Befolkningsprognose udvikling og boligbyggeprogram. Baggrundsdata

Transkript

1 Befolkningsprognose udvikling og boligbyggeprogram Baggrundsdata

2 Indholdsfortegnelse 1. Befolkningsprognose for Befolkningsudvikling i Høje-Taastrup Kommune Befolkningsvækst Internationale flytninger Nationale flytninger Fødsler og dødsfald Fødselshyppighed Kvinder i den fødedygtige alder Middellevetid Befolkningssammensætningen Bilag 1: Forudsætninger B1.1 Ændring af skoledistrikterne i B1.2 Boligbyggeprognose B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 2

3 1. Befolkningsprognose for Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for Høje-Taastrup Kommunes økonomi og fysiske planlægning. Derfor udarbejdes hvert år en befolkningsprognose, som beskriver befolkningsudviklingen over en 12-årig periode ( ). Befolkningsprognosen fremlægges politisk i april og indgår som en del af forudsætningerne for budget Resumé Den 1. januar 2018 var der i alt indbyggere i Høje-Taastrup Kommune, svarende til en vækst på 350 borgere siden 1. januar Væksten er sket dels ved en stigning i antallet af beboere i den eksisterende boligmasse dels ved indflytning i 100 nye boliger. Befolkningsvæksten er sket ved et fødselsoverskud og en nettoindvandring. I modsat retning var der i 2017 en nettofraflytning, hvor flere personer flyttede fra Høje-Taastrup Kommune til andre kommuner, end der er flyttet fra andre kommuner og hertil. Fødselsoverskuddet (flere fødte end døde) var i 2017 på 172 personer, hvilket er gennemsnitligt i forhold til perioden 2012 til Nettoindvandringen (flere indvandret end udvandret til andre lande) var i 2017 på 554 personer, og kan særligt tilskrives en nettotilgang af personer fra Østeuropa med 278 personer, Asien med 175 personer, og Vesteuropa med 85 personer. Set på enkeltlande, oplevede kommunen størst nettotilgang af personer fra Rumænien med 90 personer, Nepal med 79 personer, Bulgarien med 75 personer, og Polen med 46 personer. Nettofraflytning (flere flyttet fra kommunen end til kommunen fra andre danske kommuner) var i 2017 på 271 personer, hvilket er lidt flere end i 2016, hvor 263 netto valgte at flytte fra Høje-Taastrup Kommune. Den største flytning er sket til og fra de omkringliggende kommuner. Befolkningstallet pr. 1. januar 2018 var 38 personer lavere end forventet i kommunes prognose, hvilket er godt ramt i forhold til den samlede befolkningsvækst. Høje-Taastrup Kommune følger hermed landstendensen, hvor befolkningsvæksten har været lavere i 2017 end den var i Perioden Det samlede befolkningstal i Høje-Taastrup Kommune er stigende og forventes fortsat at stige gennem hele prognoseperioden med borgere fra i 2018 til i Stigningen omfatter en forholdsvis lav tilvækst fra 2019 til 2020, som følge af nedrivning af 188 boliger i Taastrupgård. Tabel 1.1: Befolkningsudvikling fordelt på alderskategorier Alderskategori I alt B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 3

4 Sammensætningen af kommunens borgere forventes at ændre sig i løbet af perioden således, at den ældre befolkning bestående af de 80+ årige i 2030 forventes at udgøre en større andel af den samlede befolkning i forhold til Ligeledes forventes borgere i den erhvervsaktive alder at udgøre en større andel af befolkningen i 2030, mens andelen af børn og unge, samt de årige forventes at falde, jf. tabel 1.1 og kapitel 3. Børn og unge (0-24 årige) Efter en periode med meget små årgange stiger antallet af børn på daginstitutionsområdet (0-5 årige). I prognoseperioden stiger antallet med 353 børn fra børn i 2018 til børn i Antallet af børn i vuggestuealderen (0-2 årige) topper i 2024, hvorefter det falder svagt frem mod slutningen af prognoseperioden, men samlet er det stigende over hele prognoseperioden. For børn i børnehavealderen topper antallet af de 3-5 årige i 2028, hvorefter det falder svagt frem mod slutningen af prognoseperioden, men samlet er det stigende over hele prognoseperioden. Antallet af børn i 6-16 års alderen forventes at falde frem mod 2020, hvorefter det stiger, så det samlet stiger i budgetperioden ( ). Stigningen fortsætter frem mod slutningen af prognoseperioden. Antallet af unge årige forventes at falde med 173 personer over prognoseperioden. Det laveste antal forventes i 2024, hvorefter det stiger svagt frem mod slutningen af prognoseperioden. Erhvervsaktive (25-64 årige) Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder forventes at stige med personer i prognoseperioden. Ældre Antallet af de 65+årige borgere forventes ligeledes at stige frem mod Det er primært de 80+ årige, der bidrager til den samlede stigning, og antallet af 80+ årige forventes at udgøre en stigende andel af den samlede befolkning i 2030 i forhold til Det er både antallet af mænd og kvinder i aldersgruppen, der stiger væsentligt i løbet af prognoseperioden. Boligbyggeprognose I perioden forventes en udbygning af boligmassen i Høje-Taastrup Kommune med i alt boliger. Det forventede boligbyggeprogram er en forudsætning for den forventede demografiske udvikling. I 2019 forventes en boligudbygning på 268 boliger. I samme år er der planlagt nedrivning af 188 boliger i forbindelse med realiseringen af indsatsplanen i Taastrupgård, således at der samlet forventes en nettoudbygning med kun 80 boliger i Den lave nettoudbygning i 2019 sammenlignet med de øvrige prognoseår indebærer en forholdsvis lav befolkningstilvækst fra 2019 til Boligbyggeprogrammet indeholder de områder, hvor der er lavet lokalplaner eller hvor området er udpeget i kommuneplanen til boligformål. Kommunens byudviklingsprojekter bevirker, at befolkningsudviklingen varierer meget internt i kommunen, hvilket fx giver stor variation i udviklingen i de forskellige skoledistrikter. Metode Høje-Taastrup Kommune udarbejder befolkningsprognosen ved brug af prognoseprogrammet ProPlanGis. Prognosens fremskrivning bygger på historiske data vedrørende kommunens befolkningstal, udvikling i fødsler, døde, til- og fraflytninger, ind- og udvandringer samt kommunens boligbyggeprognose. Befolkningsprognosen er et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger. Det skal bemærkes, at der er sandsynlighed for, at forudsætningerne ændres over tid, hvilket betyder, at usikkerheden i prognosen vokser, jo længere ude i fremtiden vi kikker. B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 4

5 Alle befolkningstal er opgjort som befolkningsstørrelsen den 1. januar indeholder således det forventede befolkningstal pr. 1. januar I efterfølgende afsnit beskrives udviklingen i kommunens befolkningssammensætning, og de forudsætninger der ligger til grund herfor. I bilag 1 beskrives beregningsforudsætningerne for selve prognoseberegningen, det samlede boligbyggeprogram samt ændringerne i skoledistrikterne som blev vedtaget i december B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 5

6 2. Befolkningsudvikling i Høje-Taastrup Kommune Udviklingen i antallet af borgere i Høje-Taastrup Kommune i perioden 2014 til 2030 inddeles i tre delperioder: Historisk periode Budgetperioden Prognoseperioden Høje-Taastrup Kommunes befolkningstal er steget med personer i perioden 2014 til 2018, svarende til en stigning på 3,7 pct. og befolkningstallet forventes fortsat at stige i løbet af prognoseperioden, jf. figur 2.1. I kommunens 2018-prognose forventes et befolkningstal pr. 1. januar 2019 på indbyggere, dvs. en forventet befolkningstilvækst på 533 borgere i løbet af Over den samlede prognoseperiode forventes det samlede befolkningstal at stige til borgere. Det svarer til en stigning på borgere fra 2018 til 2030, eller en samlet stigning på 12,5 pct. Den samlede stigning i prognoseperioden kan primært tilskrives byudviklingsprojekterne Nærheden, som udvikles i Hedehusene, og Høje-Taastrup C. Tilsammen forventes de to byudviklingsprojekter at rumme i alt boliger. Bilag 1 indeholder en beskrivelse af kommunens samlede boligbyggeprogram Over budgetperioden forventes en stigning i befolkningen på 6,1 pct., svarende til borgere. Stigningen omfatter en forholdsvis lav tilvækst fra 2019 til 2020 (som følge af nedrivning af 188 boliger i Taastrupgård), men gennemsnitligt stiger befolkningen med 780 personer årligt i budgetperioden. Figur 2.1: Befolkningsudviklingen for Høje-Taastrup Kommune i perioden Befolkningsvækst I Kommunens 2017-prognose var forventningen at befolkningen pr. 1. januar 2018 udgjorde indbyggere, dvs. en forventet befolkningstilvækst i forhold til året før på 388 borgere. Kommunens faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2018 udgjorde indbyggere, dvs. en real B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 6

7 tilvækst på 350 borgere jf. figur 2.1. Befolkningstallet pr. 1. januar 2018 var derfor 38 personer lavere end forventet i Høje-Taastrup Kommunes 2017-prognose. Befolkningen har været stigende i perioden i både Høje-Taastrup Kommune og på landsplan, jf. tabel 2.1. I 2014 og 2015 steg befolkningstilvæksten dog med en væsentlig højere rate i Høje-Taastrup Kommune end på landsplan. Herefter aftog tilvæksten særlig markant i Høje- Taastrup Kommune i 2016, mens det markante fald først ses på landsplan i I 2017 er tilvæksten igen steget i Høje-Taastrup Kommune. Tabel 2.1: Befolkningstilvæksten for Høje-Taastrup Kommune samt hele landet i perioden Kommune Antal Høje-Taastrup Hele landet = Indeks 100 Høje-Taastrup Hele landet 100,0 172,6 67,6 82,7 100,0 146,4 127,8 99,8 Udviklingen i befolkningstilvæksten kan henføres til nettoindvandring fra andre lande, nettotilflyttere fra andre kommuner (indenlandske flytninger) samt fødselsoverskud (antal fødte fratrukket antal døde). I perioden bidrager fødselsoverskuddet og nettoindvandring til befolkningstilvæksten, og over perioden har Høje-Taastrup Kommunen oplevet en gennemsnitlig årlig nettoindvandring på 434 borgere og et gennemsnitlig årligt fødselsoverskud på 180 borgere, jf. figur 2.2. Modsat har kommunen de seneste to år oplevet fraflytning, og i perioden fra udgjorde den gennemsnitlige årlige nettoflytning -154 borgere. Figur 2.2: Befolkningsvæksten for Høje-Taastrup Kommune i perioden B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 7

8 2.2 Internationale flytninger I 2017 indvandrede personer til Høje-Taastrup Kommune, mens 466 personer udvandrede. I alt en nettoindvandring på 554 personer. Nettoindvandringen til Høje-Taastrup Kommune er i 2017 størst fra Østeuropa med en samlet nettoindvandring på 275 personer. Derefter kommer Asien med 180 personer i Både i 2016 og 2017 har kommunen primært haft nettoindvandring fra Østeuropa og Asien. Figur 2.3: Nettoindvandring til Høje-Taastrup Kommune i 2017 fordelt på verdensdele Opgjort på lande var nettoindvandringen i 2017 højest fra Rumænien med 90 personer, efterfulgt af Nepal med 79 personer og Bulgarien med 75 personer, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2: Top 10 over nettoindvandring til kommunen i 2016 og Nr. Land Antal Land Antal 1 Bulgarien 61 Rumænien 90 2 Sverige 59 Nepal 79 3 Nepal 54 Bulgarien 75 4 Rumænien 49 Sverige 46 5 Indien 37 Polen 36 6 Polen 35 Pakistan 32 7 Pakistan 22 Spanien 29 8 Kina 18 Indien 21 9 Spanien 14 Litauen Storbritannien 13 Serbien 13 Blandt andet som følge af ovenstående nettoindvandringer er andelen af personer med dansk oprindelse i kommunen faldet med gennemsnitligt 1,3 pct. point i perioden i forhold til den samlede befolkning, jf. tabel 2.3. Samtidig er andelen af indvandrere og efterkommere i alt steget med 1,3 pct. point i perioden. I 2017 udgjorde andel af borgere med dansk oprindelse 72,5 pct. af den samlede befolkning. B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 8

9 Andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er i perioden steget fra at udgøre 4,4 til 5,8 pct. af den samlede befolkning, mens andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget fra at udgøre 19,4 pct. til 21,7 pct. af den samlede befolkning i samme periode. Tabel 2.3: Fordelingen af befolkningen efter oprindelsesland i perioden Pr. 1. januar Antal pct. Antal pct. Antal pct. Antal pct. Alle personer Af dansk oprindelse , , , ,5 Indvandrere og efterkommere i alt Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande , , , , , , , , , , , ,7 Kilde: Danmarksstatistik nøgletal fra kommuner 2.3 Nationale flytninger I 2017 flyttede personer til Høje-Taastrup Kommune, mens personer flyttede fra Høje- Taastrup Kommune. I alt en nettofraflytning på 271 personer. De fleste tilflyttere til Høje-Taastrup Kommune i 2017 kommer fra Københavns Kommune, og det største antal fraflyttere fra Høje-Taastrup Kommune er flyttet til Københavns Kommune, jf. figur 2.4. Generelt er der en væsentlig til- og fraflytning mellem Høje-Taastrup Kommune og de omkringliggende kommuner og i 2017 gælder det, at top 10 til- og fra-flytningskommuner er identiske, og indikerer således, at Vestegnen i 2017 ligesom i 2016 kan ses som et sammenhængende boligområde, hvor barrierer for at flytte er relativt lave og flyttemønstrene afhænger af det aktuelle boligudbud i lokalområdet. Figur 2.4: Top 10 af til- og fraflytninger til Høje-Taastrup Kommune i pct. af alle, som flytter fra Høje-Taastrup Kommune, flytter til kommuner i den nære omegn. I 2017 drejer det sig om godt borgere. I gennemsnit har borgere, som er flyttet til nærområdet, opholdt sig i Høje-Taastrup Kommune under 3 år. B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 9

10 2017 viser fortsat et flyttemønster, hvor befolkningen flytter vest på i forhold til Høje-Taastrup Kommune. På Sjællandskortet nedenfor ses dette tydeligt med flytning fra de blå/grønne områder til Høje-Taastrup Kommune, og fraflytning fra Høje-Taastrup Kommune til de røde/gule områder. Figur 2.5: Netto flytning i forhold til Høje-Taastrup Kommune. HTK Note: Talstørrelserne angiver antallet af flytninger i Positive tal viser, at der er flyttet flest til Høje-Taastrup fra den pågældende kommune, og omvendt viser negative tal, at der er flyttet flere fra Høje-Taastrup og til den pågældende kommune. 2.4 Fødsler og dødsfald I 2017 blev der født 560 nye borgere med bopæl i Høje-Taastrup Kommune, mens der døde 388 borgere i kommunen, jf. figur 2.6. I alt et fødselsoverskud på 172 personer. B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 10

11 Fødselsoverskuddet i 2017 steg med 19 personer i forholdet til Siden 2014 har udviklingen været et færre antal fødsler og samlet er antallet faldet fra 584 i 2014 til 560 i Faldet sker samtidig med en stigende befolkning, hvilket vidner om en faldende fertilitet jf. afsnit 2.5. Antallet af døde svinger mellem årene, men er faldet i 2017 sammenlignet med 2016, hvilket er årsagen til det højere fødselsoverskud i Figur 2.6: Udvikling i antal levendefødte og antal døde i Høje-Taastrup Kommune 2.5 Fødselshyppighed I 2017 var den gennemsnitlige fertilitet i Høje-Taastrup Kommune 1,78 barn pr. kvinde i den fødedygtige alder år, mens den i 2014 var 1,98 barn pr. kvinde, jf. tabel 2.4. Den gennemsnitlige fertilitet er således faldet over perioden. Til sammenligning var den samlede fertilitet på landsplan 1,75 barn pr. kvinde i 2017, jf. figur 2.7. I perioden har fødselshyppigheden været højest for de årige og årige kvinder, og i samme periode har fødselshyppigheden været lavest blandt de yngste i aldersintervallet årige. Tabel 2.4: Antal fødte børn (fødselshyppighed) i Høje-Taastrup i pr kvinder fordelt på aldersgrupper Aldersinterval årige 3,8 0,6 2,1 0, årige 45,4 47,5 40,5 39, årige 131,0 129,8 135,4 114, årige 138,3 119,6 111,4 125, årige 58,5 65,1 64,2 63, årige 18,9 13,1 10,1 10, årige 0,6 1,2 0,0 1,1 Gnst. antal fødte pr. kvinde i den fertile alder 2,0 1,9 1,8 1,8 Kilde: Statistikbanken tabel FOD407 B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 11

12 Fødselshyppigheden har i perioden ligget over hyppigheden på landsplan, men med en faldende tendens, jf. figur 2.7. Samtidig har hyppigheden haft en stigende tendens på landsplan og fødselshyppigheden i Høje-Taastrup Kommune har over perioden derfor nærmet sig hyppigheden på landsplan. Figur 2.7: Samlet fertilitet for Høje-Taastrup Kommune sammenlignet med hele landet i Kvinder i den fødedygtige alder Antallet af kvinder i den fødedygtige alder (15-49 årige) er steget fra personer i 2014 til personer i Stigningen er primært sket i aldersgruppen år. Figur 2.8: Udviklingen af kvinder i den fødedygtige alder B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 12

13 2.7 Middellevetid Middellevetiden for 0 årige i Høje-Taastrup Kommune har fra 2014 haft en stigende tendens og er i 2017 steget til 80,1 år og nærmer sig middellevetiden på landsplan, jf. tabel 2.5. Tabel 2.5: Middellevetid for 0 årige i Høje-Taastrup kommune sammenlignet med hele landet Hele landet 79,8 80,1 80,4 80,6 Høje-Taastrup Kommune 78,9 79,5 79,9 80,1 Kilde: Danmarks Statistik, tabel HISBK B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 13

14 3. Befolkningssammensætningen Høje-Taastrup Kommunes befolkning forventes i 2030 at bestå af flere borgere i alle alderskategorier, med undtagelse af de årige som antalsmæssigt forventes at falde frem mod 2030 jf. figur 3.1. Den samlede befolkning forventes at stige med personer i prognoseperioden. Stigningen sker primært i antallet af ældre borgere i kommunen i aldersgruppen 80+ samt borgere i den erhvervsaktive alder år. De ældre borgere I prognoseperioden forventes en markant stigning i antallet af 80+årige på personer fra i 2018 til personer i Befolkningen af 80+årige ændres hermed fra at udgøre 3,4 pct. af befolkningen i 2018 til at udgøre 5,3 pct. af befolkningen i 2030, jf. figur 3.1. Dertil kommer en mindre stigning i antallet af årige på 236 personer, som dog forventes at udgøre en lavere andel af den samlede befolkning i 2030 i forhold Befolkningen af årige ændres fra at udgøre 13,8 pct. i 2018 til at udgøre 12,7 pct. af befolkningen i Borgere i den erhvervsaktive alder Antallet af årige stiger med personer fra personer i 2018 til personer i 2030, svarende til en stigning på 15,7 pct. I forhold til den samlede befolkning udgør borgerne i den erhvervsaktive alder 52,2 pct. i Andelen stiger til 53,7 pct. i Børn og unge Antallet af børn og unge fra 0-24 år forventes at stige med 671 personer fra personer i 2018 til personer i Stigningen sker i aldersgrupperne 0-5 år og 6-16 år, mens de unge på år forventes at falde med 173 børn frem mod Andelen af børn og unge udgør 30,6 pct. af den samlede befolkning i 2018, men reduceres til 28,4 pct. af den samlede befolkning i Figur 3.1: Befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper Befolkningsprofilen i Høje-Taastrup Kommune i henholdsvis 2018 og 2030 tydeliggør forskellen i antallet og udviklingen i de forskellige aldersklasser, jf. figur 3.2., og det ses som allerede beskrevet, at kommunen i 2030 vil have flere borgere primært i den erhvervsaktive alder samt flere ældre borgere. Stigningen skyldes dels et større antal borgere som følge af kommunens udviklingsprojekter, dels at den yngre befolkning bliver ældre. B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 14

15 Figur 3.2: Befolkningssammensætningen i 2018 og 2030 Forsørgerbrøken Forsørgerbrøken i Høje-Taastrup Kommune er over perioden 2014 til 2018 steget fra 91,5 til 91,6, hvilket betyder, at antallet af børn, unge og ældre, der skal forsørges i forhold til antallet af erhvervsaktive er stort set uændret. Forsørgerbrøken for Høje-Taastrup Kommune forventes at falde i perioden fra 2018 til 2030, som følge af en markant stigning i antallet af erhvervsaktive i forhold til antallet af børn, unge og ældre. På landsplan forventes en stigning i forsørgerbrøken. Tabel 3.1: Forventet udvikling i forsørgerbrøk fra 2018 til 2030 Forsørgerbrøk (pct.) Høje-Taastrup Kommune 91,5 91,6 86,2 Hele landet 1 93,6 94,8 103,4 Anm.: Forsørgerbrøken angiver andelen af borgere, der skal forsørges (børn, unge og ældre) i forhold til borgere, der kan forsørge (den erhvervsaktive alder). 1 Kilde: Statistikbanken tabel FOLK1a samt tabel FRDK117 B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 15

16 Bilag 1: Forudsætninger Befolkningsprognosen udarbejdes i programmet ProPlan GIS. I programmet udarbejdes prognosen på baggrund af en antagelse om, at vi flytter, når vores bolig ikke passer til vores liv og behov. Det er specielt størrelsen af boligen, der afgør, hvornår vi flytter. Når husstanden bliver for stor til boligen, flytter vi. Husstandsstørrelsen afhænger således i høj grad af personens alder og den familiemæssige livscyklus, som en person gennemlever. Ofte følger en persons familiemæssige livscyklus følgende forsimplede forløb: Personen fødes som barn i en familie med typisk en far og mor og eventuelt søskende. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Personen flytter hjemmefra og bor alene eller sammen med en eller flere i alderen år. Husstandsstørrelse på 1 eller mere. Personen danner par med en anden i alderen år. Husstandsstørrelse på 2 eller mere. Parret får i alderen år et eller flere børn. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Børnene flytter hjemmefra, når parret (forældrene) er i alderen år. Husstandsstørrelse på 2. Den ene partner dør i alderen år. Husstandsstørrelse på 1. ProPlan GIS tager bl.a. udgangspunkt i dette livsforløb, ved at inddrage boligstørrelsen i prognosemodellen. Boligerne opdeles i 3 størrelser: Tabel B1.1: Boligstørrelser Lille 1-2 værelser Typisk lille husstand uden børn, beboet af enten yngre eller ældre beboere Mellem 3-4 værelser Typisk mindre husstand på 2 personer, evt. med barn, beboet af beboere på år og opefter Stor 5 eller flere værelser Typisk større husstand med et eller flere børn beboet af beboere på 30 år og op til 70 år Ud over opdelingen i boligstørrelse er der flere andre principper, der er afgørende for modellen: Tilflytning af personer kræver frigivelse af boliger. Dette sker ved fraflytning eller død. Der er således et naturligt loft over tilflytningen i prognosen. Der skal være en ledig bolig i passende størrelse, for at der sker en tilflytning. Boligtype indgår også som bestemmende faktor for fertilitet. De unge mellem 18 og 24 år flytter hjemmefra, ofte ud af kommunen. Men da unge ofte flytter sammen på mindre plads end hvad familier kræver, er der i modsætning til alle andre aldersgrupper valgt, at de kan tilflytte uden noget loft. Det vil sige at der i modellen er åbnet for, at der kan tilflytte alle de årige, som historikken tilskriver. I modellen er alle forhold geografisk relateret, hvorfor befolkningsprognosen umiddelbart kan genereres som distriktsafhængige prognoser. Befolkningstallet udvikler sig forskelligt på baggrund af aldersfordelingen i den eksisterende bebyggelse samt den geografiske placering af boligerne i boligbyggeprogrammet (ny boligmasse). B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 16

17 B1.1 Ændring af skoledistrikterne i 2017 Byrådet vedtog i december 2017 at justere skoledistriktsgrænsen mellem Hedehusene Skole og Charlotteskolen. Området som omfatter den kommende boligområde Nærheden blev således flyttet fra Charlotteskolen s distrikt til Hedehusene Skole distrikt. Umiddelbart har det ingen betydning for det aktuelle befolkningstal i distrikterne, da der først flytter borgere til Nærheden i løbet af Men prognosen for de 2 distrikter vil ændres meget, da hele væksten i Nærheden nu lægges i Hedehusene Skole distrikt i modsætning til prognosen fra 2017, hvor hele væksten lå i Charlotteskolens distrikt. Figur B1: Ændring af skoledistrikter i 2017 mellem Hedehusene Skole og Charlotteskolen B1.2 Boligbyggeprognose Nye boliger En væsentlig parameter for resultatet af befolkningsprognosen er det input, der kommer fra kommunens boligbygge-program. Hvert år udarbejdes en boligbyggeprognose, som angiver antallet af nye boliger fordelt på områder og boligtyper. Omfanget og placering (i tid og rum) af nye boliger har stor betydning for befolkningsudviklingen i de enkelte distrikter. Boligbyggeprognosen indeholder den godkendte lokalplanlægning, samt forventet boligbyggerier, som fremgår af den vedtagne kommuneplan, men hvor der endnu ikke er udarbejdet godkendte lokalplaner. Boligbyggeprognosen omfatter følgende områder: Høje-Taastrup C, Kallerupvej, Eigtved Alle, størsteparten af Nærheden og Taastrupgård samt erstatningsboliger til Taastrupgård. Endvidere er nye boligbyggerier ved Selsmosen og Taastrup Hovedgade Syd lagt ind. Disse boligbyggerier forventes alle igangsat inden for perioden Boligbyggeprognosen for indebærer, at der i alt forventes opført nye boliger fordelt på boligtyperne; etage, tæt/lav og parcel. Det er et plus på 392 boliger i forhold til prognosen fra De er fordelt på forskellige områder i kommunen som illustreret i figur B2. B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 17

18 Figur B2: Nybyggeri fordelt på område (angivet med rød markering) Boligtyperne indgår i prognosen med forskellige parametre for gennemsnitlige husstandsstørrelser og antal værelser. Af tabel B1.2 fremgår det antal boliger, der forventes opført i året; fx forventes 116 boliger opført i 2018, som indflyttes i B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 18

19 Tabel B1.2: Boligbyggeprognose i perioden I perioden forventes der at blive bygget flest boliger af boligtypen etage jf. figur B3. Forventningerne til boligbyggeriernes omfang er forbundet med større usikkerhed jo længere ud i prognoseperioden omfanget vurderes. B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 19

20 Figur B3: Nye boliger i Høje-Taastrup Kommune i Alt nyt boligbyggeri registreres med boligstørrelse Mellem. Ved indflytning regnes med en husstandsstørrelse på: 1,9 i Etagebyggeri 2,1 i Tæt/lav 3,0 i Parcel For særlige byggerier så som kollegier, ældreboliger og plejehjem regnes med andre indflytningsmønstre afhængig af, hvilke boligtyper der indgår. Men da der ikke forventes opført nogle af disse boligtyper i nærværende prognoseperiode, redegøres der ikke nærmere herfor. Året efter indflytning vil prognosen tage højde for den aktuelle befolkning der er flyttet ind i de nye boliger. I forbindelse med hele udbygningsplanen for Taastrupgård er det besluttet, at der skal opføres 188 boliger af samme størrelse andre steder i kommunen. I modsætning til andet nybyggeri antages det, at indflytningen i de nye boliger skal kunne rumme en tilsvarende befolkning, som bor i den eksisterende boligbebyggelse i Taastrupgård. For at sikre dette, er husstandsstørrelsen ved indflytning for de 188 boliger sat lidt højere end de generelle boligstørrelser. I boligbyggeprogrammet for 2018 og frem er der sket væsentlige forskydninger i udbygningstakten, som det fremgår af figur B4 nedenfor. B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 20

21 Figur B4: Boligudbygningsprogrammet fra 2017 sammenholdt med 2018 programmet. Sammenlignet med 2017-prognosen forventes en langt mindre udbygning (reduktion på 552 boliger) i perioden , efterfulgt af en stigning (på 794 boliger) i perioden Den store reduktion i 2019 skyldes, at nedrivningen af 188 boliger i Taastrupgård sker i 2019, hvor i mod det tilsvarende nybyggeri fordeles over perioden I det nye boligbyggeprogram forventes der opført færre etageboliger til fordel for tæt/lavt boligbyggeri. Dette fremgår af tabel B1.3 nedenfor. Tabel B1.3: Forskydning i boligtyperne mellem 2017 og 2018 prognosen. Tabel B1.3 viser ændringen i boligbyggeprogrammet fordelt på boligtyper. I alt opføres der 156 færre etageboliger og 517 flere tæt/lave boliger. Ændringen er sket i udbygningsområderne Høje- Taastrup C og Nærheden. B e f o l k n i n g s p r o g n o s e Side 21