Opgave 1. HA 2. DEL, HA(dat.) 2. DEL og HA(int.) 2. DEL. Sommereksamen Skriftlig prøve i: 6160, 6226 og Erhvervsret.

Transkript

1 HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS HA 2. DEL, HA(dat.) 2. DEL og HA(int.) 2. DEL Sommereksamen 2006 Skriftlig prøve i: 6160, 6226 og Erhvervsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Opgave 1 Fotohandler Finn Fynbo, Svendborg, var i efteråret 2005 påbegyndt opførelse af en fritidsejendom på Tåsinge. Finansieringen blev i det væsentligste tilvejebragt gennem en byggekredit på kr. i Passivbanken. Til sikkerhed for byggekreditten blev der udstedt et ejerpantebrev med pant i ejendommen, som håndpantsattes til banken. Ejerpantebrevet lød ligeledes på kr. I løbet af vinteren 2005/06 løb Finn Fynbo ind i alvorlige likviditetsvanskeligheder, og der blev blandt andet den 30/ foretaget udlæg af en privat kreditor for et krav på kr. Udlægget blev foretaget i såvel fritidsejendommen som ejerpantebrevet udstedt med pant i denne. På dette tidspunkt var der trukket kr. på kreditten i Passivbanken. Udlægshaver underrettede straks Passivbanken om det foretagne udlæg, der tillige blev tinglyst på ejendommen. På daværende tidspunkt manglede der at blive lagt tag på ejendommen. For at få dette arbejde udført var det nødvendigt at udbetale yderligere kr. fra byggekreditten, hvilket banken gjorde. Herefter blev byggeriet færdiggjort. Kort efter blev ejendommen sat på tvangsauktion, på hvilken der opstod tvist om, hvorvidt de rangsidste kr. inden for ejerpantebrevets rammer skulle tilfalde udlægshaver eller Passivbanken. 1. Der ønskes en stillingtagen til denne konflikt. 1

2 Udover fritidsejendommen havde Finn Fynbo et ældre parcelhus i Svendborg. Der var tinglyst et kreditforeningspantebrev på 1. prioritets plads og et større sælgerpantebrev som 2. prioritet på ejendommen. Sælgerpantebrevet tillagde sig oprykkende prioritet efter kreditforeningspantebrevet i videst muligt omfang. Også denne ejendom blev sat på tvangsauktion primo februar Det kom herunder frem, at kreditforeningen havde givet Finn Fynbo henstand med betalingen af december termin Det kom endvidere frem, at Finn Fynbo i sommeren 2005 havde betalt et ekstraordinært afdrag til kreditforeningen. Den private panthaver gjorde under tvangsauktionen gældende, at kreditforeningen alene skulle have dækning af den faktiske restgæld med fradrag af det beløb, der var ydet henstand med ved december terminen 2005, idet alt andet ville stride mod den ham tillagte oprykningsret. Finn Fynbo mente, at han var berettiget til at råde over et beløb svarende til det ekstraordinære afdrag, da der ellers ville tilgå den private panthaver en uforudset forbedring af prioritetsplaceringen. Kreditforeningen gjorde gældende, at de havde krav på et beløb svarende til den faktiske restgæld inkl. december terminsydelsen Der ønskes et begrundet løsningsforslag til de nævnte konflikter. De likviditetsmæssige vanskeligheder blev stadig værre, og Finn Fynbo noterede derfor betalingsstandsning ved skifteretten i Svendborg den 15/ Det lykkedes dog ikke at få nogen brugbar løsning på hans økonomiske vanskeligheder, og efter hans egen begæring blev betalingsstandsningen derfor slettet den 15/ Den 5/ blev der indgivet konkursbegæring og samme dag afsagt konkursdekret i skifteretten. Som kurator blev udpeget advokat Nørgaard. Denne blev ret hurtig opmærksom på det udlæg, der var blevet foretaget i fritidsboligen og gjorde gældende, at dette skulle bortfalde som omstødeligt, hvilket udlægshaver bestred. 3. Der ønskes en bedømmelse af denne tvist. Finn Fynbo, der var svært trængt af en gammel narkogæld, brød kort efter konkursdekretets afsigelse ind på kurators kontor, hvorfra han stjal et sælgerpantebrev udstedt til ham i forbindelse med salg af et hus, han havde haft i Sæby. Sælgerpantebrevet solgte han dagen efter til en intetanende vekselerer. Af uransagelige årsager blev kurator bekendt med, at 2

3 vekselereren lå inde med det stjålne pantebrev og krævede dette udleveret med henvisning til, at det tilhørte konkursboet. Vekselereren nægtede at udlevere det. 4. Har kurator krav på at få udleveret pantebrevet? Finn Fynbo var af kurator blevet bedt om at bistå ved et ophørsudsalg i fotoforretningen i Svendborg. Den 16/ kom han under udbringning af et til en kunde tilhørende dyrt digitalkamera til at tabe dette, hvorved det blev totalskadet. Kunden krævede erstatning af konkursboet for det ødelagte kamera. Problemerne var imidlertid ikke slut for Fynbo, for samme aften da han spillede bowling, tabte han en bowlingkugle over foden på en af sine medspillere, hvorved denne fik et kompliceret brud på fodrodsknoglerne. Skadelidte rejste erstatningskrav, og Fynbo, der havde været voldsomt beruset, ville ikke afvise, at han var erstatningsansvarlig. 5. Kan de 2 skadelidte kræve erstatning af konkursboet og i givet fald med hvilken plads i konkursordenen? Opgave 2 Årslev Entreprise Center var en virksomhed, der fra en større ejendom i Brabrand drev forretning, dels med udførelse af traditionelle entreprisearbejder i hele Danmark og dels med salg af maskiner og andet udstyr inden for entreprenørbranchen. Firmaet havde gennem en årrække haft en kassekredit i Byggebanken. Den var senest forhøjet til kr. For kassekreditten var der stillet forskellige sikkerheder, blandt andet selvskyldnerkaution på kr., stillet af Mads Matador. Kautionen var i kautionsdokumentet beskrevet således, at den var stillet tidsbegrænset til den 1/ I vinteren 2005/06 kom Årslev Entreprise Center i alvorlige økonomiske vanskeligheder, der kulminerede med, at der blev afsagt konkursdekret den 30/ på grundlag af en dagen forinden indgivet begæring. Kort tid herefter rettede Byggebanken henvendelse til Mads Matador og krævede betaling af kautionen på kr. Mads Matador nægtede at betale under henvisning til, at kautionen var ophørt. Dette blev bestridt af banken, der gjorde gældende, at kautionsforpligtelsen var gældende for den kredit, der var ydet frem til det anførte tidspunkt. 1. Giv en begrundet redegørelse for løsningen af denne fortolkningstvist. 3

4 I forbindelse med konkursdekretets afsigelse var advokat Müdekopf blevet beskikket som kurator. Denne blev opmærksom på, at der den 2/ af en kreditor var foretaget udlæg i 2 lastbiler tilhørende Årslev Entreprise Center. I forbindelse med udlægsforretningen var der blevet foretaget rådighedsberøvelse, således at lastbilerne var placeret andetsteds, indtil auktionen over dem skulle gennemføres. I forbindelse med forberedelsen af auktionen over lastbilerne opstod der tvist imellem konkursboet og en kreditforening, der havde ydet et lån på mod sikkerhed i pantebrev på kr. med 1. prioritet i ejendommen, hvorfra entreprenørforretningen blev drevet i Brabrand. Konkursboet gjorde gældende, at værdien af de 2 lastbiler måtte indgå i bomassen, hvorimod kreditforeningen hævdede, at værdien måtte tilfalde dem som panthaver. Endelig gjorde udlægshaver gældende, at udlægget, der ikke var tinglyst, skulle respekteres af konkursboet og kreditforeningen. 2. Der ønskes en begrundet stillingtagen til, hvem værdien af de 2 lastbiler skal tilfalde. Der opstod også hurtigt uenighed mellem konkursboet og kreditforeningen om omfanget af kreditforeningens sikkerhed. Det viste sig, at der var et betydeligt antal entreprenørmaskiner, som kreditforeningen gjorde gældende var omfattet af deres panteret, mens boet bestred det. Det kom i denne forbindelse frem, at ejendommen var et større areal, der var asfalteret, og hvorpå der var en mindre kontorejendom, hvorfra administration af virksomheden foregik. Herudover var der salgslokale, hvorfra materiel af forskellig art solgtes. Endelig var der et større værksted, hvor der kunne foretages reparation og udbedring af virksomhedens eget entreprenørmateriel. Det var oplyst, at det entreprenørmateriel, der blev anvendt i det jyske område, i langt de fleste tilfælde var placeret på virksomhedens areal i Brabrand om natten, i weekender og i perioder med ringe beskæftigelse. Det entreprenørmateriel, der blev brugt ved arbejder på Sjælland blev transporteret direkte fra arbejdsplads til arbejdsplads og kom således stort set aldrig på virksomheden i Brabrand. 3. Der ønskes en begrundet løsning på den opståede tvist. Videre opstod der mellem kurator og kreditforeningen uenighed med hensyn til hvor vidt dels en på kontorejendommen på et tidspunkt påmonteret udvendig glaselevator og et i værkstedsbygningen installeret avanceret spulingsanlæg til brug for rengøring af 4

5 entreprenørmateriel var omfattet af kreditforeningens pant eller kunne bortsælges som tilhørende boet. 4. Der ønskes ligeledes en begrundet løsning på denne konflikt. 5

6 Rettevejledning Erhvervsret HA - Sommereksamen 2006 OPGAVE 1 Ad. 1: Det fremgår af oplysningerne, at byggekreditten er sikret ved et ejerpantebrev, der ikke er fuldt udnyttet på det tidspunkt, hvor der foretages udlæg. Der foreligger således en indbrudsprioritet, idet udlægget placeres lige efter den sidst udnyttede krone. Problemstillingen i opgaven er, om Passivbanken trods den notoriske viden om udlæggets placering er berettiget til at foretage kreditudvidelsen med udtrængning af udlægget af ejerpantebrevet til følge. Det bør her ses, at der er tale om, at færdiggørelsen af ejendommen ikke mindst årstiden taget i betragtning - kan være nødvendig for at sikre værdien af pantet. Det er oplyst, at der ikke er lagt tag på ejendommen, hvilket må anses for at være temmelig nødvendigt. På denne baggrund bør det i det mindste overvejes, om ikke banken har været berettiget til at foretage kreditudvidelsen med prioritetsmæssig skadevirkning for udlægshaveren. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 468 ff. Ad. 2: Spørgsmålet er i hvilket omfang en efterstående panthaver i overensstemmelse med forudgående aftale herom kan rykke op efter en foranstående panteret. Der er 2 beløb i spil i opgaven, dels terminsydelsen for december 2005, for hvilken der ydes henstand af den foranstående panthaver, og dels det ekstraordinære afdrag, der i sommeren 2005 er indbetalt på kreditforeningspantebrevet. For så vidt angår terminsydelsen fremgår det af TL 40, stk. 3, at en sådan adfærd fra forpanthaverens side berettiger efterpanthaveren til at begære afdraget erlagt til sig. Dette har efterpanthaveren ikke gjort, og han har derefter ikke yderligere muligheder, således heller ikke mulighed for at kræve beløbet fradraget i den opgørelse af den faktiske restgæld, der er foretaget af kreditforeningen som foranstående panthavere. Vedrørende det ekstraordinære afdrag ses det af Fynbo s bemærkninger, at han anser det for et ham tilhørende ejerpant. Besvarerne bør her se, at selvom et sådant ejerpant skulle være noteret, så vil det i forbindelse med tvangsauktionen blive lukket og tilfalde den efterstående panthaver, hvorfor Fynbo ikke har ret i synspunktet, og på tvangsauktionen vil den private panthaver derfor kunne tilegne sig prioritetspladsen. Der henvises til Dansk Privatret, 14, udg, pg. 464 ff. 6

7 Ad. 3: Der er i princippet 2 potentielle fristdage, den 15/2 og den 5/5. Det bør via KL 1 og de deri indeholdte sløjferegler ses, at konkursbegæringen er indleveret indenfor fristen på 3 uger efter betalingsstandsningens ophør, således at noteringen af betalingsstandsningen den 15/2 bibeholdes som fristdag under den senere konkursbehandling. Dette får umiddelbart den virkning, at udlægget på kr. i fritidsejendommen kan omstødes i medfør af KL 71. En forkert tidsfæstning af fristdagen til den 5/ vil føre til en forkert løsning på dette spørgsmål. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 538 og pg Ad. 4: Der er sket en overdragelse, der i medfør af gbl. 14 er ekstinktiv. Opgavens oplysninger indicerer ikke, at nogen af ekstinktionsbetingelserne ikke skulle være opfyldt. Det fremgår således, at gældsbrevet er overgivet til erhververen, der oplyses at være i god tro. Ifølge gbl. 14 er den omstændighed, at Finn Fynbo manglede ret til at råde over gældsbrevet, ikke til hinder for ekstinktionen. At gældsbrevet er stjålet fra kurators kontor, er således også ganske uden betydning. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 394 f. Ad. 5: Der foreligger 2 erstatningskrav, hvoraf 1 er opstået, mens Finn Fynbo var omfattet af arbejdsgiveransvaret i medfør af DL Arbejdsgiveren i denne situation er konkursboet, hvorfor det krav, der relaterer sig til det knuste digitalkamera kan rettes imod konkursboet og som følge af KL 93 tillige må anses for at være et massekrav. For så vidt angår kravet på erstatning for personskaden må det efter oplysningerne klart ses, at der ikke er tale om et arbejdsrelateret uheld. Spørgsmålet bliver herefter, om kravet i det hele taget kan gøres gældende imod konkursboet, der alene jf. KL 38, jf. 30 skal behandle krav, som er opstået indenfor de tidsrammer, der er angivet i KL 30. Dette er ikke tilfældet med hensyn til fodskaden, som derfor ikke kan behandles af konkursboet, men alene bliver et personligt krav imod Finn Fynbo. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 132 ff., pg 135 f., pg. 546, pg. 553 og pg

8 OPGAVE 2 Ad. 1: Der er tale om et fortolkningsspørgsmål. Besvarerne bør komme ind på en vurdering af, om tidsbegrænsningen relaterer sig til fordringernes opståen eller hæftelsesperiodens tidsmæssige udstrækning. Spørgsmålet er blandt andet berørt i i U H. Meget taler for at vælge en løsning, som på den ene side tager hensyn til en kreditorsikring som det gennemsnitligt mest relevante i en sådan situation, men også på den anden side til en rimelig beskyttelse af debitor, særligt hvis denne ikke er erhvervsdrivende. Det kan i denne forbindelse ses, at der er tale om et pengeinstitut, som har en særlig forpligtelse til fyldestgørende vejledning og information af kautionisten, jf. finansiel virksomhedslov Argumentationens karakter vil i dette spørgsmål sikkert være væsentligere end den valgte løsning. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 499 f. Ad. 2; Spørgsmålet drejer sig om anvendelsen af TL 37, stk. 3, og 42d, stk. 1. Det ses umiddelbart, at bilerne ikke er omfattet af fast ejendoms pant i medfør af TL 37, da de efter bilbogens oprettelse falder udenfor området for 37. At udlægget ikke er blevet tinglyst er konkret uden betydning, da der er sket rådighedsberøvelse i forbindelse med udlæggets foretagelse, hvilket er tilstrækkelig kreditorsikring. Derimod vil boet få medhold ud fra den betragtning, at det udlæg der er foretaget er omstødeligt efter KL 71, da det er foretaget mindre end 3 måneder forud for fristdagen, som er den 30/ Er henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 462, pg. 472 og pg Ad. 3: Der er også her tale om fortolkning af pantets omfang. På ny er TL 37 i spil, og efter praksis må det kræves, for at entreprenørmateriel af den beskrevne karakter er omfattet af pantesikkerheden, at det har en vis rumlig tilknytning til den ejendom, som pantet relaterer sig til. Derfor antages, at der efter beskrivelsen ikke er pant i det entreprenørmateriel, der befinder sig på Sjælland, hvorimod det formentlig er tilfældet i det jyske entreprenørmateriel. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg

9 Ad. 4: Også dette spørgsmål går på omfanget af panthaveres sikkerhed, men nu bedømt med udgangspunkt i TL 38. Der er tale om 2 typer teknisk installation, som må anses for indlagt på ejendommen. Imidlertid må elevatoren kunne betjene ejendommen som sådan, uanset hvilken anvendelse der gøres af ejendommen. Dette er ikke tilfældet med hensyn til det avancerede spulingsanlæg til entreprenørmateriel. Sidstnævnte anlæg vil derfor ikke kunne anses for omfattet af TL 38. Opmærksomheden skal dog rettes mod den omstændighed, at der kan være tale om, at anlægget kan være omfattet af TL 37 og dermed alligevel blive inddraget under den faste ejendoms pant. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg