Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for kandidatuddannelsen i Islamiske Studier 2008-ordningen

Transkript

1 Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for kandidatuddannelsen i Islamiske Studier 2008-ordningen Faculty of Humanities Curriculum for Master s Programme in Islamic Studies The 2008 Curriculum Rettet 2010, 2011 og 2015 Justeret 2011 og 2014 Det Humanistiske Fakultet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Københavns Universitet Faculty of Humanities Institute for Cross-Cultural and Regional Studies University of Copenhagen

2 Kapitel 1 Hjemmel Studieordningen for kandidatuddannelsen i Islamiske Studier, 2008-ordningen er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004, 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004, 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 og 30 i bekendtgørelse nr af 16. december Kapitel 2 Formål og struktur 1. Normering Kandidatuddannelsen i Islamiske Studier er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTS-point, hvoraf 90 ECTS-point udgøres af det centrale fag inkl. speciale, og 30 ECTS-point udgør kandidattilvalget. Stk. 2. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til arbejdstimer. 2. Formål Formålet med kandidatuddannelsen er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder til at blive optaget på en forskeruddannelse. Kapitel 3 Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav Bacheloruddannelser, der giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i Islamiske studier, fremgår af Stk. 2. Fakultetet kan optage andre ansøgere end de i stk. 1 fastsatte. Optagelse sker, hvis ansøgeren efter studienævnets vurdering har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med den direkte adgangsgivende bacheloruddannelse, og fakultetet vurderer, at ansøger kan gennemføre uddannelsen. Se nærmere på Stk. 3. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at følge uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået Studieprøven. Stk. 4. Fakultetet kan betinge en optagelse på en kandidatuddannelse af, at den studerende skal deltage i og bestå et suppleringsforløb på op til. 2

3 Stk. 5. Suppleringsforløbet skal bestås enten inden semesterstart eller senest ved førstkommende eksamenstermin efter den studerendes studiestart. Stk. 6. Studienævnet fastsætter årligt optagelseskapaciteten på kandidatuddannelsen i Islamiske studier. Optagelseskapaciteten offentliggøres hvert år senest 1 år før den gældende ansøgningsfrist på Stk. 7. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres ansøgere efter fastsatte kriterier, der fremgår af 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i Islamiske Studier pr. 1. september 2008 eller senere, er omfattet af denne ordning og de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Den studerende formodes at kunne læse tekster på engelsk, fransk og tysk. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale omregnes 1 minuts spilletid til 1 normalside. Stk. 3. Fagets procedurer for godkendelse af pensumopgivelser ( petitum ) beskrives under punktet Eksamen på instituttets hjemmeside. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Kapitel 5 Betegnelse og kompetenceprofil 8. Titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i islamiske studier. På engelsk bruges Master of Arts in Islamic Studies. Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget af et studiemønster, giver det ret til titlen cand.mag. i islamiske studier med tilvalg (Elective Studies) i fx kulturformidling. 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat Kompetencebeskrivelse 3

4 Kandidatuddannelsen i Islamiske Studier giver en grundig indføring i en række emner inden for islamisk teologi, jura, mystik, historie, sociologi, politik og ideologi med hovedvægten lagt på det 20. og 21. århundrede. Kandidaterne stifter i deres studium indgående kendskab til islamisk teologi, jura, mystik, historie, sociologi, politik og ideologi i såvel muslimske majoritets- som minoritetssamfund med hovedvægt lagt på det 20. og 21. århundrede. Målet med kandidatuddannelsen i Islamiske Studier er at uddanne humanistiske kandidater, der har en professionel og videnskabeligt baseret kompetence i islamiske forhold på et højt niveau og er rustede til at varetage professionsudøvelse inden for en række fagområder (integrationsområdet, journalistisk, forskning, undervisning, statslige og private virksomheder såvel som nationale og internationale ngo er), der arbejder i den islamiske verden. Kompetencemål Kandidater i islamiske studier har opnået: Viden om og forståelse af: islamiske retninger og strømninger, såsom salafisme, modernisme, islamiske og sufisme, og deres indflydelse i verden i dag islamisk lov, historisk og aktuelt sunni- og shia-islam samt de grundlæggende islamiske skrifter (Koran, hadith, sira) og deres nutidige fortolkninger de islamiske studiers historie og relevante videnskabelige teorier. Færdigheder i at: benytte de metoder og redskaber, der er knyttet til den nyeste islamforskning arbejde kritisk med teorier inden for den nyeste islamforskning søge kilder og videnskabelige artikler og monografier til behandling af et selvvalgt emne foretage analyser ved hjælp af kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig metode, herunder tilegne sig og formulere analysens problemstilling og resultater formidle deres viden til fagfæller og til offentligheden. Kompetencer i at: formulere, afgrænse og operationalisere en selvstændigt valgt problemstilling inden for islamiske studier kunne udvælge og begrunde de valgte metodiske og teoretiske tilgange til analysen forholde sig kritisk analyserende og reflekterende til de teorier, diskurser og metoder, der bruges i islamforskningen arbejde selvstændigt og målrettet med projekter med definerede deadlines. Kapitel 6 Uddannelsens struktur 10. Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen består af moduler inden for det centrale fag samt kandidattilvalget på 30 ECTS-point. Stk. 2. Tredje semester indeholder 30 ECTS-point tilvalg eller tilvalg og Projektorienteret forløb som valgfag. Stk. 3. Kandidattilvalget kan ligge uden for det centrale fag. Der kan ikke indgå kandidattilvalg uden for Islamiske Studier med mere end 30 ECTS-point. 4

5 Stk. 4. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for islamiske studier. Stk. 6. Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 ECTS-point, hvis det er af eksperimentel karakter. Stk. 7. Af uddannelsens strukturerede forløb fremgår et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point, som den studerende ved ansøgning kan benytte til studieophold, projektorienterede forløb og lignende. Stk. 8. Kandidatuddannelsens strukturerede forløb fremgår af følgende oversigt: Aktivitetskode: HISA04631E Modul 2 Aktivitetskode: HISA04621E Modul 6 Aktivitetskode: HISA04661E Modul Titel ECTSpoint Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Islamforskningens 15 Første historie The History of Islam Research Aktivitetskode: HISA04611E Islamforskningens historie 15 Første Bunden skriftlig hjemmeopgave Set written take-home assignment 7-trins-skalaen Intern Obligator konstituer The History of Islam research Modul 4 Shia-islam 15 Første Shia Islam Aktivitetskode: HISA04641E Shia-islam Shia Islam 15 Første Fri skriftlig hjemmeopgave Free written take-home assignment 7-trins-skalaen Intern Konstitue og valgfag Modul 3 Islamisk jura 15 Andet Mobilitetsvindue Modul 9 Aktivitetskode: HISA04691E Mobilitetsvindue Modul 10 Aktivitetskode: HISA04711E Islamic Law Islamisk jura Islamic Law Koran, hadith, sira og tafsir Quran, Hadith, Sira and Tafsir Koran, hadith, sira og tafsir Quran, Hadith, Sira and Tafsir Islam i Europa og Danmark Islam in Europe and Denmark Islam i Europa og Danmark Islam in Europe and Denmark Projektorienteret forløb Academic Internship Projektorienteret forløb Academic Internship Speciale Thesis Speciale Thesis 15 Andet Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam 7-trins-skalaen Intern Obligator konstituer 15 Andet Andet Fri skriftlig hjemmeopgave Free written take-home assignment 7-trins-skalaen Ekstern Obligator konstituer 15 Tredje Tredje Fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve Free written take-home assignment with subsequent oral exam 7-trins-skalaen Ekstern Tilvalg 15 Tredje Tredje Fri skriftlig hjemmeopgave (rapport) Free written take-home assignment (report) Bestået/Ikke bestået Intern 30 Fjerde Fjerde Fri skriftlig hjemmeopgave Free written take-home assignment Konstitue og valgfag 7-trins-skalaen Ekstern Obligator konstituer 11. Uddannelsens moduler Modul 1: Islamforskningens historie 5

6 Module 1: The History of Islam Research Kompetencemål for modulet Modulet sætter den studerende i stand til: at forfatte en kortere videnskabelig artikel inden for det fastsatte omfang og emne at relatere de overordnede teoretiske bevægelser inden for humanistisk videnskabsteori i det 19. og 20. århundrede med særligt fokus på islam-relaterede videnskaber at forholde sig kritisk til islam-studiernes skiftende teoretiske og metodiske indgange at forholde sig kritisk reflekterende til de teorier, diskurser og metoder, der gøres brug af i den moderne islam-forskning at formidle de behandlede videnskabsteoretiske tilgange på et selvvalgt problemfelt på baggrund af teoretisk indsigt. Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer, der kan inddrages i modulet: Vestens orientalisme og orientalismekritik, fransk islamforskning i Marokko, amerikansk islamforskning fra Hodgson til Lewis, tendenser i studiet af islamisk jura, sufismens forskningshistorie, studiet af Koranen , postkolonialismens teoretiske udfordringer. Islamforskningens historie (obligatorisk og konstituerende) The History of Islam Research (compulsory and constituent) Eksamensaktivitetskode HISA04611E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan: redegøre indgående for de islamiske studiers historiografi og udvikling identificere og kritisere forskellige historiske, ideologiske, teoretiske og metodiske retninger i moderne islamforskning identificere og kritisk diskutere teoretiske og metodiske strømninger benyttet i studiet af islam både i en muslimsk og en ikke-muslimsk kontekst anvende og kritisk perspektivere de teoretiske debatter på et genstandsområde efter eget valg. Forelæsninger, holdundervisning/seminarundervisning med aktiv inddragelse af de studerende. Det bør opmuntres, at der ved kursets begyndelse aftales emner og problemstillinger, der kan gøres til genstand for oplæg fra de studerende. Eksaminanden opgiver normalsider. Pensum skal godkendes af eksaminationsberettiget underviser. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator. Censur: Intern. Omfang: normalsider, og der gives en uge til besvarelsen. 6

7 Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve. Særlige bestemmelser Den studerende har efter bedømmelsen ret til mundtlig evaluering af den skriftlige opgave. Modul 2: Koran, hadith, sira og tafsir Module 2: Quran, Hadith, Sira and Tafsir Kompetencemål for modulet Modulet sætter den studerende i stand til: at erhverve sig indgående kendskab til de litterære genrer, kurset gennemgår at forholde sig kritisk analyserende til det selvvalgte emne, der behandles i den skriftlige hjemmeopgave at forholde sig reflekterende og problematiserende til de teoretiske vinkler, der er gjort brug af i arbejdet med det selvvalgte emne at formidle problemstillinger i relation til de klassiske, litterære genrer og de metodiske og teoretiske problemstillnger i arbejdet med disse. Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer/emner, der kan indgå i modulet: Koranens forskellige litterære udtryksformer, Koranens sprog og metaforik, forholdet mellem Koran og hadith illustreret ved udvalgte åbenbaringer, forholdet mellem Koranens og hadiths skildring af en eller flere af profeterne, hadith som polemisk/dogmatisk litterær genre, sira-litteraturs historiografi, tafsirs udvikling og forandring. Koran, hadith, sira og tafsir (obligatorisk og konstituerende) Quran, Hadith, Sira and Tafsir (compulsory and constituent) Eksamensaktivitetskode HISA04621E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan: redegøre indgående for de udvalgte genrer kritisk diskutere det teoretiske og metodiske fundament benyttet i den opgivne litteratur problematisere relationerne mellem de klassiske genrer og de konsekvenser, den anvendte litteraturs resultater giver for studiet af Koran, hadith, sira og tafsir diskutere og perspektivere de metodiske og teoretiske implikationer af studiet af genrerne gennemfået i kurset. Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der bør ved semestrets begyndelse opfordres til afdækning af emner, der kan gøres til genstand for oplæg ved de studerende. Eksaminanden opgiver normalsider. Pensum skal godkendes af eksaminationsberettiget underviser. 7

8 Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller et andet europæisk sprog. Censur: Ekstern. Omfang: normalsider. Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve. Den studerende har efter bedømmelsen ret til en mundtlig evaluering af den skriftlige opgave. Modul 3: Islamisk jura Module 3: Islamic Law Kompetencemål for modulet Modulet sætter den studerende i stand til: at opnå kendskab til og indsigt i islamisk jura historisk og aktuelt på et højt niveau at forholde sig kritisk diskuterende til synspunkter formuleret i islamisk jura i relation til det selvvalgte område at forholde sig problematiserende til den teoretiske og metodiske tilgang, der er gjort brug af i den benyttede litteratur at formidle problemstillinger med relation til islamisk jura på baggrund af teoretisk indsigt. Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer/emner, der kan indgå i modulet: Islamisk ret og moderne konstitutioner, islamisk arveret, reform af islamisk ret i det 20. århundrede, islamisk rets forhold til og syn på menneskerettigheder, islamisk ret og synet på kønnenes juridiske stilling, kodificeringen af islamisk ret i det 19. og 20. århundrede. Islamisk jura (obligatorisk og konstituerende) Islamic Law (compulsory and constituent) Eksamensaktivitetskode HISA04631E Faglige mål Undervisnings- og Eksaminanden kan: redegøre indgående for islamisk jura og den metodik, der er udviklet i islamisk fiqh historisk og aktuelt kritisk diskutere det teoretiske og metodiske grundlag benyttet i arbejdet med det selvvalgte emne problematisere de juridiske implikationer i relation til det selvvalgte emne kritisk diskutere og perspektivere den islamiske juridiske tradition i relation til andre juridiske traditioner. Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der 8

9 arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser bør ved semestrets begyndelse opfordres til afdækning af emner, der kan gøres til genstand for oplæg ved de studerende. Eksaminanden opgiver normalsider, heraf skal 200 sider være muslimske kildetekster i oversættelse i relation til det selvvalgte emne. Pensum godkendes af eksaminationsberettiget underviser. Prøveform: Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator. Censur: Intern. Omfang. En time inkl. votering. Der gives 60 minutters forberedelse. Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve. Modul 4: Shia-islam Module 4: Shia Islam Kompetencemål for modulet Modulet sætter den studerende i stand til: at søge kilder og videnskabelige artikler og monografier til behandling af et selvvalgt emne at opnå indsigt i shia-islam på et højt niveau historisk og aktuelt kritisk analyse og perspektivering af de teoretiske og metodiske tilgange, den opgivne litteratur har gjort brug af i relation til det selvvalgte emne at formidle viden om shia-islam på et islamologisk teoretisk grundlag. Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer/emner, der kan indgå i modulet: Debatten om imamværdigheden i shia-islam, okkultation og okkultationens dogmatiske konsekvenser, shia-islamisk ret og retsudvikling, forholdet mellem shia-lærde og skiftende politiske systemer, shia-islamisk polemik i forhold til sunni-islam. Shia-islam (konstituerende og valgfag) Shia Islam (constituent and elective) Eksamensaktivitetskode HISA04641E Faglige mål Undervisnings- og Eksaminanden kan: redegøre for dogmatiske og juridiske problemstillinger inden for shiaislam, både historisk og aktuelt redegøre indgående for forholdet mellem sunni- og shia-islam med vægt på forskellene mellem de to islam-fortolkninger redegøre indgående for grupperinger i shia-islam formidle problemstillinger inden for shia-islam. Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der 9

10 arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser bør ved semestrets begyndelse opfordres til afdækning af emner, der kan gøres til genstand for oplæg ved de studerende. Eksaminanden opgiver normalsider. Pensum skal godkendes af eksaminationsberettiget underviser. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator. Censur: Intern. Omfang: normalsider. Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve. Den studerende har efter bedømmelsen ret til mundtlig evaluering af den skriftlige opgave. Modul 5: Islam i det 20. og 21. århundrede Module 5: Islam in the 20 th and 21 st Century Kompetencemål for modulet Modulet sætter den studerende i stand til: målrettet at indkredse og afgrænse en problemstilling i relation til islam i det 20. og 21. århundrede at indsamle kilder og sekundærlitteratur til en kritisk analyse og diskussion af den valgte problemstilling kritisk at diskutere og perspektivere de teoretiske og metodiske tilgange, forskere har gjort brug af i den videnskabelige diskussion af den valgte problemstilling at formidle den opnåede viden i en klar og overskuelig form på baggrund af teoretisk indsigt skriftligt såvel som mundtligt. Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer/emner, der kan indgå i modulet: Nye aktuelle islamiske tænkere, nyere eksempler på fortolkninger af Koranen, islamisk politisk tænkning, reform og nytænkning kontinuitet og brud, islamisk feminisme, islamisk modernitet, islam og videnskab diskussionen om islamiseringen af videnskaben, islamiske internationale organisationer, islamisk økonomi. Islam i det 20. og 21 århundrede (tilvalg) Islam in the 20 th and 21 st Century (elective) Eksamensaktivitetskode HISA04651E Faglige mål Eksaminanden kan: formulere en problemstilling og kritisk diskutere den relevante litteratur teoretisk og metodisk producere en kort og sammenhængende skriftlig synopsis forholde sig kritisk og analystisk til teorier og metoder benyttet i den 10

11 opgivne litteratur perspektivere den udvalgte problemstilling i relation til tendenser i islam i det 20. og 21. århundrede. Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der bør ved semestrets begyndelse opfordres til afdækning af emner, der kan gøres til genstand for oplæg ved de studerende. Eksaminanden opgiver normalsider. Pensum skal godkendes af eksaminationsberettiget underviser. Prøveform: Bunden mundtlig dialog med synopsis. I forbindelse med godkendelse af pensum aftaler eksaminator og eksaminand titel og emne for synopsen, som eksaminanden skal aflevere inden for eksamensterminen. Senest to uger efter aflevering af synopsen afholdes den bundne mundtlige prøve, der former sig som en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i den af eksaminanden udarbejdede synopsis. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Ved fastlæggelse af karakteren tæller synopsen ⅓ og den mundtlige eksamen ⅔. Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator. Censur: Ekstern. Omfang: Synopsen: 5 normalsider. Den mundtlige prøve: 1 time inkl. votering. Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve. Modul 6: Islam i Europa og Danmark Module 6: Islam in Europe and Denmark Kompetencemål for modulet Modulet sætter den studerende i stand til: målrettet at indkredse og afgrænse en selvvalgt problemstilling i relation til islam i Europa og Danmark at lokalisere kilder og videnskabelig litteratur til behandling af den selvvalgte problemstilling at perspektivere og relatere islam og muslimer i en europæisk historie historisk og aktuelt at diskutere metodiske og teoretiske vinkler i litteraturen til belysning af den udvalgte problemstilling i relation til islam og muslimer i Europa og Danmark. Indholdsbeskrivelse Eksempler på emner/temaer, der kan indgå i modulet: Muslimske institutioner i Europa/Danmark, konvertering til og fra islam, transnationale fællesskaber migranter, flygtninge og deres historiske hjemlande, er der en europæisk udgave af islam?, islam og integration, perceptionen af islam og muslimer i det aktuelle Europa, islam, Europa og det flerkulturelle. Islam i Europa og Danmark (tilvalg) 11

12 Islam in Europe and Denmark (elective) Eksamensaktivitetskode HISA04661E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan: redegøre indgående for den muslimske tilstedeværelse historisk og aktuelt kritisk diskutere og problematisere spørgsmål i relation til de særlige udfordringer, denne tilstedeværelse har stillet såvel de muslimske grupper som de europæiske samfund over for anvende og problematisere teorier og metoder fra den opgivne litteratur formidle problemstillinger i relation til islam i Europa og Danmark. Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der bør ved semestrets begyndelse opfordres til afdækning af emner, der kan gøres til genstand for oplæg ved de studerende Eksaminanden opgiver normalsider. Pensum skal godkendes af eksaminationsberettiget underviser. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve. I forbindelse med godkendelse af pensum aftaler eksaminand og eksaminator titel og emne for den skriftlige opgave, der skal afleveres inden for en eksamenstermin. Senest to uger efter opgaven er afleveret, afholdes den bundne mundtlige prøve. Den mundtlige prøve former sig som en dialog mellem eksaminator og eksaminand ledet af eksaminator. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Karakteren fastsættes på baggrund af både den skriftlige og den mundtlige præstation, der hver tæller ½ af den samlede bedømmelse. Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator. Censur: Ekstern. Omfang: Den skriftlige opgave: Maks normalsider. Den mundtlige prøve: 1 time inkl. votering. Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve. Den studerende har efter eksamen ret til en mundtlig evaluering af den skriftlige opgave. Modul 7: Islam, kristendom og jødedom Module 7: Islam, Christianity and Judaism Kompetencemål for modulet Modulet sætter den studerende i stand til: at få indsigt i den metode og den teori, der gøres brug af ved sammenligning af forskellige religioner på et humanistisk videnskabsteoretisk fundament at få kendskab til forholdet mellem de tre monoteistiske religioner på et højt niveau historisk og aktuelt 12

13 at afdække og perspektivere islams syn på forholdet mellem de tre monoteistiske religioner historisk og aktuelt komparativt at diskutere og problematisere islams teologiske syn på jødedom og kristendom at formidle problemstillinger i relation til forholdet mellem de tre religioner på baggrund af teoretisk indsigt. Indholdsbeskrivelse Eksempler på emner/temaer, der kan indgå i modulet: En sammenligning af Abraham-skikkelsen i Koranen og i Det Gamle Testamente, en tekstfunderet gennemgang af islams begrundelse for at give bogfolk dhimma, en sammenligning af gudsbegrebet i de tre religiøse traditioner, en tekstfunderet gennemgang af Moses henholdsvis Jesus i Koranen og i hadith-litteraturen, islams brug af polemik i forhold til kristendom og jødedom, islams syn på økomenisk dialog historisk og aktuelt. Islam, kristendom og jødedom (tilvalg) Islam, Christianity and Judaism (elective) Eksamensaktivitetskode HISA04671E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan: redegøre indgående for det historiske forhold mellem islam, kristendom og jødedom redegøre indgående for den historiske såvel som den moderne polemik og dialog de tre religioner imellem kritisk diskutere og perspektivere udvalgte aspekter af de kristnes og jødernes juridiske, religiøse, politiske og kulturelle stilling i den islamiske verden kritisk diskutere og perspektivere islams teologiske syn på kristendom og jødedom historisk og aktuelt. Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der bør ved semestrets begyndelse opfordres til en afdækning af temaer, der kan gøres til genstand for oplæg ved de studerende. Eksaminanden opgiver normalsider. Pensum godkendes af eksaminationsberettiget underviser. Prøveform: Bunden mundtlig prøve på baggrund af en udarbejdet skriftlig synopsis. I forbindelse med godkendelse af pensum aftaler eksaminator og eksaminand titel og emne på synopsen, som eksaminanden skal aflevere i en eksamenstermin. Senest to uger efter afleveringen af synopsen afholdes den bundne mundtlige prøve, der former sig som en dialog mellem eksaminator og eksaminand ledet af eksaminator. Ved den mundtlige eksamen skal der tages udgangspunkt i synopsen samt i den af eksaminanden opgivne litteraturs faglige og saglige indhold. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Den skriftlige synopsis vægter ⅓ og den mundtlige prøve ⅔. Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator. 13

14 Censur: Intern. Omfang: Synopsis: Maks. 5 sider. Den mundtlige prøve: 1 time inkl. votering. Der er ingen forberedelsestid. Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve. Modul 8: Levet islam Module 8: Living Islam Kompetencemål for modulet Modulet sætter den studerende i stand til: at afgrænse et emne og indsamle den nødvendige information, der kan danne baggrund for den skriftlige opgave at gennemføre en konkret, kritisk analyse af, hvorledes islam sættes i ord og system af muslimer i en bestemt sammenhæng, baseret på interview og samtaler gennem inddragelse af gæstelærere at sikre indlæring af nødvendige metodiske færdigheder i forbindelse med f.eks. interview og/eller indsigt i deltagerobservation at gennemføre en kritisk analyse af det syn, en udvalgt gruppe giver af deres tro, baseret på et metodisk og teoretisk grundlag efter eget valg kritisk at perspektivere, hvorledes det emne/det spørgsmål, der konkret er undersøgt, er blevet behandlet/formuleret af andre muslimer historisk eller aktuelt at formidle viden om levet islam på baggrund af teoretisk indsigt. Indholdsbeskrivelse Eksempler på emner/temaer, der kan gøres til genstand for en undersøgelse: Hvorledes en bestemt gruppe af mænd eller kvinder, unge eller ældre fortolker islam, analyse af, hvorledes en bestemt gruppe muslimer sætter islam i tale, f.eks. Ahmadiya-gruppen, hvorledes en konkret lokal moske tilrettelægger og gennemfører sit virke, hvorledes en bestemt gruppe muslimer gennemfører da wa, hvorledes pan-islamiske organisationer arbejder i Danmark. Levet islam (tilvalg) Living Islam (elective) Eksamensaktivitetskode HISA04681E Faglige mål Undervisnings- og Eksaminanden kan: argumentere for sine konklusioner i forhold til det materiale, der er inddraget i analysen problematisere og perspektivere resultatet af undersøgelsen i forhold til den eksisterende videnskabelige litteratur formidle resultatet af en konkret gennemført empirisk analyse på et videnkabeligt fundament. Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der 14

15 arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser bør ved semestrets begyndelse opfordres til afdækning af emner og temaer, der kan gøres til genstand for oplæg af de studerende. Eksaminanden opgiver normalsider. Heraf skal mindst 200 sider være kilder på originalsprog til belysning af den måde, den udvalgte gruppe forklarer sig selv på i forhold til omgivelserne. Gennemførte interview omregnes til normalsider. Pensum skal godkendes af eksaminationsberettiget underviser. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator. Censur: Ekstern. Omfang: normalsider. Gruppeprøvebestemmelser: Der kan ikke aflægges gruppeprøve. Den studerende har ret til efter bedømmelse af få en mundtlig evaluering af den skriftlige opgave. Modul 9: Projektorienteret forløb Module 9: Academic Internship Kompetencemål for modulet Efter aflagt prøve har den studerende opnået kompetencer i at løse erhvervsmæssige opgaver med brug af humanistiske kvalifikationer. Projektorienteret forløb (konstituerende og valgfag) Academic Internship (constituent and elective) Eksamensaktivitetskode HISA04691E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre for organisations- og kommunikationsteoretiske elementer redegøre for det projektorienterede forløb og reflektere over egne arbejdsfunktioner redegøre for arbejdspladsens beslutningsprocesser fremlægge og diskutere en udvalgt arbejdsopgave eller opgavetype reflektere over egen rolle på arbejdspladsen under inddragelse af relevant teori. Den studerende skal gennemføre et projektorienteret forløb ved en institution, der er godkendt af Studienævnet på baggrund af en kontrakt indgået mellem institutionen og den studerende. Opholdet skal være af en varighed svarende til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. Det faglige indhold og den studerendes funktion på arbejdspladsen skal defineres i kontrakten vedlagt en arbejdsbeskrivelse. Ved kontraktens underskrivelse tildeler Studienævnet den studerende en vejleder blandt fagets lærere. Ved opholdets afslutning skal arbejdspladsen skriftligt attestere, at opholdets varighed opfylder kravet om 3 måneders 15

16 fuldtidsbeskæftigelse. Attesten er en forudsætning for, at prøven kan bestås. Når det projektorienterede forløb er afsluttet, skal den studerende udarbejde en skriftlig rapport over opholdet. Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden opgiver 200 normalsider. Denne litteratur skal bl.a. omfatte organisations- og kommunikationsteoretiske elementer, der tillader en diskussion af arbejdspladsen med hensyn til dens kommunikationsmønster, virksomhedskultur og interne organisation med særligt henblik på de krav, der stilles til de arbejdsfunktioner, eksaminanden har stiftet bekendtskab med. Pensum godkendes af eksamensberettiget underviser. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave (rapport). Rapporten udarbejdes dels på baggrund af det projektorienterede forløb, dels på baggrund af pensum. Den skal indeholde en redegørelse for hovedfaser i forløbet, herunder de arbejdsfunktioner, eksaminanden har udført, samt en redegørelse for beslutningsprocesser i forbindelse med de processer, eksaminanden har kendskab til. Ydermere skal en udvalgt arbejdsopgave, eller opgavetype, fra opholdet diskuteres i dybden med henblik på, hvordan løsningen af den har trukket på eksaminandens baggrund og kvalifikationer, herunder foruden specifikke faglige kvalifikationer tillige personlige kompetencer og humanistiske generalistkvalifikationer. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens eget valg. Censur: Intern. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøvebestemmelser: Denne prøve kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve med op til tre deltagere, i det omfang omstændighederne gør det naturligt. I så fald øges antal af rapportens sider med 6 ekstra sider per medlem af gruppen. Ved gruppeprøve skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 40 %. Modul 10: Speciale Module 10: Thesis 30 ECTS-point Kompetencemål for modulet Modulet sætter den studerende i stand til: på et højt fagligt niveau at kunne formulere, afgrænse og operationalisere en selvstændigt valgt problemstilling i relation til islamiske studier at kunne udvælge og begrunde de valgte metodiske og teoretiske tilgange til analysen at kunne dokumentere sin analyse og reflektere over dens styrker og svagheder samt dens potentielle konsekvenser. Speciale (obligatorisk og konstituerende) Thesis (compulsory and constituent) 16

17 Eksamensaktivitetskode HISA04711E 30 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan: beherske metodiske og teoretiske tilgange til løsning af den valgte problemstilling forholde sig kritisk analyserende til de metodiske og teoretiske tilgange, andre har valgt at gøre brug af i relation til den valgte problemstilling analysere teoretisk og/eller empirisk materiale med henblik på besvarelse af den valgte problemstilling formidle sin analyse i en logisk struktur og i et klart sprog, således at det stillede problem besvares sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. Undervisning gives i form af individuel vejledning. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med censor. Censur: Ekstern. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve. Kapitel 7 Merit og ækvivalensbestemmelser 12. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i kandidatuddannelsen i Islamiske Studier. Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af Studienævnet. Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres fra anden afsluttet uddannelse eller fra uddannelser, som ikke har det samme sigte som kandidatuddannelsen i Islamiske Studier. Stk. 4. Den studerende har pligt til at oplyse om og søge om merit for tidligere beståede uddannelseselementer for uafsluttede uddannelser på samme niveau. Stk. 5. Ved forhåndsmerit til fag ved andre uddannelsesinstitutioner forpligter den studerende sig til at søge merit for de pågældende fag samt sende dokumentation, når fagene er bestået. Den studerende forpligter sig desuden til at oplyse om ændringer i forhåndsmeritten. 13. Prøver aflagt efter tidligere studieordninger for Islamiske Studier ækvivalerer med nærværende studieordning som anført i stk. 2 nedenfor. Beståede prøver kan overføres til den nye kandidatstudieordning, og den studerende afslutter uddannelsen i henhold til reglerne i denne. Stk. 2. Modulerne i denne studieordning er identiske med studieelementerne for kandidatuddannelsen i Islamiske Studier 2005 og kan overføres direkte. Undtagelserne er Islamisk 17

18 jura, hvor prøveformen er ændret, og Sprogligt område, der nu hedder Levet islam. Prøverne under disse to studieelementer kan også overføres direkte til den nye ordning. Kapitel 8 Prøver og bedømmelseskriterier 14. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på kandidatuddannelsen. 15. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet er fastsat af Studienævnet. 17. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve. 18. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for den samlede kandidatuddannelses ramme af 120 ECTS-point skal bestås, for at kandidatgraden opnås. 19. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Kapitel 9 Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 20. Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Stk. 2. Den studerende skal inden udgangen af 2. studieår efter studiestart have bestået prøver med et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. 21. Studerende, som er mere end et halvt år forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning. Stk. 2. Krav til studieaktivitet følger af fakultetets regler herom. 22. Den studerende skal senest have afsluttet sin uddannelse, inklusive kandidattilvalget, 3 år efter studiestart. Stk. 2. Hvis den studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, kan den studerendes indskrivning bringes til ophør. Stk. 3. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afslutning af uddannelsen. Kapitel 10 Dispensation og andre regler 18

19 23. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres på fakultetets hjemmeside Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 25. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er selv ansvarlige for, at mindst ⅔ (80 ECTS-point) af den samlede kandidatuddannelse er bedømt med karakter og mindst ⅓ (40 ECTS-point) er bedømt med ekstern censur. Stk. 2. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er endvidere selv ansvarlige for, at den opfylder kravene til uddannelsens sammensætning af fagtyper, jf. 1. Kapitel 11 Tilmelding til fag og prøver 26. Fakultetet sikrer, at den studerende er tilmeldt fag og prøver svarende til 30/60 ECTS-point henholdsvis hvert halve/hele studieår på det relevante studietrin, uanset om den studerende mangler at bestå prøver fra tidligere studieår. Tilmelding til fag og prøver sker på baggrund af uddannelsens strukturerede forløb, jf. 10, stk. 8. Fakultetet sikrer desuden tilmelding til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hvis den studerende ikke består den ordinære prøve. Stk. 2. Såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser til et fagelement, anvender fakultetet lodtrækning. Fakultetet har ansvar for at sikre, at ingen studerende bliver studietidsforlænget på grund af en afvist tilmelding. Stk. 3. Fakultetet kan dispensere fra stk. 1, såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder. Stk. 4. Tilmelding til valgfag og tilvalg er bindende. Stk. 5. Den studerende tilmelder sig selv til 3. prøveforsøg, med mindre fagelementet er en forudsætning for et efterfølgende fagelement. I dette tilfælde tilmelder fakultetet til 3. prøveforsøg. Kapitel 12 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 27. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2008 og gælder for studerende, der er optaget på kandidatuddannelsen den 1. september 2008 eller senere, jf. 4. Stk træder i kraft 1. september Prøver på studieordningerne udstedt i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser (1995) afholdes sidste gang ved sommerterminen 2011, for konferensuddannelser dog Stk. 2. Studerende på de nævnte kandidatstudieordninger i stk. 1, som ikke har bestået kandidatuddannelsen ved sommerterminen 2011, overflyttes til 2008-studieordningen. Stk. 3. Studerende, der har bestået prøver i henhold til tidligere studieordninger, kan meritoverføre disse prøver, jf. 13, stk. 2. Godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 11. august 2008 Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 12. august

20 Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef Justeret og godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 23. november 2011 Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 8. december Justeret og godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 28. august 2013 Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 21. november Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 28. august Justeret og godkendt af studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 1. december 2014 Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 12. december Ulf Hedetoft Dekan /Annette Moe Studiechef 20