1. PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING OG ARBEJDSSPØRGSMÅL FOKUSERING OG AFGRÆNSNING 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. PROBLEMFELT 2 1.2 PROBLEMFORMULERING 7 1.2.1 UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING OG ARBEJDSSPØRGSMÅL 7 1.3 FOKUSERING OG AFGRÆNSNING 8"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING OG ARBEJDSSPØRGSMÅL FOKUSERING OG AFGRÆNSNING 8 2. TEORIAPPARAT SAMMENHÆNG I ANALYSESTRUKTUREN VALG AF TEORI MICHAEL PORTERS DIAMANTTEORI MILES OG SNOWS TEORI OM KONKURRENCESTRATEGI OG DYNAMISKE NETVÆRK PORTERS TEORI OM STATSLIG POLITIK ANALYSERAMME METODISKE OG METODOLOGISKE OVERVEJELSER METODISKE OG METODOLOGISKE OVERVEJELSER VALG AF EMPIRI KVALITATIV METODE KVANTITATIV METODE KVALITETSVURDERING SAMMENFATNING ANALYSE VESTAS KONKURRENCESTRATEGIS PÅVIRKNING PÅ DERES MARKEDSANDEL DEN DANSKE VINDKLYNGES PÅVIRKNING PÅ VESTAS MARKEDSANDEL DEN ENERGIPOLITISKE PÅVIRKNING PÅ VESTAS KONKURRENCEPOSITION ANDRE BETYDENDE DETERMINANTER FOR VESTAS MARKEDSANDEL OG INDTJENING KONKLUSION DISKUSSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BØGER, ANTOLOGIER OG ARTIKLER INTERNETSIDER EGEN EMPIRI BILAG 66 BILAG 1: TRANSSKRIBERING AF INTERVIEW MED ANDERS MIKA DALEGAARD (D. 11. MAJ 2012) 66 1

3 1. Problemfelt Der bliver brugt energi som aldrig før, og behovet stiger stadig. Ifølge energistatistikken forbruger jordens befolkning cirka dobbelt så meget energi som for 25 år siden, målt i energienheder (olieekvivanter) (Andersen & Drejer 2012: 11). For at imødekomme den øgede efterspørgsel af energi, har vi været nødt til at tænke i alternative løsninger, da fossile brændstoffer ikke er en holdbar løsning. Men kan Danmarks energiforbrug forsynes uden brug af fossile brændstoffer? Dette fokus på de faldende fossile ressourcer, og den globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændstoffer op. Derfor tænker regeringen i andre baner end fossile brændstoffer, og har besluttet at erstatte landets energiforsyning til vedvarende energikilder, herunder især vindenergi (Regeringen 2008: 1ff). VK-regeringen lavede i februar 2008 en handlingsplan ved navn Energipakken, gældende fra 2008 til Denne plan beskriver hvordan efterspørgslen vil stige på de ikke fossile brændstoffer, og hvordan regeringen vil sikre bedre vilkår for vedvarende energi, herunder specielt vindenergi. Alle partier blev enige om, at vedvarende energi skal væres 20 procent af Danmarks energiforbrug i 2020 (Energistyrelsen: Energiaftalen af 21. februar 2008, ). I november 2011 udkom en ny energipakke ved navn Vores Energi. Heri er målet, at Danmark helt skal være uden fossile brændstoffer i 2050 (Regeringen 2011: 7ff). Til gennemførelsen af dette har regeringen sat en række milepæle som strækker sig over de næste 40 år. Disse beskriver hvor meget af Danmarks energi der skal komme fra hvilken energikilde, og til hvilken tid inden Milepælene er: i 2020 skal halvdelen af det traditionelle elforbrug komme fra vindenergi, i 2030 skal kul være udfaset fra de danske kraftværker, i 2035 skal el- og varmeforsyningen være dækket af Danmarks energiforbrug indtil Figur 1: Illustration af Danmarks forbrug af energi frem mod 2050 (Kilde: Regeringen 2011: 8) 2

4 Det er svært for Danmarks Energiforsyning, at sige præcist hvordan fordelingen af den vedvarende energi kommer til at forelægge i 2050, og derfor vides det ikke hvor meget vindenergi kommer til fylde af den samlede energiproduktion. Dog har regeringen indtil videre lagt sig fast på fire indsatsområder: energieffektivisering, elektrificering, udbygning med vedvarende energi og forskning samt udvikling og demonstration (ibid.). Det er kun ved at effektivisere og elektrificere energiforbruget, at den vedvarende energi kan udkonkurrere de fossile brændstoffer. Denne elektrificering er vigtig for Danmark, da landet er udstyret med nogle gode vindforhold som kan levere grøn elektricitet. Elektrificeringen kan bruges til mange formål heriblandt fjernvarme, individuel opvarmning og industriprocesser. Et af de nyeste tiltag er, at persontransporten skal elektricificeres ved hjælp af el- og hybridbiler (ibid.: 11). Denne elektrificering er ifølge regeringens plan, nødvendig da vindenergi er elektricitet. Hvordan ser vindsituationen ud? Op gennem 1990 erne voksede udviklingen og efterspørgselen af vindenergi markant verden over, idet vindmøller var i stand til at producere energi som belastede miljøet langt mindre end fossilt brændsel (Danmarks vindmølleforening: Vindmøller verden over, ). Behovet for vindenergi er derfor stort, da der er behov for at reducere drivhusgasser i el-produktionen. Dette er godt i tråd med regeringens handlingsplan Vores Energi, samt at flere og flere lande både nationalt og internationalt, har forpligtet sig i deres energiplaner, til at reducere udledningen af drivhusgasser. EU spiller nemlig en stor rolle når det kommer til fastsættelse af disse målsætninger for Danmarks energiforsyning og reduktion i udledning af drivhusgasser. I år 2007 lavede EU en samlet plan for alle EU medlemslandende, der udover at have fokus på at nedbringe udledningen af drivhusgasser, også havde stort fokus på at opretholde forsyningssikkerhed og sætte gas- og elinfrastruktur på dagsorden så de mest miljøvenlige alternativer bliver opprioriteret (Energistyrelsen: EU's klima- og energipolitik, ). Dette fokus på vedvarende energi og nedbringelsen af drivhusgasser har haft en stor betydning for vindkraften. Det ses tydeligt, i den installerede vindenergi kapacitet målt i MW, at der er sket en kraftig stigning fra 1996 til 2011 på verdensplan jævnfør nedenstående figur. I 2011 var der en stigning på 6 % i forhold til den samlede kapacitet året før. Det fremgår af nedenstående graf, at der forekommer en kraftig stigning i mængden af installeret MW fra 2004 til Som det fremgår af grafen, er det ikke interessant at kigge på stigningen fra 1996 til 2003 da stigningen her så flad at det ville forvrænge billedet af den vækst der forekommer fra 2004 frem til Stigningen på 4,5 % fra 2010 til 2011 sker trods den økonomiske krise (Vindmølleindustrien: Det globale marked, ). Det skal her tilføjes, at antallet af MW installeret, ikke er stigende i samme grad som tidligere i perioden 2009 til

5 Figur 2: Den årlige globale installerede vindkapacitet (Kilde: Vindmølleindustrien Det globale marked, ) Vindenergi er en vigtig del af omstillingen til vedvarende energi. I Danmark har vi gode vindforhold og store lavvandede havområde som gør, at der er rigtig gode forudsætninger for vindkraft. Derfor har regeringen fremlagt mange initiativer til udbygning af vindkraft frem mod 2020 herunder er der en betydelig udbygning af havvindmøller (offshore vindmøller) (Regeringen 2011: 11). Der ses i 2011 en kraftig stigning i offshore installationer hvilket også betyder, at offshoreområdets andel af den årlige MW-tilvækst stiger i disse år. Denne stigning i offshoreområdet, især i Europa, anses for at være det nye område for europæiske vindenergifabrikanter. I 2010 udgjorde offshore-projekter 3,6 % af den samlede installation i verden, hvorimod den udgjorde næsten 10 % i Denne etablering af offshore-kapacitet er hovedsageligt i Danmark, Belgien og Tyskland. Det forventes dog, at 18 europæiske lande vil have offshore-vindparker i Selvom vækstraten i efterspørgselen efter offshore overstiger vækstraten på land er den årlige kapacitetsvækst stadig beskeden. Her står Danmark for lidt over 23 % af den samlede kapacitet på området. Der er en lang række store projekter under projektering i Europa herunder især i Tyskland og Storbritannien. Der blev i 2011 identificeret MW som enten var under konstruktion eller projektering primært i Nordsøen. Dette betyder, at offshore kapaciteten vil forventes seksdoblet i Europa i de kommende år. Her er det dog vigtigt at have in mente, at prisen på en offshore-mw er mere end det dobbelte af prisen end på en onshore-mw (landvindmøller), og at installationsomkostningerne udgør 50 % og 60 % af MW-prisen (Andersen & Drejer 2012: 40ff). Det europæiske marked er derfor presset set ud fra et cost-of-energy (prisen pr. MW energipris) perspektiv, som blandt andet inkluderer anlægsinvesteringer, CO 2-afgifter samt drift- og vedligeholdelsesomkostninger, og udbyderne søger andre muligheder blandet andet ved udbygningen af kernekraftanlæg (ibid.: 30). På den måde bliver det svært at kickstarte det europæiske offshore-marked på grund af den globale økonomiske krise. Dette betyder, at der ikke kommer tilstrækkelig med volume på det europæiske marked, som derfor ikke kan udvikle læringsgevinster og stordriftsfordele blandt regionale aktører, som på længere sigt skal bringe offshore kostprisen ned. Derfor kan udviklingsmuligheder, i værste fald, tilfalde andre aktører udenfor Europa. (ibid.: 42) 4

6 Danmark på banen Vestas er den største danske producent af vindmøller, og er en af de helt store spillere på det globale vindmøllemarked. Vestas Wind Systems A/S blev i 1986 etableret, og var på daværende tidspunkt en pioner indenfor vindenergi. Sidenhen er Vestas vokset til en stor virksomhed der i dag beskæftiger mere end mennesker og opererer i 69 lande (Vestas årsrapport 2011: 19). Vestas er en veletableret virksomhed og har erfaring, som kun et fåtal af konkurrenterne besidder. Vestas udgør størstedelen af den danske vindmølleindustri, men er samtidig også den aktør på det globale vindmøllemarked med den største markedsandel. Vestas er altså ikke bare den største danske spiller i branchen, men med sin markedsandel på 14 % i 2010 den største spiller i verden, og dette er i en branche der har været/er præget af hård konkurrence fra producenter rundt omkring i verden (Andersen & Drejer 2012: 15). Vestas, der har hovedsæde i Aarhus, er en global aktør på markedet, med både salgs- og servicefaciliteter i seks kontinenter samt produktions- og forskningsfaciliteter i både Europa, USA og Indien. Dette gør at det danske marked spiller en rolle for virksomhedens underleverandører. (ibid.: 17) Underleverandørerne indgår i en stærk leverandørkæde, som er en af de største aktiver i den globale konkurrence. Til at forstå Vestas leverandørkæde bruges begrebet vindklynge. Vestas vindklynge indebærer det stærke netværk af leverandører som yder et vigtigt bidrag til innovation samt udvikling og afprøvning af nye teknologier. Vindklyngen er især med til at generere viden og know-how til udviklingen og produktionen af vindmøller, og i særdeleshed også den effektivisering der stræbes efter. Den danske vindklynge er meget kompleks og svær at gøre efter, idet forsyningsnetværket er meget tæt samt at den viden, erfaring og samarbejdskultur der er opbygget er svær at kopiere (Mandag Morgen: Stærk forsyningskæde skal sikre danske vindmøllejob, ). Vestas søger ikke at være den billigste leverandør, men vil kun fokusere på at levere et produkt, der skal fungere mere effektivt og stabilt end konkurrenternes. Dette ses nedenstående; [ ] Finn Strøm Madsen [direktør i Vestas Technology R&D red.] fremhæver, at det ikke handler om at udvikle den billigste vindmølle, men derimod en mølle, som producerer strøm til den laveste pris. Cost-of-Energy, som det populært hedder, er i fokus. Møllen skal være pålidelig og kunne producere en stabil, forventet mængde energi over en min. 20-årig periode. (Vindmølleindustrien: Black Box Vestas Wind Systems, ) Vestas store fokus på det teknologiske aspekt har medført en lang række patenter, der ifølge Vestas selv er en stor fordel på det globale marked. Med sine 787 patenter overgår Vestas selv en stor konkurrent som GE Wind der ligger inde med 666 (ibid.). Vestas søger den laveste costof-energy igennem et højt teknologisk niveau (Vestas årsrapport 2008: 10). 5

7 I 2004 skete der en ændringen i Vestas, da virksomheden fusionerede med en anden dansk vindmølleproducent NEG Micon A/S (Vestas: Om Vestas og kort om Vestas, ). Dette var en stor begivenhed for Vestas, da det betød at virksomheden blev til den førende producent på markedet. Dette gjorde, at Vestas blev førende med hensyn til teknologi, viden i organisationen og finansielt godt rustet til den skærpede konkurrence, som var opstået på markedet (Vestas årsrapport 2004: 5). Vestas har gennem en lang årrække haft den største markedsandel på vindemøllemarkedet, dog bliver springet fra konkurrenterne og op til Vestas mindre og mindre. Dette ses i figuren nedenfor: Figur 3: De forskellige aktørers markedsandel globalt (Kilde: Berlingske Business Siemens Windpower skifter hele ledelsen, & Andersen & Drejer 2012: 15) Her ses det, at selvom Vestas er den største globale spiller på vindmøllemarkedet, er det med en faldende markedsandel fra 34 % i 2004 til 14 % i Vestas var, tilbage i 2004 den suverænt største vindmølleproducent i verden og dermed den mest dominerende på det globale marked, jævnfør ovenstående figur 3. Det ses også i figuren, at der i 2004 var relativt få producenter, der stod for hovedparten af de opstillede vindmøller, men nu møder Vestas konkurrence fra både europæiske og amerikanske producenter og i stigende grad, også fra nye kinesiske vindmølleproducenter. Det ses blandt andet, at Kina har en markedsandel på 31 % i 2010 hvorimod de ikke havde nogen i Kina har dermed tegnet sig for den kraftigste vækst i installeret vindmøller, mens tilvæksten i Europa har været moderat i denne tidsperiode. Medvirkende til dette er, at produktionstyngdepunktet har flyttet sig fra Nordeuropa, primært Danmark, til Asien. Lokal produktion og efterspørgsel følges ad og der menes, at være sammenhæng mellem etablering af lokal produktion og etablering af lokal MW-mængde. Der findes i produktionslande klausuler som gør, at vindmøller og dele hertil købes og producers lokalt. Udover dette kan det 6

8 ofte betale sig, at producere vindmøllen hvor den skal opføres, da det også ofte er hvor der vil fremspringe et nyt vindmøllemarked (Andersen & Drejer 2012: 14). Det interessante her er hvad der gør Vestas til den største aktør på markedet blandt så mange andre spillere. Eller sagt på en anden måde; hvordan adskiller Vestas sig fra lignende virksomheder og dermed sikre sin førerposition? Vi har altså en verden hvor vedvarende energi er fremtidens energikilde, dels på grund af den politiske opbakning og et uundgåeligt ophør af fossile brændstoffer. Her er vindenergi den bedst udviklede vedvarende energikilde, og det har verden fået øjnene op for. Det er et marked der er i en rivende udvikling, og vis kapacitet langt fra er nået. Ekspansionen stiger globalt og den installerede kapacitet vokser fra år til år. Men på trods af denne positive udvikling på markedet, og at Vestas er den største aktør, oplever Vestas et tab af dets markedsandel, heraf vores undren. Vestas agerer på et globalt marked der ekspandere, men Vestas følger ikke denne positive udvikling. Der må altså ligge en bagvedliggende årsager til dette, men hvilke? 1.2 Problemformulering Ud fra ovenstående problemstilling er vi nået frem til følgende problemformulering; Hvilke centrale determinanter ligger bag, at Vestas mister markedsandele og indtjening set i forhold til det ekspanderende globale vindmøllemarked? Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan påvirker Vestas konkurrencestrategi dets markedsandel? 2. Hvordan påvirker den danske vindklynge Vestas markedsandel? 3. Hvordan påvirker den danske energipolitik Vestas konkurrenceposition? 4. Hvilke andre determinanter har betydning for Vestas markedsandel og indtjening? Uddybning af problemformulering og arbejdsspørgsmål Vores problemformulering belyser hvilke determinanter der har påvirkning på Vestas markedsandel og indtjening. Opgaven bliver opbygget i fire adskilte analyser som er vist gennem arbejdsspørgsmålene. Disse dele ligger op til en deskriptiv forklaring, som søger en specifik forklaring på problemstillingen. Problemstillingen stiller bagvedliggende spørgsmål til vores viden omkring Vestas og dermed et ønske om at se hvad der ligger til grund for Vestas tab af markedsandel og indtjening. Vi er klar over at der er andre faktorer som også bliver påvirket determinanterne, men valget af markedsandel og indtjenings skyldes at Vestas havde en 7

9 markant føring som tidligere nævnt, til nu kun at have en lille føring samt en mindre indtjening pr. opsatte vindmølle. Det skal de ovenstående determinanter være behjælpelige til at belyse. De determinanter vi har udvalgt, skyldes en vurdering af deres karakter i forhold til en påvirkning af Vestas. 1.3 Fokusering og afgrænsning For at besvare problemformuleringen er det hensigtsmæssigt at opridse et billede af, hvilke afgrænsninger og fokuseringer, som gør sig gældende. Vi er opmærksomme på, at fokusering og afgrænsning vil påvirke resultatet. Fokuseringen og afgrænsninger er således medvirkende til at fremskaffe resultater indenfor undersøgelsesfeltet. I projektrapporten har vi overordnet valgt at beskæftige os med perioden fra 2008 til Vi afgrænser os fra at gå i dybden med fusionens, Vestas og NEG Micon, betydning og hvad det har gjort for Vestas som virksomhed. Efter fusionen fortsatte Vestas sin stigende omsætning, som der desværre blev sat en stopper for i 2009, hvor finanskrisen ramte Vestas som måtte foretage massefyringer. Disse fyringer fortsatte i årene efter, hvor Vestas igen måtte afskedige medarbejdere. I denne periode startede Vestas med fremgang efterfulgt af nedgang, og konkurrenter, som ville overtage deres førsteplads som verdens førende vindenergiselskab. Dog skal det tilføjes, at perioden fra 2004 til 2008 ligger til grund for vores forståelse af den gunstige periode for Vestas, og er med til at give en bedre helhedsforståelse. Vi har i projektrapporten valgt at have en geografisk fokusering. Det vil sige, at vi primært har afgrænset os til at have fokus på delmarkederne USA, Kina og EU. Vi har valgt disse regioner, da de udgør de største markeder, og således også de største markeder hvor Vestas primært agere. Dermed har disse størst indflydelse på Vestas. Vi er bevidste om at denne afgrænsning muligvis ikke vil give et komplet billede af årsagerne til Vestas økonomiske forløb. Vi afgrænser os fra at kigge på de interne faktorer i virksomheden, og fokuserer på de eksterne. Denne afgrænsning skyldes vores fokus på Vestas tabte markedsandel og hvordan Vestas står i forhold til branchen og dets konkurrenter. Ved denne afgræsning er vi bevidste om at det kan have sine konsekvenser da det er muligt, at de interne faktorer i Vestas kan spille en større rolle i deres økonomiske udvikling end vi har været opmærksomme på. Vi har ligeledes valgt at afgrænser os fra at kigge på prissiden for vindmøller, i det at prisen ofte fastsættes ud fra konkrete forhold såsom placering, størrelsen på ordre, størrelsen af møller, forhold til kunden med mere. Vi har derfor ikke mulighed for at få indblik i priser fra de forskellige producenter, og dermed hvorvidt Vestas og deres konkurrenter konkurrerer på prisen. 8

10 2. Teoriapparat Formålet med følgende afsnit er at skabe oversigt over de anvendte teorier og sætte dem i samspil med vores analysestrategi, det giver overskuelighed over projektrapportens sammenhæng. Afsnittet vil herefter præsentere de teorier, som benyttes i projektrapporten. Teorierne skal være behjælpelige med at give en større forståelse af de anvendte begreber samt hvorledes vi benytter dem i det videre forløb. Afsnittet indeholder overvejelser, om de valg vi har truffet under udarbejdelsen af teoriapparatet samt belyser de benyttede kilder og vores kritik hertil. Afsnittet starter med en præsentation af Michael E. Porters diamant teori, hvorefter Raymon E. Miles og Charles C. Snows teori om konkurrencestrategier og det dynamiske netværk præsenteres. Efterfølgende bliver Porters teori om statslige politikker belyst, for at kunne forstå staters indflydelse på det frie marked, og hvordan deres politik kan skade eller gavne et lands konkurrenceevne. Teorierne kommer til at supplere hinanden på en sådan måde, at vi på bedste vis får besvaret vores arbejdsspørgsmål. Porter bliver taget i brug flere gange med hans diamant teori og hans teori om statslig politik. Ud over Porter bruger vi Miles og Snows teori om konkurrencestrategier og det dynamiske netværk i et forsøg på at identificere Vestas ageren på markedet. Porters bidrag kommer til at bestå af hans diamant og teori om statslig politik, som vi har tænkt os at bruge til at forstå, om den danske regering har haft en skadelig effekt på Vestas, eller om regeringen har forholdt sig, ifølge Porter. Teorierne er udvalgt for tilsammen at kunne give os svar på hvordan Vestas har ageret og forholdt sig rent konkurrencemæssigt, samt hvordan Vestas er blevet påvirket af udefrakommende faktorer gennem regeringens politikker. 2.1 Sammenhæng i analysestrukturen For at give et overblik over projektrapportens metodiske overvejelser omkring sammenhængen mellem problemformuleringen og vores teoriapparat, har vi udarbejdet en illustration over analysestrukturen. Dette gør at det muligt, at se hvordan tværfagligheden i projektrapporten gør sig gældende. I projektrapporten beskæftiger vi os med arbejdsområder inden for samfundsøkonomi og Planlægning, Rum og Ressourcer (PRR). Det skyldes vores interesse for det samfundsøkonomiske aspekt i det, at Vestas er gået økonomisk tilbage på et globalt voksende marked, og markant mister markedsandel. Derudover består denne projektgruppe af studerende som er afhængige af de tillagte HA-krav på fjerde semester. Kravet består i at dimensionen samfundsøkonomi, sammen med et andet fagområde, skal indgå i projektarbejdet. De samfundsøkonomiske arbejdsområder er nødvendige for at forstå Vestas eksterne situation i deres vindklynge samt deres udvikling og internationale relationer på det globale marked. Vores valg af PRR skyldes et ønske om, at se på det geografiske aspekt i den danske vindklynge. 9

11 Den nedenstående model illustrerer analysestrukturen og hvorledes vi har udarbejdet projektrapporten. Her indgår ikke, hvilken metodologi (analysestrategi) vi benytter idet, det beskæftiger sig med, hvorledes man bør skride frem i sin analyse. Figur 4: Model over analysestrukturen Porters Diamant teori Her finder vi ud af hvilken rolle Vestas spiller på markedet og hvorfor. Porters teori om statslige politikker Her ser vi på de politiske tiltag omkring Regeringens energi politik og deres indflydelse på Vestas. Miles og Snows teori om konkurrencestrategi og det dynamiske netværk Her finder vi Vestas konkurrencestrategi på vindmøllemarkedet. HA - Kravet Dimensionen samfundsøkonomi indgår i projektrapporten sammen med PRR. Klynge Den danske vindklynges indflydelse på Vestas, herunder vindklyngens geografiske placering og dens betydning for hele det globale vindemøllemarked. Andre påvirkende determinanter Her ser vi på betydning af, om der er andre determinanter der påvirker Vestas markedsandel og indtjening. Konklusion 10

12 I længere tid har Vestas været garant for den innovative markedstilgang, og med dets tidligere indtog på vindmøllemarkedet har Vestas således været med til at udvikle branchen. Til trods for at Vestas er en aktør på det globale vindmøllemarked og således operere rundt om i verden, er det stadig en dansk virksomhed, med hovedsæde i Aarhus. Her vil vi med udgangspunkt i Porters diamant teori undersøge hvilken rolle Vestas spiller på vindmøllemarkedet samt dets konkurrencestrategi. Vi vil herefter tage fat i den første gren af modellen, Porters diamant, og inddrage vores næste arbejdsspørgsmål vedrørende den danske vindklynge som Vestas indgår i. Denne er med til at give et overblik. Vi vil herefter supplere med teorien om det dynamiske netværk for at få en bedre forståelse for vindklyngens sammensætning samt kompleksitet. Vi vil altså belyse hvordan de forskellige underleverandører bidrager til Vestas samt Vestas rolle i vindklyngen. Ud fra Porters diamant har vi vores anden gren i modellen som fører os videre til vores tredje arbejdsspørgsmål, der beskæftiger sig med det politiske aspekt omkring den danske energipolitiks påvirkning på Vestas markedsandel og indtjening. Vi vil her gøre brug af Porters teori om statslige politik, til at belyse om den danske stat har indflydelse på Vestas. I den forbindelse ses der på om regeringen, gør det svære eller nemmere for Vestas at drive virksomhed fra og i Danmark idet at landet er et videnstungt land og hvor arbejdspladser vedrørende produktionen er mindre omkostningsfuldt i udlandet. 2.2 Valg af teori For at præcisere projektrapporten har vi foretaget nogle til- og fravalg af teorierne. De vil fremgå af følgende afsnit. Afsnittet vil først præsentere projektrapportens teorivalg og give en nærmere forklaring på, hvilke kriterier, som har gjort sig gældende for valget af den enkelte teori. Vores teoriapparat består af tre elementer, det politiske aspekt og konkurrence samt Vestas og klynge. Den første teoridel klarlægger Porters diamantteori. Denne teori bliver brugt som en overordnet ramme for de andre teorier, for at kunne forstå, hvordan Vestas konkurrerer på et internationalt marked (jævnfør figur 4: Model over analysestrukturen). Afsnittet tager hermed udgangspunkt i, hvordan virksomheder konkurrerer på et internationalt marked, med afsæt i en given nation. Porters diamant model bruges til at analysere hvilke karakteristika i et land, der kan forklare hvorfor en virksomhed i det pågældende land har international styrke. Med dette prøver at analysere os frem til om, Danmark og den danske vindklynge er velegnet for Vestas. Ud fra Porters diamantteori har vi to grene, det politiske aspekt omkring statspolitikker der har en påvirkning på vindmøllebranchen samt Vestas og den danske vindklynge. Til besvarelsen af Vestas og den danske vindklynge benytter vi Miles og Snows teori om konkurrencestrategier og det dynamiske netværk, dette afdækker projektrapportens grundlæggende opfattelse af hvilken rolle Vestas indtager på markedet. Miles og Snow opererer inden for en strategitænkning, hvor hensigten har været at udarbejde et rammeværktøj, der kunne definere alternative strategier, som virksomhederne efterfølgende kunne konstruere strukturen og processerne ud fra med henblik på at følge disse strategier. Ud fra denne teori kan vi finde frem til Vestas konkurrencestrategi og herefter se på hele den integreret dynamiske helhed som 11

13 virksomheden befinder sig i. Her ser vi på om det, at samle sig i grupper samt og om virksomheder kan drage nytte af hinandens ressourcer og erfaring samt området infrastruktur er en vigtighed for Vestas konkurrenceposition. Efter en præsentation af den første teorigren inddrages Porter igen, til at klarlægge det politiske aspekt. Porter udfærdigede i 1990 sin teori om statens politikkers effekt på konkurrencen og markedet. Porter gennemgår punktvis hvert ben i diamanten, hvor han beskrive hvilke faldgrupper der kan være ved at vedtage ny politikker i netop den del, som for eksempel konkurrencen hvor han beskriver hvilke konsekvenser det kan have at give konkurrenceforvridende fordele for enkelte brancher. Grunden til vi har valgt at bruge Porters teori om politikker er fordi vi vil kigge på om vores regering er gået i nogle af de faldgrupper som Porter advare imod med hensyn til Vestas, som jo har haft privilegier fra regeringens side. Regeringen har støttet dansk vindmølleindustri for at gøre danskerne førende på vindteknologi, og her kan Porters teori forklare os, om de fordele som Vestas har fået, har gjort dem mindre konkurrencedygtige på et globaliseret marked. Porters teori om statslig politik dækker hele diamanten, og går langt ud over projektets rammer, og vi har derfor kun brugt den del af teorien der henvendte sig til de spørgsmål vi havde om Vestas og politik. Ovenstående model giver et billede af hvordan vores teorier fungerer i samspil med hinanden. Den gennemgående pil indikerer Porters diamant, der fungerer som den røde tråd i vores teoriapparat. Dette skyldes den udførlighed der ligger i brugen af teorien, med andre ord, den er omfattende, da den tager os igennem en lang række faktorer, men ikke ud over disse faktorer. Men den præcision der ligger i diamanten fordrer mere til en overordnet analyse, og dermed en mere målrettet tilgang. Derfor bruger vi Miles og Snows teori der er langt mindre specifik, og som er illustreret ved den tynde linje der løber i slalom. Modellen skal derfor forstås som følger: den gennemgående pil indikerer Porters diamant og dermed fundamentet i vores teoriapparat. Teorien holder den røde tråd og sørger for at vi når sikkert frem til vores konklusion. Miles og Snows teori, angivet med den tynde linje, illustrerer at vi bruger denne teori til at nå den viden der ligger længere væk fra diamanten, men som også bør inddrages. Nedenstående teorier skal således være behjælpelige til at afklare hvilke determinanter der ligger bag, at Vestas mister markedsandel og indtjening på et ellers ekspanderende vindmøllemarked. 12

14 2.3 Michael Porters diamantteori Michael E. Porter har opstillet en model som prøver at forklare hvad der gør, at der i nogle nationer blomstre innovative virksomheder op som er i stand til at opretholde deres internationale konkurrencefordel. Disse virksomheder er hele tiden først på innovationsbølgen de har forstået, at det handler om at være først fremme konstant eller helt at lade være. Porter har lavet undersøgelser som viser, at i nogle nationer fremvokser virksomheder med teknologisk forspring, som producerer differentieret produkter af høj kvalitet og produkter som kunderne foretrækker. For at forstå hvordan nogle nationer fremprovokerer det forspring nogle virksomheder har, har Porter opstillet en model som giver parametre hvorpå man kan måle nationale konkurrencefordele (Porter 1998: 70). For at finde ud af hvorfor en nation får international succes i en bestemt industri sætter Porter fokus på fire overordnede egenskaber, også kaldet determinanter. Disse determinanter former et miljø hvor lokale virksomheder konkurrerer eller hæmmer oprettelsen af konkurrencemæssige fordele. De fire determinanter er: faktorbetingelser, efterspørgselsbetingelser, relaterede og understøttende industrier samt virksomhedens strategi, struktur og konkurrence. Alle disse elementer, individuelle eller sammen som et system, sammenfatter under hvilken kontekst en nations virksomhed er skabt og konkurrerer. Porter mener, at virksomheder opnår konkurrencefordele hvis deres hjemmemarked udfordrer og støtter virksomheden, både økonomisk og med information. Han mener, at virksomheden opnår konkurrencefordele i deres respektive industrier hvis deres hjemmemarked er det mest dynamiske og udfordrende i forhold til konkurrerende markeder. På den måde bliver virksomheden stimuleret og presset til at opretholde deres position via investeringer til innovation (ibid.: 71). Figur 5: Porters diamant (Kilde: Porter 1998: 72) 13

15 Ovenfor ses Porters diamant der skal ses som det system hvor virksomheder har størst mulighed for succes på international plan. Diamanten giver mulighed for at danne et billede over en virksomheds konkurrenceevne (ibid.: 72). Herunder ses en uddybende forklaring af determinanter. Faktorbetingelser indebærer hvilke vedvarende konkurrencefordele som en virksomhed har, som ikke, eller kun i mindre grad, kan flyttes til andre områder eller lande. Heriblandt er klima, naturressourcer, infrastruktur og uddannelsessystem. Her kunne nævnes; olieområder, klima til vinproduktion, lav lønninger, menneskelige ressourcer med mere. Herimod kan teknologi eller økonomisk kapital hurtig flyttes med en virksomhed til et andet land (ibid.: 73ff). Efterspørgselsbetingelser er en anden determinant i den viste model. Denne determinant er med til, at fastsætte efterspørgselen i nationer, og har derved betydning for konkurrencekraften på det internationale marked. Dette betyder, at efterspørgselen skaber forbedring og innovation imellem nationale virksomheder. Der er tre brede egenskaber indenfor efterspørgselsbetingelser: sammensætning, størrelse og mønster samt mekanismerne i national efterspørgsel. Til denne determinant, pointere Porter, at det er kvaliteten af efterspørgselen er afgørende frem kvaliteten, på nationale marked, da det ikke på samme vil virke innovations skabende (ibid.: 86ff). Relaterede og understøttende industrier indebærer en virksomheds international konkurrencedygtighed, og dens leverandører og relaterede virksomheder, som har stor betydning for den enkelte virksomheds internationale konkurrencestyrke (ibid.). Dette vil sige, at hvis en virksomheds underleverandører er internationalt konkurrencedygtig vil det sikre virksomheden billigere indkøbsmuligheder, bedre innovative inputs og bedre produkter. Ligeledes kan virksomheden drage fordel af det internationale netværk som producerer relaterede produkter, da disse kan nyde godt af hinandens succes (ibid.: 100ff). Denne netværksdannelse som Porter benævner, kommer især til udtryk i nationer som har international succes i en branche. Så snart en netværksdannelse er dannet bliver de involverede gensidigt understøttende. Dette gør også, hvis en af leverandørerne blive aggressive med hensyn til innovation eller markedsføring, så smitter det af på de andre leverandører i netværksdannelsen. Derfor vil informationer spredes hurtigt og innovation spredes derfor hurtigt mellem leverandørerne. Denne interaktion mellem leverandørerne fører ofte til en uventet måde at konkurrere på og helt nye muligheder på markedet, hvor idéer og mennesker kombineres på, før, utænkelig måder. Dette netværk er medvirkende til, at en nation øger deres konkurrenceevne overfor nationer hvor netværksdannelse 14

16 mellem leverandører ikke er tilfældet. Derfor er nationer med et netværk af leverandører bedre til at innovere, og derved beholde sin konkurrencefordel på det internationale marked (ibid.: 151). Struktur, strategi og konkurrence er en anden determinant i diamanten.. Hvordan virksomheden er opbygget, samt hjemlandets nationale konkurrence og hvordan denne er organiseret og ledet, er et andet vigtigt element. Hvis en virksomhed er vant til hård konkurrence i hjemlandet og har en god ledelse, så er den bedre rustet til at begå sig på det internationale marked og vil derfor nemmere kunne udkonkurrere de udenlandske konkurrenter. Et sådan firma vil nemlig være vant til, at være innovative og hele tiden kæmpe for at være et skridt foran dets konkurrenter. (ibid.: 107ff). Diamanten er et gensidigt forstærkende system. Effekten af en determinant er betinget af tilstanden på de andre; fordele i en determinant kan skabe eller opgradere fordele i en anden determinant. Med dette menes, at favorable konkurrencefordele ikke opnås hvis, statens rivalisering ikke er tilstrækkelig til at få virksomhederne til at reagere på dem (ibid.: 72). Favorabel konkurrencefordel er dog muligt med en eller flere af disse determinanter i naturressourceafhængige industrier, eller industrier med sofistikeret teknologi eller færdigheder. Denne konkurrencefordel viser sig dog oftest uholdbar på længere sigt (ibid.: 72ff). Ifølge Porter er diamantmodellen først fuldendt, når determinanternes held og regeringen inddrages i modellen. Ved held menes der, at virksomhederne kan have succes eller tilbagegang på et bestemt marked på baggrund af tilfældige hændelser som denne ikke kunne forudse eller kontrollere. Dette kunne eksempelvis være; krig, politiske ændringer, stort skift på udenlandske markeder eller en krise (ibid.: 73). Den anden determinant er regeringen. Regeringen kan på alle niveauer forringe eller forbedre den nationale fordel. Dette ses i forbindelse med hvilken politisk indflydelse der er i hver enkel determinant. Regeringen skal, ifølge Porter, fungere som en katalysator som opmuntrer og presser landets virksomheder til at blive endnu bedre. Dette sker blandt andet ved tilskud og offentlig opmærksomhed. Regeringen skal altså øge sit lands efterspørgsel efter innovative, avancerede produkter, arbejde med tiltag som øger konkurrencen på det nationale marked, give bedre infrastruktur og give virksomheden bedre vilkår (ibid.: 126ff). Denne model bliver brugt af virksomheder til, at vurdere deres konkurrencedygtighed i forhold til firmaer i andre lande. Alle elementer i modellen kan fremme eller modarbejde virksomhedens succes, og lederen i en virksomhed kan bruge modellen til, at analysere om de nationale forhold fremmer virksomhedens internationale succes, eller om en anden placering vil give mere succes for virksomheden (ibid.: 175). Derfor kan modellen også bruges til, at analysere hvilket område eller land virksomheden bør starte op i eller eventuelt udvide til. 15

17 Kritik af diamantteorien Diamanten blev udgivet i Porters bog fra 1990, hvilket gør teorien 22 år gammel i skrivende stund og den skal derfor ses i sammenhæng med den udvikling der har været i verden. Den tager således ikke højde for den globalisering som verden har gennemgået i mellemtiden. Deregulering, internationalisering og digitalisering er nogle punkter der kunne have en plads i en ny diamant, da disse punkter er blevet store faktorer når det kommer til strategi og planlægning for moderne firmaer. Et andet kritikpunkt er at Porter er selektiv i sin udvalgte empiri så det passer med hans hypoteser, og disse får han ikke efterprøvet ordentligt efter teorien blev formuleret. Porter skriver at det land der har den stærkeste diamant indenfor en industri, vil have de mest konkurrencedygtige firmaer. Dette er ikke længere korrekt da globaliseringen har gjort, at mange firmaer kan være stærke på et marked, selvom det land de er lokaliseret i har en svag diamant på området. 2.4 Miles og Snows teori om konkurrencestrategi og dynamiske netværk Som virksomhed kan det være svært at følge med dagens udvikling. I langt de fleste brancher går udviklingen så stærkt, at virksomhederne konstant skal tilpasse sig markedet. Til dette emne har Raymon E. Miles og Charles C. Snow skrevet en teori: Organizations: New Concepts for New Forms. Her fremviser de teorien omkring hvordan man kategoriserer konkurrenter på markedet, og hvordan man som virksomhed har den bedste strategi/placering på markedet. Teorien skal benyttes til at belyse hvilken rolle Vestas indtager på markedet. Miles og Snows teori vil vi bruge til at identificere Vestas i forhold til en af deres roller. Miles og Snow fremlægger i artiklen nogle konkurrencestrategier, som inddeler organisationer på et givent marked, i typerne: prospectors, defenders og analyzers. Hvis man som virksomhed er prospector vil denne hele tiden forsøge, at være først på markedet med nye produkter eller services (Miles & Snow 1986: 63). Dette betyder også, at en virksomhed med denne strategi oftest har en bred produktline og markedsdomæne. Det er helt essentielt for en prospector, at have det innovative forspring i forhold til dets konkurrenter, da dette adskiller dem fra de andre aktører. Prospectors rolle på markedet er således, konstant at udvikle en given branche ved at udvikle et givent produkt/service (ibid.). Defenders derimod, har et relativt smalt produkt og/eller markedsdomæne og et konstant fokus på omkostningseffektivitet. Dette betyder, at defenders meget sjældent skifter deres strategi ud, da det vil blive for omkostningsbesværligt. Defenders rolle på markedet bidrager til at presse priserne ned, men på bekostning af produktkvalitet (ibid.). Analyzers skiller sig ud ved, at være second in. Dette vil sige, at de ikke har fokus på innovation af nye produkter/services, men i stedet kopiere andre virksomheders, prospectors, idéer og produkter (ibid.). En virksomhed med denne strategi vil holde sig til det sikre, og kan betragtes som en kombination af defender og prospector. Essensen med disse konkurrencestrategier er, at der i en branche skal indgå både prospectors, defenders og analyzers for at branchen skal fungerer optimalt i forhold til branchen uden. Det er 16

18 derfor vigtigt at skelne mellem konkurrerende og komplimenterende. Dette skyldes, at de forskellige konkurrencestrategier har hver sin fordel, og til sammen medfører at den samlede branche er i udvikling. Prospector står for nytænkning af produkter og/eller services, analyzers står for en imitation af prospector men med reduceret omkostninger og knapt så gode produkter/services og defender står primært for at føre en omkostningsreduceret strategi, hvilket resultere i en meget smal, men prismæssigt konkurrencedygtig produktlinje. Det er derfor vigtigt, at der kigges på hvilket marked der undersøges. Markedet kan være nyt, hvor denne endnu ikke er færdigudviklet hvor produkt-/serviceforbedringer stadig kan forekomme, eller det kan være et modent marked hvor størstedelen af aktører er analyzers og defenders, og hvor markedet ikke udvikler sig i samme grad som tidligere. Om markedet er nyt eller modent har en afgørende betydning for hvilken strategi der er den bedst mulige for virksomheden. Hvis man er virksomhed på et ungt marked kan det være en fordel, at være den første defender eller analyzers, frem for prospector, da det kunne tænkes at denne rolle enten er besat eller at der er høj konkurrence om pladsen. Omvendt kan en virksomhed med fordel være en prospector på et modent marked, da det kunne tænkes at flest, om end næsten alle virksomheder har tilegnet sig enten defender eller analyzer strategien, og prospector rollen derfor ikke har en direkte konkurrent. Disse alternative tilgange skyldes fordelen ved at havde en konkurrencestrategi der sigter mod det uventede/uberegnelige. Når der tænkes på denne måde i en virksomhed, klargøres det samtidigt hvordan den pågældende virksomhed ser branchen, og dermed også hvordan den kan indgå som et element i den samlede synergi. Udover en virksomheds konkurrencestrategi er det også vigtigt, at se på dens netværk som virksomheden indgår i. Dette beskriver Miles og Snow som det dynamiske netværk (klynger). I dette netværk indgår de forskellige komponenter/supplementer til virksomhedens samlede produkt/service, og der er således en række forskellige karakteristika der identificere det dynamiske netværk. Disse er: Vertical disaggregation, brokers, market mechanism og full disclosure. Den førstnævnte, Vertical disaggregation handler om, at de forskellige opgaver spredes ud til forskellige virksomheder/dele af virksomheden der hver især står for at levere en del af det samlede produkt (ibid.: 64ff). Broker er kort sagt bindeleddet mellem de forskellige opgaver, det vil sige bindeleddet mellem alle involverede parter i det dynamiske netværk. Broker skal herudover sørge for, at netværket fungerer optimalt, opretholde stabilitet og fremgang. Market mechanism er det der holder de større funktioner sammen (ibid.: 64). Det er udbuddet og efterspørgslen der er medbestemmende til hvor meget der sælges og dermed tjenes, og det er derfor salgsresultatet der afgøre produktionsresultatet. Igennem full disclosure er hensigten, at der skal være fuld adgang til information i netværket. Dette informationsflow der forekommer i netværket/klyngen skal være med til at erstatte et langtidsforhold der bygger på tillid og som er opbygget over lang tid og igennem erfaring (ibid.: 65). 17

19 Figur 6: Det dynamiske netværk (klynge) (Kilde: Miles & Snow 1986: 65) I arbejdet med det dynamiske netværk er det vigtigt at kigge på alle komponenterne på samme tid. Det er således ikke nok at kigge på virksomheden alene, man må samtidigt anskue dets underleverandører samt andre komponenter i netværket. Herudover skal kompleksiteten af netværket belyses, det vil sige hvor mange spillere der indgår i netværket, hvordan de spiller sammen og hvordan de udvikler sig. Dette kan bruges til at undersøge hvordan aktørerne i en given klynge agere, er de passive og blot parerer ordre eller er de aktive og spiller ind med ny viden/teknologi kort sagt, er de innovative og med til at udvikle klyngen eller er de bare en brik der rykkes rundt. Er situationen den, at en af komponenterne i klyngen ikke præsterer fyldestgørende, skal denne enten motiveres til at udfører dets opgave bedre eller erstattes. Det er brokers opgave at vurdere situationen. Skal man finde en anden underleverandør eller skal denne blot havde tid til at forbedre sig? Skal hovedvirksomheden selv varetage underleverandørens opgave og dermed risikere at arbejde med et lavere blus/effektivitet? Det er nogle spørgsmål virksomheden må stille sig selv (ibid.: 62ff). Kritik af teorien om konkurrencestrategi og det dynamiske netværk I teorien omkring de forskellige konkurrencestrategier der indgår på et marked, samt det dynamiske netværk er der forskellige aspekter man bør huske på. For det første sondres der mellem tre forskellige strategier, og der udelades derved muligheden for andre, dog gøres det klart at der findes blandinger af de forskellige. Med den vage definition af disse blandinger opnås der både en fordel og ulempe. Fordelen, ligger i alsidigheden, det vil sige, at man kan bruge teorien på alle virksomheder blot der sørges for empirisk argumentation, det vil sige at en given virksomhed kan anskues ud fra de kriterier teorien opstiller, for derefter at identificere hvilke(n) type organisation er den givne virksomhed. Ulempen ved denne vage definition er at det som læser, kan være svært at skelne mellem blandinger af typer og herunder blandingsforhold. Det er derfor en mulighed at ende med en forkert strategitype fordi der mangler indsigt i den virksomhed der undersøges. Herudover er teorien fra 1986, hvilket bevirker at dele af teorien efterhånden er så alment anerkendt at det ikke længere er teoretisk 18

20 men almen praksis, her tænkes eksempelvis på større brug af computerteknologi. Dette vil altid forekomme nu til dags. 2.5 Porters teori om statslig politik Porter udformede i 1990 sin teori om staters indflydelse på det frie marked, og hvordan deres politik kan hjælpe eller skade et lands konkurrenceevne. Porter mener, at staten kun kan være med til at påvirke markedet, bestående af firmaer i et land, men ikke styre det (Porter 1990: 617). Porter vil her blive brugt til at give os en idé om den danske stat har styrket eller skadet Vestas med politiske tiltag gennem årene, og give os en idé om hvad politiske tiltag har af betydning for en virksomhed som Vestas der er globale, men er påvirket af national politik. Porter mener at et lands fornemmeste opgave er, at konstant forøge sin produktivitet og derigennem konkurrenceevne. Porter udtrykker det således: Deploy a nation s resource (labor and capital) with high and rising levels of productivity (ibid.). Porter har en stærk mening om, at den eneste måde et land kan opretholde eller forbedre sin konkurrenceevne på, på et globalt marked, er ved konstant at have fokus på at effektivisere og opgradere sig selv på teknologi og viden. Derfor skal staten ikke gå ind og diktere en masse politik samt lave love og regler, men derimod stimulere markedet til konstant at forbedre dets dynamik og effektivitet. Porter skriver det kan være farligt for stater at sætte målet for højt, og lave regler for effektivisering i håb om at alle brancher i hele landet forbedre sig. For ifølge Porter kan det ikke lade sig gøre. (ibid.: 618) Porter anklager stater for at have en tendens til at hjælpe industrien på måder, der på kort sigt giver hjælp, men skader dem på lang sigt, fordi den fordel som branche får i et land, alligevel vil blive opslugt af den globale konkurrence og skade firmaet på lang sigt. Stater skal i stedet stimulere forskning og udvikling, effektivisere bureaukratiet og fjerne afgifter og andre hindringer for firmaers forsatte virken (ibid.). Porter mener at en af de vigtigste ting en stat kan være overfor sit marked, er at være konsistente i det de gør, så firmaer ved hvad de har og ikke konstant tage stilling til nye afgifter og regler. Måden hvorpå stater kan gøre mest for at støtte industrien og landet, er med langsigtede planer om effektivisering. Dette gøres ved at yde støtte til nye firmaer, og satse stort på uddannelsessystemet så fremtidige brancher får endnu flere dygtige folk ind. Stater skal også sørge for at yde støtte til, og selv forske i, nye produkter og markeder for på den måde at skabe helt nye markeder. Når staters regeringer prøver at støtte markeder og industrier i landet er der risiko for at skade mere end at gavne. Dette kan minimeres ved at huske på en række punkter der, ifølge Porter, indbefatter: staten skal huske på at lytte til markedet, fremfor tro at embedsmænd kan holde sig opdateret på alle markeder og staten skal fokusere på at støtte virksomheder hvor disse ikke selv kan handle (ibid.: 619ff). Dette kan gøres ved at investere i uddannelse og miljømæssige emner, hvilket bør lede til innovertion, nytækning og dermed en konkurrencefordel. Dette bør 19

21 lede til innovation, nytænkning og dermed en langsigtede konkurrencefordel (ibid.). Dermed er en vidensbaseret markedsfordel en mere langsigtet end en prisbaseret fordel. Vidensbaseret markedsfordel er mere holdbar end prisbaseret markedsfordel (ibid.: 622). Herudover er den geografiske placering er også vigtig, da en virksomhed med fordel kan/bør havde sine underleverandører placeret tæt. Derfor er det vigtigt at have fokus på netop disse områder og gøre dem attraktive, så infrastruktur og uddannelse er prioriteret i netop disse områder. (ibid.) Den slags infrastruktur er opbygget over flere årtier og er en konkurrencemæssig fordel staten kan støtte op omkring. For at opretholde konkurrencefordele overfor udlandet skal firmaer konstant kæmpe for at innovere, og effektivisere sig. Produktiviteten skal konstant forbedres og der skal være fokus på dynamik og samarbejde i klynger (ibid.: 632ff). Når stater skal indfører ny politik bør de overveje punkterne i Porters diamant, og se på hvordan den nye politik vil påvirke firmaerne, og dermed landets konkurrenceevne. Porter gennemgår punktvis hvordan politik skal formes, og især hvilke faldgrupper der kan være indenfor hver af de 4 hjørner af diamanten. Den første er faktor betingelser, som er beskrevet tidligere i teoriapparatet, og som vil være den første faktor som vil blive gennemgået, med henblik på at afdække statens effekt på faktor betingelser. Statens effekt på faktor betingelser Den potentielle vækstrate for en økonomi er, ifølge Porter, bestemt ud fra kvaliteten af de forbedringer der sker for faktorbetingelserne. For at det kan lade sig gøre skal firmaerne have adgang til en stigende mængde forbedret human ressources, infrastruktur og generel information. Statens politik spiller en stor rolle i firmaernes udvikling af disse felter, lige så vel som staten selv spiller en vigtig rolle i udviklingen, idet at statens vigtigste opgave er at tilskynde firmaerne i at udvikle disse områder. Ifølge Porter er statens rolle, at skabe gode vækstforhold samt opfordre og tilskynde landets firmaer i selv at forbedre deres konkurrenceforhold (ibid.: 626ff). Dette kan gøres på mange områder, og skal derfor konstant tænkes ind i en ny politik. Det er nemlig sjældent stater eller regeringers egne faktorskabende tiltag forårsager konkurrencefremmelse. Det er de faktorer der bliver skabt af industrierne selv, enten alene eller i samarbejde med staterne som giver de store udslag. Det er dermed både staterne og firmaernes ansvar at investere i faktorskabelse. (ibid.) For at kunne udvikle sin industri skal der veluddannede mennesker til, og dette fås bedst ved et veludviklet skolesystem. Et veludviklet uddannelsessystem skaber en arbejdsstyrke med et bedre grundlag når de færdiguddannede skal ud i industrien og være med til at udvikle den. Ifølge Porter er der efterladt meget lidt plads til tvivl om hvorvidt et land der satser stort på uddannelse, også høster fordelene ved en industri der udvikler sig kraftigt. Mange af de mest succesfulde industrier sørger for at være i tæt kontakt med universiteterne. Dette giver både universiteterne en mulighed for at tilpasse sig markedets behov for arbejdskraft, og giver industrien en mulighed for at hente de bedste folk direkte fra universiteterne (ibid.: 630). 20

22 Videnskab og teknologi spiller ligeledes en stor rolle, da en økonomi i udvikling kræver en lige så konstant udvikling i teknologi. Teknologisk fremgang er ikke blot en fordel for de enkelte firmaer der innovere og finder frem til nye produkter. Det gavner som regel hele klyngen hvis et firma finder frem til noget nyt. Derfor bør der altid være en innovations politik der sikre fremgang og udvikling i hele landets konkurrenceevne. Ifølge Porter vil det, at politik-kontrollere faktoromkostninger kun give en fordel til industrier der bygger på meget simpel teknologi. Stater bør således ikke lægger bånd på lønstigninger, selvom disse er højere end stigningen i produktiviteten. Dette skaber nemlig trangen for firmaer til at bevæge sig ind på mere avancerede og højteknologiske markeder. Højere lønninger giver også forbrugerne mere købekraft, og skaber en efterspørgsel efter højere kvalitet. Statens effekt på efterspørgselsbetingelser Et lands konkurrenceevne er en international skala, men en indenlandsk efterspørgsel har stor betydning for dets industri. Porter mener, at før industrien overhovedet kan avanceres og innoveres, skal det indenlandske marked være udviklet og her kan politik være et værktøj. Porter understreger, at det sjældent er til firmaer eller branchers bedste, at skabe unfair fordele, men derimod stimulere køber til større efterspørgsel som så skubber firmaerne til at udvikle mere avancerede produkter og møde behovet. Staten selv er den største efterspørger i de fleste lande. Hvilket vil sige at staten køber varer og serviceydelser fra landets borgere, enten om det er gennem vejarbejde eller ved at bestille nye it-systemer. (ibid.: 645): Tidlig efterspørgsel: Hvis staten på et tidligt tidspunkt efterspørger avancerede teknologier eller produkter, kan det få firmaer til at udvikle disse og give sig selv en bedre konkurrenceevne mod udlandet. Være krævende og sofistikerede købere: Statens embedsmænd skal købe på borgernes vegne og skal kræve nyere og bedre produkter, i stedet for blot at acceptere udbuddet som det er. Efterspørgselen skal reflektere international efterspørgsel: Staten skal tage med i sine overvejelser hvad der også kunne være i udlandets interesse, når de efterspørger nye produkter og teknologier. Fremskønne processer der skaber innovation: Staten og dens industrier skal arbejde tættere sammen for at give industrien bedre muligheder for at trække på hinanden. 21

23 Konkurrence: Statslige køb af private virksomheder skal altid være præget af både indenlandsk og udenlandsk konkurrence. Skulle man vælge kun at handle med landets egne virksomheder vil det igen sætte staten som en for sikker køber, og hindre effektivisering som ellers ville være et middel til at konkurrer med udlandet. Det er statens job at sikre et kvalitetsniveau på de varer der udbydes i landet samt under hvilke forhold de bliver produceret. Stater skal dog passe på med at lave for stramme love og blande sig med konkurrenceforvridende effekt. Eksempler som politik omkring prissætninger og for strenge miljøkrav, kan risikere at skade industriers konkurrenceevne, både indenlandsk og udenlandsk. Positive effekter af en stramning af produktstandarter, kan være at et lands varer vil få internationalt rygte for at være af god kvalitet, og udlandet vil foretrække bestemte varer ud fra rygtet. Den industri staten ejer, har mulighed for, at være en sofistikeret og krævende køber. Hvilket vil sige at staten kan stimulere hele klyngen omkring de statsejede selskaber ved at stimulere efterspørgslen, og lade underleverandører opfylde deres behov. Dette sker bedst ved at der praktiseres fri konkurrence mellem underleverandørerne, så de holder sig konkurrencedygtige, og ikke hviler på deres store kontrakter med staten (ibid.: 651). Det er vigtigt, ifølge Porter, at den statslige politik støtter op om, og forsvare de klynger der er i industrien. Staten skal være klar over hvilke klynger der eksisterer, og støtte dem på regionalt plan med politik som tidligere beskrevet. Stater skal være klar over hvilke industrier de står stærkest i, for på den måde at kunne støtte bedst op om dem med ny politikker. Nationaløkonomier udvikler sig sjældent ligeligt over hele landet, og derfor er der brug for lokale politikker, der kan sikre at de klynger der opstår forskellige steder i landet, får de bedst mulige vilkår. Det vil sige at der skal være fokus på at støtte lokale klynger bedst muligt. Alle disse emner er for Porter vigtige at huske på når man vil sikre sig det bedst mulige udbytte af en ny politik. Statens effekt på firmaers strategi, struktur og rivalisering Stater vedtager hvert år en ny politik der sætter regler for hvordan firmaer skal oprettes, drives og organiseret. Enhver stats mål med udvikling, er at internationalisere sin industri, så der kan konkurreres på det globale marked. Statens politik spiller en vigtig rolle når det kommer til regulering af udenlandske investeringer og emner som import og eksport. Ifølge Porter er den bedste måde at stimulere markedet på, ved at se ud over landegrænserne og stimulere klyngerne til at eksportere. Dette kan ske i form af salg af vare og services (ibid.: 618). Ved at sælge ud af et lands industri gør det landet mere internationaliseret, hvilket vil sige at industriens bånd strækker sig ud over landegrænserne, og skaber en økonomi der er mere dynamisk i forhold til konkurrencen, og mindre følsom overfor for eksempel valutasvingninger (ibid.). Internationalisering betyder at stater skal være opmærksomme på at de forkerte jobs ikke bliver tabt til udlandet. Altså de jobs der definerer industriens højeste produktivitet. Dette 22

24 er i strid med landets bedste interesser på langt sigt. En ting er at staten ikke bliver gavnet af en outsourcing, fordi firmaerne ikke på samme måde vil kunne innovere og effektivisere i udlandet, hvilket i det lange løb vil skade dem mere end den kortsigtede bonus som en besparelse ville give. Statens politik skal sikre det attraktive ved at blive i landet, og skulle det ske at udlandet forsøger at komme indenfor landets grænser, vil den rette politik ikke være, at forsøge og blokere dem ifølge Porter. Porter mener at man skal passe på med at rede nogle enkelte jobs i dag ved at blokere for udviklingen, da det blot betyder at man skal støtte virksomheder, som resultat af de konsekvenser der er beskrevet tidligere (ibid.: 661). Få roller er vigtigere for en regering eller stat, end at sørge for at holde konstant gang i udviklingen for national rivalisering, og skabe så frie konkurrencemæssige forhold som muligt. Konkurrence indbyder til innovation og effektivisering i virksomhederne, og sørger for at industrien holder sig konkurrencedygtig med udlandet. En beskyttende adfærd fra statens side overfor en virksomhed eller industri, er ikke favorabelt, men kan være nødvendig. Grunden til at beskytte eller holde hånden over virksomheder eller industrier, er som oftest at give dem en chance for at komme ovenpå igen, eller give nye firmaer en chance for at komme ind på markedet. Beskyttelse finder som oftest sted i disse kategorier af firmaer (ibid.: 666): Nystiftede firmaer: At beskytte nystiftede firmaer med unfair fordele, kan kun retfærdiggøres i lande der endnu har deres industri under udvikling, og skal prøve at komme ind på markeder hvor allerede eksisterende industrier allerede er på markedet. Et pusterum: At beskytte industrier i krise giver sjældent et ønskede resultat. En virksomhed der har mistet sin plads på markedet vil sjældent kunne kæmpe det tilbage selv med et pusterum fra staten. At skabe nye firmaer og markeder er vigtigt for at en økonomi kan udvikle sig. Nye firmaer betyder nye teknologier, og nye teknologier smitter af i klyngen de indgår i, og skaber øget konkurrenceevne. Staten kan skabe en øget tilstrømning af nye firmaer ved at gøre det attraktivt for befolkningen at investere i en virksomhed. For at skabe et så åbent marked som muligt for nye firmaer, er det vigtigt at der er fri konkurrence. Så skulle et nyt firma kunne underbyde andre, må de eksisterende virksomheder ikke være beskyttet af staten. Det er statens ansvar at hjælpe til med at åbne et marked, alle steder hvor det kan siges at landet har en konkurrencemæssig fordel. Dette er set fra landet og ud, men i en globaliseret verden er det også omverden der ønsker at købe sig ind. Dette kan ske fordi de ser en god forretning, eller for at bremse et land i at overtage et marked. Uanset hvilken grund det måtte være, mener Porter at en stat aldrig må opsætte politik der forhindre udenlandsk opkøb. 23

25 Netop emnet om udenlandsk investering i lande, har været et emne stater verden over har koncentreret sig meget om. Problemet med udenlandsk ejerskab kan være den passive rolle de spiller i et firma der ellers burde udvikle sig dette skaber en kontrast til politikker om udvikling. Så længe et firma forbliver i landet vil det ikke have den store betydning for økonomien, men det vil heller ikke gavne, som ellers burde være alle firmaers langsigtede hensigt. En stat skal aldrig gå ind og blande sig i udenlands investering, da beskyttelsen kan virke modsat det ønskede, og skade konkurrenceevnen mere end den gavner landet. Politikker indenfor dette emne bør have høj prioritet hos regeringer (ibid.: 671). Statens politik når økonomien udvikler sig Som tidligere beskrevet er det statens vigtigste rolle at holde økonomien i konstant udvikling, og sørge for at udfordre virksomheder og industrier. Dette gøres i et miljø hvor der er plads til udvikling og nytænkning. Det er vigtigt at holde statens politik i samme udvikling som resten af økonomien, så gamle regler ikke hæmmer fremskridtet, samt at statens politik konstant er i samme udvikling, med et langsigtet mål for øje. Mens industrien i et land stadig er på udviklingsstadiet, er det statens rolle at være motivator, og skabe så gunstige forhold som muligt, ved indirekte at støtte udvalgte industrier. Når industrien først er oppe og køre i et land, skal staten så vidt muligt falde i baggrunden og lade markedet styre sig selv, og være drevet af innovation og udvikling. Her er statens rolle blot at sikre den frie konkurrence og støtte fra staten kan gå hen og gøre direkte skade på firmaer ved at give dem for gunstige forhold så der ikke sker nok udvikling. Statens vigtigste rolle er at holde sig på forkant med markedet, og altid trække økonomien i den rigtige retning, for på den måde at stimulere industrien til at udvikle sig (ibid.: 671ff). Alle stater støtter udvalgte industrier om de vil det eller ej. Dette kan være bevidst og ubevidst, men bestemte industrier bliver favoriserede i alle lande, som regel dem der klare sig bedst internationalt. Der findes to slags udvælgelse, den direkte og den indirekte. Direkte udvælgelse vil sige at staten officielt støtter virksomheder eller industrier, og med forskellige midler sikrer virksomheden eller industrien gunstige forhold. Det er tidligere blevet beskrevet hvorfor det er uholdbart, og hvordan det kan skade et firma eller industrien der bliver afhængige af støtten. Direkte støtte kan dog også forekomme i en form hvor staten udtrykker sig gunst for en branche, og dens lovende fremtid. Dette vil automatisk gøre branchen mere interessant for investorer og adgangen til kapital bliver nemmere. Indirekte støtte kan være gennem støtte til klyngerne ved eksempelvis opførsel af universiteter og forbedring af infrastrukturen som tidligere beskrevet. Kritik af teorien om statslig politik Denne teori er baseret på en virksomhed inden for en national grænse, ligesom diamanten. Udviklingen siden teoriens udgivelse har forandret sig og det ses således at den statslige politik, skal gå i spænd med internationale instansers politik, hvilket ikke bliver inddraget i hans teori. Udover det så konkurrere hele vindmøllebranchen med andre energikilder og deres respektive 24

26 brancher. Som det ser ud på nuværende tidspunkt er det en ulige kamp mellem vindindustrien og eksempelvis gas som resultat af, at gas er en konsolideret energikilde og at prisen er væsentlig lavere. Denne konkurrence gør, at for at vindmølleindustrien som branche skal få ordentlig fodfæste, kræver det en politisk opbakning, samt tiltag der fordrer denne industri. Til trods for at Porter skriver om nødvendigheden af statens neutrale rolle i konkurrence, er det i dette tilfælde umuligt for staten, da denne må tilgodese vindenergi Analyseramme De anvendte teorier er blevet præsenteret, og i dette afsnit vil vi operationalisere hvordan vores teoriapparat vil blive brugt i analyseafsnittet, samt hvilke begreber der vil være særlig centrale og hvorfor teorierne er blevet valgt. Vi vil først gøre brug af Porters diamant for bedre at få en forståelse af Vestas og alt hvad dette indebærer. Porters diamant vil vi primært bruge til at påvise hvordan Vestas situation ser ud, hvilket netop denne teori i høj grad giver os mulighed for. Samtidigt er den alsidig og giver os dermed et mere sammensat billede af situationen, det vil sige at vi får mulighed for at se Vestas situation fra flere forskellige vinkler og dermed kunne identificere de relevante problemstillinger hos Vestas. Herefter kan vi begynde at gå i dybden med dem, ifølge diamanten, problemstillinger der måtte vise sig. Selve teorien indeholder en række faktorer, kaldet determinanter der hedder faktorbetingelser, efterspørgselsbetingelser, strategi, struktur og konkurrence samt understøttende virksomheder. Udover disse nævnes yderligere to determinanter, held og statslig politik. De determinanter som blev beskrevet i teoriapparatet, vil alle blive belyst i analysen på hver deres måde. Faktorbetingelserne vil blive anvendt ved at kigge på human ressource i forhold til den viden der ligger i den danske vindklynge, da denne ligesom naturressourcer, anses for at være umulig at overfører. Dermed ikke sagt at den danske vindklynges viden og human ressource ikke kan matches, men at den er svær at imitere og ikke fysisk kan rykkes, da denne er så veletableret, kompleks og opbygget over lang tid. En del af denne opbygning er sket igennem den etablerede infrastruktur med diverse underleverandører og et uddannelsessystem der søger at udvikle nye talenter indenfor vindbranchen. Regeringen er også en determinant vi vil gå i dybden med, da den politiske vinkel er en vigtig del af vores projekt. Her har vi igen valgt at gøre brug af Porter, denne gang hans teori omkring regeringens påvirkning på en virksomheds og industris konkurrenceevne i et givent land. Vi vil herefter gå i dybden med den tidligere nævnte determinant, strategi, struktur og konkurrence. Determinanten, held, vil vi bruge til at uddybe den finanskrise der ligger indenfor vores tidsafgrænsning. Efter introduktionen via Porters diamant vil vi uddybe denne med en teori og en artikel. Her vil vi i vores analyse identificere hvilken konkurrencestrategi Vestas gør brug af, med henblik på at kunne forstå Vestas ageren på markedet. Vi vil derfor tage udgangspunkt i Miles & Snows teori omkring konkurrencestrategier, prospector, analyzer og defender. Ethvert 1 Dette ses blandt andet i regeringens målsætning om at forbruget i Danmark skal komme fra vindenergi, hvilket bevirker at der vil opstå en øget efterspørgsel. 25

27 marked vil altid indeholde virksomheder med disse tre strategier. Prospector rollens kendetegn er den innovative konkurrencestrategi, hvor det handler om konstant at være på forkant med udviklingen på markedet, både teknologisk og organisatorisk. I Miles & Snows teori angives vigtigheden af et netværk/klynge, hvor der menes at effektiviteten udspringer af netværket/ klyngen. Vi får her mulighed for at kigge på de faktorer der ligger i forlængelse af Vestas men ikke udover. Vi vil afslutningsvis bruge Miles & & Snows teori til at forklare konsekvensen af ikke at kunne opfylde den konkurrencestrategi virksomheden stræber efter. Dette vil vi med vores andre teorier, bruge til at give en samlet forståelse af hvorfor Vestas oplever tilbagegang. 26

28 3. Metodiske og metodologiske overvejelser Formålet med følgende afsnit er at skabe overskuelighed over vores videnskabsteoretiske overvejelser samt vores overvejelser omkring vores metodiske overvejelser. Afsnittet belyser de kilder og den empiri der er benyttet i projektrapporten, hvilket vi vil forholde os kritiske overfor. Vores videnskabsteoretiske afsnit omhandler den forståelse, man opnår om en given videnskab samt en diskussion af vores teoretikers videnskabsteoretiske forskelle/ligheder. 3.1 Metodiske og metodologiske overvejelser For at præsentere projektrapportens metodologiske fremgangsmåde, fremføre vi her de overvejelser vi har gjort os videnskabsteoretisk. I afsnittet starter vi med, at inddrage vores valgte teorier, for at belyse dem nærmere i en videnskabsteoretisk optik. Med dette menes at vi vil finde ud af hvilke videnskabsteoretiske retninger vores teorier befinder sig i, for bedre at kunne forstå hvordan de bør forstås, samt hvordan de forskellige teorier fungerer sammen. Sidstnævnte formål vil ske igennem en diskussion, hvor det vises hvordan teorierne supplerer og adskiller sig fra hinanden, ud fra et videnskabsteoretisk syn. Herefter bruger vi denne diskussion som afsæt til vores egen videnskabsteoretiske tilgang, med det formål at forstår vores egen tilgang bedre. Vi har med inddragelsen af Porters diamant, skabt den overordnede teoriramme, denne indeholder således de determinanter vi i analysen vil gå i dybden med. Porter skriver omkring studiet af hans undersøgelser: By studying nations with widely different circumstances, I hope to isolate the fundamental forces underlying national competitive advantage from the idiosyncratic ones. (Porter 1998: 24). Vi kan ud fra citatet argumentere for, at Porter gå induktivt til værks. Han opstiller en række determinanter som han mener gør sig gældende for fænomenernes adfærd, idet induktionen forstås som en generalisering fra enkeltstående observationer og eksperimenter til generelle sammenhænge (Pedersen & Toft i Fuglsang & Olsen (red.): 57). Porters tilgang til hans teori bunder i hans undersøgelsesmetode hvori deskriptivt data fra en række forskellige undersøgelser bliver brugt. Han begrunder herudover sit valg af empiri med, at de valgte nationer til undersøgelsen er de største aktører indenfor det givne felt og dermed at disse aktører udgør det bedste udgangspunkt for en undersøgelse. Vi vil med dette argumentere for at Porter har en positivistisk tilgang til sin teori, idet at teorien udelukkende beskrives og forklares ved henvisning til iagttagelige fænomener. Erkendelsen hviler altså alene på de empiriske præmisser (de observerbare sansninger) og den videnskabelige viden er således et resultat, af 27

29 hans indsamling af empiriske iagttagelser og ordninger af det datamateriale som han har indsamlet ved hjælp af den induktive slutningsform. (ibid.: 56ff) Da Porters diamant er en undersøgelse af virksomheders måder hvorpå de skaber og opretholder konkurrencemæssig fordel i nationale og internationale industrier, er den positivistiske tilgang den mest logiske, da undersøgelser af disse i høj grad er betinget af tal og fakta. Vi søger i dette projekt at kunne give et svar på problemformulering, og vi søger således at kunne sige noget om den empiriske verden, der kan give svar. Vi bruger dermed Porters teori til at finde en syntetisk dom (ibid.: 57). Med dette menes at vores slutning bliver baseret på et empirisk grundlag. Med inddragelsen af Miles og Snow fortsætter vores teoretiske afsæt i den positivistiske tankegang. Deres teori udspringer sig af en undersøgelse hvori de forsøger at redegøre for hvilke konkurrencestrategier der er. Deres undersøgelse tager udgangspunkt i, allerede anerkendte typologier af organisationer, og afføder nogle konkrete konklusioner. Based on research conducted during the late sixties and seventies, there is now widespread agreement that most industries can contemporaneously support several different competitive strategies (Miles & Snow 1986: 63). Citatet viser at teorien er baseret på faktuelle hændelser, undersøgelser der blev foretaget i tiden op til teoriens fødsel som Miles og Snow fremhæver. De har derfor en positivistisk forankret teori der er dybdegående og supplerer den førnævnte diamant, da den tager udgangspunkt i empirisk givne og observerbare data. Yderligere har vi igen at gøre med teoretiske, generelle udsagn der bygger på et antal observationer, og metodologien til teorien er således induktiv. Teorien har et mere åbent aspekt, end diamanten, hvilket bevirker en større frihed til læseren, men dermed også et større ansvar. Ansvaret ligger i høj grad i opretholdelsen af den positivistiske tilgang, da empirien skal tale sit eget tydelige sprog. Med Porters, Miles og Snows positivistiske spor, tillader de os at gøre brug af den hypotetisk deduktive fremgangsmåde i vores analyse. Den hypotetisk deduktive metode kommer særligt til udtryk igennem vores arbejdsspørgsmål som i høj grad er baseret på vores teoretiske valg. Vi har ud fra vores teori, valgt nogle determinanter vi vil undersøge. Dette munder ud i en forestilling om at disse er de relevante determinanter der har en afgørende betydning, og vi har således opstillet en hypotese omkring disse som værende betydningsfulde i forhold til problemformuleringen. Yderligere tester vi disse hypoteser i vores analyse, for at belyse hvorvidt de empirisk kan bekræftes eller ej. Vores hypotetisk deduktive tilgang, samt teoriernes induktive slutningsform viser hvorledes vi bør skride frem i vores analyse (Pedersen & Toft i Fuglsang & Olsen (red.): 66). Vi har løbende i projektet taget vores videnskabsteoretiske diskussioner op ad hoc (Olsen & Pedersen 2006: 145). Dette er blandt andet sket i forbindelse med forskellige empiriske uoverensstemmelser, hvor vi har vurderet hvilke der udgør den mest 28

30 valide kilde. Det kan diskuteres om vores valgte kvalitative interviewundersøgelse nu også giver en viden der er lige så sikker som en statistisk undersøgelse. Dette kan vi med vores positivistiske tilgang verificere, idet at interviewet er et ekspertinterview der er baseret på Vindmølleindustriens viden om den danske vindklynge. Yderligere repræsentere vores ekspertinterviewede person, den brancheorganisation der arbejder med den danske vindklynge, og han har derfor et indgående kendskab til denne branche. Et kendskab der er baseret på erfaring og information der kan være svært tilgængeligt om end helt umulig for andre at opnå. Ved brugen af denne videnskabsteoretiske tilgangsvinkel åbner vi op for muligheden at der kan være en helt fjerde determinant vores teoretiske ramme ikke omfavner. Vores hypotetisk deduktive metode samt vores positivistiske tilgang giver os dermed mulighed for, at undersøge en helt anden determinant baseret på empiri. Da Porters diamant bruges som den overordnede ramme, og da den er indrettet som den er, går vi i vores undersøgelse ikke udover teorien, men kun dybere ned i den. Dermed udgør denne rammen for vores genstandsfelt, nemlig de faktuelle hændelser der viser sig igennem vores empiri, eller sagt med andre ord, vi undersøger de fysiske fænomener der viser sig. Heraf afgør Porters diamant, med sin positivistiske forankring, hvilke dele der ligger indenfor genstandsfeltet. For at undersøge vores genstandsfelt, vil vi i samspil med vores empiri og teori, forsøge at nå et validt svar. Dermed sagt at vores epistemologiske tilgang er en sondring mellem vores ekspertinterview, branchestatistikken, Vestas årsrapporter og den kvalitative samt kvantitative empiri der hører herindunder, samt Porters diamant og hans uddybende teori omkring regeringens rolle og teorien vedrørende konkurrencestrategi. 3.2 Valg af empiri For at besvare problemformuleringen har vi benyttet os af forskellige arbejdsteknikker/ metoder. Disse skal ændre data til sammenhængende informationer, som derefter benyttes til en besvarelse af arbejdsspørgsmålene. For at besvare problemformuleringen tilstrækkeligt har vi først og fremmest, læst og forstået væsentlige teorier, begreber og empiri. Vi har valgt at gøre brug af både den kvalitative og kvantitative metode i projektrapporten Kvalitativ metode Den kvalitative undersøgelsesmetode anvender vi til, at kunne komme særligt i dybden med vores problemstilling, så vi har mulighed for at producere en mere detaljeret og dybdegående analyse. Denne metode udgør første- og andenhåndsempiri. Førstehåndsempirien bestå af et interview med Anders Mika Dalegaard, hvor vi fik uddybet de generelle tendenser på vindmøllemarkedet. Denne produktion af egen empiri vil fremme en underbyggelse af det kvantitative data, men altså ikke være i stand til alene at give et mere gyldigt resultat. 29

31 Andenhåndsempiri Størstedelen af den anvendte empiri gennem projektrapporten er andenhåndsempiri. I dette afsnit vil vi præsentere valget af vores primære empiri, men skal selvfølgelig gøre læseren opmærksom på, at sekundær empiri også er inddraget i projektrapporten. Der er en række fordele ved at anvende andenhåndsempiri. Således er omkostninger og tid en hovedfaktor i udarbejdelsen af en projektrapport, og her er andenhåndsempiri yderst fordelagtigt, da det kan spare en for mange omkostninger og tid ved at anvende noget, andre allerede har fundet frem til. Dermed menes at der foreligger tidligere analyser til at forklare nogle grene der ligger uden for og inden for projektets ramme. Vi har vurderet at denne empiri er af pålidelig kvalitet og det er derudover tvivlsomt, hvorvidt vi ville kunne være i stand til at udføre en bedre undersøgelse (Bryman 2008: 297). Der er dog også nogle begrænsningerne ved at anvende andenhåndsempiri. Således kan der være et problem, da vi ikke har været med til, at fremskaffe data samt lave undersøgelsen og derfor ikke kender motivet og udarbejdelsen af empirien (ibid.: 300). Vi gør i projektrapporten brug af Vestas årsrapporter og Vindmølleindustriens branchestatistik der dækker over tal fra Formålet med disse, er at belyse hvordan den globale udvikling i vindmølleindustrien har påvirket den danske vindklynge og herunder Vestas. Nedenstående beskriver udvælgelsen af den primære empiri, hvor vi ser på om empirien er hvad den giver sig til udtryk for at være samt om den er troværdig og ikke er styret af holdninger som kan være med til at fordreje sandheden. En del af det anvendte empiriske materiale kan findes i de årlige opgørelser som Vestas udarbejder. Disse årsrapporter er yderst brugbare og anvendelige i forhold til de determinanter som Porters diamant fokuserer på. Årsrapporterne kan dog have en tendens til at ville frembringe bestemte holdninger og dermed fremme egeninteressen gennem rapporterne. Det må dog antages, at de statistiske data er faktuelle da der er lovkrav om objektivitet omkring dette. Vi stiller os kritiske overfor disse, med henblik på at undgå fejlkilder, da der kan forekomme manipulerede tal i årsrapporterne. Med dette menes ikke forkerte tal, men for eksempel udvalgte tal der tegner et bestemt billede. Der er ligeledes anvendt empirisk materiale fra Vindmølleindustrien, herunder branchestatistik og vores interview. Denne empiri er valgt og foretaget på baggrund af, at organisationen repræsenterer virksomheder indenfor den danske vindmølleindustri, der alle på en eller anden måde har et ben inden for vindmølleindustrien. Brancheforeningen varetager dets medlemmers politiske interesser fra lokalt til internationalt niveau. En af branchens udgivende rapporter, Udvikling og omstilling i vindmølleindustrien, er en undersøgelse af hvordan den globale udvikling i vindmølleindustrien har påvirket den danske del. Undersøgelsen er baseret på 12 interviews med virksomheder i Danmark, der er aktive i vindmølleindustrien (Andersen & Drejer 2012: 4ff & Vindmølleindustrien: Om os, ). Dette gør at vi ser brancheforeningen som en valid kilde idet at organisationen ikke kun er til for 30

32 egeninteressen men også fungerer som talerør for alle der har et ben inden for vindmølleindustrien. Dermed sagt, er rapporten lavet til den danske vindindustris medlemmer som forventer sagligt indhold til deres videre refleksion. Førstehåndsempiri Interview For at underbygge projektrapportens empiriske grundlag har vi valgt at fortage et kvalitativt interview. Det kvalitative interview giver mulighed for mere dybdegående information, som underbygger vores projektrapports kvantitative undersøgelse. Det kvalitative interview er en fleksibel metode, der retter sig mod at søge indsigt og forståelse i et emne. Interviewet er foretaget som et ekspertinterview med Anders M. Dalegaard, hvor der på forhånd var udarbejdet en interviewguide, der byggede på de temaer og spørgsmål, vi ønsker at undersøge. Guiden er vigtig for at sikre, at vi dækker de spørgsmål vi stiller i projektet. (Kvale og Brinkmann 2008: 41). Anders M. Dalegaard er eventansvarlige hos Vindmølleindustrien. Hans arbejdsområder er blandt andet: events, netværksudvikling, medlemsaktiviteter, HR og rekruttering (Vindmølleindustrien: Sekrateriat, ). Vindmølleindustrien er en interesse- og brancheorganisation med mere end 240 medlemmer i hele landet. Organisationen skaber fora hvor virksomheder kan udnytte potentialet i vidensdeling og udveksling af erfaringer med aktører både i og udenfor industrien. Vi kontaktede Vindmølleindustrien for, at få en forståelse af de generelle tendenser i vindmøllebranchen og herved få et indblik i branchen som helhed og de tendenser som gør sig gældende, samt en forståelse af den danske vindklynge og påvirkningen af denne. Herudover søgte vi en forståelse af de udfordringer den danske vindklynge står overfor, for bedre at kunne vurdere vindklyngen i forhold til vores problemformulering. Forud for interviewet sendte vi en interviewguide til Anders M. Dalegaard, så han havde en idé om interviewets temaer. På den måde kunne han forberede sig bedst muligt og gøre sig nogle tanker om vores interesser. Dette kendetegner et semistruktureret interview. Derfor havde vi under interviewet heller ikke nogen egentlige interviewspørgsmål, men fulgte blot vores interviewguide. Dette gjorde, at vi fik et flow i interviewet hvor intervieweren kunne følge op på interviewpersonens pointer, men stadig under interviewguiden (Bryman 2008: 438). På denne måde fik vi mulighed for, at høre nogle af de tanker Anders M. Dalegaard havde gjort sig omkring vores temaer på eget initiativ. Vi lod altså eksperten tale indenfor vores givne rammer, og fik på den måde mange af hans aspekter på sagen inddraget. Der var en meget naturlig stemning under interviewet, og vi føler ikke, at vores optagelse af interviewet havde nogen effekt på Anders M. Dalegaard eller vores fælles dialog. Vi er opmærksomme på at der ved brug af vores interview er nogle fejlkilder som vi skal være opmærksomme på. I interviewet benævnte han selv, at der var visse områder, hvor hans viden var mangelfuld. Ved vores valg af et semistruktureret ekspertinterview var det nemt for Anders 31

33 M. Dalegaard, at styre interviewets gang. Dette er medvirkende til, at han ofte får lov til at snakke i op imod fem minutter uden nogen afbrydelse. Dog valgte vi som interviewer ikke at stoppe ham, da han kom med nogle relevante pointer. På den måde blev dette til en fordel for os, da vi fik nogle nye tanker omkring til vores projektrapport Kvantitativ metode Den kvantitative undersøgelsesmetode, gør os i stand til at indsamle empiri og dermed viden igennem statistik, målinger og i forvejen eksisterende undersøgelser, som er udarbejdet af fagmænd, der belyser aspekter af problemstillingen. I projektrapporten benytter vi den kvantitative metode, til at påvise generelle tendenser ved at anskue statistikker, data og des lignende. Der tages udgangspunkt i statistisk data, som er udarbejdet af Vindmølleindustrien og Vestas i deres årsrapporter. Disse giver os blandt andet præcise tal over Vestas markedsandel, driftsomkostninger samt hvor mange MW hver producent hver især har opført i de givne år. Herudover er vi, med den kvantitative metode, i stand til at belyse markedsudviklingen samt Vestas udvikling. Ved brugen af disse, er vi dog bevidste om risikoen ved brug af andres empiri, idet vi ikke altid kan sikre baggrunden og formålet med undersøgelsen. Denne kvantitative metode hjælper os med, at se sammenhæng mellem vores empiri og teori, og derved opnå et deskriptivt billede af virkeligheden. Ved brug af det statistiske datasæt, som er udarbejdet af andre, er det vigtigt at vi har os for øje, at udgiverne måske har haft et andet formål in mente. 3.3 Kvalitetsvurdering Dette afsnit vil redegøre for hvilke kritikpunkter vi er bevidste om, i forhold til de erkendelser som vi er kommet frem til, gennem brugen af de empiriske og teoretiske redskaber. I projektrapportens videre forløb vil der løbende reflekteres over brugen af empiri, teori samt de tidligere beskrevne videnskabsteoretiske overvejelser. Betegnelserne validitet og pålidelighed bliver oftest brugt som synonymer, men ifølge Bryman (2008) har de forskellige betydninger i forhold til evalueringen af projektrapporten. Han forklarer, at validiteten refererer til hvorvidt man på fyldestgørende vis afspejler den egentlige betydning af det undersøgte emnefelt. Det vil sige, bliver det der ønskes målt, virkelig også målt. Den empiri vi har gjort brug af, afspejler de determinanter vi i vores arbejdsspørgsmål beskæftiger os med. Således har vi med hensyn til Vestas konkurrencestrategi gjort brug af Vestas årsrapporter og har ud fra disse, været i stand til at identificere de karaktertræk vores teori beskriver. I arbejdet med den danske vindklynge har vi gjort brug af Vindmølleindustrien, heraf både et interview samt deres rapporter, som præsenterer klyngen. Herudover har vi inddraget artikler fra avisen, Mandag Morgen, til at suppleret denne viden med ny. Til determinanten, statslig politik, har vi brugt regeringens langsigtede plan, der viser hvorledes regeringen ser den politiske målsætning som mulig at indfri. Her har vi fokuseret på de faktiske tiltag og mangel på samme, og er således gået ud over blot at belyse målsætningen og gjort det til grundlag for delkonklusionen. Udover det har vi med kritiske øjne, vurderet hvordan dette 32

34 bliver problematisk i forhold til vores teori vedrørende statslig politik. Endelig har vi i vores sidste arbejdsspørgsmål, udelukkende beskæftiget os med det billede empirien gav os. Samtidigt er vi alle klar over, at finanskrisen der startede omkring 2008, efter alt at dømme har spillet en rolle, da den har påvirket verdensøkonomien. Denne finanskrise har vi ikke empirisk bekræftet da denne er taget for givet; inddrages denne ikke, vil konklusionen se anderledes ud (ibid.: 31ff). Pålideligheden afhænger af spørgsmålet om, hvorvidt vi kan stole på de data som vi indsamler og om resultatet af undersøgelsen er gentageligt. Hvorvidt projektrapporten er pålidelig afhænger af, om andre vil kunne gentage vores metodologiske fremgangsmåde og få et sammenligneligt resultat. Ved brug af samme videnskabsteoretisk-, teoretisk- og empirisk udgangspunkt ville pålideligheden kunne sikres, da vi gennem vores metodiske afsnit har præsenteret vores fremgangsmåde. Herudover har vi valgt et bredt udsnit af empiri der dækker både Vestas, vindklyngen samt tal og statistiker der repræsentere markedet i den valgte tidsperiode. Vi har brugt teorierne til indikation af de determinanter der ville være relevante at belyse og vi har brugt empiri fra både Vestas, Vindmølleindustrien til at belyse den danske vindklynge og diverse artikler. Dette er med henblik på at opnå den nødvendige viden så vi senere er i stand til at sortere den ligegyldige viden væk og kun beskæftige os med de relevante emner. Vi kan med vores empiri og teori, kun vise hvorvidt determinanterne har en betydning eller ej for Vestas, men vi kan ikke vurdere graden af dem, da det ville kræver en større indsigt, samt at det ville være umålbare størrelser vi ville beskæftige os med. Vi diskuterer i analysen, hvilke determinanter der påvirker mest og hvorfor. Dette vil ikke indgå i konklusionen. Pålideligheden af projektet øges væsentligt, da vi afstår en fortolkende tilgang, og i stedet beskæftiger os med hvad vores empiri fortæller holdt overfor hvad vores teori fortæller. 3.4 Sammenfatning I ovenstående er vores brug af metode fremvist, samt hvilke overvejelser vi har gjort i forbindelse med projektrapporten. Valget af teori og empiri er blevet præsenteret, og vi har påvist hvordan vi vil forholde os kritiske hertil. De metodiske overvejelser er udarbejdet gennem hele projektforløbet, således at alle elementer er inddraget. Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at udarbejde et metodeafsnit i projektforløbets startfase, da essentielle overvejelser ikke vil blive inddraget. Det metodiske afsnit ligger til grund for at kunne forstå hvilke til- og fravalg, som er gjort gennem arbejdsprocessen, samt udarbejdelsen af problemformuleringen. Vores metodologiske tilgang er således hypotetisk deduktiv, som resultat af arbejdsspørgsmål. Dette går igen senere i analysen og er med til at afgøre resultatet i form af slutningsformen, som netop giver os mulighed for at verificere eller falsificere vores hypoteser. Da vi ønsker en forklaring på en kompleks men konkret problemstilling, og søger denne forklaring ud fra nogle determinanter der kan anskues ud fra de faktuelle hændelser og den udvikling der, i tal, har vist sig, er den positivistiske tilgang oplagt. Således kan vi ud fra vores empiri fremføre beviser for at vores hypoteser stemmer overens med den virkelighed vi ser og som teorierne forsøger at forklare. 33

35 4. Analyse Vi vil i denne analyse gå i dybden med vores arbejdsspørgsmål. Disse spørgsmål danner strukturen over analysen og samles i den efterfølgende konklusion. Her vil vi i hvert afsnit, fremhæve pointerne der danner grundlag for hver delkonklusion, for til sidst at samle disse i den samlede konklusionen. 4.1 Vestas konkurrencestrategis påvirkning på deres markedsandel I det følgende afsnit vil vi forklare Vestas' konkurrencestrategi med henblik på, at finde dets påvirkning på Vestas tab af markedsandel. Dette indebærer en forklaring af konkurrencestrategien set i forhold til konkurrenterne, samt det marked Vestas agerer på. Yderligere vil der i dette afsnit indgå en forklaring af den udvikling Vestas samt vindmøllemarkedet har været igennem, for at opnå en bedre forståelse. I Vestas årsrapport fra 2008 forklarer Ditlev Engel, CEO i Vestas, at kvalitet og højteknologisk formåen er vigtige målepunkter når der skelnes mellem de forskellige vindmølleproducenter (Vestas årsrapport 2008: 6). Her står Vestas, ifølge Ditlev Engel, stærkt. Således fremgår det af samme årsrapport, at: Vestas vil som den førende aktør sætte dagsorden i industrien og udbygge sin position ved at være bedst i alle discipliner og ved markant at øge professionalismen i samarbejdet med leverandører, kunder og andre interessenter. (ibid.: 16) Ovenstående citat fortæller, at Vestas er den førende aktør på vindmøllemarkedet og målsætningen er at denne position skal bibeholdes. Dette skal lade sig gøre som følge af en forøgelse af professionalisme mellem Vestas og dets interessenter og samarbejdspartnere. Yderligere fremgår det, at Vestas position skal sikres ved at være bedst i alle discipliner, altså ønsker Vestas gå forrest i branchen. Det fremgår i samme årsrapport at Vestas mission er: Failure is not an option er Vestas mission, der udtrykker organisationens dedikerede holdning til optimering af arbejdsprocesser, sikkerhed og produkter og til en struktureret opfølgning af fejl (ibid.) Vestas ligger op til en minutiøs tilgang til dets arbejde, og søger at understrege den kvalitet der ligger bag deres vindmøller. Dette skal ske som led i missionen, hvor det fremgår, at det ikke er en mulighed at fejle. Citatet viser samtidigt, at holdningen til en række centrale punkter i Vestas, arbejdsprocesser, sikkerhed og produkter, alle ønskes optimal. Denne tilgang hvori både en 34

36 bibeholdelse af dets førerposition er et mål samt en kvalitetsorienteret tilgang til produktet, indikere med stor tydelighed, nogle af de væsentligste karaktertræk ved en prospector. Især koncentrationen på produktet, og udviklingen af denne går igen, og det fremgår således at Vestas i 2008 investerede EUR 678 mio. i blandt andet nye fabrikker og udviklingscentre (ibid.: 10). Udover disse investeringer fremgår det af deres regnskab fra 2008, at der blev brugt EUR 119 mio. på forsknings- og udviklingsområdet. Disse omkostninger udgør 17,8 % af de samlede omkostninger af den primære drift 2, som lå på EUR 668 mio. (ibid.: 45). Udover disse investeringer i forskning og udvikling, samarbejder Vestas også med Aarhus universitet og DTU s fakultet, Risø, om at udvikle nye talenter samt teknologier inden for vindmøllebranchen. Der er altså ikke kun fokus på produktkvaliteten her og nu, men også et ønske om at denne udvikling ønskes fortsat ud i fremtiden (Aarhus Universitet: Vestas, ). Den innovative udvikling som Vestas fremlægger, og som ligger op til deres prospector strategi, går igen i deres årsrapport fra 2011, og fremlægger således følgende udsagn omkring forskning og udvikling i virksomheden: Investeringer i udviklings- og testfaciliteter verden over skal sikre, at Vestas styrker sin førerposition inden for vindkraft. (Vestas årsrapport 2011: 24) Det skal i forlængelse heraf, tilføjes at Vestas anvendte EUR 203 mio. i 2011 på udvikling og af vindkraftteknologi, hvilket er en stigning i forhold til 2008 der udgør 26,6 % af de primære driftsomkostninger (ibid.). Begge tal er udregnet ud fra det pågældende års oplyste tal i deres årsregnskab, og udgør en stigning på 8,8 procentpoint. Igennem årsrapporterne fra både 2008 og 2011, tegner der sig et tydeligt billede af Vestas via deres innovative og markedsdominerende rolle, i høj grad gør brug af prospector strategien. Deres prospector strategi har været en helt essentiel årsag til Vestas position på vindmøllemarkedet i dag, hvor denne, ifølge brancheorganisationen, Vindmølleindustrien, er den eneste globale aktør. Dette skyldes dels en first-tomarket position, hvilket endnu er et kendetegn ved prospector strategien, samt en konstant innovativ søgen der har været toneangivende indenfor branchen. Vestas er en global aktør og konkurrerer således med forskellige producenter verden over (jævnfør figur 3). Således indgår de ikke kun på de mindre markeder, hvor udviklingen ikke har taget fart, men også på de store markeder såsom USA, Kina og Indien. Anders M. Dalegaard udtaler: 2 Den primære drift indebærer, ifølge Vestas: forsknings- og udviklingsomkostninger, distributionsomkostninger og administrationsomkostninger (Vestas Årsrapport 2008: 45). 35

37 For Vestas er den eneste vindmølleproducent der har et globalt fodaftryk, alle de andre producenter kan højst kaldes multi-regionale [red.]. Selv Simens, som er en regional spiller, som er ved at sige at nu skal vi være globale, de er ved at få gang i produktionen i USA, Indien og Kina. Men de er ikke globale, det er Vestas, de er den eneste vindmøllevirksomhed som har været til stede på alle de primære markeder [ ]. (Interview med Anders M. Dalegaard fra Vindmølleindustrien, , Frederiksberg) Den nedenstående model giver et overblik over vindmøllemarkedet, hvor der skelnes mellem lokale, multi-regionale og globale aktører. Pilene i modellen angiver den retning de forskellige producenter bevæger sig mod. De lokale aktører er aktører, der sælger og opstiller vindmøller på deres hjemmemarked. De multiregionale producenter er producenter der sælger og opstiller vindmøller på hjemmemarkedet samt et eller flere markeder og de globale producenter er producenter der operere på alle de store markeder samt rundt om i verden (Andersen og Drejer 2012: 38). Figur 7: Strategisk gruppering af vindmølleproducenterne (Kilde: Andersen & Drejer 2012: 38) 36

38 Figuren viser at Vestas, med deres produktionskapacitet og marked er den største aktør på det globale marked. Anders M. Dalegaard fra brancheorganisationen Vindmølleindustrien udtalte i vores interview, at Vestas er den eneste globale aktør, og der er således et skel imellem vores figur og vores interview, da det i figuren fremgår at blandt andet Gamesa 3 også er en global spiller. Ifølge Gamesas hjemmeside fremgår det også, at også de har en global markedstilstedeværelse, da disse også operere på alle de store markeder (Gamesa: Global presence, ). Det må derfor antages at Vestas ikke er den eneste globale aktør men blot den største rent kapacitetsmæssigt. Således viser citatet af Anders M. Dalegaard, at Vestas er en global aktør, hvor figuren herefter påpeger Vestas førerposition på det globale marked. Vestas førerposition på det globale marked skal blandt andet ses som et resultat af deres prospector strategi. For at konkurrere, og understrege deres prospector strategi, som den førende producent, ønsker Vestas at brande sig selv. Det fremgår af Vestas årsrapport fra 2008 at: Vestas vil skabe verdens stærkeste energibrand (Vestas årsrapport 2008: 5). Citatet viser tydeligt, at Vestas vil være det stærkeste energibrand. Udover ønsket om at brande sig i forhold til andre vindmølleproducenter, ønsker Vestas også at brande sig i forhold til forbrugeren, hvilket de blandt andet har gjort igennem et initiativ der hedder WindMade. WindMade er resultatet af et samarbejde mellem Vestas og en række organisationer og introduceres således: Introducing WindMade, the first global consumer label identifying products and companies made with wind energy. WindMade is dedicated to increasing corporate investments in wind power by informing consumers about companies' use of wind energy, and increasing demand for products that embrace this clean and renewable energy source. (WindMade: Your choice can power change, ) WindMade bruges således, som et mærkat til befolkningen/forbrugerne der indikerer hvilke produkter og virksomheder der gør brug af og er skabt af vindenergi. Formålet med dette, er som det fremgår i citatet, at give forbrugeren mulighed for at skelne mellem produkter der er skabt med vindenergi og virksomheder der gør brug af dette. Med et sådan mærkat er muligheden for at virksomheder kan forbinde sig selv med vindenergi, til stede. Dette sker, som det har for vane, nemlig med et helt simpelt mærkat der, overfor forbrugeren, indikerer at dette produkt er skabt ved hjælp af vindenergi, og den energi der ligger bag produktionen er dermed mere CO 2-neutral. Enigheden i at vedvarende energi er fordelagtig på lang sigt, ligger hos de fleste forbrugere, og det må ses som en indirekte markedsføring fra Vestas side. 3 Den spanske vindmølleproducent. 37

39 Consumers around the world want to see change now they want to see business act more responsibly, and they want to be able to choose environmentally friendly products. (WindMade: Leading global brands sign up for new WindMade label, ) Når WindMade giver virksomheder og produkter mulighed for at indikere overfor kunden, at denne er skabt ved miljøvenlig energi, så er det som led i at øge salget. Med dette mener vi ikke, at virksomheder kun er interesseret i profit og ikke miljøet, men hvis profitten ikke var der, ville det ikke være rentabelt for en virksomhed, og derfor ikke nær så væsentligt. Det interessante ved denne sammenslutning, i denne opgave, er at WindMade er skabt af Vestas. Med denne organisation har Vestas, med en række andre verdensomspændende organisationer såsom WWF, altså skabt en yderlig branding til vindenergi der bygger på forbrugerne overfor de virksomheder der opfylder kriterierne. Med denne branding, og selve formålet med WindMade, ses et forsøg fra Vestas' side om at skabe mere opmærksomhed omkring vindenergi, og det ser ud til at lykkes. Major global companies including Motorola Mobility, Deutsche Bank, Bloomberg, Method and BD (Becton, Dickinson and Co.) have produced or have pledged to produce at least 25 percent of their operations' power consumption from wind energy. They announced their commitment to become certified under the new WindMade TM consumer label at a Global Launch event in New York. (ibid.) Vindmøllemarkedet har op igennem 00 erne vist stor udvikling og Vestas har redet med på denne bølge. Således fremgår det at Vestas omsætning steg fra EUR mio. i 2004 og med en solgt produktionsmængde 4 på MW, til en omsætning på EUR mio. i 2008 og med en solgt produktionsmængde på MW. Altså en fremgang på EUR mio. i omsætning og MW i solgt produktionsmængde (Vestas årsrapport 2011: 10 & 100). Men udviklingen for Vestas er fra 2008 og frem til 2011, gået i en anden retning. Figuren herunder viser udviklingen i omsætningen for Vestas samt deres EBIT 5 i perioden 2008 til 2011 og viser at der i denne periode var en stagnering i Vestas omsætning. Grafen viser, at på trods af en omsætning på EUR mio., ligger Vestas EBIT for 2011 på 38 mio., hvilket indikere en lavere indtjening end årene før. 4 Med produktionsmængde menes i dette tilfælde MW og ikke antal møller. Dette skyldes at det er aktuelt at se på hvor meget energikapacitet de sælger frem for antallet af møller. 5 Earnings before interest and tax. 38

40 Figur 8: Vestas' omsætning og EBIT (mio. EUR) (Kilde: Vestas årsrapport 2011: 9) For at forstå og forklare Vestas udvikling er det nødvendigt at forklare udviklingen på markedet. Som tidligere forklaret i problemfeltet steg antallet af konkurrerende producenter kraftigt op igennem 00 erne (jævnfør figur 3) og en del af disse producenter, formåede indenfor en periode på ca. 4-6 år, at være i stand til at producere vindmøller af en vis kvalitet. Denne skærpelse af konkurrencen er en af de faktorer der påvirker Vestas og dets markedsandel. Her er det vigtigt at huske, at det ikke, nødvendigvis, er antallet af producenter der skærper konkurrencen, men i langt højere grad deres evne til at kunne producere konkurrencedygtige vindmøller. Her vil vi se bort fra de fordele og ulemper der er ved produktionsomkostningerne, altså de omkostninger der ligger i fremstillingen af vindmøller. Da Vestas som vindmøllemarkedets prospector har gået forrest i udviklingen, bruger Vestas flere kræfter på at udvikle sig i en innovativ retning, for herigennem at opnå en konkurrencefordel. Det fremgår således, og som tidligere skrevet, at en stor del af Vestas fokus ligger i at konstant sikre en innovativ udvikling. Denne udvikling har skabt stor kompetence, viden og know-how inden for vindmøllebranchen, men det er ikke eksklusivt forbeholdt Vestas. Sammenfatning En stor del af denne viden og know-how bliver brugt af konkurrerende producenter, Vestas møder en af de, ifølge Miles & Snow, problemstillinger ved at være markedets prospector. For at opretholde den strategi er det helt essentielt at have et forspring 6, da det ifølge teorien og i Vestas tilfælde forholder sig således, at produktet er dyrere end konkurrenternes og der skal derfor være en grund til at en kunde betaler dét ekstra. Det er mere omkostningsfyldt at finde på end at imitere, og netop denne påstand fra Miles & Snow, går fint i spænd med den virkelighed 6 Det kan for eksempel være et teknologisk, organisatorisk eller et produktmæssigt forspring. 39

41 Vestas oplever. Således er en stor del af Vestas konkurrenter analyzers, og er dermed second-in på markedet. Disse konkurrerer med produkter der besidder en vis kvalitet uden at matche Vestas men som til gengæld er billigere at købe. Her skal det tilføjes, at det kun er på onshore markedet, der tales om. De forskellige analyzers gør brug af den viden Vestas har udviklet og imiterer således Vestas, men hvordan det lader sig gøre vil vi uddybe i analyseafsnittet om klyngen. Disse analyzers har altså indhentet en stor del af Vestas forspring ved at ligge sig i slipstrømmen hos markedets prospector. Der er også producenter der gør brug af en mere defender orienteret konkurrencetilgang, og konkurrerer således på prisen, men pointen er, at markedet ikke længere er besat af et par aktører, men derimod en langt større producentgruppe. Disse nye producenter har adgang til en stor del af den viden Vestas har oparbejdet, og kan derfor fremstille vindmøller af en vis kvalitet. Denne forøgelse af producenter gør at konkurrencen er skærpet meget intenst siden 2000, og at hele markedet ekspanderer. Vestas er stadig den største producent på det globale marked, og deres prospector orienteret konkurrencetilgang er en af de centrale årsager til deres nuværende position. Men denne innovative og markedsdominerende tilgang er også en af, årsagerne til deres fald i markedsandel. Markedet har udviklet sig således at der nu er en række, billigere producenter der har indhentet Vestas via Vestas egen viden, erfaring og know-how, og Vestas har ikke været i stand til at trække fra konkurrenterne. 4.2 Den danske vindklynges påvirkning på Vestas markedsandel I det følgende afsnit vil vi se nærmere på hvordan den danske vindklynge har haft en påvirkning, positiv eller negativ, på Vestas deres markedsandel. Vi vil forsøge at analysere på hvilke effekter den danske vindklynge har haft på Vestas, og afdække om det er den danske vindklynge der har skadet Vestas markedsandel, eller om deres samarbejde fastholder Vestas som markedsleder. Vestas vindklynge indebærer det netværk af underleverandører som yder et vigtigt bidrag til innovation samt udvikling og afprøvning af nye teknologier. Den danske vindklynge er især med til at generere viden og know-how til udviklingen og produktionen af vindmøller, og i særdeleshed den effektivisering der stræbes efter. Denne klyngedannelse kommer især til udtryk i nationer som har international succes i en branche. Porter definerer en klynge som værende naturligt forekommende ved fremkomsten af en konkurrencedygtig branche. Han mener, at den pågældende branche fremprovokerer klyngedannelse i en nations industrier (Porter 1998: 148). Her er Vestas underleverandører interessante da disse er i skarp konkurrence med hinanden. Den danske vindklyngen er centreret omkring Aarhus og Midtjylland, og gør Danmark til en særdeles stærk spiller indenfor vindbranchen. Aarhus borgmester Nicolai Wammen udtaler sig om dette i en artikel fra Vind & vækst: 40

42 Verdens stærkeste videns- og produktionsklynge indenfor branchen er samlet omkring Aarhus, og det skal vi udnytte [ ] Der er ingen tvivl om, at når vindmøllefabrikanterne Vestas og Suzlon har slået sig ned i byen, så sender det et signal om, at her er viden, vækst og noget at tage sig til (Swart 2011: 13) Det er ikke nogen hemmelighed, at den danske vindmølleindustri og hele den danske kæde af virksomheder og uddannelser er en stærk spiller. Det, at hele denne kæde er samlet i Midtjylland, gør at branchen står særdeles stærkt. Dette viser en undersøgelse foretaget af Mandag Morgen i 2010, og ifølge denne kommer 87 % af den danske omsætning i vindmølleindustrien fra virksomheder der er placeret i Midtjylland (Aarhus kommune: Århus Verdens hovedstad for vindenergi, ). Den danske vindklynge og Danmark er i dag førende på det globale marked inden for vindenergi med internationale virksomheder, en velfunderet produktionskæde samt et stærkt forskningsmiljø. Dette gør at den danske vindklynge med Aarhus som hovedstad er en essentiel spiller på det globale marked, konkluderer undersøgelsen fra Mandag Morgen, idet at klyngen er verdens ældste, geografiske mest koncentrerede og den mest innovative. (ibid.). Denne koncentration og kompleksitet giver, ifølge Porter, en konkurrencefordel, da det gør den danske vindklynge immobil. Det er derfor ikke muligt for udenlandske investorer, at opkøbe den danske vindklynge med henblik på at etablere den et andet sted i verden. Er interessen for at indgå i denne klynge tilstede, er det derfor udenlandske virksomheder der må indgå i den danske klynge. Således befinder flere af verdens største og mest betydende vindmøllevirksomheder som Vestas, Siemens, Gamesa og Suzlon (jævnfør nedenstående figur), sig i det midtjyske bælte, hvor klyngen primært høre hjemme og dette bevirker at den danske klynge udgør en stor rolle for hele vindmølleindustrien. Den danske vindklynge står således stærkt og omkring bibeholdelsen af denne position, udtaler Laura Hay fra Aarhus kommune: Vi skal styrke samarbejdet med det erhvervsliv, der udvikler og leverer produkter til vindmølleindustrien. Vi har her en enestående chance for at profilere Århus på et område, som givetvis vil komme til at spille en stadig større rolle i planlægningen af bæredygtig energiforsyning i alle verdens lande. (ibid.) Profileringen af vindklyngen i Aarhus skal skabe større national og internationalt kendskab til områdets unikke kompetencer og styrker, hvilket er en helt afgørende forudsætning for at kunne fastholde og tiltrække virksomheder, investeringer, medarbejdere og forskere til området. Nedenstående figur viser med al tydelighed hvor koncentreret og omfangsrig den danske vindklynge er. Her fremgår et udsnit af Midtjylland, opdelt i de forskellige kommuner, samt antallet af virksomheder både samlet set og per kommune. På trods af tætheden blandt disse virksomheder, der alle indgår i den danske vindklynge, ses det at blandt andet Siemens også indgår i denne klynge. 41

43 Figur 9: Vindklyngens centrale placering i Danmark (Kilde: Swart 2011: 13) 42

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark?

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? 21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? Europas produktion af PCB 80erne Produktionen tredoblede Europa har stabil markedssandel på 15-17% Kort nedgang 1990-1992 90 erne Produktionen

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

50% steg årets resultat ÅRET

50% steg årets resultat ÅRET 50% steg årets resultat ÅRET 2009 2010 2 Året 2009 2010 FORORD VÆKST ØGET EFFEKTIVITET FORBEDRET INDTJENING Med GPS Four-strategien har Ambu opnået mere fokus, retning og hastighed, og vi vil arbejde målrettet

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche?

Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013 Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Vision Vinderstrategi er kendt for at være større virksomheder og vækstvirksomhedersmest attraktive

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Analyse af leverandører til vindmøllebranchen Markedsnyt 2009

Analyse af leverandører til vindmøllebranchen Markedsnyt 2009 Analyse af leverandører til vindmøllebranchen Markedsnyt 2009 December 2009 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 Forventninger til fremtiden og vores generelle anbefalinger 4 2 Internationale tendenser

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere