Bygninger og energi Paradokser & paradigmer. Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet
|
|
- Grethe Mathiasen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bygninger og energi Paradokser & paradigmer Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet
2 Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust Panasonic varmepumpe Luk op for varmen med en Panasonic varmepumpe, og nyd de fordele, det giver for hele familien. I får et sundt indeklima, varmebesparelser på op til 66% samt et miljøvenligt varmeanlæg, der er let at betjene. Varmepumpen kan også køle jeres bolig ned på varme sommerdage.
3 Fortid Nutid Fremtid
4 Fortid
5 Eksisterende bygningsmasse Samlet boligareal : Lav befolkningsvækst: + 7 % Voksende etageareal: + 50 % Faldende varmeforbrug: - 20 % Voksende elforbrug: + 70 % Relativ ændring (1975 = 100 %) 250% 200% 150% 100% 50% 0% Figur 1. Relativ ændring Samlet i befolkningstal befolkning, etageareal Samlet etageareal Samlet varmeforbrug Samlet elforbrug (Energistyrelsen, 2007).
6 Eksisterende bygningsmasse 250% Samlet kontorareal : Relativ ændring (1975 = 100 %) 200% Voksende etageareal: + 55 % 150% Stabilt varmeforbrug: + 10 % 100% Voksende elforbrug: % 50% 0% Figur 1. Relativ ændring Samlet i befolkningstal befolkning, etageareal Samlet etageareal Samlet varmeforbrug Samlet elforbrug (Energistyrelsen, 2007). Relativ ændring (1975 = 100 %) 250% 200% 150% 100% 50% 0% Figur 3. Relativ Samlet ændring etageareal i etageareal og energiforbrug Samlet varmeforbrug Samlet elforbrug (Dansk Ejendomsmæglerforening, 2007; Sadolin &
7 Eksisterende bygningsmasse Relativ ændring (1975 = 100 %) 250% Samlet kontorareal : 200% Voksende etageareal: + 55 % 150% Stabilt varmeforbrug: + 10 % 100% Voksende elforbrug: % 50% Relativ ændring (1975 = 100 %) 250% 200% 150% 100% 50% 0% Figur 1. Relativ ændring Samlet i befolkningstal befolkning, etageareal Samlet etageareal Samlet varmeforbrug Samlet elforbrug (Energistyrelsen, 2007). 0% Figur 3. Relativ Samlet ændring etageareal i etageareal og energiforbrug Samlet varmeforbrug Samlet elforbrug (Dansk Ejendomsmæglerforening, 2007; Sadolin &
8 Eksisterende bygningsmasse Faldende/stabilt varmeforbrug: - Efterisolering af klimaskærm & udskiftning af vinduer - Nye varmesystemer & skift i varmeforsyning - Stramninger i energibestemmelser
9 Eksisterende bygningsmasse Kraftigt stigende elforbrug: - Voksende ejerskab af elapparater - Vækst i vidensamfundet, IT/multimedie og serviceerhverv - Nye bygningstyper med stort elforbrug til belysning, ventilation, køling
10 Tidstypisk nybyggeri Nybyggede boliger : Faldende varmeforbrug: - 60 % Voksende elforbrug: + 10 % Primærenergiforbrug kwh/m Figur 2. Primærenergiforbrug Varmeforbrug nybyggede boliger Elforbrug
11 Tidstypisk nybyggeri Primærenergiforbrug kwh/m Nybyggede kontorer : 150 Faldende varmeforbrug: - 60 % Voksende 100 elforbrug: + 55 % Figur 2. Primærenergiforbrug Varmeforbrug nybyggede boliger Elforbrug Primærenergiforbrug kwh/m Figur 4. Primærenergiforbrug Varmeforbrug for nybyggede kontorer Elforbrug
12 Tidstypisk nybyggeri Primærenergiforbrug kwh/m Primærenergiforbrug kwh/m Figur 2. Primærenergiforbrug Varmeforbrug nybyggede boliger Elforbrug Figur 4. Primærenergiforbrug Varmeforbrug for nybyggede kontorer Elforbrug Store forandringer siden 1970 ernes oliekrise: - Lovgivning med stort fald i bygningers varmeforbrug - Vidensamfundet med voksende og ureguleret elforbrug
13 Paradigme 1 Primærenergiforbrug Primærenergiforbrug Voksende Stigende elforbrug elforbrug Historisk snævre fokus på opvarmning fra 1977 til 2006 Fortid Faldende varmeforbrug Nutid Nutid Siger: Energibesparelser Mener: Varmebesparelser
14 Paradoks 1 Fokus på minimering af opvarmningsbehov har resulteret i voksende indeklimaproblemer og elforbrug Primærenergiforbrug kwh/m Resten 'ernes bolig Opvarmning
15 Lavenergi-paradigmer: passiv solvarme Konceptet udviklet i 'erne: - Bjergområder i USA/Sydeuropa med rigeligt sollys om vinteren - Store vinduer mod syd så solen opvarmer bygningen Kommer til Danmark i 1970'erne til trods for anderledes klimaforhold: - Himlen er skyet eller overskyet 80 % af dagtimerne om vinteren - Velkendte forsøgsbyggerier med dokumenterede problemer med overophedning om sommeren
16 Lavenergi-paradigmer: passiv solvarme - Afgrænset lavenergi-paradigme med fokus på opvarmning - Passiv solvarme minimerer opvarmningsbehov Opvarmningsbehov kwh/m Syd: 10 % 40 % 70 % Nord: 70 % 40 % 10 % Facadens glasandel som procentdel af facadeareal Figur 5. Opvarmningsbehov og passiv solvarme for en typisk bolig beregnet i henhold til BR-S98.
17 Lavenergi-paradigmer: passiv solvarme - 60 Udvidet lavenergi-paradigme Opvarmningsbehov kwh/m 2 med 40 fokus på opvarmning og eliminering af overophedning 20 - Ingen fordel fra passiv solvarme på grund af overophedning 0 Syd: 10 % 40 % 70 % Nord: 70 % 40 % 10 % Facadens glasandel som procentdel af facadeareal Figur 5. Opvarmningsbehov og passiv solvarme Primærenergiforbrug kwh/m Syd: 10 % 40 % 70 % Nord: 70 % 40 % 10 % Facadens glasandel som procentdel af facadeareal Overtemperatur Opvarmning
18 Lavenergi-paradigmer: passiv solvarme Opvarmningsbehov kwh/m Syd: 10 % 40 % 70 % Nord: 70 % 40 % 10 % Facadens glasandel som procentdel af facadeareal Figur 5. Opvarmningsbehov og passiv solvarme for en typisk bolig beregnet i henhold til BR-S98. Primærenergiforbrug kwh/m Syd: 10 % 40 % 70 % Nord: 70 % 40 % 10 % Facadens glasandel som procentdel af facadeareal Overtemperatur Opvarmning Samme bygning; forskellige lavenergi-paradigmer: - Snævre lavenergi-paradigmer skaber usynlige problemer - Varmeforbrug erstattet af elforbrug
19 Lavenergi-paradigmer: mekanisk varmegenvinding Varmegenvindingseffekt: - Effektivitet: 65 % - 90 % Systemerne har et relativt højt elforbrug: - Dybe bygninger med indeliggende bad/wc kræver mekanisk ventilation dagen rundt, året rundt
20 Lavenergi-paradigmer: mekanisk varmegenvinding - Afgrænset lavenergi-paradigme med fokus på opvarmning - Mekanisk varmegenvinding minimerer opvarmningsbehov Opvarmningsbehov kwh/m Mekanisk Mekanisk Naturlig udsugning varme- ventilation genvinding Figur 7. Opvarmningsbehov og ventilationsløsning for en typisk bolig beregnet i henhold til BR-S98.
21 Lavenergi-paradigmer: mekanisk varmegenvinding - 60 Udvidet lavenergi-paradigme Opvarmningsbehov kwh/m 2 med 40 fokus på opvarmning og elforbrug til teknik 20 - Ingen forskel mellem 0 naturlig ventilation og varmegenvinding Mekanisk Mekanisk Naturlig udsugning varme- ventilation genvinding Figur 7. Opvarmningsbehov og ventilationsløsning Primærenergiforbrug kwh/m Mekanisk Mekanisk Naturlig udsugning varme- ventilation genvinding Figur 8. Primærenergiforbrug og ventilationsløsning Teknik Opvarmning
22 Lavenergi-paradigmer: mekanisk varmegenvinding Opvarmningsbehov kwh/m Mekanisk Mekanisk Naturlig udsugning varme- ventilation genvinding Figur 7. Opvarmningsbehov og ventilationsløsning for en typisk bolig beregnet i henhold til BR-S98. Primærenergiforbrug kwh/m Mekanisk Mekanisk Naturlig udsugning varme- ventilation genvinding Figur 8. Primærenergiforbrug og ventilationsløsning Teknik Opvarmning Samme bygning; forskellige lavenergi-paradigmer: - Snævre lavenergi-paradigmer skaber usynlige problemer - Varmeforbrug erstattet af elforbrug - Ingen besparelser i primærenergi indtil BR2010
23 Lavenergi-paradigmer 1990'ernes energi- og miljøvenlige boliger: Lavt energiforbrug? - Nej! - Lavt oparmningsbehov - Højt elforbrug - Højt kølebehov - Samme primærenergiforbrug som typiske boliger uden varmebesparelser - Store fremtidige problemer på grund af klimaændringer
24 Lavenergi-paradigmer 1990'ernes energi- og miljøvenlige boliger: Lavt energiforbrug? - Nej! - Lavt oparmningsbehov - Højt elforbrug - Højt kølebehov - Samme primærenergiforbrug som typiske boliger uden varmebesparelser - Store fremtidige problemer på grund af klimaændringer
25 Nutid
26 Energibestemmelser Før 2006: - Opvarmningsbehov Efter 2006: - Opvarmning - Varmt brugsvand - Køling/overtemperatur - Teknik - Belysning (dog ikke i boliger)
27 Energibestemmelser Før 2006: - Opvarmningsbehov Efter 2006: - Opvarmning - Varmt brugsvand - Køling/overtemperatur - Teknik - Belysning (dog ikke i boliger) - Vedvarende energiproduktion fra solfanger & solceller
28 Energibestemmelser Før 2006: - Opvarmningsbehov Efter 2006: - Opvarmning - Varmt brugsvand - Køling/overtemperatur - Teknik - Belysning (dog ikke i boliger) - Vedvarende energiproduktion fra solfanger & solceller - Vægtning i forhold til primærenergiforbrug: Fjernvarme/olie/gas: 1,0 Elektricitet: 2,5
29 Primærenergifaktorer Fjernvarmeforbrug: 1,00 kwh Elforbrug: 1,00 kwh Distributionstab: 0,25 kwh Eksport: 0,33 kwh Distributionstab: 0,05 kwh Spildvarme: 0,46 kwh Eget forbrug: 0,08 kwh Import: 0,26 kwh Produktionstab: 1,44 kwh Primærenergiforbrug: 0,79 kwh Primærenergiforbrug: 2,64 kwh Figur 10. Anvendt primærenergi forbundet med
30 Primærenergifaktorer Fjernvarmeforbrug: 1,00 kwh Elforbrug: 1,00 kwh Distributionstab: 0,25 kwh Eksport: 0,33 kwh Distributionstab: 0,05 kwh Spildvarme: 0,46 kwh Eget forbrug: 0,08 kwh Import: 0,26 kwh Produktionstab: 1,44 kwh Primærenergiforbrug: 0,79 kwh Primærenergiforbrug: 2,64 kwh Figur 10. Anvendt primærenergi forbundet med Energibestemmelser : 1,00 Primærenergiforbrug: 1,00 CO2-udslip: 1,00 Energibestemmelser: 2,50 Primærenergiforbrug: 3,30 CO2-udslip: 4,20
31 Primærenergifaktorer: Eksisterende boligmasse Varmeforbrug Elforbrug 19 % 81 % Målt energiforbrug
32 Primærenergifaktorer: Eksisterende boligmasse Varmeforbrug Elforbrug 19 % 38 % 62 % 81 % Målt energiforbrug Primærenergiforbrug
33 Primærenergifaktorer: Eksisterende boligmasse Varmeforbrug Elforbrug 19 % 38 % 62 % 51 % 49 % 81 % Målt energiforbrug Primærenergiforbrug CO2-udslip
34 Paradigme 2 Primærenergiforbrug Elforbrug: 70 % Varmeforbrug: 30 % Apparater: 40 % Belysning: 10 % Teknik: 10 % Overtemperatur: 10 % Varmt brugsvand: 10 % Opvarmning: 20 % Ikke omfattet af energibestemmelser: 50 % Omfattet af energibestemmelser: 50 % Fokus på primærenergi/co2 ændrer radikalt bygningers energibalance Energibestemmelserne dækker mindre end halvdelen af samlet primærenergiforbrug Nye bygningers energiforbrug
35 Paradoks 2 Nutidens fokus på energibestemmelserne og Lavenergiklasserne Primærenergiforbrug kwh/m Resten Installationer Overtemperatur/køling Varmt brugsvand 'ernes 2000'ernes energ bolig Opvarmning
36 Paradoks 2 Nutidens fokus på energibestemmelserne og Lavenergiklasserne 2010: 25 % reduktion 2015: 50 % reduktion 2020: 75 % reduktion Primærenergiforbrug kwh/m Resten 'ernes 2020'ernes lavene bolig Installationer Overtemperatur/køling Varmt brugsvand Opvarmning
37 Paradox 2 Nutidens fokus på energibestemmelserne og Lavenergiklasserne 2010: 25 % reduktion 2015: 50 % reduktion 2020: 75 % reduktion Resten forventet at vokse med 25% på grund af voksende elforbrug til IT/multimedia Primærenergiforbrug kwh/m 'ernes 2020'ernes lavene bolig Resten Installationer Overtemperatur/køling Varmt brugsvand Opvarmning Faktisk besparelser i samlet primærenergiforbrug = 30 %
38 Fremtid
39 Fremtid: Lavenergi-demonstrationsprojekter Vi har set fremtiden: - og det ser ikke så godt ud
40 Fremtid: Lavenergi-demonstrationsprojekter To større projekter rettet mod LE2015 eller Passive House standarder: - Komforthusene - Fremtidens Parcelhuse Afrapportering til Energiforskningsprogrammet 2007 Det Grønne Hus i samarbejde med SBi Erfaringsopfølgning på lavenergibyggeri klasse 1 og 2. - med "Fremtidens Parcelhuse" som eksempel Udarbejdet af: Lars Kristensen og Ole Michael Jensen (red.) Bidrag fra: Heidi Arvedsen (DGH), Niels Christian Bergsøe (SBi), Ole Michael Jensen (SBi), Henrik N. Knudsen (SBi), Jesper Kragh (SBi), Lars Kristensen (DGH), Tommy Olsen (DGH), Torben Valdbjørn Rasmussen (SBi) Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100 Institut for Byggeri og Anlæg
41 Fremtid: Lavenergi-demonstrationsprojekter Overordnede konklusioner: - For meget overophedning - Beboere overvejer køleanlæg - For meget glas med syd - Ingen/fast solafskærmning - Mekanisk ventilation projekteret for vinterforhold, not summer - Ikke muligt at bruge naturlig ventilation om sommeren - Beboerne kan ikke selv regulere indeklimaet - CTS kan ikke styre de tekniske installationer Afrapportering til Energiforskningsprogrammet 2007 Det Grønne Hus i samarbejde med SBi Erfaringsopfølgning på lavenergibyggeri klasse 1 og 2. - med "Fremtidens Parcelhuse" som eksempel Udarbejdet af: Lars Kristensen og Ole Michael Jensen (red.) Bidrag fra: Heidi Arvedsen (DGH), Niels Christian Bergsøe (SBi), Ole Michael Jensen (SBi), Henrik N. Knudsen (SBi), Jesper Kragh (SBi), Lars Kristensen (DGH), Tommy Olsen (DGH), Torben Valdbjørn Rasmussen (SBi) Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen DCE Contract Report No. 100 Institut for Byggeri og Anlæg
42 Paradoks 3 Primærenergiforbrug Stigende køling Minimering af opvarmningsbehov resulterer i Faldende opvarmning Voksende kølebehov 6 Nutid Fremtid
43 Paradigme 3 Varmebancen i nye lavenergibygninger er radikalt anderledes: - Minimeret varmetab - Voksende elforbrug - Store glasfacader - Voksende brugerbehov - Klimaforandringer Sommerforhold kommer til at dominere; ikke vinterforhold
44
45 Hvad er en lav/nulenergibygning? - Har vi brug for bredere krav til energi-, miljø- og indeklimafohold?
46 Hvad er en lav/nulenergibygning? - Har vi brug for bredere krav til energi-, miljø- og indeklimafohold? Hvordan skal passive and aktive løsninger balanceres? - Regulative krav til bygningsdesign, materialer og/eller teknologier?
47 Hvad er en lav/nulenergibygning? - Har vi brug for bredere krav til energi-, miljø- og indeklimafohold? Hvordan skal passive and aktive løsninger balanceres? - Regulative krav til bygningsdesign, materialer og/eller teknologier? Hvordan kan brugere og beboere styre/ regulere lav/nulenergibygninger? - Kan vi åbne vinduerne?
48 Digitalt værktøj for arkitektonisk energioptimering tidligt i designfasen
49
50
51
52
53
54 torsdag 19. januar
55 Tak for opmærksomheden!
Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet
Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust
Læs mereArkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet
Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet
Læs meremod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk
Læs mereBuildings & Energy Paradoxes & Paradigms
Buildings & Energy Paradoxes & Paradigms Rob Marsh Senior Researcher Architect MAA PhD SBi Energy & Environment Danish Building Research Institute University of Aalborg Past Present Future Giv indeklimaet
Læs mereArkitektur og energi
Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks
Læs mereELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen
ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.
Læs mereEnergi i bygningsplanlægning
Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereTorben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker
Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereKonstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten
Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereAalborg Universitet. Bygninger Energi Klima Marsh, Rob; Larsen, Vibeke Grupe; Hacker, Jake. Publication date: 2008
Aalborg Universitet Bygninger Energi Klima Marsh, Rob; Larsen, Vibeke Grupe; Hacker, Jake Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereBuildings Energy Climate Change
Buildings Energy Climate Change Towards a New Paradigm Rob Marsh Senior Researcher Architect MAA PhD Danish Building Research Institute University of Aalborg Societys' energy and climate related problems
Læs mereEnergibestemmelserne i bygningsreglementet
Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Bygninger, energi, klima : mod et nyt paradigme Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk email: dbc@dbc.dk Rob Marsh Vibeke Grupe
Læs mereGRØN FORNUFT BETALER SIG
GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEnergirigtigt byggeri Status og fremtiden
Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereRådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri
Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri ved Alice Diederichsen Specialist i Energi og Indeklima, COWI 27.05.2010 Energikrav i Danmark Udvikling i energikrav
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereFremtidig gasanvendelse i parcelhuse
Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Teknologioversigt over de eksisterende og fremtidige muligheder for energiforsyning af huse med naturgas som energikilde. v/ianina Mofid, DGC a/s Husets energibehov
Læs mereDagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-
Læs mereVurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100
Læs mereMarkedet for energieffektivisering
Markedet for energieffektivisering Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet Fokusgruppemøde: Energieffektivisering 28.09.2010 TEKNIQ, Paul Bergsøesvej 6, 2600 Glostrup Varmebesparelsepotentiale
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs mereNyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri
Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mere4D bæredygtigt byggeri i Ørestad
4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereBR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Læs mereDe nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!
De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereDer er 9 lokale Energitjenester
Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og
Læs mereEnergioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering
Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål
Læs mereResultater med Be10 energidata. Nu vises to kagediagrammer. Det første viser apparaternes primærenergiforbrug i kwh/m2, fordelt på følgende:
ELplus Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer. Det første viser apparaternes primærenergiforbrug i kwh/m2, fordelt på følgende: Nyt paradigme for innovative elbesparelser fremtidens
Læs mereBR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Læs mereBe06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00
Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov Varme 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 El (faktor 2,5) 1,00 0,68 0,17-0,50-0,88-0,91-0,86-0,67-0,28
Læs mereForvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereFolketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008
Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer
Læs mereNye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011
Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag
Læs mereHoustrupvej 20B, 1950 Frederiksberg_res.xml[ :40:19]
SBi Beregningskerne 7.14.12.18 Be10 resultater: Houstrupvej 20B, 1950 Frederiksberg Energibehov Varme 3,27 2,57 1,72 0,54 0,42 0,41 0,42 0,42 0,41 0,59 1,89 2,97 15,62 El til bygningsdrift 0,11 0,10 0,11
Læs mereGod luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?
God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet
Læs mereBygningers energiforbrug
Bygningers energiforbrug Søren Østergaard Jensen Teknologisk Institut sdj@teknologisk.dk Temamøde om Bygninger og Smart Grid 17. september 2012 fjernvarme naturgas oliefyr BBR and DEA Energy data (www.ens.dk)
Læs mereInstallationer - besparelsesmuligheder
Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe
Læs mereBilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1
Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning
Læs mereBilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser
Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger
Læs mereBYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.
BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer
Læs mereReduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg
Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering Toke Rammer Nielsen, DTU Byg DTU Byg Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske universitet. Videnskabeligt
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima
Læs mereBMS v/bent Ole Jonsen. Kontorhus Energiklasse 1 Energiberegning Besparelser Integreret løsning Tilbagebetalingstid Explorium
76 BMS BMS v/bent Ole Jonsen Kontorhus Energiklasse 1 Energiberegning Besparelser Integreret løsning Tilbagebetalingstid Explorium 77 Kontorhus som energiklasse 1 Hvordan har vi gjort det 78 Eksempel på
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek
Læs mereBeboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?
Læs mereBæredygtighed og kvalitet
Anebjergspillet Skanderborg den 4. november 2008 Vision Den sunde og landskabelige by Anebjerg Bæredygtighed og kvalitet Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB Rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed
Læs mere1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...
Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...
Læs mereElforsk programmet prioriterer at:
Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet
Læs mereHusets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver
Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver Søren Dyck-Madsen Et fluktuerende energisystem MW DK: Forbrug minus vindkraft +3.000 MW (udgangpunkt i data fra januar +
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs mereEnergikrav til nybyggeriet 2020
Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne
Læs mereStenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse
Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg
Læs mereDen almene boligsektor i 2050
Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes
Læs mereGrønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S
Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet
Læs mereVentilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse
Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet
Læs mereLivingLab by DOVISTA
Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til Teoretisk gennemgang med angivet effekt i 3 projekter: - INbyg - Interbyg - Vendelbogade Gengivelse af informationer
Læs mere27. Oktober 2012 www.oertoft.com
1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering
Læs mereForvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til
Læs mereSOLTAG CO2 neutrale tagboliger
Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereLAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007
Erhvervs- og Byggestyrelsen og Dansk Bygningsinspektørforening LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007 Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed
Læs mereKlimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse
Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,
Læs mereArkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Titel Udgave Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi 1. udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter
Læs mereArkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Titel Udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter Sprog Sidetal 56 Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi
Læs mereGør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad
Gør din bolig mere klimavenlig Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober 2010 Energivejleder / arkitekt MAA Gennemprøvet Producerer sin eget isolering Bevæger sig kun efter behov Ligeså talrig
Læs mereRenovering af erhvervsbygninger
Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI
Læs mereDagslys i energioptimerede bygninger
Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet
Læs mereInnovative energiløsninger i statens bygninger
Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber
Læs mereEnergirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI
Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler
Læs mereEnergirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal
Læs mereEnergirigtigt byggeri Status og fremtiden
Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energiseminar Torsdag 27. marts 2008 i Aalborg Energitjenesten Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S
Læs mereIndividuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.
BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB
Læs mereBrabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup. Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10
Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Bjørn Schmelling Energitiltag Passive tiltag Aktive tiltag Passive tiltag omfatter
Læs mereMWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64
Page 1 of 6 17012008 Model: Energiramme Be06 resultater: Bæredygtig enfamiliehus Samlet energibehov SBi Beregningskerne 2, 7, 5, 2 Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74
Læs mereDalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.
Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som
Læs mereJysk Trykprøvning A/S
Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereEnergiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg
Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik
Læs mereNy Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri
Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri I forbindelse med planlægningen af Ny Bagsværd Skole er der ønsket en vurdering af, hvilke totaløkonomiske, funktionelle og arkitektoniske
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereenergirigtig arkitektur
energirigtig arkitektur Det Digitale Byggeri Ca. 80% af alle byggesager overskrider økonomien og deadlines! Kilde: Dansk Byggeri Fejl og mangler i byggeriet koster hvert år 12 mia. kr. eller 10% af de
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereKLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger
Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder
Læs mereIndeklima i medborgerhus
Indeklima i medborgerhus Om Hvidovre Medborgerhus Anlæg og resultater Tekniske løsninger Case for metodeudvikling Brugerne før og under byggeprocessen Kontakter Fokus på indeklimaproblemer for medarbejderne,
Læs mereDe nye energibestemmelser og deres konsekvenser
De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mere