TEMA: 10 procent. Søfartens Ledere. Michael Meisel. Sådan tilpasser du din pension. flere pladser på maritime uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: 10 procent. Søfartens Ledere. Michael Meisel. Sådan tilpasser du din pension. flere pladser på maritime uddannelser"

Transkript

1 PFA s nye pensionsordning Sådan tilpasser du din pension Søfartens Ledere nr CEO Søren Thomsen, Esvagt: Dansk besætning er en god forretning Michael Meisel Gjorde linjehavne klar til Triple E Læs også: Netværk for sømandsfamilier: Sømandskoneforeningen er også for de unge. Bevæbnede vagter: Er kommet for at blive. Stress: Få 16 gode råd til at håndtere det. Polarkoden: Er tættere på mål. Bestyrelsesmedlem Kurt Lützhøft: En mand med mange kasketter. Lodsloven: Vedtaget trods massive advarsler. TEMA: 10 procent flere pladser på maritime uddannelser

2 Ø LEDER Er vi stadig sødygtige? V De ansvarlige politikere må stille et krav til den maritime branche: Stil uddannelsespladser til rådighed for alle de unge danskere, som vil til søs. Jeg har brugt mine første måneder som formand på at foretage et kasseeftersyn. Det har været vigtigt for mig at komme ud og hilse på alle dele af erhvervet, lokale medlemsmøder og møder med ministerier, myndigheder, faglige organisationer og arbejdsgiversiden. Jeg har søgt at finde ud af, hvordan erhvervet bredt set ser fremtiden for dansk beskæftigelse i Det Blå Danmark om der er dansk vilje til danske arbejdsplader? Jeg er urolig over den udvikling, vi ser. Det kan godt være, at arbejdsgiverne i rederierne og den maritime branche i land kan vise, at beskæftigelsen og værditilvæksten i land stadig er stor, og dermed er berettigelsen bag rammevilkårene med DIS og Tonnageskat, men antallet af danskere i skibene falder og falder. Man skal huske, at DIS blev indført for at bevare danske arbejdspladser i skibene. Jeg er tilfreds med, at vi i Søfartens Ledere gik i gang med at dokumentere, hvordan antallet af danske søfolk og officerer er faldet. Vi brugte Søfartsstyrelsens mønstringsstatistik og viste, at antallet af danske 2. og 1. styrmænd er alt for lavt til blot at kunne vedligeholde det nuværende antal danske skibsførere. Jeg er tilfreds med, at Danmarks Rederiforening har taget stafetten og bedt sine medlemsrederier holde mandtal over deres danske søfarende. Det er første skridt i den rigtige retning, at vi og Danmark ud over de andre tal fra rederierne om antal skibe, samlet dødvægt, afledt beskæftigelse i land og valutaindsejling nu også får indblik i, om erhvervets fine rammevilkår med DIS og Tonnageskat giver det samfundsmæssige afkast, der må forventes. At sejle til søs er alment dannende. Det skaber gode søfolk, og det giver dem, som vil i land, en ballast, som deres kontor- og ingeniøruddannede kolleger ikke har. Derfor vil Det Blå Danmark i land, ligesom skibene, have god gavn af, at der blev sat turbo på uddannelse og beskæftigelse af unge danske søfolk menige som officerer. Blandt navigatører, duale skibsofficerer og maskinmestre til søs, og i gode landjobs, er markedet godt for den enkelte, men udsigten dårlig for Danmark. Vi har en usund lav ledighed. Vi er ganske enkelt for få til at dække efterspørgslen. Tiden er derfor inde til, at politikerne, regering og Folketing tager roret og sejler Det Blå Danmark til dokning. Billedligt talt skal vi se, om dansk skibsfartspolitik holder vand. I mine øjne kan vi fra Søfartens Ledere fortsat bakke op om DIS, tonnageskat og vækst i den blå branche i land, men hvis og kun hvis der formuleres en ny og klar uddannelsespolitisk ambition for det sejlende, blå Danmark. Ude fra Vesterhavet, hvor jeg kommer fra, betyder det knapt så mange fine ord. Det skal bare gøres. Et tredje rammevilkår, Danmark skal stille til rådighed for Det Blå Danmark, er en veluddannet dansk ungdom til søs og i land. Det kræver frit optag på alle de maritime uddannelser, så vores ungdom kan komme til søs, og de ansvarlige politikere må stille et krav til den maritime branche: Stil uddannelsespladser til rådighed for alle de unge danskere, som vil til søs. N Gør vi det satser på danske unge til søs og danske søfolk generelt, så er vi fortsat sødygtige. Henrik Hjerl Carstensen, formand for Søfartens Ledere

3 INDHOLD Flere pladser på de maritime uddannelser SIMAC får 19 ekstra pladser, og kvoterne er fjernet fra de øvrige maritime officersuddannelser. Næste flaskehals er antallet af praktikpladser. TEMA om uddannelserne s Hvad betyder en uddannelse på State University of New York Maritime College for karrieren? Læs, hvordan det er gået Bruce Horton, Tim Cogan og Brandon Baranyar. side Fremtidens maritime uddannelsessystem Af Per Michael Johansen Side 10 Kronik Navigatørmangel Drewry: Mangel på erfarne officerer rammer erhvervet Side 12 Broen for kedelig Niels B. Knudsen er befragter hos Monjasa Side 26 Sømandskoneforeningen er ikke støvet Men et godt netværk for unge sømandsfamilier Side 28 BOGANMELDELSEr Side 46 Lodsloven vedtaget Trods massive advarsler Side 47 Side 16 Er du en A, B eller C-profil? Det skal du vide, når du investerer din PFA-pension. Side 50 BREVKASSE

4 Tekst: Pia Elers Fotos: Esvagt Esvagt er et rederi i absolut fremdrift. Siden 2009 er rederiet vokset med pct. om året. I dag har Esvagt 37 skibe og 800 ansatte heraf 750 til søs. ESVagt: Dansk besætning en god forretning Mens andre rederier fravælger danske søfolk, går Esvagt den modsatte vej. 99 pct. af de ansatte er danske statsborgere. Rederiets flåde vokser. Det samme gør antallet af beskæftigede. Siden 2009 er Esvagt vokset med omkring pct. om året. Men som CEO Søren Nørgaard Thomsen fremhæver, så er det ikke et mål i sig selv bare at vokse og vokse. Det handler om at få en god forretning ud af det og det får de ikke mindst i kraft af en kompetent og ansvarsfuld stab af medarbejdere. For os er det ekstremt vigtigt, at besætningen har fokus på sikkerhed, at de har de rette maritime færdigheder og samtidig har stor kommerciel forståelse. Det er ikke mindst vigtigt for os i offshore-branchen, hvor vi har en meget tæt relation til kunderne, siger Søren N. Thomsen og giver sig til at forklare nærmere: Vi ligger med de her relativt små fartøjer ofte i dårligt vejr i Nordsøen, og der skal man altså kunne sit kram og kunne manøvrere sit skib manuelt. Og så er attituden også vigtig at man gør alt for at leve op til kundernes forventninger uden at gå på kompromis med sikkerheden. Og det er altså vores baggrund for at holde fast i danskere om bord. Attitude og kompetencer Når man spørger rederichefen, om han har regnet på, hvor meget de kunne spare ved at bruge udlændinge om bord, bliver han os svar skyldig. Det har han nemlig slet ikke 4 SØFARTENS LEDERE / 3 / 2014

5 Esvagt må være en rimelig god arbejdsplads, siden der hver uge lander nye uopfordrede ansøgninger på rederikontoret i Esbjerg. beskæftiget sig med. For, som han siger, er det uinteressant, så længe Esvagt fortsat kan finde danskere med den rette indstilling og de rigtige kompetencer og stadig få en god forretning ud af det. Det hele startede i Esbjerg i 1981, hvor tre foretagsomme herrer heriblandt Kent Kirk fik ideen med at ombygge fisketrawlere til sikkerheds- og serviceskibe. Besætningen dengang bestod hovedsagelig af omskolede fiskere. Kunderne var olie- og gasindustrien i Nordsøen, der dels havde brug for vagtskibe til at ligge standby ved platformene dels havde brug for at få fragtet mandskab frem og tilbage. Olie og gas er kerneforretningen Olie- og gassektoren i Nordsøen er stadig kerneforretningen i Esvagt, men nu har vi udvidet vores aktiviteter til også at omfatte servicering af offshore vindindustrien. Det er sket i takt med, at vindfarmene kommer til at ligge stadig længere fra land. Derfor er der opstået et behov for serviceskibe, der kan ligge ude ved havmøllerne, siger Søren N. Thomsen og fortæller, at rederiet har kontrakter med Vestas og for nylig har landet yderligere to kontrakter med Siemens. Alt dette giver øget beskæftigelse både til søs og i land, således at rederiet i dag har 800 ansatte og en flåde på 37 skibe med seks nybygninger på vej. Ud af vores 800 ansatte er de 55 beskæftiget på land resten er til søs, så vi er da en ganske stor maritim arbejdsplads. Rigtig mange er navigatører, og vi har også pænt mange, der gerne vil have job her. De fleste bliver ansat via uopfordrede ansøgninger, og det er ret sjældent, vi slår stillinger op. Eneste undtagelse er, hvis vi mangler kvalificerede mestre, da de generelt er noget sværere at få fat på, forklarer rederichefen. CEO i Esvagt, Søren N. Thomsen, vil holde fast i danske søfolk, så længe det er en god forretning. Det handler om fokus på sikkerhed, faglige kompetencer og en professionel attitude over for kunderne, fremhæver han. Fødekæden skal sikres Udover at være CEO i Esvagt er Søren N. Thomsen også formand for Rederiforeningen af 2010 en rederiforening for små og mellemstore rederier. Og her er man meget opmærksom på nødvendigheden af at sikre fødekæden af danske søfolk. Vi er nødt til at tænke nyt, for der er efterhånden ikke ret mange skibsofficerer, der kan finde beskæftigelse inden for den traditionelle skibsfart som bulk, containere og tank. Derfor arbejder vi f.eks. inden for Esvagt på at udvikle vores egen lederuddannelse dvs. finde ud af, hvordan vi kan træne folk op, give dem de nødvendige kurser og værktøjer og dermed gøre dem klar til at stige i graderne, siger Søren N. Thomsen. Udover at beskæftige maskinfolk og navigatører tager Esvagt også rigtig mange af de nyuddannede fra søfartsskolerne. På årsbasis bliver det til omkring , der kommer ud som ubefarne skibsassistenter på vagtskibene. Det fungerer udmærket. Størstedelen af de ubefarne går tilbage på skolen og kommer ud igen som befarne skibsassistenter. Blandt dem er der en del, der vælger at læse videre til navigatør, mester eller maskinist. Dermed har vi sikret en del af fødekæden af danske søfolk. Men en egentlig aspirantuddannelse kan vi desværre ikke tilbyde i øjeblikket, forklarer Søren N. Thomsen. Attraktiv arbejdsplads Hovedparten af Esvagts skibe har en besætning på mellem seks og otte mand. I de ældste fartøjer består besætningen af tre officerer på broen en maskinmand samt to eller tre på dækket. Generelt er folk ude max fire uger. Typisk deler to officerer en stilling og kører dermed i en 1-til-1 tørn Når der er to om en tørn, kan folk så nogenlunde selv tilrettelægge, hvornår de vil afløses. Den mulighed er der i hvert fald i den danske sektor i Nordsøen, hvor vi sender friske folk af sted fra Esbjerg hver uge. Og det fungerer udmærket, fastslår rederichefen, der konstaterer, at Esvagt må være en rimelig god arbejdsplads, siden der hver uge lander nye uopfordrede ansøgninger på rederikontoret i Esbjerg. Derudover er vi så heldige, at vores aktionærer ikke trækker udbytte ud, men lader overskuddet gå til nye investeringer, så vi hele tiden kan udvikle forretningen. Og det er også rigtig godt for søens folk.. n SØFARTENS LEDERE / 3 /

6 Af Lise Mortensen Høy Foto: Kim Vadskjær Uddannelses- og forskningsministeren: Flere højtuddannede til Det Blå Danmark Det er regeringens mål, at de nyuddannede i højere grad skal være sikre på, at de kvalifikationer, deres uddannelse giver, er efterspurgte. På nogle studier optages for mange studerende i forhold til mulighederne for at finde relevant beskæftigelse. På andre uddannelser er der gode beskæftigelsesmuligheder. For maritimt uddannede er der gode beskæftigelsesmuligheder, og erhvervet forventer vækst. Derfor har regeringen taget et særligt initiativ i vækstpakken Danmark helt ud af krisen, som skaber flere højtuddannede til Det Blå Danmark, forklarer uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. Helt konkret lægger regeringen med initiativet op til at øge antallet af studiepladser på de maritime professionsbacheloruddannelser fra 910 i 2013 til 1000 i 2014 og oprette 50 pladser på maskinmesteruddannelsen i Esbjerg. Regeringen vil også fjerne kvoterne på de øvrige maritime officersuddannelser (herunder uddannelserne til skibsfører, sætteskipper, styrmand og kystskipper) fra finansloven. Tilskud til praktikpladser vokser - Vi kan se, at uddannelsesaktiviteten på danske skibe vokser, idet der de seneste år har været vækst i udbetalingen af tilskud til praktik på skibe. Væksten findes både blandt maskinmestre og blandt skibsassistenter; sidstnævnte kan via deres fartstid i skibe få mulighed for at blive optaget på navigatøruddannelserne, siger Sofie Carsten Nielsen: - Jeg har ikke grundlag for at vurdere, om erhvervets behov for tiden overstiger de 200 uddannelsesaftaler, men regeringen vil stille flere uddannelsespladser til rådighed, så behovet kan dækkes, hvis det vokser. Ministeren har ikke noget ønske om en central styring af, hvilke rederier der stiller praktikpladser til rådighed, eller om antallet af rederier skal op eller ned. Erhvervet skal styre praktikpladser - Jeg synes, vi skal holde fast i, at det er erhvervets behov, der skal styre antallet af praktikpladser. Hvis vi fra centralt hold fastsatte et niveau, der lå over erhvervets behov, ville de unge UDBETALTE PRAKTIKPLADSTILSKUD Uddannelsesretning Dual Purpose Officer (En del skifter til maskinmester eller skibsfører efter første praktikperiode) Maskinmester Navigatør Skibsassistent I alt Kategorien afspejler den uddannelseskontrakt, de studerende underskrev ved uddannelsens start men der kan være sket senere ændringer af uddannelsesretning. Tilskuddet beløber sig til kr. pr. 3 måneders effektiv sejltid. - Med vækstpakken understøtter vi, at uddannelsesinstitutionerne fremover har pladser nok til at dække behovet også til fremtidig vækst. Det skylder vi både erhvervet og de unge, der gerne vil arbejde i Det Blå Danmark, siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. risikere at uddanne sig til arbejdsløshed. Det kan vi ikke være bekendt, understreger Sofie Carsten Nielsen og fortsætter: - Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje, at det er vigtigt at følge udviklingen på de maritime uddannelser, der giver navigatørkompetencer. Optaget på professionsbacheloruddannelserne har været vigende de seneste år. Vigende optag og et vigende antal praktikpladser på bestemte uddannelser kan være et periodisk udsving, men kan også være et tegn på, at behovet har ændret sig. Derfor vil Styrelsen for Videregående Uddannelser sammen med SIMAC tage initiativ til drøftelser om, hvorvidt der er behov for at justere uddannelserne i lyset af udviklingen i erhvervet. Ministeren minder desuden om, at vækstpakken giver mulighed for, at flere kan søge ind på de andre navigatøruddannelser: - Så der er fortsat gode uddannelsesmuligheder for dem, der gerne vil være navigatører. n 6 SØFARTENS LEDERE / 3 / 2014

7 Af Lise Mortensen Høy og Jakob Wandel Flere pladser på de maritime uddannelser Regeringen hæver antallet af pladser på de maritime videregående uddannelser med 10 procent og samler fordelingen af pladserne i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Tiltaget skyldes vækst og god beskæftigelse i erhvervet samt god søgning til uddannelserne. Regeringen vil øge antallet af uddannelsespladser på de maritime professionsbacheloruddannelser fra 910 i 2013 til i Dertil kommer 50 pladser til maskinmesteruddannelsen i Esbjerg. Forhøjelsen vil som udgangspunkt være proportional, hvilket betyder, at de nuværende uddannelsesinstitutioner alle får cirka 10 procent flere pladser. De flere pladser kommer også skipper- og skibsføreruddannelserne til gode. Ifølge regeringen er det den lave ledighed og udsigten til vækst i produktion og beskæftigelse i Det Blå Danmark, der er årsagen til, at optaget på skolerne nu hæves. Det gælder ikke mindst de aktiviteter, der er knyttet til energi på havet. - Fremover vil fordelingen af uddannelsespladser blive foretaget af ministeriet i forhold til behovet. Den centrale fastsættelse er fastholdt for at sikre de regionale hensyn, siger Sune Rahn, teamleder i Uddannelses- og Forskningsministeriet. n Skagen Skipperskole: Optagelseskravene bør ændres Det er sikkert ikke en hemmelighed, at den større kvote primært er til glæde for maskinmesteruddannelsen, lyder det fra forstander på Skagen Skipperskole, Anders Chr. Toft Andersen: - Når det er sagt, er vi glade for muligheden for et ekstra optag, og jeg mener, ikke mindst erhvervet kan være glade for muligheden for at kunne uddanne flere. Anders Chr. Toft Andersen peger på, at der er en del nye job i de mange specialskibe, og at der også er et ret stort generationsskifte, som er et problem for bemanding med navigatører. Sejltidskrav er skæve Desuden peger forstanderen på sejltidskravene som noget, der giver lige så store begrænsninger som kvoterne. - Det kan være vanskeligt at få lov til at gå på skole grundet manglende sejltid i de rette skibe. I og med, at mange kommer med deres sejltid netop fra de mange specialskibe, har de ofte ikke sejltid i skibe, der er store nok, eller som har forkert sejladsområde til at de kan komme på skole, siger Anders Chr. Toft Andersen: - Jeg mener, det er et stort problem for erhvervet, hvis vi ikke tilpasser optagelseskravene til de faktiske forhold. Forstået på den måde, at hvis langt de fleste søfolk får deres sejltid i skibe, der af en eller anden grund ikke opfylder sejltidskravene, så må vi løse det problem, for ellers kan de søfolk, som netop er de rette til arbejdet i specialskibene, ikke komme på skole. Og så vil rederne skulle kigge mod øst efter arbejdskraft. En for alle meget trist udvikling. Jeg er klar over, at der i den forbindelse er diverse problematikker med STCW, men der må findes løsninger; et eksempel er godkendelse af sejltid fra fiskeskibe, det kan man andre steder og til dels i Danmark, hvorfor ikke 100. pct.? spørger Anders Chr. Toft Andersen. n SØFARTENS LEDERE / 3 / >

8 SIMAC: Rederikontrakterne er flaskehalsen På SIMAC betyder den større kvote, at skolens årlige optag hæves fra 188 årlige bachelorstuderende til 207. De i alt 19 ekstra pladser er ikke øremærkede og fordeles imellem maskinmesterstuderende både til land og søs, skibsførere og duale skibsofficerer. - Forhøjelsen af kvoten betyder, vi skal afvise færre, siger SIMAC s studierektor Jan Askholm. Han lægger vægt på, at mellem 98 og 99 pct. af SIMAC s dimittender kommer direkte i beskæftigelse: - Det er udtryk for, at vi godt kunne uddanne nogle flere. Men det er svært at sige, hvor mange der er behov for, og derfor skal vi hele tiden være i dialog med erhvervet. Der kommer hele tiden nye beskæftigelsesmuligheder og andre krav til kompetencerne. Regnestykke med malurt På SIMAC ærgrer de sig over, at der i det regnestykke, der ligger bag fordelingen af de ekstra pladser, og som Uddannelsesministeriet kalder proportional, tages udgangspunkt i nogle tal fra 2011, der stiller SIMAC dårligere end de andre skoler. Kort fortalt regnes der ud fra søgning til skolerne i Men da SIMAC s studerende ansøger og afvises direkte i rederierne, kom det reelle antal ansøgerne ikke med i regnestykket. - Det er en regnefejl, som bliver ved med at forfølge SIMAC. Det ville være mere meningsfuldt at regne ud fra skolernes nuværende størrelse, uddannelseskapacitet eller for den sags skyld dimittendbeskæftigelsen eller det samlede kvalitetsindeks, der opgøres årligt af ministeriet, påpeger Jan Askholm. Til gengæld er Askholm bekymret over antallet af uddannelseskontakter til de nautiske uddannelser: - Jeg mener ikke, at der skal være en central styring af uddannelserne til maskinmestre og til de nautiske uddannelser. Men det er optimalt, hvis der er en balance mellem navigatører og maskinmestre på SIMAC det giver en god helhedsforståelse af skibsdrift, at de går på samme skole. Uddannelseskontrakterne er flaskehals Jan Askholm peger på rederikontrakterne som flaskehalsen i udvidelsen af de maritime bacheloruddannelser: - Udfordringen er at få øget antallet af uddannelsespladser i skibene til alle tre uddannelser og det er vigtigt at huske de nautiske uddannelser, så antallet af uddannelsespladser matcher beskæftigelsespotentialet for vores dimittender, siger Askholm og fortsætter: - Vi skal også sørge for, at der er uddannelsespladser til de duale selv om der ikke er ret mange stillinger til dem i skibene. Spørgsmålet om uddannelsespladser er en opgave, vi må løfte sammen skolerne og erhvervet. Det er nødvendigt, at vi uddanner flere med de maritime kompetencer og med erfaring til søs hvis vi vil sikre den fortsatte udvikling af Det Blå Danmark. n Vigtigt med flere nautiske studerende Jan Askholm glæder sig over, at Mærsk nu har udvidet antallet af uddannelseskontrakter med ti maskinmestre: - Jeg ser det som et signal om, at man satser på danske maskinmestre i rederiets skibe. Marnav: Godt for både skole og studerende På Marstal Navigationsskole er der stor tilfredshed med den nye og mere fleksible ordning. - Ministeriet skal fortsat fordele pladserne. Men når kvoterne er taget af finansloven, er det kun de fysiske rammer, der sætter begrænsningerne. For Marnav betyder det, at vi sparer en masse tid, som vi før har brugt på at søge om ubrugte pladser fra andre skoler og på at få puslespillet om pladserne til at gå op. For de studerende betyder det, at vi kan give alle et tydeligt svar med det samme; om de er optaget til januar eller august. Det kunne vi ikke med den gamle ordning, fordi vi ikke vidste, hvor mange pladser vi havde, lyder det fra prorektor Mogens Larsen. Marstal Navigationsskole oplyser, at skolen nu kan gå op til 35 i klasserne imod 28 før. - Da der er en del studerende på delvis fjernstudie, kommer der ikke til at sidde så mange i klasserne, understreger Mogens Larsen, der tilføjer, at det er vigtigt, at navigatørerne hurtigt og effektivt kan få opgraderet deres sønæringsbeviser, da skibene og kravene til sønæringsbeviserne kun bliver større og større. n 8 SØFARTENS LEDERE / 3 / 2014

9 Kommentar fra Jens Naldal, rektor på Marstal Navigationsskole: Vi skal uddanne søfolk og sikre den praktiske erfaring Jeg har en stærk overbevisning om, at det fortsat er vigtigt, at vi på de maritime uddannelsesinstitutioner uddanner søfolk det vil være en fejl, hvis vi i fremtiden vælger at akademisere uddannelsen yderligere. Det er og vil i den forbindelse være vigtigt, at vi sammen med erhvervets parter primært rederierne hele tiden holder fokus på, hvilke kompetencer en moderne navigatør skal have, når han/hun forlader navigationsskolen. Og det er vigtigt, at det maritime uddannelsessystem i fremtiden bliver bedre til at forberede de studerende til at kunne sadle om senere i livet. Og rent faktisk mener jeg ikke, at det er modstridende at have fokus på at uddanne søfolk og samtidig have elementer i uddannelsen, der sikrer de studerende muligheden for et karriereskift senere i livet. Jeg synes, det er værd at pointere, at STCW konventionen kræver minimum 12 måneders sejltid som aspirant eller mere som skibsassistent for at kunne få udstedt et STCW næringsbrev. Der er i de danske navigatøruddannelser betydeligt mere stof end det rene STCW niveau. Dels baseret på ønsker fra erhvervet til uddannelsens indhold, men også fastlagt i bekendtgørelserne vedr. uddannelserne. Der er f.eks. tale om ledelsesfag, sikkerhedsledelse og kulturgeografi. Fag, som alle giver danske navigatører de nødvendige menneskelige kompetencer til at kunne agere som officerer om bord eller i ledelsesfunktioner i land. Desuden er der ingen tvivl om, at danske navigatører har et meget indgående kendskab til det praktiske; og det, synes jeg bestemt ikke, vi skal lave om på. Jeg mener, det er en stor værdi, at vi som navigatører har et endog indgående hands-on kendskab til driften af et moderne skib. Man kan ikke lære alt på skolebænken. Mangel på danske navigatører At vi overhovedet har ikke-eu-borgere som skibsførere i danskflagede skibe, mener jeg, er et resultat af en kombination af et dygtigt rederierhverv, der har formået at ekspandere flåden under DIS, og af, at vi igennem mange år har uddannet alt for få navigatører til at fylde pladserne op i skibene. Vi har for mange år siden passeret det deviation point, hvor vi skulle sætte kurs efter enten at uddanne tilstrækkeligt med navigatører til fortsat at kunne besætte alle seniorofficersstillingerne om bord i DIS-skibene og de maritime kompetencer i land eller satse på kun at bevare en kerne af danske maritime kompetencer ved udelukkende at lade de fem til seks største rederier fortsat uddanne væsentlig flere aspiranter, end de selv skal bruge. Som bekendt blev kursen sat imod det sidste, og lige så bekendt er det, at danske (senior)officerer i DIS bliver forholdsvis færre og færre. Adgang til praktik bør sikres I sidste udgave af Søfartens Ledere, læste vi (i artiklerne om SUNY Maritime) om, hvordan amerikanske søfolk har politisk bevågenhed, således forstået, at politikerne via den førte politik og lovgivning garanterer amerikanske søfolk jobs i amerikansk flagede skibe. Der kunne vi måske lære noget i Danmark? Jeg ser ikke og ønsker ikke et system, hvor danskflagede skibe udelukkende skal bemandes med danske søfolk, men jeg kunne godt ønske og forestille mig, at der fremadrettet blev stillet krav om et tilstrækkeligt antal praktikpladser til ubefarne skibsassistenter, som ønsker at videreuddanne sig til officerer. Ligeledes, at der blev fundet en model, der sikrer nyuddannede officerer praktisk erfaring til at kunne fylde alle de attraktive stillinger i Det Blå Danmark ud. Det være sig til søs, som i land. n SØFARTENS LEDERE / 3 / >

10 Af rektor på Aalborg Universitet, Per Michael Johansen Kronik Fremtidens maritime uddannelsessystem 10 SØFARTENS LEDERE / 3 / 2014 For nogen tid siden havde jeg den fornøjelse, at bestyrelsen for Søfartens Ledere inviterede mig til at give et indlæg på et bestyrelsesseminar i Middelfart. Jeg takkede med glæde ja, for det er altid en fornøjelse at være sammen med søfolk, hvor en propel er en propel. Den kan være to- eller trebladet, den kan være højre- eller venstreskåret, eller den kan være vendbar, men uanset hvad, så er det stadig en propel. Den klarhed i spyttet kan vi godt lære lidt af i andre områder af samfundet. Og derudover har jeg bevaret en levende interesse for det maritime område, siden jeg var direktør på SIMAC i to år i perioden Dagens tema på bestyrelsesseminaret var uddannelsesområdet og især, hvordan det ser ud på et tiårig sigt. Nu er det jo som bekendt altid svært at spå om fremtiden, men der er naturligvis nogle trends, som man bør pejle efter, når man lægger sin kurs for fremtiden om så mærkerne trækker særlig godt, er en helt anden sag. På det maritime område blev uddannelserne lagt om i starten af dette årtusind ved et maritimt forlig. Det maritime uddannelsescenter i Esbjerg-Fanø blev nedlagt og samtidig indførtes professionsbachelorbegrebet. I dag har vi således tre institutioner, hvor man kan tage en navigationsuddannelse. Skagen Skipperskole, hvor man kan uddanne sig inden for skipperuddannelserne. Marstal Navigationsskole, hvor man ud over skipperuddannelserne også kan uddanne sig til skibsfører. Alle disse uddannelser falder under kategorien konventionsuddannelser og giver derfor ikke umiddelbart og direkte adgang til overbygningsuddanner i det videregående uddannelsessystem. Anderledes forholder det sig med uddannelserne på SIMAC, hvor man uddanner sig til enten skibsfører eller til skibsofficer med duale kompetencer inden for både bro og maskine. Alle disse uddannelser er på professionsbachelorniveau og kræver derfor en studentereksamen eller tilsvarende niveau før optag. Uddannelserne indeholder derfor, ud over pensum til konventionsskibsfører, en del andre fag af mere generel karakter, ligesom man afslutter med at skrive et bachelorprojekt af tre måneders varighed. Disse uddannelser giver direkte adgang til det videregående uddannelsessystem, og man kan derfor ansøge om optagelse på en kandidatuddannelse enten direkte efter en afsluttet bacheloruddannelse eller på et senere tidspunkt i det efterfølgende karriereforløb. I nogle tilfælde kræver det dog forinden, at man supplerer visse typisk grundlæggende fag, (fx matematik, fysik eller lign.), før optag kan finde sted. Hele ideen i det moderne uddannelsessystem er, at der ikke må være såkaldte dead ends. Altså skal man kunne benytte enhver eksamen som adgangsbillet til yderligere uddannelse på et højere niveau og derved konstant gennem hele livet kunne uddanne sig og forbedre sine kompetencer i et livslangt læringsforløb. Hvad byder fremtiden så for de maritime skoler? Der bliver uden tvivl givet ganske robust undervisning på konventionsskolerne, og der er ingen tvivl om, at de uddanner rigtig gode søfolk, som rederierne er glade for. Derudover er der heller ingen tvivl om, at man lykkes med at få uddannet en gruppe af ikke bogligt stærke elever, ligesom man opgraderer en gruppe af sætteskippere til skibsførere. Det er en ganske flot indsats, der gøres her. Men hvis man tænker på sammenhængen i uddannelsessystemet, så bliver man nødt til at tænke i retningen af professionsbacheloruddannelsen. Det kræver imidlertid en noget anden sammensætning af lærerkorpset end den nuværende, og det, tror jeg, kan blive en stor udfordring for disse skoler. Kan man holde det faglige niveau, der kræves, og hvordan vil man udfolde kravet om forskningstilknytning? Kan man i den sammenhæng bevare sin selvstændighed som små skoler? Jeg tror, det bliver udfordrende spørgsmål at besvare. Den samme udfordring gør sig allerede gældende for SIMAC, der uddanner professionsbachelorer. Her er man i ledelsen bevidst om nødvendigheden af at kunne gennemføre udviklingsprojekter i samarbejde med andre vidensinstitutioner. Men det er meget vanskeligt at gennemføre disse projekter med den nuværende medarbejdersammensætning og i regi af den nuværende selvstændige institution. Man kan spekulere på, om det ikke bliver nødvendigt at lade sig indfusionere vertikalt med et universitet, hvis de overordnede samfundsmæssige mål skal realiseres. Det vil fremtiden vise. På bestyrelsesseminaret i Middelfart faldt snakken på det praktiske element i uddannelserne og også på, om nu den ene eller den anden slags uddannelse bedst kvalificerer de unge til en karriere til søs. Der var synspunkter på, om nu den ene eller anden slags styrmænd hurtigt og bedst kunne tilpasse sig det praktiske arbejde ombord og umiddelbart kunne indgå i søvagten, eller om der skulle en del træning til forinden, det kan ske. Og naturligvis drøftede vi

11 SL_140519_Studie_87x270.indd 1 20/05/ også det evigt centrale emne: nytten af den duale uddannelse både for den enkelte og for rederierne. Her må jeg blot i en kammeratlig tone konstatere, at I er en smule konservative af natur, og det er ganske svært selv mange år efter introduktionen af både professionsbachelorerne og de duale uddannelser at blive accepteret, hvis man ikke lige er uddannet på samme måde, som I selv blev det i sin tid. Men her er det værd at huske, at hverken samfundet eller uddannelser er statiske, men konstant og hele tiden er i bevægelse for at fange de trends, der opstår både nationalt og globalt. Værre er det imidlertid, at jeg fornemmede en vis utryghed for fremtiden for den danske styrmand. Jeg kan måske godt forstå, hvis I føler jer presset fra både Østeuropa og Asien, hvor man måske kan få en konventionsstyrmand eller -skibsfører til en lavere hyre. Og det er også sandsynligt, at disse vil erobre linjefarten. Men efter min opfattelse er der stadig områder, hvor danske navigatører er second to none, og hvor der er brug for jer også i fremtiden. Det drejer sig om hele specialskibsflåden, der er i kraftig vækst i disse år. Her drejer det sig ofte om at udføre operationer, hvor der er brug for både jeres faglighed og jeres kulturbaggrund. Operationer, hvor man skal arbejde i teams og ofte i pressede situationer. Her er brug for søfolk, der kan arbejde under pres og samtidig bevare roen, folk, som kan sige til og fra og kan arbejde i teams med andre faggrupper. Og dertil kommer, at I er en faggruppe, der også varetager jobs rigtig mange forskellige steder på land eller sagt med andre ord: I har en ganske god uddannelsesbaggrund, og under jeres tid til søs bliver I robuste mennesker, der lærer at finde løsninger på mange forskelligartede problemer og at kalde en propel for en propel. I kan roligt anbefale jeres børn at uddanne sig til navigatør ligesom far eller mor. Der er brug for jer også i fremtiden. n Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Som studerende og medlem af Søfartens Ledere kan du få Danmarks bedste studiekonto. Med en masse medlemsfordele, som du ikke finder nogen andre steder. Studiekonto ganske kort 2,5% i rente på de første kr. derefter 0,25% Kassekredit på op til kr. Kun 5% i rente Gratis Visa/Dankort og MasterCard samme pinkode StudieOpsparing 0,5% på HELE opsparingen Hæv med Visa/Dankort i alle automater i Danmark uden gebyr Valutaveksling helt gratis Få en bedre studiekonto! Ring på eller gå på studiekonto.dk Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til kr. Debitorrenten er 5,09 %, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af Præsteforeningen. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 1. maj SØFARTENS LEDERE / 3 /

12 Af Jakob Wandel Foto: Maersk Drewry: Mangel på erfarne officerer rammer erhvervet Den globale mangel på kvalificerede officerer forstærkes i de kommende år og truer med at ramme rederiernes indtjening. Det fastslår det britiske analysefirma Drewry i sin årlige bemandingsrapport. Også det danske samfund rammes, mener Søfartens Ledere. Den aktuelle mangel på kvalificerede skibsofficerer forstærkes i de kommende år og risikerer at ramme ejere og operatører på indtjeningen, vurderer det britiske analysehus Drewry i sin årlige bemandingsrapport. Det skrev Shippingwatch i juni og fortsatte: Ejere og operatører har brug for søfarende, og de ønsker erfaring, ekspertise og kvalitet. Imidlertid har de ikke de nødvendige ressourcer til at finansiere væsentlige stigninger i lønninger, skriver Drewry, der vurderer, at det samlede udbud af skibsofficerer i øjeblikket udgør , hvilket svarer til et underskud på ansatte. Dette underskud forventes at vokse til i 2018, hvor der vil være et forventet krav om yderligere officerer. I de seneste år har redere og operatører været stærkt fokuserede på omkostningerne i takt med svage fragtrater, hvor medarbejdere om bord på skibene har været mål for besparelser. Problem for det danske samfund Drewry-rapporten fokuserer på konsekvenserne for rederierne i form af højere lønudgifter, men ifølge Søfartens Lederes direktør, Fritz Ganzhorn, truer manglen på kvalificerede officerer også hele den maritime klynge i Danmark og dermed det danske samfund. - Det er helt afgørende, at der er en tilstrækkelig og bæredygtig bestand af erfarne, danske seniorofficerer, hvis Danmark ønsker at fastholde beskæftigelsen og produktionen i den maritime klynge, siger han og fortsætter: - Antallet af danske officerer i den danske handelsflåde er kraftigt for nedadgående, hvilket dokumenteres af Søfartsstyrelsens egne mønstringsstatistikker. Den udvikling bekræftes nu af Drewry, og det understreger, at vi i Danmark sidder på hænderne i det her spørgsmål. Fritz Ganzhorn påpeger, at ledigheden for Søfartens Lederes medlemmer er på to procent, og at foreningen ofte kontaktes af rederier, der har meget svært ved at skaffe de rigtige folk. Et problem foreningen sjældent er i stand til at hjælpe dem med, da der er så få ledige. - Drewry-rapporten bekræfter, at vi i Danmark er tvunget til at stille flere uddannelsespladser til rådighed. Antallet er netop hævet med 10 procent, men der er behov for mange flere. Den allerstørste flaskehals er imidlertid antallet af praktikpladser ude i skibene, og her er det indtil videre ikke lykkedes at få rederierne til at finde flere pladser til unge danskere, der ønsker en maritim karriere, siger Fritz Ganzhorn. n 12 SØFARTENS LEDERE / 3 / 2014

13 Tekst: Lise Mortensen Høy Foto: Dennis Rosenfeldt / CMP Krydstogtskibene forurener byluften Luftforurening Ca. 75 % af de totale omkostninger til luftforurening i Danmark relaterer sig til forurening fra udenlandske forureningskilder. Beregninger viser, at ud af de 75 % bidrager den internationale skibstrafik med ca. 24 %, vejtrafik med ca. 17 %, kraftværker med ca. 14 %, landbrugssektoren med ca. 20 % og ikke-industriel forbrænding inkl. boligopvarmning med ca. 7 %. Krydstogtskibene anløber de danske havne i hundredvis. Det sætter fokus på luftforurening, når hjælpemaskinerne kører igennem på ekstremt forurenende fuel. Men havnene arbejder på miljøforbedringer på mange andre fronter end landstrøm, lyder det fra Danske Havne. København er Nordeuropas vigtigste turn-around krydstogthavn. De næste 20 år forventes krydstogt-markedet at vokse med 50 mio. passagerer i Europa. Krydstogtturisme er et varieret marked i forhold til skibes størrelse og antal passagerer, og der er derfor mulighed for øget krydstogt til små og store havne i hele Danmark. Men i kølvandet på de hundredvis af kæmpestore krydstogtskibe er der nu kommet opmærksomhed på den afledte luftforurening fra skibenes hjælpemotorer og der er initiativer fremme for at få skibene til at forurene mindre. Blandt andet havde regeringen luftforurening fra skibe med i sin Vækstplan for Det Blå Danmark og har i forlængelse heraf fjernet afgiften på landstrømmen til de strømslugende færger og krydstogtskibe, så de kan stoppe hjælpemotorerne, der kører på ekstremt forurenende fuelolie. - De foreslåede initiativer i planen bremses af, at der er tale om en meget international branche. Danmark kan ikke gå enegang, da global transport kræver internationale regler. Med andre ord: fair konkurrence, lyder det fra konsulent i Danske Havne, Bjarne Løf Henriksen: Desuden vil det koste rigtig mange penge for en havn at lægge de nødvendige kabler eksempelvis for en havn som København, der er spredt ud over et meget stort areal med forskellige skibsanløb. Hertil kommer, at man skal sørge for, at kommunen er i stand til at producere nok strøm. Bjarne Løf Henriksen peger desuden på, at Europa- Kommissionen definerer en grøn havn som en havn, der lykkes i at balancere miljømæssige udfordringer med den økonomiske efterspørgsel, senest tydeliggjort i Kommissionens Clean Power for Transport strategi. Investeringer skal tjenes hjem - Der skal være efterspørgsel efter løsningerne for at give økonomisk mening. Investeringer skal tjenes hjem, ellers går det ud over konkurrenceevnen. Vi skal huske på, at landstrøm og flydende naturgas blot er to ud af mange grønne alternativer, siger Bjarne Løf Henriksen. Han fremhæver desuden, at nybyggede skibe i dag er langt mere miljøvenlige end ældre, og at de kommende regler for reduceret udledning af svovl fra skibe, som er gældende fra 1. januar, vil starte en bølge for grønnere skibsfart. - Derfor vil problemet med tiden alt andet lige blive mindre. Indtil da må politikerne være mere obs på luftforureningen, når de bygger i havneområdet for eksempel prøve at lave bufferzoner. Og så skal der kæmpes for effektive fælles regler i EU og IMO, siger Bjarne Løf Henriksen. n Største krydstogtdestinationer i Danmark: København med op mod 400 anløb og 1 mio. turister. Rønne med godt 50 anløb og turister. Aarhus med ca. 15 anløb og turister. Skagen med 11 anløb og turister. Der er god økonomi i krydstogtskibene, også for baglandet til havnene. En typisk krydstogtturist lægger 42 pct. af feriebudgettet på land. SØFARTENS LEDERE / 3 /

14 Tekst: Jakob Wandel Foto: Privat Forsvarsekspert: Bevæbnede vagter i handelsskibe er kommet for at blive Civile, bevæbnede vagter i handelsskibene er den væsentligste årsag til, at somaliske pirater ikke udgør samme trussel for skibsfarten som for få år siden. Og eftersom der ikke er udsigt til stabilitet i Somalia, vil der være behov for vagter i skibene i al overskuelig fremtid. Det vurderer orlogskaptajn Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet. Somaliske pirater har ikke længere samme succes med at kapre handelsskibe ud for Afrikas Horn som for få år siden. Årsagen er en kombination af tilstedeværelsen af internationale flådestyrker i farvandet og civile, bevæbnede vagter om bord i skibene. Det vurderer orlogskaptajn Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet. - Flådefartøjerne har en afskrækkende effekt, når de ligger ud for de steder, hvor man ved, at piraterne opererer fra, og afskærer dem i at stå til søs. Derudover leverer flådestyrkerne efterretninger om piraternes aktiviteter for et meget stort område fra Den Arabiske Halvø og Seychellerne til Somalias kyst og helt ned til Madagaskar, siger han: - Det er imidlertid et enormt stort område at dække, og derfor kan flådefartøjerne af naturlige årsager ikke være til stede overalt hele tiden. De civile vagtværn, derimod, kan være om bord på hvert eneste skib og forsvare det mod konkrete angreb fra piraterne. Udbredelse af vagter stoppede kapringer Johannes Riber Nordby understreger, at der med flådestyrkerne og de civile vagter er tale om to systemer, der komplementerer hinanden. Han har derfor svært ved at pege på, hvilket af dem, der har størst betydning i beskyttelsen af handelsskibene. - Der er ingen tvivl om, at hvis flådestyrkerne blev trukket tilbage, så ville vagterne få meget mere at lave, og den præventive effekt ville blive meget mindre. Piraterne ville blive modigere og tage større chancer. Omvendt må man se i øjnene, at selvom der i begyndelsen var flådestyrker i farvandet, blev der stadig kapret skibe. Der blev først sat en effektiv stopper for kapringerne, da civile, bevæbnede vagter blev udbredt også i danske skibe, siger han. Orlogskaptajnen mener dog ikke, at der er nogen grund til at frygte en snarlig tilbagetrækning af flådefartøjerne i området: - Søtransporten gennem området er af så stor strategisk betydning, ikke mindst for Danmark, at det ikke vil være nogen let beslutning at træffe. Piraterne er ikke forsvundet Selvom de somaliske pirater er presset i bund, og antallet af angreb på handelsskibe i området er faldet dramatisk, så er piraterne der endnu. De laver bare noget andet, siger Johannes Riber Nordby: - Der er ingen tvivl om, at piraterne hurtigt vil vende tilbage, hvis trykket på dem lettes. De kan hurtigt organisere en gruppe og begynde at kapre skibe igen. Men indtil de igen skulle få mulighed for det, vil de fortsætte med at gøre det, de foretager sig nu, fx at smugle mennesker og fragte husdyr og varer over Adenbugten mellem det østlige Afrika og Den Arabiske Halvø. For dem handler det om at skaffe til dagen og vejen, og de vil altid lave det, der er mest profitabelt. Og for tiden er det ikke at kapre skibe. Grunden til, at Somalia ikke fungerer, er, at man forsøger at presse en statslig struktur ned over nogle velfungerende klanstrukturer, som har eksisteret i hundredvis af år og de to ting passer ikke sammen. Johannes Riber Nordby, Forsvarsakademiet Brug for vagter i al overskuelig fremtid Johannes Riber Nordby mener ikke, at piratproblemet løses endegyldigt, før Somalia bliver et velfungerende, stabilt land. Det er Somalia imidlertid langt fra i dag, og skal man tro orlogskaptajnen fra Forsvarsakade- 14 SØFARTENS LEDERE / 3 / 2014

15 Johannes Riber Nordby er orlogskaptajn på Forsvarsakademiet og MA i International Security Studies fra University of Leicester. Her har han netop skrevet speciale om muligheden for at opbygge en suveræn somalisk stat miet, er der heller ingen udsigt til, at det ændrer sig nævneværdigt i al overskuelig fremtid: - Mange steder i Somalia har regeringen intet at skulle have sagt, og landet er mildest talt kaotisk. Det er på ingen måde stabilt. Grunden til, at Somalia ikke fungerer, er, at man forsøger at presse en statslig struktur ned over nogle velfungerende klanstrukturer, som har eksisteret i hundredvis af år, og de to ting passer ikke sammen, siger han: - Så længe landet er præget af usikkerhed og ustabilitet, er der en stor risiko for, at pirateriet kan blomstre op igen. Og så længe det er tilfældet, vil der være behov for at beskytte de handelsskibe, der sejler igennem området. n Noter Danske droner kan tjekke luftforurening fra skibe Det danske firma Explicit i Lyngby har udviklet en drone, der kan flyve ud og lægge sig i røgfanen fra skibe. Og 20 sekunder senere melder dronen tilbage til folk inde på land, om skibet overholder reglerne for luftforurening. Dronen har en spændvidde på tre meter, en opdrift som et svævefly, og den kan nå op i 100 meters højde. Den kan flyve i tre timer på en batteriopladning, hvilket svarer til en tur på 90 km ud og 90 km hjem.undervejs på en sådan tur forventes det, at dronen kan tjekke to skibe, og ifølge Explicit kan dronerne dække alle danske farvande. Problemet er dog, at man i dag ikke må flyve med droner i den størrelse og højde uden at have et følgefartøj med. Trafikstyrelsen arbejder dog på at ændre reglerne, så dronerne kan kategoriseres som såkaldte myndighedsdroner, der er omfattede af særlige regler. Firmaet bag forventer derfor, at deres teknologi kan tages i brug i løbet af et par år. Kilde: dr.dk. SØFARTENS LEDERE / 3 /

16 Af PFA Kom godt fra land med din nye pensionsordning Søfartens Ledere har med PFA Plus sørget for en god ramme om din pensionsordning. En fordel ved din nye ordning er, at den er fleksibel og kan tilpasses til netop dit liv og dine behov. Læs her, hvad du typisk skal tage stilling til, og se nogle eksempler på, hvordan du kan tilpasse ordningen. Hvem ligner dig, og hvad vælger du? Det skal være let at justere sin pensionsordning, så den giver mest mulig værdi. Ordene stammer fra Jens Nordentoft, der er Søfartens Lederes kundechef i PFA. Herunder fortæller han, hvad du skal fokusere på, når du skal optimere din pensionsordning. Din opsparing: Er du til høj bølgegang eller roligt hav? - Investering er i høj grad et spørgsmål om psykologi, og det er vigtigt, at du mærker efter, hvad du har det bedst med. Ønsker du, at PFA står for investeringen, eller ønsker du selv at vælge de fonde, som du vil investere i? Og hvordan vægter du behovet for sikkerhed i forhold til dine 16 SØFARTENS LEDERE / 3 / 2014 forventninger til afkastet? spørger Jens Nordentoft. Han tilføjer: - Jeg plejer at anbefale medlemmerne, at de starter med at bruge investeringsguiden, som fx kan findes via soeordningen.mitpfa.dk. Guiden giver dig PFA s kvalificerede anbefaling til, hvordan din opsparing kan investeres ud fra din risikovillighed. Tjek dine forsikringer - Mange glemmer, at deres pensionsordning også indeholder en række forsikringer, og det er ærgerligt, da for høje forsikringsdækninger kan koste dig dyrt. Omvendt kan for lave dækninger også få store konsekvenser for dig

17 og din familie. Derfor er kunsten at tage stilling til, hvad lige netop du har brug for, fortæller Jens Nordentoft. Du kan se præcis, hvordan du er dækket fx hvis du mister din erhvervsevne og dit sundhedsbevis ved at logge på Mit PFA via soeordningen.mitpfa.dk. Brug også PFA s forsikringsguide og få PFA s anbefaling til, hvordan du skal være dækket. Er de rette sikret, hvis der sker dig noget? PFA udbetaler som udgangspunkt din livsforsikring og din opsparing til nærmeste pårørende, hvis du dør før pensionsalderen. - Hvis du har udfyldt en begunstigelseserklæring på din tidligere ordning, skal du være opmærksom på, at den ikke bliver overført til din nye ordning i PFA Plus, og du skal derfor udfylde en ny. Det er heldigvis let, og du kan udfylde den elektronisk på soeordningen.mitpfa.dk, siger kundechefen. Vil du samle dine pensionsordninger? PFA anbefaler generelt, at du samler dine pensionsopsparinger ét sted, og det er der flere grunde til. Jens Nordentoft fortæller, at det giver et godt overblik og gør det nemt og ubesværet at ændre og tilpasse sin opsparing. Der er dog tilfælde, hvor det ikke er fordelagtigt at flytte sin opsparing, så derfor er det altid en god idé at tale med en rådgiver, inden du træffer beslutningen, tilføjer han. Få mere at vide kom til infomøde og rådgivning - Søfartens Ledere har med PFA Plus sørget for en god ramme om din pensionsordning, men det er en fordel, at du som medlem får fyldt den ramme ud, så den passer til dig. Vi er alle forskellige, og derfor har vi også forskellige ønsker og præferencer til vores pensionsordning. Vi opfordrer dig derfor til at deltage i informationsmøder og få rådgivning, så du kan få den ordning, som passer til dig, slutter Jens Nordentoft. n Gå ind på soeordningen.mitpfa.dk og tilmeld dig et informationsmøde og en rådgivningssamtale allerede i dag! Se en film om, hvad din ordning indeholder på soeordningen.mitpfa.dk Med redningskrans, vest og vinger Carsten Søgaard er 55 år og gift med Hanne. Sammen har de tre voksne børn. Carsten arbejder som kystskipper under DAS, og han tjener kr. brutto om året. De bor i en lejelejlighed i Aalborg, som de flyttede ind i, da de solgte huset for to år siden, da deres børn flyttede hjemmefra. Huset tjente de ikke noget videre på det gik nogenlunde op med deres gæld. Carsten vægter tryghed og uafhængighed højt. Det vigtigste for ham er, at hans pension kan betale for lejligheden, at han kan opretholde sin levestandard nogenlunde, og at der stadig er råd til sommerferien, som ofte går sydpå. Valg af investeringsprofil og forsikringer: Carsten vælger, at hans opsparing skal investeres med meget lav risiko, selvom det sandsynligvis giver det laveste potentiale for at få et godt afkast. I PFA hedder denne investeringsform investeringsprofil A, (25 pct. i Høj risiko fonden og 75 pct. i lav risiko fonden). Han vælger desuden at forhøje sin forsikring ved kritisk sygdom, så han kan få udbetalt et højere engangsbeløb, hvis han fx får kræft. n > SØFARTENS LEDERE / 3 /

18 Middel men til den forsigtige side Thomas Matrosen er 40 år og gift med Caroline. De bor i hus i Svendborg og har to børn. Thomas arbejder som overstyrmand under DIS og tjener kr. netto om året. Han har en gammel pensionsopsparing i banken på kr., men han har også et billån og et lån i huset. Thomas bruger meget af sin tid med sin familie, og han lægger stor vægt på, at familien ikke behøver bekymre sig om økonomien. Han vil gerne have, at hans pension vokser, men samtidig er han ikke særlig risikovillig. Valg af investeringsprofil og forsikringer: Thomas vælger, at hans pension skal investeres med lav risiko. Men han vil gerne have et bedre afkastpotentiale end den investeringsprofil, som har den laveste risiko. Derfor vælger han investeringsprofil B. Desuden vælger han at forhøje børnepensionen og livspensionen, så hans kone og børn er bedre sikret, hvis han skulle dø. Det vil bl.a. betyde, at familien kan blive boende i huset og betale lånet ud, selvom han ikke er her mere. n Nogle udsving er okay Kasper Anker er 45 år, og han bor sammen med sin kæreste gennem 11 år. De bor i hus i København. Sammen har de et barn. Kasper arbejder som skibsfører under DIS og tjener kr. netto om året. Sammen med kæresten har han et sommerhus, hvor de bor en del af sommeren. Kasper mener, at det er vigtigt, at hans pension giver et godt afkast, og han har det udmærket med, at det kan betyde større udsving i hans opsparing det er jo en langsigtet investering. Valg af investeringsprofil og forsikringer: Kasper ønsker, at hans pension skal investeres med moderat risiko, da det opfylder hans ønske til afkastpotentialet. Han holder derfor fast i investeringsprofil C, som alle automatisk får i den nye ordning. Desuden vælger han at forhøje børnepensionen og købe en helbredssikring til sin kæreste. På den måde er hans barn sikret en udbetaling, hvis han skulle dø, før barnet bliver 21 år, og hans kæreste er bedre sikret ved sygdom. n Kursen er sat mod høje afkast Lotte Sejladsen er 29 år, og hun bor sammen med sin kæreste, Søren, i en ejerlejlighed i Aarhus. Hun har ikke nogen børn. Hun arbejder som 2. styrmand under DIS og tjener kr. netto om året. Hun har ingen nævneværdig opsparing i banken. Lotte er ikke bange for at prøve noget nyt, og hun har altid gang i en masse. Hun har heller ikke noget imod at tage en risiko, og når det kommer til pensionsopsparing, giver det sig til udtryk ved, at hun mener, at højt afkast er det vigtigste, også selvom hun løber en risiko. Valg af investeringsprofil og forsikringer: Lotte vælger, at hendes opsparing skal investeres med en høj risiko, da det også giver den største mulighed for at få et højt afkast. I PFA hedder denne investeringsform: investeringsprofil D. Hun vælger desuden at forhøje sin forsikring ved nedsat erhvervsevne, så hun vil få en højere løbende udbetaling, hvis hun ikke længere kan arbejde. Det gør hun, fordi hun kan være afhængig af udbetalingen fra forsikringen i mange år. n 18 SØFARTENS LEDERE / 3 / 2014

19 Af Lise Mortensen Høy Foto: LMH og Mærsk Klar parat Triple E Når verdens største skibe, Triple E, anløber havnene verden over, er det på baggrund af flere års forarbejde, der giver sikkerhed for, at der er vanddybde og plads nok, at lodserne er trænede, og at kranerne er de nødvendige ni meter højere end tidligere standarder. Der er udviklet en helt ny industristandard, der har navnet Triple E kran, hvor løftehøjden er ni meter højere, og som alle verdens større havneterminaler går efter, når de køber nye kraner. SØFARTENS LEDERE / 3 / >

20 > Selv om Michael Dræby Meisel endnu ikke er fyldt 40, har han været hele vejen igennem den maritime rangstige til søs fra ubefaren skibsassistent i Esvagt til skibsfører i Mærsk. I 2011 gik han i land fra Sorø Mærsk, og i dag sidder han i Operationsafdelingen i Maersk Line med titlen: Senior Marine Specialist. Afdelingen hedder Marine Specialists and Fleet Retrofit, her er ansat seks specialister hvoraf de fire har praktisk erfaring ude fra skibene. Michael Meisel beskriver opgaveporteføljen sådan her: - Vi skal være med til at udvikle fremtidens skibe og havne med hands-on ekspertise skal vi bryde nogle af de grænser, der i virkeligheden mange gange er papirbegrænsninger ; som på et tidspunkt er skrevet ned, og som aldrig er blevet udfordret. Det kan fx være en havnemyndighed, der har en bestemt grænse for størrelsen på de skibe, der må anløbe. Grænsen er skrevet ned på et tidspunkt, hvor ingen kunne forestille sig større skibe, og da der ikke er nogen, der har søgt om at få den ændret, bliver den stående som en begrænsning i papirerne. Rundt til havnene Netop det med at bryde grænserne i verdens store havne er noget, Michael Meisel ved rigtigt meget om. Da han rykkede ind på Esplanaden i august 2011, blev hans første store opgave at tage verden rundt for at sikre, at 23 linjehavne var klar til at modtage verdens største skibe Triple E. Og som han siger: Når man kommer fra Maersk Line, har man automatisk taletid. Folk lytter, og de handler på det, man kommer og siger ofte er der tale om havneombygninger for mange millioner. Uddybning, et molehoved, der skal flyttes og højere kraner. Det er et meget stort ansvar, og det gør mig meget ydmyg over for opgaven. - Min tilgang var helt praktisk: hvad skal der til for, at det kan lade sig gøre? Det er havnemyndighedernes beslutning, om de vil fortage investeringerne og forberede havnen til Triple E, understreger Michael Meisel. En anden væsentlig faktor har været, at han selv har praktisk erfaring ude fra skibene, da opgaven helt grundlæggende har bestået i at gøre havnemyndighederne trygge ved projektet. - Jeg tog ud til alle havnene og præsenterede Maersk Lines nye skibsprojekt. Heldigvis var der stor åbenhed om projektet fra rederiet side, så jeg kunne fortælle ret detaljeret om skibene, selv om de ikke var bygget. Før i tiden har Mærsk holdt kortene meget tæt til kroppen, når der var nye skibe på bedding. Men med Triple E har der været en meget stor åbenhed. Og det har også været nødvendigt. Hvis man vil have folk til at bryde grænser, investere og ændre på en masse ting, skal de vide ret præcist, hvad projektet går ud på.fortæller Michel Meisel: Efter første rundtur til Triple E-skibenes faste anløbshavne, kunne han notere, at det var lykkedes: alle 23 havne var indstillede på at gennemføre de ændringer, som anløb af verdens største skibe ville kræve. Volumen og design Selv om Triple E-skibene sejler under titlen Verdens Største, er de med deres 399 meter ikke voldsomt meget større end Mærsks Emma-klasse, der med 396 meter ligger lige i kølvandet af Triple E. 20 SØFARTENS LEDERE / 3 / 2014

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

PENSION MED GODE MULIGHEDER

PENSION MED GODE MULIGHEDER PENSION MED GODE MULIGHEDER EN ATTRAKTIV OG FLEKSIBEL LEDERPENSION TILPAS ORDNINGEN TIL DIT LIV Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Om

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

LOS PENSION. en enkel og fleksibel løsning

LOS PENSION. en enkel og fleksibel løsning LOS PENSION en enkel og fleksibel løsning 1 EN ENKEL OG FLEKSIBEL LØSNING LOS Pension er udviklet for at kunne imødekomme medlemmernes behov for at skabe ansvarlige og attraktive arbejdspladser. Den nye

Læs mere

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS Søren Palfelt, marts 2013 DAGSORDEN PFA Plus Fremtidens pensionsløsning Hvad er det nye? Investering og afkast Forsikringsdækninger

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 Indhold EN ENKEL OG FLEKSIBEL LØSNING Fordele 4 Moderne investeringsmuligheder 5 Fordele med KundeKapital 6 Pension for Funktionærer er udviklet

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. - en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. - en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER - en enkel og fleksibel løsning 1 VELKOMMEN TIL PENSION FOR FUNKTIONÆRER Pension for Funktionærer er udviklet for at sikre en fortsat konkurrencedygtig og tidssvarende pensionsløsning.

Læs mere

TEMA: praktik. Søfartens Ledere. alternativ OPSAGT. oliebranchen i knæ. fra sø til land og tilbage igen Kim Steentoft tog turen.

TEMA: praktik. Søfartens Ledere. alternativ OPSAGT. oliebranchen i knæ. fra sø til land og tilbage igen Kim Steentoft tog turen. ONSHORE: OPSAGT sådan kommer du videre Søfartens Ledere nr. 2 2015 Offshore oliebranchen i knæ TEMA: fra sø til land og tilbage igen Kim Steentoft tog turen Karriere-barriere: Alt for få praktikpladser

Læs mere

Bliv flyvende med pension som medlem i Danmarks Rejsebureau Forening

Bliv flyvende med pension som medlem i Danmarks Rejsebureau Forening Bliv flyvende med pension som medlem i Danmarks Rejsebureau Forening 2012 Bliv flyvende med DRF s nye rammeaftale for firmapension DRF s bestyrelse har i samarbejde med Nordea Liv & Pension netop etableret

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 EN ENKEL OG FLEKSIBEL LØSNING Pension for Funktionærer er udviklet for at sikre en fortsat konkurrencedygtig og tidssvarende pensionsløsning. Løsningen

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse.

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse. VIRKSOMHED Rapport d. 24. september 2014 PFA OPTIMATOR PFA Optimator er essensen af vores samlede viden om pensionsmarkedet i sin mest forenklede form. Et rådgivningsværktøj, der samler data fra PFA's

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 VELKOMMEN TIL PENSION FOR FUNKTIONÆRER Pension for Funktionærer er udviklet for at sikre en fortsat konkurrencedygtig og tidssvarende pensionsordning.

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER

PENSION FOR FUNKTIONÆRER PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning Funktionærer som er omfattet af en overenskomst med HK eller TL 1 VELKOMMEN TIL PENSION FOR FUNKTIONÆRER Pension for Funktionærer er udviklet for

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA.

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Kære medlem Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Til grund for beslutningen ligger en meget grundig gennemgang

Læs mere

Maskinmestrenes Forening arbejder for dig

Maskinmestrenes Forening arbejder for dig Dit faglige netværk Maskinmestrenes Forening arbejder for dig Som medlem får du adgang til viden og inspiration, fagligt og socialt fællesskab, rådgivning og en masse kontante fordele. Med et kontingent

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Quick Care indfører nu pensionsordning for alle medarbejdere. Vi har valgt Nordea Liv & Pension som leverandør af din pension.

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

- Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af

- Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af v/ Jan Mayland - Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af projektet - Sammenligningen - Den attraktive

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension.

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby DANICA LINK Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension.dk DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE)

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) DANSK INTERNATIONALT SKIBREGISTER OVERENSKOMST AF 2. juni 2008 mellem DANMARKS REDERIFORENING og SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) Gældende fra 1. juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder assistance 8 TIMER DIN PENSION - få overblik over dine muligheder 2 PENSIONSINFO Den rigtige pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Georg Jensen har vi

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder Dine funktionærers firmapension få overblik over jeres muligheder En bedre pensionsordning til dine medarbejdere For at sikre den bedste pensionsordning til alle medlemmerne i Grafisk Arbejdsgiverforening

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse 4markante pensionsfordele til ingeniører Der findes en pensionskasse, som kender ingeniører bedre end de fleste DIP er drevet af ingeniører for ingeniører.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Præsentation af ny pensionsløsning PFA Plus. side 1

Præsentation af ny pensionsløsning PFA Plus. side 1 Præsentation af ny pensionsløsning PFA Plus side 1 Agenda 1. Præsentation af PFA Plus 1. PFA Plus en verden i forandring 1. Hvad skal jeg foretage mig? 1. Hvad indeholder min pensionsordning 1. Spørgsmål

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Vi arbejder for din fremtid

Vi arbejder for din fremtid Dit faglige netværk Dit faglige netværk Vi arbejder for din fremtid Maskinmestrenes Forening arbejder for din fremtid. Som medlem får du under studiet adgang til et fagligt netværk, socialt fællesskab

Læs mere

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP)

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Information om din gruppeordning Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Indholdsfortegnelse Den nye gruppeordning 5 Typeeksempler på individuelle valg 8 Andre

Læs mere

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning Din pensionsordning skal passe til dit liv MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning En fleksibel pensionsordning Med MaskinmesterPension får du mu - lighed for at sikre nutiden og spare op til

Læs mere

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Søfartsstyrelsen har registreret følgende aftaler i hovedoverenskomster, særoverenskomster og i lokale

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelse og beskæftigelse Kapitel 3 side 25 Uddannelse og beskæftigelse Siden 1996 har det været en betingelse, at man både opfylder et alderskrav og et uddannelseskrav for at blive fisker. Alderskravet er 16 år. Når man er fyldt

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

MARKANTE PENSIONSFORDELE TIL INGENIØRER

MARKANTE PENSIONSFORDELE TIL INGENIØRER MARKANTE PENSIONSFORDELE TIL INGENIØRER Det logiske valg www.dip.dk DER FINDES EN PENSIONSKASSE, SOM KENDER INGENIØRER BEDRE END DE FLESTE DIP er drevet af ingeniører for ingeniører, og det har vi været

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue?

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue? PFA BANK - får du fuldt udbytte af din samlede formue? EN ENKEL BANK MED EN ENKEL MODEL Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension Alm Brand Bank Investeringsordning Pension Indhold I denne brochure kan du læse om alle fordelene ved Alm. Brand Investeringsordning 3 4 8 10 11 12 14 17 18 20 24 26 Alm. Brand Investeringsordning Fordele

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

EN FULD HF-EKSAMEN INKLUSIV EN MARITIM ERHVERVSUDDANNELSE OG ET TOGT MED SKOLESKIBET DANMARK PÅ BARE 3 ÅR

EN FULD HF-EKSAMEN INKLUSIV EN MARITIM ERHVERVSUDDANNELSE OG ET TOGT MED SKOLESKIBET DANMARK PÅ BARE 3 ÅR EN FULD HF-EKSAMEN INKLUSIV EN MARITIM ERHVERVSUDDANNELSE OG ET TOGT MED SKOLESKIBET DANMARK PÅ BARE 3 ÅR SE FILM 1 2 Hvorfor HF Søfart Frederikshavn? - På tre år får du en fuld HF eksamen + en maritim

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed Pensionskoncept Sundhed Tryghed Frihed Medarbejdere og virksomhed Den bedst mulige sikring Vi mener, det er afgørende, at alle medarbejdere i Grontmij Carl Bro har en pensionsopsparing, en sundhedsordning

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Version 4.1 med investering - december 2013 Brug din smartphone Scan koden og se filmen om Letsikring af indtægt ved pension Du får

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i International

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer

SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer Ny aktiefond Vær med fra start Krøyers hund, Rap, 1898. P.S. Krøyer. Tilhører Skagens Museum (manipuleret/beskåret). SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer Kunsten at anvende sund fornuft Essensen

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Økonomisk tryghed - hele livet

Økonomisk tryghed - hele livet Økonomisk tryghed - hele livet Værd at vide > > Industriens Pension er tre gange i de senere år kåret til Europas bedste arbejdsmarkedspensionsselskab af organisationen Investment & Pension Europe. > >

Læs mere

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS GØR DIN ARBEJDSPLADS STÆRKERE Medarbejderne er den vigtigste ressource, og med en god pensionsordning gør du din arbejdsplads stærkere. Du øger

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Bag om kampagnen World Careers Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Agenda Det Blå Danmark World Careers Formål og strategi Aktiviteter Resultater Det Blå Danmark DET BLÅ DANMARK Hvem

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE K U N F O R S E L V S T Æ N D I G E SIKRING AF DIG OG DIN FAMILIE PENSIONSOPSPARING DANMARKS MÅSKE BEDSTE PENSIONSPAKKE FOR SELVSTÆNDIGE 1 - EN ORDNING IGENNEM TOPDANMARK Fordels-Pension

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

ROYAL ARCTIC LINE A/S

ROYAL ARCTIC LINE A/S DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME AFDELING Skibsassistenter Gældende fra 1. marts 2012 DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere