Efteruddannelsesudvalget for Bygge / Anlæg og Industri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efteruddannelsesudvalget for Bygge / Anlæg og Industri"

Transkript

1 Projekt nr.: Pulje: AMU 659 BAI Udvikling af udd. og læreruddannelse Sags nr.: D.251 Evaluering af uddannelsesmål og uddannelsesstrukturer inden for stilladsområdet September 2011

2 Indholdsfortegnelse Rapportens hovedkonklusioner... Baggrund for evalueringen... Formål... 4 Indhold og fokus... 4 Dokumentation og metode... 5 Evalueringens organisering... 5 Formidling... 5 AMU-kontraktuddannelse... 6 Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v Uddannelsens struktur og indhold... 8 Skoledelen... 9 Praktik... 9 Logbogen Pædagogiske udfordringer, herunder det alment faglige niveau på uddannelsen Vurdering af kursisterne Virksomhedskontakt Materiel på skolerne Sikkerhed og arbejdsmiljø Brugertilfredshed... 1 Konkrete forslag til fagligt indhold som ønskes i uddannelsen Side 2 af 14

3 Rapportens hovedkonklusioner Kontraktuddannelsens fleksibilitet er en styrke, da uddannelsen hurtigt kan reagere på nye krav eller ønsker Det opfattes af alle parter som en styrke at organisationerne selv har initieret uddannelsesinitiativet, dvs. at det ikke er påtvunget udefra. Uddannelsen svarer til de branchekrav der eksisterer. Holdning til sikkerhed og arbejdsmiljø skærpes gennem uddannelsen, men skal stadig være i fokus både i skoledelen og i praktikken i virksomheden. Den pædagogiske indsats på skolerne sikrer, at alle kursister der påbegynder uddannelsen gennemfører, hvis de har motivationen til uddannelse. Logbogen er et vigtigt redskab i kvalitetssikringen af uddannelsen, men der er stadig et stykke vej før den anvendes optimalt som bindeled og koordinering mellem skole, kursist og virksomhed. Praktiknetværk mellem virksomhederne er i evalueringen nævnt som en mulighed. Det kan være en god idé at der skabes en rotationsordning mellem virksomheder, så det sikres at kursisterne gennemgår det de har lært på skolen i praktikken. Regelmæssige faglærerseminarer er nødvendige for at styrke den faglige og pædagogiske kvalitet og ensartetheden i uddannelsen på landsplan. Deltagere i uddannelsen bør møde og anvende fuldt opdateret materiel på skolerne. Det er ikke altid tilfældet. Baggrund for evalueringen Stilladsarbejde er omfattende. Der er store komplicerede stilladsopstillinger, som stiller store krav til planlægning og samarbejde. Opgaverne kan variere lige fra opstilling af tribuner på en festival, stilladser til skibsbygning, facaderenoveringer, nybyggerier, eller opbygning af stilladser på store offshore anlæg til små enkle rutineprægede opstillinger af stillads. Stilladsmontørens opgaver varierer, men fælles for alle opgaverne er, at arbejdet udføres i højden. Sikkerheden er derfor vigtig og gældende regler skal følges. Det stiller krav til viden, faglighed, fleksibilitet og samarbejdsevne. Dette er baggrunden for og omdrejningspunktet i de uddannelsesmål og de strukturer, der er udviklet inden for stilladsområdet. Uddannelserne bør give grundige og alsidige teoretiske og praktiske kompetencer, så stilladsmontører er i stand til at opfylde de mange forskellige krav, der stilles til stilladsarbejde. Side af 14

4 AMU-kurserne indenfor stilladsområdet har i perioden 2005 og til og med 2008 haft ca kursister på landsplan og tilgangen til uddannelserne er stigende. Uddannelserne gennemføres på Københavns Tekniske Skole i Glostrup og AMU Vest i Esbjerg. Uddannelserne Systemstillads opstilling mv. og Rulle- og bukkestillads opstilling mv. udbydes dog også af andre skoler. Formål Som supplement til den løbende udvikling af nye uddannelsesmål, feedback fra brugerne af uddannelserne og resultater fra viskvalitet, ønskes en samlet evaluering af uddannelsesmålene inden for stilladsområdet samt de uddannelsesstrukturer, der findes på området. Evalueringen har et formativt sigte og skal derfor munde ud i anbefalinger til, hvordan uddannelserne samlet set kan videreudvikles, så de svarer til de behov der er i branchen. Evalueringen skal vise om uddannelserne har de hensigtsmæssige former og det rigtige indhold. Desuden skal evalueringen give svar på, om deltagerne får det ønskede udbytte af uddannelsesforløbene og om den teoretiske viden og de praktiske færdigheder uddannelsen skal bibringe deltagerne, omsættes i praksis i arbejdet. Et særligt fokus i evalueringen er de arbejdsmiljømæssige intentioner der er i uddannelserne, og hvordan disse er implementeret i undervisningen. Indhold og fokus Som stilladsmontør opstiller og nedtager man mange forskellige typer af stilladser med evt. tilhørende ind- eller overdækninger. Stilladserne anvendes til forskellige formål og inden for flere brancher bl.a. bygge/anlæg og industri. Stilladsområdet er omfattet af en del lovreguleringer og regler. Arbejdsmiljøforhold og sikkerhed spiller en stor rolle inden for stilladsarbejde på grund af, at arbejdet oftest udføres i højden og indebærer håndtering af større komponenter. Stilladsmontører er typisk ansat i stilladsfirmaer, der udelukkende beskæftiger sig med opstilling og nedtagning af stilladser. Arbejdet udføres altovervejende af selvstyrende sjak, der organiserer arbejde og ofte selv sikrer, at det rigtige udstyr og de nødvendige materialer er til stede på arbejdspladsen. Kompetencekravene er således både komplekse og omfattende, og derfor er uddannelsesmålene indenfor stilladsområdet betydningsfulde, både for at sikre kompetente stilladsmontører, og for at kunne sikre virksomhedernes muligheder for rekruttering inden for jobområdet. Uddannelsesmålene, der gøres til genstand for evalueringen, har den fælles kompetencebeskrivelse 2615 Stilladsmontage som moder FKB. Evalueringen af uddannelsesmålene omfatter det teoretiske indhold, ligesom de praktiske øvelser på skolen undersøges. Samlet set skal evalueringen vise om uddannelserne dækker kompetenceudviklingsbehovene på stilladsområdet og om uddannelserne og de tilknyttede uddannelsesstrukturer samlet set er hensigtsmæssige i forhold til de formål og mål, der er med dem. Side 4 af 14

5 Dokumentation og metode Evalueringen bygger på forskelligt dokumentationsmateriale: Spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere kursister og virksomheder, selvevalueringsseminar for skolerne og et brancheseminar med deltagelse af skoler, virksomheder, parterne og tidligere kursister. Spørgeskemaundersøgelse For at få en bred dokumentation blev der forud for de to seminarer gennemført en totalundersøgelse blandt virksomheder der enten har, eller har haft stilladselever. Derudover blev der sendt til samtlige personer der havde afsluttet uddannelsen inden for de seneste to år. Spørgeskemaerne blev udformet, så der var mulighed for at besvare uddybende i forhold til en række af de temaer. Desværre var der relativt få respondenter der besvarede spørgeskema (14 virksomheder og to tidligere kursister). Således giver denne del af dokumentationsmaterialet ikke et fyldestgørende eller helt retvisende billede af virksomheder og tidligere kursisters syn på uddannelsen. Selvevalueringsseminar og brancheseminar Der er i forbindelse med evalueringen blevet afholdt to seminarer, et selvevalueringsseminar med deltagelse af ledere og faglærere fra de to udbydende skoler, og et seminar med deltagelse af såvel skoler, virksomheder, partere og tidligere kursister. Begge seminarer havde fokus på de samme temaer som indgik i spørgeskemaundersøgelserne, men der blev også bragt temaer frem, som enten er af betydning for skolerne eller virksomhederne. De temaer som er behandlet i rapporten, er alle blevet diskuteret på seminaret med skolerne og/eller branchen. Evalueringens organisering Der nedsættes en styregruppe med medlemmer af Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og Industri, BAI og Det Faglige Fællesudvalg for struktør-, brolægger- og tagdækkeruddannelsen, STB. Styregruppen vil løbende blive informeret om forsøgets forskellige faser. Derudover har BAI nedsat en arbejdsgruppe bestående af sekretærerne for STB. Medarbejdere fra Byggeriets Uddannelser vil være projektledere og gennemføre evalueringen. Formidling Evalueringen vil blive formidlet til de uddannelsesudvalg, der beskæftiger sig med stilladsområdet, først og fremmest Det Faglige Fællesudvalg for struktør-, brolægger- og tagdækkeruddannelsen, STB og Uddannelsesudvalget for Stilladsområdet. Side 5 af 14

6 AMU-kontraktuddannelse Stilladsmontøruddannelsen er etableret af Fagligt Fælles Forbund, F og Stilladssektionen i Dansk Byggeri. Uddannelsen er en AMU-kontraktuddannelser. Uddannelsen består af en række kompetencegivende kurser, der er sammensat i et bestemt forløb med praktisk arbejde i en virksomhed. Der er ikke særskilt lovgivning om AMU-kontraktuddannelserne. De er tilrettelagt og godkendt af organisationerne i branchen. Uddannelsen er anerkendt på arbejdsmarkedet som kompetencegivende til stilladsmontage. Uddannelsen varer to år og er opbygget, så medarbejderen skiftevis deltager på kurser på Københavns Tekniske Skole i Glostrup eller AMU-Vest i Esbjerg og arbejder i den virksomhed, vedkommende har indgået uddannelsesaftale med. De første måneder af ansættelsen er en prøvetid, hvor aftalen kan opsiges ensidigt af medarbejderen eller virksomheden. Skoleperioderne består af 9 moduler af 1 til ugers varighed. I alt 25 uger. I skoleforløbet er der mulighed for at få førerbevis til stor lastvogn. Mellem skoleperioderne arbejder arbejdes i virksomheden på lige fod med de øvrige medarbejdere i to eller tremands sjak. Stilladsmontøruddannelsen hører politisk under Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolæggerog Tagdækkeruddannelsen, STB. Under STB er Uddannelsesudvalget for Stilladsområdet dannet. Udvalget er paritetisk sammensat. Udvalget beskæftiger sig med uddannelsens udvikling og kvalitet, herunder om uddannelsen lever op til de krav der er i branchen. De første hold på Stilladsmontøruddannelsen begyndte i 1994 i Esbjerg og København. De følgende ti år begyndte et hold årligt henholdsvis i de to landsdele. I skrivende stund er hold 18 afsluttet i Esbjerg og hold 22 i København. Med igangværende hold er København oppe på hold 27 og Esbjerg hold 22. De seneste tre til fire år har København haft tre hold der begynder om året. I Esbjerg er der to hold. I gennemsnit gennemfører og afslutter ca. 10 deltagere på hvert hold uddannelsen. Aktiviteten har altså været stigende og behovet skønnes at været på det niveau der er i dag, dvs. ca. 5 hold om året. På den baggrund skønnes det, at der cirka er mellem 400 og 450 færdiguddannede stilladsmontører fra Københavns Tekniske Skole og AMU Vest i Esbjerg. Fra marts 2010 aftalte organisationerne, at alle nye medarbejdere efter tre måneders ansættelse skal have tilbudt en uddannelseskontrakt. Branchen har den opfattelse, at medarbejdernes motivation som kursister er med til at styrke uddannelsen. Der er hos både arbejdstager- og arbejdsgiverside enighed om, at aftalen om tre måneders prøvetid i virksomheden før tilbud om uddannelseskontrakt er en model der fungerer tilfredsstillende. Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Da Stilladsmontøruddannelsen i skoledelen er dannet af en række arbejdsmarkedsuddannelser er uddannelsen underlagt lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Alle kan deltage i AMU-kurser, men personer med uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau kan ikke modtage løntabsgodtgørelse. Side 6 af 14

7 Når kurset foregår i arbejdstiden, ydes der løntabsgodtgørelse til deltagere med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Undervisningstiden på skolen er 7,4 timer pr. dag. Skolerne der er godkendt som udbydere af AMU har blandt andet ansvaret for, og skal sikre, at faglærere har de nødvendige kvalifikationer til at undervise og sørge for at uddannelsen kvalitetssikres, blandt andet ved at anvende det obligatoriske kvalitetssikringssystem viskvalitet. Side 7 af 14

8 Uddannelsens struktur og indhold Kursusmoduler og kursusnumre, der indgår i den 2-årige stilladsmontøruddannelse: Modul Uddannelse Nr. Antal dage 1 Systemstillads Praktik Rør og koblingsstilladser Rør og kobling, fritstående, udbygninger og facadestillads Rør og kobling, hængestillads Praktik Gaffeltruck Udvidet systemstillads Rammestillads med drager, tårne og rullestillads med drager Rammestillads med udbygninger, skakte, konsoller, kasseskærme og skærmkonsoller Enkeltsøjlet stillads, facade, fritstående stillads Anvendelse af stilladstegninger Ergonomi indf. ufag. og faglærte Materialekendskab, stillads Praktik Lastbil Opstilling specielle stilladser Opstilling af skorstens og rygningsstilladser, stål og alu Altanstilladser Hængestilladser ophængt i kæder, stål og alu Planlægning stilladsarbejde 8 Praktik 9 Inddækning af stilladser Stilladsinddækning plastic, net Stilladsinddækning med skinnebaserede systemer Stilladsinddækning med plader Stilladsforankring Praktik Anhugning og Kran D Total inddækning med plader Totalinddækning med plastic Totalinddækning med skinnebaserede systemer Praktisk stilladsstabilitet Side 8 af 14

9 10 Praktik 1 Koordineret stillads Skoledelen Den del af uddannelsen, der foregår på skolen er underlagt lov om AMU og de vilkår der er gældende for VEU-godtgørelse mv. Det styrende i det uddannelsesmæssige indhold er de formuleringer der er i de enkelte uddannelsesmål. Disse uddannelsesmål er alene formuleret ved de kompetencer som kursisten vil have opnået efter at have fulgt undervisningen. Der er ikke krav til undervisningsmaterialer eller materiel. Det er skolerne alene der skal sikre at faglærerne har de nødvendige faglige kompetencer og at kvaliteten af undervisningen er tilfredsstillende. Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og Industri ansøger Undervisningsministeriet om midler til udvikling af undervisningsmateriale til de enkelte uddannelser. Til alle uddannelserne findes der materiale på Materialeplatformen, som er frit tilgængeligt for alle. Faglærerne har altså adgang til undervisningsmateriale. Der kan i BAI ansøges om midler til nyudvikling eller revision af undervisningsmaterialer. Ved fravær/sygdom skal medarbejderne melde det til skolen og til arbejdsgiveren. Det er i hvert enkelt tilfælde faglærernes vurdering, hvorvidt deltageren kan opnå uddannelsesbevis på trods af fravær. Som beskrevet skal faglæreren alene vurdere om deltageren efter kurset opfylder de kompetencekrav der er beskrevet i uddannelsesmålet. Uddannelsen begynder med uddannelsen Systemstillads opstilling mv., der giver formel kompetence til at opstille stilladser. En del deltagere på uddannelsen har allerede denne uddannelse fra tidligere, og bliver derfor først indkaldt til skolen på modul, men følger derefter uddannelsen som skitseret. Enkelte medarbejdere kan af forskellige årsager ikke få kørekort til lastbil. Kørekort til lastbil er ikke en forudsætning for at kunne gennemføre uddannelsen til Stilladsmontør. Praktik De perioder hvor medarbejderen ikke er på skoleophold, men arbejder i virksomheden, defineres som praktikken. Praktikken skal sikre, at medarbejderen får praktisk erfaring og benyttet de kompetencer der er tilegnet på skolen. På brancheseminaret påpegede flere, at det kan være problematisk for en elev at være i praktik i en virksomhed, som ikke dækker alle stilladsvarianter. Fx får flere elever ikke afprøvet overdækning af stillads i løbet af praktikken. Denne problemstilling er også kendt fra EUD området, hvor specialiserede virksomheder kan have vanskeligt ved at lade deres lærlinge afprøve særlige facetter i faget, fordi det ikke er en del af virksomhedens fagområde eller der simpelt hen ikke er de relevante arbejdsopgaver i en given praktikperiode. Side 9 af 14

10 Logbogen (behandles nedenfor) skal være med til at sikre, at der løbende holdes styr på hvad der er arbejdet med på skolen og i praktikken, og at det derigennem kan dokumenteres at medarbejderen faktisk har arbejdet praktisk med de respektive emner. I evalueringen blev følgende idé lanceret, som bør overvejes: Der dannes et praktiknetværk mellem virksomheder på landsplan. Derigennem kan virksomheder låne hinanden medarbejdere, så det sikres at de får arbejdet praktisk med opgaver som der ikke er eller er mange af i egen virksomhed. Et konkret eksempel er, at der ikke endnu i provinsen bruges mange overdækninger. Her kunne en medarbejder fra f.eks. Jylland få et praktikophold i København i en virksomhed i praktiknetværket som aktuelt har opgaver med overdækninger, og dermed opnå det mål der er med praktikken i uddannelsen. Logbogen En kontraktuddannelse bygger for så vidt på en gensidig kontrakt mellem elev, virksomhed og skole. For at sikre at sammenhæng og progression i uddannelsen, har stilladsudvalget For at styrke og sikre sammenhæng mellem den del af undervisningen der foregår på skolen, og den læring som foregår i praktikken i virksomheden, er der udviklet en logbog. Logbogen er et kommunikationsredskab som skal medvirke til, at virksomheden, eleven og faglæreren løbende kan få overblik over fremdriften i uddannelsesforløbet for den enkelte elev. Logbogen viser hvilke kompetencer eleven indtil nu har opnået, og hvilke der endnu mangler. Logbogen udleveres af skolen den første dag på modul 1. Logbogen er elevens ejendom og eleven har ansvaret for at den løbende udfyldes og underskrives af alle parter. Det er en forudsætning for deltagelse på uddannelsen, at logbogen medbringes på skolen. På KTS opfattes dette så bogstaveligt, at eleven sendes hjem efter logbogen, hvis han møder op til et skoleophold uden. Der er generel stor tilfredshed med logbogen, men såvel skoler som virksomheder giver udtryk for, at der er behov for at stramme op i forbindelse med brugen. På begge evalueringsmøder er der fremkommet eksempler på, at logbogen udfyldes i sidste øjeblik og ikke altid fungerer som det kommunikationsredskab den er tænkt som. Da korrekt og jævnlig brug af logbogen er en forudsætning for en tilfredsstillende kommunikation mellem virksomhed, skole og elev, må formålet med logbogen tydeliggøres. Skolerne kan med fordel sætte flere ressourcer ind på at oplyse virksomhederne om logbogens funktion og betydning i forbindelse med den enkelte elevs uddannelsesforløb. Elektronisk logbog? På evalueringsmødet med branchen gav flere udtryk for, at logbogen i sin nuværende form er forældet og burde foreligge i en elektronisk version. Bortkomne logbøger er et stigende problem som skaber irritation for alle parter. Det blev foreslået, at virksomhederne/ eller skolen scanner logbogen ind, men blandt fortalerne for en elektronisk logbog blev det foreslået at logbogen skal Side 10 af 14

11 være et elektronisk dokument som ikke skal sendes frem og tilbage mellem parterne, men være et dokument, som man løbende kan åbne og opdatere. Pædagogiske udfordringer, herunder det alment faglige niveau på uddannelsen På seminaret med skolerne pegede faglærerne på, at der er flere pædagogiske udfordringer forbundet med at undervise stilladseleverne. Mange af eleverne har dårlige erfaringer med skolesystemet, og elever med læse og skrive problemer er overrepræsenteret på uddannelsen. Derudover har nogle af eleverne problemer med at tale og forstå dansk. Faglærerne gav dog samstemmende udtryk for, at de i deres arbejde arbejder meget fleksibelt i forhold til at hjælpe den enkelte elev hvor han har vanskeligheder. Det kan være nødvendigt at forklare en faglig problemstilling forskelligt til forskellige elever, og faglærerne er villige til at strække sig langt for at imødekomme elevernes individuelle behov. For faglærerne er det derimod vigtigt, at eleverne møder frem med et reelt ønske om at blive undervist. Begge skoler har haft nogle lidt kedelige erfaringer med elever, som saboterede undervisningen og fx ikke fulgte sikkerhedsregler m.v. Vurdering af kursisterne AMU giver som sådan ikke mulighed for at afholde prøver eller eksaminer. Enkelte ytrer ønske om at der afholdes prøver, hvor kursisterne kan dumpe. Dette er ikke umiddelbart en mulighed i AMU-systemet. Det er faglærerne der skal sikre, at den enkelte kursist vitterligt har den kompetence som det enkelte uddannelsesbevis beskriver. I øvrigt har der ikke været konkrete eksempler på, at kursister har fået udleveret uddannelsesbevis uden at kunne der er beskrevet i uddannelsesmålet. Som reglerne er udformet, er det faglæreren, der vurderer den enkelte kursist, og om kursisten har lært det der er beskrevet. Der er ingen indikationer i denne evaluering på, at kursister får udleveret uddannelsesbeviser eller gennemfører hele uddannelsen uden at kunne det, der er beskrevet i de enkelte mål eller intentionerne med den samlede uddannelse. Det er til dels den enkelte faglærers pædagogiske indsats og tilrettelæggelse af uddannelserne samt løbende og afsluttende vurdering af den enkelte kursist der skaber kvaliteten i uddannelserne. Der peges dog på, at det er meget væsentligt for opfattelsen af kvaliteten i uddannelsen, at der er ensartethed i bedømmelsen mellem faglærere og på tværs af skolerne. De samme kriterier skal lægges til grund i bedømmelsen af kursisternes kompetencer. De senere år har der været årlige faglærerseminarer for stilladsfaglærere på de to skoler arrangeret af skolerne selv. Erfaringerne med dette er positive og bidrager til kvalitetssikringen og Side 11 af 14

12 ensartetheden i uddannelsen, da faglærerne får drøftet forskellige faglige og pædagogisk/didaktiske problemstillinger på tværs. Det fremmer de fælles bedømmelseskriterier. De nuværende konkrete instrumenter til kvalitetssikring af uddannelsen er systematisk brug af logbogen og anvendelsen af viskvalitet. Virksomhedskontakt De to skoler har en meget forskellig tilgang til og prioritering af den løbende kontakt til og dialog med virksomhederne. På AMU Vest har man systematiseret arbejdet, således at samtlige virksomheder med stilladselever besøges rutinemæssigt. Denne dialog giver gode muligheder for at styrke forbindelse mellem den del af uddannelsen der foregår på skolen og den del af uddannelsen der er henlagt til praktikken. Den tætte kontakt giver desuden mulighed for at opfange og evt. løse konflikter og tvistigheder på et tidligt tidspunkt, og skolen vurderer at arbejdet har en positiv effekt i forhold til frafald m.v. KTS har ikke på samme måde en systematisk kontakt til virksomhederne og begrunder dette med ressourceknaphed. Materiel på skolerne De fysiske forhold på de to godkendte skoler er forskellige. De investeringer i udstyr, der er gjort over årene varierer også. Som nævnt kan der ikke stilles krav til skolerne om, at særligt udstyr skal være til rådighed, men det fremhæves af branchen, at det er afgørende at skolerne er opdaterede når det gælder udstyr og særligt tekniske hjælpemidler. Branchen er af den opfattelse at stilladsmontører ideelt set skal møde state of the art på skolen, herunder det materiel der har med sikkerhed og arbejdsmiljø at gøre. Sikkerhed og arbejdsmiljø Sikkerhed og et godt arbejdsmiljø er højt på dagsordenen i branchen og på skolerne, såvel i form af et branchekrav og gennem lovkrav. I alle de uddannelsesmål, som indgår i uddannelsen, er der formuleret kompetencemål der sigter mod sikkerhed og arbejdsmiljø. Sikkerhed og arbejdsmiljø opfattes i høj grad som uddannelsens omdrejningspunkt og i såvel spørgeskemabesvarelserne og på evalueringsseminarerne giver branchen udtryk for, at uddannelsen er med til både at højne medarbejdernes viden og bevidsthed om sikkerhed og arbejdsmiljø, og at det også kommer til udtryk i adfærden på arbejdspladserne. Der er fortsat et ønske om, at disse elementer prioriteres højt i uddannelsen. Både i skoledelen og i praktikken. Side 12 af 14

13 Faglærerne, arbejdsgiverne og medarbejdere giver udtryk for, at det i høj grad er et spørgsmål om at bearbejde og præge kursisternes/medarbejdernes holdninger til sikkerhed og arbejdsmiljø i tillæg til at der undervises i emnerne. Samtidig er det selvsagt væsentligt, at det ikke kun er skolerne der har fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. Derfor efterlyser nogle respondenter, at sikkerhed og arbejdsmiljø prioriteres lige så højt i virksomhederne som på skolen. En repræsentant fra en virksomhed klager således over, at eleverne hurtigt falder tilbage i gamle rutiner, og flere giver udtryk for, at prioritering af sikkerhed og arbejdsmiljø må bero på en holdningsændring som hele branchen slutter op omkring. Brugertilfredshed Der er tilfredshed med den fleksibilitet der er i en AMU-kontraktuddannelse. Udvalget kan selvstændigt beslutte indhold og ændring af indhold og hurtigt implementere ændringerne. Hvis der peges på behov for nyudvikling af uddannelsesmål, kontaktes BAI som sørger for udvikling og godkendelse i Undervisningsministeriet. Der er stor opbakning til stilladsmontøruddannelsen i branchen. Virksomhederne udtrykker også generel tilfredshed med uddannelsen, omend der naturligvis er plads til forbedringer. I spørgeskemaundersøgelsen giver enkelte udtryk for, at det er for nemt at komme igennem uddannelsen og at visse elementer af uddannelsen med fordel kan strammes op, men generelt udtrykker virksomhederne, skolerne og kursisterne stor tilfredshed med uddannelsen. Vi har i evalueringen trukket resultater fra viskvalitet for de uddannelsesmål hele uddannelsen rummer, dog ikke ergonomi og transportuddannelserne. Ud af de 21 rene stilladsuddannelser er der data på 19, men med et varierende antal besvarelser. I viskvalitet giver kursisten sin tilfredshed til kende på en skal fra 0 til 5. Tilfredsheden måles på en række parametre, herunder en vurdering af det faglige indhold. 0: Ved ikke/ikke relevant 1: Meget utilfreds 2: Utilfreds : Hverken tilfreds eller utilfreds 4: Tilfreds 5: Meget tilfreds Scoren på uddannelsesmålene ligger på mellem,5 og 4,1. Gennemsnittet er på lidt over,8. Selvom datagrundlaget er forholdsvist spinkelt og varierende (antal besvarelser på de enkelte mål varierer) er det dog en indikator på, at der er tilfredshed med uddannelserne generelt. Side 1 af 14

14 Konkrete forslag til fagligt indhold som ønskes i uddannelsen I evalueringen er der kommet forslag om tre konkrete uddannelsesmål, som branchen gerne vil have i uddannelsen Stillads - Evakuering og redning i højde 2 dage Anvendelse af faldsikringsudstyr 1 dag 98 Vejen som arbejdsplads 2 dage Stillads - evakuering og redning fra højde og Anvendelse af faldsikringsudstyr understøtter nye regler om anvendelse af sele og stilladsmontørernes sikkerhed i øvrigt. Vejen som arbejdsplads er i nogle tilfælde et krav fra Vejdirektoratet og andre offentlige vejmyndigheder, f.eks. de fleste kommuner. Det vil fremgå af udbudsmaterialet. Uddannelsesmålet omhandler trafiksikkerhedsmæssige regler om afmærkning. For at uddannelsen er gældende skal medarbejdere hvert femte år gennemgå Vejen som arbejdsplads ajourføring 1 dag. Side 14 af 14

BAI 2012 Analyse af behov for en maskinføreruddannelse omdisponeres til Evaluering af maskinføreruddannelsen

BAI 2012 Analyse af behov for en maskinføreruddannelse omdisponeres til Evaluering af maskinføreruddannelsen Projektnummer: 128829 Pulje: OUP 2012 Sags. nr.: 213.90H.391 BAI 2012 Analyse af behov for en maskinføreruddannelse omdisponeres til Evaluering af maskinføreruddannelsen Marts 2014 Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisningsmateriale til Nedriveruddannelserne

Undervisningsmateriale til Nedriveruddannelserne Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Undervisningsmateriale til Nedriveruddannelserne Undervisningsministeriet. Marts 2011. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedelsesdato: 7. juni 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013om

Læs mere

INDLEDNING... 2 DEFINITIONER... 3

INDLEDNING... 2 DEFINITIONER... 3 INDLEDNING... 2 DEFINITIONER... 3 1 KVALITET OG SERVICE... 4 1.1 Aftalevilkår... 4 1.2 Kundetilfredshed... 4 1.3 Kvalitetsmål... 4 1.4 Responstider ved akutte kundehenvendelser... 4 1.5 Forsikring... 4

Læs mere

Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget. UDDANNELSESkontrakt. Firmanavn:... Afdeling:... Adresse:... By:...

Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget. UDDANNELSESkontrakt. Firmanavn:... Afdeling:... Adresse:... By:... Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget UDDANNELSESkontrakt nedriveruddannelsen Mellem undertegnede virksomhed Firmanavn:... Afdeling:... Adresse:... By:... Tlf.nr.:... CVR-nr.:...

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Eksempel på en fælles kompetencebeskrivelse og de tilkoblede arbejdsmarkedsuddannelser

Eksempel på en fælles kompetencebeskrivelse og de tilkoblede arbejdsmarkedsuddannelser Eksempel på en fælles kompetencebeskrivelse og de tilkoblede arbejdsmarkedsuddannelser FKB 2615 Stilladsmontage (uddrag) Bilag 1 Definition af jobområdet Inden for jobområdet opstilles og nedtages forskellige

Læs mere

Kortere virksomhedsforløb for faglærere

Kortere virksomhedsforløb for faglærere Kortere virksomhedsforløb for faglærere Kortere virksomhedsforløb for faglærere Her på UCH har vi et stærkt ønske om, at undervisningen skal have en høj grad af faglighed, der bygger på såvel tradition,

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.4.2008 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Stilladsarbejdernes Landsklub. Nyhedsbrev oktober 2014

Stilladsarbejdernes Landsklub. Nyhedsbrev oktober 2014 Stilladsarbejdernes Landsklub. Nyhedsbrev oktober 2014 1) Nye regler Flere firmaer er i gang med at afprøve opskydeligt rækværk. Der er forskellige typer i spil. Vi vil gerne høre om jeres erfaringer.

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

UVM_fag_kort_ betegnelse UVM_fag_betegnelse

UVM_fag_kort_ betegnelse UVM_fag_betegnelse CØSA formål Betegnelse UVM-fag Niveau UVM_fag_kort_ betegnelse UVM_fag_betegnelse Beståelsesp rocent 2100 IV, salg af kurser og konferencer 6 - Service Service 93,8 2100 IV, salg af kurser og konferencer

Læs mere

BILAG 1 KRAV TIL KURSUSDELTAGELSE

BILAG 1 KRAV TIL KURSUSDELTAGELSE SIDE 13 BILAG 1 KRAV TIL KURSUSDELTAGELSE VEJEN SOM ARBEJDSPLADS Vejdirektoratet har siden 1. januar 2004 stillet krav til entreprenører, der arbejder på eller langs statsvejene, at de skal have gennemført

Læs mere

Dokumentation af brugertilfredshed på Integros jobsøgningsforløb

Dokumentation af brugertilfredshed på Integros jobsøgningsforløb Dokumentation af brugertilfredshed på Integros jobsøgningsforløb I Integro er vi meget optagede af at evaluere vores forløb. Desuden måler flere kommuner på borgernes tilfredshed, og disse målinger evaluerer

Læs mere

Murerarbejdsmand FÅ EN GOD OG ANERKENDT UDDANNELSE

Murerarbejdsmand FÅ EN GOD OG ANERKENDT UDDANNELSE Murerarbejdsmand FÅ EN GOD OG ANERKENDT UDDANNELSE Murerarbejdsmandsuddannelsen Er det kun for de nye i branchen? Nej alle kan deltage! I dag skal alle have certifikater og papir på de kvalifikationer

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Guide til samtaler med erhvervsuddannelseselever ansat i Københavns Kommune

Guide til samtaler med erhvervsuddannelseselever ansat i Københavns Kommune Guide til samtaler med erhvervsuddannelseselever ansat i Københavns Kommune 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne guide?... 3 Samarbejde... 3 Partshøring ved udeblivelse... 4 Elevsamtale... 4 Anbefalinger

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

STENHUGGER PRAKTIK LOGBOG

STENHUGGER PRAKTIK LOGBOG STENHUGGER PRAKTIK LOGBOG Elevens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny elev på Stenhuggerfaget Det Faglige

Læs mere

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007 Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007 Til stede Erik Brouer, formand, Danske Regioner Karen Stæhr, næstformand, FOA FOA: Kjeld Christiansen Stig Ove Jensen Danske Regioner:

Læs mere

viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005

viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005 Administrator -> UdvÆlgelse af analysedata -> Analyse af data -> FÆrdige rapporter -> Oversigtsrapport viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005 Bilag pkt. 8 Viskvalitet.dk - eller "De Systemfælles

Læs mere

Vejledning. i at gennemføre Praktik i udlandet for elever i erhvervsfaglige uddannelser

Vejledning. i at gennemføre Praktik i udlandet for elever i erhvervsfaglige uddannelser Vejledning i at gennemføre Praktik i udlandet for elever i erhvervsfaglige uddannelser Denne vejledning beskriver en fremgangsmåde i at tilrettelægge og gennemføre praktikophold i udlandet for en elev

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 488 af 21/04/2015 om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som Udstedelsesdato: Juli 2011 ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.juli 2011 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

KVALITETSSIKRING AF AMU AARHUS TECH

KVALITETSSIKRING AF AMU AARHUS TECH KVALITETSSIKRING AF AMU AARHUS TECH Indhold: 1.0 Kvalitetssystem AARHUS TECH AMU 2.0 Udbudspolitik og udliciteringspolitik 3.0 Kvalitetskrav - ansatte 3.1.0 Kvalitetskrav - chefer 3.2.0 Kvalitetskrav undervisere

Læs mere

Gennemførelses procent 2100 IV, salg af kurser og konferencer 6 - Service Service 100 24 100

Gennemførelses procent 2100 IV, salg af kurser og konferencer 6 - Service Service 100 24 100 CØSA formål Betegnelse UVM-fag Niveau UVM_fag_kort_betegnelse UVM_fag_betegnelse Beståelses procent Antal elever Gennemførelses procent 2100 IV, salg af kurser og konferencer 6 - Service Service 100 24

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

De nye hjælpeskemaer kræver, at det lokale uddannelsesudvalg aktivt tager stilling til, hvordan skemaerne skal anvendes lokalt.

De nye hjælpeskemaer kræver, at det lokale uddannelsesudvalg aktivt tager stilling til, hvordan skemaerne skal anvendes lokalt. Vejledning til lokale uddannelsesudvalg om praktikerklæring og hjælpeskema PASS har på baggrund af revision af den pædagogiske assistentuddannelse udarbejdet nye praktikerklæringer. Praktikerklæringerne

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2010

Virksomhedstilfredshed 2010 Virksomhedstilfredshed 2010 Spørgeskema Tekniske Skoler Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har med elever/lærlinge inden for

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Til erhvervsuddannelsernes interessenter. Eliteidrætsudøvere i erhvervsuddannelserne. 29. september 2011 Sags nr.: J.261

Til erhvervsuddannelsernes interessenter. Eliteidrætsudøvere i erhvervsuddannelserne. 29. september 2011 Sags nr.: J.261 Til erhvervsuddannelsernes interessenter Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Ultimo 2011 primo 2012 Rapport vedrørende undervisningsmiljøet på Produktionsskolen Mimers Brønd

Ultimo 2011 primo 2012 Rapport vedrørende undervisningsmiljøet på Produktionsskolen Mimers Brønd Ultimo 2011 primo 2012 Rapport vedrørende undervisningsmiljøet på Produktionsskolen Mimers Brønd Indledning. Arbejdet med undervisningsmiljøet på Mimers Brønd er en løbende proces, der involverer elever,

Læs mere

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013.

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Randers Social- og Sundhedsskole. Denne VTU er foretaget i november 2013 blandt praktikvejledere på praktiksteder, der har socialog sundhedshjælperelever

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse 2013/14

Grundlæggende Lederuddannelse 2013/14 Grundlæggende Lederuddannelse 2013/14 Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2013-juni 2014 Der har i alt været 17 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse 2014 Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

STUKKATØR PRAKTIK LOGBOG

STUKKATØR PRAKTIK LOGBOG STUKKATØR PRAKTIK LOGBOG Elevens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny elev på Stukkatørfaget Det Faglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler Udstedelsesdato:. august 20 Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler Udstedt af det faglige udvalg for bygningsmaleruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af.7.20 om uddannelserne

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Praktikum. Velkomst. Vejledning. Valgfrit specialefag. Aktivitetsoversigt. Lærlinge- og virksomhedsvurderinger

Praktikum. Velkomst. Vejledning. Valgfrit specialefag. Aktivitetsoversigt. Lærlinge- og virksomhedsvurderinger BYGNINGSMALER LOGBOG Elevens navn: : CPR-nr: CVR-nr.: Praktikum Valgfrit specialefag Aktivitetsoversigt Velkomst Vejledning e- og virksomhedsvurderinger velkommen som lærling i bygningsmalerfaget Velkommen

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen Retningslinjer for samarbejdet om elever på social- og sundhedshjælperuddannelserne mellem ansættende myndighed og Social- og Sundhedsskolen Esbjerg. Formål Retningslinjerne for samarbejdet mellem ansættende

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser 1 Udpegning Erhvervsskolerne, dvs. AMU-centre, tek niske skoler og handelsskoler ned sæt ter hver et

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere Økonomi- og forretningsudvikling for ledere Brug økonomien aktivt til at udvikle dig og din arbejdsplads Er du en dygtig leder, men har virksomhedsøkonomi aldrig været din spidskompetence, så kan du på

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur

Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur Sammenhængende trin 1 uddannelse udvidet samarbejde mellem skole og virksomhed Indledning Projekt Sammenhængende

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov

Læs mere

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration Fagprøven Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration LMH september 2011 Side 1 Indhold 1. Fagprøvens formål... 3 2. Organisering af fagprøven.... 3 2.1. Virksomhedens rolle.... 4 2.2. Elevens

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Implementering af beskæftigelsesreformen

Implementering af beskæftigelsesreformen Den 18. september 2015 Implementering af beskæftigelsesreformen Regeringen indgik den 18. juni 2014 forlig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en reform af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Den Grundlæggende Lederuddannelse

Den Grundlæggende Lederuddannelse Den Grundlæggende Lederuddannelse Styrk dine lederkompetencer for din egen og virksomhedens skyld God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Viden om og redskaber til god ledelse styrker din

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Skuemester- og. lærervejledning. for specialet. Køletekniker

Skuemester- og. lærervejledning. for specialet. Køletekniker August 2013 Skuemester- og lærervejledning for specialet Køletekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene

Læs mere

Agri College Aalborg

Agri College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Landbrugsudd. 64,9 75,3 52,6 Administration og information Rekruttering af elever 64,0 Skoleperiodernes indhold 64,7 69,4

Læs mere