TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 30. oktober 2018 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 209, Mødelokale Winnie Sørensen, Ali Qais, Dennis Clausen, Jan Jakobsen, Klaus Bach, Mads Vinterby, Marlene Nyberg Marlene Nyberg

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Meddelelser Nuværende og fremtidig nytteindsats Status på ungeområdet ultimo september Status på samarbejde med QuickCare Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo september Eventuelt...11 Bilagsoversigt

3 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Godkendelse af dagorden Åben sag Sagsnr.: 18/25035 Sagsansvarlig: dfj.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Godkendt. 2

4 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 18/25035 Sagsansvarlig: dfj.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 3

5 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 18/25035 Sagsansvarlig: dfj.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg RESUMÉ Orientering, referater og information til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER 1. Almindelig orientering. 2. Orienteringsbrev om ny bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne. 3. Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAG BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Orientering om ny bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne 2 Åben Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne / /18 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. Notat om Sammenligning mellem integrationsområdet i Tårnby Kommune og hele landet blev udleveret. Julefrokost for udvalget afholdes den kl

6 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Nuværende og fremtidig nytteindsats Åben sag Sagsnr.: 17/32816 Sagsansvarlig: mfu.am Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremsender notat om den nuværende og fremtidige nytteindsats i Tårnby Kommune til beslutning i Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen præsenterer Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget for den nuværende nytteindsats og en mulig, fremtidig nytteindsats. I dag består nytteindsatsen hovedsageligt af Havehjælpen, som har åbent i sommerhalvåret. I vinterhalvåret har Jobcenteret derfor ikke nogen særskilt nytteindsats og anvender derfor virksomhedspraktikker, men det er mere tidskrævende for virksomhederne. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har undersøgt nytteindsatsen i henholdsvis Middelfart og Odense. I Middelfart anvender de bl.a. en produktionsskole til nytteindsats. Deres evaluering viser, at produktionsskolen giver de samme resultater som deres tidligere nytteindsats. Hvis Middelfartmodellen skal implementeres i Tårnby, kræver det for det første en undersøgelse af, om Tårnby Produktionsskole vil drive nytteindsatsen gratis, lige som Middelfart Produktionsskole gør det. For det andet er det uklart, om den kommende reform pr. 1. januar 2019 af det forberedende område, herunder den Forberedende Grunduddannelse (FGU), gør det muligt for produktionsskolerne at drive nytteindsats. I Odense bruger de et Citykorps til nytteindsats. Citykorps varetager bl.a. oprydning, rengøring og yder hjælp til arrangementer, og Odense Kommune er tilfredse med denne ordning. Hvis Odense-modellen skal implementeres i Tårnby, kræver det bl.a., at der laves en aftale mellem Tårnby Kommune og 3F, der skal godkende opgaverne der udføres som nytteindsats. Der henvises til uddybning i det vedhæftede notat. ØKONOMI Det forventes på nuværende tidspunkt, at en ændring af aktiveringsindsatsen vil være udgiftsneutralt i forhold til den eksisterende ordning. Dette undersøges og sikres i en eventuel videre udvikling af en ny løsning. 5

7 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at træffe beslutning om Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen arbejder videre med at udvikle en ny løsning der erstatter den nuværende Havehjælpsordning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Nuværende og fremtidig nytteindsats i Tårnby og Dragør.pdf /18 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Udvalget besluttede, at forvaltningen arbejder videre med at udvikle en ny løsning som et supplement til havehjælpsordningen. 6

8 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Status på ungeområdet ultimo september 2018 Åben sag Sagsnr.: 18/22544 Sagsansvarlig: CIV.SF Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremsender status på unge til efterretning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der fremlægges status på ungeområdet. Arbejdmarkeds- og Sundhedsforvaltningen arbejder pt. i samarbejde med KMD på at ændre data der kan indgå i ledelsesinformationen på ungeområdet. Det er målet at opgørelserne vil kunne trækkes lokal På den måde vil der være direkte sammenhæng mellem tallene i kommende status til fx helårspersonerne, som Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget får i forbindelse med de månedlige budgetopfølgninger, og som også anvendes til budgetlægninger og regnskabsaflæggelse. Så snart rapporterne er blevet opdateret, vil statistikken blive opdateret med de nye data. Der henvises til bilag med det nuværende datagrundlag. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. 1. at status på ungeområdet tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Status på unge ultimo september 2018.pdf /18 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 7

9 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Status på samarbejde med QuickCare Åben sag Sagsnr.: 14/32407 Sagsansvarlig: CIV.SF Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremsender status på samarbejde med QuickCare til efterretning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der fremlægges status på samarbejdet med QuickCare. Samarbejdet omhandler borgere på jobafklaringsforløb og samarbejdet foregår i perioden fra den 1. juni 2017 til den 31. maj Der henvises til bilag. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at status på samarbejdet med QuickCare tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Status på effekten af QuickCare.pdf /18 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 8

10 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo september 2018 Åben sag Sagsnr.: 18/1773 Sagsansvarlig: tfi.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 9 måneders forbrug i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På baggrund af modtagerudviklingen og det faktiske forbrug efter 9 måneder, forventes et samlet merforbrug på ca. 3 mio. kr. for udvalgets områder under ét. Merforbruget skyldes næsten udelukkende, at den årlige gennemsnitspris forventes 800 kr. højere end budgetteret for samtlige helårsmodtagere. Prisforskellen kan tilskrives en korrektion af budgettet, hvor samtlige overførselstakster blev nedjusteret på baggrund af KL s nyeste pris- og lønregulering. Merforbruget fordeler sig med ca. 1 mio. kr. på hver af de tre serviceområder; Arbejdsmarked, Sygedagpenge og Førtidspension. ØKONOMI Efter 9 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrugsprocent ultimo september 2017: 74,7 % Nettoforbrugsprocent ultimo september 2018: 70,1 % INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at budgetopfølgningen tages til efterretning /kam. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Økonomiopfølgning september /18 2 Åben Statistik ultimo september /18 3 Åben Gennemsnitlig medfinansiering ultimo september /18 4 Åben Status på til- og afgang ultimo september /18 5 Åben Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo september /18 9

11 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 10

12 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 18/25035 Sagsansvarlig: dfj.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 11

13 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. Orientering om ny bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne (234096/18) 2. Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne (234103/18) 4. Nuværende og fremtidig nytteindsats 1. Nuværende og fremtidig nytteindsats i Tårnby og Dragør.pdf (243980/18) 5. Status på ungeområdet ultimo september Status på unge ultimo september 2018.pdf (243043/18) 6. Status på samarbejde med QuickCare 1. Status på effekten af QuickCare.pdf (243351/18) 7. Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo september Økonomiopfølgning september 2018 (248066/18) 2. Statistik ultimo september 2018 (248949/18) 3. Gennemsnitlig medfinansiering ultimo september 2018 (248950/18) 4. Status på til- og afgang ultimo september 2018 (248951/18) 5. Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo september 2018 (248937/18) 12

14 Bilag: 3.1. Orientering om ny bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

15 Til samtlige kommuner m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: E: star@star.dk Orientering om ny bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Dato: 28. september 2018 J. Nr. 18/13314 Til jeres orientering vedlægges den nye bekendtgørelse om tilskud til selvstændige erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne. Der er lavet tilføjelser i bekendtgørelsen, for at fastholde de eksisterende regler om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne. Dette skyldes, at de nye regler om dagpenge til selvstændige træder i kraft den 1. oktober 2018, hvorfor de hidtil gældende regler på området, som der tidligere er blevet henvist til for selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, ophæves. Der er således ikke tale om en ændret retstilstanden, men blot om en videreførelse af hidtil gældende regler. Bekendtgørelsen kan også se her: Venlig hilsen Martin Ancher Fuldmægtig Kontoret Sociale Ydelser mta@star.dk

16 Bilag: 3.2. Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

17 Lovtidende A 2018 Udgivet den 29. september september Nr Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne I medfør af 70 g, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. november 2016, som ændret ved lov nr. 674 af 8. juni 2017, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Betingelser for tilskud 1. Selvstændigt erhvervsdrivende skal for at få tilskud efter 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 1) have en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed, 2) udnytte sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden, 3) drive virksomheden som hovedbeskæftigelse her i landet i hele tilskudsperioden, 4) være under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, 5) forud for tilkendelse af tilskuddet første gang have drevet den selvstændige virksomhed i mindst 30 timer om ugen i mindst 12 måneder indenfor de seneste 24 måneder, og 6) ikke modtage følgende ydelser: a) Førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. b) Støtte til selvstændig virksomhed i medfør af 65 i lov om aktiv socialpolitik. c) Delpension efter lov om delpension, efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller fleksydelse efter lov om fleksydelse. Stk. 2. Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 5, er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er udbetalt ydelser efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter 42 i lov om social service til personer, der i hjemmet forsørger et sygt barn under 18 år, eller hvor der er ydet plejevederlag efter 119 i lov om social service til en person, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. De nævnte perioder medfører en udvidelse af perioden på de 24 måneder. Definition af selvstændigt erhvervsdrivende 2. Ved vurderingen af, om en person er selvstændigt erhvervsdrivende, anvendes reglerne i stk. 2-9 i bekendtgørelse, jf. dog stk. 10. Stk. 2. Selvstændig virksomhed drives ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig virksomhed, hvis pågældende 1) har ansat arbejdskraft, 2) har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle, 3) har foretaget varelagernedskrivninger, 4) har foretaget skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende, 5) er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller 6) er omfattet af mindst 2 af forholdene i stk. 3. Stk. 3. Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig virksomhed, hvis pågældende 1) eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms, 2) skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed, 3) på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller 4) er deltager i et interessentskab. Stk. 4. I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 2. Stk. 5. Beskæftigelse i et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, jf. stk. 6, 8 og 9, anses for selvstændig virksomhed. Stk. 6. Afgørende indflydelse foreligger, hvis pågældende eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie, jf. stk. 3, er indehaver af 1) mindst 50 % af selskabskapitalen, 2) mindst 50 % af selskabskapitalens stemmeværdi, 3) en bestemmende andel af selskabets kapital, 4) en bestemmende andel af stemmerne i selskabet, eller Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/13314 BE007729

18 28. september Nr ) mindst 10 % af selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældende eller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller direktion. Stk. 7. Som»nærmeste familie«i stk. 6 anses pågældendes eller ægtefællens børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre og søskende. Stk. 8. En person, der ikke er omfattet af stk. 6, anses dog for at have afgørende indflydelse på selskabet, hvis selskabskapitalen i det væsentlige er ligeligt fordelt mellem højst 10 kapitalindehavere, og der foreligger et personligt, driftsmæssigt samvirke mellem disse. Tilsvarende gælder ved mere end 10 kapitalindehavere, hvis selskabet udgør en sammenslutning af erhvervsdrivende, som viderefører deres hidtidige virksomheder. Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 5-8 finder tilsvarende anvendelse, hvis pågældende eller dennes ægtefælle er indehaver af kapital i et eller flere selskaber, som dominerer det selskab, hvor pågældende er beskæftiget. Stk. 10. Er der indgået en lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, som tillægges skattemæssig virkning, jf. kildeskattelovens 25 A, stk. 7, er personen omfattet af reglerne om fleksjob til lønmodtagere i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Foreligger der ikke en sådan aftale, er personen omfattet af reglen i stk. 1. Stk. 11. En person anses for at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse, hvis 1) driften af virksomheden har dannet grundlag for personens optagelse i eller overflytning til en a-kasse som selvstændig erhvervsdrivende, jf. dog 6, stk. 2, eller 2) personen efter en konkret vurdering må anses for at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse. Kapitel 2 Kommunens sagsbehandling 3. Kommunen tilkender tilskud efter 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i fem år til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i virksomheden, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunen skal inden udløbet af den femårige tilskudsperiode efter stk. 1 træffe afgørelse, om den selvstændigt erhvervsdrivende tilkendes en ny tilskudsperiode på fem år eller om tilskuddet ophører. Stk. 3. Konstaterer kommunen, at en selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager tilskud efter stk. 1, ikke længere opfylder betingelserne for at modtage tilskuddet, skal kommunen træffe afgørelse herom. 4. Kommunen skal følge op på om, der er sket ændringer i den selvstændiges forhold efter 2½ år og udarbejde en status efter 4½ år med tilskud. Stk. 2. Opfølgningen efter 2½ år skal ske ved en personlig samtale og skal indeholde kommunens vurdering af om, den selvstændige fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud efter 1, stk. 1. Stk. 3. Kommunen skal i forbindelse med udarbejdelsen af status efter 4½ år vurdere, om den selvstændige kan tilkendes nye fem år med tilskud efter 3, stk Kommunen skal forud for tilkendelse af tilskud efter 3 forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, jf. 25 a i lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Kommunen skal ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i forbindelse med afgørelse om tilkendelse af ny tilskudsperiode, jf. 3, stk. 2, afgørelse om ophør med tilskud, jf. 3, stk. 3, eller ved opfølgning og status efter 4, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Kommunen kan uanset stk. 2 forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, hvis kommunen vurderer, at der er behov for det. Udbetaling af tilskud 6. Kommunen udbetaler månedligt 1/12 af tilskuddet direkte til den selvstændigt erhvervsdrivende uden om virksomhedens regnskab. Tilskuddet udbetales til tilskudsmodtagerens Nemkonto. Stk. 2. Tilskuddet skal overvejende anvendes til at kompensere for den ekstra udgift, den selvstændige har ved at udføre de opgaver, pågældende ikke selv vil kunne udføre eller til at kompensere for den indtægtsnedgang, som den nedsatte arbejdsevne er skyld i. Kapitel 3 Beregning af tilskud Tilskuddets størrelse 7. Tilskuddet udgør et grundbeløb på kr. (2017 niveau) pr. år. Grundbeløbet nedsættes med 30 procent dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst i beregningsperioden, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Tilskuddet beregnes én gang årligt og er gældende for et kalender år ad gangen, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Kommunen skal foretage en ny beregning af tilskuddet, hvis der sker ændringer i den skattepligtige indkomst, som har ligget til grund for beregningen af tilskuddet. Kommunen skal samtidig afgøre, om ændringen medfører efterbetaling eller tilbagebetaling af foretagne udbetalinger. Stk. 4. Det beregnede tilskud efter stk. 1-3 kan højst udbetales på et niveau, der svarer til integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når personen er omfattet af 70 l i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Årsindtægt og arbejdsindtægt 8. Årsindtægten beregnes en gang årligt som gennemsnittet af indtægten i de to bedste hele regnskabsår, der er afsluttet før 1. november det pågældende år og inden for de seneste tre år, jf. dog stk. 2. En virksomheds første hele regnskabsår kan være på mere eller mindre end 12 måneder. Et senere regnskabsår kan ved omlægning af regnskabsperioden være på mindre end 12 måneder. Et regnskabsår skal dog altid være på mindst 26 uger.

19 28. september Nr Stk. 2. I det år tilskuddet tilkendes første gang, beregnes tilskuddet som gennemsnittet af indtægten i de to bedste regnskabsår, der er afsluttet inden tilkendelsen af tilskuddet og indenfor de seneste tre år. Stk. 3. Ved afgørelsen af, om der foreligger tre sammenhængende, hele regnskabsår, jf. stk. 1 og 2, sidestilles regnskabsår, hvor den selvstændige har modtaget ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, sygedagpenge, barselsdagpenge, delpension, orlovsydelse eller dagpenge under midlertidigt ophør med hovedbeskæftigelse. Stk. 4. Foreligger der ikke to hele regnskabsår inden for de seneste tre år, beregnes tilskuddet ud fra virksomhedens ene regnskabsår. Er der ingen regnskabsår, som kan anvendes til beregning, fastsættes tilskuddet til 0 kr. 9. Arbejdsindkomsten beregnes som gennemsnittet af den årlige arbejdsindkomst i den periode, der ligger til grund for beregning af årsindtægten i virksomheden, jf. 8. Stk. 2. Værdien af arbejdsindkomsten består af lønindtægter indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister og anden arbejdsindkomst efter stk. 3. Stk. 3. Selvstændigt erhvervsdrivende skal oplyse kommunen om arbejdsindkomst i beregningsperioden, som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. 10. Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud/underskud før renter og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår af selvangivelsen og seneste årsopgørelse, jf. dog 11. Overskuddet/underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent af virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende, jf. dog 12. Sygedagpenge skal indgå i beregningsgrundlaget. Stk. 2. Har virksomheden været drevet som aktie- eller anpartsselskab, sker beregningen af årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige overskud/underskud før renter og andre finansielle poster. Tilskudsmodtageren og den eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede overskud/underskud tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet. Stk. 3. Hvis virksomhedens skattepligtige indkomst er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne, kan indkomsten ikke danne grundlag for en beregning. Stk. 4. Ved beregning af tilskuddets størrelse efter stk. 1 sættes årsindtægten til 0 kr. i år, hvor årsindtægten er negativ. Stk. 5. Arbejdsindkomst, som indgår i årsindtægten i virksomheden, nedsætter ikke tilskuddet som anden arbejdsindkomst. Stk. 6. Oplysninger efter stk. 1 og 2 afgives af den selvstændige på et skema, der er udarbejdet af kommunen. Den selvstændige skal hvert år inden den 1. november sende ny opgørelse til kommunen. Stk. 7. Skemaet, jf. stk. 6, skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor. 11. Har virksomheden været drevet som enkeltmandsvirksomhed, kan tilskudsmodtageren vælge at få beregnet årsindkomsten på grundlag af de seneste årsopgørelser for beregningsårene. Årsindtægten beregnes ud fra virksomhedens skattemæssige overskud/underskud før renter og andre finansielle poster. Hvis virksomhedens overskud/underskud er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne, kan det ikke bruges som grundlag for en beregning. Sygedagpenge, der er modtaget i beregningsåret, skal tillægges. Stk. 2. Ved opgørelse efter stk. 1 skal selvstændigt erhvervsdrivende erklære at være indforstået med, at virksomhedens skattemæssige overskud/underskud ifølge årsopgørelserne lægges til grund ved beregningen, og at beløbene alene vedrører den selvstændiges hovedbeskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende. Stk. 3. Opgørelse efter stk. 1 foretages af selvstændigt erhvervsdrivende på et skema, der er udarbejdet af kommunen. Den selvstændige skal hvert år inden den 1. november sende ny opgørelse til kommunen. Ægtefæller 12. For ægtefæller, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, udgør beregningsgrundlaget for hver af ægtefællerne 50 pct. af den samlede årsindtægt, jf. 8, stk. 1 og 2. Stk. 2. Har tilskudsmodtagerens ægtefælle kun deltaget i driften i en del af det valgte regnskabsår, udgør beregningsgrundlaget for tilskudsmodtageren en forholdsmæssig andel af den samlede årsindtægt, jf. stk. 1. Stk. 3. Et regnskabsår bruges kun, når selvstændigt erhvervsdrivende har deltaget i driften af virksomheden som hovedbeskæftigelse i hele regnskabsåret. Stk. 4. Har tilskudsmodtagerens ægtefælle deltaget i virksomheden, uden at det har været pågældendes hovedbeskæftigelse, skal der ske fradrag i tilskudsmodtagerens beregningsgrundlag for den del af indkomsten, som må anses for indtjent ved ægtefællens arbejdsindsats. Kapitel 4 Den selvstændigt erhvervsdrivendes oplysningspligt 13. Den selvstændigt erhvervsdrivende skal over for kommunen godtgøre, at pågældende personligt deltager i driften af virksomheden, og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i overensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne. Stk. 2. Den selvstændigt erhvervsdrivende har pligt til at underrette kommunen om forhold, der har betydning for retten til tilskuddet, herunder om enhver senere ændring af den skattepligtige indkomst, der har dannet grundlag for tilskudsberegningen. Stk. 3. Den selvstændigt erhvervsdrivende skal give kommunen de oplysninger, der er nødvendige, for at kommunen kan vurdere, om personen driver virksomheden aktivt. Stk. 4. Det er endvidere en forudsætning for udbetaling af støtte i form af tilskud, at overskud og underskud fra virksomheden oplyses til told- og skatteforvaltningen, og at virksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag. Stk. 5. Den selvstændigt erhvervsdrivende er forpligtet til at oplyse kommunen om arbejdsindkomst, som ikke fremgår

20 28. september Nr af indkomstregisteret og som ikke er led i driften af den selvstændige virksomhed. Kapitel 5 Annullation af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug m.v. 14. En selvstændig der modtager tilskud efter 3 har pligt til at underrette kommunen om forhold, der har betydning for retten til tilskuddet, herunder om enhver ændring af den skattepligtige indkomst, der har dannet grundlag for tilskudsberegningen. Stk. 2. Kommunen kan bestemme, at tilskud enten ikke kan udbetales, eller at tilskud skal tilbagebetales, hvis 1) den selvstændige har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til at få tilskud som selvstændig eller for at bevare retten hertil, 2) den selvstændige forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1, eller 3) den selvstændige indså eller burde have indset, at modtagelsen af tilskuddet var uberettiget. Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om, at tilskuddet skal tilbagebetales for en periode, hvor personen har opholdt sig i udlandet, hvis personen er omfattet af 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder også, selv om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af tilskuddet efter stk. 2 for hele eller dele af perioden omfattet af 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 6 Ikrafttrædelse 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 893 af 29. juni 2017 om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne ophæves. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 28. september 2018 MARIA SCHACK VINDUM / Bent Nielsen

21 Bilag: 4.1. Nuværende og fremtidig nytteindsats i Tårnby og Dragør.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

22 TÅRNBY KOMMUNE DATO: SAGS NR.: 17/32816 DOK. NR.: /18 SAGSBEH.: MORTEN FUGLSANG Nuværende og fremtidig nytteindsats i Tårnby og Dragør NOTAT Resume I dette notat præsenteres den nuværende nytteindsats i Tårnby og Dragør Kommuner, hvorefter der peges på alternativer, der kan forbedre den fremtidige nytteindsats. I bilagene ses en kort sammenfatning af den lovmæssige ramme for nytteindsatsen og eksempler på nytteindsatsen i to andre kommuner. Baggrund Formålet med nytteindsatsen er, at man skal arbejde for sin ydelse ved at udføre samfundsnyttigt arbejde, og dette anvendes særligt til bestemte målgrupper (bilag 1). I dag anvender jobcenteret hovedsageligt projektet Havehjælpen som nytteindsats til målgruppen åbenlyst og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Havehjælpen har åbent i perioden 1. april-31. oktober og har 25 løbende pladser, som er fuldt benyttet gennem det meste af perioden. Havehjælp gives til kommunens hjemmehjælpsmodtagere, som i sommerhalvåret kan få hjælp til græsslåning og i begrænset omfang hækkeklipning. De ledige unge sørger således primært for græsslåning i private haver. Medarbejderne, der varetager den daglige kontakt med de unge i projektet, er tilknyttet Tårnby Materielgård, der hører under Teknisk Forvaltning. Den overordnede styring af Havehjælpen foregår i et samarbejde mellem Virksomhedsservice, Jobcenteret og Tårnby Materielgård. Aftalerne genforhandles hvert år inden opstart af projektet. Når havehjælpen har lukket i vinterhalvåret, har Jobcenteret ikke nogen særskilt nytteindsats. Som alternativ etableres der virksomhedspraktikker i kommunens institutioner, men det har ikke den samme effekt som Havehjælpen, fordi der skal ske en afklaring af borgeren i en virksomhedspraktik. Det er en mere tidskrævende opgave for arbejdsgiverne, hvorfor det er vanskeligt at finde interesserede virksomheder. Det betyder, at der er markant færre unge i nytteindsats i vinterhalvåret, hvilket resulterer i en øget tilgang af unge til jobcenteret i vinterhalvåret. 1

23 TÅRNBY KOMMUNE Uddybning Der er flere alternativer til Havehjælpen, og i fx Middelfart Kommune har de anvendt en produktionsskole til nytteindsatsen. Her stiller Middelfart Produktionsskole gratis pladser til rådighed for kommunens unge ledige (se bilag 2). Lokalt har vi Tårnby Produktionsskole, der potentielt set kunne varetage nytteindsatsen. Spørgsmålet er her, om Tårnby Produktionsskole ønsker at stille pladser til rådighed for unge ledige uden at opkræve betaling. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der findes en anden finansieringsmodel. Jobcenteret har ikke kunnet finde eksempler på kommuner, der betaler en produktionsskole for at udføre deres nytteindsats. Det er desuden relevant at forholde sig til aftalepartiernes Aftale om bedre veje til job og uddannelse. Her blev det politisk besluttet at indføre en ny forberedende grunduddannelse som erstatning for en række af de forberedende grunduddannelser; herunder produktionsskolerne. Disse vil derfor per 1. januar 2019 overgå til et helt nyt set up under den Forberedende Grunduddannelse (FGU). Det er derfor usikkert på det nuværende grundlag at konkludere på, hvorvidt produktionsskolerne under den nye FGU-ramme vil kunne håndtere kommunens nytteindsats. Et andet alternativ til en nytteindsatsen er brugen af et Citykorps (se bilag 3), som de anvender i Odense Kommune. Citykorps yder en ekstra hjælp i forhold til at varetage oprydning, rengøring og hjælp til arrangementer i bymidten, parker og naturområder. Indsatsen er godkendt af By-og Kulturforvaltningen og 3F. En Citykorpsmodel er en mulighed både på kort og lang sigt, fordi den bygger oven på den nuværende model for nytteindsatsen. Jobcenteret og Virksomhedsservice vurderer, at de vil være i stand til at udfolde Citykorpsmodellen i Tårnby og Dragør. Konklusion Tårnby Kommunes nuværende nytteindsats må betragtes som velfungerende, fordi nytteindsatsen har en stor positiv effekt på udslusningsgraden af unge. Den store udfordring i den nuværende model er manglen på et tilbud i vinterhalvåret. En mulighed kunne være at udvide Havehjælpen til også at omfatte andre opgaver i vinterperioden, som det fx ses i Odense med deres Citykorps. 2

24 TÅRNBY KOMMUNE Bilag 1: Lovmæssig ramme for nytteindsatsen Det er lovens intention, at nytteindsats primært anvendes til de åbenlyst uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp og til de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden finder, at nytteindsats primært bør gives til unge åbenlyst uddannelsesparate. (Kilde: Strategi for brug af nytteindsats i kommunerne, Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden - RAR Hovedstaden, december 2017) Målgruppen for nytteindsats i Tårnby Kommune er alle de grupper af borgere, som lovgivningen giver mulighed for at tilbyde en nytteindsats. Fokus er især på ungegruppen samt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Formålet med en nytteindsats er, at borgeren kan indgå i et arbejdsfællesskab og yde en indsats, der har nytteværdi for samfundet (kommunen, regionen eller staten). Formålet er ikke opkvalificering af den ledige. Nytteindsats skal bestå af arbejdsopgaver ud over det normerede niveau for opgaveløsningen på den pågældende arbejdsplads. Dvs. arbejde, som ellers ikke ville blive udført. 3

25 TÅRNBY KOMMUNE Bilag 2: Produktionsskole som nytteindsats: Case Middelfart For at have et sammenligningsgrundlag for at vurdere mulighederne for at anvende en produktionsskole til nytteindsats i Tårnby, vil Jobcenter Middelfart blive anvendt som eksempel. Jobcenteret har haft en korrespondance med Jeanette Johansen, leder i Job og uddannelse en del af Job- og Vækstcentret i Middelfart Kommune. Jeanette fortælle, at Job- og Vækstcentret gennem cirka et år har haft et samarbejde med Middelfart Produktionsskole. Her har Job- og Vækstcentret haft 2-3 nytteindsatspladser til rådighed til de åbenlyst uddannelsesparate unge, som kommer på uddannelseshjælp. Visitationen foregår således, at Job- og Vækstcentret har 2-3 faste pladser på Middelfart Produktionsskole, som de kan henvise til med en dags varsel. Dagen efter møder den unge op på produktionsskolen i et tilbud 35 timer om ugen. De unge får tildelt forefaldende opgaver (udendørs vedligehold, i køkken og på et værksted), og der laves timeregistrering af de unges fremmøde. Der er tæt samarbejde med produktionsskolen og sagsbehandler i forhold til fremmøde osv. Job- og Vækstcentret har i forvejen et samarbejde med Middelfart Produktionsskole, der derfor har valgt at stille pladserne til nytteindsats til rådighed uden nogen form for beregning. Det er Job- og Vækstcentrets erfaring, at pladserne på produktionsskolen har den effekt som alt anden nytteindsats at en del unge fravælger uddannelseshjælp og finder egen forsørgelse via job. 4

26 TÅRNBY KOMMUNE Bilag 3: Citykorps som nytteindsats: case Odense For at hente yderligere inspiration til nytteindsatsen i Tårnby har jobcenteret haft en dialog med Dorte Aagaard Nilesen, chefkonsulent i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune. Hun har bidraget med viden om den projektmodel, som Odense tilrettelægger deres nytteindsats ud fra: Som udgangspunkt ønsker Odense Kommune at benytte Odense Citykorps til hovedparten af nytteindsats-tilbuddene. Korpset fungerer som en ekstra hjælp i forhold til at varetage opgaver i bymidten, parker og naturområder. De opgaver, som Citykorpset løser, er samfundsrelevante opgaver, som ikke er konkurrenceforvridende. Opgaverne løses ikke efter en fast struktur det er lederen af Citykorpset der prioriterer opgaverne. Alle opgaver er afstemt med By-og Kulturforvaltningen og godkendt af 3F. Ad hoc opgaver der ikke fremgår af den godkendte liste, skal forelægges og godkendes af 3F. Der afholdes halvårlige møder med 3F hvor nytteindsatsen drøftes. Målgrupper for nytteindsatsen i Odense er: 1: Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og 2. Kontantydelsesmodtagere og øvrige målgrupper. Eksempler på arbejdsopgaver for nytteindsats i Odense Citykorps: Oprydning af cykler Bortkørsel af cykler til hittegodskontor Rengøring af cykelkældre Afvaskning af affaldsstativer Returnering af indkøbsvogne Fjernelse af enkeltstående bjørneklo langs stier Opsamling af aluminiumsbakker efter afbrænding af haveblus (december måned) Hjælp til diverse opgaver ved events arrangeret af kommunen Diverse ad hoc forskønnende opgaver ved arrangementer (første spadestik osv.) 5

27 Bilag: 5.1. Status på unge ultimo september 2018.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

28 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 18/22544 DOK. NR.: /18 SAGSBEH.: CHRISTINA EJSING Status på unge ultimo september 2018 Andelen af unge under 30 år på offentlig forsøgelse af arbejdsstyrken kan ses nedenunder. Som det kan ses af figur 1 udgør de unge ledige i Tårnby Kommune en mindre del af arbejdsstyrken end de gør i både hele landet og Region Hovedstaden. 4,5 Figur 1:Andelen af unge på offentlig forsørgelse af arbejdsstyrken (16-66 årige) 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Hele landet RAR Hovedstaden Tårnby Kilde: Jobindsats (Jobindsats har ikke tal for 3. kvartal endnu) Figur 2: Fordelingen af de ledige unge i Tårnby På målgrupper for juli 2018 Kilde: Jobindsats for juli 2018 (for nogle målgrupper i jobindsat er opdateringerne 2 måneder bagud). 1

29 TÅRNBY KOMMUNE Som det kan ses af figur 2 er de unge primært fordelt mellem uddannelseshjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere. Dagpengeområdet og sygedagpengeområdet er generelt karakteriseret ved at have et højt flow af personer. På dagpengeområdet vil en del af borgerne få dagpenge, indtil de får deres første job efter endt uddannelse, eller hvis de bliver midlertidigt ledige ved jobskifte. Inden for sygedagpengeområdet er en del af borgerene kortvarigt syge, og fordi disse borgere kun er på dagpenge eller sygedagpenge i en kort periode, vil forvaltningen undlade at komme nærmere ind på disse målgrupper. Forvaltningen vil i stedet forkusere på at give en status for de unge, som modtager uddannelseshjælp. Kerneopgaven i Jobcenteret er at få afklaret de unge i forhold til uddannelse og sikre den hurtigste vej til selvforsørgelse igennem uddannelse. Indsatsen består i, at sagsbehandleren har en tæt opfølgning igennem samtaler hver måned. De unge er i hyppig aktivering, og der er fokus på, at aktiviteterne er virksomhedsrettede med et uddannelsesperspektiv. Formålet for hovedparten af disse borgere er uddannelse, således at borgere kan få en solid tilknytning til arbejdsmarkedet på langt sigt. I 2018 er der særlig fokus på: Uddannelse eller job Forelægge sager for rehabiliteringsteamet Samarbjede med 3F om uddannelsesdage Finde lærepladser ekstra lærepladser via samarbejde med HRS Hovedstadens RekrutteringsService. Styrket samarbejde med SSP+ for alle kriminelle unge under 30 år Brobygningsforløb for unge, der har behov for opkvalificering i matematik og dansk, eller som er i tvivl om uddannelsesvalg. Helhedsorienteret indsats på tværs af centre og forvaltninger. Fritidsjobindsats Som det kan ses af figur 3 er antallet på uddannelseshjælp forholdsvis stabilt hen over de 7 sidste måneder. Selvom antallet er forholdsvis stabilt, er det ikke de samme borgere, der går igen hver måned. Figur 3 viser derfor ikke noget om sagsflowet, men kun antallet af sager pr. måned. 240 Figur 3 :Antal borgere på uddannelseshjælp i Tårnby Jan 2018 Feb 2018 Mar 2018 Apr 2018 Maj 2018 Jun 2018 Jul 2018 Aug 2018 Kilde: Jobindsats 2

30 TÅRNBY KOMMUNE Tilgang og afgang Figur 4 viser antallet af tilkomne borgere i Tårnby Kommune på uddannelseshjælp fordelt på henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate Figur 4: Tilgang til Uddannelseshjælp 0 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 apr-18 maj-18 jun-18 jul-18 aug-18 sep-18 Uddannelsesparate Aktivitetsparate Kilde: Tårnby Kommunes Dashboard Som det kan ses af figur 4, er tilgangen af borgere på uddannelseshjælp svingende hen over tid. Det fremgår desuden, at en stor andel af de nytilkomne uddannelseshjælpsmodtagere er kategoriseret som uddannelsesparate Figur 5: Afgang fra Uddannelseshjælp 0 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 apr-18 maj-18 jun-18 jul-18 aug-18 sep-18 Uddannelsesparate Aktivitetsparate Kilde: Tårnby Kommunes Dashboard 3

31 TÅRNBY KOMMUNE Som det kan ses af figur 5, er en stor andel af de unge, der stopper med at få uddannelseshjælp, uddannelsesparate. FIGUR 6: DE PRIMÆRE ÅRSAGER TIL AFGANG FRA UDDANNELSESHJÆLP I 2018 Ordinær uddannelse m.m. Ordinært arbejde Målgruppeskift 0,00% 5,00% 10,00% 15,00% 20,00% 25,00% 30,00% 35,00% Kilde: Tårnby Kommunes Dashboard Som det fremgår af figur 6, er 35% af de unge ophørt med at få uddannelseshjælp, fordi de er kommet i ordinært arbejde eller i uddannelse, mens 30% af de unge har skiftet målgruppe. 4

32 Bilag: 6.1. Status på effekten af QuickCare.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

33 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 14/32407 DOK. NR.: /18 SAGSBEH.: CHRISTINA EJSING Status på effekten af QuickCare Kontrakten indeholder en ramme på 30 løbende borgere og er forbeholdt borgere på jobafklaringsforløb. Målet med indsatsen er, at så stor en andel som muligt opnår varig selvforsørgelse. Det er målet, at de borgere, der ikke kan arbejde fuld tid, skal afklares og beskrives grundigt, så de kan indstilles til rehabiliteringsteamet med henblik på fleksjob eller førtidspension. Forløbet har en varighed på maksimalet 26 uger, men det forventes, at en del borgere afsluttes væsentlig tidligere. I aftalen er der sat en succesrate på 37,5%. Det betyder at 37,5 % af de borgere, som QuickCare har haft i forløb, skal være blevet selvforsørgende, have fraflyttet kommunen eller være på SU i 9 ud af 12 måneder efter endt forløb. De resterende borgere skal være arbejdsevneafklaret med henblik videre sagsbehandling. Der har siden 1. juni 2017 og til dags dato været visiteret 68 forskellige borgere til tilbuddet. Ifølge QuickCares egne opgørelse er der 47 borgere, som har afsluttet forløbet. Årsagen til afslutningen hos QuickCare er kan ses i figur 1. Figur 1: Fordelingen af afslutningsårsag 19,15% 29,79% 21,28% 8,51% 21,28% Selvforsørgende Flyttet til anden ydelse Praktik eller tiltag Afsluttet til rehabiliteringsteam Afbrudt Kilde: QuickCares effektmåling Som det ses af figur er 29,79% af borgerne afsluttet med årsagen selvforsørgende. Denne kategori indeholder afslutningsårsagen: job/selvforsørgelse, uddannelse eller fraflyttet kommunen/død. Der er i alt 14 borgere i denne kategori på nuværende tidspunkt. 1

34 TÅRNBY KOMMUNE Borgeren er kommet tilbage til offentlig forsørgelse; 7,14% Aldrig afmeldt; 14,29% Fordeling af de 14 borgere Afmeldt pga flytning; 14,29% Er i fleksjob; 14,29% Blevet selvforsørgend e direkte efter QuickCare; 35,71% Afmeldingen sker langt senere end endt forløb; 14,29% Kilde: Jobcenterets egen statistik baseret på opslag i Opera Som det ses af figur 2 er 35,71% af de 14 borgere, som QuickCare i opgørelsen melder som selvforsørgende stadig selvforsørgende i dag. Det svarer til 5 borgere. 21,43% af borgerne er på offentlig forsørgelse, mens 14,29% er i fleksjob. Det betyder at i alt 5 ud af de 14 borgere er på hel eller delvis offentlig forsørgelse. Ud af de resterende 3 borgere er 2 fraflyttet kommunen og en er kommet i job lang tid efter endt forløb hos QuickCare. Det skal bemærkes, at figur 1 ikke kan anvendes til at vurdere, om QuickCare har nået deres succesmål. Den beskriver, hvad forløbene blev afsluttet til, og måler derved ikke på, hvorvidt borgerne har være ude af offentlig forsørgelse i 9 ud af 12 måneder efter endt forløb, som succesmålet i kontrakten går på. På nuværende tidspunkt tyder det ikke på, at QuickCare når succesmålet i kontrakten for Opgørelsen kan dog først være beregnes ved årsskiftet, idet succesraten kan afhænge af, hvorvidt de afsluttede borgere er på offentlig forsørgelse i resten af

35 Bilag: 7.1. Økonomiopfølgning september 2018 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

36 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen september 2018 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Oversigt over udgifter og indtægter - Budget 2018 Udgifter 700,00 600,00 500,00 Mio. kr. 400,00 300,00 200,00 100,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,01 86,81 145,75 195,30 248,45 304,88 354,87 406,53 461,88 516,30 570,97 602,38 647,59 Forbrug ,20 89,72 144,88 195,51 249,26 302,31 349,62 399,73 453, Budget ,48 104,96 157,44 209,92 262,40 314,88 367,36 419,85 472,33 524,81 577,29 629,77 656,01 Indtægter Mio. kr. 180,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,97 17,52 29,14 41,50 58,62 71,05 90,69 98,54 104,09 116,13 126,68 139,10 168,78 Forbrug ,27 21,71 34,81 49,22 56,87 70,71 80,89 94,05 104, Budget ,11 26,21 39,32 52,42 65,53 78,63 91,74 104,84 117,95 131,06 144,16 157,27 163,82 Bemærkninger til forbruget - foreløbig vurdering på baggrund af udviklingen pr. 30. september 2018: Nettoforbrug ultimo september 2017: 74,7 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo september 2018: 70,1 % af det samlede budget På baggrund af 9 måneders forbrug og den aktuelle udvikling i antallet af helårsmodtagere, forventes en samlet budgetudfordring på ca. 3 mio. kr. for udvalgets områder under ét. Det samlede merforbrug skyldes særligt, at den forventede gennemsnitspris pr. helårsmodtager er ca. 800 kr. højere end budgetteret. Budgettet er tidligere på året tilført 18,7 mio. kr., primært grundet en ugunstig udvikling i antallet af modtagere, men er efterfølgende nedjusteret med 3 mio. kr. pga. nyt pris- og lønskøn fra KL. Hovedparten af udgifterne under Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget satsreguleres. Sags nr. 18/1773 Side 1 af 4

37 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen september 2018 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område: Arbejdsmarked Budget 2018 Udgifter 450,00 400,00 350,00 300,00 Mio. kr. 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,33 46,19 81,81 111,30 144,10 178,08 207,32 237,38 271,07 305,33 335,67 351,23 387,35 Forbrug ,47 49,84 80,86 110,76 144,49 177,77 206,83 236,89 271, Budget ,79 63,57 95,36 127,15 158,93 190,72 222,51 254,30 286,08 317,87 349,66 381,44 397,34 Indtægter 140,00 120,00 100,00 Mio. kr. 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,43 11,59 19,43 27,62 39,92 49,71 64,06 68,02 71,18 79,15 85,92 93,41 117,03 Forbrug ,09 16,73 25,45 35,37 38,66 48,49 54,43 64,52 71, Budget ,34 18,69 28,03 37,38 46,72 56,07 65,41 74,76 84,10 93,45 102,79 112,14 116,81 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo september 2017: 73,9 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo september 2018: 71,4 % af det samlede budget Baseret på forbruget og udviklingen i modtagere efter årets første ni måneder forventes et merforbrug på 1 mio. kr. Merforbruget skyldes primært den budgetkorrektion, der er foretaget på baggrund af KL s nye skøn for pris- og lønniveau i kommunerne, som ikke forventes afspejlet i overførselsudgifterne. Sags nr. 18/1773 Side 2 af 4

38 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen september 2018 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område Sygedagpenge Budget 2018 Udgifter 120,00 100,00 80,00 Mio. kr. 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,93 17,73 29,05 36,93 45,18 55,18 63,65 73,12 82,48 90,24 102,42 111,50 111,98 Forbrug ,92 17,81 29,57 37,73 47,30 56,28 64,31 73,44 82, Budget ,85 17,70 26,55 35,40 44,25 53,11 61,96 70,81 79,66 88,51 97,36 106,21 110,64 Indtægter Mio. kr. 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,08 5,03 8,37 12,09 16,16 18,39 23,73 27,42 28,94 32,61 35,97 40,50 46,11 Forbrug ,97 7,78 11,72 15,40 18,91 22,88 25,11 28, Budget ,38 6,76 10,13 13,51 16,89 20,27 23,65 27,02 30,40 33,78 37,16 40,54 42,23 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo september 2017: 81,3 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo september 2018: 78,6 % af det samlede budget På baggrund af 9 måneders faktisk forbrug, forventes merforbrug på 1 mio. kr. i Merforbruget skyldes til dels prisreguleringen af det korrigerede overførselsbudget, men også en forventning om en 5 flere helårspersoner end budgetteret. Sags nr. 18/1773 Side 3 af 4