Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Dagtilbuddet Christiansbjerg

2 1 Indholdsfortegnelse 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Vores refleksioner om stærkere fællesskaber Børn og Unge politikkens fire strategier Vores samarbejde om tidlig indsats på Christiansbjerg Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Forældresamarbejde Indsatsområde kreativitet Indsatsområde omkring sprog Indsatsområde omkring sygefravær

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de århusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. 2

4 Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 2.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. Refleksion: 3

5 2.3 Vores refleksioner om stærkere fællesskaber Vi har i arbejdet med den mentale model; stærkere fællesskaber gjort meget ud af at inddrage alle personaler. Det er bl.a. sket ved at: Hovedparten af personalet deltog i James Nottinghams oplæg Fra vision til handling tilbage i august 2016 Der er blevet holdt oplæg om stærkere fællesskaber i de enkelte afdelinger Der er blevet arbejdet med stærkere fællesskaber i MED Stærke fællesskaber har været (og er stadig) på dagsordenen i ledelsesteamet Vi oplever, at Børn og Unges model om stærkere fællesskaber passer godt ind i den måde, hvorpå vi arbejder. Det er et redskab til at komme i dybden og til at sætte fokus på, hvorfor vi gør, fremfor hvad vi gør. Samtidig giver det anledning til at se på, hvordan vi organiserer os. Kan vi ved at skabe en anden struktur i hverdagen gøre tingene endnu bedre? Stærkere fællesskaber er vores forståelse af organisationen, situationen, opgaven og hvilke ressourcer vi har at gøre godt med. Et af de væsentlige kendetegn ved et godt samarbejde er, at organisationen har en klar fælles forståelse for opgaven, at opgaven koordineres, og at organisationen sørger for, at strømmen af information, når ud til de rigtige medlemmer. Stærkere fællesskaber er en metode til at opkvalificere vores faglighed og vores praksis arbejdet med stærkere fællesskaber er en proces. Ofte tænker vi, at vi har en plan og vi bevæger os fra A til B. Dette er ikke en realitet - der er mange forhindringer på vejen, der gør at bevægelsen frem mod målet bliver snørklet. Vi skal gøre op med hurtige planer og hurtige handlinger. Århus Kommune har visioner for børne- og ungepolitikken. Visioner, som vi skal stå på tæer og række ud efter, sådan at børn og unge udvikler sig til: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn, der bliver så dygtige de kan og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Børn og unge med globalt udsyn og lokal indsigt 4

6 Hos os har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og stærkere fællesskaber, givet anledning til at MED har udarbejdet en fælles vision for dagtilbuddet: Alle børn skal bruge deres potentiale og udnytte det, så de klarer sig bedst muligt ud fra de forudsætninger, som de har MED og ledelsesteam har i samarbejde oversat visionen, så det er muligt for medarbejderne at se, om de arbejder mod de ønskede delmål/mål, og om de har den rigtige effekt i forhold til at opfylde visionen. Dermed udgør visionen samtidig en motivationsfaktor for den enkelte medarbejder. Vi har oversat visionen, så den danner en overordnet ramme, der med sin fleksibilitet skaber en kontekst, hvor både ledere og medarbejdere kan udfolde sig, tage nye initiativer og bruge deres kreativitet. 2.4 Børn og Unge politikkens fire strategier Samskabelse Forældre som ressource Samarbejdet med forældrene er en forudsætning for at kunne forstå barnets eventuelle signaler på manglende trivsel, og forældrene skal ikke blot inddrages og høres, de skal være aktive samarbejdspartnere, som også kan bidrage til løsningen af eventuelle problemer. Forældrene er uundværlige samspilspartnere, både når barnets adfærd skal forstås i dets sociale sammenhæng i familie, skole, institution mm., og når der efterfølgende skal findes handlemuligheder. Formålet med forældreinddragelsen er at synliggøre at forældrene er ansvarlige og aktive samarbejdspartnere med de professionelle. Vores udgangspunkt er: At børnene har et godt bagland med trygge rammer. Et bagland, der vil dem og skaber de bedste forudsætninger. At alle forældre gør deres bedste - men nogle har brug for professionel vejledning til at gøre det bedre. At de fysiske rammer fungerer: god søvn, stabile rammer, sund kost. At vi skal tale med forældrene om, hvordan vi tænker det excellente for børnene. Hvorfor skal vi arbejde med en fælles indsats omkring barnet? 5

7 At vi skal guide forældrene med respekt for, at de ligesom os heller ikke kan nå et mål ved at gå fra A til B. Vi skal have respekt for at ting tager tid ét skridt ad gangen. Når progressionen er tilstede sker der noget, men takten skal holdes. Vi skal skabe tillid i forældresamarbejdet vi vil hinandens bedste. Børnene er grounded og tror på, at verden vil mig det godt. Vidensbaseret ledelse og praksis Der er kommet evidens for rigtig meget inden for det pædagogiske felt. Samtidig har vi en masse erfaring, der giver os viden. Dette kan også udgøre en form for data, når vi sætter det ind i en fagligt reflekteret ramme. Forskningen kan/skal være med til at ændre vores forståelse. Ved at sætte vores egne erfaringer ind i en faglig ramme er vi med til at give erfaringerne mere evidens ved at arbejde med forebyggelsestrekanten og stærkere fællesskaber skaber vi en professionel kapital. Vi skal bruge vendinger som min erfaring siger mig, at frem for at sige børn skal normalt kunne. Tidlig og forebyggende indsats Vi ved, at tidlig opsporing af de børn, der har brug for hjælp kan være afgørende i forhold til børnenes mulighed for at klare sig godt. Tidlig opsporing handler om, at voksne omkring et barn handler hurtigt og kvalificeret, når de opdager, at et barn er i en socialt udsat position. I den forbindelse er det vigtigt at se forældrene som en ressource. Forældresamarbejdet er afgørende og betydningsfuldt, hvis det skal lykkes at inkludere et barn og hjælpe det ud af vanskeligheder og mistrivsel. Vi skal handle rettidigt og så tidligt som muligt i både stort og småt. Vi skal skabe fælles retning. Vi skal handle fagprofessionelt både alene og i samarbejde med forældrene. Vi skal handle tværfagligt og ind i barnets netværk. Vores vision og vores why, kan være med til at skabe en god snak om, hvad der er bedst for barnet. Vi kan ikke skabe det excellente samarbejde omkring børneopdragelse ved at gå fra A til B - vi skal se og forstå problematikkerne ud fra mange perspektiver. 6

8 Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer Det er ikke kun de høje karakter og de rigtige svar, der baner vej for en fremtid. Vi skal give plads til/rumme alle børn - både dem, der tænker med hjernen, dem der tænker med hjertet og dem, der tænker med hænderne. 2.5 Vores samarbejde om tidlig indsats på Christiansbjerg I forhold vores lokale distrikt arbejder vi med overskriften robusthed/vedholdenhed, hvor vi arbejder sammen om at skabe en fælles platform ud fra Aarhus Kommunes Børne- og Ungepolitik. De næste to år vil sætte fokus på børns sproglige udvikling, arbejdet med at skabe gode overgange samt Nest. Når vi i distriktssamarbejdet arbejder med disse temaer, er det ud fra intentionen om at styrke tidlig/rettidig indsats. Overgangen har stor betydning for, om barnet får en god og tryg skolestart, hvilket kan have stor betydning for den videre skolegang. Det er vores opgave at sikre helhed og sammenhæng. På samme måde er overgangen fra SFO til Klub, og det tætte samarbejde mellem fase 2 og FU af afgørende betydning for børnenes udvikling og trivsel. I forhold til sprog er vores overordnede mål, at alle børn skal have mulighed for at færdes i et rigt sprogligt miljø, der er med til at styrke både den personlige, den kognitive og den sociale udvikling. Vores mål er at få lavet en fælles handleplan, hvor vi sætter fokus på, hvorfor vi arbejder med sprog og overgange. I første omgang tager dagtilbud, skole og FU hver især afsæt i de 5 visioner fra Børne og Unge-politikken og arbejdet med mentale modeller. Hvad betyder visionerne for os, og hvad betyder det for samarbejdet i distriktet i forhold til tidlig indsats. Arbejdet vil tage afsæt i Børn og Unges mentale model. Sprog: I forhold til sprog er vores overordnede mål, at alle børn skal have mulighed for at færdes i et rigt sprogligt miljø, der er med til at styrke både den personlige, den kognitive og den sociale udvikling. Vi har planlagt, at der skal etableres et samarbejde med sprogvejlederne i dagtilbud, ressourcepersoner på skolen og sprogpædagogerne fra klubben. Sammen skal vi udarbejde en fælles ramme for, hvordan vi kan arbejde med sprog som fælles indsats i distriktet. Ved at arbejde vidensbaseret vil vi understøtte en sproglig progression for alle børn. 7

9 Overgange: Overgangen har stor betydning for, om barnet får en god og tryg skolestart, hvilket kan have stor betydning for den videre skolegang. Det er vores opgave at sikre helhed og sammenhæng. I forbindelse med overgang fra dagtilbud til skole har vi udarbejdet et skema, der skal sikre en faglig overlevering til skolen og som samtidig giver skolen mulighed for at give tilbagemeldinger til dagtilbuddet om, hvordan børnene klarer skolestarten. Det er et skema, der tager afsæt i SUS - materialet og en fælles forståelse af forebyggelsestrekanten. Ca. fire måneder efter skolestart besøger skoleleder og indskolingsleder de forskellige afdelinger, hvor de giver et tilbageløb i forhold til de børn, som de har modtaget fra afdelingen. Disse besøg er sammen med skemaet med til at sikre et frem og tilbageløb, således at vi kan udvikle den pædagogiske praksis på baggrund af hinandens erfaringer og refleksioner. På samme måde er overgangen fra SFO til Klub, og det tætte samarbejde mellem fase 2 og FU af afgørende betydning for børnenes udvikling og trivsel. For at sikre den bedst mulige overgang er klub og udskoling i løbende dialog om, hvordan de bedst muligt sikrer dette samarbejde, så der er fokus på børnenes trivsel og vedholdenhed. Nest: Vi vil arbejde på at skabe en forståelse for NEST i et 0-18 års perspektiv. Det vil vi bl.a. gøre ved at involvere skolens personale i et personalemøde for alle medarbejdere i dagtilbuddet. 2.6 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklings- og tilsynspunkter for Forældresamarbejde Sprog: Vi fortsætter vores arbejde med sproget og sætter ekstra fokus på, hvordan vi synliggør vores arbejde over for forældrene Vi vil arbejde på at fastholde 7,1 sygedag på det almindelige (korte) fravær, hvorimod vi gerne vil nedbringe langtidssygefraværet fra 18,4 dage til 15 dage 8

10 Som dagtilbud er det vores opgave at matche og understøtte både de politiske og de områdebesluttede indsatsområder. Dette gør vi med udgangspunkt i den børnegruppe og den forældregruppe, der hører til i vores dagtilbud og med afsæt i dagtilbuddets visioner og værdier. Når vi arbejder med vores lokale indsatsområder: kreativitet, sprog og forældreinddragelse, indtænker vi tidlig indsats. Det er vigtigt at skabe en tillidsfuld relation til forældrene, så vi bliver i stand til at tale om tingene, stille krav til hinanden og have gensidige forventninger om at vi sammen vil børnenes bedste. Opbygger vi dette forhold til forældrene, vil det sætte gode og konstruktive spor i forhold til både arbejdet med sprog og kreativitet, men det sætter også aftryk i forhold til de politisk besluttede indsatsområder og ikke mindst i forhold til det kommende samarbejde med skolen. Vi vil være et skridt nærmere om at skabe robuste og vedholdende børn. 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Forældresamarbejde Det gode forældresamarbejde er en forudsætning for at arbejde hen mod visionen om, at alle børn skal bruge deres potentiale og udnytte det, så de klarer sig bedst muligt ud fra de forudsætninger, som de har. Forældresamarbejdet skal være et gensidigt tillidsfuldt, åbent og ærligt samarbejde, hvor der i det daglige er mulighed for dialog om stort og småt. Det giver mulighed for at forstå barnets adfærd som en helhed ud fra dets livsbetingelse. Denne forståelse er en vigtig forudsætning for, at forældre og pædagoger i fællesskab kan koncentrere sig om at skabe en positiv udvikling for barnet. Det er et fælles ansvar, at hverdagen fungerer for barnet, derfor stiller vi også krav til forældrene om at følge med i den enkelte afdelings liv og rutiner. For at leve op til 95 % målsætning skal vi gøre en indsats i forhold til at klæde de mindre ressourcestærke familier på, således at børnene får de bedst mulige betingelser for at bryde den sociale arv. Vi kan gøre en forskel, men det er nødvendigt, at vi har forældrene med, så vi sammen ruster børnene til at indgå i fællesskaber/demokratiske fællesskaber. Ud over den daglige dialog tilbyder vi forskellige samtaler og hjemmebesøg alt efter behov. Der er f.eks. fastlagt en opstartssamtale, hvor der sker en gensidig forventningsafklaring, og der afholdes status- og udviklingssamtaler, når barnet er henholdsvis 2,5 og 5,5 år. Disse samtaler er en gensidig dialog om, hvordan barnet udvikler sig. Hvordan oplever pædagogerne 9

11 barnets udvikling i institutionen, hvordan oplever forældrene barnets udvikling i institutionen og derhjemme, og hvilke tiltag kan vi i fællesskab sætte ind med for sammen at støtte op om barnets videre udvikling. Disse tiltag sker bl.a. ud fra ønsket om tidlig indsats. Der er generelt en meget flot forældretilfredshed i hele dagtilbuddet, men dette er ikke ensbetydende med, at der ikke er områder, der kan blive bedre. I sidste tilfredshedsundersøgelse scorede dagtilbuddet lavest i forhold til at fremme barnets lyst til at lære og i forhold til at fremme lige muligheder for alle. Dette betyder, at vi skal være bedre til at formidle, hvad det er vi laver af pædagogiske tiltag i hverdagen. Vi har fokus på kommunikation i forældresamarbejdet, da det er grundlæggende for at skabe et åbent samarbejde, der bygger på tillid, respekt og fælles ansvarlighed. E: Den ønskede effekt Mål At sikre livsduelige børn At sikre tidlig indsats At få skabt en kultur, hvor forældrene og det pædagogiske personale samarbejder om at skabe de bedste betingelser for børnenes læring, udvikling og trivsel Medvirke til at højne forældre-evnen, hvor det er nødvendigt At skabe en bevidst dialog om det at være en god forælder Tegn At der er en god daglig kommunikation/dialog mellem forældre og personale Gensidig forståelse og opbakning Fælles ansvarlighed Fælles engagement Aktivt forældreråd og bestyrelse Et personale, der er rustet til opgaven Et personale, der har en kvalificeret og åben tilgang til de svære samtaler Y: De planlagte ydelser Tiltag Invitere forældrene til at se, hvordan vi agerer med børnene i det daglige. Hvordan ser pædagogikken ud? Hvordan tackler vi konflikter? Hvad er god bordskik. Hvordan leger 10

12 vi med vores børn? Hvordan etableres legeaftaler? Hvordan laver vi gode fællesskaber mellem børn og voksne? Osv. Afsætte tid til diskussionsforum for forældre, pædagogisk personale og evt. inddragelse af udefrakommende fagperson. Uddannelse af Marte Meo-pædagoger. Dagtilbuddet udgiver to årlige nyhedsaviser, hvor hver enkelte afdeling samt bestyrelsen bidrager med artikler Kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne i forhold til opkvalificering af forældresamarbejde Forældrene som ressource: Alle forældre gør deres bedste - men nogle har brug for professionel vejledning til at gøre det bedre Vi kan ikke skabe det excellente samarbejde omkring børneopdragelse ved at gå fra A til B - vi skal se og forstå problematikkerne ud fra mange perspektiver. Hvordan kan vi guide forældrene med respekt for, at de (ligesom os) ikke kan nå et mål ved at gå fra A til B? Forældre og personale møder hinanden i den gode fortælling Vi arbejder mod at gøre institutionen til vores fælles sted, hvor forældrene er aktive, engagerede og tager ansvar, og hvor vi alle har positive forventninger til samarbejdet. Forældre er forskellige og skal mødes forskelligt. Det kan nødvendiggøre, at vi skal ændre vores måde at tænke på, og ikke lade os begrænse af egne normer og holdninger. O: Organisering af indsatsen Forældresamarbejdet organiseres i de enkelte afdelinger gennem det daglige samarbejde mellem pædagoger, pædagogisk leder og forældre. Dagtilbudslederen inddrages i forældresamarbejdet i forbindelse med diverse møder, samarbejde omkring børn når det er nødvendigt og når det drejer sig om svære samtaler. Dagtilbudslederen er desuden ansvarlig for samarbejdet med bestyrelsen. Bestyrelsen er med til at fastlægge principperne for, hvad vi ønsker børnene skal lære, hvordan hverdagen skal forme sig for børnene, og hvilke betingelser de skal have. De laver blandt andet kampagner for at støtte op om det pædagogiske arbejde i institutionerne. R: Konsekvenser for ressourcer Der skal i det daglige være tid til en positiv kontakt til forældrene Der afsættes økonomi til kompetenceforløb for alle uddannede medarbejdere 11

13 Den pædagogiske leder afsætter tid og ressourcer til at understøtte kompetenceforløbet i daglidagen Der skal afsættes tid til at personalet kan øve sig i/forberede statussamtaler Den pædagogiske leder deltager på forældrerådsmøder DTL samt tre medarbejdere deltager på bestyrelsesmøderne 3.2 Indsatsområde kreativitet Barndommen har en værdi i sig selv. Børn skal have lov til at være børn samtidig med at vi udfordrer dem i at tænke og handle kreativt. Børnene skal styrkes i de forskellige læreplanstemaer, men det skal gøres på en kreativ måde. De skal lære at tro på, at der ikke kun er én vej. Vi skal vise dem flere veje, som de skal have lov til at udforske. Jo mere vi kan understøtte og hjælpe børnene til at eksperimentere og til at undre sig, jo mere mod har de på at være kreative og på selve livet. Der er ikke altid kun én løsning - vi skal blive bedre til at se muligheder og bedre til at bryde mønstre og gøre tingene på en ny måde. Vi skal turde være innovative og tænke skøre tanker og rette vores fokus på, hvorfor vi gør tingene, ligesom vi skal være mere opmærksomme på selve processen frem for produktet. Vi skal kunne slippe kontrollen - gribe forundringen og se hvor vi ender. Vi skal arbejde med stærkere fællesskaber. Kreativitet skal ses i sammenhæng med de enkelte læreplanstemaer. E: Den ønskede effekt Gennem arbejdet med kreativitet er vores mål at give børnene en strategi til at tænke anderledes. At skabe livsduelige og robuste børn med et stort selvværd. Arbejdet med dette indsatsområde skal styrke visionen om at: Alle børn skal bruge deres potentiale og udnytte det, så de klarer sig bedst muligt ud fra de forudsætninger, som de har. Der følges løbende op på de tegn, som vi gerne vil se. 12

14 Vi vil gerne tænke kreativt, vi vil åbne bagdøre og vi vil gerne have fokus på den tidlige indsats. Stærkere fællesskaber giver os mulighed at gentænke og justere vores faglighed. Den giver os mulighed for at gå i dybden - at fokusere på why et. Vi anvender dobbelt-loopen i evalueringen af vores egen indsats. I forhold til børnene har vi fokus på, at vi skal se progressionen ud fra det, som det enkelte barn har nået. Tegn: Det er nysgerrige, undersøgende, eksperimenterende, udfordrende og løsningsorienteret børn, der ser muligheder. Børnene er gode til at sadle om og afprøve nye muligheder. De kan finde nye strategier Børnene har mod på og kan klare det uforudsigelige. At de kan sige pyt, men. Børnene er videbegærlige, undrende, spørgende, skabende og robuste. De lader sig ikke slå ud af udfordringer. De har empati, de er legende og fantasifulde. Det er børn, der er i flow og som er i bevægelse både mentalt og kropsligt. Det er idérige børn, der griber hinandens ideer og som er spontane. De har humor og overblik. De kan mærke sig selv og har selvværd. De er robuste i forhold til egne forudsætninger. Børnene er ihærdige og vedholdende Børnene er tillidsfulde med positive forventninger Y: De planlagte ydelser Den pædagogiske tilgang: Børnene møder voksne, der giver plads til følelser og som skaber balance mellem at overhjælpe og underhjælpe som guider og anviser i stedet for at diktere. Voksne, der har øje på det særlige i det enkelte barn og styrke det, så det vokser. De voksne giver kærlige skub. Barnet gør, hvad det kan. Lykkes det ikke, er det vores opgave at tænke kreativt - se på os selv - se på vores måde at organisere os på. Vi stiller opgaver/krav til børnene, der lægger op til, at de selv skal tage kreative løsninger i brug. Vi er katalysatorer for, at børnenes initiativer blomstrer. Vi vender tingene på hovedet, bryder mønstrer og tør tænke vildt. Vi tør udfordre os selv og hinanden. Vi er fleksible og spontane og tør gribe nuet. 13

15 Vi viser børnene andre vinkler på de ting, der er svære Vi undres og filosoferer sammen med børnene O: Organisering af indsatsen Vi er alle forpligtede til at arbejde med tiltag, der styrker børnene i at tænke og handle kreativt. Vi bruger Marte Meo-tænkningen til at følge børnenes initiativer Vi tænker Teori U ind i vores arbejde med kreativitet. Vi skal være åbne for at tænke anderledes. Det kan være svært, fordi vi har nogle mønstre i vores samarbejde, der kan være med til begrænse os selv og hinanden. Vi er med til at dæmpe hinanden, fordi vi har rutiner og rammer, som vi ikke lige afviger fra. Vi reflekterer og evaluerer og kigger løbende vores egen organisation og struktur efter i sømmene Vi inviterer forældrene ind Vi involverer både bestyrelse og forældreråd i arbejdet med kreativitet Vi anvender læringsstile for at hjælpe barnet til at tænke kreativt R: Konsekvenser for ressourcer Kompetenceforløb med Henriette i forhold til forældresamarbejde. Der afsættes tid på hvert personalemøde og hvert ledermøde til opfølgning og evaluering. 3.3 Indsatsområde omkring sprog Børns kommunikative kompetencer er afgørende for, hvordan de klarer sig i sociale sammenhænge, og det er samtidig redskab for al tænkning. Vi tænker med sproget, hvilket gør det til et redskab for erkendelse og kognitiv udvikling. Derfor er det en afgørende forudsætning at bringe sproget ind i de læreprocesser og læringsrum, der er i institutionen. At beherske et sprog er frigørende og giver mulighed for udvikling, mulighed for at være en del af et fællesskab og mulighed for en bedre skolestart. 14

16 Sprog er kommunikation - at kunne bruge ord! Derfor skal vi tilbyde børn et højt sprogligt miljø i daginstitutionerne. Vi skal give mulighed for at kunne udfolde sproget og være et supplement til hjemmet. Jo bedre børn magter kommunikationen, desto bedre klarer de sig i det fremtidige liv og jo bedre mulighed har de for inklusion i fællesskabet! Børn lærer bedst af en engageret person og ikke nødvendigvis i en læringssituation. Sproglig læring tilegner man sig bedst i almindelige hverdagssituationer og i meningsfulde dialoger. Det er vigtigt, når børn taler, at den voksne kan være stille og lytte! Det er ofte sådan, at jo dårligere børnene er rent sprogligt, jo før griber vi ind i talen! Når vi arbejder med sprog skal vi møde børnene i deres verden og vise nysgerrighed for deres interesser. Vi skal være åbne for at lære af børnene og åbne for deres initiativ - det er hér, de lærer sprog. Sprog skal ikke isoleres til en læringssituation mellem kl. 10 og 11, men tænkes ind i alt, hvad vi foretager os. I den forbindelse skal vi, som pædagoger, være opmærksomme på, hvordan vi taler med børnene. Taler vi ligeværdigt til sprogligt velfunderede børn, mens vi taler ned til knap så sprogligt dygtige børn? En fælde, som vi meget nemt falder i som voksne! Børn lærer sprog ved at eksperimentere med sproget og ved at være i dialog med andre. De voksne omkring barnet er, udover at være dialogpartnere og sproglig rollemodeller, også ansvarlige for at skabe motivation og de bedst mulige læringsbetingelser for barnet. Det er en meget stor spændvidde i de sproglige miljøer, som vores børn vokser op i. Der er videnskabelig evidens for, at børn, der vokser op i sprogfattige miljøer præsenteres for ca. 700 ord dagligt. Ofte er disse ord ikke særligt nuancerede og mange af ordene er sagt som instrukser: sæt dig, lad være, stop med det osv. Dette står i kontrast til det gennemsnitlige sprogmiljø, hvor børn præsenteres for op til ord dagligt i nuancerede vendinger. E: Den ønskede effekt Målet er at alle børn skal have mulighed for at færdes i et rigt sprogligt miljø, der er med til at styrke både den personlige, den kognitive og den sociale udvikling. Ved et nuanceret sprogbrug skal vi sikre, at flest mulige børn præsenteres for ord dagligt. Vi skal arbejde målrettet på, at de børn, der færdes i sprogfattige miljøer bliver løftet op med rettidig indsats. 15

17 Vi vil se en progression i børnenes sproglige udvikling. Dette kan vi f.eks. se gennem de sprogvurderinger, som vi laver på det enkelte barn samtidig skal den sproglige indsats kunne aflæses i overgangsskemaer til skolen, der er lavet på baggrund af SUS. I hverdagen laver vi ligeledes data, hvor vi kan måle og se progressionen for det enkelte barn i hverdagssituationer, ligesom vi observerer barnets udvikling, trivsel og sproglige fremskridt. Ambitionen er ligeledes at inddrage forældrene. Alle forældre gør deres bedste, men der er forældre, der skal have støtte og vejledning til at understøtte barnets sproglige udvikling. Ambitionen er at inddrage og give dem medansvar i at skabe det bedst mulige sproglige miljø for barnet. Det er en ambition, at alle personaler om et år har kendskab til Pia Thomsens teori om sprogtrapper og sprogstrategier og bruger det i praksis. Tegn: At alle børnene udvikler sproglige kompetencer At vi ser de sprogsvage børn blive sprogligt stærkere At sproglige fællesskaber trives hele dagen At der er en struktur, der tilgodeser forskellige muligheder for sproglige fællesskaber (små grupper, legegrupper, ro, samling mm.) At personalet tager ansvar for organisering Imødekomne, spørgelystne, nysgerrige børn, der vil fællesskabet Børn, der samtaler At børnene genkender tegn og symboler At de større børn genkender enkelte tal, bogstaver og navne At børnene tegner og skriver Den gode samtale - at der tales med børn og ikke til børn Differentiering i samtalen både i forhold til alder og miljø Reflekterende personale, der tør stille spørgsmål ved det em kollega siger og gør - og som tør reflektere over egen handling/praksis At alle børnenes sprog er mere nuanceret Voksne, der arbejder med børnenes positioner, sprogtrapper, voksenroller og sprogstrategier 16

18 Y: De planlagte ydelser Vi skal skabe et sprogligt nuanceret miljø, hvor børn får mulighed for at eksperimentere med både sprog og skriftssprog, og hvor de voksne er opmærksomme på deres rolle i forhold til at skabe de bedste betingelser for børnenes sproglige udvikling. En del af pædagogerne i dagtilbuddet har deltaget i et kursusforløb ved sprogforsker Pia Thomsen. I den forbindelse bliver det arbejdet med sprogtrapper, der er med til at synliggøre, hvor barnet er i sin sproglige udvikling, og hvor vi skal sætte ind. Der er udarbejdet en fælles sprogtrappe i dagtilbuddet, der danner grundlag for vores arbejde med sprog. Vi arbejder med voksenroller; hvordan vi møder barnet i dialogen, således at vi bliver den ansvarlige og ligeværdige samtalepartner. Vi arbejder med kommunikationsstile og i den forbindelse med børnenes måde at agere på i kommunikationen. Vi har vores opmærksomhed rettet på, hvad det er for et barn vi taler med; er barnet hurtig i sin kommunikation, er barnet en langsom opstarter, skal barnet hjælpes i gang osv. Vi planlægger vores sproglige indsats efter den børnegruppe, vi arbejder med. Vi arbejder med sprogteknikker teknikker, som der er forskningsmæssigt evidens for har en positiv effekt på udvikling af sproget. De sproglige strategier er uddybet, så de kan fungere som et arbejdspapir for de pædagoger og medhjælpere, der ikke har været på kursus. Konkret vælger hver afdeling to sprogstrategier ad gangen, som der er ekstra fokus på i en periode, indtil det bliver en integreret indsats. Der vælges løbende nye fokusområder, således at alle sprogstrategier på sigt bliver implementeret i vores sproglige indsats. Der skal arbejdes på at uddybe kommunikationsstile og voksenroller, så det ligeledes bliver forståeligt for de pædagoger og medhjælpere, der ikke har været på kursus. O: Organisering af indsatsen Sprogvejlederne skal fungere som inspiration og sparringspartner for afdelingerne og de skal besøge institutionerne to gange årligt. Der afholdes desuden møde med sprogpædagogerne to gange årligt. Ledelsesteamet arbejder med LOKE og i den forbindelse er der ligeledes fokus på sprog. Vi har i forbindelse med LOKE opstillet et mål om, at vi skal udvikle et sprogligt miljø, hvor vi får udbredt den læring, som vi har fået gennem Pia Thomsen, således at vi ser en progression på 17

19 børnenes sproglige udvikling. I ledelsesteamet har vi fokus på, hvordan vi tager ledelse for processen omkring implementering af vores viden, og derved kvalificerer det sproglige miljø i den pædagogiske faglighed. R: Konsekvenser for ressourcer Der skal i det daglige være tid til at planlægge sproglig indsats Der afsættes økonomi til fortsat kompetenceforløb ved Pia Thomsen Den pædagogiske leder afsætter tid og ressourcer til at dele og implementere den viden, vi har fået gennem Pia Thomsen, ligesom der skal afsættes tid til at understøtte den sproglige indsats generelt Der skal afsættes tid til at personalet kan øve sig 3.4 Indsatsområde omkring sygefravær Formålet med Århus Kommunes politik er at nedbringe sygefraværet inden for det offentlige, og i forlængelse af dette vil vi i det kommende have fokus på at nedbringe sygefraværet i dagtilbuddet. I Dagtilbuddet Christiansbjerg betragter vi i høj grad også indsatsen som en omsorg og interesse for hinanden som kollegaer ligesom vi tager vare om både den sygemeldte og dennes kolleger. Vi skal sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø, så vi forebygger sygdomme og undgår stressbetingede lidelser. Er en medarbejder blevet sygemeldt, skal vi sikre, at den sygemeldte medarbejder kommer tilbage til arbejdet så hurtigt det kan lade sig gøre og på de bedste betingelser, og vi skal sikre et godt arbejdsklima for alle medarbejdere. Det er både ledernes og medarbejdernes ansvar at forbygge sygefravær ved at sikre at alle trives på arbejdspladsen og ved at være opmærksomme på hinandens velbefindende. Er der medarbejdere, der bliver opmærksomme på en kollega, der ikke har det godt, har alle pligt til at gøre noget ved situationen. Det kan eventuelt være at informere lederen, så denne kan holde en forebyggende samtale og drage omsorg for vedkomne. Det er dagtilbudslederen og den pædagogiske leder, der har ansvaret for at politikken praktiseres i det daglige, og dette skal ske ud fra værdierne troværdighed, respekt og engagement. 18

20 Troværdighed forudsætter en åben og ærlig dialog mellem medarbejder og nærmeste leder således at der skabes en fælles forståelse af rammerne for politikken. Respekt er fundamentet i dialogen mellem medarbejder og leder. Lederen skal respektere grænsen mellem arbejdsliv og privatliv, og medarbejderen skal respektere at det også handler om en arbejdsplads, der skal fungere. Engagement i både børn og kolleger forpligter ledere og medarbejdere til at arbejde for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Er en medarbejder sygemeldt mere end 4 dage følger vi den sygefraværspolitik, der er lavet i dagtilbuddet. 19