Det gode liv. Grundforståelser. Projektaktiviteter. Refleksions og observationsmetoder Projektorganisering

Transkript

1 Det gode liv Grundforståelser Projektaktiviteter Refleksions og observationsmetoder Projektorganisering Et socialpædagogisk udviklingsprojekt støttet af Servicestyrelsen Et samarbejde mellem University College Lillebælt og Center for Udviklingshæmmede i Assens Assens Kommune

2 Forord: Projekt Det gode liv er opstået ud fra et behov for at styrke indsatsens for voksne udviklingshæmmede borgere i Assens Kommune og udvikle personalets kompetencer til at understøtte denne. Projektet og aktiviteterne har tæt sammenhæng med Masterplanen for Handicapområdet i Assens Kommune, den nye organisering i CUA, de eksisterende bo-, aktivitets og beskæftigelsestilbud og til den samtidige ny- og ombygning af de gamle institutioner Asabo og Lindebjerg, som i foråret 2011 vil fremstå som tidssvarende botilbud, hvor hver enkelte udviklingshæmmede borger har sin egen bolig. Denne overgang fra værelse til egen bolig på Asabo og Lindebjerg, vil betyde radikale ændringer for både borgere og personale og helt naturligt kræve, at den enkelte borgers hverdagsliv og den enkelte personales arbejdsindsats revideres og udvikles, så borgerens behov, potentialer og drømme er i centrum og personalets kompetencer er tidssvarende. Projektet involverer hele organisationen CUA og den organisatoriske grundtanke og ledelsens forventningerne er, at alle kan bidrage konstruktivt med erfaringer, viden og energi til fælles læring og udvikling. Projektet skal også ses i sammenhæng med den virkelighed vi befinder os i lige nu. På trods af at vores rammer ikke bliver bredere, på trods af at vi ikke bliver flere og på trods af de begrænsede økonomiske ressourcer, skal vi ruste os fagligt og vise, at vi gør en forskel nu og vil gøre en forskel i fremtiden. Vores styrke er vores særlige kompetencer til at støtte mennesker med særlige behov til også at have et værdigt og udfordrende liv, som tager udgangspunkt i den enkeltes helt specielle situation. Vores styrke er også vores evne og indstilling til at påvirke og tilpasse os virkeligheden, gennem mod til afvikling, fokus på udvikling og tilpasning til forandring. Dette kompendium markerer starten på fase 2 i vores fælles projekt i CUA. Nu er fase 1 med diplomuddannelserne i forandringsledelse og udviklingsarbejde gennemført. Projektet bredes ud i dagligdagen og tager form i kraft af Borgerkurser, observations- og refleksionsforløb, individuelle særligt tilrettelagt borgerkursus og visualisering af Det gode liv. Centerleder for CUA Michael Henriksen tlf.: mihen@assens.dk side 2/16

3 1. Grundforståelser i projekt det gode liv Det overordnede formål med refleksions og observationsforløbene er at kvalificere det pædagogiske arbejde med at understøtte det gode liv for borgerne i eget hjem, således som det opleves ud fra deres perspektiver. Udviklingsarbejdet finder sted gennem tre konsulenters observationer i de enkelte boenheders praksis ud fra de temaer personalegruppen udpeger i forhold til projektets centrale fokuspunkter. Konsulenternes observationer skal danne grundlag for fælles faglig refleksion og udforskning på tre refleksionsmøder i den enkelte boenheds personalegruppe. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 3. om refleksions og observationsmetoder. I dette afsnit vil vi præsentere den grundforståelse, der ligger til grund for både observationer i hverdagslivet og de efterfølgende refleksioner på personalemøder. Grundlæggende menneskesyn Konsulenterne arbejder ud fra det menneskesyn, at udviklingshæmmede borgere i lighed med andre mennesker er aktivt handlende i forhold til deres livsbetingelser. Borgerne deltager i de fællesskaber, de færdes i, og de handler i forhold til deres hverdagsliv. Borgerne forholder sig således til deres livsbetingelser og muligheder og er aktive medskabere af disse fælles muligheder. Borgerne deltager i samspil med både personale, andre borgere og pårørende både hjemme og udenfor bostedet, og disse forskellige relationer og fællesskaber danner i deres helhed borgernes sammensatte hverdagsliv. En udforskning af det gode liv for borgerne må derfor følge deres deltagerbaner på tværs af steder og relationer og tage udgangspunkt i deres samlede ageren i et hverdagsliv. Ved at både personale og konsulenter stiller sig i borgernes sted og konkret udforsker borgernes deltagelsesmåder ud fra deres perspektiver, er det muligt at skabe større klarhed over, hvad der har betydning og skaber mening for dem. Formålet med at udforske hverdagslivet ud fra borgernes perspektiver er at åbne for nye perspektiver på pædagogisk praksis, der kan bidrage til en mere målrettet pædagogisk understøttelse af det gode liv for borgerne. Udviklingsprojektet sætter tillige fokus på, hvordan CUA kan styrke udarbejdelsen af mål og handleplaner således, at disse tydeligt tager udgangspunkt i borgernes perspektiver på det gode liv. Det indebærer, at der udarbejdes mål for den side 3/16

4 pædagogiske indsats, der understøtter borgerens ønsker, og at det er disse pædagogiske mål, der evalueres og dokumenteres. Udviklingsprojektet efterspørger således, hvordan der kan ske en tydelig adskillelse mellem borgernes ønsker og udarbejdelsen af mål for det pædagogiske arbejde på en sådan måde, at der pædagogisk tages hånd om de dilemmaer og problemstillinger, der må være knyttet til et liv med et handicap. Projektets centrale fokuspunkter Projektet har fokus på at udvikle pædagogisk praksis i forhold til borgernes realisering af det gode liv for dem i forbindelse med deres indflytning i egen bolig. Der er tale om en stor gruppe beboere, der skal omstille sig til at bo i egen bolig og en stor gruppe personale, der skal udvikle nye kompetencer til at støtte borgere i eget hjem. Flytningen til egen bolig vil finde sted i etaper, og projektets formål er successivt at opsamle erfaringer med og viden om ny praksis, der kan gives videre og udbygges i efterfølgende faser med det formål at give beboerne de bedste betingelser for at skabe det det gode liv for dem i de nye rammer. Projektet er rettet mod at udvikle personalets kompetencer til at håndtere følgende problemstillinger: Individuel udvikling af livsmuligheder i fællesskab med andre At bo på et værelse tæt på andre borgere kan betyde begrænsninger i det personlige råderum, mens flytning til egen lejlighed kan betyde begrænsning i oplevelsen af at være en del af et fællesskab med andre. Projektet sigter mod at øge pædagogernes viden om og erfaringer med, hvorledes de kan udvikle en faglighed, der både bygger på respekt for borgerens integritet og private liv jf. serviceloven og samtidig understøtter borgerens deltagelse i sociale fællesskaber i botilbuddet og på tværs af deres forskellige livssammenhænge. Afinstitutionalisering indebærer et øget fokus på betydningen af borgerens sociale netværk, herunder kontakt til de pårørende, arbejdskolleger og øvrige lokale netværk. Borgerens oplevelse af det gode liv i centrum Projektet er rettet mod at inspirere pædagogers udvikling af pædagogisk praksis, der målrettet understøtter det gode liv, som det leves og opleves af borgerne. Det forudsætter, at personalet udvikler kompetencer til at reflektere over egen praksis ud fra borgernes perspektiver og til at tilrettelægge den pædagogiske side 4/16

5 indsats fleksibelt, således at borgerne kan bruge den i deres liv. Det indebærer også, at pædagoger i højere grad tænker deres praksis som en indsats, der skal række ud over botilbuddets kontekst og understøtte borgernes deltagelse i andre sammenhænge. Dette indebærer udvikling af øgede kompetencer til at samarbejde tværprofessionelt og med pårørende. Social inklusion Når pædagoger i højere grad træder i baggrunden og lader borgerne udfolde deres liv efter egne ønsker, kan borgernes usædvanlige handlemåder blive mere synlige, hvilket kan afstedkomme social afvisning og udelukkelse. Socialpædagogisk praksis må derfor bygge på en inkluderende tankegang, hvor der kontinuerligt arbejdes med at finde udveje for, hvordan den enkelte borger kan støttes i at forfølge egne mål og egen livsform - men i fællesskaber med andre. Det indebærer, at der både sættes fokus på udvikling af den enkeltes handlemåder og på udvikling og forandring af dennes deltagelsesmuligheder. Det indebærer endvidere, at pædagoger udvikler en inkluderende pædagogisk praksis, der sætter fokus på at forandre og udvikle borgernes betingelser for deltagelse (herunder den pædagogiske kontekst) frem for ensidigt at ville tilpasse og forandre den enkelte. Viden er i praksis Konsulenternes metodiske tilgang bygger på den grundforståelse, at det personale, der handler i praksis, også besidder stor viden om de problemstillinger, der er på spil. I observationerne vil vi derfor tage udgangspunkt i den viden, personalet har opbygget gennem lang tids praksis. Vi kommer med andre ord ikke med en forestilling om, at vi kan røntgenfotografere praksis og afsløre en bagvedliggende sandhed om, hvad der virkeligt foregår i den pågældende boenhed. Vi er afhængige af, at personale og borgere inddrager os i deres perspektiver på hverdagens mange situationer, konflikter og problemer. Personalegruppen udpeger, hvad konsulenterne skal sætte fokus på i forhold til projektets centrale fokuspunkter (se ovenfor), og vi planlægger observationerne i et samarbejde. Vi inddrager tillige borgernes perspektiver på det valgte observationstema både i refleksioner i personalegruppen og i observationerne. side 5/16

6 Bidrag til udvikling af praksis Hvis konsulenter ikke har røntgenøjne, hvad kan vi så bidrage med? Vi kan først og fremmest bidrage ved at udfordre de problemforståelser, personalet anvender i hverdagen. Enhver praksis udvikler over tid bestemte problemforståelser og måder at handle på. Konsulenterne kan derfor bidrage med nye teoretiske vinkler og perspektiver på hverdagens pædagogiske dilemmaer. Som konsulenter har vi desuden mulighed for at følge borgerne rundt i hverdagens mange aktiviteter og iagttage, hvad pædagogisk praksis betyder for deres udfoldelse af livsmuligheder. Konsulenterne vil med andre ord sætte fokus på de måder personalet helt konkret organiserer den pædagogiske praksis, og hvordan disse organiseringer skaber muligheder og begrænsninger i borgernes hverdagsliv. Der vil blive sat fokus på regler, rutiner, direkte og indirekte former for magtudøvelse med det formål at tydeliggøre centrale dilemmaer i pædagogisk praksis. Etik Der kan i en personalegruppe være uenighed om, hvilke forandringer der ønskes, og hvordan udviklingen skal finde sted, hvilket kan synliggøre konfliktområder. Det er desuden den pædagogiske praksis der sættes i fokus, hvilket kan medføre oplevelse af usikkerhed hos den enkelte. Netop derfor er det vigtigt, at konsulenternes arbejde tager udgangspunkt i følgende etiske grundprincipper: - nysgerrighed, åbenhed og anerkendelse - accept af og søgen efter mangfoldighed og flertydighed - udforskning af både borgernes, personalets og eventuelt pårørendes perspektiver og disse parters forskellige intentioner og grunde til at handle som de gør I hver boenhed gennemdrøftes det nøje, hvordan observationer kan tilrettelægges med samtykke fra de berørte borgere eller pårørende, og således at borgernes integritet, ret til frasigelse og privatliv respekteres. Skriftlig tilbagemelding De samlede tematiseringer i form af observationer, praksisbeskrivelser og refleksioner på personalemøder danner grundlag for en sammenfattende side 6/16

7 kortfattet tilbagemelding til den enkelte boenhed. Beskrivelsen omfatter problemstillinger, dilemmaer, udviklingsområder - og potentialer i forhold til den videre udvikling af det pædagogiske arbejde i forhold til at understøtte det gode liv i borgernes egne hjem. Tilbagemeldingen er samtidig et afsæt til delprojekterne Visualisering af det gode liv og Inddragelse af pårørendeperspektiv. 2. Projektaktiviteter Projekt Det gode liv består af en række projektaktiviteter, der har til formål at understøtte forandrings og udviklingsprocessen for borgere, personale, ledelse og pårørende. I det følgende gives en kort beskrivelse af de forskellige projektaktiviteter fulgt op med en oversigt over, hvem der har ansvaret for udviklingsopgaverne, og hvem der er de udførende. Beskrivelse af projektaktiviteter Borgerkurser for beboerne Der er planlagt 10 forløb, hver med max 15 borgere, hvor borgere kommer på kursus. Kurset finder sted over 3 dage og omfatter undervisning i egne rettigheder, assertionstræning og formidling af egne ønsker til personalet i det pågældende team. Personalet i boenheden vil blive inviteret til en Fernisering på borgerkursets sidste eftermiddag. Her vil temaer, der er kommet frem på borgerkurset, blive præsenteret. Den konsulent, der er tildelt den enkelte boenhed har deltaget i borgerkurset og har således erfaringer og indtryk, som hun kan inddrage i sit konsulentarbejde i observations og refleksionsforløbet. Observations og refleksionsforløb i de enkelte enheder Der er planlagt 10 forløb, hvor borgere og personale med konsulentstøtte får mulighed for at sætte fokus på borgernes perspektiver på eget liv og den pædagogiske praksis. Konsulenterne er Signe Thorhauge, Kirsten Skøtt og Ida Schwartz (UCL). side 7/16

8 Særligt tilrettelagte borgerkurser For borgere med omfattende nedsat funktionsevne tilbydes 8 personligt tilrettelagte forløb over to dage, der sigter mod at give disse borgere mulighed for at udtrykke sig om eget liv. Kurserne tilrettelægges af personale med konsulentstøtte. Skriftlig tilbagemelding Konsulenten sammenfatter sine indtryk fra forløbet i en tilbagemelding til daglig leder, der mangfoldiggør til evt. kommentarer i personalegruppen. Denne returneres til konsulenten, der afslutter de endelige formuleringer, inden den returneres til afdelingen og projektleder, der anvender den til den samlede dokumentation og videndeling i projektet. Denne tilbagemelding skal give inspiration til den fortsatte udvikling af den pædagogiske indsats og samtidig indgå i projektets samlede dokumentation og videndeling. Visualisering af det gode liv Projektet vil endvidere udvikle metoder til at visualisere borgernes egne perspektiver på det gode liv og bruge disse visualiseringer både til at skabe klarhed og dialog i forhold til borgerne og til at understøtte personalets arbejde med målsætninger og handleplaner. Projektet vil eksperimentere med forskellige visualiseringsmetoder (foto, video, internet m.m.) i forhold til borgere med vidt forskellige handicaps. Disse visualiseringer af borgernes gode liv vil tillige kunne skabe et konkret grundlag i samarbejdet med myndighedspersoner på handleplansmøder. Der gennemføres 10 forløb med visualisering af det gode liv, hvor medarbejderne får konsulentbistand. Pårørendesamarbejde I hvert team organiserer personale og beboere sammen måder, hvorpå forældre/pårørende kan orienteres om og inddrages i projektet. side 8/16

9 Videndeli delingsseminarer Erfaringerne fra de enkelte forløb videregives på videndelingsseminarer i et samarbejde mellem konsulent og personale. Disse seminarer tjener således som en udviklingsstafet, fra de første enheder til de næste enheder, der skal i gang med udviklingsforløb. Projektaktiviteter: Ansvar og udførsel Informations og dialogmøde med pårørende om projektet Borgerkursus Observations og refleksionsforløb Særligt tilrettelagte borgerkurser Skriftlig tilbagemelding Visualisering af det gode liv Pårørende samarbejde Jf. ansøgning Videndeling Ansvar Michael Henriksen Søren Kai Christensen Ida Schwartz Margrethe Langer Susanne Jung Jensen og Dorthe Laursen (UCL). Konsulent og leder Udviklingsagent i samarbejde med borgerens kontaktperson og pårørende Konsulentbistand Konsulent Udviklingsagent Leder + udviklingsagent Leder Udviklingsagenter Udføres af Michael Henriksen Søren Kai Christensen Ida Schwartz Margrethe Langer Susanne og Dorte + Konsulent, der står for: fernisering Konsulent og team Udviklingsagent i samarbejde med borgerens kontaktperson og pårørende Konsulentbistand Konsulent Udviklingsagent i samarbejde med borgerens kontaktperson og pårørende Konsulentbistand Teamet Team, udviklingsagenter konsulentbistand side 9/16

10 3. Refleksions og observationsmetoder Projekt Det gode liv er et fælles udviklingsprojekt for CUA hvor borgerens livskvalitet er i centrum. Projektet skal ses som en mulighed for at sætte fokus på og understøtte forandringsprocessen, og samtidig udvikle CUAs fælles pædagogiske praksis. Der gennemføres observations og refleksionsforløb i 10 udvalgte boenheder umiddelbart efter borgere fra enheden har deltaget i borgerkursus. 1. Refleksionsmøder I forløbet indgår 3 møder imellem bo-enhedens team og konsulenten: Et indledende, hvor samarbejdets præmisser bliver fastlagt, og det første observationsfokus/tema bliver besluttet. Herefter to refleksionsmøder i vekselvirkning med observationer, således at forløbet i alt omfatter: 3 timers indledende møde 1 dag observation 3 timers refleksionsmøde 1 dag observation 3 timers refleksionsmøde Tidsplanen for observationsforløbet i den enkelte enhed aftales mellem konsulent og daglig leder. Refleksionsformål og opgaver Formålet med refleksionen er tæt forbundet med observationerne, nemlig at skabe refleksionsprocesser med udgangspunkt i konsulentens observationer. Personalets egne observationer inddrages tillige i processen. Konsulenten bidrager til, at der arbejdes med at inddrage forskellige perspektiver på det valgte observationstema herunder: 1 Hvilke enheder, der er udvalgt fremgår af den overordnede tidsplan. side 10/16

11 Et borgerperspektiv: Borgernes gode liv Et professionelt perspektiv: Pædagogernes handlinger og intentionalitet Konsulentens opgave Ansvarlig for tilrettelæggelse af refleksionsprocesser i personalegruppen. Konsulentens egne observationer fremlægges på refleksionsmøderne. Der laves aftaler om præcisering af observationstema i samarbejde med personalet. Personalets opgave Aktive deltagere og samarbejdspartnere før, under og efter de enkelte refleksionsmøder Ansvarlige for at bidrage med konkrete praksiseksempler på refleksionsmøderne. Forløbet af det første refleksionsmøde Konsulent og personalegruppe samarbejder om at præcisere observationstema og tilrettelæggelse af den efterfølgende observationsdag. Dette gøres gennem en fælles refleksionsproces over konkrete hverdagseksempler. I. Hverdagseksempler fra personalet. Præcisering af refleksionstema: Hvad ønsker vi at blive klogere på gennem eksemplet? II. Deltagernes åbne spørgsmål til refleksionstemaet Hvad bliver vi optagede af? Hvordan giver temaet mening for os (begrundelse)? Hvilke spørgsmål rejser det? side 11/16

12 III. Faglige refleksioner vedrørende sammenhænge, tolkninger og hypoteser Hvordan kan vi forstå de problemstillinger, vi har i spil, set ud fra borgernes, de pårørendes og de professionelles perspektiver? IV. Diskussion af de faglige refleksioner Hvilken ny forståelse har refleksionsprocessen givet anledning til? Hvilke nye handlinger har vi mod på at foretage allerede nu? V. Planlægning af observationstema Med udgangspunkt i aftenens tema præciseres observationstema og en konkret problemstilling, der kan observeres på. Hvor skal konsulenten lægge fokus for at få indsamlet relevante observationer, og hvordan kan observationsdagen tilrettelægges bedst muligt? Planlægning af personalets indsamling af praksiseksempler Andet refleksionsmøde Organiseres som ovenstående refleksionsproces. Denne gang fremlægger konsulenten uddrag af sine observationer udarbejdet som praksisbeskrivelser. Personalegruppen supplerer med egne praksiseksempler. Herefter præciseres aftenens supervisionstema og refleksionsprocessen forløber som beskrevet under det indledende møde. Tredje refleksionsmøde Forløber som de første refleksionsmøder. Denne gang afsluttes med en drøftelse af, hvordan personalet fremover vil arbejde videre med udvikling af den pædagogiske praksis på baggrund af udviklingsforløbet. Afslutningsvis præsenterer konsulenten nogle foreløbige bud på de problemstillinger, udviklings-områder og potentialer, som hun vil pege på i sin tilbagemelding til enheden. side 12/16

13 Observation Observation og refleksionsmøder indgår som ovenfor beskrevet i en vekselvirkningsproces. Observationstema Konsulenten tager udgangspunkt i det aftalte observationstema og følger en borger i bestemte situationer i hverdagen, efter aftale med borgeren. På den ene side vil konsulenten se efter den problemstilling i temaet, som er aftalt, på den anden side er observatøren åben overfor iagttage andre forhold af betydning for temaet. Fokus vil være på: Et borgerperspektiv - Borgernes gode liv Et professionelt perspektiv - Pædagogernes handlinger og intentionalitet Konsulenternes observationer vil i øvrigt ske ud fra beskrivelsen af projektets grundforståelser. Observationens grundvilkår Enhver observation og iagttagelse er afhængigt af observatøren, konteksten og samspillet i observationen. Ved at aftale fokus har man allerede indledt et samarbejde om observationerne, hvor personalet og konsulenten er bevidste om denne afhængighed derfor er pointen at udnytte dette positivt som grundlag for en fælles refleksions udviklings og læringsproces. Observatørens opgave Konsulenten formulerer sammen med personalet, hvordan observationsfokus skal formidles til borgere og pårørende. Observatøren er deltagende i hverdagslivet og kan f.eks. Tale med borgerne og det pædagogiske personale. side 13/16

14 Tale med de pårørende Være med ved bordet ved en fællesspisning Være med i udkanten af en aktivitet Observatøren deltager ikke i det pædagogiske arbejde og påtager sig ikke pædagogiske opgaver og ansvar. Personalets opgave Personalet sørger for praktiske ting, orienterer borgerne om konsulenternes besøg eksempelvis gennem opslag m.m. Personalet laver aftaler med den pågældende borger og forbereder konsulentens besøg. Personalet bidrager med supplerende praksisfortællinger om observationstemaet på refleksionsmøderne. Observationens sigte Situationer og interaktioner observeres og udforskes ud fra den betydning og mening deltagerne (borgere og personale) tillægger dem i deres praktiske handlinger i et hverdagsliv. Observationerne sammenfattes i praksisbeskrivelser, der fremlægges på refleksionsmøderne, hvor de kan suppleres af personalets praksiseksempler. Praksisbeskrivelserne indebærer beskrivelser af det observerede: mønstre, væsentlighed, detaljer. side 14/16

15 4. Projektorganisering Projektledelse Projektledelsen forestår den daglige projektledelse og kontakter til projektets forskellige aktører. Medlemmer: Centerleder Michael Henriksen, CUA og konsulent Søren Kai Christensen UCL. Faglig projektledelse: Ida Schwartz, ULC. Faglig følgegruppe Den faglige følgegruppe er et forum for orientering og faglig dialog om projektets indhold og forløb til inspiration for styregruppen. 3 møder. Første møde i januar Medlemmer: Centerleder Michael Henriksen, konsulenterne Ida Schwartz og Søren Kai Christensen, UCL. Repræsentanter for medarbejdere, pårørende og beboere. Repræsentanter for kommunens sagsbehandlere, pædagogisk konsulent, evt. repræsentant for faglige organisationer Styregruppe Styregruppen drøfter projektets fremdrift og faglige udvikling og foretager evt. justeringer. Medlemmer: Centerleder Michael Henriksen, konsulenterne Søren Kai Christensen og Ida Schwartz. 8 møder, hvert andet med daglige ledere. Konsulentteam UCL Konsulentteamet udveksler faglige erfaringer og giver gensidig sparring. 8 møder. Medlemmer: Ida Schwarts, Signe Thorhauge og Kirsten Skøtt, samt fra projektledelsen Søren Kai Christensen. Ansvarlig Søren Kai Christensen, der opsamler løbende erfaringerne skriftligt m.h.p. endelig rapportering. side 15/16

16 CUA er et tilbud til voksne udviklingshæmmede i Assens Kommune efter Servicelovens 85, 96, 103, 104, 107, 108 CUA består af: Bostedet Møller Eriksensvej nr. 1-3 i Tommerup Bostedet Stærevænget nr. 17 i Assens Bostedet Poul Mose Parken nr og 43 i Glamsbjerg Bostedet Østerbo nr. 31i Aarup CUA Erhverv og dagtilbud i Assens og Aarup Døgntilbuddet Pilehaven 84 i Assens Døgntilbuddet Lindebjerg Allé i Aarup Borgere der modtager ledsagelse Borgere der modtager hjælp i eget hjem Link: For Yderligere materiale, projektplaner og information eller spørgsmål Kontakt: Centerleder Michael Henriksen CUA Center for Udviklingshæmmede i Assens Kommune Pilehaven 84, 5610 assens tlf.: mihen@assens.dk side 16/16