2. Indledning og afklaring af kursets indhold samt deltagernes forventninger til dette.

Transkript

1 Modul 9 HOKUS POKUS Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå, men til at tro på og leve af. Men hvad sker der egentlig, når et barn bliver døbt? Gør det nogen forskel om man er døbt eller ej? Må alle gå til nadver, og hvilken betydning har nadveren? Formål At give deltagerne indblik i sakramenternes baggrund og i forståelsen af sakramenterne i dag. At udfordre deltagerne til at reflektere over dåb og nadver, og over hvilken betydning sakramenterne har for dem. Undervisningsforløb 1. Velkomst, sang/salme og præsentation af instruktør 2. Indledning og afklaring af kursets indhold samt deltagernes forventninger til dette. Præsentation af modulet og dine planer for forløbet, brug evt. oversigten og teaseren. 3. Sakramente Indled med at spørge deltagerne om de ved, hvad ordet sakramente egentlig betyder. Nogle vil måske kende til ordet sakralt og ved måske, at det betyder helligt. Skulle der være en sygeplejerske eller læge (eller ditto studerende) imellem deltagerne, vil de måske kende knoglen, der hedder os sacrum. På dansk hedder det korsbenet og er derfor ikke en direkte oversættelse, men forståelsen er nærliggende: Knoglen ligner et kors og blev derfor på latin kaldt den hellige knogle. Ordet sakramente kommer netop af det latinske Sacramentum, der igen er en oversættelse af det græske ord mysterion. Sammenkædning af hemmeligt/gådefuldt med helligt er med til at kvalificere ordet helligt : Det hellige er noget, vi ikke helt kan gribe om, noget vi aner konturerne af, men som vi fornemmer er meget større end den flig, vi kan løfte. Ordet mysterion bruges bl.a. i Markusevangeliet, hvor det oversættes med Gudsrigets hemmelighed. Denne hemmelighed er, at Gudsriget er nærværende gennem Jesus og hans handlinger. Det er netop det, Jesu lignelser handler om, men kun få (disciplene) kan forstå det. Det egentlige sakramente er derfor Guds store handling over for menneskene gennem Jesu liv, død og opstandelse. Spørg gerne deltagerne, om de ved, hvor mange sakramenter vi har. I Folkekirken, såvel som i de andre protestantiske kirker, er der to sakramenter: Dåb og Nadver. Den katolske og den ortodokse kirke har syv sakramenter: dåb, nadver, firmelse/konfirmation, bod, den sidste olie, ordination og ægteskab. Grunden til denne forskel er, at Luther gjorde op med Den

2 katolske Kirkes opfattelse af sakramentet og reducerede antallet til 2. Når Luther underkendte 5 af sakramenterne, skyldtes det, at de ikke levede op til hans krav for, hvad der er et sakramente: - Handlingen skal være indstiftet af Jesus. Det vil for Luther sige, at det er bibelsk bevidnet. - Der skal være et ydre synligt tegn og en dybere usynlig betydning. - Det skal være Gud selv, der handler i sakramentet. Siden oldkirken har man haft den opfattelse, at et sakramente var kendetegnet ved at være noget, der havde et ydre tegn og en egentlig bagvedliggende mening/indhold. Det fastholder Luther og knytter desuden tro til. Tegn: den ydre konkrete handling. Betydning: Den bagvedliggende dybere betydning er i bund og grund frelsen i Kristus (det er det egentlige sakramente). Sakramentet er på en og samme gang både løfte og opfyldelse af løftet: Vi får frelsen givet ved sakramentet; samtidig fuldendes frelsen først, når vi dør. Tro: Sakramentet får først betydning, når den modtages i tro (det betyder dog ikke, at det ikke gælder, uden at vi tror på den. Den får blot først betydning ved tro). Det hører med til denne tanke, at troen aldrig er vores præstation. Derfor kan vi heller ikke fortjene frelsen. Det er en meget vigtig tanke for Luther, da han netop hævder, at troen er vigtig, for at gøre op med datidens gerningsretfærdighed (altså at vi selv kunne fortjene os til Guds frelse). Hvis sakramentet virkeliggøres blot ved at det udføres korrekt, så bliver det til et magisk ritual, hvor vi mennesker kan aftvinge Gud frelsen. Hvis det derimod er vigtigt, at det modtages i tro (en tro, vi har fået givet), er det ikke længere vores fortjeneste, ikke længere noget vi kan handle os til og dermed heller ikke gerningsretfærdighed. For Luther er troen altid en gave, som Gud har skænket. Gud er dybest set både subjekt og objekt for vores tro. Luther mener i øvrigt også, at ordene, der bliver sagt under dåb og nadver, kan skabe tro. 4. Dåb Øvelse: Dåb. Del deltagerne i grupper på fire og lad dem arbejde med følgende fire spørgsmål. - De skal formulere sig på fire forskellige plancher, som alle vil blive brugt i forløbet. Når gruppearbejdet er færdigt samles alle plancher med spørgsmål 1 et sted i lokalet og de øvrige ligeså. 1. Hvad betyder dåben for mig? 2. Skal man tro for at blive døbt? Hænger tro og dåb sammen? 3. Kan man godt være kristen uden at være døbt? Hvad med de børn der ikke er døbt? 4. Hvordan kan vand virke med så stor betydning? Hvis det altså har en betydning? De enkelte grupper fremlægger, kommenterer og uddyber deres tanker om ovenstående. Medlemskort. Når man bliver døbt, bliver man medlem af institutionen Den danske Folkekirke. - Det er altså, som nogen tror, sådan, at man helt automatisk bliver meldt ind, når man bliver født i Danmark. Man kommer også til at høre til i en konkret menighed, ligesom man bliver en del af noget meget større, nemlig den store universelle kirke, der rummer alle kristne i verden. Hvis man senere fortryder, kan man melde sig ud af folkekirken, men man kan ikke melde sig ud af dåben. Dåben er en engangshandling, der altid vil være gyldig. Derfor skal man heller ikke døbes igen, hvis man, efter at have meldt sig ud af kirken, melder sig ind igen. Man skal heller ikke døbes igen, hvis man er blevet døbt i en anden kirke og senere gerne vil være medlem af folkekirken.

3 Dåb i Bibelen Allerede på Jesu tid brugte man dåben. Dåben blev forstået som en renselseshandling, og den markerede en indgang til en religion eller en religiøs gruppering. Det var altså ikke noget Johannes Døberen eller Jesus fandt på for første gang. Fortæl gerne om Johannes dåb af Jesus. Vis gerne samtidig tegningerne af dåben fra bogen: Menneskesønnen af Peter Madsen. Det, der er kendetegnende for dåben i NT, er: - Skift af tilhørsforhold: Dåben betyder et skift af den Herre, man tilhører. Der var på Jesu tid en klar todelt (dualistisk) verdensopfattelse, hvor man skelnede mellem lys og mørke, ondt og godt, Gud og djævelen, og dåben var en indgang til at høre til Jesus Kristus. Se f.eks. Kol. 1,13: Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige - Helligånden: I dåben modtages Helligånden. - Løfte og formaning: Dåben er både et løfte og en formaning. Løfte om en fremtidig fuldendelse af frelsen og en formaning om, at med dåben følger en ny etisk orientering, en ny måde at leve et moralsk rigtigt liv på. Se f.eks. Rom 6,2-4;10-13: Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. - Fællesskab: Dåben fører ind til et menighedsfællesskab. Se f.eks. 1. Kor. 12,12-13: For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke. Det er usikkert, om Jesus selv døbte, men dåben er tydeligvis næsten fra begyndelsen en indgang til menigheden, men efter at Jesus er opstået fra døden, giver han disciplene besked om, at de skal døbe mennesker. Det kendteste sted er det, vi kalder missions- eller dåbsbefalingen:»mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«(matt. 28,18-20). Dåben hører sammen med undervisning i, hvad Jesu budskab gik ud på. Blandt de første kristne var læretiden ganske grundig. Den bestod nemlig i 3 års prøvetid med forberedelse og undervisning. Først efter dåben, der foregik natten før påskemorgen, måtte man modtage nadveren. I NT hører vi kun (tydeligt) om dåb af voksne. Man har dog muligvis døbt børn sammen med deres forældre. Dåb af børn har været fast praksis de sidste hundrede år. Man kan se tegn på, at der allerede var forholdsvis faste dåbsritualer på det tidspunkt, NT blev nedskrevet. F.eks. kan man se antydningen af et ritual ud fra beretningen om Jesu dåb i Matt. evangeliet og ud fra beretningen om Filips dåb af den etiopiske hofmand i ApG. 8.

4 Et tidligt ritual kan således have bestået af flg. 4 led : Ritual Matt 3 ApG 8 Nuværende dåbsritual 1. Spørgsmål om hvorvidt der er noget, der er til hinder for at vedkommende bliver døbt Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde:»jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig? (Matt. 3,13 15) 2. Bekendelse og der lød en røst fra himlene:»det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«(matt. 3,17) 3. Vand Men Jesus svarede ham:»lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.«så føjede han ham. v16 (?) Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, (Matt. 3,15 16) 4. Meddelelse af Helligånden og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig (Matt. 3,16) Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde:»se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?«(apg. 8,36 37) Filip sagde:»tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.«han svarede:»jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.«(apg. 8,37 38) Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham (ApG. 8,38) Men da de kom op af vandet, bortrykkede Herrens ånd Filip, og hofmanden så ham ikke mere; han fortsatte sin rejse med glæde (ApG. 8,39) Præsten spørger: Er barnet hjemmedøbt?/ Er du tidligere døbt? Spørgsmål ud fra trosbekendelsen (Forsager du Djævelen og alle hans gerninger? - Ja! Tror du på Gud Fader ) Præsten øser vand 3 gange på den der skal døbes, og siger: Jeg døber dig i faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Amen Præsten lægger hånden på den døbtes hoved og siger: Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som nu har genfødt dig ved vand og Helligånd og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv! Han bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid! Amen Lad de små børn komme til mig?? Teksten, hvor Jesus siger Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre (Mark. 10,13-16) er en fast del af vores dåbsritual. Teksten bruges som begrundelse for, at vi døber børn. Men teksten er slet ikke en dåbstekst og handler overhovedet ikke om dåben. Men vi bruger teksten til at vise, at i dåben er det Jesus selv, der handler, det er ham, der siger velkommen ved døbefonten, og ham selv der indbyder alle, børn såvel som voksne, til dåben.

5 Den store diskussion om, hvorvidt man skal være voksen for at blive døbt, grunder i spørgsmålene om, hvad tro er og om hvorvidt man skal tro, før man bliver døbt. Nogle kirkesamfund (bl.a. baptisterne) mener, at en bevidst og bekendende tro er helt nødvendig for at kunne døbes. Derfor døber de ikke børn, men voksne. I den lutherske kirke derimod tolker vi det således, at barnet også det spæde barn - har en egen tro. Her forstår vi tro som en spontan tillid. Diskussionen om, hvorvidt troen kommer før dåben eller følger efter dåben kan f.eks. læses ind i følgende tekst fra Markusevangeliet kap.16, 15-16: Til sidst viste han sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så sagde han til dem; Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den der tror og bliver døbt skal frelses, men den der ikke tror skal dømmes. Øvelse: Enig eller uenig Denne øvelse går ud på, at der læses et udsagn/påstand op, hvorefter deltagerne placerer sig på markerede steder i rummet, alt efter om de er enige eller ej. De har på forhånd fået udpeget, hvilken side de skal gå til, hvis de er enige, og hvilken side de skal gå til, hvis de er uenige. Når deltagerne er blevet introduceret til øvelsen, læses nedenstående udsagn. Efter hvert udsagn interviewes et par deltagere om deres begrundelse for at placere sig der, hvor de står. Udsagn: - En baby kan ikke tro på Gud - Selvfølgelig skal små børn døbes - Man kan godt være kristen, selv om man ikke er døbt - Forældre skal ikke blande sig i børnenes tro - Hvis man dør før man bliver døbt, er man ikke i Guds hænder Tegn, betydning og tro Tegn: Dåbens ydre tegn er vandet og ordene, der siges ved dåben. Betydning: (Lad gerne deltagerne komme med deres bud først): Herreskift: Tidligere troede man, at det udøbte barn var i djævelens vold, fordi det var født med arvesynden. (Arvesynden er tanken om, at menneskene efter Adam og Eva grundlæggende ikke kan lade være med at synde). Derfor begyndte dåben med en uddrivelse af onde ånder. Det er vi for længst gået væk fra, men vi har bevaret et levn derfra i korstegnelsen og i forsagelsen, der indleder trosbekendelsen ( Forsager du djævelen og al hans gerning og al hans væsen ). Forsagelsen var lige ved at blive smidt væk i 1800-tallet. På det tidspunkt var det vigtigt for mange i kirken, at alt skulle kunne forstås med fornuft og intellekt. Vi er i dag en af de få kirker, der har bevaret forsagelsen. Når vi bliver døbt, tegner præsten et kors for vores ansigt og for vores bryst. Det betyder, at vi for altid hører Kristus til. Korset er et velsignelsestegn, der fortæller os, at vi er elsket af Gud, og minder os om at vi er døbt. Grundtvig betragtede korstegnelsen som et endnu større tegn end exorcismen på, at man i dåben skiftede tilhørsforhold, så man i dåben kom til at tilhøre Jesus. I ritualet siger vi netop: Modtag det hellige korsets tegn både for dit ansigt og for dit bryst som et vidnesbyrd om at du skal tilhøre den korsfæstede og opstande frels, vor Herre Jesus Kristus. Syndsforladelse: Luther betragtede mennesket som syndigt, og han mente, at man under dåben skulle dykkes helt ned under vandet for at gøre symbolværdien større. Vandet symboliserer nemlig, at i dåben drukner det syndige menneske, vi var, og i stedet fødes et nyt retfærdiggjort menneske, der nu hører til Jesus Kristus. Paulus bruger også billedet, at vi i dåben dør sammen med Jesus og opstår igen med ham. - Grundtvig så anderledes på det. Han betragtede nemlig barnet som det uskyldigste af alt. For ham gav arvesynden sig udtryk i egoisme og selvoptagethed, og det var i Grundtvigs øjne noget, der først dukker op, efterhånden som barnet blev større. Derfor var det uskyldigste af alt og det mest troende - det lille barn.

6 Døbefont: Font stammer fra det latinske ord fons, som betyder kilde. Ordet understreger dåbens betydning af at være livgivende. Løfte: Dåben er et løfte fra Gud, da dens betydning - retfærdiggørelsen og frelsen først bliver fuldendt i det evige liv. Tro: Både for Luther og Grundtvig var det vigtigt, at børnenes egen tro er rigtig tro. Tro er ikke noget man først har som rationel voksen. Det kan tværtimod være sværere at tro som voksen, fordi fornuften kommer i vejen. Både Luther og Grundtvig hævdede at tro er tillid (til det løfte Gud giver os i dåben). Øvelse Dåbssalmer Del deltagerne op i grupper og lad dem arbejde med flg. salmer: 1. Herren strækker ud sin arm, små vil han velsigne. NFS Grundtvig, 1837 DDS nr Fyldt af glæde over livets under. Svein Ellingsen, 1971 DDS nr Vor Herre tager de små i favn. Johannes Johansen, 1992 DDS nr Sov du lille sov nu godt. Hans Anker Jørgensen, Lad grupperne læse salmerne og diskutere ud fra flg. spørgsmål: - Hvilken salme kan I bedst lide og hvorfor? - Hvad er det vigtigste for forfatteren at få sagt? 5. Nadver Øvelse Nadver Lad deltagerne gå sammen to og to. Den ene deltager får nu 5 minutter til at fortælle den anden, hvad vedkommende mener om nadveren. Den lyttende må ikke afbryde eller kommentere. Efter 5 minutter byttes roller. Udviklingen i nadveren Spørg deltagerne om hvorfor mon modulets navn er Hokus Pokus. Hokus Pokus er en folkelig forvanskning af ordene Hoc est corpus meum Dette er mit legeme. Gudstjenesten foregik i middelalderen på latin og de færreste mennesker var for alvor i stand til at forstå, hvad der foregik. Tryllekunstnerens brug af Hokus pokus er et udtryk for at for almindelige mennesker virkede nadveren som noget magisk: Der foregik noget på et sprog, man ikke forstod, og opfattelsen af hvad der skete var, at brødet og vinen blev tryllet om til Jesu kød og blod. Nadver betyder måltid. Og i Bibelen forstås måltid ikke alene som det, der stiller sulten og tørsten, men også som et fællesskab mennesker imellem og mellem Gud og menneske. At forstå måltid som en Guds gave, er en af nadverens forudsætninger. Jesus indstiftede nadveren ved det sidste måltid, han holdt med sine disciple, aftenen før hans død. Efter hans død blev nadveren som måltid anset for at være et af de vigtigste kendemærker for de første menigheder - og siden hen for kirken verden over. Nadveren er betydelig bedre beskrevet i NT, end dåben er. I begyndelsen var nadveren et reelt måltid, som de kristne delte sammen. Det kan man bl.a. læse i Apostlenes Gerninger 2.42,46-47, hvor der står: De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. De kom i enighed i templet hver dag, hjemme brød de brødet og spiste sammen. Her præciseres det, at nadverfællesskabet var med til at konstituere, at her var en kristen menighed samlet. Måltidet foregik i private hjem, men at det ikke altid var, som det skulle være, ser vi i et brev, som Paulus skriver til menigheden i Korinth (1. Kor. 12,17-34), hvor der er gået rod i nadvermåltidet. Her er det endt med, at alle har deres eget mad med og ikke deler med hinanden..

7 Derfor kan nogle i menigheden sidde og frådse i god mad, mens andre slet intet har. Fra at være det, der konstituerede fællesskabet, blev måltidet efterhånden det, der såede splid i menigheden. Fra begyndelsen var nadveren tænkt, som noget alle i menigheden deltog i, hver med det han eller hun evnede at bidrage med. I begyndelsen var der endda ejendomsfællesskab: Apostlenes Gerninger : Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. Fra omkring år 400 ændredes ritualet, så det måltid, man tidligere havde holdt hjemme, fra da af fik karakter af et måltid, der hørte til i Gudstjenesten og ikke længere i private hjem. I 1.kor kan vi læse, hvilke ord Jesus brugte, da han uddelte nadver skærtorsdag. Det er disse ord, vi i dag bruger i kirken, når vi indstifter, altså gør brødet og vinen klar til uddeling. For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde; Dette er mit legeme som gives for jer, gør dette til ihukommelse af mig! Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde; Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, gør dette hver gang I drikker det til ihukommelse af mig Et vigtigt spørgsmål, der har optaget kirken op igennem tiden og vel også os i dag, er, hvordan vi skal forholde os til ordene legeme og blod i forbindelse med nadveren. Tror kristne, at det er Jesu Kristi legeme og blod? Det spørgsmål er der faktisk flere holdninger til. Den katolske kirke mener, at der i nadveren sker en reel forvandling af brødet og vinen (transsubstantiation), så det i dets substans (dog ikke i det ydre) virkelig bliver til Jesu legeme og blod. Derfor behandler katolikker det indstiftede (forvandlede) brød og vin med meget stor respekt, og der må intet gå til spilde af dette. De lutherske kirker hævder at det, der er det vigtige, er, at Kristus selv er til stede ved nadveren (realpræsens). De reformerte kirker mener, at nadveren kun er et symbolsk mindemåltid. Netop dette spørgsmål har været anledning til mange stridigheder mellem kirkerne og er den største hindring for, at kristne fra alle kirker kan fejre Gudstjeneste med nadver sammen. Den katolske kirke afviser at uddele nadver til ikke-katolikker. (Det katolske og det lutherske syn på nadveren er i vore dage ikke nødvendigvis så langt fra hinanden, og det manglende nadverfællesskab begrundes fra katolsk side først og fremmest med embedssynet. I Johannesevangeliet er der ingen indstiftelse af nadveren, men der er flere hentydninger til den. Joh. Kap. 6.35: Jeg er livets brød, den der kommer til mig skal ikke sulte, og den der tror på mig skal aldrig tørste. Livets brød er altså det, vi modtager fra Gud, det brød, som vi kan leve vores liv på ikke det almindelige daglige brød, men det der bærer vores liv. Teksten minder meget om indholdet af orden fra nadverritualet: Tag dette, det er mit legeme etc. Joh. Kap. 6.48: Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød som kommer ned fra himlen gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Johs. Kap : Hvis ikke I spiser menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Her får vi altså at vide, at troen på Jesus betyder et løfte og et håb om, at døden aldrig mere kan få det sidste ord. På samme måde som dåbens sakramente vil også nadverens sakramente blive fuldendt i det evige liv. En gammel og en ny pagt Måltidet, som Jesus holdt med sine disciple, var et påskemåltid, som man ifølge jødisk tradition holdt for at fejre udfrielsen af Ægypten. Den jødiske påskefest kaldes også de usyrede brøds fest

8 (Luk.22,7-13). Som navnet fortæller, spiste man usyret brød (og bitre urter). Det skete for at mindes udvandringen fra Ægypten, hvor man havde så travlt med at komme af sted, at brødet ikke fik tid til at hæve (2.mos ). Jesus følger traditionen et langt stykke; han velsigner f.eks. brødet og vinen, men han opretter også en ny pagt, som ikke er tilknyttet den gamle pagt. Hans offer, at han døde for vores skyld, sættes i stedet for den gamle pagt og de ofre, jøderne kom med til templet. Den nye pagt betyder, at Gud har oprettet et helt nyt forhold til alle mennesker. Pagten er ikke længere forbeholdt Israels folk, som den gamle pagt var. Det er den nye pagt, disciplene og vi andre skal huske på, hver gang vi holder måltid fejrer nadver. Tegn, betydning, tro Tegn: Brødet og vinen, samt indstiftelsesordene der siges. Betydning: I nadveren bliver vi en del af et fællesskab. I Bibelen er måltid ensbetydende med fællesskab. Dem man deler måltid med, hører man også sammen med. 1) For det første er nadveren et fællesskab med den opstandende Kristus. 2) Dernæst er det et fællesskab for os, der er i kirken sammen den dag, og som deler nadveren sammen. 3) Desuden er det et fællesskab med dem, der er døde. I mange, særligt ældre, kirker fortsætter nadverbordet om bag alteret som et udtryk for, at vi også deler nadver med dem, der er døde. 4) Men det er også fællesskab med kirken ud over hele verden, selvom nadveren som nævnt også i dag er et af de mere kirkesplittende emner. Når vi taler om at vi får syndernes forladelse i sakramentet, så er det ikke alene noget, der bliver givet os i nadveren, men det er selve indholdet af fællesskabet med Kristus. Ligesom med dåben fuldendes også nadverens sakramente først i det evige liv. Tro: Den rette måde at modtage nadveren på er i troen på dets løfte. Samtidig skaber nadveren netop denne tro. Øvelse: Syndernes forladelse Inddel deltagerne i grupper og lad dem diskutere flg. spørgsmål: - Hvad betyder det, at man modtager syndsforladelse er man ikke allerede tilgivet? - Hvorfor har vi fortsat brug for nadveren, når vi samtidig siger, at Jesus engang for alle har tilgivet vores synder? Øvelse - Babettes gæstebud. Ud fra filmklip fra filmen Babettes gæstebud (1987, instruktør: Gabriel Axel. Vandt en Oscar i 1988) diskuteres eventuelle sammenligningspunkter med nadveren. Scenen, der skal vises for deltagerne, er den, hvor Babette har bestilt en kæmpe havskildpadde m.m. - Hvis man ikke har mulighed for at vise filmen, kan man tage udgangspunkt i uddrag fra novellen Babettes gæstebud (Karen Blixen; Skæbneanekdoter, 1958) Filmen handler om Babette, der engang var en berømt kok i Frankrig, men som nu bor hos to søstre i Danmark. I fortællingen vinder Babette en meget stor præmie i et lotteri, og hun beslutter, at hun vil bruge alle pengene på at lave et ganske særligt måltid, hvor både maden såvel som fællesskabet med gæsterne er helt afgørende. Råvarerne til måltidet bæres ind i køkkenet, men de to søstre er tydeligvis imod hele ideen; alt det sanselige, der ligger i Babettes bestræbelser, betyder ikke noget for dem. Alt skal have laveste fællesnævner og bør ikke stikke ud som noget særligt. Hele byen, der er inviteret til festmåltidet, har derfor aftalt på forhånd, at de under ingen omstændigheder vil kommentere måltidet. De vil blot spise og tie. Flere gør korsets tegn på forhånd for at lægge afstand til det sanselige overflødighedshorn. Gæsterne er dybt imponeret over måltidet, men kan slet ikke tage imod en sådan gave og et sådant offer.

9 Der er dog en gæst, som ikke kender aftalen om blot at spise og tie, generalen. Han får derfor den vigtige rolle som normbryderen. Den der modtager uden forbehold. I filmen tager Babette fat om noget helt materielt, en række råvarer, og helliggør det med sin forberedelse og den lidenskab, hun lægger i måltidet. Spørgsmål til debat: Sker der en reel ændring undervejs? Liver de andre op? Bliver det muligt for dem at tage imod Babettes gave? Skaber måltidet fællesskab? 5. Opsamling og spørgsmål Materialer/forberedelse Plancher til gruppearbejde. Deltagerne medbringer notepapir og bibler Babettes gæstebud, Video eller DVD. Fjernsyn med video eller DVD. Oversigt over kopiark Spørgsmål til gruppearbejde om dåb Spørgsmål til gruppearbejde om syndernes forladelse Baggrundslæsning Fire temaer om dåb til inspiration i menighedsrådsarbejdet. Udarbejdet af landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer i samarbejde med Teologisk Pædagogisk Center. Løgumkloster. Yderligere ideer Musikvideo: Billy Joel In the middle of the night, som tolker dåbens betydning. Der findes materiale I KFUM og KFUKs Musikvideo fra Unitas Forlag. Film: Matrix 1. Den scene hvor Neo genfødes. Kan bruges i forbindelse med arbejdet med dåben