Referat fra møde med regionerne omkring epikriseprojektet. Dato: Fredag den 6. april MedCom, mødelokale C

Transkript

1 Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: Mobilnr ghe@medcom.dk Dato Vor ref. GHE Referat fra møde med regionerne omkring epikriseprojektet Dato: Fredag den 6. april 2018 Sted: MedCom, mødelokale C Deltagere: Fraværende Tom Sørensen, MedCom Alice Kristensen, MedCom Gitte Henriksen, MedCom (referent) Laura Glavind, Danske Regioner, video Mette Bay Skov, Danske Regioner, video Stine Sønderby Bonde, Sundhedsministeriet, video Henrik Thuren, Region Midt, video Conni Christiansen, Region Hovedstaden, video Steen Vestergaard-Madsen, Region Midt, video Flemming Elbrønd, Region Syd, video Annemarie Gammelgaard Frandsen, Region Nord Helle Hesthaven, Region Nord, video Lilly Purkær, Region Nord, video Helle Bering Jensen, Regin Nord, video Helle Bach Hansen, Region Nord, video Susanne Pedersen, Syddansk Sundhedsinnovation Lene Secher, Region Nord Jonas Granlie, Region Syd Niels Gundtoft, Region Syd Simon Lindegaard, Region Syd Christina Meta Karlsen, Region Syd Vivi Søndergaard, Region Hovedstaden Lone Kaalund Thiel, Region Nord Michael Kraft, Region Sjælland

2 Referat: 1. Kort introduktion Tom bød velkommen med en kort introduktion til programmet. Senere gennemgår vi de punkter som er kommet fra Danske Regioner. Og så skal der tages stilling til tidsplanerne. Herefter var der præsentation af mødedeltagerne, hvoraf mange deltog via video. Udfordringer i praksis bliver fremadrettet længere levealder, øget forekomst af livsstilssygdomme samt hurtigere hjemsendelse fra sygehusene. Herefter gennemgik Tom baggrunden samt formålet med programmet. I feb kom Deloitte rapporten, der beskriver 8 tiltag som siden blev til 6 projekter: Projekt 1: Hurtigt patientoverblik, som Tom er projektleder på. Man ønsker at få et mere dynamisk overblik som retter sig til efter behov og som ligger i lægesystemet. Projekt 2: Bedre forberedelse af konsultationer, Tina er projektleder. Man ønsker at patienten er bedre forberedt til mødet ved lægen med udfyldelse af et skema afhængig af hvad pt. skal ind til. Undersøgelser i Region Nord har vist, at man kommer hurtigere i gang med konsultationen. Projekt 3 og 4: kommer vi nærmere ind på senere hvor Tom og Alice er projektledere. Projekt 5: Kommunikation med hjemmesygeplejen. Der er lavet en spørgeskemaundersøgelse hos lægerne, hvor man ikke rigtig kan se, hvilke problemer der er derude. Så projektet er sat på hold. Projekt 6: Lægen i min lomme. Tom sidder med i styregruppen for app en, men MedCom er ikke projektleder på denne. Stamdata: Sundhedsjournalen og data fra privathospitaler er der tænkt noget ind omkring dette? Ikke umiddelbart, men vi kan vurdere det, når vi går videre i projektet med workshops. 2. Gennemgang og håndtering af punkter: a. Forbedring, prioritering og målretning af epikriser (Bilag 3a) I forbedring af epikrise er der lagt op til 2 spor. En her og nu og senere en tilretning af standarden. Målet er at fritekstfeltet bliver ensrettet i alle 5 regioner med de samme overskrifter uanset hvilken region man befinder sig i. Prioritering af, om det er til opfølgning eller til orientering skal markeres med rød, gul, grøn markering. Er der tænkt på om den tekst som skrives ind i epikrisen også er forståelig for patienten, da man i region Midt giver epikrisen til patienten også? Alice oplyser, at ifølge den foreløbige vejledningstekst står der, at epikrisen bør skrives i alment lægefagligt og forståeligt sprog. Henrik minder om, at man skal huske at tænke dette ind, når man går videre med projektet. Ved man i hvor mange regioner, at man er gået i gang med at lave disse epikriser? Vi vil rigtig gerne, at det bliver de samme overskrifter i alle regioner og, at det bliver samme rækkefølge. 2

3 I Region Nord er det kun sygehusepikrisen man har taget fat på, hvor det lægen anbefales at gøre står øverst, dernæst kommer resten af epikrisen, også i forudbestemte afsnit. Er det kun epikriser fra hospitalsindlæggelser, som det drejer sig om eller gælder det også andre epikrisetyper? Vi gennemgår bemærkningerne til PID-erne, hvor ovenstående også bliver diskuteret: Generelle bemærkninger Involvering af regionerne Patientens situation omkring fysiske tilstand og generelle stamdata. Nogle af de forskellige workshops vil blive slået sammen og det er noteret, at der er ønske om, at de ikke kun ligger i Odense. Udvikling af app-en blev diskuteret. Vil det være en ide, at regionerne deltog i udviklingen af denne? Der vil være en stor aktie for regionerne at deltage omkring app-en, lige nu deltager Sundhedsdatastyrelsen, PLO, SUM og MedCom. App en har som fokus at understøtte dialogen med lægen, og ikke sygehusene. Når første version af app en releases, kan det vurderes, om det giver mening at udvide app ens funktion, eller være bedre at have flere apps. Realisering af gevinster i almen praksis Der er ikke lavet økonomiske beregninger på løsningerne. Der vil blive lavet undersøgelse af kvalitetsmæssige og effektiviseringsmæssige gevinster for almen praksis og for regioner gennem spørgeskemaundersøgelser. Vi forventer ikke, at hele programmet bliver udrullet organisatorisk i MedCom11 perioden ( ) Man skal tænke sig godt om og lave realistiske tidsplaner samt lade dem være en del af programmets og projekternes risikolog. Der vil være en afklarende opgave omkring prioriteringen rød, gul og grøn, hvor der skal være en fælles forståelse på tværs af sektorer af, hvad rød, gul og grøn betyder. Der er i dag ikke samme opfattelse af betydningen af disse. Der er afholdt følgegruppemøde hos Styrelsen for patientsikkerhed d. 8. marts vedr. nyt epikrisedirektiv/vejledning, som har stor indflydelse på projekt forbedring af epikriser. Der vil i følgegruppen blive arbejdet videre med fælles forståelse af røde, gule og grønne epikriser, og der vil blive lavet en vejledning med en høringsrunde, så man er enige hele vejen rundt. Sammenhæng til program for digital understøttelse af tværgående komplekse forløb Vil blive vurderet i projekterne. Forbedring, prioritering og målretning af epikrise: Tidsplan Udtrykket Implementering indeholder også organisatorisk implementering. Tidsplan på 1,5 år starter tidligst i november 18, da LPR3 fylder ret meget lige nu i regionerne (altså 7+18 måneder). Alice: Er det korrekt forstået, at man kan tilrette overskrifterne i eget system rimeligt nemt? Det er ikke klart for alle regioner om EPJ-leverandøren skal lave noget, men det er vi enige om, at regionerne undersøger, om det kan lade sig gøre, og vender til 3

4 bage, hvis det ikke kan. Det kunne være en hurtig og nem gevinst for lægerne i forhold til deres overenskomst. Den fremtidige situation efter indførelse af løsningen Se ovenfor Afgrænsning Henrik oplyste, at indførelse af en revision af standarden er ikke nemmere at gennemføre end en helt ny standard. Man er nødt til at sætte hele maskineriet i gang. Indsættelse af unikt løbenummer UUID i epikrisen I dag bliver der sendt et UUID med i henvisningen, og det er det man gerne vil have med tilbage og sætte ind i epikrisen. Det vil være en stor opgave for alle regionerne, selvom det ikke lige ser sådan ud og der kan komme flere epikriser på samme henv. Henrik opfordrer til at kigge på sammenhæng med LPR3 og forløb i forhold til epikrisen. Teknisk løsning (spor 1) Det har vi talt om ovenfor. Teknisk løsning (spor 2) Epikriserne bliver også sendt videre til andre systemer og kan de andre systemer så modtage den nye standard? Det skal også være på plads. Alle skal være enige om standarden og kunne modtage den. Automatisk integration af fraværs-service Lægernes vagtordning, det er en problemstilling som findes i dag og det vil rød-, gul-, grønløsningen jo ikke ændre på. Man kan i dag gå ind på PLSP portalen og se hvilke læger der er på ferie. Hvis denne service kunne integreres i sygehusenes EPJ, så lægerne ikke skal slå op på andre medier for at finde ud af om egen læge har ferie og hvilken læge, der så skal have epikrisen, ville det lette arbejdsgangen på sygehusene. PLSP A/S er indstillet på at tilbyde denne service via et API. Dem der ønsker at benytte denne, skal tage fat i PLSP A/S. Hvilke epikriser er inkluderet i arbejdet? Det er klart at ambulantepikrise DIS02 og skadestueepikrise DIS03 skal med, det anbefaler Tom. Skal lægevagtsepikrisen DIS06 med i scopet? Der skal som min. laves en begrundelse for, hvorfor bestemte epikriser ikke er med. Vi tager det ad notam som er diskuteret i dag, og tager det med i vores projektgruppe, som også har deltagere med fra regionerne. Bedre forberedelse af konsultationer gennem spørgeskemaer (Bilag 3b) og Hurtigt patientoverblik (Bilag 3c) blev ikke diskuteret. b. Den intelligente indbakke (Bilag 3d) Tidsplan for projektet og økonomi 4

5 Den intelligente indbakke kan autosortere, se slides. Praksis bruger ifølge Deloitte-rapporten minimum en time på indbakken hver dag. Lægen bruger en masse tid på at sortere en masse fra, som ikke er relevant. Der er nogen meddelelser, som lægen først behøver at læse, når pt. dukker op i praksis. Så her vil man gerne have noget mere intelligent. Henrik Thuren nævner igen LPR 3 som måske vil kunne bidrage til det, som efterspørges i projektet. 3. Evaluering af tidsplaner ud fra konklusionerne under punkt 2. Hvordan ser I på tidsplaner generelt: Med rød-, gul- og grøndelen er vi henne i 2020 før det er lavet. Alice nævner, at en mulighed som en midlertidig løsning kunne være at skrive sig ud af det i epikriseteksten, som en del af en skabelon. Denne løsning kræver ikke, at der ændres i standarden og så vil det blive en organisatorisk opgave. En midlertidig løsning, som kunne anvendes indtil standarden er klar. Vi vil tage det med som en første løsning og anbefaling, da Styrelsen for patientsikkerhed ikke vil acceptere at der ikke sker noget. For at forstå regionernes planlægning er Tom interesseret i at kende hele processen fra overenskomstforhandlingerne mellem PLO og DR til implementering i EPJ. Hele processen blev forklaret. Der er ikke under overenskomstforhandlingerne nogen kommunikation mellem DR s forhandlere og regionernes EPJ-planlæggere. Ny funktionalitet som følge af overenskomstforhandlingerne kommer med i prioriteringen på lige vilkår med andre ønsker om ny funktionalitet. Ny funktionalitet som følge af lovændringer og nyt fra styrelser bliver altid opprioriteret. Generelt er konklusionen på tidsplanerne, at vi ikke skal forvente, at ændringer i EPJsystemerne, som kræver leverandørarbejde, kan være klar før i 2020 og måske først primo Gitte laver referat til rundsending og kommentering. 5