Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
|
|
- Fredrik Lauridsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder, som udgangspunkt for udviklingsplaner på det enkelte bo- og aktivitets- og beskæftigelsestilbud. 2. Konceptet for den enkelte udviklingsplan på hvert tilbud samt en opfølgende evaluering. Tilbuddets udviklingsplan indgås som en aftale mellem det enkelte tilbuds leder/forstander og afdelingschefen for SHD. Tilbuddets navn: Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej Rammen Vision Udviklingsplanerne og fælles fokusområder drøftes på det årlige seminar for ledere og konsulenter i Social & Handicap Drift. De lokale MED-grupper inddrages. Mål og fokusområder vil være gældende, indtil de revideres. Vision for borgere med handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte Vi er kendte for at give alle borgere uanset handicap og livssituation mulighed for at kunne udnytte egne ressourcer til at leve et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt. Vedtaget i kommunalbestyrelsen Tværgående målsætninger, politikker, strategier mv. i Gentofte Kommune Alle parter er ansvarlige for at arbejde for de målsætninger mv., der er fastsat politisk og/eller administrativt i: - Gentofte-Plan - Handicappolitik og årlige handleplaner - Sundhedspolitik og årlige handleplaner - Kommunens og direktionens overordnede strategier - Delpolitikkerne på personaleområdet - Øvrige politikker i Gentofte Kommune 1
2 Fælles fokusområder og mål i Social & Handicap Drift Social & Handicap Drifts fokus i de fælles fokusområder er borgerrettet, og vi arbejder overordnet med rehabilitering i forhold til: 1. Faglige tilgange, metoder og effektmåling 2. Netværk og relationer 3. Sundhed og trivsel 4. Velfærdsteknologi og kommunikation Vi har et øget fokus på borgernes muligheder for leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv med en funktionsnedsættelse som muligt. Indsatserne tilrettelægges med et rehabiliterende sigte med afsæt i de mål, borgeren og handlekommunen i fællesskab har udarbejdet. Selvstændighed og meningsfuldhed er centrale forudsætninger i rehabiliteringsindsatsen og understøttes af forskellige faglige metoder og teknologier. Særligt er borgenes netværk og muligheder for at deltage som medborger på relevante og meningsfulde arenaer betydningsfulde elementer i den rehabiliterende tilgang. Ad. 1: Faglige tilgange, metoder og effektmåling I 2018 vil vi kortlægge en praksis gennem måleredskabet med de 11 elementer i Lovende praksis. Alle tilbud skal kortlægge en eksisterende praksis/et felt/et område, gennem måleredskabet med de 11 elementer i Lovende praksis. Kortlægningen skal ske med udgangspunkt i spørgsmålene i følgende materiale: K_K_Lovende_Praksi s.pdf Derudover vil vi fortsat videreudvikle arbejdet med pædagogiske og andre faglige tilgange og metoder og anvende kvalificeret borgerrettet effektmåling og resultatdokumentation for at skabe det bedst mulige afsæt for en kvalificeret rehabiliterende indsats. Det gør vi ved at: Vi arbejder systematisk med relevante mål, evidens- eller erfaringsbaserede metoder og faglige tilgange. Vi formulerer klare, konkrete og individuelle mål for borgernes ophold i tilbuddet gennem FKO og indsatsplanen. Vi samarbejder på tværs af tilbud og enheder med fælles mål, planer og opfølgning for og med - borgeren og deres pårørende/netværk. 2
3 Vi anvender effektmåling og resultatdokumentation, som afsæt for løbende opfølgning, læring og forbedring af indsatsen for og med den enkelte borger. Vi benytter de metoder, der bedst understøtter arbejdet med borgerens mål. Vi styrker kommunikation og dialog om indsats, roller og forventninger med borgerne, deres pårørende/netværk samt sagsbehandlere. Vi sikrer, at medarbejderne løbende udvikler deres kompetencer til at kunne arbejde kvalificeret med mål, faglige tilgange, metoder, effektmåling, resultatdokumentation m.m. Ad. 2: Netværk og relationer I Sociale & Handicap har vi udviklet en netværksstrategi Netværk der styrker. Strategiens overordnede mål er at styrke borgerens netværk og muligheder for at dyrke aktiviteter, indgå i sociale fællesskaber samt skabe og fastholde betydningsfulde relationer til pårørende og øvrigt netværk. Vi har også som mål fokus på, hvordan vi kan skabe sunde og stærke samarbejdsrelationer. Og endelig vil vi gøre borgere mere selvhjulpne ved at styrke mulighederne for at udvikle færdigheder, der i højere grad gør det muligt for den enkelte at kommunikere med andre. Det gør vi ved at arbejde med netværksstrategiens fire fokusområder (i uddrag): 1. Overblik over netværk blik for potentialer Vi samarbejder med borgere om at skabe overblik og handlemuligheder over deres forbindelser til aktiviteter, steder, personer og fællesskaber, som kan styrke relationer og åbne op for nye muligheder. Vi anvender trivselskortet til at få overblik og som redskab til dialog om borgerens trivsel. 2. Mødesteder og fællesskaber med værdi Vi vil synliggøre og skabe adgang til fællesskaber og mødesteder ved: At understøtte netværksorienterede tiltag og selv oprette netværksgrupper og fora, hvor ideer til aktiviteter og arrangementer kan udveksles At borgerne bl.a. gennem brugerbestyrelser - inddrages mest muligt i beslutninger og opgaveløsningen gennem 3
4 udvikling af tilbuddenes pædagogiske praksis og demokratiske processer. At være brobyggere til lokalsamfundet og andre steder ved at have fokus på mødesteder, arrangementer og relationer i klubber, foreninger, på biblioteker, gennem virksomheder og frivillige borgere som organisationer. At styrke borgernes inklusion i samfundslivet ved at understøtte deres muligheder for uddannelse og/eller beskæftigelse, frivillighed mv. gennem udvikling og læring. 3. Sammenhæng gennem samarbejde Vi søger netværksorienterede aktiviteter i et samarbejde med borgere, pårørende, øvrigt netværk og fagpersoner og andre i tilbud, foreninger, organisationer i kommunen, på tværs af kommuner og sektorer. Vi samarbejder med borgeren om udarbejdelse og opfølgning på konkrete, individuelle mål for borgerens sociale kompetencer, selvstændighed og netværk. 4. Kommunikation som nøgle Vi anvender særlige kommunikationsmetoder og -teknologier for bl.a. at opbygge og vedligeholde borgernes netværk. Vi udbyder kurser til borgere om kommunikationsformer og sociale spilleregler. Ad. 3: Sundhed og trivsel Vi vil styrke borgernes sundhed og trivsel gennem forebyggelse, livsstilsændring og sundhedsfremme i hverdagen. Vi tager afsæt i et sundhedsperspektiv med en helhedsorienteret og bred tilgang. Vi har fokus på at skabe bedre lighed i sundhed. Det gør vi ved: At igangsætte og deltage i en række initiativer, der styrker borgernes trivsel og sundhed, f.eks. om sundhedsfremme og medicinhåndtering. At styrke borgernes robusthed og trivsel i forbindelse ændrede livssituationer f.eks. i forbindelse med overgang fra ung til voksen eller ved indflytning i ny bolig. At understøtte samarbejde på tværs med samarbejdspartnere, der kan styrke den sundhedsfaglige indsats for borgerne i hverdagen. At inddrage medarbejdere med sundhedsfaglige kompetencer i opgaveløsningen. At iværksætte kompetenceudvikling og aktiviteter på tværs om sundhed. 4
5 Ad. 4: Velfærdsteknologi og kommunikation Vi vil styrke rehabiliteringsprocessen, borgernes og medarbejdernes udvikling og trivsel ved at medtænke og anvende velfærdsteknologi som et integreret middel til den pædagogiske indsats. Vi udnytter nye teknologier til at kvalificere, effektivisere og udvikle arbejdsgange i dagligdagen. Vi er herunder bevidste om, hvilke formål og mål teknologien tjener, herunder gevinstrealisering. Vi vil i særlig grad rette indsatsen mod: Borgerens muligheder for at agere så selvstændigt som muligt i "Det digitale samfund". Borgerens oplevelse af størst mulig tilgængelighed og selvhjulpenhed i og udenfor egen bolig. Borgerens forudsætning for at udvikle og udvide kompetencer, ressourcer og trivsel. Borgerens mulighed for selvstændigt og aktivt at kunne træffe egne valg. Tilbuddets egne indsatsområder: Det enkelte tilbud beskriver indsatsområder indenfor minimum 2 indsatsområder inden for fokusområderne 2,3 og 4. Indsats er titel samt kort beskrivelse af indsatsen. Målet angiver, hvad I vil opnå. Succeskriterierne beskriver den effekt, I ønsker at opnå med indsatsen. Læg vægt på den borgerrettede effekt. I skal kunne evaluere på succeskriterierne med henblik på, om I har opnået den ønskede effekt. Aktiviteten (kan også kaldes interventionen) fortæller, hvad det er, I sætter i gang for at opnå målet. Hvad det er, I faktisk gør. Derudover SKAL alle tilbud arbejde med måleredskabet Lovende praksis. Opfølgning og afrapportering Forstander/leder er forpligtet til: At deltage i revurderingen af fokusområder og mål én gang årligt. At gennemføre en skriftlig evaluering af tilbuddets fokusområder At bidrage til løbende refleksion og læring på eget tilbud og på tværs i bl.a. lederdialogforum. 5
6 Dato og parter Udviklingsplanen er indgået mellem Forstander/leder: Margrethe Nørgaard Afdelingschef: Elsebet Schultz Dato: 23. februar
7 Fokusområde 1: Faglige tilgange, metoder og effektmåling (om lovende praksis) BMV (Autisme/strukturmiljøet og Psykiatrimiljøet) Indsats: (Hvilken praksis har I valgt at analysere gennem måleredskabet med de 11 elementer i Lovende praksis?): FKO indsatsplanen (i kombination med BMV s supplerende beskrivelses model). Hvad er det, der gør, at I har valgt at belyse netop denne praksis gennem Lovende Praksis? FKO indsatsplanen og BMV s supplerende beskrivelses model, er for den enkelte beboer og for tilbuddets indsats, en helt central og årlig tilbagevendende plan og praksis, som har til formål, at a) sikre en målrettet, koordineret og individuelt tilpasset indsats ift. beboeren, b) sikre, og understøtte inddragelsen af beboeren, c) tydeliggøre og dokumentere, den konkrete indsats for den enkelte beboer, d) beskrive og dokumentere, hvordan der arbejdes i praksis både, hvad angår indsatsmål samt mål fra 141 handleplanen / bestillingen, e) dokumentere effekten, for beboeren af indsatserne. Vi har nu arbejdet med FKO indsatsplanen i godt 2 år, og da FKO indsatsplanen og den supplerende beskrivelse er den væsentligste plan og praksis til at målrette, koordinere, aftale, planlægge og beskrive indsatsen for og sammen med den enkelte beboer, er det helt afgørende, at formålet opfyldes, og udbyttet/effekten viser sig og er synlige og mærkbare for beboeren, men også for de pårørende og for tilbuddet. Vi vil gerne kortlægge og belyse gennem de 11 elementer i Lovende Praksis, i hvor høj grad dette gør sig gældende. Aktivitet (hvordan vil I gennemføre kortlægningen?): Beslutningen om hvordan kortlægningen skal gennemføres, vil blive truffet på først kommende MED- møde i februar, og resultatet af MED-gruppens drøftelse, tages derefter med på teamenes P-møder, hvor også organiseringen af kortlægningen kvalificeres og besluttes. Der udvælges 2 beboere / indsatsplaner i hvert miljø, og indsatsplanerne holdt op imod de 5 formål samt i den udstrækning det kan lade sig at gøre, beboernes egne oplevelser/vurderinger, undersøges så igennem de 11 elementer i Lovende Praksis. Resultatet af belysningen og kortlægningen, vil blive drøftet og behandlet i MED-gruppen samt i medarbejdergrupperne med henblik på, - om kortlægningen giver anledning til ændringer i arbejdet med indsatsplanerne. De 11 elementer i Lovende Praksis: 1. Teori og viden. Praksis er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden. 2. Virkning. Der er undersøgelser, som tyder på, at praksis har en positiv virkning for borgerne på et eller flere af de områder, der er sat som mål. 7
8 3. Beskrivelse. Praksis er systematisk beskrevet, fx når det gælder, hvilken gruppe borgere, den er rettet mod, hvilke aktiviteter, den består i, og hvilke mål, den har. 4. Mål. Praksis indeholder klare og relevante mål for de deltagende borgeres udvikling eller velfærd. 5. Overførbarhed. Praksis kan overføres til andre tilbud, der er rettet mod tilsvarende grupper af borgere. 6. Økonomi. Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet. 7. Faglig refleksion. Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion. 8. Relationelt samarbejde. Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette professionelle relationskompetencer til at samarbejde konstruktivt med borgere, kolleger og andre fagprofessionelle. 9. Individuel tilrettelæggelse. Praksis tager udgangspunkt i de konkrete styrker,udfordringer og ønsker hos den gruppe borgere, indsatsen er rettet mod og involverer borgerne i praksis. 10. Monitorering. Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernesudvikling eller velfærd, set i forhold til de mål, der er sat. 11. Opfølgning. Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis. Supplerende under fokusområde 1: Faglige tilgange, metoder og effektmåling Indsats: BMV vil i 2018 fortsætte indlæringen og implementeringen af arbejdet med SMTTE modellen til effektmåling af indsatsen i forhold til den enkelte borger. Mål: At der fortsat arbejdes med effektmålingsmodellen SMTTE. At teamene færdiggør SMTTE hos de beboere, hvor SMTTE er igangsat i 2017, og at SMTTE igangsættes hos nye borgere i begge miljøer, således at vi opnår at få bedre og rigtigt fat i modellen og opnår tilstrækkelig erfaring med modellen, så den kan blive en naturlig del af arbejdet med Indsatsplanerne, for at kunne beskrive konkrete resultater som den enkelte beboer opnår gennem arbejdet med indsatsmål. Succeskriterier herunder den borgerrettede effekt: At vi ved udgangen af igennem brug af SMTTE kan dokumentere resultater og effekt af indsatsen med indsatsmålene hos minimum 2 beboere i hhv autismemiljøet og psykiatrimiljøet. At medarbejderne der har arbejdet med SMTTE i 2018 oplever, at de har fået bedre fat i modellen. Aktivitet: Hvert miljø vælger så snart udviklingsplanen er godkendt, 2 medarbejdere der sammen med den ledelsesansvarlige for arbejdet med FKO og indsatsplanerne, planlægger arbejdet med SMTTE modellen for de borgere hvor SMTTE allerede er i gang og for de 1-2 borgere i hvert miljø, hvor SMTTE igangsættes. SMTTE gennemføres sammen med medarbejderne på P-møderne og erfaringer opsamles og evalueres første gang umiddelbart inden sommerferien på et P-møde i hvert team. Der følges op på udviklingsplanen mål, tidsplan og aktiviteter i MED-gruppen, på P- møderne og på leder og adm. møderne med et fast punkt på dagsordnen. 8
9 Ansvarsfordelingen ift. opfølgningen, aftales hhv. på leder- og adm. møde, på MED-møde samt på alle 4 teams P-møder umiddelbart efter, at udviklingsplanen er godkendt. Evaluering af fokusområde 1: Faglige tilgange, metoder og effektmåling - Om lovende praksis Resultaternes forankring: Beskriv, hvordan I har eller vil forankre resultaterne af arbejdet med måleredskabet om lovende praksis og de 11 elementer som en del af jeres metodearbejde og muligvis praksis i hverdagen på tilbuddet. Det kan være, I har ændret en praksis eller indført en ny arbejdsgang. Denne del skal først afleveres sammen med Udviklingsplan 2019 Hvad har arbejdet med Lovende praksis i øvrigt givet anledning til? Hvilke overvejelser har I haft undervejs? 9
10 10
11 Fokusområde 2: Netværk og relationer - BMV (Psykiatrimiljøet) Indsats: I 2018 vil vi have fokus på flytningen og beboernes forberedelse til den kommende flytning bl.a. via trivselskortet ligesom vi igennem yderligere kvalificering af beboermøderne og bruger-bestyrelsesmøderne, vil have fokus på netværk, fællesskab og relationer, sociale kompetencer, selvstændighed samt (med)indflydelse på egen og den fælles hverdag, samt blik på potentialerne hos den enkelte, herunder bl.a. i relation til den kommende flytning. I indsatsplanerne vil trivselskortet og flytning være et emne, ligesom styrkelse af netværk (jf. netværksstrategiens definition af begrebet Netværk), vil indgå i den enkeltes indsatsplan. Mål: Trivselskort: Vi vil i forbindelse med den fælles og individuelle forberedelse til den kommende flytning til Boenhed A, tilbyde alle beboerne i psykiatrimiljøet, at udarbejde et trivselskort dels for at beboeren og vi kan få en fælles viden, blandt andet om personens potentialer, og for sammen med den enkelte beboer at kunne inddrage informere og sætte ind, hvor beboeren og vi ser, at behovet findes i relation til den kommende flytning. Samt, at afprøve om trivselskortet vil være et brugbart supplerende redskab til at kvalificere dialogen med beboeren, om beboerens trivsel generelt, men her mest i forbindelse med flytningen, som for de fleste er fra deres mangeårige bolig til helt nye og større boliger med nye naboer og relationer mv. Beboermøder og brugerbestyrelsesmøder: At den (tydelige) igangværende udvikling og kvalificering af beboermøderne i hus fastholdes i 2018, herunder at beboermøderne afholdes med faste intervaller hver anden uge, samt opleves forudsigelige og, er møder som beboerne gerne vil deltage i. At der på beboermøderne og på brugerbestyrelsesmøderne indgår faste punkter bl.a. med emner om netværk, fællesskab, naboskab og relationer, selvbestemmelse og (med)indflydelse. At der til hvert beboermøde og brugerbestyrelsesmøde foreligger en dagsorden som er visuelt understøttet og brugbar for beboerne, ligesom der udarbejdes referater fra beboermøderne og brugerbestyrelsesmøderne som er visuelt understøttet og brugbar for beboerne. Succeskriterier herunder den borgerrettede effekt: At samtlige beboere er blevet tilbudt at udarbejde et trivselskort, og at mindst 40 % har sagt ja til tilbuddet og, at disse er udarbejdet. At vi undervejs registrerer/dokumenterer hvad der er væsentligt for den enkelte, samt at vi i processen skriftligt opsamler erfaringer fra arbejdet med trivselskortet, så vi ved udgangen af 2018, har en grundig erfaring som kan være grundlag for, hvorvidt vi skal arbejde videre med trivselskort til målgruppen i Boenhed A. At der udarbejdes et visuelt årshjul for 2018, hvoraf det fremgår hvornår beboermøderne finder sted som både er rettet til beboerne og medarbejderne. 11
12 At der er visuelt understøttede dagsordner og referater fra alle beboermøderne i hus , og at det er drøftet med beboerne, om måden at udarbejde dagsordner og referater på, at brugbart for beboerne. At beboerne på brugerbestyrelsesmøderne refererer fra beboermøderne, f.eks. fra emner om netværk, fællesskab, naboskab og relationer, selvbestemmelse og (med)indflydelse, eller fra andre vigtige emner som er drøftet, og på den måde være med til at sætte dagsordenen med emner som beboerne synes er vigtige. Aktivitet: Ledelsen i psykiatrimiljøet har i første omgang ansvaret for, at indhente tilstrækkelig viden om trivselskortet og hvordan det anvendes, og derefter udarbejde forslag til, hvem, hvornår, hvordan opgaven gennemføres. Viden om trivselskortet samt forslag til igangsætning præsenteres på P-møderne i de to medarbejderteam, og der træffes de nødvendige beslutninger. Tilstrækkelig viden om trivselskortet samt forslag til igangsætning skal være klart ved udgangen af 1. kvartal 2018, hvorefter opgaven/arbejdet organiseres og igangsættes. Medarbejdere og ledelse i hus planlægger beboermøderne for resten af året og lægger dem i et visuelt årshjul, og fortsætter i øvrigt den positive udvikling som er igangsat i Det drøftes fortsat løbende på P-møderne og på beboermøderne, hvordan møderne og organiseringen kan udvikles og forbedres, så medarbejderne og beboerne i fællesskab får sat fokus på, hvad der skal til, så flest mulig beboere ønsker at deltage i møderne. Der arbejdes fortsat med udviklingen af de visuelt understøttede dagsordner og referater, og beboerne inddrages i vurderingen af, hvorvidt vi understøtter visuelt, så det er brugbart for beboerne. Der følges op på udviklingsplanens tidsplan og aktiviteter i MED-gruppen, på p-møderne og på leder og adm. møderne med et fast punkt på dagsordenen. Ansvarsfordelingen ift. opfølgningen, aftales hhv. på leder- og adm., på MED-møde, og på de to teams P-møder umiddelbart efter, at udviklingsplanen er godkendt. * 12
13 Evaluering af fokusområde 2: Netværk og relationer I hvor høj grad er målet/målene indfriet: Scala fra 1-5, hvor 5 er bedst Hvilke tilføjelser eller afvigelser har der været i jeres aktiviteter? Denne del skal først afleveres sammen med Udviklingsplan 2019 Har I indfriet jeres succeskriterier? Beskriv kort for hvert succeskriterie, hvorledes I kan iagttage, at jeres succeskriterier er indfriet. Hvis ikke I har indfriet et succeskriterie, så skriv hvilke årsager, der er til det. Resultaternes forankring: Beskriv, hvordan I har eller vil forankre resultaterne som ny praksis i hverdagen på tilbuddet. Det kan være, I har ændret en praksis eller indført en ny arbejdsgang. Hvis I ikke ønsker at arbejde videre med at forankre resultatet, så beskriv hvorfor. Hvis I vælger at fortsætte med indsatsmålet, hvad vil I så gøre anderledes? Hvad er den vigtigste effekt, indsatsen har skabt for borgerne? 13
14 Fokusområde 3: Sundhed og trivsel - BMV (Autisme/strukturmiljøet) Indsats: I 2018 vil vi især have fokus på borgernes sundhed, trivsel og robusthed i forbindelse med flytningen til de nye boliger i sidste kvartal i 2018, ligesom vi vil arbejde videre med opgaven, at systematisere helbredsundersøgelser en gang årligt. Mål: At flytningen til boenhed B i sidste kvartal i 2018, tilrettelægges individuelt for den enkelte borger, så både forberedelse og selve flytningen sker, på den enkelte borgers præmisser. Fortsætte det igangværende arbejdet ift. at der gennemføres helbredsundersøgelser for samtlige beboere i hus 20-22, og at disse gennemføres minimum en gang årligt hos praktiserende læge. Målet for 2018 er, at yderligere 30 % af borgerne gennemgår en helbredsundersøgelse hos den praktiserende læge. Succeskriterier herunder den borgerrettede effekt: Når vi ved evalueringen kan konstatere, at alle beboerne fra hus 20-22, er flyttet til ny bolig i boenhed B, uden det har givet anledning til væsentlige (negative) adfærdsændringer hos den enkelte beboer, og når vi kan konstatere at beboerne færdes eller er på vej til at færdes hjemmevant i de nye omgivelser, og med de nye bofæller. At yderligere 30 % af beboerne har gennemført en helbredsundersøgelse hos deres praktiserende læge. Den borgerrettede effekt er, at den enkelte i højere grad sikres, at der iværksættes forebyggende tiltag eller behandling tidligere, hvor det måtte være nødvendigt. Aktivitet: Ledelsen, samt to flytte-ansvarlige medarbejder i samarbejde med kontaktpersonerne, udarbejder en konkret, individuel plan for flytningen for den enkelte borger. Planen skal indeholde hvordan huset i samarbejde med de pårørende og/eller andet netværk pædagogisk forbereder den enkelte beboer på flytningen, samt hvordan selve flytningen skal foregå, og hvordan dagene/ugerne efter selve flytningen skal tilrettelægges, og hvordan beboeren støttes i tilvænningen til de nye omgivelser og nye bofæller. Ledelsen har ansvaret for i samarbejde med personalegruppen, at beslutte hvilke beboere der skal planlægges helbredsundersøgelse for i 2018, samt at igangsætte opgaven. Der følges op på udviklingsplanens tidsplan og aktiviteter i MED-gruppen, på P-møderne og på leder og adm. møderne med et fast punkt på dagsordnen. Ansvarsfordelingen ift. opfølgningen aftales hhv. på leder- og adm., på MED-møde, og på de to teams P-møder umiddelbart efter, at udviklingsplanen er godkendt. * 14
15 Evaluering af fokusområde 3: Sundhed og trivsel I hvor høj grad er målet/målene indfriet: Scala fra 1-5, hvor 5 er bedst Hvilke tilføjelser eller afvigelser har der været i jeres aktiviteter: Denne del skal først afleveres sammen med Udviklingsplan 2019 Har I indfriet jeres succeskriterier? Beskriv kort for hvert succeskriterie, hvorledes I kan iagttage, at jeres succeskriterier er indfriet. Hvis ikke I har indfriet et succeskriterie, så skriv hvilke årsager, der er til det. Resultaternes forankring: Beskriv, hvordan I har eller vil forankre resultaterne som ny praksis i hverdagen på tilbuddet. Det kan være, I har ændret en praksis eller indført en ny arbejdsgang. Hvis I ikke ønsker at arbejde videre med at forankre resultatet, så beskriv hvorfor. Hvis I vælger at fortsætte med indsatsmålet, hvad vil I så gøre anderledes? Hvad er den vigtigste effekt, indsatsen har skabt for borgerne? 15
16 Fokusområde 4: Velfærdsteknologi og kommunikation BMV (Autisme/strukturmiljøet og Psykiatrimiljøet) Indsats: Vi vil i starten af februar 2018 med udgangspunkt i medarbejdernes egne evalueringer af (IKT) IT-kommunikations-arbejdet i 2017 (jf evalueringen af udviklingsplanen 2017), samt på baggrund af Michael Hjorts nylige opsamling, status og analyse af BMV s IKT arbejde, drøfte og tilrettelægge 2018 s indsatsområder, med henblik på præcist, hvor og hvordan vi skal sætte ind, så medarbejdere og beboere kommer videre i deres IKT udvikling. Men særligt tre ting går igen i medarbejdernes evalueringer og i Michael Hjorts analyse, nemlig, at det opleves som en udfordring, I tilstrækkelig grad, for superbrugerne at få videregivet viden til kollegaer/og som kollega, at modtage viden eller at få organiseret denne opgave, så flere medarbejdere bliver så ITkommunikations kompetente, at man er i stand til at bistå beboerne, så beboerne har mulighed for, at blive mere kompetente. At tilstrækkelig mange ser det, at støtte mennesker/beboere med at udnytte teknologiens muligheder til kommunikation, social aktivitet mv. som en del af en pædagogisk opgave, på lige fod med andre pædagogiske opgaver. At der er behov for, at oplære nye og flere superbrugere. Som en særlig ting i år, vil vi i løbet af 1. kvartal i 2018, drøfte og planlægge hvordan vi sikrer, at erfaringer og læring i kommunikationsforløbet, bæres med videre fra BMV til Boenhed A og Boenhed B. Mål: I 2018, at igangsætte og gennemføre IKT-arbejdet, som målrettes efter medarbejdernes egne evalueringer af IKT arbejdet i 2017, samt Michael Hjorts opsamling og analyse af status fra januar At udvide og udvikle beboernes IKT kompetencer og ressourcer yderligere, så flere får muligheden for at blive mere kompetente, enten selvstændigt eller med bistand. Samt at beboerne får flere muligheder for at træffe egne valg og opleve større selvhjulpenhed, ved hjælp at IKT - kommunikations teknologier. Succeskriterier herunder den borgerrettede effekt: Når vi ved næste evaluering kan konstatere, at vi har gennemført et arbejde som har bevirket, at yderligere 30 % af medarbejdere er blevet tilstrækkelig kompetente til at anvende kommunikative og kompenserende teknologier i samarbejde med beboerne. Når vi ved næste evaluering kan konstaterer, at yderligere 30% af medarbejderne opfatter det, at støtte beboerne i at udnytte teknologiens muligheder til kommunikation, social aktivitet mv. som en del af den daglige pædagogiske opgave, på lige fod med andre pædagogiske opgaver. Når vi ved næste evaluering kan konstaterer, at en eller flere beboere i alle 4 boenheder har opnået flere kompetencer ift kompenserende teknologier, og anvender dem - og derved har 16
17 fået bedre og flere muligheder for, enten selvstændigt eller med bistand, at træffe flere egne valg og opleve større selvhjulpenhed ved hjælp af IKT. Aktivitet: De to ledelsesansvarlige og forstanderen, har ansvaret for at planlægge og gennemføre møde med Michael Hjort og superbrugergruppen, hvor det videre arbejde med IKT besluttes, og der træffes beslutning om det videre arbejde som efterfølgende igangsættes. Mødet afholdes så snart det er muligt i februar måned. At der umiddelbart efter dette møde lægges en detaljeret plan for arbejdet i Der følges op på udviklingsplanens tidsplan og aktiviteter i superbrugergruppen, i MED - gruppen, på P-møderne og på leder og adm. møderne med et fast punkt på dagsordenen. Ansvarsfordelingen ift. opfølgningen tages op og aftales hhv. på leder- og adm. møde, i superbrugergruppen samt på MED-mødet, og på alle 4 teams P-møder umiddelbart efter, at udviklingsplanen er godkendt. Evaluering af fokusområde 4: Velfærdsteknologi og kommunikation I hvor høj grad er målet/målene indfriet: Scala fra 1-5, hvor 5 er bedst Hvilke tilføjelser eller afvigelser har der været i jeres aktiviteter: Denne del skal først afleveres sammen med Udviklingsplan 2019 Har I indfriet jeres succeskriterier? Beskriv kort for hvert succeskriterie, hvorledes I kan iagttage, at jeres succeskriterier er indfriet. Hvis ikke I har indfriet et succeskriterie, så skriv hvilke årsager, der er til det. Resultaternes forankring: Beskriv, hvordan I har eller vil forankre resultaterne som ny praksis i hverdagen på tilbuddet. Det kan være, I har ændret en praksis eller indført en ny arbejdsgang. Hvis I ikke ønsker at arbejde videre med at forankre resultatet, så beskriv hvorfor. Hvis I vælger at fortsætte med indsatsmålet, hvad vil I så gøre anderledes? Hvad er den vigtigste effekt, indsatsen har skabt for borgerne? 17
Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2016 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder,
Læs mereUdviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-
Læs mereUdviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder,
Læs mereNETVÆRK DER STYRKER NETVÆRKSSTRATEGI I SOCIAL & HANDICAP GENTOFTE KOMMUNE
NETVÆRK DER STYRKER NETVÆRKSSTRATEGI I SOCIAL & HANDICAP GENTOFTE KOMMUNE NETVÆRK DER STYRKER NETVÆRKSSTRATEGI I SOCIAL & HANDICAP Januar 2017 Udarbejdelse og illustrationer: Social & Handicap, Gentofte
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereKort om Bevidst Metodevalg i Social- og Handicapafdelingen
1 November 2018 Kort om Bevidst Metodevalg i Social- og Handicapafdelingen Hvordan sikrer vi, at den indsats, vi leverer, har den største effekt for borgerne? Det spørgsmål var startskuddet for Bevidst
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereIndledning. FN s definition på et handicap
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en del af lokalsamfundet og fællesskabet.
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs merePARATHEDSMÅLING. Spiserobotter
PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs merePolitik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015
Beskæftigelse, Social, Økonomi Social- og Arbejdsmarkedssekretariat Ref. Kurthj Dir. tlf. 4631 5574 Mobil 61 36 38 52 kurthj@roskilde.dk Den 21. maj 2015 Politik for sociale indsatser på voksenområdet:
Læs mereKvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereSpecialundervisning for voksne og rehabilitering
Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-
Læs merePolitik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune
Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereHandicappolitik for. Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1. Indledning Kommunerne har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune
Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereVIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg
VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg INDSATSOMRÅDERNE FOR 2018 PERFORMANCEKULTUR SAMSKABELSE SEKSUALITET FAGLIGHED OG DOKUMENTATION VELFÆRDSTEKNOLOGI SOCIAL
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereMål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse
Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til
Læs mereBehov for alles ressourcer
Behov for alles ressourcer Rå-udkast til Handicappolitik for Hedensted Kommune. 2016 1. Forord (½ side) Om processen, involvering, arbejdsgruppe o.l. 2. Vision og bærende principper (½ side) Visionen for
Læs mereTitel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Tårnly / Fjordblink, Sødisbakke, herefter blot kaldet Tårnly. Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereFørste udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Læs mereHandleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse
Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse Bilag til Fokusområde 3 i Velfærdspolitikken Forfatter: Birgitte Lindegaard Nielsen Revideret den 11. September 2017 Dokument nr. 480-2016-303699
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereHandicappolitik Med plads til alle
Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Denne politik retter sig mod borgere, der har varige begrænsninger af fysisk eller psykisk karakter. Udgangspunktet for Hedensted Kommunes
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereSTU Greve Målgrupper og takster 2015
STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs mereResultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereDelpolitik om Seniorinitiativer
Delpolitik om Seniorinitiativer 1. Formålet med seniorinitiativerne Gentofte Kommune ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle. Vi har brug for ældre medarbejderes erfaring, viden, engagement og
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mere2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereHandicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009
Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereStatus pr. marts 2017 på: Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: 17.
Status pr. marts 2017 på: Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: 17. juni 2015 Byrådets vision for sociale indsatser til voksne Med
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereFAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Skovbakken, Sødisbakke. Godkendt af: Ledelsen
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker,
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereDialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Plejecentrene) 2015 1.1 Fokusområder i aftaleperioden Der tages udgangspunkt i fokusområder og effektmål i budgetstyringsdokumentet Mål og Midler for
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mere