1 Grønt Regnskab 2013 BILAG

Transkript

1 1 Grønt Regnskab 213

2 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Daginstitutioner Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginstitutioner Dagpleje Bilag 2 Skoler og fritidsinstitutioner Folkeskoler Fritidshjem & klubber Bilag 3 Fritidsfaciliteter Idræts- og svømmehaller Foreningsejendomme Folkebiblioteker Bilag 4 Faciliteter for ældre Ældreboliger & plejehjem Faciliteter for ældre & handikappede I bilagene er der opgjort en visuel oversigt over udvalgte ejendommes energi- og vandforbrug. Forbruget er opstillet i grafer og dermed gjort mere visuelt end en tabel. Det er således nemmere at få et overblik over den enkelte ejendoms energiforbrug over perioden Grønt Regnskab 213

3 1 Daginstitutioner 3 Grønt Regnskab 213

4 Baunevangens Vuggestue Kærgården Manegen hus B Manegen hus A Kastanjehuset Vuggestuen Rosenhøj Bilag 1 Daginstitutioner 1.1 Vuggestuer Det samlede arealfordelte forbrug er vist for hver enkelt institution i perioden for el, varme, vand i hhv. Graf 1, Graf 2 og Graf 3. Baunevangens vuggestue er i 211 lagt sammen med Baunevangen børnehave og hedder nu Børnehuset Baunevangen. Derfor er der ingen forbrugsdata for årene 212 og 213. Det samme gælder for vuggestuen Rosenhøj, som i 212 blev til en integreret daginstitution med børnehaven Rosenhøj Vuggestuer - Elforbrug i kwh/m 2 el 29 el 21 el 211 el 212 el 213 Graf 1: Årligt elforbrug for vuggestuerne i perioden Det samlede arealfordelte elforbrug for vuggestuerne er stagneret fra Se Grønt Regnskab 213. På Graf 1 ses det, at kun Kærgården og Manegen (hus A) har et fald på hhv. 1 % og 16 % i elforbrug i 213 i forhold til 212. På Graf 2 kan man se udviklingen i varmeforbruget for vuggestuerne, hvor det i år er lykkes at få forbruget for Kastanjehuset registreret. Det er til gengæld også det højeste forbrug på hele 274 kwh/m 2, hvilket kan skyldes en forringet bygningstilstand og et ældre oliefyr med minimal varmeeffekt. 4 Grønt Regnskab 213

5 Baunevangens Vuggestue Kærgården Manegen hus B Manegen hus A Kastanjehuset Vuggestuen Rosenhøj Vuggestuer - Varmeforbrug i kwh/m Graf 2: Årligt varmeforbrug for vuggestuerne i perioden Derudover ses det, at der er sket et fald på 1 % i varmeforbruget for Manegen både hus A og B. Hermed ligger alle vuggestuer undtagen Kastanjehuset sig under landsgennemsnittet for varmeforbrug i vuggestuer, som er kwh/m 2 afhængig af forsyningskilde. Dette skyldes højt sandsynligt, at Kastanjehuset fyrer med olie og deres oliefyr er forældet. Varmeeffekten er derfor lav. 5 Grønt Regnskab 213

6 Baunevangens Vuggestue Kærgården Manegen hus B Manegen hus A Kastanjehuset Vuggestuen Rosenhøj 2,5 2, 1,5 1,,5, Vuggestuer - Vandforbrug i m 3 /m 2 vand 29 vand 21 vand 211 vand 212 vand 213 Graf 3: Årligt vandforbrug for vuggestuerne i perioden På Graf 3 ses vuggestuernes årlige vandforbrug i , hvor storforbrugeren særligt tidligere har været Baunevangens vuggestue. Denne er nu en integreret daginstitution, hvormed forbruget for 212 og 213 ikke vises her. De øvrige vuggestuer har et gennemsnitligt vandforbrug, som alle ligger under landsgennemsnittet på,79 m 3 /m 2. 6 Grønt Regnskab 213

7 Baunevangens Børnehave Børnehaven Myretuen Børnehavehuset Hvidovregade 47 Børnehavehuset Lodsvej 64 Rebæk Søpark Børnehave Bredalsparkens Børnehave Strandmarkens Børnehave Børnehavehuset Brostykkevej Børnehaver Det samlede arealfordelte forbrug er vist for hver enkelt institution i perioden for el, varme, vand i hhv. Graf 4, Graf 5 og Graf 6. Baunevangens børnehave er sammen med Baunevangens vuggestue blevet til en integreret daginstitution i 211. Der er således intet data for perioden Ligeledes er Børnehaven Myretuen blevet lagt sammen med Børnehuset Friheden i 212, hvormed der ikke er data for 213. let for det samlede elforbrug for børnehaverne er forsat stigende i 213. Se Grønt Regnskab 213. Det ses ligeledes på Graf 4, at forbruget for tre børnehaver ligeledes er generelt stigende i perioden Særligt er elforbruget for Børnehavehuset Hvidovregade 47 steget med 11 % Børnehaver - Elforbrug i kwh/m 2 el 29 el 21 el 211 el 212 el 213 Graf 4: Årligt elforbrug for børnehaverne i perioden Grønt Regnskab 213

8 Baunevangens Børnehave Børnehaven Myretuen Børnehavehuset Hvidovregade 47 Børnehavehuset Lodsvej 64 Rebæk Søpark Børnehave Bredalsparkens Børnehave Strandmarkens Børnehave Børnehavehuset Brostykkevej 23 På Graf 5 ses varmeforbruget for børnehaver, dog kun for 3 af børnehaverne i 213. Det har ikke været muligt at få oplyst forbruget for Rebæk Søpark Børnehave, Bredalsparkens Børnehave og Børnehavehuset Brostykkevej Børnehaver - Varmeforbrug i kwh/m Graf 5: Årligt varmeforbrug for børnehaverne i perioden De tre børnehaver, Børnehavehuset Hvidovregade 47 og Lodsvej 64 samt Brostykkevej 23, har alle et varmeforbrug højere end landsgennemsnittet på kwh/m 2. Særligt er Brostykkevej 23 med sit forbrug på 242 kwh/m 2 over dobbelt så stort som landsgennemsnittet. På Graf 6 ses det årlige vandforbrug, hvor det ligeledes kun har været muligt at få adgang til data for 4 børnehaver i 213. Det ses, at Brostykkevej 23 har haft det største vandforbrug blandt børnehaverne i Hvidovre Kommune. Det ligger 14 % højere end landsgennemsnittet på,79 m 3 /m 2. 8 Grønt Regnskab 213

9 Baunevangens Børnehave Børnehaven Myretuen Børnehavehuset Hvidovregade 47 Børnehavehuset Lodsvej 64 Rebæk Søpark Børnehave Bredalsparkens Børnehave Strandmarkens Børnehave Børnehavehuset Brostykkevej 23 2,5 2, 1,5 Børnehaver - Vandforbrug i m 3 /m 2 vand 29 vand 21 1,,5, vand 211 vand 212 vand 213 Graf 6: Årligt vandforbrug for børnehaverne i perioden Fælles for børnehaverne er, at vandforbruget er stigende over de seneste år. Hvidovregade 47 har formået et fald i vandforbruget fra 212 til 213, men det er stadigt højere end hele perioden Ud fra el, varme og vand forbruget skiller Børnehuset Brostykkevej 23 sig markant ud, hvilket kan skyldes en værre bygningsstand og/eller flere brugere end de øvrige børnehaver. Flere brugere medfører næsten altid et højere el- og vandforbrug. 9 Grønt Regnskab 213

10 Børnehuset Myretuen Myretuen afd. Friheden Børnehuset Solstien Frydenhøj Vedbyholm Cassiopeia - Stjernen Cassiopeia - Solen Cassiopeia - Planeten Stenen Nymarken Humlebien Kirsebærhuset Krogen Tryllestien Cirklen Kernehuset Mælkebøtten Tinsoldaten Strandhuset Trekløveren Enghøj-Svalen Børnehuset Baunevangen Egevoldens Børnehus Børnehuset Ærtebjerg Willer Børnehuset Rosenhøj 1.3 Integrerede daginstitutioner Det samlede arealfordelte forbrug er vist for hver enkelt institution i perioden for el, varme, vand i hhv. Graf 7, Graf 8 og Graf 9. Daginstitutionen Cassiopeia er sammenlægning af 3 institutioner: Stjernen (tidl. Bulderby), Solen (tidl. Søstjernen) og Planeten (tidl. Krebsen) foretaget i 213. Dog er det valgt at vise forbruget for hver enkelt institution. Daginstitutionen Nymarken blev lukket i 213, hvormed forbruget for 213 ikke er vist. Børnehuset Baunevangen og Rosenhøj fik hver især sammenlagt deres vuggestuer og børnehaver i 212, hvormed forbruget ikke er vist for Integreret daginstitutioner - Elforbrug i kwh/m el 29 el 21 2 el el 212 el 213 Graf 7: Årligt elforbrug for de integrerede daginstitutioner i perioden Grønt Regnskab 213

11 Børnehuset Myretuen Myretuen afd. Friheden Børnehuset Solstien Frydenhøj Vedbyholm Cassiopeia - Stjernen Cassiopeia - Solen Cassiopeia - Planeten Stenen Nymarken Humlebien Kirsebærhuset Krogen Tryllestien Cirklen Kernehuset Mælkebøtten Tinsoldaten Strandhuset Trekløveren Enghøj-Svalen Børnehuset Baunevangen Egevoldens Børnehus Børnehuset Ærtebjerg Willer Børnehuset Rosenhøj På Graf 7 ses elforbruget for de integrerede daginstitutioner, hvor særligt Cassiopeia Stjernen gør sig bemærket ved at have en stabil opadgående udvikling i forbruget i hele perioden Dermed har Stjernen det højeste elforbrug på 55 kwh/m 2 i 213. Landsgennemsnittet ligger på 41,5 kwh/m 2, som mange af de øvrige institutioner ligger under. 4 Integreret daginstitutioner - Varmeforbrug i kwh/m Graf 8: Årligt varmeforbrug for de integrerede daginstitutioner i perioden På Graf 8 ses det korrigeret varmeforbrug for Cassiopeias tre afdelinger har alle en stigning i varmeforbruget på omkring % fra 212 til 213. Men for Solen og Planeten er varmeforbruget ikke så forskelligt fra forbruget i 211. Daginstitutionen Frydenhøj skiller sig ud ved at have et af de højeste varmeforbrug over de sidste 3 år. Dette skyldes højst sandsynligt, at brugstiden for Frydenhøj er blevet længere, da den skiftede fra at være en eftermiddagsklub til integreret daginstitution i Grønt Regnskab 213

12 Børnehuset Myretuen Myretuen afd. Friheden Børnehuset Solstien Frydenhøj Vedbyholm Cassiopeia - Stjernen Cassiopeia - Solen Cassiopeia - Planeten Stenen Nymarken Humlebien Kirsebærhuset Krogen Tryllestien Cirklen Kernehuset Mælkebøtten Tinsoldaten Strandhuset Trekløveren Enghøj-Svalen Børnehuset Baunevangen Egevoldens Børnehus Børnehuset Ærtebjerg Willer Børnehuset Rosenhøj På Graf 9 ses vandforbruget for de integrerede daginstitutioner i Hvidovre Kommune for , Integreret daginstitutioner - Vandforbrug i m 3 /m 2 6, 5, 4, vand 29 vand 21 3, 2, vand 211 1,, vand 212 vand 213 Graf 9: Årligt vandforbrug for de integrerede daginstitutioner i perioden Det ses, at Cassiopeia afd. Solen har et usædvanligt højt vandforbrug i 213, som er over 3 % højere end normalt. Institutionen blev i løbet af 213 renoveret på baggrund af opstigende fugt i gulvet. Dog viste det sig at være nogle tærede vandrør, som i langt tid har sivet vand ud i gulvkonstruktionen. I den forbindelse kan der have sket yderligere skade på rørene med et stort vandspild til følge. Daginstitutionen Frydenhøj har desuden en markant stigning på hele 23 % i sit vandforbrug fra 211 til 212, hvilket skyldes en anlagt have i april 212. De har således været nødsaget til at vande et større område med rullegræs hen over sommeren. 12 Grønt Regnskab 213

13 1.4 Dagpleje Det samlede arealfordelte forbrug er vist for hver enkelt af dagplejens legestuer i perioden for el, varme, vand i hhv. på Graf 1, Graf 11 og Graf 12. Dagplejens fire legestuer har varierende antal brugere og brugstid, hvilket kan give udsving i forbruget hen over årene Legestuen Villa Valmuen Dagplejen - Elforbrug i kwh/m 2 Legestuen Dansborg Legestuen Kirkebrohuse Legestuen Papegøjen Graf 1: Årligt elforbrug for dagplejen i perioden Nøgle tal el 29 Nøgle tal el 21 Nøgle tal el 211 Nøgle tal el 212 Det ses, at Legestuen Kirkebrohuse har den største stigning i elforbruget på 32 % i forhold til 212. Dog er dette elforbrug markant mindre end landsgennemsnittet for en vuggestue. Dette skyldes, at legestuerne benyttes i mindre omfang end vuggestuerne. Der ses også, at Legestuen Dansborg har haft et svingende elforbrug de sidste par år. På Graf 11 og Graf 12 ses kun varme- og vandforbruget for Legestuen Villa Valmuen og Dansborg. De øvrige data har ikke været tilgængelige i hele perioden Legestuen Villa Valmuen har stigning på 42 % i sit varmeforbrug fra 212 til 213. Dette skyldes et dyk i forbruget i 212, hvor ejendommen højt sandsynligt er blevet brugt mindre. Legestuen Dansborg har et beregnet varmeforbrug ud fra Dansborgskolens samlede varmeforbrug. Fordelingsnøglen hedder 1 % efter arealforholdet, hvilket kan resultere, at det beregnede varmeforbrug er mindre end det reelle. 13 Grønt Regnskab 213

14 Legestuen Villa Valmuen Dagplejen - Varmeforbrug i kwh/m 2 Legestuen Dansborg Legestuen Kirkebrohuse Legestuen Papegøjen Graf 11: Årligt varmeforbrug for dagplejen i perioden ,7,6,5,4,3,2,1, Legestuen Villa Valmuen Dagplejen - Vandforbrug i m 3 /m 2 Legestuen Dansborg Legestuen Kirkebrohuse Graf 12: Årligt vandforbrug for dagplejen i perioden Legestuen Papegøjen vand 29 vand 21 vand 211 vand 212 vand 213 Figur 1: Villa Valmuen 14 Grønt Regnskab 213

15 2 Skoler og fritidsinstitutioner 15 Grønt Regnskab 213

16 Avedøre Skole Dansborgskolen Enghøjskolen Frydenhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Langhøjskolen Præstemoseskolen Risbjergskolen Sønderkærskolen Engstrandskolen Bilag 2 Skoler og fritidsinstitutioner 2.1 Folkeskoler Det samlede arealfordelte forbrug er vist for hver enkelt folkeskole i perioden for el, varme, vand i hhv. Graf 13, Graf 14 og Graf 15. I sommeren 213 blev Enghøjskolen og Sønderkærskolen nedlagt. Enghøjskolen er i efteråret 213 blevet istandsat og indrettet til bibliotek samt kontor- og fritidsfaciliteter. Ejendommen hedder nu Enghøjcenteret og vil sammen fremover indgå i Grønt Regnskab under en anden ejendomskategori Folkeskoler - Elforbrug i kwh/m 2 el 29 el 21 el 211 el 212 el 213 Graf 13: Årligt elforbrug for folkeskolerne i perioden Grønt Regnskab 213

17 Avedøre Skole Dansborgskolen Enghøjskolen Frydenhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Langhøjskolen Præstemoseskolen Risbjergskolen Sønderkærskolen Engstrandskolen Det ses på Graf 13, at de største fald i elforbruget fra 212 til 213 er sket for Enghøjskolen med 15 % og for Sønderkærskolen med 2 %. Men det skyldes højt sandsynligt skolelukningerne. Derimod har Præstemoseskolen reduceret sit elforbrug med 1 %. Det kan skyldes et energitiltag udført i marts 213 via Miljø- og energipuljen, nemlig udskiftningen af al toiletbelysning til LED. Der er til gengæld uklarhed omkring elforbruget i 213 på Langhøjsskolen. I starten af året kom ny elmåler, hvor registrering af dette har ikke forløbet ordentligt. Dette burde være taget højde for nu, men forbruget afviger stadig fra de sidste års forbrug Folkeskoler - Varmeforbrug i kwh/m Graf 14: Årlige varmeforbrug for folkeskolerne i perioden Det samlede arealfordelte varmeforbrug for folkeskolerne er fortsat faldende fra 212 til 213 om end en smule stagneret. Se Grønt Regnskab 213 rapporten. Det kan skyldes, at enkelte skolers forbrug er steget med op til %, mens størstedelen af skolerne har et faldende forbrug. Se Graf Grønt Regnskab 213

18 Avedøre Skole Dansborgskolen Enghøjskolen Frydenhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Langhøjskolen Præstemoseskolen Risbjergskolen Sønderkærskolen Engstrandskolen Holmegårdsskolen fik konverteret sit varmeanlæg fra naturgas til fjernvarme i sensommeren 212, hvilket har resulteret i et fald på ca. 1 % i varmeforbruget fra 211 til 212. Dertil er Holmegårdsskolen blevet hulmursisoleret i efteråret 213, hvilket har bidraget til et yderligere fald på 18 % fra 212 til 213. Der ses tillige et markant reducering af varmeforbruget i 212 for Avedøre Skole med 14 % i forhold til 211 grundet hulmurisolering udført i starten af 212. Dette har ikke kun medført en stor energibesparelse, men også en øget komfort for både lærere og elever. Tilbagemeldingen fra skolen lød, at der var en tydelig forbedring relativt hurtigt efter udførelsen. Hulmursisoleringen af Gungehusskolen i efteråret 213 har også medført et fald på 1 %.,35,3,25,2,15,1 Folkeskoler - Vandforbrug i m 3 /m 2 vand 29 vand 21 vand 211,5, vand 212 vand 213 Graf 15: Årlige vandforbrug for folkeskolerne i perioden På Graf 15 ses vandforbruget for folkeskoler, hvor det største vandforbrug primært ligger hos Dansborgskolen og Langhøjsskolen. Det er også de eneste skoler i Hvidovre Kommune, som ligger højere end landsgennemsnittet på,26 m 3 /m 2. Dog kan Langhøjskolens høje vandforbrug tilskrives skolens svømmehal og dertil badefaciliteter. Derimod har Frydenhøjskolen formået at reducere forbruget med 25 %. 18 Grønt Regnskab 213

19 Baunevangens Fritidshjem 3 Høje (afd. Strandhøjen) Engstrand Holmegården Enghøj Risbjerg Afd. Alléen Risbjerg Afd. Bjerget + 3 Høje (afd. Langhøj) Ræven Risbjerg Afd. Stien Præstemosen Toftemosen Festn. (afd. Dansborg) Fritidshjem Tusindfryd Atlantic Festn. (afd. Trankebar) 3 Høje (afd. Simonshøj) Bredalparkens Fritidscenter Femagervejens Fritidscenter Lejerbo Immerkær Rosenhøj Ærtebjerg Byggeren Hvidovregade Fritidsklub Tusindfryd Byggelegepladsen Regnbuen Danalund Ungdomshus 2.2 Fritidshjem & klubber lene for el, varme og vandforbrug er vist samlet på hhv. Graf 16, Graf 17 og Graf 18. Det særlige ved denne ejendomskategori er, at størstedelen af fritidsinstitutionerne er tilknyttet skolerne i Hvidovre Kommune. De er placeret fysisk på skolen eller i bygninger tilkoblet skolerne, hvormed de indgår i skolernes energi- og vandforbrug. I de mange tilfælde, hvor der ikke findes bimålere til disse ejendomme, bliver forbruget beregnet ud fra en fordelingsnøgle mellem skole og fritidsinstitution baseret på kvadratmetre. Dermed er disse nøgletal ikke 1 % retvisende. Elforbruget for Køgevejens Børne- og Ungdomshus har ikke været tilgængelig i hele perioden og er derfor ikke vist her Fritidshjem & klubber - Elforbrug i kwh/m 2 el 29 el el 211 el 212 el 213 Graf 16: Årligt elforbrug for fritidshjem og klubber i perioden Grønt Regnskab 213

20 Baunevangens 3 Høje (afd. Strandhøjen) Engstrand Holmegården Enghøj Risbjerg Afd. Alléen Risbjerg Afd. Bjerget + 3 Høje (afd. Langhøj) Ræven Risbjerg Afd. Stien Præstemosen Toftemosen Festn. (afd. Dansborg) Fritidshjem Tusindfryd Atlantic Festn. (afd. Trankebar) 3 Høje (afd. Simonshøj) Femagervejens Lejerbo Immerkær Rosenhøj Ærtebjerg Byggeren Hvidovregade Fritidsklub Tusindfryd På Graf 16 ses elforbruget i perioden , hvor kun 3 af fritidsinstitutionerne har et beregnet elforbrug. Det ses også, at fem fritidsinstitutioner har så højt et elforbrug, at det er op til 1 % højere end landsgennemsnittet på 4,3 kwh/m 2. Holmegården har til gengæld det største fald i forbruget på 39 % fra 212 til Fritidshjem & Klubber- Varmeforbrug i kwh/m Graf 17: Årligt varmeforbrug for fritidshjem og klubber i perioden På Graf 17 ses varmeforbruget for fritidsinstitutionerne. Da varmeforbruget for Bredalparkens fritidscenter, Køgevejens Børne- og Ungdomshus, Byggelegepladsen Regnbuen og Danalund Ungdomshus ikke har været tilgængelig i hele perioden , er det derfor ikke vist her. Varmeforbruget for de fleste institutioner er beregnet, da kun 11 har egne varmemålere og vil derfor afspejle skolernes varmeforbrug. 2 Grønt Regnskab 213

21 Baunevangens Fritidshjem & Klub Enghøj Risbjerg Afd. Alléen Ræven Festningen (afd. Dansborg) Fritidshjem Tusindfryd Festningen (afd. Trankebar) Femagervejens Fritidscenter Køgevejens Børne og Ungdomshus Lejerbo Immerkær Rosenhøj Ærtebjerg Byggeren Hvidovregade Fritidsklub Tusindfryd Byggepladsen Regnbuen Danalund Ungdomshus Dette ses tydeligt hos alle Risbjerg fritidscenterets afdelinger, hvordan varmeforbruget er steget fra 212 til 213 på samme måde som Risbjergskolen. Det største varmeforbrug ligger hos Ærtebjerg med 243, hvilket er 1 kwh/m 2 højere end landsgennemsnittet. Ærtebjerg er selvejende og har dermed sine målere, hvilket giver et reelt forbrug. Det samme gælder Byggeren Hvidovregade, hvor varmeforbruget har været stigende siden 29. Dette kunne tyde på en forværrende bygningsstand, men også især brugeradfærd. 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Fritidshjem & Klubber - Vandforbrug i m 3 /m 2 vand 29 vand 21 vand 211 vand 212 vand 213 Graf 18: Årligt vandforbrug for fritidshjem og klubber i perioden På Graf 18 ses vandforbruget for fritidsinstitutionerne i Hvidovre Kommune. Her er der 11 institutioner med egne vandmålere. Det ses tillige, at 8 fritidsinstitutioner har et vandforbrug over landsgennemsnittet på,4 m 3 /m 2. Alle 8 har egne vandmålere og giver derfor det faktuelle forbrug. Festningen afd. Trankebar har igennem haft det højeste arealfordelte vandforbrug, dog er det lidt faldende i Grønt Regnskab 213

22 Bilag 3 Fritidsfaciliteter 22 Grønt Regnskab 213

23 Hvidovre Stadion Avedøre Stadion Frihedens Idrætscenter Avedøre Idrætscenter Dansborghallen Frydenhøjhallen Holmegårdshallen Præstemosehallen Hvidovre Friluftsbad HBC hallen Bilag 3 Fritidsfaciliteter 3.1 Idræts- og svømmehaller Det samlede arealfordelte forbrug er vist for hver enkelt idrætsfacilitet i perioden for el, varme, vand i hhv. Graf 19, Graf 2 og Graf 21. Hvidovre Friluftsbad blev ramt af oversvømmelse i forbindelse med skybruddet 2. juli 211 og dermed lukket ned for resten af året. Dette forklarer det lavere forbrug for både el, vand og varme i 211. Hvidovre Friluftsbad er dog stadig en storforbruger af vand og varme, hvilket er med til at trække forbruget op for hele kategorien Kultur & Fritid Idræts- & svømmehaller - Elforbrug i kwh/m 2 el 29 el 21 el 211 el 212 el 213 Graf 19: Årligt elforbrug for idræts- og svømmehallerne i perioden På Frihedens Idrætscenter er der i september 212 blevet opsat et større solcelleanlæg. Dertil er belysningen i svømmehallen og i bassinet blevet udskiftet til LED i 212, hvilket bidrager til faldet i elforbrug for , som ses på Graf Grønt Regnskab 213

24 Hvidovre Stadion Avedøre Stadion Frihedens Idrætscenter Avedøre Idrætscenter Dansborghallen Frydenhøjhallen Holmegårdshallen Præstemosehallen Hvidovre Friluftsbad HBC hallen I Avedøre Idrætscenter er der ligeledes blevet udskiftet til LED belysning i svømmehallen og i bassinet i sommeren 213. Dog er elforbrug steget med 1,5 % fra 212 til 213, hvilket kan skyldes flere brugere og/eller længere brugstid. Den største stigning i elforbrug for 213 tilfalder Hvidovre Friluftsbad med 12 % Idræts- & svømmehaller - Varmeforbrug i kwh/m Graf 2: Årligt varmeforbrug for idræts- og svømmehallerne i perioden På Graf 2 ses varmeforbruget for perioden Forbruget virker lille for størstedelen af idræts- og svømmehallerne, men det er kun set i forhold til Hvidovre Friluftsbad. Landsgennemsnittet for idrætshaller ligger mellem kwh/m 2 afhængigt af varmekilde. Kun Hvidovre Stadion, Frydenhøjhallen, Holmegårdshallen og HBC hallen har et varmeforbrug under landsgennemsnittet. Hvidovre Friluftsbad har helt klart det største arealfordelte varmeforbrug i Hvidovre Kommune med sine kwh/m 2 i 213. Dette skyldes ønsket om at holde 26 C varmt badevand i et udendørsbassin og ingen afdækning om natten grundet hærværk. Varmetabet deraf er enormt, hvilket også kan ses på forbruget. Potentialet for energibesparelser er meget højt og vil blive undersøgt nærmere. 24 Grønt Regnskab 213

25 Hvidovre Stadion Avedøre Stadion Frihedens Idrætscenter Avedøre Idrætscenter Dansborghallen Frydenhøjhallen Holmegårdshallen Præstemosehallen Hvidovre Friluftsbad HBC hallen Det er desværre svært at se, men Hvidovre Stadion og Holmegårdshallen har opnået et fald i varmeforbruget på hhv. 12 og 19 % i forhold til 212. Holmegårdshallen blev konverteret til fjernvarme i sommeren 212, hvilket kan være en stor medvirkende årsag hertil. 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Idræts- & svømmehaller - Vandforbrug i m 3 /m 2 vand 29 vand 21 vand 211 vand 212 vand 213 Graf 21: Årligt vandforbrug for idræts- og svømmehallerne i perioden På Graf 21 ses vandforbruget for idrætsfaciliteterne, hvor igen Hvidovre Friluftsbad er storforbrugeren med 4,23 m 3 /m 2 i 213. Landsgennemsnittet er,48 m 3 /m 2 og 2,54 m 3 /m 2 for hhv. idrætshaller og svømmehaller. I den henseende er Avedøre Idrætscenter bemærkelsesværdigt med sit lave vandforbrug for hele perioden Der skal dog tages hensyn til, at vandforbruget typisk afspejler brugstid, antal brugere og badefaciliteter. 25 Grønt Regnskab 213

26 Risbjerggård Avedøre Tværvej 15 Næsborgvej 92 Byvej 58 M. Bechs Allé 8 (lokaler) Høvedstensvej 5 (lokaler) Avedøre Tværvej 1 Stevnsbogård Strandmarkens Fritidscenter Byvej 78 Byvej 56 Hvidovre/Avedøre Rideskole Rosenhøj Klubhus Biblioteksvej 6A Lærerforeningen 3.2 Foreningsejendomme Hvidovre Kommune har adskillige foreningsejendomme, hvis el-, varme- og vandforbrug er vist på hhv. Graf 22, Graf 23 og Graf 24. Da disse foreningsejendomme har stor variation i brugstid og antal brugere i forhold til hinanden, vil deres energi- og vandforbrug være svært at sammenligne i denne kategori. Lokalerne på M. Bechs Allé 8 blev lukket i 211, hvormed der ikke er vist forbrug for Foreningsejendomme - Elforbrug i kwh/m 2 el 29 el 21 el 211 el 212 el 213 Graf 22: Årligt elforbrug for foreningsejendommene i perioden Det ses, at Biblioteksvej 6A har det højeste elforbrug på 159 kwh/m 2 i 213. Forklaringen er, at denne ejendom er opvarmet med el. Man kan derfor antage, at det reelle elforbrug vil være relativ lille i forhold til elforbruget til opvarmning. Dog er der sket en stigning i forbrug fra 212 til 213 på 18 %. Skakklubben holder normalt til på denne ejendom, men det kan være at der er kommet flere brugere. Den største stigning i elforbruget på 33 % ses hos Næsborgvej 92, hvor motorcykelklubben FUM holder til. Der kan være mange årsager hertil, bl.a. flere brugere og mere brugstid eller flere strømkrævende aggregater. 26 Grønt Regnskab 213

27 Risbjerggård Avedøre Tværvej 15 Næsborgvej 92 Byvej 58 M. Bechs Allé 8 (lokaler) Høvedstensvej 5 (lokaler) Avedøre Tværvej 1 Stevnsbogård Strandmarkens Fritidscenter Byvej 78 Byvej 56 Hvidovre/Avedøre Rideskole Rosenhøj Klubhus Biblioteksvej 6A Lærerforeningen På Graf 23 ses varmeforbruget for Hvidovre Kommunes foreningsejendomme i Foreningsejendomme - Varmeforbrug i kwh/m Graf 23: Årligt varmeforbrug for foreningsejendommene i perioden Stevnsbogård har den største stigning i varmeforbruget med hele 6 % fra 212 til 213. Ifølge målerregistreringer fra 213 ses der et stort varmeforbrug i august og september længe inden varmesæsonen er startet. Årsagen kendes ikke, men kan være at der er blevet brugt opvarmning til at tørre sadler og andet rideudstyr. Næsborgvej 92 har det næsthøjeste varmeforbrug på 289 kwh/m 2 i 213, hvilket tyder stærkt på at ejendommen er ringe isoleret og måske slet ikke egner sig til at huse en motorcykelklub med værksted. Hvidovre/Avedøre Rideskoles bygninger er yngre end Stevnsbogård og har dermed en bedre bygningsstand, hvilket også ses i det markant lavere varmeforbrug. 27 Grønt Regnskab 213

28 Risbjerggård Avedøre Tværvej 15 Næsborgvej 92 Byvej 58 M. Bechs Allé 8 (lokaler) Høvedstensvej 5 (lokaler) Avedøre Tværvej 1 Stevnsbogård Strandmarkens Fritidscenter Byvej 78 Byvej 56 Hvidovre/Avedøre Rideskole Rosenhøj Klubhus Biblioteksvej 6A Lærerforeningen 2,5 2, 1,5 1, Foreningsejendomme - Vandforbrug i m 3 /m 2 vand 29 vand 21 vand 211,5, vand 212 vand 213 Graf 24: Årligt vandforbrug for foreningsejendommene i perioden På Graf 24 ses vandforbruget for Stevnsbogård har gennem de seneste år haft det største vandforbrug, hvilket sandsynligvis skyldes hestepensionen. Hestene drikker store mængder vand dagligt, så Stevnsbogårds forbrug er derfor forventet. Hvidovre/Avedøre Rideskole har et nyere vandingssystem til hestene, som minimerer vandspild. Hvis dit toilet Lærerforeningen havde i juli 212 et usædvanligt højt vandforbrug, se Graf 24. Dette skyldes et toilet, som har løbet løber så meget, konstant i en periode på 3 uger, hvor ejendommen har været lukket. Der har således ikke været nogle til at opdage dette, at man både kan hvilket resulterede i et vandspild på ca. 18m 3 eller en ekstra regning på ca. 8.5kr. Dermed er deres samlede se og høre det, vandforbrug for 212 ca. 11 % større end normalt. I 213 er forbruget tilbage til normalt. kan det betyde op til 8 liter spildt vand i døgnet. 28 Grønt Regnskab 213

29 3.3 Folkebiblioteker Holmegård bibliotek lukkede i 211, hvormed der er ikke data for Frihedens Bibliotek lukkede ligeledes i april 211. I forbindelse med lukningen af Enghøjskolen er Avedøre Bibliotek flyttet over i disse bygninger i slutningen af 213. Derudover har der været et større energirenoveringsprojekt i gang i Hvidovre Medborgerhus i 212 med afslutning i foråret 213. Der er blandt andet installeret ny ventilation og nye lysarmaturer til kontorerne Folkebiblioteker - Elforbrug i kwh/m 2 Medborgerhuset Avedøre Bibliotek Frihedens Bibliotek Holmegård Bibliotek Graf 25: Årligt elforbrug for bibliotekerne i perioden el 29 el 21 el 211 el 212 el 213 I forbindelse med energirenoveringen af Medborgerhuset blev der i vinteren etableret lavtemperatur fjernvarme som et pilotprojekt. I den periode blev de gamle radiatorer udskiftet, hvilket betød at kontorerne blev opvarmet med midlertidige elradiatorer. Dog kan man ikke se en forventet stigning, da ventilationssystemet blev udskiftet og var derfor slukket i samme periode. Der er til gengæld sket et fald på 7 % i forbruget i forhold til 212. En bidragende årsag kan tillige være, at al belysning i parkeringskælderen er udskiftet til LED armaturer med bevægelsessensorer. Der er samtidigt blevet etableret solceller integreret i solafskærmningen på Medborgerhuset, som blev tilsluttet i slutningen af april 214. Der kan således forventes et yderligere fald i elforbruget i Grønt Regnskab 213

30 På Graf 26 ses, at et lille fald på 3 % i varmeforbruget for Medborgerhuset, hvilket kan skyldes lavtemperatur fjernvarme på trods af effekten ikke har været som forventet Folkebiblioteker- Varmeforbrug i kwh/m 2 Medborgerhuset Avedøre Bibliotek Frihedens Bibliotek Holmegård Bibliotek Graf 26: Årligt varmeforbrug for bibliotekerne i perioden Landsgennemsnittet for biblioteker ligger på 11 kwh/m 2 med fjernvarme som forsyningskilde, hvormed Medborgerhuset ligger lige over. Dog har Medborgerhuset flere funktioner end det almene bibliotek, hvilket kan være årsag til det lidt højere forbrug. 3 Grønt Regnskab 213

31 ,3 Folkebiblioteker- Vandforbrug i m 3 /m 2,25,2,15,1,5 vand 29 vand 21 vand 211 vand 212 vand 213, Medborgerhuset Avedøre Bibliotek Frihedens Bibliotek Holmegård Bibliotek Graf 27: Årligt vandforbrug for bibliotekerne i perioden På Graf 27 ses vandforbruget for Medborgerhuset og Avedøre Bibliotek, hvor der i 213 for Medborgerhuset er sket en massiv stigning på 36 % i forhold til 212. Det kan tænkes, at den store stigning kan skyldes renoveringsarbejdet. Til gengæld har Avedøre Bibliotek nedsat sit vandforbrug med 23 % i 213, hvilket sandsynligvis skyldes lukningen i efteråret Grønt Regnskab 213

32 4 Faciliteter for ældre 32 Grønt Regnskab 213

33 Plejecentret Krogstenshave, boliger Strandmarkshave, boliger Sønderkærhave ældreboliger afd. A-H Sønderkærhave ældreboliger afd. K-L Dybenskærshave, boliger Plejehjemmet Svendbjerghave Bilag 4 Faciliteter for ældre 4.1 Ældreboliger & plejehjem Dybenskærshave åbnede i august 211, så der er ikke forbrugsdata for perioden Ældreboliger & Plejehjem - Elforbrug i kwh/m 2 el 29 el 21 el 211 el 212 el 213 Graf 28: Årligt elforbrug for ældreboliger og plejehjem i perioden På Graf 28 ses elforbruget for Hvidovre Kommunes ældreboliger og plejehjem for perioden Det ses, at elforbruget i 213 for ældreboligerne ikke har ændret sig fra forbruget i 212. Kun plejehjemmet Svendbjerghave har et fald på 5 % fra Grønt Regnskab 213

34 Plejecentret Krogstenshave, boliger Strandmarkshave, boliger Sønderkærhave ældreboliger afd. A-H Sønderkærhave ældreboliger afd. K-L Dybenskærshave, boliger Plejehjemmet Svendbjerghave Ældreboliger & Plejehjem - Varmeforbrug i kwh/m Graf 29: Årligt varmeforbrug for ældreboliger og plejehjem i perioden Den stagnering ses også i varmeforbruget for ældreboligerne, se Graf 29. Kun Strandmarkshaves boliger har en stigning i varmeforbruget på 28 % i forhold til året før. Plejehjemmet Svendbjerghave viser til gengæld et noget svingende varmeforbrug i hele perioden Årsagen kan være en større variation i antallet af beboere i forhold til ældreboligerne. Figur 2: Strandmarkshave 34 Grønt Regnskab 213

35 Plejecentret Krogstenshave, boliger Strandmarkshave, boliger Sønderkærhave ældreboliger afd. A-H Sønderkærhave ældreboliger afd. K-L Dybenskærshave, boliger Plejehjemmet Svendbjerghave 1,2 1,,8,6,4,2, Ældreboliger & Plejehjem - Vandforbrug i m 3 /m 2 vand 29 vand 21 vand 211 vand 212 vand 213 Graf 3: Årligt vandforbrug for ældreboliger og plejehjem i perioden Vandforbruget for ældreboligerne og plejehjemmet varierer dog mere hen over årene end de andre forbrug. Størstedelen har et stigende forbrug, men Strandmarkshaves ældreboliger har formået at halvere deres vandforbrug fra 212 til 213. Ifølge Strandmarkshave er dette et resultat af en aktiv indsats på at spare på vandet ved f.eks. at være opmærksom på løbende toiletter og hurtigt afhjælpe det. Derudover er vaskemaskinerne blevet udskiftet til nye energi- og vandbesparende maskiner. 35 Grønt Regnskab 213

36 Krogstenshave, servicearealer Strandmarkshave, servicearealer Dybenskærshave, servicearealer Dagcenter Hvidovre Enghavevej Aktivitetscentret Ældrerådet Nordlyset 4.2 Faciliteter for ældre & handikappede På Graf 31, Graf 32 og Graf 33 ses hhv. el-, varme- og vandforbruget for 7 faciliteter for ældre og handikappede. Da Dybenskærshave først åbnede i sommeren 211, er der ikke forbrugsdata for dens servicearealer i perioden Ældre & Handikappede - Elforbrug i kwh/m 2 el 29 el 21 el el 212 el 213 Graf 31: Årligt elforbrug for faciliteter for ældre og handikappede i perioden Disse faciliteter har en varierende brugstid og antal af brugere, hvilket har indflydelse på forbruget særligt el- og vandforbruget. Derudover kan nogle af faciliteterne have bestemte installationer, som kan være mere strømkrævende end andre så som lifte mm. Dette ses også på elforbruget, hvor steder som Ældrerådet på Hvidovrevej 253B og Nordlyset har et klart mindre elforbrug end servicearealerne på plejecentrerne. 36 Grønt Regnskab 213

37 Krogstenshave, servicearealer Strandmarkshave, servicearealer Dybenskærshave, servicearealer Dagcenter Hvidovre Enghavevej Aktivitetscentret Ældrerådet Nordlyset På Graf 32 ses det korrigeret varmeforbrug for perioden , hvor Strandmarkshaves servicearealer og Ældrerådet skiller sig ud. De har hver en stigning på hhv. 28 % og næsten 1 %. Årsagen kan være længere åbningstider eller et ønske om en højere indetemperatur. Nordlyset har opnået et fald på 14 % fra 212 til Ældre & Handikappede - Varmeforbrug i kwh/m Graf 32: Årligt varmeforbrug for faciliteter for ældre og handikappede i perioden Det lave varmeforbrug for Dybenskærshaves servicearealer skyldes formentlig, at bygningen er bygget i 211 efter en bedre energiramme end de ældre bygninger og har dermed et bedre udgangspunkt. 37 Grønt Regnskab 213

38 Krogstenshave, servicearealer Strandmarkshave, servicearealer Dybenskærshave, servicearealer Dagcenter Hvidovre Enghavevej Aktivitetscentret Ældrerådet Nordlyset På Graf 33 ses, at Strandmarkshaves servicearealer er den største vandforbruger med 1,46 m 3 /m 2 i 213. Men forbruget er stagneret over de sidste par år. 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Ældre & Handikappede - Vandforbrug i m 3 /m 2 vand 29 vand 21 vand 211 vand 212 vand 213 Graf 33: Årligt vandforbrug for faciliteter for ældre og handikappede i perioden Pensionistforeningen Nordlyset har en massiv stigning i deres vandforbrug på 32 % fra 212 til 213. Ifølge energiregistrerings-programmet Agenda 21 har der været et meget stort vandforbrug i juli-august 213. Dette kan skyldes en lækage et sted på ejendommen eller muligvis vanding af haven (evt. nysået græs eller etablering af rullegræs). Figur 3: Nordlysets have 38 Grønt Regnskab 213