Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
|
|
- Ingrid Lindholm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7 Litteraturliste...8 Bilag...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 1...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2...Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
2 Indledning Relationer mellem mennesker har der været, siden de to første satte deres ben på jorden. Derfor er relationer ikke noget nyt fænomen, men nærmere et begreb der har udviklet sig gennem tiden. Specielt siden sidst i 70érne 1, er der sket en udvikling i samfundet, hvor samfundet bevæger sig hurtigere og hurtigere, i takt med at man ikke ved hvad morgendagen bringer. Denne udvikling i samfundet har betydet, at børn tilbringer mere af deres tid i institutioner end før i tiden, man regner med, at børn bruger i gennemsnit timer i dag, mod blot timer for en generation siden 2. Dermed er pædagogerne pålagt større ansvar for børnenes læring og dannelse. Specielt efter regeringen i 2004 lavede lovforslag om, at alle dagtilbud skulle have læreplaner 3, dette har da også påvirket at der i pædagogiske kredse, bliver fokuseret mere på relationer og deres betydning for barnet 4. Det er på baggrund af dette, vi har valgt at fokusere på begrebet relationer, eller nærmere de anerkendende relationer mellem voksen/barn. Vi har som baggrund for vores empiri i denne synopse, valgt at besøge børnehaven Krummerne 5, for at lave et interview med Michael som er pædagog, for derigennem at kunne belyse hvilke anerkendende relationer, de mener at skabe i det daglige med børnene. Som teoretikere har vi valgt at bruge Berit Bae 6, Tom Ritchie 7, Jesper Juul og Helle Jensen 8 da vi mener, at de indkredser og definere anerkendende relationer på en brugbar måde, som sætter pædagogikken og pædagogen i centrum. Vi har desuden brugt Thomas Harboe 9 i vores metodeafsnit 1 Grethe & Sofie Kragh Müller side 19 2 Wholgemuth side Peter Krag Nielsen souschef på Bruhnsgård i Sakskøbing kommune. 5 Integreret institution i Sakskøbing, med børn i alderen 3-9½ år fordelt i to huse, med henholdsvis børnehave og fritidshjem. 6 Bae. Norsk børneforsker og cand. Polit. 7 Ritchie. Pædagog cand.mag. pædagogisk konsulent. 8 Juul familie terapeut og forfatter, Jensen cand. Psyk. og familie terapeut. 9 Harboe pædagogisk konsulent.
3 Problemformulering Hvad skal der til for at skabe anerkendende relationer, og hvordan kan de skabes i praksis? Begrebsafklaring Anerkendende relation: Jeg ser dig som et individ med retten til integritet og en separat identitet. Jeg giver dig retten til at have dine erfaringer og oplevelser. Jeg behøver ikke godtage dem som rigtige, men jeg er villig til at lade dig have dit syn 10. Helle Jensen skriver i en mail 11 til os om anerkendende relationer: Begge parter anerkender hinandens måder at tænke, føle og mene på om relationen også i asymmetriske relationer. Afgrænsning I denne synopse har vi valgt kun at beskæftige os med anerkendende relationer, mellem voksen/barn i 3 til 6 års alderen på normal området. Vi er klar over, at der findes andre relationer, med et sted må vi jo begrænse os. Vi har ligeledes valgt kun at tage udpluk fra interviewet med i vores empiriafsnit, men resten ligger som bilag. Metode For at få belyst vores problemstilling, valgte vi at bruge en kvalitativ undersøgelsesmetode, vi ville igennem et interview med Michael Rasmussen, der er ansat i børnehaven Krummerne i Sakskøbing, forsøge at få et indblik i hvordan de mener, de bruger anerkendende relationer i det daglige arbejde. Ifølge Harboe 12, defineres forskellen mellem en kvalitativ- og en kvantitativ metode primært ved karakteren af de data, som metoden producere. Der er her tale om en ansigt til ansigt situation, med alle de muligheder og begrænsninger det giver. Der er standardiseret og ikke-standardiseret interview, struktureret og ustruktureret interview. Vores interview var et ikke-standardiseret, fordi spørgsmålene ikke blev stillet i en bestemt rækkefølge. Det var ustruktureret, da vi stillede åbne spørgsmål, og vi derved overlod til respondenten, at han kunne formulere sine personlige svar. Derved må vores interview betegnes som et personligt kvalitativt interview, mellem udspørgeren og en respondent. En fordelen ved et Se bilag 1 12 Harboe
4 personligt kvalitativt interview er, at udspørgeren kan spørge indtil bestemte spørgsmål og få dem uddybet. En ulempe er, at vi kun har et interview, og dermed har vi ikke nogen mulighed for at sammenligne svarene med andre respondenter. Da vi kun har interviewet en person, kan man ifølge Harboe ikke kvalificere det som en videnskabelig undersøgelsesmetode, men det kunne dog havde været starten på en videnskabelig undersøgelse, hvis vi havde interviewet flere personer. Man kunne med fordel også have lavet en kvantitativ undersøgelse til at understøtte forskningen, men tidsmæssigt har dette ikke været muligt, og derfor har vi måtte begrænse os til et interview. Teori For at en relation er anerkendende, mener Bae 13 og Ritchie 14, at man skal anerkender det enkelte barns valg, og ikke den voksnes magt til at opnå egne mål. Med det menes at den voksne har definitionsmagten i forhold til relation til barnet. Denne magt kan bruges til at udvikle eller hæmme barnets selvstændighed, selvtillid, respekt for sig selv og for andre. En anerkendelse fra primære personer (eks. Pædagoger og forældre) i barnets liv er grundlæggende for barnets selvværds udvikling. Endvidere mener Bae og Ritchie, at man skal være lydhør og opmærksom på det der formidles gennem det nonverbale, da det nonverbale udtrykker personens forhold til det talte. Bae og Ritchie mener, at gennem bekræftende kommunikation oplever barnet, en ret til at have sine egne oplevelser og uafhængighed fra den voksnes syn. Dog bør man også være opmærksom på, at det at være bekræftende, ikke er det sammen som positiv feedback eller ros, da der i begreberne feedback og ros ligger en vurdering bag. En vurdering af barnet vil ske ud fra, hvad den voksne selv kan lide eller synes er vigtigt. I stedet for at vurdere mener Bae, at man kan gentage eller efterligne barnets udsagn, mens man udtrykker accept og forståelse nonverbalt. Med bekræftelse mener Bae, at det kan forstås som at give kraft til den andens oplevelse. Bae skriver, at være anerkendende ikke er en tilstand, men en proces man er i, anerkendelse ses altså ikke som en statisk tilstand, da parterne kan opleve fjernhed, ikke ligeværdighed eller blive vurderende i sin kommunikation. 13 Bae 1996 og Ritchie
5 Juul og Jensen 15 mener, at relationskompetencen er forbeholdt den professionelle (pædagogen). Professionel relationskompetence definere de som: den egenskab pædagogen ser det enkelte individ på, på individets egne vilkår, for derigennem at tilpasse sin egen handling, uden at fralægge sig ansvaret som leder og være oprigtig i kontakten. Det er desuden vigtigt, at pædagogen har kvalifikationen og lysten til, at tage den fulde forpligtelse for relationens kvalitet, da en relation mellem voksen/barn altid er asymmetrisk. Empiri Midt i Sakskøbing ligger Krummerne, som efter deres eget udsagn evaluere og reflektere over dagligdagen og dens pædagogik. Vi har valgt at tage et par udpluk med fra interviewet for senere at kunne analysere dem. Resten af interviewet ligger som bilag 2. Michael: men jeg kan tage en situation når vi er i svømmehallen. Jamen så er vi ikke andet end en flok store børn når vi er derude sammen med vores børn og leger med dem og kaster rundt med dem så kan der stå to andre damer fra en anden institution der ikke har vådt hår og bare har stået i hver sit hjørne og holdt opsyn. de er slet ikke i vandet med deres børn de er fysisk til stede og altså. Slet ikke de sætter sig slet ikke ned på børnenes præmisser, børnenes stadier og det synes vi er alt og det sammen vi er også i hoppe rummet øhhh vi leger med børnene slås med børnene og kan side og være et stort fjolle barn foran computeren og spille sammen med dem og sådanne noget.. ik nogen mere end andre. Michael:. Anerkendende relationer nogen kommer og siger anerkendende relationer. Så lyder der umiddelbart som noget meget fint fornemt.. og at det er noget nogen har sagt at vi skal gøre så vi skal danne relationer til noget lige som læreplaner og tidlig sprog stimulering som nogen har påduttet os Leon: Men bruger du de der anerkendende relationer som en teknik eller metode for at opnå nogen ting altså med barnet. Altså nu du siger at du sætter dig f.eks. ind ved computeren og fjoller eller gør det der i svømmehallen eller har du.. bruger du det til en ting for at opnå noget Michael: sådanne er det bare altså sådanne er jeg ikke. Det er ikke på noget overvejelse at jeg gør det.. sådan er.. altså jeg synes egentlig det er leg og hygge og sjov. 15 Juul og Jensen 2004 side , og
6 Leon: ja Michael: og det er ikke for at opnå noget det er ikke for at.. eller ja det er for at børnene har det sjovest mulig dernede ik.. det er derfor jeg gør det, det er ikke noget for min skyld eller for at sige nu gør jeg sådanne for at der er nogle andre eller bedre relationer til børnene Diskussion og analyse Hvis en relation skal være anerkendende, mener Bae og Ritchie det er vigtigt, at man er bevidst om ens eget menneskesyn og man har en fundamental holdning som indebærer, at begge parter ser hinanden med separate kompetencer og egene oplevelser. Det er også vigtig at have i baghovedet, at en relation mellem voksen/barn altid vil være asymmetrisk, da den voksne har erfaringen, overblikket, og ansvaret. Med definitionsmagten er det pædagogens fulde opgave, at gøre relationen anerkendende og samtidig huske at anerkendende ikke er en statisk tilstand. Det er også vigtigt, at den voksne bekræfter barnet verbalt og nonverbalt ud fra det enkelte barns præmisser, og ikke bare kommer med gode råd, der fremmer den voksnes egne interesser. Den evne man skal besidde for at skabe anerkendende relationer, kalder Juul og Jensen for professionel relationskompetence, som kun er forbeholdt den professionelle, men så kan vi sætte spørgsmålstegn ved, om denne kompetence ikke kan skabes af andre f.eks. en pædagogmedhjælper? For hvornår er man professionel? Ser vi på interviewet fra Krummerne, kan det se ud som om, at Michael ikke helt er klar over hvad anerkendende relationer er, og forbinder det meget med sociale relationer eller bare det at gøre noget sammen med børnene. Michael mener at begrebet lyder, som noget der er påduttet dem i stil med læreplaner. Ser vi på eksemplet med svømmehallen, siger Michael at de sætter sig ned på børnenes niveau og er fysisk tilsted på børnenes præmisser, i modsætning til en anden institution hvor pædagogerne går rundt oppe på kanten. Det at de i Krummerne går ind og er med i legen på børnenes præmisser, kan være med til at de bekræfter børnene, uden at det er ros eller positiv feedback, hvilket vores teoretikere mener, er en vigtig faktor, hvis der skal skabes anerkendende relationer, man kan jo så spørge, om dem på kanten ikke også har mulighed for at skabe anerkendende relationer? Michael mener, at han skaber anerkendende relationer ved at hygge og lege med børnene, hvor han selv er et stort fjolle barn. Et spørgsmål kan være, om han nødvendigvis skaber anerkendende relationer med børnene i praksis, gennem leg, hygge og fjollerier?
7 Konklusion og handleforslag Vi må som svar på vores spørgsmål, om hvad der skal til for at skabe anerkendende relationer, og hvordan de skabes i praksis, konkludere at det først og fremmest handler om den grundholdning, den voksne har og viljen til at ville skabe relationer. Samtidig skal man være bevidst om at man som voksen har ansvaret for, at relationen bliver anerkendende. Vi mener endvidere, at for at skabe anerkendende relationer, skal man være opmærksom på den måde man kommunikere på, både verbalt og nonverbalt. Man skal kunne sætte sig ind i børnenes forudsætninger og præmisser, uden at begynde at vurdere og konkludere over for barnet, men derimod bekræfte barnet. I praksis kan relationer skabes alle steder, på alle tider og det kan være at den anerkendende relation kun vare 3 sekunder, men det kan være svart, at fange hvornår det sker eller ikke sker, men vi kan blive mere bevidste om det, hvis man eksempelvis filmer dagligdags situationer og derefter analysere på dem. Vi er sikre på, at de skaber anerkendende relationer i Krummerne og det ikke bare noget der er påduttet, men at de ikke er bevidste om hvordan og hvornår, en af grundende kunne være, at de ikke kender begrebet anerkendende relationers betydning. Derfor kan det være svært konkret, at svare på hvordan de skabes i praksis, udover at vi ved hvilke kriterierne, der skal til for derigennem at agere ud fra dem. Derfor har vi besluttet at besøge Krummerne igen, men denne gang for at optage en video, for at analysere den. Dele af dette materiale vil komme med til fremlæggelsen.
8 Litteraturliste Bae, Berit: Bae, Berit: Harboe, Thomas: Juul, Jesper og Jensen, Helle: Ritchie, Tom: På vej i en anerkendende retning Artikel fra social kritik nr sider 12 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Artikel fra social kritik nr sider 15 Indføring i samfundsvidenskabelig metoder Samfundslitteratur udgave Side sider 6 Pædagogisk relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed Apostrof 2. udgave 2004 sider 285 Relationer i teori og praksis perspektiv på pædagogisk tænkning Gyldendals akademiske bogklubber bogklubudgave, 1 oplag sider Sider i alt 546
Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af
Læs mereJeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027
1. Indledning...2 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. R. SFO...3 5. Iagttagelse; 2 drenges konflikt...3 6. Anerkendelse...4 6.1. Definationsmagt...5 7. Overgang til KOL...5 8. Arbejdsmiljø...6
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereHvad er pædagogens rolle i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet?
Indledning I mit fremtidige virke som pædagog, vil jeg sandsynligvis støde på børn og unge som er overvægtige. Jeg mener det er vigtigt at få en forståelse for hvilken betydning det har for den enkelte.
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSide 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereAnnette Salling Gudnitz Kattrup MVO5H Praktikopgave. Indhold. Hvad er en relation Pædagogens som relationsarbejder. Kopi af dele af serviceloven
Indhold Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 side 5 Side 5 Indledning Praktik stedet Hvad er en relation Pædagogens som relationsarbejder Pædagogens som relationsarbejder Afslutning Bilag 1 Kopi af dele af serviceloven
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereKvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller
Kvalitet i daginstitutioner Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller Projekt kvalitet i daginstitutioner Formål: At belyse udvikling af pædagogisk kvalitet i daginstitutioner, set i forhold
Læs mereUnni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen
Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereIMPLEMENTERING AF ANERKENDENDE VÆRDIER I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE!
IMPLEMENTERING AF ANERKENDENDE VÆRDIER I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE! Praktikopgave 2.løn / 48-timers opgave SO2B Københavns Socialpædagogiske Seminarium 15.07.2005. 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereForældresamarbejde. Michael Abildtrup B03. Studienr: Intern opgave i KOL Juni Side 1 af 9
Forældresamarbejde Studienr: 23450 Intern opgave i KOL Juni 2006-06-21 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Gummerup...3 Hvorfor er forældrekontakten vigtig?...4 Den assertive kommunikation...5
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereLæreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.
Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereMyter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud
Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereHelle N Madsen, Rikke Kuur Jensen og Karin Frederiksen
Indledning. Børn lærer igennem hele livet, og i børnehaven skal vi som pædagoger arbejde på at give børnene mulighed for oplevelser og aktiviteter der udvikler børnene. I henhold til serviceloven skal
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereLæreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:
Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereFire sider af samme sag.
Fire sider af samme sag. Jeg har valgt at kalde overskriften lidt atypisk fire sider af samme sag. da jeg mener at de to vedlagte tekster godt nok viser at der er to sider af læreplaner, men i bund og
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereSociale kompetencer. University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse. Udarbejdet af: 2685
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Sociale kompetencer Udarbejdet af: 2685 Fag: Specialisering Dato: 26/08 2011 Vejleder: Henny Sommer Sørensen (HSSO) Antal tegn i opgaven: 21.889
Læs mereProblemformulering. Målgruppeovervejelser
Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mereDialogisk læsning med fokus på barneperspektivet
Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet Efteråret 2018, Børnehus Indledning Vi vil med denne dokumentation beskrive, hvordan vi arbejder med børneperspektivet gennem dialogisk læsning med styrkelse
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereRefleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet
Udviklet og afprøvet i Herning Kommune Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Refleksionskortene kan hjælpe det pædagogiske personale til at sætte fokus på, hvad der kendetegner det pædagogiske
Læs mereRessourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen
Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang
Læs mereHANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK
Frithuset Tersløsevej 39 2700 Brønshøj tlf. 38 28 24 11 mail@frithuset.kk.dk VELKOMMEN HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK Vi er glade for at kunne byde dig velkommen til en god og udviklende
Læs merePrøvefag: Psykologi _
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns
Læs mereSOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereMarte Meo. Gl. Åby Dagtilbud
i Om -metoden -metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og kom til Danmark i 1994. Metoden bruges blandt andet i familier, daginstitutioner og dagpleje. Den er anvendelig i alle situationer, hvor
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereDialogmøde. Om resultatet af. Forældretilfredshedsundersøgelsen
Dialogmøde Om resultatet af Forældretilfredshedsundersøgelsen 2017 Aftenens program o o o o o Gennemgang af highlights af resultatet v/ Lene Hvordan arbejder personalet videre med resultaterne Dialog om
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereLandskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel
Landskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel hvordan udvikler vi frugtbare læringsmiljøer i dagplejen? Adjunkt og ph.d. Lone Svinth, DPU Temaer Kvalitet på 0-2årsområdet hvad siger
Læs mereDistrikt Skovvejen. Fælles om en god skolestart BFO. Dagtilbud. Skole
Distrikt Skovvejen Dagtilbud BFO Skole Fælles om en god skolestart Samarbejdsaftale 2017 Fælles om en god skolestart Distrikt Skovvejen 2017 INDLEDNING Denne samarbejdsaftale er udarbejdet af og henvender
Læs mereMARTE MEO I dagtilbuddet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) MARTE MEO I dagtilbuddet Kære forældre Nærvær i øjenhøjde Med denne folder får I de grundlæggende informationer om, hvad et MARTE MEO forløb vil betyde for jeres
Læs mereProfessionel relationskompetence. og børns livsduelighed
Professionel relationskompetence Reciprok altruisme og børns livsduelighed Psykolog og forfatter Anne Linder The Obvious but Invisible Bente Jensen, 2010 Dansk forskning Det handler om at skabe læringsmiljøer,
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereKontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)
Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereN O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion
N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring
Læs merePrøvenummer 3 Kommunikation marts 2007
Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereAnerkendelse. Udvikling. Fællesskab.
Tema: Værdigrundlag I børnehaven Solstrålen har vi valgt at bygge vores pædagogik og kultur på disse tre værdier: Anerkendelse. Udvikling. Fællesskab. 1 Børnene møder anerkendelse i Børnehaven Solstrålen.
Læs mereHvad er et etisk dilemma? Hvad er dannelsessyn? Hvordan navigerer jeg i konflikter med de unge?
Indledning: Der er nu gået mange timer, siden jeg startede i min praktik, hvor mange tanker, observationer, og nye erfaringer er skrevet ned i min logbog. På baggrund af de noter jeg har gjort mig i praktikken,
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereInkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn
Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereJuvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber
Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereDAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Svalereden Kulturelle udtryksformer: Punkt 7 De pædagogiske læringsmål Sammenhæng: Vi har 32 børn i alderen 3-5 år. De er delt på 2 stuer, vi vil
Læs mere