Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Transkript

1 Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen

2 ET væsentligt spørgsmål.. Er der positiv udvikling på vej?

3 Social ulighed mere fokus i 2017 rapport Belyses v.h.a: Uddannelse Erhvervstilknytning Kommuner/Lokalområder

4 Social ulighed mere fokus i 2017 rapport Det vi plejer: Det primære mål for social ulighed: Uddannelse Erhvervstilknytning Kommuner/Lokalområder Det nye: Uddannelsesgruppering (lille ændring) Selvstændige kapitler om social ulighed i rapporterne Test for udvikling over længst mulige årrække

5 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

6 Oversigt social ulighed - Sundhedsadfærd og risikofaktorer \ Fokus på: Uddannelsesgrupper - Samlet for begge køn -Fordelt på køn -Udvikling over tid fordelt på køn Kommunevariation

7

8 Højt stressniveau Uddannelse, 2017 Alle i RH: 26 % X 2

9 Højt stressniveau Kommunevariation gælder bl.a. også for Dagligrygning Daglig passiv rygning Dagligdampning Usundt kostmønster Lav fysisk aktivitet i fritiden Meget generet af søvnbesvær/søvnproblemer Svær overvægt Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred Dårligt fysisk helbred Dårligt mentalt helbred Svage sociale relationer

10 Højt stressniveau fordelt på køn over tid Social ulighed i 2017 Ingen ændring over tid = =

11 Svage sociale relationer Uddannelse, 2017 Alle i RH: 21 % X 2

12 Svage sociale relationer Kommunevariation

13 Svage sociale relationer fordelt på køn over tid Social ulighed i 2017 Ingen ændring over tid

14

15 Dagligrygning

16 Dagligrygning Kommunetabel

17 Dagligrygning fordelt på køn over tid Social ulighed i 2017 Ingen ændring over tid

18 Tegn på alkoholafhængighed Omvendt social ulighed i 2017, størst for kvinder Ingen ændring over tid

19

20 Lav fysisk aktivitet i fritiden % 40 Serie2 Serie3 Serie Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort/mellemlang videregående Lang videregående

21 Oversigt social ulighed - Sundhedsadfærd og risikofaktorer \ > < >

22 Ønske om ændring af sundhedsadfærd Ønske om hjælp Råd fra egen læge Sociale forskelle - overblik

23 Borgere som.. Ønsker ændring af sundhedsadfærd Ønsker hjælp til adfærdsændring Rådet til ændring af sundhedsadfærd af egen læge er rygere Nej Nej Ja, (x2) (mest alderseffekt) har usundt kostmønster Nej Nej Ja, (x2) er overvægtige Lidt omvendt Nej Ja, (x2) (mest alderseffekt)

24 Borgere som.. Ønsker ændring af sundhedsadfærd Ønsker hjælp til adfærdsændring Rådet til ændring af sundhedsadfærd af egen læge.har risikabel alkoholadfærd Ja, omvendt Ja, (x2-3) Ja, (x2-3) ikke opfylder FA anb. (WHO) fysisk akt. Ja, omvendt Ja, tendens Ja (gymnasial højest) har højt stressniveau - - Nej

25 Kroniske sygdomme

26 Oversigt social ulighed kronisk sygdom \

27 Svær psykisk lidelse Kommunevariation gælder bl.a. også for Diabetes Hjertesygdom Apopleksi KOL Inflammatorisk ledsygdom Svær psykisk lidelse Slidgigt Hyppighovedpine 3+ kroniske sygdomme

28 Svær psykisk lidelse Social ulighed i 2016 Ingen ændring over tid

29 KOL Social ulighed i 2016, størst for kvinder Stigning over tid

30 Allergi Omvendt social ulighed i 2016, kun for mænd Ingen ændring over tid

31 Astma Social ulighed i 2016, kun for kvinder Falder over tid

32 Opsummering kronisk sygdom \

33 Kontakter til sundhedsvæsenet

34 Forskelle ml uddannelsesgrupper i kontakter til sundhedsvæsenet i 2015 Social ulighed i kontakter for de fleste kroniske sygdomme. Især andelen med kontakt til almen praksis planlagte somatiske ambulante besøg akutte somatiske indlæggelser psykiatriske ambulante besøg psykiatriske indlæggelser Omvendt social ulighed for de fleste sygdomsgrupper kontakter til speciallægepraksis Analyserne er stratificeret på køn og justeret for alder og etnisk baggrund Lang videregående uddannelse er reference Psykiatriske kontakter kun analyseret for langvarig depression, svær psykisk sygdom, 3 + sygdomme

35 Forskelle ml uddannelsesgrupper i kontakter til sundhedsvæsenet - udvikling Stigninger og fald fra 2007 til 2015 Almen praksis: fald (KOL, hjertesygdom, inflammatorisk ledsygdom, langvarig depression) Specialelæge praksis: fald (svær psykisk lidelse og hjertesygdom) Planlagte somatiske ambulante besøg: stigning (astma) Akutte somatiske indlæggelser: stigning (knogleskørhed, astma) Psykiatriske ambulante besøg: stigning (svær psykisk lidelse, langvarig depression, 3 + sygdomme) Psykiatriske indlæggelser For ingen af sygdomsgrupperne er den sociale ulighed i kontakter til sundhedsvæsenet udlignet

36 Opsummering social ulighed i kontakter Der er social ulighed i kontakt til sundhedsvæsenet for flere kontakttyper for de fleste sygdomme I enkelte tilfælde er der omvendt ulighed Der ses både stigninger og fald i den sociale ulighed for kontakter til sundhedsvæsenet udvikling ses for nogle kontakttyper og sygdomme

37 Opsamling

38 Opsamling social ulighed Social ulighed er fortsat et stort problem for de fleste typer sundhedsadfærd og risikofaktorer i de fleste sygdomsgrupper Det er bekymrende Sociale forskelle i kontakter til sundhedsvæsenet..kan være udtryk for en differentieret behandling (tættere opfølgning) en dårligere helbredstilstand blandt borgere med kortere uddannelse eller forskelle i tilgængelighed (tilgang til sundhedsvæsenet)

39 ET væsentligt spørgsmål..vedr. social ulighed Er der positiv udvikling på vej? DEN ER SVÆR AT SE

40 Perspektivering hvad nu? Hvor skal man prioritere at intensivere indsatsen? Blandt de med kronisk sygdom? Blandt de raske? Der hvor behovet er størst? Der hvor flest er motiverede? Der hvor omkostningerne ved den uhensigtsmæssige sundhedsadfærd er højest?

41 TAK