Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Det Naturvidenskabelige Gymnasium, Hotel- og Restaurantskolen København HTX Dansk A Nikoline Holm Braüner og Trine Korp Skovgaard ux Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Introduktion til faget Noveller Lyrik Eventyr Oldtiden & Den norrøne digtning Middelalder og folkeviser Digital dannelse Darwinisme til debat Oplysningstid Romantikken Nordkraft - socialrealisme Side 1 af 16

2 Titel 1 Introduktion til faget Eleverne præsenteres for faget, formalia og bekendtgørelsen. Derudover skal eleverne introduceres for danskfagets tre søjler (litteratur, sprog, medier) og hvad disse indeholder. Primær litteratur - HTX Bekendtgørelsen - Dansk A - Dansk A - Htx. Vejledning/Råd og vink - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 8-14) - Bødtcher-Hansen, Maja m.fl. (2012); Med tiden - en litteraturhistorisk gennemgang, Gyldendal (s ) Uge (4 lektioner) Overordnet mål med undervisningen I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, begreber og forfattere eleverne kender fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle elevernes erfaringer inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne kompetencer og faglig viden/ståsted. Ydermere foretages en forventningsafstemning samt gennemgang af den foreløbige læseplan for grundforløbet. Faglige mål: - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. Konkrete mål: - Kendskab til, hvad faget handler om og omfanget af samme ved gennemgang af bekendtgørelse, kernestof og faglige mål. - Forståelse for, hvordan faget fungerer og hvilke krav, der stilles til eleverne. - Anvendelse af selvevaluering til at konkretisere eget syn på fagligt niveau, udfordringer og målsætning dette følges op i slutningen af skoleåret med en ny selvevaluering og refleksionsskrivning. Klasseundervisning og læreroplæg Gruppearbejde og individuel arbejdsform Titel 2 Noveller Forløbet skal introducere eleverne til novellegenren med særlig fokus på tekstanalysen. Vi arbejder deduktivt, hvor eleverne først præsenteres for teori, for derefter selv at forsøge sig i praksis. Primær litteratur - Andersen, Vita (1978): Fejlen fra Hold kæft og vær smuk - Sørensen, Villy (1953): Blot en drengestreg fra Sære historier - Aidt, Naja Marie (2006): Slik fra Bavian Side 2 af 16

3 - Jensen, Johannes V. (1898): Cecil fra Himmerlandsfolk - Jessen, Ida (1997): Ude på vandet fra Den anden side af havet - Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød fra Fra Hytterne (1887) Sekundær litteratur - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s og 89-90) Uge (20 lektioner) Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal kunne bruge den litterære metode til at åbne teksten og analysere denne. Det vil blive foretaget en nykritisk læsning af alle noveller, således eleverne lærer at forstå teksten som autonom, således teksten analyseres på dennes egne præmisser via detaljeret nærlæsning. Kernestof - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Det danske sprog og sproglig variation - Kanonlitteratur: Johannes V. Jensen Faglige mål - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. Konkrete mål - Kendskab til novellegenrens karakteristika og elementer - Forståelse for genrens elementer og deres funktion i en analysemæssig kontekst - Anvendelse af sproglige færdigheder til at udarbejde en mundtlig og sproglig analyse af en given tekst. Klasseundervisning med læreroplæg Gruppearbejde og -fremlæggelse Evaluerings- og feedbackkulturen implementeres i undervisningen Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Side 3 af 16

4 Titel 3 Lyrik Forløbet har til formål at præsentere eleverne for lyrikgenren og forskellige former for digte både hvad angår form og indhold. Primær litteratur - Kristensen, Tom (1920): Fribytter fra Fribytterdrømme - Højholt, Per (1977): Frokost i det grønne fra PRAKSIS: Revolver - Andersen, Vita (1977): Jeg bliver inviteret ud fra Tryghedsnarkomaner - Andersen, H.C. (1827): Det døende barn fra avisen Kjøbenhavnsposten - Strunge, Michael (1981): Natmaskinen fra Vi folder drømmens faner ud - Thomsen, Søren Ulrik (1996): Tilgiv at jeg ser dine knogler før kødet fra Der skabtes vaklen - Hassan, Yayha (2013): Barndom fra Yahya Hassan Sekundær litteratur - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden en litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. - Ewald, Mette; Taber, Rikke (2016); Lyrik - når sproget spiller, Systime Uge (11 lektioner) Overordnet mål med undervisningen At introducere eleverne til lyrikgenren med særlig fokus på lyrikanalyse; det visuelle, det lydlige, digtets stemme, syntaks, samt ordklasser, sprog og stil. Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Kanonlitteratur: Tom Kristensen og H.C. Andersen Faglige mål - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterende indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster Konkrete mål - Kendskab til lyrikgenrens karakteristika og elementer - Forståelse for opbygning, rimtyper, metaforer, virkemidler og sproglige forudsætninger Side 4 af 16

5 - Anvendelse af analysemetoder til at udarbejde både en mundtlig og en skriftlig analyse af lyrik. Individuelt og gruppearbejde Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Titel 4 Eventyr Forløbet introduceres med en generel indføring til genren. Primær litteratur: - Andersen, H.C. (1844): De røde Skoe fra Nye eventyr - Tredje samling - Brødrene Grimm (1821): Tusindskind fra Brødrene Grimm Eventyr - anden samling - Kidde, Rune T. (2000): Klaskepot fra Søde Sally Sukkertop og andre ækle eventyr (2000) Uge 1-4 (7 lektioner) Overordnet mål med undervisningen At introducere eleverne for eventyrgenren henholdsvis kunst- og folkeeventyr, deres forskelle og ligheder. Eleverne introduceres desuden til psykoanalyse, som de skal gå i dybden med i et senere forløb (folkevise). Faglige mål - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterende indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster - Kanonlitteratur: H.C. Andersen Konkrete mål - Kendskab til forskelle og ligheder mellem kunst- og folkeeventyr - Forståelse for elementer der typisk knytter sig til genren, herunder fortælleren, komposition, A.J. Greimas aktantmodel, eventyrtræk og tal, magi og det overnaturlige samt modsætningsforhold. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til eventyrgenren og den bedst tænkelige udlægning af teksten. - Kendskab til den psykoanalytiske tilgang til litteratur Individuelt og gruppearbejde Side 5 af 16

6 Titel 5 Oldtiden & Den norrøne litteratur Forløb om de islandske sagaer, der har til formål at indføre eleverne i sagaen som litterær genre. Til dette læser eleverne deres første værk: Ravnkel Frøjgodes saga. Fokus vil blive lagt på sagaernes oprindelse og historie, oldtiden som samfund, samt sprog, miljøbeskrivelse og personkarakteristik i sagaerne. Derudover vil arbejdet med sagaen ligge op til et lille forløb om sproghistorie og dialektik. Eleverne skal stifte bekendtskab med tematikker i sagaerne: ære, slægt, hævn, kult og rite, og der vil blive trukket paralleller op til nutidige eksempler på disse begreber og i hvilken sammenhæng disse stadig har relevans. Primær litteratur: - Ravnkel Frøjgodes saga - anonym forfatter Sekundært materiale: - Johannes Fibiger: Litteraturens Veje Oldtiden i Norden, Gads Forlag (2000) - Sproglig variation - Historisk variation - sproghistorie (kapitel 6) - Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden genrenoter sagaer, Gyldendal (2012) Film: - Quentin Tarantino: Kill Bill vol. 1 (2003) Anvendte hjemmesider: ( Jo, hvide mænd begår også æresdrab ) Øvrigt: Øvelse: Runesten og skrifttegn 4-11 (13 lektioner) Overordnet mål med undervisningen Gennem læsning af forskellige tekster med forskellige perspektiver på perioden samt tematikker i Ravnkels Saga skal eleverne opnå forståelse for genren, den norrøne digtnings vigtighed for den europæiske litteraturarv samt sprogudvikling i Norden både nu og historisk set. Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster Faglige mål - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, Side 6 af 16

7 der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. Konkrete mål - Kendskab til sprogets udvikling historisk set samt til perioden og dens præmisser. Derudover tematikker tilhørende datidens samfund, herunder kult og rite, slægt over individ samt æt, ære og hævn. - Forståelse for den norrøne digtnings betydning i en litteraturhistorisk sammenhæng. - Anvendelse af emnet til at forstå datiden, nutiden og sig selv, og til at forholde sig til nutidige eksempler på ære og hævn. Individuelt og gruppearbejde med vidensdeling Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Skriftligt arbejde Titel 6 Middelalder & folkeviser Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden og genren. Eleverne skal arbejde med middelalderlitteratur - folkeviser. Eleverne skal lærer at forstå forskellen på den umiddelbare tolkning af folkevisen, den middelalderlige morale, og den psykologiske freudianske tolkning. Primær litteratur: - German Gladensvend (fælles analyse) - Agnete og havmanden (skriftlig aflevering) Tekster til gruppeoplæg: - Harpens kraft - Elverhøj - Elverskud - Valravnen - Stolt Elins Hævn - Ebbe Skammelsen Sekundær litteratur: - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden en litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. (s ) - Larsen, Ole Schultz (2015); Psykoanalytisk metode fra Håndbog i dansk, Side 7 af 16

8 Systime (15 lektioner) Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal lære at gå analytisk og psykoanalytisk til værks. Målet er at kunne afkode folkevisernes handling og formål, på trods af de indviklede og gammeldags sprog. Forløbet afsluttes med et projektarbejde, hvor eleverne arbejder med forskellige folkeviser med henblik på fremlæggelse. Eleverne skal dels give en analyse og fortolkning af teksten, dels formidle folkevisen kreativt. Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Kanonlitteratur: Folkeviser Faglige mål - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. Konkrete mål - Kendskab til den litterære periode og værkets præmis. - Forståelse for psykoanalytisk læsning. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til folkeviser og den bedst tænkelige udlægning af teksten. Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Side 8 af 16

9 Titel 7 Digital dannelse Primær litteratur: - Linda Mostrup Pedersen, Anette Lind: Digital dannelse - nye teknologier medier, Systime Emma Holten: SAMTYKKE, Friktion.dk, 1. september 2014: Medietekst: - Ti Stille Kvinde, afsnit 1:3, DR Dokumentar, Uge (8 lektioner) Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal i dette forløb dannes i de sociale medier og de kommunikative problematikker medierne kan afstedkomme. Målet er at eleverne kan begå sig på medierne med redskaber til at afkode de mekanismer, der gør sig gældende i kommunikation på sociale medier, og at de er sig disse mekanismer bevidst. Forløbet er funderet i debat og diskussion, som så vidt muligt skal være styret af eleverne selv og deres erfaringer på nettet. Forløbet afsluttes med en fælles udarbejdelse af et klassens digitale kodeks - retningslinjer for god takt og tone på nettet. Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Tekster og teksttyper der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Tale- og skriftkultur overfor digitale kulturformer - Mediernes udvikling form og indhold - Teknologiske betingelser betydning for kommunikationens indhold og form. - Faglige og teknologiske sprogformer Faglige mål - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem relation til deres produktions og receptionsvilkår. - Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger. Konkrete mål - Kendskab til forskellige sociale medier herunder Facebook, Instagram, Twitter, YouTube og Snapchat Side 9 af 16

10 - Forståelse for de problematikker der knytter sig til online kommunikation, herunder hævnporno, trusler, forråelse af tonen i politisk debat og misbrug af persondata. - Anvendelse af denne viden til kritisk at vurdere egen og andres kommunikation på sociale platforme. Debat og diskussion i grupper og plenum. Titel 5 Darwinisme til debat Formålet med forløbet er, at eleverne skal lære at bruge Toulmins to argumentationsmodeller (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning) og appelformerne (etos, logos og patos). Derudover skal de lære grundlæggende semantik og kende til begreberne denotation, konnotation, plusord, minusord og sagord. Mundtlighed, taletyper og retorik indgår derudover også i forløbet og som forløber til det efterfølgende forløb og sprog, retorik og samtale. Primær litteratur: - Darwin, Charles (1869); On the Origin of Species by means of Natural Selection, 5. udgave. - Jacobsen, J.P. (1872); Charles Darwin. Om arternes oprindelse ved kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede formers sejr I kampen for tilværelsen, oversat fra 5. udgaven. - Madsen, Jørn (2009); Charles Darwin. Arternes oprindelse ved naturlig selektion eller bevarelse af de bedste tilpassede racer i kampen for tilværelsen. Sekundær litteratur: - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk - litteratur, sprog og medier, Systime (afsnittene Retorik, Argumentation og Diskursanalyse ) Øvrigt materiale: - (findes også på svensk). (Side 720 og frem i Harun Yahyas Atlas of Creation, hvor Darwin og darwinisme kobles med fascisme, kommunisme, terrorisme og nazisme) (Traileren til dokumentarfilmen eller hele dokumentarfilmen: Expelled: No intelligence allowed.) (graf der viser, hvordan forskellige lande tror på darwinisme eller ej) Uge (25 lektioner) Side 10 af 16

11 Overordnet mål med undervisningen: Efter den generelle introduktion til forløbet introduceres eleverne for forskellige udgaver af arternes oprindelse, således de bliver opmærksomme på oversætterens frihed. Herefter gennemgås Toulmins to argumentationsmodeller indgående og appelformerne, hvilket eleverne skal foretage en argumentationsanalyse at det talte såvel som skrevne sprog. Eleverne skal bl.a. stifte bekendtskab med populærvidenskabelige artikler, der er pro-darwin, og antidarwinistisk materiale fra bl.a. kreationistiske hjemmesider. Sidstnævnte materiale skal eleverne derudover foretage en diskursanalyse af. Til slut i Darwin til debat skal eleverne lave et enig-/uenig-kontinum, hvor de i grupper skal argumentere for og imod darwinisme. Derudover skal de udfærdige en tale, hvor der argumenteres for eugeniske tiltag, og hvor der tages udgangspunkt Toulmins argumentationsmodel. Kernestof: - Dansk sprog i forhold til andre sprog, herunder engelsk i det danske sprogsamfund, og det nordiske fællesskab. - Det danske sprog og sproglig variation. - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Teknologiske betingelser for kommunikationens indhold og form. - Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse. Faglige mål: - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. - Anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger. Konkrete mål: - Kendskab til Toulmins argumentationsmodel og appelformerne og hvordan disse kan anvendes i forbindelse med det skrevne og det talte sprog. - Forståelse for sprogets magt og hvordan sproget kan styrkes og svækkes alt afhængig af argumentet og appelformen. Derudover skal forløbet bidrage med en forståelse af forskellen på propangamateriale og populærvidenskabelig litteratur. Side 11 af 16

12 - Anvendelse af begreberne påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse og hvordan disse anvendes i en argumentationsanalyse. Derudover anvendelse af appelformerne på forskelligt tekstmateriale. Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Titel 9 Oplysningstiden Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden. Med udgangspunkt i forløb 3 (Oldtiden og Den norrøne digtning) bygges der videre på sprogets udvikling i et historisk perspektiv; herunder Oplysningstiden, læsning af Ludvig Holbergs værk Erasmus Montanus samt filmatiseringen af samme. Eleverne arbejder videre med argumenters opbygning. Primær litteratur: - Holberg, Ludvig (1723): Erasmus Montanus 4. akt (Nydansk version) Sekundær litteratur: - Henrik Poulsen: Litteraturhistorien kort fortalt - Oplysningstid, Lindhart og Ringhof (2016) - Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden, Gyldendal (2013) s Teaterplakater fra Teater Lille Grønnegade - Det gotiske alfabet Film: - Rostrup, Kaspar (1973); Erasmus Montanus (15 lektioner) Side 12 af 16

13 Overordnet mål med undervisningen: Forløbet ligger progressionsmæssigt i forlængelse af et tidligere forløb og understøtter også gennemgået teori i SO-regi. Formålet er, at eleverne qua et litterært værk (Erasmus Montanus) opdager sprogets mekanismer, herunder argumentationsteori og retorik i bredeste forstand, men også gennemskuer, hvorledes periodens dannelsesperspektiv kommer til udtryk i samme. Kernestof: - Det danske sprog og sproglig variation. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker. - Kanonforfattere: Ludvig Holberg Faglige mål: - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. Konkrete mål: - Kendskab til hvordan sproget fungerer, herunder Ciceros pentagram (afsender, modtager, emne, situation og sprog) - Forståelse for sprogets historiske udvikling og periodens præmisser samt analytiske greb til at gennemskue fremkomsten af herskende samfundsmæssige problematikker og temaer i litteraturen. - Anvendelse af argumentationsanalyse og Toulmins model. Gruppe- og projektarbejde Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Side 13 af 16

14 Titel 11 Romantikken Forløb om romantikken og romantisme, hvor eleverne vil blive præsenteret for både lyrik, kunsteventyr og noveller. Primær litteratur: Lyrik: - von Staffeldt, Schack (1804): Indvielsen - Oehlenschläger, Adam (1802); Guldhornene (uddrag) - Oehlenschläger, Adam (1823); Det er et yndigt land - Grundtvig, N.F.S. (1820); Langt højere bjerge (Danmarks Trøst) - Andersen, H.C. (1850); I Danmark er jeg født Prosa: - Blicher (1828): Sildig Opvaagnen Billeder: - Juel, Jens: Rybergse familiebillede (1797) - Friedrich, Casper David: Vandreren over Tågehavet (1818) Sekundær litteratur: - Kjær-Hansen, Barbara mfl. ( ); Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime. - Fibiger, Johannes mfl. (1994); Litteraturens Veje, Gads Forlag - Kjær-Hansen, Barbara mfl. ( ); Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime. - Isam B (2007); I Danmark er jeg født - Dansk folkepartis valgvideo fra Store tanker - Trange tider (DR2) er Uge 2-10 (17 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Forløbet har til formål at give eleverne en generel indføring til periodens tanker og tendenser, og livet på denne tid udtrykt i litteratur såvel som i kunsten. Eleverne skal reflektere over deres egen samtid ud fra romantikkens idealer. Blandt andet ved at skrive deres egne nationalsange med udgangspunkt i samtidens nationalfølelse. Kernestof: - Det danske sprog og sproglig variation. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Visuel information, herunder faste og levende billeder - Kanonforfattere: H.C. Andersen, Adam Oehlenschlæger og N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher. Side 14 af 16

15 Faglige mål: - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. Konkrete mål: - Kendskab til perioden og dennes strømninger afspejlet i litteraturen såvel som i kunsten herunder et kendskab til henholdsvis national- og universalromantik, biedermeierkulturen og romantisme/poetisk realisme. - Forståelse for dualismebegrebet og platonisme. - Anvendelse af periodens tendenser til forståelsen af brud og kontinuitet i forbindelse med den foregående og den efterfølgende periode. - Forståelse for romantikken som spejling af historiske begivenheder, herunder enevælde, krigsnederlag og økonomisk tilbagegang. Gruppefremlæggelser Titel 10 Nordkraft - socialrealisme Forløbets omdrejningspunkt bliver henholdsvis litterært i form af værklæsningen af Nordkraft og filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringen. Fokus er at klarlægge de forskelle på de to værker i form og indhold, som har betydning for den måde, fortællingen udformes, opleves og forstås på. Primær litteratur: - Ejersbo, Jakob (2002); Nordkraft, Gyldendal Sekundær litteratur: - Søgaard, Søren (2005); Nordkraft - fra bog til film, Gyldendal Film: - Madsen, Ole Christian (2005); Nordkraft, Nimbus Film Uge (17 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Formålet med forløbet er at udvide elevernes analytiske blik for temaer, fortælleteknik og virkemidler. Derudover skal eleverne opnå en forståelse for henholdsvis romaners og films forskellige fortællemuligheder. Elevernes forståelse af romansprog kontra filmsprog vil blive opbygget løbende i forløbet og udmunde i en skriftlig aflevering, hvor eleverne skal kunne redegøre for forskelle på romaner og film og derudover diskutere styrker og svagheder ved de to værktyper. Derudover skal forløbet styrke elevernes læseevner og -hastighed. Forløbet vil ydermere give Side 15 af 16

16 eleverne en viden om socialrealismens historie fra 1930 erne og frem til i dag. Kernestof: - Det danske sprog og sproglig variation. - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer. - Visuel information, herunder faste og levende billeder. - Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse. Faglige mål: - Læse hurtigt og sikker, og vælge læsestrategier i forhold til læseformål og teksttyper. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. - Analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. Konkrete mål: - Kendskab til socialrealismens udvikling og dens indflydelse og påvirkning på litteraturen i Danmark. - Forståelse for romaners og films forskellige fortællemuligheder og hvad der gør ved modtageren. - Anvendelse af analytiske redskaber til at åbne romaner såvel som film for at få en forståelse for temaer, fortæller og fortælleteknik. Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Side 16 af 16