Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse Sagsnr Dokumentnr Børne- og Ungdomsudvalget behandlede på BUU-mødet d. 24. februar 2016 Kvalitetsrapport for folkeskolerne for Udvalget bad i forbindelse med behandlingen om et notat, der beskriver årsager og handlemuligheder for de fire skoler med den laveste andel elever, der er i ungdomsuddannelse 15 måneder efter de har afsluttet 9. klasse, som det fremgår af s. 35 i Kvalitetsrapporten. Det drejer sig om Tingbjerg Heldagsskole, Blågård Skole, Nørrebro Park Skole og Kirsebærhavens Skole. Skolerne laver generelt forskellige typer indsatser for at sikre en højere andel af elever i ungdomsuddannelse. Dels er der indsatser for tidligere at opspore elever med behov for en ekstra indsats og for at klæde udskolingslærerne bedre på til vejledningsopgaven af de unge. Dels er der bredere indsatser med fokus på en differentieret undervisning og synlig læring. Indsatserne skal gerne give mindre fravær, øget motivation gennem styrket læring og samtidig øge elevernes viden om ungdomsuddannelserne. Det skal i sidste ende resultere i, at flere aflægger 9. klassesprøver, at flere får de faglige, sociale og personlige kompetencer, som de har brug for for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og at flere træffer et kvalificeret valg om, hvilken ungdomsuddannelse, de vil gå på. For de fire skoler gælder, at de udover konkrete indsatser i forhold til udskolingen og overgangen til ungdomsuddannelse har fokus på kapacitetsopbygning i tråd med fokuspunkterne for folkeskolereformen i København. Kapacitetsopbygningen skal være afsæt for at forbedre skolernes resultater på en række områder, herunder overgangen til ungdomsuddannelse. Den har typisk fokus på synlig læring med bl.a. arbejde med læringsmål og tydeligere feedback samt en styrkelse af teamsamarbejdet og den faglige ledelse omkring elevernes læring. En vigtig indsats her er Læring der ses, som gennemføres på alle skoler. Det involverer alle lærere på mellemtrinnet (4.-6. klasse) og skal øge elevernes læring via udvikling af mere inkluderende og differentierede læringsfællesskaber. Der uddannes såkaldte didaktiske vejvisere på hver skole, der skal inspirere og støtte deres kolleger i arbejdet. I dag tabes for mange elever på mellemtrinnet, og et stærkere afsæt herfra vil derfor også styrke elevernes læring i udskolingen. Fagligt Indhold og Kvalitet Gyldenløvesgade København V EAN nummer

2 Et stærkere fokus på elevernes læring via kapacitetsopbygningen både i forhold til faglige, personlige og sociale kompetencer er et vigtigt fundament for at styrke eleverne netop både fagligt, personligt og socialt, så de er bedre rustet til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Tingbjerg Heldagsskole højere året før 81,5 % for 2012/13-årgangen mod 58,1 % fra 2013/14-årgangen. For København samlet var andelen 83,9 % for 2013/14-årgangen. Skolen er overrasket over det store fald. Samtidig peger den i sin Kvalitetsrapport fo 2015 på, at den er særligt udfordret af, at forældregruppen pga. sproglige udfordringer og manglende kendskab til ungdomsuddannelserne har svært ved at støtte deres børn i deres uddannelsesvalg. Det betyder, at der er behov for, at skolen skal afsætte ekstra ressourcer til vejledning om uddannelsesvalg. Skolen skriver samtidig, at det er en stor udfordring, at UU-vejlederen ikke længere kan følge de unge på ungdomsuddannelsen, fordi det betyder større frafald, især sammenholdt med at forældregruppen har dårlig mulighed for at hjælpe tilstrækkeligt. Tingbjerg Heldagsskole er med i Københavnerakademiet, hvor de deltagende drenge på en 13 dages camp har fået intensiv undervisning i matematik, læsning og stavning. Drengene har også skullet arbejde med deres personlige kompetencer, og målet er, at de både fagligt og personligt rustet til at tage en ungdomsuddannelse. Der var tilmeldt seks drenge fra skolen til campen, hvor tre af dem gennemførte. Samtidig har der været én lærer fra skolen tilknyttet i denne omgang, og næste skoleår vil det være to lærere. Deltagelse i Københavnerakademiet er altså en af de måder, som skolen arbejder med at øge andelen af unge fra skolen, der efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse og samtidig kan frafaldet også meget godt illustrere skolens udfordring. Skolen har et ønske om at fastholde og evt. udvikle udbuddet af valgfag for de ældste elever. Skolen ønsker at forsætte pilotprojekt og samarbejde med Brønshøj Skole om, at brobygning kan kombineres med valgfag. Skolen er på faglig handleplan. Overgang til ungdomsuddannelse er ikke en direkte del af handleplanen. Skolen arbejder med afsæt i handleplanen på samme måde som de andre skoler meget med en generel kapacitetsopbygning af skolen. De fokuserer således på opbyggelse af et team af vejledere som drivkraft for den faglige udvikling, brug af data til planlægning af undervisningen, målstyret Side 2 af 5

3 undervisning og faglig ledelse, udvikling af teamsamarbejdet samt øget viden om elevernes forudsætninger via en ekstern analyse. Blågård Skole højere året før 78,3 % for 2012/13-årgangen mod 62,5 % fra Skolen peger i sin Kvalitetsrapport for 2015 på, at skolen mener, at en væsentlig årsag til faldet i andelen af elever i ungdomsuddannelse er omlægningen af UU-vejledningen, hvor eleverne ikke længere følges af den samme UU-vejleder til de er 25 år. Skolen vurderer, at der blandt den elevgruppe, der er på Blågård Skole, er en del elever, der har brug for tæt og personlig kontakt omkring uddannelsesvalg og gennemførelse hvor den mulighed nu ikke eksisterer i samme omgang som tidligere. Skolen fokuserer med et Uddannelse og Job-spor bl.a. på overgangen til en ungdomsuddannelse. Sporet kører fra årgang. Skolen bruger derudover også drop-praktik for skoletrætte elever. Skolen er på faglig handleplan. Overgang til ungdomsuddannelse er ikke en direkte del af handleplanen. Skolen arbejder med afsæt i handleplanen på samme måde som de andre skoler meget med en generel kapacitetsopbygning af skolen. De fokuserer her på en styrket vejlederkultur med rum til faglig vejledning og brug af undervisningsobservation, målstyret undervisning, hvor alle medarbejdere har kompetencer til at arbejde med læringsmål, konfliktmægling med en fælles systematik og metode til konfliktmægling, elevhåndtering og såkaldt genoprettende praksis og endelig med et løft af de faglige resultater Nørrebro Park Skole højere året før 78,7 % for 2012/13-årgangen mod 65,6 % fra Skolen peger i Kvalitetsrapporten på tilsvarende store udsving i resultaterne både i de nationale test og afgangsprøverne, som kan have forskellige årsager såsom antallet af lærerskift, koncentration af ressourcestærke eller svage elever på årgange, klassernes trivsel gennem hele skoleforløbet eller forskellige didaktiske og pædagogiske præferencer blandt lærerne. Side 3 af 5

4 Skolen er fra indeværende skoleår gået over til en langt tættere teamtilknytning end hidtil. Målet er, at der i hvert team kommer en fælles forståelse af, hvordan elevernes læring bedst tilrettelægges, hvordan der bedst følges op osv., så der kommer en mere ensartet undervisning med færre udsving i elevernes faglige resultater fra klasse til klasse og årgang til årgang. Specifikt peger skolen i sin Kvalitetsrapport på, at et indsatsområde på skolen er at skabe en skarpere udskolingsprofil, som skal være med til at gøre eleverne mere parate til en ungdomsuddannelse. Det indebærer et øget samarbejde med det omkringliggende erhvervsliv og ungdomsuddannelser, særligt med de tekniske skoler. Skolen peger også på, at den stærkere teamorganisering for årgangsteamene vil gøre, at lærerne på årgangen får et større kendskab til enkelte elever og dermed bedre mulighed for at støtte dem i overgangen til en ungdomsuddannelse. Der er fremefter afsat en del tid til individuelle samtaler med de elever, der har behov for det, hvor fokus er på at understøtte en øget selvindsigt i forhold til, hvordan eleven oplever, at han/hun bedst lærer, ønsker til fremtiden mv. Skolen har samtidig et mål om at hæve gennemsnittet ved 9. klassesprøven fra 5,6 i 2015 til 6,2 i løbet af de næste 3-4 år. Bedre faglige kompetencer hos eleverne vil også være med at understøtte, at eleverne kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Endelig overvejer skolen at lave undervisningsforløb sammen med erhvervsskolerne, hvor erhvervsskolerne varetager undervisningen. Tilsvarende overvejes også forløb med gymnasierne, hvor dygtige elever indenfor bestemte fag i en periode kan følge undervisningen på gymnasiet. Kirsebærhavens Skole Også for Kirsebærhavens Skole er der tale om, at andelen af elever i højere året før 78,0 % for 2012/13-årgangen mod 66,7 % fra Skolen har i udskolingen sat fokus på samarbejdet med UU for sammen at sætte tidligere ind i forhold til at gøre eleverne uddannelsesparate. Skolen er på faglig handleplan og fokuserer her bl.a. på faglige løft via faglige fordybelsescamps på 5., 7. og 9. årgang, der skal styrke elevernes faglige kompetencer, så flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Skolen har et stærkt og udvidet samarbejde med UU, men ønsker fremadrettet at styrke udskolingslærernes kompetencer. Der er særligt Side 4 af 5

5 fokus på at styrke lærernes forudsætninger for at lave uddannelsesparathedsvurderingen. Afdelingslederen i udskolingen holder konferencer med den tilknyttede UU-vejleder hver 14. dag. På konferencerne er der status på såvel udskolingsteamenes arbejde med at styrke uddannelsesparathed og overgang til ungdomsuddannelse, som mere individuelle indsatser for enkelte udskolingselever. Desuden har ledelsen på tværs af UU og Kirsebærhavens Skole i dette skoleår gennemført et større koordineringsarbejde, så skolens og UU s årshjul følger hinanden. Det betyder fx, at skole-hjem-samtaler og indberetninger af standpunktskarakterer foregår i sammenhæng med UU s arbejde. Den koordinerede proces skaber bedre forudsætninger for et velfungerende samarbejde mellem udskolingslærerne og UUvejlederen I det kommende skoleår har skolen desuden udnævnt en UUambassadør, der har afsat ugentlig arbejdstid til det obligatoriske emne Uddannelse og job. UU-ambassadøren skal fungere som bindeled mellem teamene i udskolingen og UU-vejlederen, og har i den forbindelse et ansvar for at bidrage til den kontinuerte opmærksomhed på overgangen til ungdomsuddannelse. Samtidig arbejder også Kirsebærhavens Skole med en mere grundlæggende kapacitetsopbygning af skolen via bl.a. læringsmål som omdrejningspunkt for den daglige undervisning, kvartalsvise elevsamtaler og forældreinddragelse, opbygning af Pædagogisk Læringscenter som dynamo for elevernes faglige udvikling samt et styrket teamsamarbejde. Mål for indsatserne i handleplanen er en styrkelse af elevernes faglige niveau og trivsel, hvilket bl.a. skal komme til udtryk i en højere undervisningseffekt i perioden, at andelen af elever med minimum karakteren 2 ved 9. klassesprøven i matematik og dansk skal stige til hhv. 90 og 95 % og at resultaterne i de nationale test skal stige. Side 5 af 5

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato] LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

29. august Sagsnr Skolernes indsats for at styrke udskolingen. Dokumentnr

29. august Sagsnr Skolernes indsats for at styrke udskolingen. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 29. august 2018 Skolernes indsats for at styrke udskolingen Følgende notat giver et indblik i folkeskolernes arbejde med at styrke

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Læsepolitiske retningslinjer SKU Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling

Læs mere

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato] LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Kapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede.

Kapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 6 veje til bedre integration Udvalget har på baggrund af temadrøftelsen ønsket en handleplan for,

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015

Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015 Børne- og Ungdomsudvalget behandlede

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle

Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 1. juni 2018 Tlf. dir.: 2929 9244 E-mail: sas5@balk.dk Kontakt: Sanne Kjaer Askholm Sagsid: 17.27.00-A00-1-18 Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle

Læs mere

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 8.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 8.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 8.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 01-12-2016 Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

9. februar Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Thea Hviid Lavrsen. Bilag 3. Forslag til udmøntning

9. februar Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Thea Hviid Lavrsen. Bilag 3. Forslag til udmøntning KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 9. februar 2018 Bilag 3. Forslag til udmøntning Løft til udskolingen udmøntning af 220 mio. kr. (2018-2021) I budgetaftalen for

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Forandringsmodeller for skoler på handlingsplan 2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Forandringsmodeller for skoler på handlingsplan 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Forandringsmodeller for skoler på handlingsplan 2016 Børne- og Ungdomsudvalget og Borgerrepræsentationen

Læs mere

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen 10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Læring og Udvikling Grøndalsvej 2, 8260 Viby J Side 1 af 22 Besvarelse af 10-dages forespørgsel om udviklingen i læseresultater og i resultaterne for hhv. dansk og matematik for afgangsklasserne på de

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune.

En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune. En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune. Processen frem mod en endnu bedre udskoling er skudt godt i gang og der iværksættes forskellige tiltag på de enkelte overbygningsskoler i løbet af de kommende

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Baggrund Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune har i budget 2012 og 2013 årligt afsat 800.000 kr. til en særlig håndholdt indsats i forhold til elever i overgangen fra

Læs mere

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4

Læs mere

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr KREVI og undervisningseffekt på københavnske skoler

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr KREVI og undervisningseffekt på københavnske skoler KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget KREVI og undervisningseffekt på københavnske skoler Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget ønskede

Læs mere

Ydelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Ydelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København Ydelseskatalog 2016-17 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2016-17 Forudsætninger for at være

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

FAGLIG STANDARD FOR UDDANNELSESPARATHED. Fælles læring stærkere resultater. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: INDHOLD.

FAGLIG STANDARD FOR UDDANNELSESPARATHED. Fælles læring stærkere resultater. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: INDHOLD. FAGLIG STANDARD FOR INDHOLD Introduktion 2 Uddannelsesparathed 2 Faser i arbejdet med uddannelsesparathed 4 Ledelsens rolle 5 Lærernes og pædagogernes roller 5 UU-vejledernes rolle 6 Elevernes rolle 6

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Faglig standard for uddannelsesparathed

Faglig standard for uddannelsesparathed Faglig standard for uddannelsesparathed 1 Indhold Faglig standard for professionelle læringsfællesskaber Introduktion 3 Uddannelsesparathed 4 - Uddannelsesparathedsvurdering: UPV - Forudsætninger for uddannelsesparathed

Læs mere

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den Undervisningsudvalget Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2015 28. maj 2015 Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den 24.2.15. Bestyrelsen har følgende kommentarer til rapporten:

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...

Læs mere

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Bilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles til faglig handlingsplan

Bilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles til faglig handlingsplan KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT 28. januar 2019 Bilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Bilag 3 Forvaltningens sammenskrivning af udtalelser vedrørende kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14

Bilag 3 Forvaltningens sammenskrivning af udtalelser vedrørende kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14 Bilag 3 Forvaltningens sammenskrivning af udtalelser vedrørende kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14 Afsender af udtalelse Indhold i udtalelser Forvaltningens svar Skole 1 Avedøre Skole bemærker, at

Læs mere

KØBENHAVNERAKADEMIET - ET HELT SÆRLIGT TILBUD FOR DRENGE I 8. KLASSE

KØBENHAVNERAKADEMIET - ET HELT SÆRLIGT TILBUD FOR DRENGE I 8. KLASSE KØBENHAVNERAKADEMIET - ET HELT SÆRLIGT TILBUD FOR DRENGE I 8. KLASSE AMBITIONER Større andel af uddannelsesparate elever Flere elever har kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse Skolerne har

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Dette notat giver en status på implementeringen herunder evaluering af pilotforsøgene (bilag 1).

Dette notat giver en status på implementeringen herunder evaluering af pilotforsøgene (bilag 1). KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på implementering af model for vidensoverdragelse Baggrund I Københavns Kommune gøres vidensoverdragelse

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere