Midlertidig tilladelse til udledning af lænsevand fra byggefelt A, Belvederegade, til Frederiksholmsløbet, Københavns Havn

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Nordea Ejendomsinvestering A/S Ejby Industrivej Glostrup Att.: Lars Roland Hansen Sendes kun pr Sagsnr Dokumentnr Midlertidig tilladelse til udledning af lænsevand fra byggefelt A, Belvederegade, til Frederiksholmsløbet, Københavns Havn I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, 28, stk. 1, meddeles hermed midlertidig tilladelse til udledning af lænsevand fra byggefelt A, Belvederegade, matr. nr. 35a, Kongens Enghave, til Frederiksholmsløbet, Københavns Havn. Baggrund COWI A/S har den 13. maj 2015, på vegne af Nordea Ejendomsinvestering A/S, ansøgt om tilladelse til udledning af max m 3 oppumpet grundvand samt overfladevand til Frederiksholmsløbet i Københavns Havn. Udledningen vil ske i forbindelse med byggeri på byggefelt A i det kommende boligområde Frederiks Brygge, som ligger i bunden af et af Københavns Havns sidebassiner, Frederiksholmsløbet, mellem Teglholmen og Enghave Brygge (Figur 1). Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S Mobil Figur 1: Oversigtskort over den sydlige del af Københavns Havn. Den røde cirkel markerer området, hvor oppumpning af vand samt udledning vil foregå. AG6Q@tmf.kk.dk EAN nummer

2 Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra d.d. til 30. november ) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via når udledningen påbegyndes og løbende holdes orienteret om projektets fremdrift. CMB skal straks kontaktes, hvis projektet ændres. 3) Ved udledningens opstart skal koordinaterne for det udledningspunktet oplyses til CMB i UTM 32 Euref89 (jf. Bilag 1). 4) Udløbet skal placeres under vandoverfladen. 5) Der må kun udledes lænsevand fra byggegruben på byggefelt A, Belvederegade, matr.nr. 35a, Kongens Enghave. 6) Der må udledes maksimalt m 3 vand i udledningsperioden. Vandkvalitet 7) Udløbet skal udformes, så havbundsmateriale (sediment) ikke ophvirvles. 8) Vandet skal renses inden udledning. Der skal etableres sedimentationscontainer, olieudskiller og kulfilter. 9) Renseforanstaltninger skal vedligeholdes, tilses og tømmes regelmæssigt. For sandfang og olieudskiller gælder Københavns Kommunes forskrift for dette. 10) CMB skal før udledningen påbegyndes, orienteres om specifikationer på den sedimentationstank, der vil blive anvendt. 11) Udledningen må ikke forårsage oliefilm, okkerudfældning, kalkudfældning og lign. i Frederiksholmsløbet. Det er CMB, der afgør, hvornår dette er tilfældet. 12) Udledningen skal til enhver tid overholde følgende kravværdier: Stof Kravværdi (mg/l) Total-jern 5 Total-N 8 Total kulbrinter 1 Suspenderet stof 40 Side 2 af 15

3 13) Udledningen skal overholde følgende kravværdier, målt som gennemsnit over udledningsperioden: Kravværdi Stof (µg/l) målt som gennemsnit over udledningsperioden Tungmetaller *Gælder for koncentrationen i opløsning, dvs. den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem 0,45 µm filter eller behandlet tilsvarende. + Tilføjet naturlige baggrundskoncentrationer. Arsen 1,01* + Barium 77* + Bly 0,34* Cadmium 0,2* Chrom III/VI 3,4* Kobber 2* + Kviksølv 0,13* + Nikkel 1,43* + Zink 12,8* + Aromatiske kulbrinter BTEX Benzen 8 Toluen 7,4 Ethylbenzen 2 Sum af xylener (o-, p- og m- xylen) 1 PAH er Acenaphthen 0,38 Acenaphthylen 0,13 Anthracen 0,1 Benz(a)anthracen 0,0012 Benzo(a)pyren 0,05 Benz(b+j+k)flouranthen 0,03 Chrysen/Triphenylen 0,0014 Dibenzo(a+h)anthracen 0,00014 Fluoranthen 0,1 Fluoren 0,23 Naphtalen 1,2 Phenanthren 1,3 Pyren 0,0017 Benzo(g,h,i)perylen Indeno(1,2,3-cd)pyren =0,002 Side 3 af 15

4 Tilsyn og afrapportering 14) Der skal i henhold til vilkår 8, 9 og 11 føres regelmæssige tilsyn med udledningspunkt og renseforanstaltninger. 15) Tilsynet skal i givet fald aktivt reagere på uforudsete problemer med vandkvaliteten, og kontakte CMB via vand@tmf.kk.dk. 16) Der skal være mulighed for prøvetagning inden udledning. 17) Der skal udtages prøver til kontrol og afrapportering efter følgende frekvens: Periode Antal prøver Opstart 1 prøve 0-1 måned 1 prøve pr. uge > 1 måned 1 prøve pr. måned 18) Prøvetagning og analyse skal udføres af akkrediteret laboratorium. Prøvetagningen skal udføres i henhold til Bekendtgørelse nr. 231 af 15. marts 2014 om kvalitetskrav til miljømålinger og DS/ISO :2004 om vejledning i prøvetagning af spildevand. Senest 2 uger efter prøvetagning sendes kopi af analyserne direkte til vand@tmf.kk.dk. 19) Den udledte vandmængde skal registreres og opgøres pr. måned og indsendes til vand@tmf.kk.dk ved udledningens afslutning. Udledningstilladelsen kan - i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives skriftligt ved anvendelse af digital selvbetjening inden den 4. august Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at Side 4 af 15

5 afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Det følger af miljøbeskyttelseslovens 94, stk. 1, at klage skal indgives skriftligt til Københavns Kommune ved anvendelse af digital selvbetjening via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Kommunen vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra kommunen med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil modtage en kopi af kommunens udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1, dvs. den 7. januar Side 5 af 15

6 Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1) Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, 28 stk. 1. 2) Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3) Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bek.nr af 25. august ) Forskrift vedrørende indretning, drift og tømning af olie- og benzinudskillere samt af sand/slamfang i Københavns Kommune. 5) Vandplan , Køge Bugt, Hovedvandopland 2.4, Vanddistrikt Sjælland 6) Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ansøgningsmateriale 1) Ansøgning af 13. maj 2015 med tilhørende bilag. 2) Supplerende oplysninger i mail fra Andreas Mikkelsen (COWI) den 17. juni Side 6 af 15

7 Miljøteknisk redegørelse Nordea Ejendomsinvestering A/S skal som bygherre etablere fundamentet til en ny ejendom i området Frederiks Brygge (se Figur 2 for placering). Figur 2: Placering af byggefelt A (lilla omrids viser den kommende bygning) i området Frederiks Brygge. Dele af bygningen er markeret med lys grå. Det er disse arealer, hvor der skal grundvandssænkes. Den gule streg viser de nye spunsvægge, og dermed den nye kajkant. Det samlede areal, hvorfra der skal grundvandssænkes er 2100 m 2. Her skal der sænkes/tørholdes ned til kote 0 m. I dele af ejendommen skal der etableres kældre og elevatorskakte, hvor der skal graves ned til ca. kote -0,3 mdvr90, hvilket dermed nødvendiggør en midlertidig grundvandssænkning ned til en dybde på kote -0,5 mdvr90. Mange steder skal der dog sandsynligvis ikke sænkes så meget, idet der ikke graves til -0,3 mdvr90 over det hele. Grundvandet sænkes ved hjælp af pumpesumpe i byggegruben. Ud mod havnen vil der forud for byggeriet være nedsat en ny spunsvæg, som sættes ned i moræneleret, og derved afskærer det sekundære grundvandsmagasin fra havnen. Der er pga. et tykt morænelerlag ikke hydraulisk kontakt til det primære grundvandsmagasin. Side 7 af 15

8 Det forventes derfor, at der primært vil blive trukket sekundært grundvand ind til byggegruben i retning fra Vasbygade (mod nordvest, væk fra havnen). Desuden vil det være nødvendigt at bortpumpe overfladevand, som falder i eller løber til byggegruben. Den midlertidige grundvandssænkning ønskes påbegyndt den 1. juli 2015 og forventes at være afsluttet inden 1. december Selve perioden, hvor der skal pumpes vil være max. 3 måneder. Der er ikke valgt et endeligt udledningspunkt men foreslået 5 mulige placeringer (se Bilag 1). Valget afhænger af, om de eksisterende regnvandsudløb bibeholdes og føres ud til kanten af den nye spunsvæg, hvorved den kan anvendes til udledning af vandet fra den midlertidige udledning. Hvis ikke vil der blive etableret et midlertidigt dykket udløb et sted langs den nye spunsvæg. Vandmængder Vandmængden, der skal udledes, er vurderet på baggrund af de hydrogeologiske forhold i området, der er grundigt undersøgt i januar 2015, samt på baggrund af gennemgang af relevante boringer i jupiterdatabasen. Det vurderes, at der maksimalt skal udledes m 3 vand fra Byggefelt A i løbet af en 3 måneders periode. Denne vandmængde er fremkommet ved en konservativ beregning, hvor det er antaget, at hele udgravningen skal tørholdes i denne periode, men i praksis vil der sandsynligvis blive drænet mindre dele ad gangen. Ligeledes er der konservativt regnet med, at det sekundære grundvandsspejl skal sænkes 0,75 m, selvom det reelt kun skal sænkes 0,5 m. Det betyder, at der skal bortpumpes 9 m 3 /t, hvilket giver knap m 3 over en tre måneders periode. Dertil er lagt en sikkerhedsbuffer på 50 %. Dog er det sandsynligt, at dette tal bliver betragteligt mindre, hvis der i den vandførende del af fyldmaterialet findes ler i udbredte områder ind mod Vasbygade, hvilket de geotekniske boringer foreslår. I så fald vil der blot blive tale om at afdræne det sekundære magasin, uden at der tilstrømmer nyt vand i nævneværdige mængder. Endelig bliver der behov for at udlede oppumpet overfladevand i tilfælde af nedbør, men dette må forventes at kunne holdes inden for de m 3 vand i alt. Ansøger oplyser, at maksimumsraten, der udledes til havnen, vil blive afgjort af kapaciteten på rensningsforanstaltningerne. Således vil der ved et kraftigt regnskyl midlertidigt ophobe sig vand i byggegruben, da kraftig regn kan komme til at bevirke at den samlede udledningsrate fra grundvand og regnvand overstiger kapaciteten på Side 8 af 15

9 rensningsforanstaltningerne. På den måde skulle optimal rensning på det udledte vand være sikret. Vandkvalitet Hele Byggefelt A er, ligesom det meste af området ved Frederiks Brygge, V2-kortlagt efter jordforureningsloven. Undersøgelser af jorden har vist, at der er forurenet med en række miljøfremmede stoffer - særligt oliekomponenter og tungmetaller. Der er udtaget vandprøver fra 7 boringer i marts 2015, hvoraf de 5 er beliggende i fodaftrykket af den kommende bygning og de resterende lige indenfor. Resultaterne af disse viser, at der i en boring er fundet forhøjet indhold af både xylener og naphtalen i forhold til kravene til udledning til marin recipient. Desuden er der i fem af syv vandprøver fundet relativt høje koncentrationer af kulbrinter, særligt i fraktionen C10-C25. Der er ikke påvist chlorerede opløsningsmidler i nogle af vandprøverne. Der er ikke analyseret for tungmetaller og PAH er (på nær naphthalen). Rensning Det planlægges at rense det oppumpede vand gennem sedimentationsbassin, sandfang, olieudskiller samt kulfilter. Der er ikke planlagt særskilt rensning for evt. tungmetalforurening. Det skyldes, at ansøger har erfaring for at hvis sedimentationsbassinet virker effektivt, så fanges tungemetallerne i dette. Derfor vil der blive sørget for at der opsættes en sedimentationscontainer med tilstrækkelig kapacitet. Jordprøveanalyser fra forundersøgelser på grunden viser, at det meste af tungmetalforureningen ligger over vandspejlet. Derfor vil grundvandet sandsynligvis ikke blive påvirket af grundvandssænkningen, da tungmetaller er forholdsvist immobile. Beskrivelse af vandområdet Københavns Havn strækker sig fra Kalveboder i syd til Svanemøllebugten i nord samt til områderne omkring Margretheholm og Prøvestenen på den østlige side af Amager. Hovedløbet gennem byen kan opdeles i Sydhavnen, Inderhavnen og Yderhavnen. Frederiksholmsløbet er et sidebassin i Sydhavnen, beliggende på Sjællandssiden, og det indbefatter desuden de mindre vandområder Belvederekanalen og Teglholmskanalen. Frederiksholmsløbet er omgivet af Teglholmen mod syd og Enghave Brygge mod nord. Side 9 af 15

10 Frederiksholmsløbet er robust over for hydraulisk belastning, men er mere sårbar overfor stofbelastning, da Frederiksholmsløbet ikke har samme vandudskiftning som hovedløbet. Statslige planer Havnen og resten af de marine områder omkring København er omfattet af de statslige vandplaner. Frederiksholmsløbet ligger i vandopland 2.2 Køge Bugt. Hele delvandområdet Københavns Havn er udpeget som kraftigt modificeret vandområde. Målsætningerne i vandplanerne for Københavns Havn er, at der skal opnås godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Nærmeste Natura 2000-område er Vestamager og havet syd for, som starter lige syd for Sjællandsbroen og indbefatter Kalveboder. Der er ca. 2 km til dette. Kommunale planer og målsætninger Det er Københavns Kommunes målsætning, at der skal være god badevandskvalitet i Sydhavnen, mens det i Frederiksholmsløbet er målet, at der bliver tilfredsstillende badevandskvalitet i Den lavere målsætning skyldes, at der i Belvederekanalen er byens største overløb (UØ79), hvor der derfor til tider forekommer overløb med opspædet spildevand. Der er i dag tre havnebade i Sydhavnen, ved Islands Brygge, Gasværkshavnen (Fisketorvet) samt ved Sluseholmen. Desuden vil der blive etableret et badested i Havnevigen, som er et nyt vandområde under etablering i den sydlige del af Islands Brygge nær Frederiksholmsløbet. Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. De havde ingen bemærkninger. Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er grundvand som udgangspunkt ikke defineret som spildevand. I særlige tilfælde kan grundvand dog sidestilles med spildevand og i sådanne tilfælde kræver en udledning tilladelse til efter miljøbeskyttelseslovens 28. Københavns Kommune vurderer, at denne udledning kan sidestilles med spildevand. Det skyldes, at arealet er kortlagt, og der er påvist forurening af grundvandet under byggefeltet. Side 10 af 15

11 Udledningen er desuden omfattet af bekendtgørelse nr om miljøkvalitetskrav til vandområder og krav til udledning af forurenede stoffer til søer, vandløb eller havet. Det oppumpede grundvand forventes at være forurenet, og der er derfor stillet vilkår om rensning af vandet før udledning. Der skal opstilles sedimentationscontainer til fjernelse af suspenderet stof med evt. medfølgende forurenende stoffer. Desuden skal anvendes kulfilter til fjernelse af eventuelle oliekomponenter og PAH er. Hvis det viser sig, at der findes forhøjet indhold af tungmetaller i vandet, kan det blive nødvendigt med yderligere rensning. For at sikre at renseløsningerne fungerer efter hensigten, og at vandkvaliteten er tilpas god til, at det kan udledes til recipient, er der stillet vilkår om prøvetagning (jf. vilkår 16). Prøverne skal analyseres for en række parametre (vilkår 11+12), som alle vurderes at være relevante. Såfremt de første to eller tre analyseresultater viser, at nogle parametre er uproblematiske, er det muligt at reducere antallet af analyseparametre. Det er samlet set Københavns Kommunes vurdering, at udledningen er forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten samt med de hydrauliske forhold i Frederiksholmsløbet eller resten af Københavns Havn. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. Københavns Kommune har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura område nr. 143 Vestamager og havet syd for. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af underordnet betydning, dels på grund af afgørelsens vilkår og dels på Side 11 af 15

12 grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af lænsevand fra byggegruben. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Eva B. Hemmersam på tlf eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr Med venlig hilsen Eva B. Hemmersam Mette Agersted Side 12 af 15

13 Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter COWI A/S, Att. Andreas Bech Mikkelsen, By og Havn, Center for Miljøbeskyttelse, Jord og Affald, Naturstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Fiskeriforening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, DOF-København, Danmarks Sportsfiskerforbund, Greenpeace, Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: Side 13 af 15

14 Bilag 1 Side 14 af 15

15 Bilag 2 Side 15 af 15