Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Transkript

1 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på skolen. Der henvises løbende til de data, der ligger til grund for denne vurdering. De findes i et samlet bilag på skolens hjemmeside. Hvis det ønskes, kan en udskrift af bilag rekvireres på skolens kontor. Kvalitetsrapporten er et væsentligt redskab for kommunalbestyrelsen til at tage politisk ansvar for udvikling af folkeskolen. Gennem rapporten kan kommunalbestyrelsen føre tilsyn med, hvordan folkeskoleloven og de lokalpolitiske mål bliver opfyldt på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed. Dette kræver dialog med Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne, hvilket bl.a. sker via kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapportens udseende og indhold er resultatet af et kommunalt indsatsområde i Det har været et ønske for kommunalbestyrelsen at udbygge kvaliteten af de data, der ligger til grund for vurdering af skolens virke, samt at udvikle en kvalitetsrapport, som klart og tydeligt præsenterer skolens kvalitet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, 1

2 Væsentligt for udvikling i 2007/08 Renovering og udbygning af klasselokalerne installering af SMART boards og elevens personlige computer. Fokus på læseudviklingen helt fra børnehaveklassen og op i systemet: test og prøver, sproglig opmærksomhed, læsebånd for hele skolen. Arbejdet med udvikling af elevplaner. Indførelsen af forældreintra. Deltagelse i treårig projekt vedrørende naturfag. Debatten om skolelukninger, afgivelse af 7. kl., og de dystre udsigter for økonomien i både 2008 og SFOen har arbejdet med praksisfortællinger, sanse-motorik og Smitte-modellen. Fremtidig udvikling Udvikling af medarbejdernes brug af SMART board og computere i undervisningen. Fortsat udvikling i samarbejdet med børnehaven Undersøgelse af de elektroniske virkemidler som kommunikationsmiddel mellem skole og hjem. Udvikling af tværfaglige projekter i samarbejde med Høgdal. Indførelsen af cooperative learning i den daglige undervisning. Brug af holddeling og arbejde i mindre grupper. Etablering og udvikling af en fritidsklub. Samlet vurdering Jeg er yderst tilfreds med skolens præstation i forhold til de rammer og arbejdsvilkår skolen og personalet arbejder under. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 2

3 Skolens rammebetingelser (bilag) Skolestrukturen: I skoleåret 0708 er vi 173 elever fordelt på 9. klasser fra 0. kl. til 7. kl. med to spor i 2. kl. De to klasse i 2. årgang giver et gennemsnit på 19,2 elever pr klasse. Var vi en elev mindre og dermed også en klasse mindre var gennemsnittet 21,5 elever pr. klasse. SFOen udnyttes næsten 100%. Dejligt Undervisningens gennemførelse: Vi har et lille elevfravær og stort set alle undervisningstimer gennemføres. Det kan vi gøre på grund af lærernes og pædagogernes vilje til at vikariere for hinanden. I 0. og i 1. klasse har eleverne en ugentlig undervisningstime mere end minimumskravet. Det samme er gældende i 4. og 5. klasse. Timerne bruges til dansk. De røde tal i statistikken skyldes ikke manglende timer i de forskellige årgange. Det er en teknisk fejl. Timerne i Håndarbejde/sløjd/hjemkundskab i klasse mangler helt. Vi opfylder til fulde alle kravene til minimumstimetallene. Lærernes uddannelsesniveau: Opgørelsen viser lærere med liniefagsuddannelse. Det er ikke et udtryk for, i hvilken grad den enkelte lærer er kvalificeret til at undervise i et fag. Udgiftsniveau: Ressourcerne til efteruddannelse er store, da skolen har fået uddannet en lærer i liniefaget natur/teknik og en anden er i gang med diplomuddannelse i dansk. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 2003 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt, at følge elevernes timetal over flere år, og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på Skolens pædagogiske processer (bilag) Pædagogiske processer: Vi udsender to elevplaner om året. Det er resultatet af godt og udviklende samarbejde mellem alle ansatte og bestyrelse. Elevplanen er et godt dialogredskab med elev og forældre og ligeledes i samarbejdet mellem alle de ansatte. Det er et krav til lærernes årsplaner, at mindst to perioder med holddelingerne skal beskrives. Den specialpædagogiske bistand er især koncentreret i indskolingen. På mellemtrinet udnyttes timerne især som Lektiecafeer for udvalgte elever og personlig støtte i klassen på enkelt elever. 3

4 Skolens resultater (bilag) Arbejdet med løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisning: Der arbejdes systematisk med evaluering og opfølgning. De standardiserede test i både læsning og matematik viser et meget fint resultat. Endvidere gennemfører teamene i forbindelse med skole hjem samtalerne møder, hvor klassernes faglige og sociale niveau drøftes. Der er hvert år klassekonference i 0. og 3. klassetrin med deltagelse af klassens lærere, skolepsykolog og skoleleder. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007: Se under Skolebestyrelsen og Årsberetning Skolebestyrelsen anbefalinger: Der skal udarbejdes en samlet beskrivelse af udviklingsperspektiverne for Gjessø området. Det er især i forhold til idrætsfaciliteter og udbygning af daginstitutioner og skole/sfo. Tildelingen af timer til normalundervisningen skal øges, således at to-lærer ordninger og holddannelse har en reel mulighed for at kunne iværksættes. Overensstemmelse mellem mål og budgetter. Silkeborg modellen genindføres for 3. klasse og videreudvikles i hele indskolingen. Arbejder bevidst med den røde tråd i lokal områderne. Skolelederens anbefalinger Der skabes ro omkring skolens budgetter, således at vi kan planlægge mere sikkert i fremtiden. Det vil i sig selv give lyst og interesse i udvikling på de pædagogiske områder. 4

5 5