DONGs forvandling som energiselskab; den vanskelige vej mod et samfund uden fossile brændsler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DONGs forvandling som energiselskab; den vanskelige vej mod et samfund uden fossile brændsler"

Transkript

1 DONGs forvandling som energiselskab; den vanskelige vej mod et samfund uden fossile brændsler Situation 2013 Wolfgang Mostert, direktør, strategisk rådgivning i energipolitiske instrumenter April 2013 DONG Energy omtales i medierne som kriseramt: DONG kom ud af 2012 med et underskud på 4 mia. kroner og en stigning i nettogælden til 34 milliarder kroner fra 24 milliarder kroner et år tidligere; Standard & Poors nedgraderede DONG Energy fra A- til BBB+. Snarere end DONG, er det dog den europæiske klima- og energipolitik, der er kriseramt: de andre store energiforsyningsselskaber i EU har de sidste ti år også oplevet en så stærkt stigende gældsætning, at den svækker selskabernes muligheder for at investere i den politisk ønskede grønne omstilling. Den store tyske energikoncern RWE har meldt ud ikke at kunne opfylde sine mål for vedvarende energi i DONGS svarede i februar 2013 med en ny strategi, der indleder den fjerde store forvandling af DONG i selskabets 41-årige eksistens. De foregående tre udviklingstrin viser, hvor afhængig energiselskabers succes er af politisk bestemte - og dermed svært forudsigelige rammebetingelser. Investeringer, der besluttes på basis af generelt accepterede meninger om, hvordan vejen mod det fremtidige samfund uden fossile brændstoffer vil forløbe, risikerer store afskrivninger efter få år. Dong 1: instrument til at forbedre sikkerheden for Danmarks energiforsyning DONG blev grundlagt i 1972 under navnet Olie- og naturgasselskabet DONG for at varetage statslige interesser i forhold til efterforskning og indvinding af kulbrinter i den danske del af Nordsøen. Oliekrisen i 1973 førte til at forsyningssikkerhed fik topprioritet i energipolitiken. Kraftværkerne ombyggede deres værker fra oliefyring til kulfyring; DONG fik pålagt opkøb af olie på det internationale marked og at opbygge et olielager. Efter statslige forhandlinger med A.P. Møller, koncessionsindehaveren til olie- og gasforekomsterne i Danmark, fik DONG i 1976 forkøbsret til Dansk Undergrunds Consortium (DUCs) produktion af naturgas. I 1979 underskrev DONG aftale med DUC om køb af 55 milliarder kubikmeter naturgas fra 1984 til 2009 og påbegyndte bygningen af det naturgastransmissionsnet. Dong 2: instrument til at øge statens finansielle afkast fra kulbrinteforekomsterne i Danmark Oliekrisen fra motiverede Energiministeriet til at genforhandle eneretten for olie-og gaskoncessionen med A.P. Møller. Det førte i 1981 til at koncessionsområder, hvor DUC ikke havde aktiviteter, returneredes til staten, der også fik forkøbsret til 40 procent af DUC s olie. DONG skulle anlægge en olierørledning, der mod en afgift transporterede olien fra DUCs felter i Nordsøen i land. En ny undergrundslov bragte DONG ind i efterforskningsaktiviteten for olie og gas, idet nye bevillingshavere måtte medtage DONG som 20 procent båret partner (gratist) i efterforskningsfasen. Blev der gjort et kommercielt fund, kunne DONG gå ind i investeringen for udviklingen af feltet med en minimumsandel af 20 procent. Olierørledningen blev taget i brug i 1984, og den første olie fra et felt med DONG som medejer produceredes i Den privilegerede gratist-rolle ophørte med forhandlingerne i 2003 om forlængelsen af DUCs koncession fra 2012 til Siden 2005 er det Nordsøfonden, der varetager rollen som statens deltager i oliekoncessioner; men som fuld 20% medinvestor allerede i efterforskningsfasen. Det betyder at Dongs finansielle værdi for staten i olie-og gasproduktion nu fuldstændig afhænger af selskabets evner som kommerciel olie-og gasproducent.

2 Dong 3: instrument til at undgå udenlandsk dominans indenfor el-og varmeforsyning Kort efter fik DONG en ny energipolitisk rolle. Baggrunden var liberaliseringen af energisektoren, der blev drevet af EU-Kommissionens energidirektiver, hvis formål var at fremme produktivitetsstigninger gennem øget konkurrence og inddrage energiområdet i det indre marked. Den danske elsektor var organiseret i vertikalt sammenhængende strukturer, hvor forbruger- og kommunaltejede distributionsselskaber i fællesskab ejede en række kraftværker; kraftværkerne ejede i fællesskab et transmissionsselskab, der leverede deres strøm til distributionsselskaberne og udvekslede strøm med naboerne i Norge, Sverige og Tyskland. Vest for Storebælt blev konstruktionen styret af samarbejdsorganisationen ELSAM, øst for af ELKRAFT - en transmissionsledning over Storebælt, der forbandt systemerne i øst og vest, kom først i Ifølge EU's direktiver måtte strukturen splittes vertikalt i adskilt ejerskab for elproduktion, transmission og distribution; og horisontalt ved at kraftværker både i øst og i vest måtte ejes af konkurrerende selskaber og ved at salg af el og gas til slutkunder blev løsrevet fra distributionen. Liberaliseringen var en udfordring for dansk energipolitik, fordi der var risiko for at udenlandske energikoncerner kom til at kontrollere den danske energiforsyning. Liberaliseringsparadigmet fjernede nemlig ikke gyldigheden af det klassiske paradigme for elforsyningens organisering: at stordrifts- og samdriftsfordele taler for integrerede enheder. Man måtte forvente, at opsplitningen af el- og gassektoren i EU ville blive efterfulgt af en fornyet samling under store europæiske energiselskaber. Løsningen havde tre ben. De naturlige monopoler gas- og eltransmission blev i 2005 samlet i den statsejede virksomhed energinet.dk, der opererer efter hvile-i-sig-selv princippet. Distributionsnettene, der også er naturlige monopoler, blev og er underkastet en så stram afkastregulering, at den ikke gør overtagelse tillokkende for nye investorer. For de dele af energiforsyningen, der er i fri konkurrence, søgte man gennem fusioner af danske energivirksomheder at skabe en dansk aktør, der var stærk nok til at konkurrere med de udenlandske koncerner i Danmark og på det nære europæiske marked. Fusionsprocessen omfattede mange aktører og blev udsat for konkurrence fra det svenske statsejede Vattenfall, der gik i gang med systematisk at købe sig ind i kraftværker og varmeværker i Danmark. Til de flestes overraskelse blev det Anders Eldrup, DONGS direktør fra 2001, og ikke de etablerede stærke aktører i elforsyningen, der kom til at trække i trådene. I 2006 blev DONG fusioneret med de fem energiselskaber Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning i det nye selskab DONG Energy. Selskabet kom til at stå for en tredjedel af den danske kraftværkskapacitet, en tredjedel af fjernvarmeforsyningen og en fjerdedel af el- og gasdistributionen. Det sidste ved at DONG overtog det sønderjyske og det sjællandske regionale gasdistributionsselskab. Dong 4: europæisk imperiebygger med brede forretningsområder DONG Energy startede DONGs fjerde forvandling: til aktør på den europæiske energiscene og til risikovillig investor i forretningsområder, der er relevante for den globale indsats for lavere CO2-udledninger. Den strategiske satsning på investeringer i energiforsyning og energihandel i det nære udland (nordeuropæiske område) skyldtes princippet om hvad indad tabes må udad vindes : eftersom liberaliseringen ville føre til tab af markedsandele på det danske energimarked, måtte man sikre sin overlevelse som stor aktør ved at vinde markedsandele i udlandet. At det førte til den meget brede satsning fra Dong, der med bagklogskabens klarsyn kan betegnes som imperial overstretch, skyldes især at de forskellige aktører, der indlemmedes i Dong, alle havde deres små projekter med i bagagen. Af psykologiske grunde er det svært for en ledelse fra starten af samarbejdet at nægte at videreføre igangværende projekter der bringes ind af opkøbte firmaer. Nogle blev siden frasorteret, andre blev videreudviklet.

3 Tre forudsætninger lå til grund for den grønne strategiske satsning. Klimaproblematiken fik stigende betydning for formuleringen af nationale energipolitiker i det mindste på det retoriske plan. I Danmark kulminerede det med målene om et fossilfrit Danmark fra 2050 og 100 procent vedvarende energi i elsystemet og i varmesektoren fra For det andet var der en forventning om at fremtidige grønne teknologier ville blive konkurrencedygtige uden tilskud om få år. Den næredes af stigende internationale priser på olie, gas og kul fra 2004 og indtil da faldende priser på vedvarende energiteknologier og af at den første fase af EU's CO2-kvotehandelsystem fra 2005 til 2007 startede med høje priser, der toppede med 30 euro per ton CO2; før de mod slutningen af 2007 røg ned på nul. For det tredje kom DONG gennem fusionen til at råde over en bred energiekspertise af høj international kvalitet, hvilket gav DONG mulighed for at investere i meget forskellige forretningsområder. Da intet land i verden havde en bedre ekspertise i energieffektiv kulfyring, var opførelse af nye kulkraftværker i udlandet en mulighed. Dansk eksport af viden om kulkraftværker kunne anses som et bidrag til lavere CO2-emissioner, fordi DONGs værker ville være mere energieffektive end konkurrenternes. DONG købte i november 2006 en 75% andel i udviklingsrettighederne til et 1600 MW stort kulfyret kraftværk i Greifswald i den tyske delstat Meckenborg -Forpommern. Den tyske regering ønskede i 2006 at få bygget ny kraftværkskapacitet hurtigt, en vedtagelse i forbundsdagen lovede gratis CO2-kvoter til kraftværker, som kunne stå færdige til at producere strøm i Delstaten var socialdemokratisk ledet, og havde en ministerpræsident, der gik stærkt ind for kulkraft; derudover var det Angela Merkels valgkreds. Det var investeringen, der ikke kunne gå galt, men som gik galt. EU-kommissionen forbød den tyske regering at give gratis kvoter til energiproducenterne - det blev kaldt konkurrenceforvridende statsstøtte. Da processen omkring miljøgodkendelse og offentlige høringer var afsluttet med succes, overlod den aldrende ministerpræsident posten, og den nye var ikke positiv over for kulkraftværket. Lokalt steg protesterne, ligeledes i Danmark, hvor det hævdedes, at investeringer af et statsejet firma i kulkraftværker ikke kunne forliges med Danmarks værtskab for COP-15 mødet i København. I december 2009 trak DONG sig ud af projektet med et tab på omkring en milliard kroner i projektomkostninger og afbestillingsgebyrer til kedelog turbinefabrikanter. ELSAM bragte et kraftværksprojekt i Dublin baseret på affaldsforbrænding med ind i fusionen. Bestyrelsen besluttede at sælge projektet, fordi den anså risikoen for at være for stor. Ikke på den tekniske side forbrændingen; usikkerheden knyttede sig til leverancen af affald til værket: om de mængder, projektet forudsatte, kunne skaffes? Bystyret i Dublin havde også blandede følelser mht projektet. DONG solgte projektet til et canadisk firma i affaldsbranchen, hvilket d.d. endnu ikke har bygget værket. Et andet forretningsområde, som DONG måtte trække sig ud af, var NESAs fibernet. NESA havde set investeringer i et fibernet som et naturligt supplement til elledninger. Når NESA gravede sine kabler ned i begyndelsen af 2000-tallet hang fordelingsnettet fortsat i master i NESA området - kunne man lægge plastikrør ned og siden puste fibre i det når der var kunder. Men fibernettet fik uventet konkurrence pga ny teknologi: for det første kunne kobberledningerne, som TDC sad på, opgraderes med forstærkere for små penge og transportere langt mere, for det andet blev de trådløse overførsler stedse bedre. Derudover afslørede markedet, at det i fibernettet er indholdet, ikke infrastrukturen, der er det kommercielt interessante. Modsat NESAs forventninger, stod indholdsleverandører ikke i kø for at få adgang til infrastrukturen, så man kunne byde ud. Derfor solgte DONG i 2009 nettet til TDC med et tab på omkring 700 millioner. Ud fra et klima- og energipolitisk synspunkt, var investeringer i naturgasfyrede kraftværker indlysende. Gas ses som overgangsbrændslet på vej mod det fossilfrie samfund. Naturgasfyrede kraftværker udleder kun halvt så meget CO2 som kulfyrede kraftværker. Modsat de kulfyrede kan de hurtigt skrue op og ned for

4 elproduktionen og således spille sammen med den varierende elproduktion fra vindfarme. ELSAM bragte det gasfyrede Mongstad kraftværkprojekt i Norge med ind i fusionen, DONG Energy investerede siden i et gasfyret kraftværk i Wales (5,2 milliarder kroner i 2009) og i Holland, i gaslagre i Tyskland og Holland samt i et britisk gashandelsselskab. Også her ændrede forudsætningerne sig lynhurtigt. Anden fase af EU's kvotesystem fra startede med CO2 priser på euro, mod slutningen af 2012 var de faldet til 5 euro. Godt hjulpet af faldende kulpriser i hælene på den amerikanske skifergasproduktion, kunne kulfyrede kraftværker udkonkurrere naturgasfyrede værker på elmarkedet. Naturgasværker blev en tabsgivende forretning: de kom i brug i færre timer og med en mindre margin mellem salgsprisen for den producerede el og driftsomkostningerne for den. I 2012 måtte Dong nedskrive værdien af kraftværket i Wales med næsten 1,4 milliarder kroner. 2,3 milliarder gik tabt på langsigtede kontrakter for gaslagring. Et tredje område, som Dong måtte afskrive helt var 250 millioner kroner investeringen i Better Place, firmaet, der satsede på at opstille batteriudskiftningsstationer for elbiler og levere software til afregning af opladning af elbiler. Den investering lå meget langt udenfor Dongs kerneområde og var en ekstrem højrisikoinvestering. Dong 5: udvikling af Dongs europæiske kerneekspertise: offshore vindmøller samt bioenergi Succes fik DONG med sin satsning på investeringer i offshore vindmøller, der blev vedtaget i Størrelsen af investeringerne i Nordeuropa på forventede 1000 mia kr frem til 2020 fristede, og DONG var teknisk godt rustet. Energi E2, som i 1991 byggede Danmarks første offshore vindfarm, bragte fire offshore vindfarme ind i DONG Energy, ELSAM den 160 MW store Horns Rev 1, det gamle DONG havde investeret sammen med E2 i Nystedparken. Offshore vindfarme er uhyre kapitalkrævende millioner kroner per MW afhængig af vanddybden. Det gør evnerne til at købe og opføre møller til konkurrencedygtige priser og til at finansiere dem til lave finansieringsomkostninger til afgørende konkurrenceparametre. Da en storinvestor er i en stærkere forhandlingsposition med leverandørerne end en mindre, var strategien at gøre DONG til en af de største investorer på området. DONG havde en pipeline af byggerettigheder og kunne dermed indgå et foretrukket kunde partnerskab med Siemens om køb af offshoremøller med 900 MW kapacitet, der siden blev udvidet til 1500 MW. Det sikrer DONG dels en lav pris, dels sikkerhed for leverancer når der er behov for det. Stordriften gjorde det også økonomisk meningsfuldt for DONG at møve sig ind i forsyningskæden for offshore vindmøller og dermed sikre sig en større andel af værdiskabelsen ved offshore projekterne. DONG investerede blandt andet i havnerettigheder, i små rederier med specialskibe og i CT Offshore, der lægger kabler til møllerne. Konceptet, som DONG og Siemens kalder industrialiseringen af offshore vindfarm opførelse, søger at billiggøre nye vindfarme med 40% frem mod Det styrker DONGs konkurrenceevne og mindsker omkostningerne for elforbrugerne, hvilket er afgørende for at sikre politisk opbakning til en fortsat udbygning af offshore vindfarme i Nordeuropa. Som storinvestor har DONG et ansvar herfor, hvilket også udtrykker sig i et samarbejde med Siemens om afprøvning af den nye 6 MW store offshoremølle i en DONG-ejet offshore vindfarm. Omstillingen til grøn energi stiller DONG i samme finansieringsdilemma som sine europæiske konkurrenter. Da grøn energi er mere kapitalkrævende, kræver omstillingen en stigning i omfanget af selskabernes årlige investeringer. Men da de årlige indtægter fra salg af el og gas stagnerer som følge af energibesparelser og svag økonomisk vækst, vil det uvægerlig føre til stigende gældsættelse, med mindre selskabet får tilført ny aktiekapital udefra. Når forholdet mellem gæld og egenkapital forrykkes, nedgraderer rating-bureauerne selskabets kreditværdighed, hvilket øger finansieringsomkostningerne og udhuler rentabiliteten af investeringer i grøn energi. Den første kapital til offshore investeringerne skaffede DONG i 2008 ved for 5

5 mia kr at sælge sine landbaserede møller i Spanien til sin tyske konkurrent Eon. For at sikre finansieringen af sin store offshore satsning er det dog ikke tilstrækkeligt, at DONG sælger andele i vindmølleparker når de er opførte. Potentielle investorer såsom pensionskasser må medfinansiere konstruktionsfasen for at kravene til DONGs kapital ikke blokerer for investeringer. Da pensionskassernes risikoprofil ikke tillader at løbe risikoen for opførelsesomkostningerne, udvikledes Anholt konceptet. PKA og PensionDanmark investerede hver 2,5 milliarder kroner i det selskab, der er oprettet for at gennemføre og eje DONGs 400 MW vindmøllepark ved Anholt; DONG ejer de resterende 50%. DONG påtog sig konstruktions- og driftsrisikoen ved at selskabet har en kontrakt med DONG om, at DONG bygger havmølleparken for en fast pris og en anden kontrakt med DONG for drift og vedligeholdelse igennem 12 år mod et fast reguleret årligt beløb. Konceptet er i modificeret form siden brugt af DONG for andre vindfarme og investorer. Ved begyndelsen af 2013 står DONG for 38% af den opførte kapacitet i Nordeuropa og ejer 1700 MW. Den nye strategi fra 2013 fokuserer på tre områder: investeringer i olie-og gasudvinding i Nordsøen, investeringer i offshore vind i Nordeuropa, og fortsat omlægning of kraftværksproduktionen til fyring med biomasse. DONG har udviklet tre avancerede bioteknologier: Inbicon, REnescience og Pyroneer, som omdanner restprodukter fra biomasse (halm, husholdningsaffald, træflis) til energiprodukter af høj værdi såsom anden generations bioethanol, biogas og avancerede biomaterialer. Strategien forudsætter at staten investerer 6-8 milliarder kroner i aktiekapital. Det er faldet nogle kommentatorer for brystet. De burde kaste et blik mod England, hvor den konservative britiske regering har set sig nødsaget til at oprette en grøn statsbank for at sikre finansieringen af omstillingen til grøn energi. Den første investering har banken gennemført: opkøb af andele i en vindfarm der er opført og i drift. At investere direkte i en projektudvikler som DONG er mere effektivt! Den af regeringen krævede omstilling mod et fossilfrit samfund blot 37 år fra nu af, kan kun lykkes, hvis energiselskaber er villige til at investere i ny teknologi. Intet europæisk selskab har gjort en større og mere værdifuld indsats end DONG, det tætteste er Vattenfall, der i øvrigt også er statsejet. Det burde give de ivrige fortalere for en privatisering af DONG noget at spekulere over. Energipolitikere bør tænke over om de rammebetingelser, der har bragt de europæiske energiselskaber i en svag finansiel situation, er egnede til at fremme det fossilfrie samfund.

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE?

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? Preben Maegaard Vildsund Strand, 6. maj 2009 Udbygningen skete meget hurtigt, med lokal accept og blev finansieret lokalt, fordi der kunne opnås offentlig garantistillelse.

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

ENERGI TIL SAMFUNDET. Hvordan fornyer vi løbende energiforsyningen?

ENERGI TIL SAMFUNDET. Hvordan fornyer vi løbende energiforsyningen? ENERGI TIL SAMFUNDET Hvordan fornyer vi løbende forsyningen? Som forbrugere tager vi for det meste for givet. Det er der bare. Og sådan skal det være. Derfor skal vi hele tiden forny s for at sikre, at

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2008

Ordinær generalforsamling 2008 Ordinær generalforsamling 2008 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Dagsorden 1. Bestyrelsens beretning om selskabets og dets datterselskabers

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power 22. marts 2013, Energinet.dk Strategikonference DONG Energy strategi 2020

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S Maj 2013 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2012 om DONG Energy A/S Finansministerens redegørelse

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Generalforsamling. April 2010. Generalforsamling. Temaer som back-up

Generalforsamling. April 2010. Generalforsamling. Temaer som back-up Generalforsamling April 2010 Generalforsamling Temaer som back-up Årsregnskab 2009 DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen Energiunion eller Gas-indkøbsaftale? Polen har længe foreslået en europæisk Energiunion og støttes nu af den nye Kommission. Men hvad ligger der i tankerne? Fælles indkøb,

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Afskaf affaldsafgiften

Afskaf affaldsafgiften Afskaf affaldsafgiften Jacob H. Simonsen 1 Hvorfor er problemstillingen afgørende Pr. 12. december 2010 kan det forbrændingsegnede erhvervsaffald bevæge sig frit i EU Affaldsproducenten har et retskrav

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

PGGM og Ampère Equity Fund køber minoritetsandel i havmølleparken Walney fra DONG Energy

PGGM og Ampère Equity Fund køber minoritetsandel i havmølleparken Walney fra DONG Energy PGGM og Ampère Equity Fund køber minoritetsandel i havmølleparken Walney fra DONG Energy 20. december 2010. Et konsortium bestående af PGGM og den hollandske kapitalfond Ampère Equity Fund, administreret

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 DONG Energy's skattebetaling DONG Energy er en virksomhed i vækst. Vi har en ambitiøs forretningsstrategi, der tager afsæt i nogle af verdens helt store udfordringer

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 190 Offentligt DANSK ENERGIINDUSTRI: FRA OLIEKRISE TIL EKSPORTEVENTYR

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 190 Offentligt DANSK ENERGIINDUSTRI: FRA OLIEKRISE TIL EKSPORTEVENTYR Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 190 Offentligt DANSK ENERGIINDUSTRI: FRA OLIEKRISE TIL EKSPORTEVENTYR 2 DANSK ENERGI: FRA OLIEKRISE TIL EKSPORTEVENTYR SAMMEN HAR VI ENERGI

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK,

HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, Energistyrelsen ens@ens.dk acl.ens.dk cfe@ens.dk HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, LOV OM NATURGASFORSYNING OG LOV OM ETABLERING OG BENYTTELSE AF RØRLEDNING TIL TRANSPSORT AF

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date Visioner og forslag for Danmark og EU Name - Date Alliance for Community Power Vestjyllands Energi-og Miljøforening Ærø Energi-og Miljøkontor Høje Taastrup Miljø-og Energicenter Himmerlands Energi-og Miljøforening

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser?

Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser? Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 6. maj 2009 Frede Hvelplund Aalborg

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark Kriegers Flak Havvindmøllepark Chefkonsulent Lisbeth Nielsen Nye havvindmølleprojekter i Danmark Energiaftale 2012 Horns Rev 3: 400 MW Kriegers Flak: 600 MW 350 MW kystnært udbud 50 MW forsøgsordning for

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Journal nr 3:1120-0401-5/cp/Energi

Journal nr 3:1120-0401-5/cp/Energi 1 af 6 03-07-2012 12:32 DONG s efterlevelse af tilsagn, afgivet i forbindelse med Konkurrencerådets godkendelse af fusionen mellem DONG og Naturgas Sjælland, og miljø- og energiministerens svar på rådets

Læs mere

Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore Offshore Center Danmark og dansk offshore

Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore Offshore Center Danmark og dansk offshore Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore 2007 Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning

Læs mere