Oversigt over temaer fra inddragelsesmøder

Transkript

1 Oversigt over temaer fra inddragelsesmøder 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning 2. Vejen til et Fælles Børne- og Ungesyn 3. Inddragelsesmøde m. samråd - skole 4. Inddragelsesmøde m. samråd - dagtilbud 5. Fyraftensarrangement 6. Inddragelsesmøde m. Fælles Elevråd 7. Inddragelsesmøde m. MED-udvalg 2

3 1. Læsevejledning Dette dokument giver en gennemgang af de væsentligste temaer fra inddragelsesmøderne, som er lavet i løbet af foråret i samarbejde med forskellige interessenter. Gennemgangen er opsat kronologisk. Ud fra hvert tema, er der citater tilhørende temaet fra mødet. 3

4 2. Vejen til et fælles Børn- og Ungesyn 4

5 3. Inddragelsesmøde m. samråd - skole 25. april 5

6 Oversigt over temaer Læring Trivsel Udfordrede børn og unge Ledelse/tydeliggørelse Forældrerollen Digitale værktøjer 6

7 Læring Læring Alle skal blive så dygtige, de kan. Alle børns potentiale skal udnyttes til fulde. De dygtige skal udfordres tilstrækkeligt. Både fokus på de svage og stærke elever. Det giver også mistrivsel, når de stærke keder sig. Der skal mere fokus på venskaber/trivsel, og så kommer fagligheden af "sig selv", frem for et for stort fokus på faglighed. Politikken skal kunne understøtte andre uddannelsesveje end den gymnasiale. Børn vil være mere trygge og trives bedre, hvis de ikke skulle leve op til så mange krav. Der skal ikke være et for stort fokus på resultater, men mere på potentialer. 7

8 Trivsel Trivsel Det med trivslen er vigtig. Det er vigtigt, at vi tager ansvaret for fællesskabet i klassen og forældrene. Der kan være stor forskel fra klasse til klasse. Vigtigt at skolen tager fat omkring det. I midtbyen kan det være en udfordring at skabe fællesskaber uden for skolerne fordi det er et stort geografisk område. Vi skal turde sige, at vi er gode til trivsel, da god trivsel skaber mulighed for læring. Trivsel i hele kommunen det er børneliv. Samarbejdet med fritidsklubber og andre arenaer skal være integreret, da de også er en vigtig del. Alle børn mødes og findes i forskellige arenaer. Tænke på tværs. Overgange i relation til børnenes trivsel. Hvordan sikrer vi, at det der bliver lavet i folkeskolen ikke går tabt i SFO og i fritidslivet? Der skal ikke være for meget silo mellem lærer og pædagog. Vigtigt, at Sundhedsplejerskerne fanger børnene tidligt og hurtigt får noget i gang. 8

9 Udfordrede børn og unge Udfordrede børn og unge Der skal være åbenhed om diagnose-børn hvis det er et tabu, så kan det blive endnu sværere at håndtere. Inddragelse af andre ressourcegrupper i skolen (Bedsteforældreerhvervsliv- forældre) kan være en mulighed. For børn med specielle behov er det vigtigt, at enhederne ikke bliver for store (specialskolebørn). Vi skal have flere mentorordninger til at bryde den sociale arv, måske fra de frivillige i fritidslivet eller kommunalt plan. 9

10 Ledelse og tydeliggørelse Ledelse og tydeliggørelse Det handler om at få vendt mindsettet hos forældre om, at folkeskolen er god nok. Forældrene skal være med til at formidle den gode historie. Fokus på, at i Herning Kommune kan man trække på hinandens ressourcer og kompetencer. Ledelse skal være bedre til, at vidensdele. Svært for forældre at følge med nu efter reformen, hvor man ikke laver lektier med sine børn. Svært at følge med i den faglige udvikling/progression. Ikke for meget central styring - der kan tages stilling til tingene lokalt. For at forældrene skal leve op til deres ansvar, er det vigtigt at skoler, institution, politikere og forvaltningen tydeliggør, hvilke forventninger de har til forældrene. 10

11 Forældrerollen Forældrerollen Vigtigt at forældre er det gode eksempel og er med børnene til aktiviteter mor, far og barn gymnastik. Det er vigtigt at have forældre med i fællesskaber. Som forældre kan vi være med til at skabe robusthed ved at lære dem at stå på egne ben. En Børne- og Ungepolitik hvor man inddrager forældrene i, at det er et fællesansvar. Der skal ikke tales negativt om lærere og andre børn over aftensmaden. Voksne skal være deres ansvar bevidst. Tale ordentligt om og til hinanden, fordi børnene hører alt, selvom deres ører måske er små. 11

12 Digitale værktøjer Digitale værktøjer På mange skoler fjerner man computer og mobiltelefoner ved skoledagens start, men dette er ikke ensbetydende med at problemet forsvinder fordi eleverne får dem igen når de går hjem. Derfor skal man se børnenes dag i sammenhæng og som en helhed en problemstilling der skal tages stilling til. Det med at være digitalskal også adresseres i en Børne- og Ungepolitik på en eller anden måde. Politikerne skal have en holdning til digitale medier. Det er en svær problemstilling. Der er kommet mange digitale værktøjer, men forældrene er ikke vokset op med det, så de skal først selv finde ud af, hvordan man agerer ind i det. Det er måske mere opdragelse af voksne, som måske også er mere bange for det (IT) end børnene. 12

13 4. Inddragelsesmøde m. samråd - dagtilbud 30. april 13

14 Oversigt over temaer Samarbejde med foreninger Tosprogede Læring Forældresamarbejde Forældrerollen Digitale værktøjer 14

15 Samarbejde med foreninger Samarbejde med foreninger Hvis institutionerne og fritidstilbuddene i de frivillige foreninger kan arbejde sammen, kunne man måske også få de børn med, hvor der ikke er økonomi i hjemmet til at betale for at gå til fx fodbold. Man kunne overveje at lave et arrangement, hvor børnene introduceres til forskellige fritidsaktiviteter gennem daginstitutionerne. Hvor pædagogerne følger børnene til aktiviteterne, så der er en tryg overgang. Nogle dagtilbud laver aftaler med lokale foreninger. Spejder, fodbold m.v. Vigtigt med hjælp til at skabe en forbindelse i forhold til at have kontakten. Godt med nogle besøgsmuligheder i forbindelse med store sportsbegivenheder og events fx ud at besøge ishockey i forbindelse med VM. Foreninger kunne også tage børnehaver med ud til en begivenhed. 15

16 Tosprogede Tosprogede Inddragelse af flersprogede forældre, der ikke er opvokset i Danmark. Velkomstprakke som kan gives ved barnets start i daginstitution, hvor der er en introduktion med til, hvad det vil sige at have barn i en dansk børnehave, information om m.m. det danske foreningsliv Bruge nogle af de mere ressourcestærke/sprogligt stærke familier som ressourcepersoner, til at bringe andre flersprogede familier ind i fællesskabet i foreningerne. 16

17 Læring Læring Der kan blive alt for mange mål, fremfor at lade barndommen have en værdi. Mål sætter en naturlig begrænsning, det er ikke sikkert at børn trives bedst i at skulle måles hele tiden. Mere fokus på læring gennem leg. Børn skal lære at være nysgerrige og drage erfaring af at lave fejl. Vigtigt at have fokus på, at læring kræver stærke sociale fællesskaber (der er præget af tillid, tryghed og tilknytning) Det er også vigtigt i forhold til den kognitive udvikling. Der bliver snakket meget om læring, men fundamentet for det, er arbejdet med venskaber. Alle har brug for at være en del af fællesskabet. 17 Den styrede leg er nødvendig, men børnene skal også være frie, og få lov at tage ved lære selv og så skal pædagoger tage fat, når det bliver svært. Børnene skal altså selv have lov. Der skal være en naturlig nysgerrighed. Dette giver også børn en forståelse af, at der er noget rigtigt og noget forkert.

18 Forældresamarbejde Forældresamarbejde Tillid mellem forældre og pædagog er betydningsfuld. Forældrene vil i mindre grad opleve pædagogens indblanding som kritik. Det handler også om at italesætte, at det ikke er flovt at bede om hjælp fra fagpersoner. Ligesom børnene, så lærer forældrene heller ikke, hvis ikke de er trygge og trives. Det er derfor vigtigt at forældrene føler sig velkomne og tages imod med åbne arme i institutionerne. Det kunne være fint, hvis forældre fx kunne komme og se, hvordan en dag er i institutionen eller skolen, så de bliver introduceret til, hvad der sker i løbet af dagen. Det vil også give forældrene et godt kendskab til hinanden. Og kendskab giver venskab. Samarbejdet mellem institution, skole, forældre og kommunen skal være tæt og de skal se hinanden som en del af samme hold en medspiller. 18

19 Forældrerollen Forældrerollen Det er okay at stille krav til hinanden om at deltage i fællesskaber. Når forældrene er gode til at deltage i fællesskaberne omkring deres børn har det en positiv afsmittende virkning på både deres egne børn, men også på de andre børn. Børn skal se, hvordan forældre opfører sig overfor hinanden. Dette kræver at forældre engagerer sig. få forældrekursus, når de starter i et Førstegangsforældre kunne dagtilbud så noget uddannelse ude lokalt i det konkrete dagtilbud. Samarbejdet skal tidligt op at køre. Fagpersonalet skal være tydelige rollemodeller, men de skal også stille krav til forældre om, at de skal være rollemodeller. Det er cool at være en rollemodel som forældre. Gode familiekurser kunne være fint men lagt an så ikke begge skal være der på samme tid, ellers skal der sørges for pasning. Fx kurser fra mens børnehaven har åbent. 19

20 Digitale værktøjer Digitale værktøjer IT er en vigtigt kilde til at kunne skabe venskaber. Vi skal arbejde videre med IT. Vi skal snakke med børnene om, hvordan man opfører sig som digital person/barn. Skal ske helt ned i dagtilbud. Hvordan er man gode venner online? Man skal have fokus på digitale løsninger kan vi udvikle dem, så de bliver mere effektive? Det er et stort problem at få pædagoger til at bruge NemBarn. Der er en angst for IT blandt pædagoger. 20

21 5. Fyraftensarrangement 28. Maj Boxen 21

22 Spørgsmål på flyer Hvad er en god ven? Hvorfor er det vigtigt at have en god ven? Hvordan fremmer vi, at børn og unge får gode venskaber? 22

23 Hvad er en god ven? Hvad er en god ven? En der kan lide en, som man er. En man kan fortælle det, som er svært. En man kan stole på og har tillid til. En der er der, når man begår fejl. En der kan få en i godt humør. 23

24 Hvorfor er det vigtigt at have en god ven? Hvorfor er det vigtigt at have en god ven? En man kan føle sig tryg med, så man ikke er ensom, men derimod føler sig som en del af fællesskabet. Venskaber skaber tryghed og samhørighed, hvilket kan fremme læring. i hverdagen. Giver mod, håb og værdi Giver én en følelse af at være tilstrækkelig og have værdi for andre. 24

25 Hvordan fremmer vi, at børn og unge får gode venskaber? Hvordan fremmer vi, at børn og unge får gode venskaber Ved at vi er rollemodeller både i hjemmet, daginstitutionen, skolen og fritiden. Ved at forældre viser vejen og er rollemodeller. Ved at skabe rum for opbygning af venskaber. Ved at hjælpe børn og unge med at se det gode i hinanden og forskelligheder. Ved at have opmærksomhed på fællesskaber og venskaber i dagligdagen, så rammerne for opbygning af relationer er til stede. Ved at give tid og rum til det sociale og ikke kun det faglige. 25

26 6. Inddragelsesmøde m. Fælles Elevråd 30. Maj

27 Oversigt over temaer Fritid Læring Forældrerollen Lærerrollen Digitale værktøjer Udfordrede børn og unge 27

28 Fritid Fritid Vigtigt, at man ikke bare går hjem og er helt alene - vigtigt med sport. Godt, hvis lærerne kan lægge op til at klassen laver noget i osv. Alle skal være med - så fritiden - fx rundbold om aftenen jeg ikke føler mig uden for. Det behøver ikke være det store. Sådan at klassefællesskabet bliver bedre. Man understøtter venskaber ved at komme ind på hinanden udenfor skoletiden. I fritiden, i foreningslivet. Det er vigtig at man får lov til at være sammen med nogen i fritiden. 28

29 Læring Læring 29 Man kunne niveauinddele, så de fagligt dygtig kunne sparre med hinanden på samme niveau. Ikke generelt men på forskellige fag så kan man møde en masse mennesker. Sportsklubber kunne komme mere ud på skolerne og undervise i fx idræt. Også andre kunne komme på skolen og fortælle/undervise. Holddeling ses som positivt både fagligt og socialt. Dette kan også skabe venskaber, da man måske ikke er sammen med de samme elever, når der laves holddeling. Lektiecafe som valgfag, hvor man kan mixe årgange sammen, så det bliver mere blandet, så man får venner på tværs. Helst i skoletiden. Måske det ikke behøves at være fast. Vi har for mange nationale test, det giver et stort pres. Det opleves som meget resultat orienteret, og ikke som en hjælp. Bedre med en kommentar end karakterer. Godt at sætte en dygtig, og en ikke så dygtig elev sammen. Vil give snak om andet, og derved muligvis også venskaber.

30 Forældrerollen Forældrerollen Forældrene får informationer via forældreintra men der snakkes ikke så meget om det derhjemme. De får at vide, hvis vi ikke laver vores ting. Forældre skal tage initiativer og være åben for at gøre noget om aftenen - så man får det sociale til at fungere. Man skal ikke sætte sit barn til at læse lektier hele aftenen - man skal ikke lukke sit barn inde. Forældre skal tale med børn om ting som passer til børnenes alder. Altså ikke belemre dem med voksenproblemer. At sige hej til hinanden (også voksne) forebygger mobning. Det er godt at være et godt forbillede Forældre skal ikke snakke grimt om sine egne venner. Man skal vise sine børn, hvordan man snakker pænt sammen. Det er okay, at forældre griber ind over for andres børn, hvis de er i problemer. Forældre må ikke være bange for at hjælpe hinanden. 30

31 Lærerrollen Lærerrollen Vigtigt, at lærerne har tid til at have samtaler med eleverne - og gerne alene tid og ikke kun til de elever, der har problemer. Det er ikke alle der involverer læreren, hvis ikke de taler med ham/hende alene. Det kan være både faglige og andre mere personlige problemer. Lærer kan tage lærer-elev samtaler, hvor de tager eleven ud og spørger eleven til elevens bedste venner, og hvordan eleven har det. Det er ikke systematisk i dag. Hele klassen skal igennem. Både social og faglig samtale. Dette vil skabe tillid og et overblik for læren. Lærerne kan hjælpe med, at alle kan få venner, når der laves gruppearbejde ved, at man ikke bare for lov at være i gruppe med sin bedste ven. Hvis man ved, at der er en, der har det lidt svært, så kan man hjælpe vedkommende. En månedlig trivselstime kan være en god idé at lave for læren, så det kan få et overblik over trivslen i klassen. 31

32 Digitale værktøjer Digitale værktøjer Digital mobning er ikke et problem, men nogle gange kan man føle sig udenfor, hvis man ikke er med. Skolen har fokus på, hvad man siger på nettet. Der er nogle skoler, hvor man ikke må bruge telefonerne - hvis den taget. Andre aktiviteter går de tager dem frem, bliver derved i gang fx kortspil og bordtennis. Nogle, specielt pigerne, kan godt isolere sig med mobil telefon. 32

33 Udfordrede børn og unge Udfordrede børn og unge Man skal have nogle stærke i klassen, skal tage et medansvar for de udfordrede. Forskelle mellem børn skal italesættes og forklares. Det kan også være en hjælp at fortælle klassen, at man har en syg mor eller far. Der skal være hjælp til dem som har det svært fx ordblinde. Ofte er det godt de mødes med andre med samme problemer. Vi skal være bedre til at tage hånd om de børn og forældre som ikke kommer nok til arrangementerne dog skal det ikke være opstillet, men naturligt. Mobning er vigtig, både før, under og efter. Der er det vigtig at have fokus på alle tre ting. 33

34 7. Inddragelsesmøde m. MED-udvalg 20. Juni

35 Oversigt over temaer Fritid Venskaber Samarbejde på tværs Udfordrede børn og unge Læring Digitale værktøjer Forebyggelse Forældrerollen 35

36 Fritid Fritid Fokus på dem der går til de lidt anderledes fritidsinteresser. Fortælle historien om, at det er cool at gå til noget, der ikke er fodbold, håndbold, ishockey m.m. Venskaber skabes flere steder nogle kan have svært ved at have en ven i skolen, men så har de det måske til fodbold. Vi skal udnytte at der er flere arenaer at skabe venskaber i. Venskaber er ikke kun en offentlig opgave, men også en opgave for foreningslivet. Der er nogle steder samarbejde mellem fritidshjem og foreninger, hvor foreningernes aktivitet ligger i fritidshjemstiden, så personalet derfra kan gå med og støtte børnene. 36

37 Venskaber Venskaber Klassen eller gruppen (for dagtilbudsområdet) skal være det bærende elementer - dette fordi, det er så vigtigt med relationer (venner) og kontinuitet. Der skal være et passende antal elever i klassen. Nogle gange er det 17 andre gange er det 27. Venskaber og læring er hinandens forudsætninger Strukturen i at etablere arenaer/miljøer hvor børn og børnegrupper samles i fællesskaber er vigtig. Det giver social træning og venskaber. Venskaber er det bærende at være til for hinanden er det vigtigste. Godt slogan med Her skaber vi venskaber. Venskaber skal stadig være en grundsten i det. Vi skal dyrke, at vi er en kommune der gerne vil skabe venskaber man kan blive en venskabskommune. Venskaber bygger bro mellem forskellige grupper. Her kan vi lave et billede der illustrerer det. 37

38 Samarbejde på tværs Samarbejde på tværs Der er mange konsulenter, der kommer ud på skolerne/institutioner - de skal hjælpe os og ikke bare komme med rådhusets briller. Overgange mellem dagpleje og institution er vigtig. Medarbejderne skal være bedre til at bruge hinanden. Vigtigt at dagplejen og institutionerne opfattes som en helhed Godt hvis dagplejebørn kunne få relationer med børnene i daginstitutionerne. Tværfagligheden er vigtig for at børnene trives. Meget centralt, at alle er enige om ambitionsniveau - og det bliver meldt tydeligt ud. Mange kolleger (ansatte) bruger rigtig meget energi på at prioritere - det kan være hårdt ikke at kunne gøre det godt nok og ikke have tid nok. Det er nærmeste leder der skal være tydelig men også politikere, forvaltning mv. 38

39 Udfordrede børn og unge Udfordrede børn og unge Vigtigt for børnene/eleverne, at der er nogle tilbud på tværs - fx til børn med særlige forudsætninger. Vigtigt, at de fx kan følge et forløb på en anden skole, hvor de kommer sammen med ligestillede. Klasselokaler kan laves ved siden af hinanden. Sådan at alle føler man er en del af det normale. Vi skal acceptere forskelligheder. Det tværfaglige samarbejde er vigtigt m.h.t. børn med særlige behov. Specielle tilbud skal til, hvis der er behov. Også vigtigt med relationer til ligesindede. 39

40 Læring Læring Trivsel, omsorg og tryghed for det enkelte barn er forudsætningen for udvikling. Der er meget fokus omkring læring for de små gælder også at kombinere tingene så det giver balance både med læring og venskaber til de små i dagplejen. Der er fokus på omsorg og trivsel men hvordan finder vi en balance mellem det hele. medspiller til læring. Venskaber kan være en Der skal ikke kun være fokus på resultater, men også trivsel og dannelse. Man skal se børnene som hele mennesker. Læring er afgørende, men vi skal tænke og anerkende hele barnet dvs. også det relationelle. Relationer er ikke en modspiller mod læring, men en medspiller. Venskaber kan være en forudsætning for at man bliver bedre til at lære. Det ene udelukker ikke hinanden. Relationer grundlag for læring. 40

41 Digitale værktøjer Digitale værktøjer Sociale medier betyder meget for børns måde at være på. Nogle lærere ser det som forstyrrende at eleverne har mobiltlf. Andre bruger dem aktivt i undervisningen. Det skal håndteres. Socialmedier kan skabe ensomme unge/børn. Vi skal udnytte de forskellige medier og begivenheder instagram, billeder osv.det skaber muligheder for, at de unge kan koble sig på. Her skal der være fokus på humoren. Skoler der har forbudt mobil i skoletid = børnene er mere sammen. Men forskel på skole og fritid. 41

42 Forebyggelse Forebyggelse Enig om at vi skal tidligt ind og allerede i dagplejen - her er også brug for det tværfaglige blik. Og derfor skal dagplejerne være dygtige. Der skal være fokus på netværk de forskellige steder både bedsteforældre og venner. Det gælder alle steder, også tandlægen. Tidlig indsats også ift. venskaber og relationer. Tidlig forebyggende indsats med i Børne- og Ungepolitik. Det arbejde og værdier vi har i Herning Kommune stemmer godt overens med FN s verdensmål. De er altså et udtryk for, at det arbejder vi med, hvilket man også kan pointere i politikken. 42

43 Forældrerollen Forældrerollen Venskaber kan opstå mange steder især venskaber mellem forældre er vigtig. Forældrene ser ikke fællesskabet, hvilket vi skal være med til at hjælpe dem med. De skal være rollemodeller. Forskning siger faktisk at vi har tid til vores børn. Forældrene har også etansvar. Børnene kan ofte godt klare sig selv måske nogle gange på den hårde måde, men man lærer de forskellige hierarkier og dynamikker i grupper. Det skal ikke altid være en voksen til at stoppe konflikter. Medarbejdere skal i højere grad frisættes til at kunne arbejde med forældre og hjælpe dem og deres barn der, hvor det er. Vi skal være bedre til at uddanne forældrene. Tør man at gå på hinandens børn? Man tør ikke blande sig. Hvis der var ressourcestærke, der gav dem venskaber ville det gøre en verden til forskel. Her skal man igen kigge på forældrene det er mere dem der er forskrækket. 43