Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl"

Transkript

1 Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl, Spansk Skovsnegl, Dræbersnegl og de latinske navne Arion lusitanicus og Arion vulgaris. Tilnavnet dræbersneglen har den sikkert fået dels på grund af sin store appetit på havens planter, og dels fordi den kan optræde kannibalistisk. Sneglene vil dog normalt kun spise artsfæller, hvis disse er svækkede eller døde. Vi vil på denne hjemmeside bruge navnene Iberisk Skovsnegl og Dræbersnegl. Vidste du? At dumpning af haveaffald i naturen er med til at sprede dræbersneglen til naturområderne, hvor konsekvenserne kan være store for plante- og dyreliv. Plantebytning og udveksling af træ er ligeledes med til at sprede sneglen til nye haver eller områder, som ellers ikke var plaget. Beskyttelse og regulering

2 Side 2 af 7 Dræbersnegl anses for at være en invasiv art som ønskes bekæmpet eller holdt nede for at værne om den biologiske mangfoldighed. Bekæmpelse kan foretages hele året, den kræver dog vedholdenhed og en ihærdig indsats. Lokalt kan bestanden holdes nede, men det anses ikke for muligt, at arten totalt kan udryddes i Danmark. Hvorfor uønsket Problemet med dræbersnegle er todelt. Mange haveejere rundt om i landet har stiftet bekendtskab med det ene problem at masseforekomster af dræbersnegle kan rasere både køkkenhave og prydplanter fuldstændig. Det andet problem er, at de også har potentiale til at forrykke balancen i vore økosystemer blandt andet ved at fortrænge den hjemmehørende sorte skovsnegl ( Arion ater). Status for bekæmpelse Arten er udbredt og et stort problem for mange. Bekæmpelse foretages af den enkelte haveejer, grundejerforeninger o. lign. I nedenstående link omtales en række anvendelige bekæmpelsesmetoder. Bekæmpelse af iberisk skovsnegl Flyers om forebyggelse og bekæmpelse af dræbersnegle i dit område Udbredelse Dræbersneglen menes at stamme oprindelig fra Sydfrankrig og den Iberiske Halvø. I disse områder udgør den ikke noget problem, da det varme og tørre klima sandsynligvis holder arten i skak, ligesom forekomsten af naturlige fjender muligvis kan have betydning for at holde antallet af snegle nede. Dræbersneglen er indslæbt til forskellige europæiske lande via jord- og plantemateriale, som blind passager, siddende på træstammer o. lign. Den blev første gang observeret i Sverige i 1975, men helt frem til 1987 var antallet af nye fund forholdsvis lavt. Fra 1987 og frem skete der derimod en eksplosiv forøgelse af nye fundsteder. I Norge ses dræbersneglen første gang i 1988, men masseforekomster rapporteres først fra Det samme billede ses i Danmark, hvor de første fund er fra 1991, men masseforekomster optræder først i 1997 på Bornholm og i Sønderjylland. Disse tidsforskydelser, mellem de første fund og observationer af masseforekomster, kan skyldes, at der i den mellemliggende tid er sket en spredning inden for landenes grænser f.eks. ved handel med planter mellem planteskoler, ved plantebytning mellem haveejere eller ved anden transport af jord og planter rundt i landet. Dræbersneglen findes i næsten hele landet. Udbredelsen er ofte meget lokal, dvs. en bydel kan være plaget, mens den anden ikke er.

3 Side 3 af 7 Se mere om hvordan spredningen af dræbersnegle foregår i og til Danmark på Spredning af dræbersneglen. Udseende Dræbersnegl har ligesom andre arter af skovsnegle ikke noget hus, og bliver derfor i mange sammenhænge refereret til som en nøgensnegl. Dette er dog taksonomisk ukorrekt, da underordenen nøgensnegle (Nudibranchia) kun omfatter marine snegle. Dræbersnegl udviser stor farvevariation, fra orange til mørkebrun - næsten sort, mest typisk er dog brunrøde nuancer. Der er desuden fundet hvide og delvis hvide eksemplarer (albino og partiel albino) i Danmark. Den store farvevariation gør, at dræbersnegle let kan forveksles med enten rød skovsnegl ( Arion rufus) eller brune former af den hjemmehørende sorte skovsnegl ( Arion ater). Rød skovsnegl beskrives dog ofte som mere klar rød (se forvekslingsmuligheder). Helt unge individer af dræbersnegl er ofte lyse med mørke bånd ned langs siden samt et smalt orange felt oven over disse. Sådanne mørke bånd findes dog også hos helt unge individer af både rød og sort skovsnegl, men hos disse arter forsvinder de tidligt, idet de dækkes af andet pigment. De fuldt udvoksede, kønsmodne dræbersnegle er ca cm lange. Der er igen stort overlap med de nært beslægtede røde og sorte skovsnegle, idet disse henholdsvis når størrelser på cm og 8-18 cm. Når æggene klækkes er

4 Side 4 af 7 snegleungerne ca. 1 cm store. Ser man på et område vil man ofte finde snegle i forskellig alder, og dermed også snegle i alle størrelser. Andre kendetegn der kan fremhæves er, at fodbræmmen typisk er orangebrun med tydelig mørk tværstribning, så det ser ud som om, at sålen er syet fast til kroppen med kastesting. Både den sorte og røde skovsnegl har også denne tværstribning, men dog knap så tydelig, og hos røde skovsnegle er den mindre regelmæssig. Æg Æg af dræbersnegle er oftest runde eller ovale (ca. 4 mm i diameter). Når æggene lægges er de mælkehvide eller med en orangefarvet overflade ældre æg er ofte gullige. Er du i tvivl, om du har fundet dræbersnegleæg, så prøv bestemmelsesnøglen til snegleæg. Bestemmelsesnøglen gælder for æg af snegle, som kan træffes i haver, parker og lignende steder og er udviklet for Naturstyrelsen af Naturhistorisk Museum, Århus. Er du yderligere interesseret i sneglenes anatomi og systematik (slægtskabsforhold) er der mere information på på følgende links: Bestemmelsesnøgle til snegleæg Anatomi Systematik Forvekslingsmuligheder Der er, som det fremgår af ovenstående, stor sandsynlighed for at forveksle dræbersnegl ( Arion lusitanicus), rød skovsnegl ( Arion rufus) og sort skovsnegl ( Arion ater) med hinanden, og en sikker artsbestemmelse kræver en undersøgelse af kønsorganernes anatomi. Har man imidlertid store forekomster af snegle i sin

5 Side 5 af 7 have, er det dog mest sandsynligt, at der er tale om dræbersnegle. Dette er måske det mest karakteristiske træk for arten på vore breddegrader, i forhold til rød og sort skovsnegl, der ikke forekommer i samme tætheder. Oversigt over nogle typiske ydre karakteristika hos dræbersnegl, sort og rød skovsnegl, idet man dog skal være opmærksom på, at der kan være variationer uden for de her angivne. Dræbersnegl Sort Rød Størrelse 7-15 cm 8-18 cm cm Farve Fra orange over Mørk brun til Gulrød over rødbrun til næsten sort samt teglrød til sort samt albino albino og brunrød. partiel albino Typisk klar i farven Fodbræmmens Orange/orangebrun Samme farve Rød farve som kroppen. Hos umodne dog til tider lys Striber på Tydelig Regelmæssig Mindre fodbræmme regelmæssig tværstribning regelmæssig tværstribning tværstribning Sålens farve Lys til grå Grå til gråsort Lys rød/orange

6 Side 6 af 7 Rygslimens Klar (evt. gullig hvis Klar Gul/orange farve der trykkes hårdt (test med et stykke hvidt papir) Er du i tvivl om du har fundet dræbersnegle? Så prøv sneglenøglen. Sneglenøgle Levevis Levevis er et meget omfattende begreb og vi har derfor valgt at lave en opdeling i tre underemner. Den første kategori handler om sneglens økologiske rolle: hvordan indgår sneglen i økosystemet og hvilken betydning har den i det. Den anden kategori, Levevilkår beskæftiger sig med sneglens levesteder, naturlige fjender, fødevalg og dens lidt særprægede måde at spise på. Den sidste kategori omhandler sneglens livscyklus og reproduktion. Her kan du bl.a. finde noget om, hvad der sker med sneglene om vinteren og hvor mange unger de får. Du finder alle tre kategorier under Biologi. Biologi Hvis du vil vide mere Dyr og planter: Spørgsmål og svar(svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål om dræbersnegle)

7 Side 7 af 7 Faktaark om iberisk skovsnegl(pdf) Dræbersneglen Arion lusitanicus-æglægningssteder, efterårsskjul, aktuelle fjender (af Sussie Pagh og Frank Jensen) (pdf; 1,5 mb) Kuldefølsomhed hos dræbersneglens æg og unger (Specialeprojekt af Mie Himmelstrup) Dansk Snegleforening Bioforsk - snegle(norsk hjemmeside med generel information om dræbersnegle på en faglig, sjov og interaktiv måde)

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

DRÆBERSNEGLEN - den iberiske skovsnegl eller spanske skovsnegl - latin: Arion lusitanicus

DRÆBERSNEGLEN - den iberiske skovsnegl eller spanske skovsnegl - latin: Arion lusitanicus DRÆBERSNEGLEN - den iberiske skovsnegl eller spanske skovsnegl - latin: Arion lusitanicus Læs om - Udseende og biologi - Opholdssteder og fødevalg - Forebyggelse og bekæmpelse Dræbersneglen den iberiske

Læs mere

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Brun dværgmalle (Ameiurus nebolosus) Søren Berg, DTU Aqua, Silkeborg Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

NYE DYR. i Danmark 2. I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr:

NYE DYR. i Danmark 2. I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr: Version 1 (Fuld farve) Version 2 (Metal) Version 3 (Pastel) 0-2 Du har sikkert hørt om den eller set den - rotten! Men rotten er ikke den eneste nye dyreart, der er kommet til Danmark. I denne bog kan

Læs mere

Christina Dupont Kofod, Stald Kofod Farvegenetik. Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner

Christina Dupont Kofod, Stald Kofod Farvegenetik. Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner Farvegenetik Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner Genpar Gener findes altid i par. Hvert genpar hører hjemme på en plads, der kaldes locus Alle kaniner har 2 gener på hvert

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indledning Kerteminde Kommune vedtog i april 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo ved Vejlbækken. Det er kommunens

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Æglægningssteder samt overvintringssteder for æg og unge snegle... 5. Naturlige æglægningssteder... 5

Æglægningssteder samt overvintringssteder for æg og unge snegle... 5. Naturlige æglægningssteder... 5 Resumé Dræbersneglens Arion lusitanicus æglægningssteder, efterårsskjul og aktuelle fjender blev undersøgt i 2008 i et samarbejde mellem Naturhistorisk Museum, Århus kommunes grønne guider og DMU, Silkeborg.

Læs mere

Kuldefølsomhed hos dræbersneglens æg og unger - Et pilotforsøg

Kuldefølsomhed hos dræbersneglens æg og unger - Et pilotforsøg DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Kuldefølsomhed hos dræbersneglens æg og unger - Et pilotforsøg Sensibility of eggs and juveniles

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen TEKNIK OG MILJØ Dræbersnegl Der er usikkerhed om dræbersneglens oprindelse. Den nyeste teori er, at sneglen stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt fra grænsen mellem

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan Holbæk Byråd har på mødet den 18.06.2008 vedtaget nærværende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Indsatsområdet

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 24.10.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0230/2009 af Spiridon Andriopoulos, græsk statsborger, om de græske myndigheders manglende hensyntagen

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Mål for forløb Skovhugger for en dag Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Forårsvandring. Loppemarked på fællesarealet?

Forårsvandring. Loppemarked på fællesarealet? Forårsvandring Som led i vores målsætning om at bevare og forbedre Frugthaven som rekreativt område har Bestyrelsen besluttet at gennemføre en "forårsvandring". Det skete Grundlovsdag, lørdag den 5.juni

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Grundejerforeningen Slagslunde Syd INFORMA 2, 2011

Grundejerforeningen Slagslunde Syd INFORMA 2, 2011 Sommer og havearbejde Kalenderen siger sommer, og endeligt er varmen også kommet. Vi er atter i gang i haven med havearbejde. Det indebærer, at der anvendes maskiner til forskellige gøremål og støjniveauet

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Darwins finker For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Mellem og ældstetrinnet Side 1 Darwins finker Til faget: Klassetrin: Mellem- og ældstetrinnet Antal lektioner: 4-5 lektioner Beskrivelse:

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

FAGSEMINAR I PLANTEKULTUR Norgesfor 2. februar 2016

FAGSEMINAR I PLANTEKULTUR Norgesfor 2. februar 2016 FAGSEMINAR I PLANTEKULTUR Norgesfor 2. februar 2016 AGENDA Frupica, mod soppsjukdommer i jordbær Sluxx er blevet til Sluxx HP Ranman bliver til Ranman Top Centium i potet FRUPICA SC Mot soppsjukdommer

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Hedensted Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune 1 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt

Læs mere

36 3/2008 HARLEKINMARIEHØNEN - FRA NYTTEDYR TIL INVASIVT SKADEDYR

36 3/2008 HARLEKINMARIEHØNEN - FRA NYTTEDYR TIL INVASIVT SKADEDYR HARLEKINMARIEHØNEN FRA NYTTEDYR TIL INVASIVT SKADEDYR Mariehøns er populære insekter. De kendes af hvert et barn, de er farvestrålende, og de er nyttige fordi de spiser bladlus. Nu er der imidlertid dukket

Læs mere

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO I BALLERUP en fælles indsats kan gøre en forskel Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en smuk, men farlig plante, som vi skal gøre en ekstra indsats for at bekæmpe

Læs mere

Forslag. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune

Forslag. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune Forslag Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune Forslag vedtaget af Roskilde Byråd oktober 2009 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Genetisk drift og naturlig selektion

Genetisk drift og naturlig selektion Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 1stx121-BIO/A-01062012 Fredag den 1. juni 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Iberisk skovsnegl

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen?

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen? Mus kan anrette store skader og i værste fald ødelægge elektriske installationer, hvilket forøger risikoen for brand. De bør derfor bekæmpes indendøre. Om efteråret søger de ind i husene, hvor de med stor

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur

Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur Du danske friske strand Temadag 18-03-2017 Naturhistorisk Museum, Århus Henrik Schjødt Kristensen klitplantør Naturstyrelsen, Thy Planten 2 / Naturstyrelsen

Læs mere

Dræbersneglen En trussel for det økologiske landbrug?

Dræbersneglen En trussel for det økologiske landbrug? Hus nr. 13.1 1. semester Efteråret 2007 Nat-bas, RUC Dræbersneglen En trussel for det økologiske landbrug? The Killerslug A threat to the ecological agriculture? Vejleder: Søren Achim Nielsen Projektgruppe

Læs mere

UDKAST til Handlingsplan for invasive arter

UDKAST til Handlingsplan for invasive arter Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 397 Offentligt UDKAST til Handlingsplan for invasive arter OPSUMMERING AF ANBEFALINGERNE I HANDLINGSPLAN FOR INVASIVE ARTER 2 1. INDLEDNING

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

H.E. GOSCH & CO. 5 Tordenskjoldetiketter

H.E. GOSCH & CO. 5 Tordenskjoldetiketter H.E. GOSCH & CO. 5 Tordenskjoldetiketter Etiketten er sort / gul størrelse 47 mm x 30 mm Udgivet i februar 1968 i bunden af etiketten står: DANSK FABRIKAT etiketten påsat Skillet etiketten påsat Skillet

Læs mere

Id kasse egnet Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted 12 ME X049 sløjfe silkebånd. 637 ME X004 bånd silke Skodsbøl

Id kasse egnet Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted 12 ME X049 sløjfe silkebånd. 637 ME X004 bånd silke Skodsbøl Id kasse egnet Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted 12 ME-03 043X049 sløjfe silkebånd 11 ME-03 043X050 sløjfe silkebånd 9 ME-03 043X051 sløjfe silkebånd 10 ME-03 043X052 diverse andet 637 ME-03 044X004

Læs mere

Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan

Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Indholdsfortegnelse 1) Hvorfor en indsatsplan? 3 2) Lovgrundlag 4 2.1) Kontrol 4 2.2) Påbud 4 3) Indsatsområdet 4 4) Kæmpebjørnekloens biologi 4 5) Bekæmpelsesvejledning

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune 2016-2026 Middelfart Kommune 2016 1 Indledning Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

4. august 2016 EM 2016/126. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

4. august 2016 EM 2016/126. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 4. august 2016 EM 2016/126 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Efter vedtagelsen af Inatsisartutlov om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens under forårssamlingen 2016,

Læs mere

7. forløb Træets forår

7. forløb Træets forår 7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Word 2010 Figur og tekstboks Grundforløb

Word 2010 Figur og tekstboks Grundforløb 1 Indsæt tekstboks og figur Grafiske felter, fx tekstbokse og figurer, placeres efter samme retningslinjer som billeder med hensyn til størrelse, placering og ombrydning. 1.1 Tekstboks Du kan anvende tekstboksen,

Læs mere

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Denne og dig er uvenner

Denne og dig er uvenner Du kan lide regler Du er mistænksom Du er et rodehoved Din yndlingsfarve er gul Din yndlingsårstid er forår Du var interesseret i musik Du kan huske, at du var glad for mad Du er mod din fornuft interesseret

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Pigmenterede modermærker (nævi)

Pigmenterede modermærker (nævi) Hudlægen informerer om Pigmenterede modermærker (nævi) http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/naevi/naevi.htm (1 of 5)04-01-2006 14:51:15 Dansk dermatologisk Selskab PIGMENTEREDE MODERMÆRKER

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere