2014/15 og 2015/16 kan derfor ikke direkte sammenlignes Om data i den nationale trivselsmåling - indikatorberegning Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen ( klasse). Elever i indskolingen ( klasse) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse (se afsnit 3). Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. (Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS)). 3

5 1.2. Rapportens opbygning Kvalitetsrapporten indeholder først et afsnit om elevernes faglige resultater fra Folkeskolens Afgangsprøve og de nationale test. Derefter indeholder rapporten data om elevernes overgange til ungdomsuddannelserne, elevernes trivsel og inklusionsgrad. Rapporten afsluttes med kvalitetsoplysninger vedr. skolernes kompetencedækning, elevtal og økonomi. 4

6 2. RESULTATER Afsnittet indeholder først data om elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen. Derefter følger et afsnit om elevernes resultater ved de nationale test. Endelig indeholder afsnittet en gennemgang af elevernes overgange til diverse ungdomsuddannelser Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Dette afsnit indeholder informationer om folkeskoleelevernes faglige præstationer i forskellige fag ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin, kommuneniveau Bundne prøvefag i alt Dansk samlet Matematik samlet Dansk læsning Dansk mundtlig Kommunen, 2015/16 7,5 7,5 7,4 7,3 8,0 Kommunen, 2014/15 7,7 7,6 7,9 7,2 8,1 Kommunen, 2013/14 7,4 7,3 7,7 7,2 7,8 Landstal, 2015/16 7,1 7,1 6,9 6,8 7,9 Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 2015/16 7,6 7,2 7,1 7,8 7,8 7,3 Kommunen, 2014/15 8,0 7,0 7,9 7,9 7,8 7,5 Kommunen, 2013/14 7,1 7,1 7,5 8,0 7,9 7,1 Landstal, 2015/16 7,1 6,5 6,7 7,1 7,9 6,8 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2015/16 6,7 8,4 7,5 7,4 7,0 8,0 Kommunen, 2014/15 6,9 8,3 8,1 7,7 7,3 8,0 Kommunen, 2013/14 6,4 8,2 7,9 7,6 6,9 8,0 Landstal, 2015/16 6,4 7,8 7,0 6,7 6,7 7,5 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 5

7 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, 2015/16, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Bakkeskolen 7,4 7,3 7,2 Gyvelhøjskolen 6,8 7,1 7,0 Herskindskolen 7,0 6,5 6,8 Højboskolen 7,6 8,4 8,1 Låsby Skole 7,3 7,3 7,4 Morten Børup Skolen 7,0 8,3 7,6 Mølleskolen 7,8 6,9 7,5 Niels Ebbesen Skolen 8,2 7,9 8,0 Skovbyskolen 7,1 6,7 7,0 Stilling Skole 7,6 7,6 7,6 Stjærskolen 8,0 8,4 8,0 Virring Skole 7,0 7,5 7,1 Kommunen 7,5 7,4 7,5 Landstal 7,1 6,9 7,1 Note: Specialskoler og specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, 2015/16, skoleniveau Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Bakkeskolen 7,2 6,9 Gyvelhøjskolen 7,0 7,0 Herskindskolen 6,8 6,9 Højboskolen 8,1 7,5 Låsby Skole 7,4 7,1 Morten Børup Skolen 7,6 7,3 Mølleskolen 7,5 7,7 Niels Ebbesen Skolen 8,0 7,6 Skovbyskolen 7,0 7,0 Stilling Skole 7,6 7,4 Stjærskolen 8,0 7,9 Virring Skole 7,1 7,1 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. En statistisk signifikans på 95% udtrykker, at afgørelsen af om afvigelsen mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference er signifikant, er korrekt med 95% sandsynlighed. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 6

8 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Denne indikator giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. For at blive optaget på en erhvervsuddannelse, skal eleverne have mindst karakteren 02 i både dansk og matematik til Folkeskolens Afgangsprøve Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, 2015/16, skoleniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 7

9 2.2. Alle elever skal blive så dygtige, som de kan Formålet med indikatorerne i dette afsnit er, at de giver os mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolereformen indeholder tre ambitiøse resultatmål for landets skoleelever. Resultatmålene er: Mindst 80 pct. af eleverne skal være 'gode' til at læse og regne, målt i de nationale test. Andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk læsning og matematik skal stige år for år, målt i de nationale test. Andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund skal reduceres år for år. I det følgende præsenteres elevernes resultater fra de nationale test over tid Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang, skoleniveau Dansk, læsning Matematik Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 6. klasse 3. klasse 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 15/16 15/16 12/13 15/16 Bakkeskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Bjedstrup Skole - Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ejer Bavnehøjskolen - Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Nej Gl Rye Skole - Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Gyvelhøjskolen Ja Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Herskindskolen Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Højboskolen Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Knudsøskolen - Nej Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Låsby Skole Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Nej Morten Børup Skolen Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Nej Ja Mølleskolen Ja Nej Ja Ja Nej Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ja Niels Ebbesen Skolen Ja Nej Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Skovbyskolen Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Stilling Skole Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Stjærskolen Ja Nej Ja Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Nej Ja Veng Skole - Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nej Virring Skole Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Voerladegård Skole - Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Kommunen Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nej Landstal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 8

10 Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

11 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget, skoleniveau Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 Bakkeskolen Ja Nej Ja Ja Bjedstrup Skole Nej Nej - Ja Ejer Bavnehøjskolen Ja Nej - Ja Gl Rye Skole Nej Nej - Ja Gyvelhøjskolen Ja Nej Nej Ja Herskindskolen Nej Nej Ja Ja Højboskolen Ja Ja Nej Ja Knudsøskolen Ja Nej - Ja Låsby Skole Ja Nej Ja Ja Morten Børup Skolen Ja Nej Ja Ja Mølleskolen Ja Nej Ja Ja Niels Ebbesen Skolen Ja Nej Ja Ja Skovbyskolen Ja Ja Ja Ja Stilling Skole Nej Nej Ja Nej Stjærskolen Ja Nej Nej Ja Veng Skole Nej Nej - Nej Virring Skole Ja Ja Ja Ja Voerladegård Skole Ja Ja - Ja Kommunen Ja Nej Ja Ja Landstal Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala, er steget. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

12 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til at læse for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af allerdygtigste til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

13 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet, skoleniveau Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 Bakkeskolen Ja Nej Nej Ja Bjedstrup Skole Nej Nej - Nej Ejer Bavnehøjskolen Ja Nej - Nej Gl Rye Skole Nej Nej - Ja Gyvelhøjskolen Nej Ja Nej Ja Herskindskolen Nej Nej Ja Ja Højboskolen Ja Nej Ja Nej Knudsøskolen Ja Ja - Ja Låsby Skole Nej Nej Nej Ja Morten Børup Skolen Nej Nej Ja Nej Mølleskolen Nej Ja Ja Nej Niels Ebbesen Skolen Nej Ja Ja Ja Skovbyskolen Nej Nej Nej Nej Stilling Skole Nej Nej Ja Nej Stjærskolen Nej Ja Nej Ja Veng Skole Nej Nej - Ja Virring Skole Nej Ja Ja Ja Voerladegård Skole Ja Nej - Nej Kommunen Nej Ja Ja Ja Landstal Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala, er faldet. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

14 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

15 2.3. Overgang til ungdomsuddannelse (95 pct.-målsætningen) Profilmodel for årgang 2015 Af Undervisningsministeriets profilmodel for Skanderborg Kommune fremgår det, at 93,2 pct. af eleverne - der afsluttede 9. klasse i forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for 25 år (95 pct.-målsætningen). Til sammenligning kan nævnes, at andelen for årgang 2014 var 93,3 pct. at andelen for årgang 2013 var 94,3 pct. at andelen for årgang 2012 var 94,3 pct. at andelen for årgang 2010 var 93,0 pct. at andelen for årgang 2005 var 89,9 pct. På landsplan forventes 92,0 pct. af årgang 2015 at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for 25 år. (Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Odder Skanderborg) Ungdomsuddannelsesstatus Procentsatserne fra profilmodellen ovenfor er beregnet ud fra, hvad man kan forvente af årgang 2015 inden for 25 år. Procentsatserne i figur og nedenfor er aktuelle tal. Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 måneder og andelen, der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: Gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller hf-enkeltfag tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. (Kilde: Styrelsen for It og Læring) Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. 9. klasseelever der fortsætter i 10. klasse, er indeholdt i kategorien Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse i tallene for 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 14

16 Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Elever tæller som værende i gang uanset om de har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Elever tæller som værende i gang uanset om de har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 15

17 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For landstal er seneste år 2015 for tallene for 3 måneder og 6 år (forventet). Seneste landstal for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 16

18 Andel elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder Klasse 9. Klasse Bakkeskolen 37,5% 90,9% Gyvelhøjskolen 42,3% 95,2% Herskindskolen 44,0% 95,8% Højboskolen 38,7% 100,0% Låsby Skole 48,0% 78,9% Morten Børup Skolen 25,9% 96,8% Mølleskolen 16,4% 86,8% Niels Ebbesen Skolen 27,4% 94,1% Skanderborg Ungdomsskole 29,2% 50,0% Skovbyskolen 30,0% 76,9% Stilling Skole 16,9% 88,9% Stjærskolen 91,3% Virring Skole 22,6% 87,9% Kommunen 27,4% 89,4% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet klassetrinnet. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 17

19 Andel elever, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel elever, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Elever, der har gennemført både en gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse er ikke skilt ud. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 18

20 3. TRIVSEL Danske skoleelevers trivsel måles årligt. Det sker som led i folkeskolereformen og skal give mulighed for at følge op på det nationale mål om, at elevernes trivsel skal øges. Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Det gælder også for specialskoler. Trivselsmålingen består af et elektronisk spørgeskema, som indeholder 40 spørgsmål til eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen ( klasse) og 20 mere enkle spørgsmål til eleverne i indskolingen ( klasse). Trivselsmålingen er udviklet på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe. Denne trivselsmåling fra foråret 2016 er den første eftermåling siden baselinemålingen fra 2015 (se kvalitetsrapporten på skoleområdet 2014/15). De aktuelle tal kan således holdes op imod tallene fra Med den årlige nationale trivselsmåling vil det således være muligt for forskellige relevante parter at følge udviklingen på enten klasse-, skole- og/eller kommuneniveau samt nationalt. Resultaterne fra trivselsmålingen er et redskab for kommuner, skoler og det undervisende personale til deres systematiske arbejde med trivsel og undervisningsmiljø på skolerne. (Kilde: Undervisningsministeriet) Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015/16, kommuneniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 19

21 Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 20

22 Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel, 2015/16, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori Nej Ja, tit Ja, tit Nej Nej Nej Nej Bakkeskolen 1,7% 7,2% 8,1% 0,7% 2,1% 5,9% 46% Bjedstrup Skole 4,2% 4,0% 3,8% 0,0% 0,0% 0,0% 12% Ejer Bavnehøjskolen 2,5% 6,2% 14,8% 3,7% 4,9% 6,2% 68% Gl Rye Skole 0,9% 3,5% 9,9% 6,1% 7,0% 6,0% 44% Gyvelhøjskolen 1,8% 7,0% 7,6% 1,7% 2,2% 4,8% 33% Herskindskolen 2,3% 8,0% 9,3% 2,4% 2,3% 4,5% 56% Højboskolen 0,0% 9,4% 4,5% 0,4% 1,7% 3,3% 49% Knudsøskolen 1,3% 7,3% 6,6% 1,3% 0,0% 3,8% 63% Låsby Skole 6,3% 7,1% 12,1% 3,5% 6,2% 9,0% 71% Morten Børup Skolen 1,2% 6,2% 4,6% 0,6% 0,9% 3,9% 57% Mølleskolen 3,0% 9,6% 5,2% 1,3% 3,0% 4,7% 47% Niels Ebbesen Skolen 0,4% 5,2% 4,3% 0,4% 1,3% 3,8% 36% Skovbyskolen 1,5% 3,3% 7,7% 1,8% 5,1% 11,0% 49% Stilling Skole 1,8% 9,6% 10,6% 2,3% 4,1% 6,5% 50% Stjærskolen 0,0% 4,5% 8,4% 0,0% 1,2% 1,1% 73% Veng Skole 1,2% 12,8% 10,4% 1,3% 1,3% 3,7% 61% Virring Skole 3,7% 7,8% 9,9% 1,2% 0,6% 5,4% 48% Voerladegård Skole 9,2% 6,5% 10,8% 7,9% 1,4% 8,0% 51% Kommunen 2,0% 7,1% 7,6% 1,7% 2,6% 5,5% 50% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 21

23 3.2. Trivsel i klasse Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. (Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS)) Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015/16, kommuneniveau Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 22

24 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015/16, kommuneniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 23

25 Indikatorer for trivsel opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Bakkeskolen 4,1 3,8 3,2 3,6 Bjedstrup Skole 4,1 3,8 3,2 3,7 Ejer Bavnehøjskolen 3,8 3,5 3,3 3,6 Gl Rye Skole 4,3 3,9 3,6 3,9 Gyvelhøjskolen 4,1 3,7 3,2 3,7 Herskindskolen 4,2 3,8 3,1 3,6 Højboskolen 4,2 3,9 3,4 3,8 Knudsøskolen 4,3 3,9 3,5 3,9 Låsby Skole 4,0 3,6 3,1 3,6 Morten Børup Skolen 4,2 3,7 3,2 3,8 Mølleskolen 4,2 3,9 3,3 3,9 Niels Ebbesen Skolen 4,2 3,8 3,3 3,8 Skovbyskolen 4,3 3,8 3,3 3,9 Stilling Skole 4,1 3,7 3,2 3,7 Stjærskolen 4,3 3,8 3,1 3,7 Veng Skole 4,2 3,7 3,3 3,8 Virring Skole 4,1 3,7 3,1 3,7 Voerladegård Skole 4,0 3,7 3,3 3,9 Kommunen 4,1 3,8 3,3 3,8 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 24

26 4. INKLUSION Dette afsnit indeholder en oversigt over udviklingen i inklusionsgraden og antallet af klager til Klagenævnet for Specialundervisning Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager 2015/ / /14 0 Kilde: Skanderborg Kommunes egen indberetning. 25

27 5. KVALITETSOPLYSNINGER Dette afsnit indeholder først informationer om udviklingen af skolernes faglige kvalitet, målt på kompetencedækning. Dernæst følger afsnit med kvalitetsoplysninger om elevtal og skolernes økonomi Kompetencedækning 'Kompetencedækning' er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer Samlet kompetencedækning, kommuneniveau Note: Kompetencedækning forstås som undervisning af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ifølge Undervisningsministeriet indbefatter målet om fuld kompetencedækning (dvs. 95 pct.), at folkeskolens elever i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. (Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS)). 26

28 Kompetencedækning opdelt på fag, 2015/16, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 27

29 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2015/16, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Samlet kompetencedækning, 2015/16, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. 28

30 5.2. Elevtal Elevtal, kommuneniveau Elevtal Kommunen, 2015/ Kommunen, 2014/ Kommunen, 2013/ Note: Tallene er opgjort pr. 5. september. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Elevtal, 2015/16, skoleniveau Elevtal Bakkeskolen 681 Bjedstrup Skole 70 Ejer Bavnehøjskolen 139 Gl Rye Skole 232 Gyvelhøjskolen 608 Herskindskolen 232 Højboskolen 520 Knudsøskolen 161 Låsby Skole 382 Morten Børup Skolen 824 Mølleskolen 999 Niels Ebbesen Skolen 813 Skanderborg Ungdomsskole 248 Skovbyskolen 628 Stilling Skole 669 Stjærskolen 221 Veng Skole 157 Virring Skole 455 Voerladegård Skole 133 Kommunen Note: Tallene er opgjort pr. 5. september Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Tal for specialskoler Elevtal Hørningskolen 43 29

31 5.3. Økonomi Udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev, kommuneniveau Udgifter pr. elev 2015/ / /14 Kommunen Note: Nøgletallet beregnes som regnskabstal på funktion , og Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionen vedrører folkeskolen, specialskoler og regionale tilbud. Udgifterne er reguleret i forhold til udviklingen i priser og lønninger (pl-reguleret) er basisår. OBS: Tallene kan afvige fra KL's opgørelse grundet anden udregningsmetode. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet Udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev, 2015/16, skoleniveau Udgifter pr. elev (kr.) Bakkeskolen Bjedstrup Skole Ejer Bavnehøjskolen Gl Rye Skole Gyvelhøjskolen Herskindskolen Højboskolen Knudsøskolen Låsby Skole Morten Børup Skolen Mølleskolen Niels Ebbesen Skolen Skovbyskolen Stilling Skole Stjærskolen Veng Skole Virring Skole Voerladegård Skole Vægtet gennemsnitlig udgift pr elev, 2015/16 Note: Beregnet ud fra regnskabstal på funktion Specialskoler, specialklasser, DSA-midler og SFO er ikke indregnet i nettoudgifterne. Udgiften for skoleåret 2015/16 er beregnet på grundlag af regnskabstallene for 2015 og 2016 og elevtallene i skoleårene 2014/15, 2015/16 og 2016/17. Udgifterne vedrørende skoleåret 2015/16 i 2015 er beregnet på grundlag af en vægtning af elevtallene pr (7/12) og elevtallene pr (5/12). Udgifterne vedrørende skoleåret 2015/16 i 2016 er beregnet på grundlag af en vægtning af elevtallene pr (7/12) og elevtallene pr (5/12). Kilde: Skanderborg Kommunes egne beregninger. 30

32 31

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleområdet 2016/17. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleområdet 2016/17. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleområdet 2016/17 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. FORORD... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.1.1. Om data i de nationale test... 4 2.1.2. Om data

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 LÆSEVEJLEDNING... 5 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 5 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

BILAG Afrapportering 2015/2016

BILAG Afrapportering 2015/2016 BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17 Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Billund Kommune 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Billund Kommune 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Billund Kommune 2016/17 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 LÆSEVEJLEDNING... 4 Formål med kvalitetsrapporten... 4 Rapportens opbygning... 4 INTRODUKTION TIL

Læs mere

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Kommunerapport

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Kommunerapport Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Resultat bemærkninger... 4 Resultater... 6 Socioøkonomiske forskelle...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2016/2017 RØDOVRE KOMMUNE

KVALITETSRAPPORT 2016/2017 RØDOVRE KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2016/2017 RØDOVRE KOMMUNE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RØDOVRE KOMMUNE... 1 1. FORORD... 8 2. LÆSEVEJLEDNING... 9 1.1 Formål med kvalitetsrapporten... 9 1.2 Rapportens opbygning... 9 3. INTRODUKTION

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2016/2017. Greve Kommune

KVALITETSRAPPORT 2016/2017. Greve Kommune KVALITETSRAPPORT 2016/2017 Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens formål og indhold... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Indhold Indledning... 4

Indhold Indledning... 4 Kvalitetsrapport 2016-2017 Indhold Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1. Helhedsvurdering af det faglige niveau... 5 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Grauballe Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere