Borgere på plejecentre med demens og udadreagerende adfærd

Transkript

1 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 19. april 2018 Tlf. dir.: Kontakt: Louise Rønnov Borgere på plejecentre med demens og udadreagerende adfærd Ballerup Kommunes demensfundament samt Social- og Sundhedsudvalgets kerneværdier for Social- og Sundhedsområdet bygger på at borgerne skal leve så tæt på det vante liv som muligt, at der tages udgangspunkt i det levede liv og at der er meningsfuld beskæftigelse. 80% af beboerne i plejebolig har forskellige former for demens eller demenslignende symptomer og i varierede grad. Det er derfor mere undtagelsen end reglen, at beboerne ikke har en demenslidelse eller demenslignende symtomer. Nogle af disse beboere har en demenslidelse, der giver en udadreagerende adfærd. Det kan handle om decideret vold og trusler, om støjende og højlydt adfærd i fælleslokaler eller om borgere, der går ind i andre beboeres hjem. Både de berørte borgere, de andre beboere, pårørende og personale mistrives pga. den utryghed som de udadreagerende beboere skaber. Der er derfor behov for at finde holdbare løsninger for de borgere, der som følge af deres demenssygdom, har en stærkt udadreagerende adfærd. Denne gruppe borgere har meget lille kognitiv fleksibilitet, og har det derfor svært med mange skift. Borgerne er sårbare, og har behov for stabile, strukturerede og kendte rammer samt personale, der kender dem og deres behov. De bliver forvirrede i nye omgivelser, og kan være måneder om at falde til et nyt sted. både Sundhedsstyrelsen og Nationalt Videnscenter påpeger, at denne gruppe borgere har brug for faste og stabile rammer. Problemets omfang

2 I Ballerup Kommune har vi 309 beboere i plejebolig. Demenskoordinatorerne vurderer, at ca. 7 beboere om året har en udadreagerende adfærd, hvor det er nødvendigt med specialistkompetencer og ekstra bemanding for at skærme borgerne og skabe et trygt miljø. Lovgivningen på området Når borgeren bor i en permanent bolig, kan man ikke flytte borgeren uden samtykke. Det gælder uanset om borgeren bor i en plejebolig, der er ejet af kommunen, eller borgeren har en lejekontrakt med kommunen. I fald det er nødvendigt at flytte en borger, der ikke ønsker at blive flyttet, skal det altid ind over statsforvaltningen. Nuværende praksis På nuværende tidspunkt skærmer man udadreagerende borgere på plejecentrene med en fast vagt. Den faste vagt dækkes enten af plejepersonalet selv eller af vikarer. Hvis den faste vagt dækkes af personalet selv, skal der hyres en vikar ind i stedet for den medarbejder, der går fra til fast vagt. Der er dog flere uhensigtsmæssigheder ved at benytte faste vagter som løsning. Manglende kontinuitet for enten den berørte borger (vikar som fast vagt) eller for de øvrige beboeres (vikar til erstatning for fast personale, der går fra til fast vagt) Manglende faglig optimal løsning, da hverken vikarer eller personale har de fornødne kompetencer til at håndtere denne type borgere Manglende fokus på at løse opgaven i fællesskab Manglende fokus på forebyggelse i form af de fysiske rammer Betydelige udgifter til vikarer Øget sygefravær pga. utryghed blandt personalet (se vedlagte vurdering af problemet fra kommunens demenskoordinatorer) Der er derfor behov for at finde en permanent løsning, der skærmer de borgere, der har en udadreagerende adfærd. Både for deres egen, for de øvrige beboeres skyld og for personalets skyld. (I en undersøgelse fra SFI anslås det at man kan reducere den udadreagerende adfærd med 40% ved at tilføre de rette kompetencer og have nogle særlige metoder at arbejde med). Fremtidige scenarier Herunder præsenteres to scenarier. Det ene scenarie omhandler fysiske pladser til udadreagerende borgere med specialistpersonale. Det andet scenarie er et mobilt specialistteam. Scenarie 1: Man kan vælge at omstille en del af et afsnit på et af plejecentrene til midlertidige eller faste boliger til de udadreagerende borgere, som vurderes til at have glæde af særligt skærmede rammer og specialistkompetencer. Her kunne borgere visiteres direkte til fra hjemmet, fra en midlertidig plads eller fra en anden plejebolig. Man skal være bevidst om, at der skal være personale med specialistkompetencer til på sådan et afsnit, idet disse borgere i virkeligheden kræver specialistkompetencer på linje med fx mennesker med autisme, hjerneskade eller udviklingshæmning. Samtidig er disse borgere fremadskridende regredierende. Dvs. at deres funktionsniveau bliver tiltagende dårligere. Der er behov for personale, der har specialviden om demens og specialkompetencer inden for håndtering af udadreagerende borge- Side 2

3 re. Da borgerne typisk vil være plejekrævende, vil der også være behov for personale med plejekompetencer. Der er dog flere udfordringer i denne model. Man kan risikere, at der er tomme pladser, fordi der ikke er nok borgere i målgruppen. Man kan omvendt også risikere, at pladserne så at sige sander til fordi, der ikke er nok flow i pladserne. Det kan betyde, at der vil være betydelig ventetid til borgere, der i forvejen er meget svage. Hvis pladserne er midlertidige, er det vigtigt at der er mulighed for at konvertere midlertidigheden til en permanent bolig. Der kan være borgere, der aldrig vil kunne flyttes. I Vejle Kommune har man 11 pladser til udadreagerende borgere. Her kan borgerne bo i kortere eller længere tid. Der er ikke nogen tidsbegrænsning på, og i et enkelt tilfælde har man reelt set konverteret til en permanent bolig. (I forhold til befolkningstallet, ville det svare til at Ballerup skulle have 5 pladser). Økonomi Indretningen af et særligt afsnit vil muligvis kræve ombygning, hvis det skal være i eksisterende boliger. Det skal også indfases stille og roligt med naturlig afgang. Det kunne også være givtigt at tænke et sådant afsnit ind i den fremtidige plejeboligudvidelse. En almindelig plejebolig koster omkring kr. om året. Et tilbud, der er mere specialiseret vil koste omkring kr. om året pr. plads. Ved fem pladser om året vil det være en merudgift på kr. om året pr. plads. Hvilket svarer til kr. om året. Scenarie 2: Dette scenarie handler om, at man lader personale med specialistkompetencer komme til borgerne i de almindelige plejeboliger frem for at lade borgerne komme til specialisterne som i scenarie 1. Specialistteam Som beskrevet ovenfor kræver denne type borgere personale med specialistkompetencer. I dette scenarie vil specialisterne have form af et team, der er mobilt og kan støtte det eksisterende personale, lære fra sig, tilkaldes ved behov, yde supervision samt være en hjælp, når der flytter beboere ind, der har brug en særlig skærmet indsats. Det anslås at der er behov for tre medarbejdere i et team. Det ville give god mening af have et team, der dels har stor viden om borgere med demens, dels har stor viden om pædagogiske metoder til udadreagerende borgere. For at sikre at der er kontinuerlig specialistviden tilgængelig for alle plejecentre, er det vigtigt at funktionen er tværgående og har alle plejecentre som deres arbejdsplads. Derfor skal teamet organiseres det rigtige sted. Temaets opgave kunne være: Løbende af kompetenceudvikle medarbejderne At afholde beboerkonferencer på de borgere, der har brug for en særlig indsats At være i tæt dialog med visitationen, så der i videst muligt omfang tages hensyn til beboersammensætningen, når nye borgere flytter ind Side 3

4 Løbende at følge op på borgerne Allerede tidligt at få iværksat værgemål, hvis der bliver nødvendigt at flytte borgeren At være i tæt dialog med plejecentrene, så de i videst muligt omfang får indrettet skærmende allerede inden indflytning At være på plejecentret i dagene før og lige efter borgeren flytter ind, så personalet bliver klædt på, og der bliver lagt en god plan for håndteringen af den specifikke borger At hjælpe med at indrette plejecentrene, så der er mulighed for at skærme At være bindeled mellem plejecentrene i forhold til at låne velfærdsteknologi og sansepuder mm. fra hinanden Det kunne også være en idé på sigt at tænke et team, der går på tværs af plejecentre og botilbud. Beboerne på botilbuddene bliver også ældre, og får behov for pleje. Teamet kunne på sigt udvides til også at bestå af social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Det kan også forventes, at der kan ses en nedgang i sygefravær samt en øget arbejdsglæde, når personalet har de rette kompetencer til at håndtere borgerne og kan trække på specialistteamet ved behov. Selv om man vælger et specialistteam, er det ikke ensbetydende med, at der ikke på sigt kan indrettes en særlig enhed. Den må nødvendigvis indfases stille og roligt, hvis det er et ønske at gå den vej. Eller man kan tænke i at få enheden planlagt i forbindelse med plejekapacitetsanalysen. Det der kan arbejdes på lige nu og her, er at få skabt rammer og de tilført de rette kompetencer på alle kommunens plejecentre. Økonomi Det er et ønske at ansætte 3 medarbejdere, der har specialistkompetencer inden for forskellige former for demens og viden om håndtering af udadreagerende borgere. Der skal afsættes lønmidler til disse nye medarbejdere, hvilket forventes at svare til kr. om året. Plejecentrene bruger pt. godt årligt på vikarudgifter. Ud af disse midler er bruges knap på borgere med særlige behov og faste vagter. Ved at mande op forventes det, at der kan spares et beløb på vikarudgifter. Det kræver dog, at det nye tiltag implementeres i bund først. Effekten på vikarudgifter forventes først at kunne ses efter Akutte løsninger Trods nok så meget forebyggelse og nye specialistkompetencer, vil det indimellem ske, at der er borgere, der ikke kan rummes i en almindelig plejebolig. Her vil Lindehavens korttidsboliger være en mulighed. Her er allerede skærmet, og personalet har erfaring med borgere med udadreagerende adfærd. Man skal dog være indstillet på, at der vil være borgere, der skal bo der i længere tid, og at der måske endda kan være en enkelt borger, der aldrig flytter tilbage igen. Det kan også blive nødvendigt at finde et helt andet og dyrere tilbud til borgeren, fx i psykiatrien. Side 4

5 Det er i disse situationer vigtigt, at lovgivningen er på plads, hvis borgeren ikke ønsker at flytte. Man kan eventuelt igangsætte et værgemål tidligt, ellers skal man altid have statsforvaltningen ind over. Side 5