DONGs forvandling som energiselskab; den vanskelige vej mod et samfund uden fossile brændsler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DONGs forvandling som energiselskab; den vanskelige vej mod et samfund uden fossile brændsler"

Transkript

1 DONGs forvandling som energiselskab; den vanskelige vej mod et samfund uden fossile brændsler Situation 2013 Wolfgang Mostert, direktør, strategisk rådgivning i energipolitiske instrumenter April 2013 DONG Energy omtales i medierne som kriseramt: DONG kom ud af 2012 med et underskud på 4 mia. kroner og en stigning i nettogælden til 34 milliarder kroner fra 24 milliarder kroner et år tidligere; Standard & Poors nedgraderede DONG Energy fra A- til BBB+. Snarere end DONG, er det dog den europæiske klima- og energipolitik, der er kriseramt: de andre store energiforsyningsselskaber i EU har de sidste ti år også oplevet en så stærkt stigende gældsætning, at den svækker selskabernes muligheder for at investere i den politisk ønskede grønne omstilling. Den store tyske energikoncern RWE har meldt ud ikke at kunne opfylde sine mål for vedvarende energi i DONGS svarede i februar 2013 med en ny strategi, der indleder den fjerde store forvandling af DONG i selskabets 41-årige eksistens. De foregående tre udviklingstrin viser, hvor afhængig energiselskabers succes er af politisk bestemte - og dermed svært forudsigelige rammebetingelser. Investeringer, der besluttes på basis af generelt accepterede meninger om, hvordan vejen mod det fremtidige samfund uden fossile brændstoffer vil forløbe, risikerer store afskrivninger efter få år. Dong 1: instrument til at forbedre sikkerheden for Danmarks energiforsyning DONG blev grundlagt i 1972 under navnet Olie- og naturgasselskabet DONG for at varetage statslige interesser i forhold til efterforskning og indvinding af kulbrinter i den danske del af Nordsøen. Oliekrisen i 1973 førte til at forsyningssikkerhed fik topprioritet i energipolitiken. Kraftværkerne ombyggede deres værker fra oliefyring til kulfyring; DONG fik pålagt opkøb af olie på det internationale marked og at opbygge et olielager. Efter statslige forhandlinger med A.P. Møller, koncessionsindehaveren til olie- og gasforekomsterne i Danmark, fik DONG i 1976 forkøbsret til Dansk Undergrunds Consortium (DUCs) produktion af naturgas. I 1979 underskrev DONG aftale med DUC om køb af 55 milliarder kubikmeter naturgas fra 1984 til 2009 og påbegyndte bygningen af det naturgastransmissionsnet. Dong 2: instrument til at øge statens finansielle afkast fra kulbrinteforekomsterne i Danmark Oliekrisen fra motiverede Energiministeriet til at genforhandle eneretten for olie-og gaskoncessionen med A.P. Møller. Det førte i 1981 til at koncessionsområder, hvor DUC ikke havde aktiviteter, returneredes til staten, der også fik forkøbsret til 40 procent af DUC s olie. DONG skulle anlægge en olierørledning, der mod en afgift transporterede olien fra DUCs felter i Nordsøen i land. En ny undergrundslov bragte DONG ind i efterforskningsaktiviteten for olie og gas, idet nye bevillingshavere måtte medtage DONG som 20 procent båret partner (gratist) i efterforskningsfasen. Blev der gjort et kommercielt fund, kunne DONG gå ind i investeringen for udviklingen af feltet med en minimumsandel af 20 procent. Olierørledningen blev taget i brug i 1984, og den første olie fra et felt med DONG som medejer produceredes i Den privilegerede gratist-rolle ophørte med forhandlingerne i 2003 om forlængelsen af DUCs koncession fra 2012 til Siden 2005 er det Nordsøfonden, der varetager rollen som statens deltager i oliekoncessioner; men som fuld 20% medinvestor allerede i efterforskningsfasen. Det betyder at Dongs finansielle værdi for staten i olie-og gasproduktion nu fuldstændig afhænger af selskabets evner som kommerciel olie-og gasproducent.

2 Dong 3: instrument til at undgå udenlandsk dominans indenfor el-og varmeforsyning Kort efter fik DONG en ny energipolitisk rolle. Baggrunden var liberaliseringen af energisektoren, der blev drevet af EU-Kommissionens energidirektiver, hvis formål var at fremme produktivitetsstigninger gennem øget konkurrence og inddrage energiområdet i det indre marked. Den danske elsektor var organiseret i vertikalt sammenhængende strukturer, hvor forbruger- og kommunaltejede distributionsselskaber i fællesskab ejede en række kraftværker; kraftværkerne ejede i fællesskab et transmissionsselskab, der leverede deres strøm til distributionsselskaberne og udvekslede strøm med naboerne i Norge, Sverige og Tyskland. Vest for Storebælt blev konstruktionen styret af samarbejdsorganisationen ELSAM, øst for af ELKRAFT - en transmissionsledning over Storebælt, der forbandt systemerne i øst og vest, kom først i Ifølge EU's direktiver måtte strukturen splittes vertikalt i adskilt ejerskab for elproduktion, transmission og distribution; og horisontalt ved at kraftværker både i øst og i vest måtte ejes af konkurrerende selskaber og ved at salg af el og gas til slutkunder blev løsrevet fra distributionen. Liberaliseringen var en udfordring for dansk energipolitik, fordi der var risiko for at udenlandske energikoncerner kom til at kontrollere den danske energiforsyning. Liberaliseringsparadigmet fjernede nemlig ikke gyldigheden af det klassiske paradigme for elforsyningens organisering: at stordrifts- og samdriftsfordele taler for integrerede enheder. Man måtte forvente, at opsplitningen af el- og gassektoren i EU ville blive efterfulgt af en fornyet samling under store europæiske energiselskaber. Løsningen havde tre ben. De naturlige monopoler gas- og eltransmission blev i 2005 samlet i den statsejede virksomhed energinet.dk, der opererer efter hvile-i-sig-selv princippet. Distributionsnettene, der også er naturlige monopoler, blev og er underkastet en så stram afkastregulering, at den ikke gør overtagelse tillokkende for nye investorer. For de dele af energiforsyningen, der er i fri konkurrence, søgte man gennem fusioner af danske energivirksomheder at skabe en dansk aktør, der var stærk nok til at konkurrere med de udenlandske koncerner i Danmark og på det nære europæiske marked. Fusionsprocessen omfattede mange aktører og blev udsat for konkurrence fra det svenske statsejede Vattenfall, der gik i gang med systematisk at købe sig ind i kraftværker og varmeværker i Danmark. Til de flestes overraskelse blev det Anders Eldrup, DONGS direktør fra 2001, og ikke de etablerede stærke aktører i elforsyningen, der kom til at trække i trådene. I 2006 blev DONG fusioneret med de fem energiselskaber Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning i det nye selskab DONG Energy. Selskabet kom til at stå for en tredjedel af den danske kraftværkskapacitet, en tredjedel af fjernvarmeforsyningen og en fjerdedel af el- og gasdistributionen. Det sidste ved at DONG overtog det sønderjyske og det sjællandske regionale gasdistributionsselskab. Dong 4: europæisk imperiebygger med brede forretningsområder DONG Energy startede DONGs fjerde forvandling: til aktør på den europæiske energiscene og til risikovillig investor i forretningsområder, der er relevante for den globale indsats for lavere CO2-udledninger. Den strategiske satsning på investeringer i energiforsyning og energihandel i det nære udland (nordeuropæiske område) skyldtes princippet om hvad indad tabes må udad vindes : eftersom liberaliseringen ville føre til tab af markedsandele på det danske energimarked, måtte man sikre sin overlevelse som stor aktør ved at vinde markedsandele i udlandet. At det førte til den meget brede satsning fra Dong, der med bagklogskabens klarsyn kan betegnes som imperial overstretch, skyldes især at de forskellige aktører, der indlemmedes i Dong, alle havde deres små projekter med i bagagen. Af psykologiske grunde er det svært for en ledelse fra starten af samarbejdet at nægte at videreføre igangværende projekter der bringes ind af opkøbte firmaer. Nogle blev siden frasorteret, andre blev videreudviklet.

3 Tre forudsætninger lå til grund for den grønne strategiske satsning. Klimaproblematiken fik stigende betydning for formuleringen af nationale energipolitiker i det mindste på det retoriske plan. I Danmark kulminerede det med målene om et fossilfrit Danmark fra 2050 og 100 procent vedvarende energi i elsystemet og i varmesektoren fra For det andet var der en forventning om at fremtidige grønne teknologier ville blive konkurrencedygtige uden tilskud om få år. Den næredes af stigende internationale priser på olie, gas og kul fra 2004 og indtil da faldende priser på vedvarende energiteknologier og af at den første fase af EU's CO2-kvotehandelsystem fra 2005 til 2007 startede med høje priser, der toppede med 30 euro per ton CO2; før de mod slutningen af 2007 røg ned på nul. For det tredje kom DONG gennem fusionen til at råde over en bred energiekspertise af høj international kvalitet, hvilket gav DONG mulighed for at investere i meget forskellige forretningsområder. Da intet land i verden havde en bedre ekspertise i energieffektiv kulfyring, var opførelse af nye kulkraftværker i udlandet en mulighed. Dansk eksport af viden om kulkraftværker kunne anses som et bidrag til lavere CO2-emissioner, fordi DONGs værker ville være mere energieffektive end konkurrenternes. DONG købte i november 2006 en 75% andel i udviklingsrettighederne til et 1600 MW stort kulfyret kraftværk i Greifswald i den tyske delstat Meckenborg -Forpommern. Den tyske regering ønskede i 2006 at få bygget ny kraftværkskapacitet hurtigt, en vedtagelse i forbundsdagen lovede gratis CO2-kvoter til kraftværker, som kunne stå færdige til at producere strøm i Delstaten var socialdemokratisk ledet, og havde en ministerpræsident, der gik stærkt ind for kulkraft; derudover var det Angela Merkels valgkreds. Det var investeringen, der ikke kunne gå galt, men som gik galt. EU-kommissionen forbød den tyske regering at give gratis kvoter til energiproducenterne - det blev kaldt konkurrenceforvridende statsstøtte. Da processen omkring miljøgodkendelse og offentlige høringer var afsluttet med succes, overlod den aldrende ministerpræsident posten, og den nye var ikke positiv over for kulkraftværket. Lokalt steg protesterne, ligeledes i Danmark, hvor det hævdedes, at investeringer af et statsejet firma i kulkraftværker ikke kunne forliges med Danmarks værtskab for COP-15 mødet i København. I december 2009 trak DONG sig ud af projektet med et tab på omkring en milliard kroner i projektomkostninger og afbestillingsgebyrer til kedelog turbinefabrikanter. ELSAM bragte et kraftværksprojekt i Dublin baseret på affaldsforbrænding med ind i fusionen. Bestyrelsen besluttede at sælge projektet, fordi den anså risikoen for at være for stor. Ikke på den tekniske side forbrændingen; usikkerheden knyttede sig til leverancen af affald til værket: om de mængder, projektet forudsatte, kunne skaffes? Bystyret i Dublin havde også blandede følelser mht projektet. DONG solgte projektet til et canadisk firma i affaldsbranchen, hvilket d.d. endnu ikke har bygget værket. Et andet forretningsområde, som DONG måtte trække sig ud af, var NESAs fibernet. NESA havde set investeringer i et fibernet som et naturligt supplement til elledninger. Når NESA gravede sine kabler ned i begyndelsen af 2000-tallet hang fordelingsnettet fortsat i master i NESA området - kunne man lægge plastikrør ned og siden puste fibre i det når der var kunder. Men fibernettet fik uventet konkurrence pga ny teknologi: for det første kunne kobberledningerne, som TDC sad på, opgraderes med forstærkere for små penge og transportere langt mere, for det andet blev de trådløse overførsler stedse bedre. Derudover afslørede markedet, at det i fibernettet er indholdet, ikke infrastrukturen, der er det kommercielt interessante. Modsat NESAs forventninger, stod indholdsleverandører ikke i kø for at få adgang til infrastrukturen, så man kunne byde ud. Derfor solgte DONG i 2009 nettet til TDC med et tab på omkring 700 millioner. Ud fra et klima- og energipolitisk synspunkt, var investeringer i naturgasfyrede kraftværker indlysende. Gas ses som overgangsbrændslet på vej mod det fossilfrie samfund. Naturgasfyrede kraftværker udleder kun halvt så meget CO2 som kulfyrede kraftværker. Modsat de kulfyrede kan de hurtigt skrue op og ned for

4 elproduktionen og således spille sammen med den varierende elproduktion fra vindfarme. ELSAM bragte det gasfyrede Mongstad kraftværkprojekt i Norge med ind i fusionen, DONG Energy investerede siden i et gasfyret kraftværk i Wales (5,2 milliarder kroner i 2009) og i Holland, i gaslagre i Tyskland og Holland samt i et britisk gashandelsselskab. Også her ændrede forudsætningerne sig lynhurtigt. Anden fase af EU's kvotesystem fra startede med CO2 priser på euro, mod slutningen af 2012 var de faldet til 5 euro. Godt hjulpet af faldende kulpriser i hælene på den amerikanske skifergasproduktion, kunne kulfyrede kraftværker udkonkurrere naturgasfyrede værker på elmarkedet. Naturgasværker blev en tabsgivende forretning: de kom i brug i færre timer og med en mindre margin mellem salgsprisen for den producerede el og driftsomkostningerne for den. I 2012 måtte Dong nedskrive værdien af kraftværket i Wales med næsten 1,4 milliarder kroner. 2,3 milliarder gik tabt på langsigtede kontrakter for gaslagring. Et tredje område, som Dong måtte afskrive helt var 250 millioner kroner investeringen i Better Place, firmaet, der satsede på at opstille batteriudskiftningsstationer for elbiler og levere software til afregning af opladning af elbiler. Den investering lå meget langt udenfor Dongs kerneområde og var en ekstrem højrisikoinvestering. Dong 5: udvikling af Dongs europæiske kerneekspertise: offshore vindmøller samt bioenergi Succes fik DONG med sin satsning på investeringer i offshore vindmøller, der blev vedtaget i Størrelsen af investeringerne i Nordeuropa på forventede 1000 mia kr frem til 2020 fristede, og DONG var teknisk godt rustet. Energi E2, som i 1991 byggede Danmarks første offshore vindfarm, bragte fire offshore vindfarme ind i DONG Energy, ELSAM den 160 MW store Horns Rev 1, det gamle DONG havde investeret sammen med E2 i Nystedparken. Offshore vindfarme er uhyre kapitalkrævende millioner kroner per MW afhængig af vanddybden. Det gør evnerne til at købe og opføre møller til konkurrencedygtige priser og til at finansiere dem til lave finansieringsomkostninger til afgørende konkurrenceparametre. Da en storinvestor er i en stærkere forhandlingsposition med leverandørerne end en mindre, var strategien at gøre DONG til en af de største investorer på området. DONG havde en pipeline af byggerettigheder og kunne dermed indgå et foretrukket kunde partnerskab med Siemens om køb af offshoremøller med 900 MW kapacitet, der siden blev udvidet til 1500 MW. Det sikrer DONG dels en lav pris, dels sikkerhed for leverancer når der er behov for det. Stordriften gjorde det også økonomisk meningsfuldt for DONG at møve sig ind i forsyningskæden for offshore vindmøller og dermed sikre sig en større andel af værdiskabelsen ved offshore projekterne. DONG investerede blandt andet i havnerettigheder, i små rederier med specialskibe og i CT Offshore, der lægger kabler til møllerne. Konceptet, som DONG og Siemens kalder industrialiseringen af offshore vindfarm opførelse, søger at billiggøre nye vindfarme med 40% frem mod Det styrker DONGs konkurrenceevne og mindsker omkostningerne for elforbrugerne, hvilket er afgørende for at sikre politisk opbakning til en fortsat udbygning af offshore vindfarme i Nordeuropa. Som storinvestor har DONG et ansvar herfor, hvilket også udtrykker sig i et samarbejde med Siemens om afprøvning af den nye 6 MW store offshoremølle i en DONG-ejet offshore vindfarm. Omstillingen til grøn energi stiller DONG i samme finansieringsdilemma som sine europæiske konkurrenter. Da grøn energi er mere kapitalkrævende, kræver omstillingen en stigning i omfanget af selskabernes årlige investeringer. Men da de årlige indtægter fra salg af el og gas stagnerer som følge af energibesparelser og svag økonomisk vækst, vil det uvægerlig føre til stigende gældsættelse, med mindre selskabet får tilført ny aktiekapital udefra. Når forholdet mellem gæld og egenkapital forrykkes, nedgraderer rating-bureauerne selskabets kreditværdighed, hvilket øger finansieringsomkostningerne og udhuler rentabiliteten af investeringer i grøn energi. Den første kapital til offshore investeringerne skaffede DONG i 2008 ved for 5

5 mia kr at sælge sine landbaserede møller i Spanien til sin tyske konkurrent Eon. For at sikre finansieringen af sin store offshore satsning er det dog ikke tilstrækkeligt, at DONG sælger andele i vindmølleparker når de er opførte. Potentielle investorer såsom pensionskasser må medfinansiere konstruktionsfasen for at kravene til DONGs kapital ikke blokerer for investeringer. Da pensionskassernes risikoprofil ikke tillader at løbe risikoen for opførelsesomkostningerne, udvikledes Anholt konceptet. PKA og PensionDanmark investerede hver 2,5 milliarder kroner i det selskab, der er oprettet for at gennemføre og eje DONGs 400 MW vindmøllepark ved Anholt; DONG ejer de resterende 50%. DONG påtog sig konstruktions- og driftsrisikoen ved at selskabet har en kontrakt med DONG om, at DONG bygger havmølleparken for en fast pris og en anden kontrakt med DONG for drift og vedligeholdelse igennem 12 år mod et fast reguleret årligt beløb. Konceptet er i modificeret form siden brugt af DONG for andre vindfarme og investorer. Ved begyndelsen af 2013 står DONG for 38% af den opførte kapacitet i Nordeuropa og ejer 1700 MW. Den nye strategi fra 2013 fokuserer på tre områder: investeringer i olie-og gasudvinding i Nordsøen, investeringer i offshore vind i Nordeuropa, og fortsat omlægning of kraftværksproduktionen til fyring med biomasse. DONG har udviklet tre avancerede bioteknologier: Inbicon, REnescience og Pyroneer, som omdanner restprodukter fra biomasse (halm, husholdningsaffald, træflis) til energiprodukter af høj værdi såsom anden generations bioethanol, biogas og avancerede biomaterialer. Strategien forudsætter at staten investerer 6-8 milliarder kroner i aktiekapital. Det er faldet nogle kommentatorer for brystet. De burde kaste et blik mod England, hvor den konservative britiske regering har set sig nødsaget til at oprette en grøn statsbank for at sikre finansieringen af omstillingen til grøn energi. Den første investering har banken gennemført: opkøb af andele i en vindfarm der er opført og i drift. At investere direkte i en projektudvikler som DONG er mere effektivt! Den af regeringen krævede omstilling mod et fossilfrit samfund blot 37 år fra nu af, kan kun lykkes, hvis energiselskaber er villige til at investere i ny teknologi. Intet europæisk selskab har gjort en større og mere værdifuld indsats end DONG, det tætteste er Vattenfall, der i øvrigt også er statsejet. Det burde give de ivrige fortalere for en privatisering af DONG noget at spekulere over. Energipolitikere bør tænke over om de rammebetingelser, der har bragt de europæiske energiselskaber i en svag finansiel situation, er egnede til at fremme det fossilfrie samfund.

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2012 ENERGI I FORANDRING

ÅRSRAPPORT 2012 ENERGI I FORANDRING ÅRSRAPPORT 2012 ENERGI I FORANDRING Indhold LEDELSESBERETNING 1 Forord 2 DONG Energy kort fortalt 4 Udvalgte begivenheder i 2012 5 Beretning fra koncernchefen 7 Vores aktiviteter 11 Redegørelse for samfundsansvar

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2012 ENERGI I FORANDRING

ÅRSRAPPORT 2012 ENERGI I FORANDRING ÅRSRAPPORT 2012 ENERGI I FORANDRING Indhold LEDELSESBERETNING 1 Forord 2 DONG Energy kort fortalt 4 Udvalgte begivenheder i 2012 5 Beretning fra koncernchefen 7 Vores aktiviteter 11 Redegørelse for samfundsansvar

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Oliver Vindex Nielsen, Senior Commercial Advisor Gastekniske Dage, Middelfart, 13. maj 2013 Dagens hovedbudskaber Der er store mængder gas (og olie)

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere