Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen"

Transkript

1 Kvalitetsrapport Kommunale Skolevæsen 1-17

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende vurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål.... Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, og alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren i dansk og matematik Karaktergennemsnit 9. klasseprøver samt andel af 9. klasses elever med eller derover i både dansk og matematik Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt Overgangen til ungdomsuddannelse Andel af elever, der efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Elevens uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolen og andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse Midlertidige oplysninger Kompetencedækning Inklusion Oplysning: klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Skolebestyrelsernes udtalelse... 1 Bilag 1: Beskrivelse af folkeskolerne i Kommune... Auraskolen... Bohrskolen... Cosmosskolen... skolen... Signaturskolen... 3 Urbanskolen... 3 Vadehavsskolen... 3 Darum Børneby... 3 Bilag : Udtalelser fra skolebestyrelser Side af 39

3 1. Indledning Kerneopgaverne for skolevæsnet i Kommune er at sikre, at alle elever bliver så dygtige, de kan, samt at understøtte målsætningerne i Kommunes Børn- og Ungepolitik og Kommunes Paradigmeskifte.. Paradigmeskifte. er en forebyggende indsats for udsatte børn og unge, som har fokus på, at skoletilbud altid er en del af indsatsen og det forebyggende arbejde for udsatte børn og unge. For at leve op til kerneopgaverne pågår der udviklingsarbejde på flere niveauer. Der er blandt andet iværksat et servicetjek af inklusionsindsatsen i kommunen. Dette servicetjek forventes at resultere i nogle anbefalinger til den fremadrettede tilgang til inklusion en model for inklusion. Anbefalingerne til den fremadrettede tilgang til inklusion forventes at blive politisk behandlet i efteråret 1, hvorefter det skal vurderes, om der er behov for justeringer af organisering, kompetenceudvikling eller andet, hvis implementeringen af anbefalingerne skal lykkes. I samme periode udarbejdes og implementeres en IT- og mediestrategi, som skal sikre, at elever, lærere og skoler har de bedste muligheder for at anvende opdaterede IT-løsninger og medier i den pædagogiske praksis. På baggrund af en evaluering af ledelsesstrukturen på skolerne er der foretaget forskellige justeringer af ledelsessammensætningen. Den nye ledelsesstruktur sikrer, at der kommer mere ledelse tæt på eleverne. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der har til formål at understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten skal indeholde en beskrivelse af nationale og eventuelt kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet i Kommune og tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder en vurdering af niveauet samt en redegørelse for eventuelt opfølgende initiativer. Rapporten indeholder resultater på kommunalt niveau samt for hver enkelt skole i bilag 1, hvor datamaterialet er tilgængeligt. Kvalitetsrapporten for skoleåret 1/17 er udarbejdet i henhold til gældende bekendtgørelse og er udarbejdet efter Undervisningsministeriets skabelon for Kvalitetsrapport.. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Skoleadministrationen og har efterfølgende været til udtalelse i skolebestyrelserne.. Sammenfattende vurdering Det blev i forbindelse med kvalitetsrapporten for 1/15 formuleret, at der fremadrettet skulle være fokus på: At nå de nationale måltal, herunder som minimum at følge udviklingen i resultaterne af de nationale test på landsplan. Der skal fremadrettet være særligt fokus på, at den enkelte elev opnår progression i dennes resultater i de nationale test. Side 3 af 39

4 At andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test falder, og andelen af elever med gode resultater stiger. Udviklingen, hvor flere elever får karakteren eller derover i dansk og matematik og påbegynder en ungdomsuddannelse, skal fastholdes. Elevernes trivsel skal øges. Andelen af elever, der er inkluderet i den almene undervisning, skal fastholdes, samtidigt med at trivslen øges blandt alle elever. Kvalitetsrapporten præsenterer udviklingen i resultaterne for nationale test i dansk læsning og matematik fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17. Udviklingen opdeles på andelen af elever, som har gode resultater, eleverne med de allerbedste resultater samt andelen af elever med dårlige resultater. Samlet set er der sket en fremgang i resultaterne for både dansk og matematik med undtagelse af enkelte klassetrin, hvor der er sket en tilbagegang i resultater. Der er i perioden samlet set sket en stigning i afgangskaraktererne i dansk fra, til 7,. Der er derimod sket et fald i afgangskaraktererne i matematik fra 7, til, i perioden fra 1/15 til 1/117. Andelen af elever, som får karakteren eller derover i både dansk og matematik, er ligeledes faldet. Udviklingen følger i store træk udviklingen på landsplan. Andelen af elever, som påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, er stigende. Dog er andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter grundskolen, faldet i perioden. Elevernes trivsel er stigende i Kommune. Resultatet for 1/17 ligger dermed højere end resultatet i 15/1 samt landsgennemsnittet for 1/17. Andelen af elever, der er inkluderet i den almene undervisning, er faldende fra 97, pct. i skoleåret 1/15 til 9, pct. i skoleåret 1/17. I december 17 er der fulgt op på det aktuelle niveau, og her var andelen af elever, som modtager undervisning i den almene undervisning, under målsætningen på 9 pct. Derfor er der iværksat et servicetjek af inklusionsindsatsen i kommunen, som skal resultere i anbefalinger til den fremadrettede inklusionsindsats i kommunen. På baggrund af resultaterne af de obligatoriske indikatorer og de tiltag, der er iværksat i Kommunes Skolevæsen, vurderer forvaltningen, at det faglige niveau er tilfredsstillende. Det er fortsat ambitionen for Kommunes Skolevæsen, at det faglige niveau skal hæves, særligt i forhold til de nationale og kommunale mål. Der er fortsat forskel skolerne og skolernes afdelinger imellem, i forhold til elevernes resultater i de nationale test, resultaterne ved 9. klasses afgangsprøverne og overgangen til ungdomsuddannelse. Gennem opfølgning på skolernes resultater og iværksatte indsatser, vil der fremadrettet være særligt fokus på følgende for Kommunes samlede skolevæsen: Side af 39

5 At andelen af elever, som får eller derover i både dansk og matematik, skal stige. Særligt skal der være fokus på at vende den negative udvikling i den gennemsnitlige afgangskarakter i matematik, blandt andet gennem science-strategien. Gennem servicetjekket af inklusionsindsatsen samt de efterfølgende anbefalinger til den fremadrettede indsats skal det sikres, at andelen af elever, som kan trives med at modtage undervisning i den almene undervisning, stiger. At elevernes trivsel fastholdes eller øges. At de nationale måltal nås, herunder som minimum at følge udviklingen i resultaterne af nationale test på landsplan. At eleverne starter på og fastholdes på ungdomsuddannelser efter folkeskolen. Der er iværksat forskellige tiltag, som har til formål at højne det faglige niveau i Kommunes Skolevæsen og mindske forskellene skolerne imellem. Blandt andet har en ny ledelsesstruktur fra 15 fundet sit ståsted og er blevet evalueret. Evalueringen har givet anledning til justeringer, som giver mere ledelse på afdelingerne og dermed tættere på eleverne. Byrådets læringsstrategi for elevernes læring har understøttet læringsmålsstyret undervisning, som stadig er i fokus på Kommunes skoler. Evalueringskulturen er som et resultat af læringsmålstyret undervisning styrket på de enkelte skoler. Der følges systematisk op på tilgængelige data, der har en signifikant betydning for progressionen i elevernes læring. Data er resultater af test, den enkelte skole/pædagogiske personales viden omkring den enkelte elevs sociale kompetencer, baggrund og trivsel. Der har været iværksat tiltag omkring rammerne for planlægning af lærernes arbejdstid og afsat tid til Professionelle Læringsmiljøer (PLM). Formålet er at styrke elevernes læring og progression samt at fremme og støtte læring hos det pædagogiske personale på skolerne i Kommune. PLM er en metode til samarbejde og er inspireret af arbejdsmetoden blandt lærere i Ontario. Metoden har fokus på at undersøge, om vi gør det, der virker..1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner Der blev i forbindelse med godkendelsen af Kvalitetsrapporten for 1/17 ikke konstateret behov for at iværksætte yderligere initiativer. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål I 13 blev der på nationalt niveau indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Heri er fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst én ungdomsuddannelse. Side 5 af 39

6 De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Resultatmål 1: Mindst pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatmål : Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. ) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Resultatmål 1: Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Resultatmål 1: Elevernes trivsel skal øges. 3.. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Der er ikke fastsat kommunale mål i Kvalitetsrapporten for 1/17 udover de obligatoriske nationale mål i Kvalitetsrapporten. Side af 39

7 . Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Resultaterne af de nationale test er fortrolige og må ikke offentliggøres. Resultaterne må ikke danne grundlag for en rangordning af skoler og kommuner. Kommunes resultater er derfor beskrevet overordnet i forhold til udviklingen, og om de nationale måltal er opnået eller ej. Data for skoleåret 1/15 danner baseline for de nationale måltal, og udviklingen vises i procentpoint..1. Mindst pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Målet, om at mindst pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, er for hele landet illustreret nedenfor. Andelen af elever, der har gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale test på landsplan Andel elever, der har gode resultater i dansk, læsning hele landet Andelen af elever, der har gode resultater i matematik, hele landet 1 7,3% 7,% 71,5% 7,7% 75,% 7,% 77,5% 7,% 9, 7,5% 7,% 7,% 1 73,3% 73,% 7,% 7,5% 75, 75,1%. klasse. klasse. klasse.klasse 3. klasse. klasse 1/15 1/15 Note: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Opgørelsen er opgjort på landsplan. Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik omfatter elever, som har opnået et resultat i nationale test, som karakteriseres som godt, rigtig godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Kilde: Styrelsen for It og Læring Målet er endnu ikke nået på landsplan. En af målsætningerne med folkeskolereformen er, at målet skal være nået i. Tabellen på side illustrerer, om Kommune og kommunens skoler har nået målet. Der er stor forskel på, hvor store forbedringer, der skal til, før skolernes resultater i de nationale test lever op til målet vedrørende pct. målsætningen. Data for de enkelte skoler er tilgængelige for skolechef og skolelederne, men må ikke offentliggøres eller anvendes til at sammenligne skoler eller danne en rangorden for skolerne. Side 7 af 39

8 Oversigt over, om andelen af elever, der er gode til dansk læsning og matematik, er over pct. i skoleåret 1/17 i Kommune. Dansk, læsning Matematik. klasse. klasse. klasse. klasse 3. klasse. klasse Bryndum Skole Aura Nej Nej Nej Ja Ja Nej Hjerting Skole Aura Ja Ja Ja Ja Ja Ja Sønderrisskolen Aura Ja Nej Nej Ja Ja Ja Fourfeldtskolen Bohr Nej Nej Ja Ja Nej Ja Vitaskolen Bohr Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ådalskolen Bohr* Ja Nej Nej Nej Nej Bakkeskolen Cosmos Ja Nej Nej Nej Nej Nej Boldesager Skole Cosmos Nej Ja Ja Ja Nej Nej Spangsbjergskolen Cosmos Ja Nej Nej Nej Ja Ja Darum Børneby* Nej Nej Nej Ja Ja Bakkevejens Skole Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nordre Skole Ja Nej Nej Ja Nej Ja Gørding Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Vejrup Skole * Ja Ja Nej Nej Nej Egekratskolen * Ja Nej ** Ja ** Kvaglundskolen Signatur Ja Nej Nej Nej Nej Nej Skads Skole Signatur Nej Ja Nej Nej Ja Ja Tjæreborg Skole Signatur Ja Nej Nej Ja Nej Ja Danmarksgades Skole Urban Ja Nej Nej Nej Ja Ja Præstegårdsskolen Urban Ja Nej Nej Nej Nej Nej Rørkjær Skole Urban Nej Nej Nej Nej Nej Nej Egebæk-Hviding Skole Vadehav* Nej Nej Nej Nej Ja Vittenbergskolen Vadehav Nej Ja Nej Nej Ja Ja Gredstedbro Skole Vadehav Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ansgarskolen Vadehav Nej Nej Nej Nej Nej Ja Kommune Ja Nej Nej Nej Nej Nej Landet Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Ja angiver andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale test, der er over pct., og Nej angiver andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale test, der er under pct. Resultaterne er opgjort således, fordi de konkrete resultater ikke må offentliggøres eller anvendes til en rangordning af skoler. * Darum Børneby, Egekratskolen, Vejrup Skole, Ådalskolen Bohr og Egebæk-Hviding Skole Vadehav har ikke overbygningsklasser. ** Egekratskolen har sammenlæst undervisningen i 5. og. klasse i skoleåret 1/17 og har ikke oprettet. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side af 39

9 Udviklingen i andelen af folkeskoleelever i Kommune, som har gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale test Udviklingen i andelen af elever, der har gode resultater i dansk, læsning ved de nationale test skoleåret 15/1 til 1/17 Udviklingen i andelen af elever, der har gode resultater i matematik ved de nationale test skoleåret 15/1 til 1/17 1, 15, 5,5% 5, 1,,,% 3,9%. klasse. klasse. klasse.klasse 5, 5,1%,55% -5, -,9%, 3. klasse. klasse -1, -5, Udvikling fra 15/1 til 1/17 Udvikling fra 15/1 til 1/17 Note: Figuren viser udviklingen i procentpoint i andelen af elever, der er gode i dansk, læsning og matematik i de nationale test fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17. Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik omfatter elever, som har opnået et resultat i nationale test, som karakteriseres som godt, rigtig godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) og Skoleadministrationens beregninger. Det nationale måltal, om at mindst pct. af eleverne skal have gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale test, er ikke opnået på landsplan eller for Kommune. Der er dog en positiv udvikling i elevernes resultater i de nationale test på de fleste klassetrin med undtagelse af resultatet for. klasse i dansk, læsning. Resultatet for eleverne i. klasse i skoleåret 1/17 er,9 procentpoint lavere end resultatet for 15/1. Skoledistrikterne i Kommune er meget forskellige, og eleverne præsterer forskelligt i de nationale test. Der vil fremadrettet være fokus på at opfylde det nationale måltal samlet set, men også på at mindske betydningen af den socioøkonomiske baggrund. Side 9 af 39

10 .. Andelen af allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik i de nationale test skal stige år for år. Resultaterne for skoleåret 15/1 danner baseline for, om Kommune opfylder det nationale måltal. Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever er stigende. Dog er andelen af de allerdygtigste elever i. klasse faldet med 1,9 procentpoint fra skoleåret 15/1 til 1/17. Det nationale måltal, om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige, er dermed ikke opfyldt på alle klassetrin. Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik i Kommune i de nationale test 1, 5,, -5, -1, Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17,5%,3%,9%. klasse. klasse. klasse. klasse -1,9% Udvikling fra 15/1 til 1/17 1, -1, Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematk fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17 5,, -5,,51%,11% 3. klasse. klasse Udvikling fra 15/1 til 1/17 Note: Figuren viser udviklingen i procentpoint i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik i de nationale test fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik omfatter elever, som har opnået et resultat i nationale test, som karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) og Skoleadministrationens beregninger. Der vil fremadrettet være fokus på, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik, som minimum skal følge udviklingen på landsplan og det nationale måltal, skal opfyldes. Side 1 af 39

11 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. Der er blevet færre elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik i Kommune i perioden 15/1 til 1/17. Denne udvikling skal fastholdes, hvis det nationale mål skal efterleves. Der er for. og. årgang tale om et mindre fald i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning. Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik i Kommune i de nationale test Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17 Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/ % -5%. klasse. klasse. klasse. klasse -3,51% -,9% -, -1,% 3. klasse. klasse -1,7% -,7% -1-1 Udvikling fra 15/1 til 1/17 Udvikling fra 15/1 til 1/17 Note: Figuren viser udviklingen i procentpoint i andelen af elever, der er gode i dansk, læsning og matematik i de nationale test fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik omfatter elever, som har opnået et resultat i nationale test, som karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) og Skoleadministrationens beregninger. Der vil fremadrettet være fokus på at mindske betydningen af socioøkonomisk baggrund i forhold til elevernes resultater samt at fastholde den positive udvikling i matematik.. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.1. Elevernes trivsel skal øges Elevernes trivsel udgør resultatmålet for, at tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes. Trivselsundersøgelsen i Kommune har været gennemført to gange årligt, så skolerne har haft mulighed for at følge udviklingen og følge op på trivslen på de enkelte afdelinger. Side 11 af 39

12 Indikatoren for trivsel er beregnet på baggrund af eleverne i. til 9. klasses svar på trivselsmålingens obligatoriske spørgsmål. Der er beregnet fire indikatorer: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. Eleverne fra. til 3. klasse indgår ikke i den obligatoriske trivselsindikator i Kvalitetsrapporten, men Kommune har valgt at have særligt fokus på alle børn og unges trivsel fra sundsplejen til afslutningen af folkeskolen. Resultatet for trivselsmålingen for skoleåret 1/17 sammenholdes med resultatet fra 15/1. Trivselsmålingerne er i starten af 1 sat i bero på baggrund af manglende kendskab til og kommunikation om anvendelsen af resultaterne. Kommune skal fremadrettet finde en måde at håndtere behovet for anvendelse af data om trivsel og sundhed på i det daglige, mens de nationale trivselsmålinger udelukkende anvendes til statistiske formål. Resultatet af trivselsmålingen for skoleåret 1/17 Note: Den nationale trivselsmåling består af spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 9 af de spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 9 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). I elevernes vurdering af deres faglige trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden er der sket en stigning på,1 fra 15/1 til 1/17 i gennemsnittet af besvarelser på skalaen fra 1-5. På temaet for faglig trivsel er der ikke sket en ændring i perioden. Resultaterne i trivselsmålingen for Kommune ligger højere end landsgennemsnittet i skoleåret 1/17 med undtagelse af temaet social trivsel, hvor Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet. Side 1 af 39

13 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, og alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren i dansk og matematik 7.1 Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk, matematik og bundne prøver i alt samt andel af 9. klasses elever med eller derover i både dansk og matematik Elevernes faglige niveau dokumenteres i Kvalitetsrapporten i forhold til karaktergennemsnittet for 9. klasseprøver i dansk, matematik, bundne prøver i alt og socioøkonomisk reference. Indikatoren er obligatorisk i Kvalitetsrapporten. Elevernes faglige niveau i dansk og matematik Karaktergennemsnit i dansk 9. klasse Karaktergennemsnit i matematik 9. klasse 1, 1, 1, 1,,, 7, 7,,9 7,,9, 7, 7,,9,,,7,,,,,,, 1/15, 1/15 Kommune Hele landet Kommune Hele landet Note: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Karaktergennemsnittet er faldende i matematik i perioden fra 1/15 til 1/17. Der vil fremadrettet være fokus på at ændre denne udvikling, blandt andet understøttet af sciencestrategien. Der har fra 1/15 til 1/17 været en stigning i karaktergennemsnittet i dansk. Stigningen inkluderer en stor stigning fra skoleåret 1/15 til 15/1 og herefter et mindre fald fra skoleåret 15/1 til 1/17. Side 13 af 39

14 Elevernes faglige niveau i de bundne prøver og andelen af elever med mindst i dansk og matematik 1, 1,,,,, Karaktergennemsnit i bundne fag 9. klasse,9 7, 7,1 7, 7, 7, Andel elever med mindst karakteren i både dansk og matematik, 9. klasse 1,,,,, 9,% 93,% 9,% 91,% 91,1% 9,3%, 1/15, 1/15 Kommune Hele landet Kommune Hele landet Note: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst ud af prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet Kilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnittet for de bundne prøver er steget fra,9 i skoleåret 15/1 til 7, i skoleåret 1/17. Kommunes karaktergennemsnit i de bundne prøver ligger på niveau med landsgennemsnittet. Andelen af elever med mindst karakteren i både dansk og matematik er faldet fra 9, pct. til 9, pct. Der vil fremadrettet være fokus på at hæve antallet af elever med karakteren eller derover i dansk og matematik. Særligt i forhold til adgangskravene til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Der er særligt fokus på fagligt at løfte de elever, der vælger 1. klasse, og ikke har opnået i dansk og matematik, som et led i at højne deres muligheder for at få en ungdomsuddannelse. Målet er, at det faglige niveau skal stige fra år til år, samtidigt med at de dygtige elever bliver bedre, og gruppen af elever med under i dansk og matematik mindskes. Der skal være fokus på, at undervisningen understøtter begge målsætninger. 7. Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren har til formål at gøre det muligt at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Side 1 af 39

15 Skoleår Skoleår Skoleår 1/17 15/1 1/15 KG SOC DIF KG SOC DIF KG SOC DIF Auraskolen Auraskolen 7,7 7,,3 Bryndum Skole Aura 7,,9,1 7,1 7,1, Hjerting Skole Aura, 7,,,1 7,7, Sønderrisskolen Aura 7, 7,1,3 7,1 7, -,1 Bohrskolen Bohrskolen 7,5 7,,1 Fourfeldtskolen Bohr, 7, -,,5,9 -, Vitaskolen Bohr,1 7,,5* 7,3 7,,1 Cosmosskolen Cosmosskolen,3, -,1 Bakkeskolen Cosmos 5,1 5, -,3,7 5,1 -, Boldesager Skole Cosmos 7,,9,5 7,5 7,,5 Spangsbjergskolen Cosmos,9,3, 7, 7,3,5 skolen skolen 7,1,9, Bakkevejens Skole,,3 -,3,7,,1 Gørding Skole,,5,1,9,,1 Nordre Skole,9,,1 7,,, Signaturskolen Signaturskolen 7,,, Kvaglundskolen Signatur,7,1, 5, 5, -, Skads Skole Signatur,,, 7,3,9,,9 7, -,1 7,3 7,5 -, Urbanskolen Urbanskolen,9,5,* Danmarksgades Skole,,3,3,9,7, Urban Præstegårdsskolen 5, 5,7 -,1,,, Urban Rørkjær Skole Urban,,, 5,,3 -,5 Tjæreborg Skole Signatur Vadehavsskolen Vadehavsskolen,7,9 -, Ansgarskolen Vadehav,,9 -,3, 7, -, Gredstedbro Skole Vadehav Vittenbergskolen Vadehav 7,1,,3 5, 5,9 -,3 7, 7, -, 7,1 7, -,1 Note: Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Kilde: Styrelsen for It og Læring Side 15 af 39

16 Bemærk, at Undervisningsministeriet har registreret data for karakterer og socioøkonomisk reference på storskole niveau i skoleåret 15/1. Det er derfor ikke muligt at trække oplysninger for de enkelte afdelinger. På samme måde kan oplysninger ikke kan trækkes på storskoleniveau i 15/15 og 1/17, da oplysningerne for denne periode er opgjort på afdelingsniveau. Fremadrettet opgøres data på afdelingsniveau.. Overgangen til ungdomsuddannelse.1 Andel af elever, der 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 3 måneder eller 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i Kvalitetsrapporten. Indikatoren understøtter målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have mindst én ungdomsuddannelse. Overgang til ungdomsuddannelse 1, 9,, 7,, 5,, 3,, 1,, Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse 3,3% 5,%,3% 5,%,%,% , 9,, 7,, 5,, 3,, 1,, Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse 9,% 9,9%,%,% 9,%,5% Kommune Hele landet Kommune Hele landet Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andelen af elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, er steget fra skoleåret 1 til 1. Kommunes resultater ligger over landsniveauet. For andelen af elever, der er i gang efter 15 måneder, er resultatet for Kommune lavere end landsgennemsnittet. Der er 11,5 pct. af eleverne, der har afsluttet 9. klasse og ikke er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Målsætningen er, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er tradition for, at eleverne i Kommune vælger 1. klasse eller går i 1. klasse på efterskole, hvilket afspejler sig i det lave antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Dette kan dog ikke forklare resultatet efter 15 måneder. Side 1 af 39

17 . Elevens uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens 9. og 1. klasse for det samlede skolevæsen og andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 1. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 måneder, og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse, er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i Kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Profilmodellen er behæftet med usikkerhed. Uddannelsesstatus og andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter de unge forlader grundskolen 1,7 1,3 15,9, 5,, 77,7 7,7 1/13 13/1 1/15 9,, 7,, 5,, 3,, 1,, Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdmsuddannelse indenfor år efter 9. klasse 7,% 1,% 79,% 7,% 7,% 7,% I gang Afbrudt Ikke påbegyndt Kommune Hele landet Note: Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andelen af elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 9 måneder, efter at de forlader grundskolen, er på 7,7 pct., 5, pct. af de unge har afbrudt en uddannelse og 15,9 pct. er ikke i gang med en uddannelse. Side 17 af 39

18 En fremskrivning fra Undervisningsministeriet viser, at det forventes, at 79, pct. af 9. klasse årgang forventes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse inden for år. Modellen er dog behæftet med usikkerhed. 95 procents målsætning forventes i denne sammenhæng ikke indfriet, og der vil fremadrettet være fokus på at øge andelen af elever, der starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. 9. Midlertidige oplysninger I Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen indgår der krav til midlertidige oplysninger i kvalitetsrapporten. Det gælder kompetencedækning, der skal indgå som en del af rapporten til og med skoleåret 1/ samt oplysninger om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der modtager undervisning i den almene undervisning frem til skoleåret 19/ Kompetencedækning Indikatoren kompetencedækning, er et udtryk for, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 1 3,% 3,% 7,% 1,% 3,% 5,1% 1/15 Hele landet Side 1 af 39

19 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/ , 95, 9,% 9,% 9,1% 9,9% 5,7%,3%,% 55,% 9,7% 9,,3% 91,1% 77,% 7,5% Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau, og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 1. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Kilde: Styrelsen for It og Læring Kompetencedækningen i Kommune er steget fra 3, pct. til 7, pct. i perioden. Kommune ligger dermed højere end landsgennemsnittet på 5,1 pct. Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Fagene med højest kompetencedækning er dansk, biologi og fysik/kemi. Disse fag har alle en kompetencedækningsgrad over 95 pct. Fagene kristendom, historie og natur/teknik har den laveste grad af kompetencedækning. Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Målet er, at alle undervisere i skal have undervisningskompetencer i form af undervisningskompetencer (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, der undervises i. Målet om fuld kompetencedækning i defineres mere præcist ved, at 95 pct. af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. Kommune er i samarbejde med UC Syddanmark i gang med et kompetenceudviklingsprojekt med det formål at sikre, at det pædagogiske personale får et kompetenceløft og dermed får undervisningskompetencer eller tilsvarende i de fag, de underviser i. Kompetenceudviklingsforløbene skal ligeledes være med til at sikre, at underviserne kan leve op til kravene i folkeskoleloven og de politiske målsætninger, som er beskrevet i Børn & Unge politikken i Kommune. Som et eksempel har Kommune igangsat kompetenceudvikling til undervisere i specialenheder med det formål at sikre et fælles børnesyn. Side 19 af 39

20 9.. Inklusion Indikatoren andel af folkeskoleelever, der modtager undervisning i den almene undervisning, følger op på, om kommunens folkeskoler er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Indikatoren anvendes ligeledes til at følge op på målsætningen om, at inklusionsgraden, andelen af elever i den almindelige folkeskole, skal øges til 9 pct. af eleverne. Målsætningen blev opfyldt i Kommune i skoleåret 1/17 og tre år tilbage. Andelen af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, er dog faldende. For december måned 17 var andelen af elever, som var inkluderet i den almene undervisning, på 95,9 pct. og dermed under målsætningen på 9pct. Der er derfor igangsat et servicetjek af inklusionsindsatsen, som i løbet af 1 skal resultere i anbefalinger til den fremadrettede inklusionsindsats. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning 1, Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning 97,% 9,7% 9,% 95,1% 95,% 95,%,,,,, 1/15 Kommune Hele landet Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side af 39

21 1. Oplysning om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Der er indgået tre klager over Kommune til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning i 1. Se årsrapport fra Klagenævnet for specialundervisning Skolebestyrelsernes udtalelse Der er modtaget tilbagemeldinger på kvalitetsrapporten fra de 7 skolebestyrelser og bestyrelsen for Darum Børneby. Derudover har Ungdomsskolen meddelt, at det ikke er muligt for bestyrelsen at komme med kommentarer, da bestyrelsen ikke har konstitueret sig inden svarfristen. Udtalelserne har givet anledning til præciseringer i blandt andet noter til de enkelte tabeller og diagrammer. Udtalelser og tilbagemeldinger er vedlagt som bilag (bilag ). Side 1 af 39

22 Bilag 1 Beskrivelse af folkeskolerne i Kommune Auraskolen Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse 1 1,5 7, 7,7,5,5 7,,9, Bryndum Skole Aura Hjerting Skole Aura Sønderisskolen Aura 1 1 Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 7, 7,1 7,7 7,9 7, 7, 7, 7, Bryndum Skole Aura Hjerting Skole Aura Sønderisskolen Aura 1 1 7,1 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag 9. klasse 7,,, 7, 7, 7,1 7, 1 7,5% Andel elever med mindst i dansk og matematik, 9. klasse 97,1% 1, 97,1% 1, 95,1% 93,% 9,% Bryndum Skole Aura Hjerting Skole Aura Sønderisskolen Aura Bryndum Skole Aura Hjerting Skole Aura Sønderisskolen Aura Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS)

23 5, Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17,,1 3,9 3,9 3, 3,5 3, 3,3 3, 3,9 3, 1 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/17 9, 9,% 97,3% 7,% 3 1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Auraskolen, Bryndum Auraskolen, Hjerting Auraskolen, Sønderris Bryndum Skole Aura Hjerting Skole Aura Sønderrisskolen Aura 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 3 måneder efter 9. klasse 1 5,5% Bryndum Skole Aura,7% Hjerting Skole Aura 1 9, Sønderrisskolen Aura,3% 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 15 måneder efter 9. klasse 15 93,3% 95,1% 95,1% Bryndum Skole Aura Hjerting Skole Aura 15 Sønderrisskolen Aura,5% Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 3 af 39

24 Bohrskolen Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse , 5,9 7,7,,9, 1 7,5 7, 7,,1 7, 7, Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr 1 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag 9. klasse 1 Andel elever med mindst i dansk og matematik, 9. klasse 91,% 95,7% 95,% 9,5% 93,% 9,% 1,9, 7,, 7,1 7, Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side af 39

25 Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/17 5,,3,3,3 3,9 3,9 3,9 3,9 3, 3, 3, 3,5 3,9,,, 1,1% 9,1%,5% 7,% 3 1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr Ådalskolen Bohr Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr Ådalskolen Bohr Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 3 måneder efter 9. klasse 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 15 måneder efter 9. klasse ,1% 9,5%,5%,7%,3%,3% Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr 1 15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 5 af 39

26 Cosmosskolen Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse Karaktergennemsnit, danske 9. klasse ,9 7,,, 7,,9, 1, 5, 7,7 7,3 5,,7 7, 7, Bakkeskolen Cosmos Boldesager Skole Cosmos Spangsbjergskolen Cosmos Bakkeskolen Cosmos Boldesager Skole Cosmos Spangsbjergskolen Cosmos 1 1 5,3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag 9. klasse,1 Bakkeskolen Cosmos 7, Boldesager Skole Cosmos 7,,9 7,1 7, 5,5 Spangsbjergskolen Cosmos 1 7,5% Andel elever med mindst i dansk og matematik, 9. klasse 7, Bakkeskolen Cosmos 97,%,1% Boldesager Skole Cosmos,% Spangsbjergskolen Cosmos 9,1% 93,% 9,% Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side af 39

27 Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/17 5,3,3,,3, 3,9, 3,9 3, 3,5 3, 3,5,,,, 1 1,9% 9,% 1,% 7,% Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Bakkeskolen Cosmos Spangsbjergskolen Cosmos Boldesager Skole Cosmos Bakkeskolen Cosmos Boldesager Skole Cosmos Spangsbjergskolen Cosmos 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 3 måneder efter 9. klasse 1,% Bakkeskolen Cosmos 5,1% 5,,3% Boldesager Skole Cosmos Spangsbjergskolen Cosmos 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 15 måneder efter 9. klasse 15 79,3% Bakkeskolen Cosmos 95,1% Boldesager Skole Cosmos 7,% Spangsbjergskolen Cosmos,5% 1 15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 7 af 39

28 skolen Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse , 7,,9 5,9,,3,,, 5,9 7, 7,, 7,,5 7, Bakkevejens Skole Nordre Skole Gørding Skole Bakkevejens Skole Nordre Skole Gørding Skole Karaktergennemsnit, bundne prøvefag 9. klasse Andel elever med mindst i dansk og matematik, 9. klasse 1 1,9 7,,9 7, 7,1,1, 7, 1 9, 9,% 93,5% 93,1% 9,5% 93,% 9,% 79,% Bakkevejens Skole Nordre Skole Gørding Skole Bakkevejens Skole Nordre Skole Gørding Skole Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side af 39

29 Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/17 5 3,,,,3,3 3, 3,7 3,9 3, 3,9 3,9 3, 3,3 3,3 3,5, 3,9 3,9,1, 1,9% 9,% 91,3% 79,5% 53,9% 7,% 1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Nordre skole Gørding Skole Vejrup Skole Egekratskolen Bakkevejens Skole Nordre Skole Gørding Skole Vejrup Skole Egekratskolen 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 3 måneder efter 9. klasse 1, 5, 1,% Bakkevejens Skole Nordre Skole Gørding Skole,3% 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 15 måneder efter 9. klasse 15,3% Bakkevejens skole 97,% 95,% Gørding Skole Nordre skole,5% 1 15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 9 af 39

30 Signaturskolen Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 1 1 1,,,9,,,9,9, 1, 7,9,3,,,5 7, 7, Kvaglundskolen Signatur Skads Skole Signatur Tjæreborg Skole Signatur Kvaglundskolen Signatur Skads Skole Signatur Tjæreborg Skole Signatur 1 1, Karaktergennemsnit, bundne prøvefag 9. klasse Kvaglundskolen Signatur, 7,5,7 7,1,,9 7, Skads Skole Signatur Tjæreborg Skole Signatur 1 3,7% Andel elever med mindst i dansk og matematik, 9. klasse 5,9% Kvaglundskolen Signatur 1, 1, 9,9%,9% 93,% 9,% Skads Skole Signatur Tjæreborg Skole Signatur Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 3 af 39

31 Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/17 5 3,1,,3,3 3, 3, 3,9 3,9 3, 3, 3,3 3,5 3,9 3,9 3,9, 1 1,1% 9,1%,9% 7,% 1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Kvaglundskolen Signatur Tjæreborg Skole Signatur Skads Skole Signatur Signaturskolen, Kvaglund Signaturskolen, Skads Signaturskolen, Tjæreborg 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 3 måneder efter 9. klasse 1, 37,%,3% Kvaglundskolen Signatur Tjæreborg Skole Signatur 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 15 måneder efter 9. klasse 15 1,% Kvaglundskolen Signatur 97,1% 9,% Skads Skole Signatur Tjæreborg Skole Signatur,5% 1 15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 31 af 39

32 Urbanskolen Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse Karaktergennemsnit, danske 9. klasse 1 1 1,9 7, 5,5,,,9,1, 1 7, 5,7, 5, 7,5 7, 7, 7, Danmarksgades Skole Urban Præstegårdsskolen Urban Rørkjær Skole Urban Danmarksgades Skole Urban Præstegårdsskolen Urban Rørkjær Skole Urban 1 1 7, Karaktergennemsnit, bundne prøvefag 9. klasse, Danmarksgades Skole Urban 5,5 5, Præstegårdsskolen Urban 7,3, 7,1 7, Rørkjær Skole Urban 1 97,% Andel elever med mindst i dansk og matematik, 9. klasse,% Danmarksgades Skole Urban,7% 7,7% Præstegårdsskolen Urban 9,% Rørkjær Skole Urban 91,% 93,% 9,% Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 3 af 39

33 Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/17 5 3,3,,1,3 3,9 3, 3, 3,9 3,5 3,7 3,3 3,5,,1 3,, 1 9,, 9,% 7,% 1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Danmarksgades skole Urban Rørkjær Urban Præstegårdsskolen Urban Danmarksgades Skole, Urban Præstegårdsskolen, Urban Rørkjær Skole, Urban Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 3 måneder efter 9. klasse 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 15 måneder efter 9. klasse 15 1,1% Danmarksgades Skole Urban 35,7% Præstegårdsskolen Urban 5,5% Rørkjær Skole Urban,3% 1 7, Danmarksgades Skole Urban 1, Præstegårdsskolen Urban 9,%,5% Rørkjær Skole Urban 1 15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 33 af 39

34 Vadehavsskolen Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 1 1 1,5 7,,9,3, 5,,, 1 7,7,7,,,7,7 7, 7, Vittenbergskolen Vadehav Gredstedbro Skole Vadehav Ansgarskolen Vadehav Vittenbergskolen Vadehav Gredstedbro Skole Vadehav Ansgarskolen Vadehav 1 1 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag 9. klasse,,9 7,1,,, 7,1 7, Vittenbergskolen Vadehav Gredstedbro Skole Vadehav Ansgarskolen Vadehav 1 Andel elever med mindst i dansk og matematik, 9. klasse 9,% 9,1% 9,%,9% 9,% 91,9% 93,% 9,% Vittenbergskolen Vadehav Gredstedbro Skole Vadehav Ansgarskolen Vadehav Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 3 af 39

35 5 3 Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17,3,3,1,,3 3, 3, 3, 3, 3,9 3,5 3,3 3,3 3, 3,5 3,9 3,9 3,,, 1 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/15 95,% 7,% 75,3% 77,% 77,% 1-1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Egebæk-Hviding skole Vadehav Gredstedbro Skole Vadehav Vittenbergskolen Vadehav Ansgarskolen Vadehav 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 3 måneder efter 9. klasse 1,% 3,3%,3% Ansgarskolen Vittenbergskolen 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 15 måneder efter 9. klasse 15 7,7% Vittenbergskolen Vadehav 75, Gredstedbro Skole Vadehav 95, Ansgarskolen Vadehav,5% 1 15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 35 af 39

36 Darum Børneby Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/15 5,,3 3,9 3,9 3, 3,5 3,9, 1 9,% 7,% 3 1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Darum Børneby Darum Børneby Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 3 af 39

37 Bilag : Udtalelser fra skolebestyrelser Tilbagemelding fra Auraskolen: Ingen kommentarer til kvalitetsrapporten Tilbagemelding fra Bohrskolen: Materialet har været behandlet på skolebestyrelsesmødet på Bohrskolen den 3. januar 1. Kvalitetsrapporten er taget til efterretning med følgende bemærkninger: Generelt er det et godt værktøj, og den seneste udgave er blevet mere overskuelig end tidligere. Tilbagemelding fra Cosmosskolen: Skolebestyrelsen for Cosmosskolen har taget Kvalitetsrapporten for Kommunale skolevæsen 1-17 til efterretning. Tilbagemelding fra skolen: Materialet har været behandlet i skolebestyrelsen den 3. januar. Bestyrelsen vil som konsekvens af behandlingen af rapporten have fokus på følgende: - Vi vil prøve at identificerer afvigelser fra normen og arbejde med dem. - Vi vil blive klogere på resultaternes forskellighed mellem afdelingerne. Hvad kan afdelingerne lære af hinanden? - Kompetencedækningen af fagene skal blive bedre. Alle matrikler skal op på samme niveau. - skolen har haft et generelt niveaufald, det skal undersøges nærmere. - Princip for organisering af undervisningen skulle gerne kunne aflæses af skolens resultater på sigt. Der er sat noget i gang i dette skoleår, som forventeligt får en effekt fremadrettet. En rettelse der står på side - Egekratskolen Vadehav, den eksisterer ikke.

38 Tilbagemelding fra Signaturskolen: Signaturskolen har følgende bemærkninger til rapporten: Vi mener, rapporten giver et godt overblik over Kommunale Skolevæsen Vi oplever dog, det ikke er alle opgørelser, der umiddelbart giver mening f.eks. oversigt over andel af elever, der er gode til dansk læsning og matematik, er over. Her er markeringen Ja/Nej men ikke noget om hvor langt den enkelte afdeling er fra målet. Vi bemærker, at der kan være store udsving mellem to på hinanden følgende årgange. Disse udsving kan have mange forskellige årsager. Vi finder det bekymrende, at ambitionen for andel der er gode til læsning i dansk og matematik er på % - og vi nationalt er langt efter. Vi finder det også bekymrende, at der er tilbagegang i antal af elever, der er gode i dansk læsning og matematik i nationale test for årgang Endelig finder vi det generelt bekymrende, at samlet set går tilbage (min. i dansk + matematik), når der målrettet arbejdes med dette. Vi er især udfordret på Kvaglundskolen her er der en meget stor andel af elever (5%), der ikke har i dansk + matematik. Tilbagemelding fra Urbanskolen: Bestyrelsen ved URBANskolen betragter Kvalitetsrapporten som brugbar ift. at danne basis for drøftelser af skolens virksomhed og resultater. Bestyrelsen er samtidig opmærksom på, at Kvalitetsrapporten ikke beskriver hele virkeligheden, og at dens data skal forstås i sammenhæng og kontekst. Bestyrelsen påpeger i lighed med tidligere år at det er påfaldende, at kvalitetsrapporten ikke specifikt inddrager tal fra de segregerede tilbud. Kvalitetsrapporten tages i øvrigt til efterretning. Tilbagemelding fra Vadehavsskolen: Gennemgangen af kvalitetsrapporten rejser en række spørgsmål i Skolebestyrelsen. Der blev stillet spørgsmål ved det faktum, at Kommune segregerer for mange elever til specialområdet, men der mangler tal på det anbefalede i forhold til det faktiske procenttal. Ydermere bliver der stillet spørgsmålstegn ved muligheden for at øge trivsel sat i forhold til samtidig at fokusere på faglige test som indikator for øget progression i læring og trivsel. Hvis man virkelig vil se på resultater, er det vigtigt, at der ikke konstant ændres på forudsætningerne, som det fx har været tilfældet med ændring af afgangsprøver, strukturændringer, øget klassekvotient, færre voksne til flere børn med videre. Det vil give bedre mening at se på resultater over perioder af år med samme indsats, i stedet for år for år med skiftende indsatser. Konklusion: Vadehavsskolens skolebestyrelse finder, at det i arbejdet med kvalitetsrapporten vil være frugtbart for enhver måling og dernæst målsætning i arbejdet med kvalitetsrapporten, at der også fokuseres på de processer, ressourcer og kompetencer, der sættes ind med og for på Side 3 af 39

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2014-2015 Final version Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Kommunerapport

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Kommunerapport Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Resultat bemærkninger... 4 Resultater... 6 Socioøkonomiske forskelle...

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Januar 2018 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Fra handleplaner til kommunale mål... 4 2.1.1. Ledelsens

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2016/2017 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: Februar 2018 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

BILAG Afrapportering 2015/2016

BILAG Afrapportering 2015/2016 BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere