M. M Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
|
|
- Jonathan Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 M. M Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den blev tilskødet Niels Justesen 17. Juli 1697, men allerede 31. Juli 1697 afstod han den til Jens Ipsen Trøstrup. Fra 1704 hørte den til Nysø 1, indtil den overgik til Selveje 1. Juli Kirken, i Sognets sydvestre Udkant, ligger paa en lille Bakke noget sydvest for Skibinge By. Kirkegaarden, hvis Jord fra Bygningen har Fald til alle Sider, hegnes mod Vest, Syd og delvis mod Øst af Kampestensdiger. I Østsiden staar en Port fra Tiden o med bossemurede Piller, kronede af lave Sandstensvaser i nyklassisk Stil. Bygningen bestaar af Kor og Skib fra senromansk Tid samt Vaabenhus mod Nord og Taarn fra sengotisk Tid. Den romanske Kirke kan næppe være ældre end Begyndelsen af 1200 erne. Grundplanen er meget skæv, idet Skibet, og særlig dets Sydmur, ikke flugter med Koret. Murene er, over den kraftigt fremtrædende Syld, af veltilhugne Kridtkvadre, ikke meget større end de Munkesten, der er indblandet i ret stort Tal som Prydværk i Gavlene og andetsteds. Bag Vaabenhustaget, hvor
2 880 BAARSE HERRED Murfladen staar i oprindelig Stand, synes Murstenene (28 9 cm) at have dannet et Slags Rudemønster. Koret har ikke bevaret romanske Detailler i synlig Stand; mod Sædvane spores intet Østvindue, vel sagtens fordi Østmuren er ombygget sammen med dens glatte Taggavl, ligesom Langmurene er forhøjede o. 50 cm eller mere. Spor af Korets ældre Taglinie findes paa Østsiden af Triumfgavlen, i hvis øvre Del der er et trekantet Blændingsfelt, med vandret Fodlinje (i Højde med det nuværende Kortags Hanebaand) og opadtil indrammet af en stigende Rundbuefrise, der hviler paa rundstavprofilerede Kragsten. Den øverste Bue mangler, idet Gavltoppen i nyere Tid er ommuret med Bælter af Kridt og Tegl. Skibet, hvis Murhøjde er o. 4,75 m, staar iøvrigt langt bedre bevaret end Koret. Alle dets fire romanske Vinduer (godt 200 cm høje og o. 200 cm over Sylden) kan paavises, de to østre omdannede, de to vestre lukkede, men synlige som ydre og delvis som indre Blændinger. Karmene er stærkt smigede og har paa Indersmigene Fig. 2. Skibbinge. Plan. 1:300. Maalt af Th. Havning 1915 (Arne Nystrøm 1929). glat, fin Mørtelpuds, der naar omkring Karmhjørnerne og er beskaaret efter en tydelig Linie o. 10 cm fra Buekanten, især kendelig paa det østre Nordvindue 2. Dørene har været rundbuede med plankedækket Inderparti. I den endnu aabne, o ændrede, Norddør er selve Buestikket ødelagt, saa at der kun findes Rester af dets Yderkontur, men over den tilmurede Syddør ses Munkestensbuen, omend brudt af et nyere Vindue. Paa Partiet vest for Dørene har Skibet en Sokkel med Skraakant over Rundstav, som har fortsat sig under Vestgavlen, men som iøvrigt kun findes paa et lille Stykke nærmest øst for Norddøren. Ligeledes har kun Vestpartiet et o. 15 cm høj Savskifte lidt under Tagfoden. Den vestre Taggavl, nu delvis synlig i Taarnet og her bevaret helt til Toppen, har i Gesimshøjde et friseagtigt Blændingsfelt, hvis Underkant er skraafaset og som foroven afsluttes med en Rundbuerække, 4 5 cm udkragende og hvilende paa Konsoller som Korgavlens. Over Buefrisen er Gavlfladen muret i Zigzagmønster og indrammet af et Rulskifte med afrundet Inderkant, der ogsaa ses udenfor Taarnet ved Gavlfoden. Hele Gavlen er nu hvidkalket, men en Tegning af E. Schiødte 1877 viser, at Materialernes Farvevirkning her har
3 SKIBBINGE KIRKE 881 været stærkt udnyttet, idet Buefrisen har tegnet sig med hvide Stik og Konsoller mod røde Mursten, og Zigzagskifterne har vekslet hvide og røde. I det Indre er bevaret Triumfbuen, med en oprindelig vistnok skraakantet, nu ret udvisket Sokkel, skraakantede Kragbaand og svagt overgribende Rundbue. I Korets Østvæg findes en firkantet Gemmeniche af ubestemmelig Alder. M. M Fig. 3. Skibbinge. Indre, set mod Øst. Paa Skibets Overvægge, hvis Kridtkvadre staar blanke med ryggede Fuger, ses tæt under Tagfodhøjde uregelmæssigt indstemmede Huller, to i Østgavlen, fire i Vestgavlen (o cm og o. 15 cm dybe) og enkelte, delvis mindre, i Langvæggene (o cm og o. 6 7 cm dybe). De har tjent til Støtte for Gesimskonsoller under det senromanske Bræddeloft. Paa Triumfvæggen over Hvælvene ses svage Farvespor af Kalkmalerier, gult og rødt, malet paa tynd Hvidtning, vistnok fra gotisk Tid 3. Gotiske Ændringer og Tilbygninger. Skibets to Hvælv, fra o. 1400, hviler paa 56
4 882 BAARSE HERRED V. H Fig. 4. Skibbinge. Altertavle 1669 af Lorentz Jørgensen. Indtil 1808 i Odense Vor Frue Kirke. Vægpiller med skraakantede Kragbaand; langs Gjord- og Skjoldbuer markeres Kappekanterne af smalle Rundstave, og Ribberne er Kvartstens (Ansatser til uregelmæssige, svære Overribber). Gennem Kappen i Sydvesthjørnet er der hugget et Hul til en Loftsstige, nu tilmuret med smaa gule Sten. Noget yngre, fra Tiden o , er Korhvælvet, der er indbygget samtidig med Murenes Forhøjelse og derfor kun mod Øst har en rund Gjordbue; Halvstensribberne har nedre Ender af Kvartstens Bredde (ingen Overribber; lav Toprude); Kappernes Trækhuller dannes af»munke«-tegl. Korets kamløse Taggavl har en lille Toptinde, og en lignende findes paa Triumfgavlen. Begge Tilbygninger, i hvis Munkestensmure der er blandet Kridtsten, tilhører Tiden efter Aar Vaabenhuset, hvis Dør og Vindue er omdannede, har Bloktandgesimser og syvtakket Blændingsgavl, der over et Fod-Savskifte domineres af to store, kun 2 cm dybe Firkantfelter, som naar ud i de næstnederste af Kamtakkerne; under de andre Takker er der retvinklet afsluttede Smaablændinger, de nederste og mindste lidt dybere end de andre. Taarnet er bæltemuret og dets Vægge næsten helt af Kridtkvadre. Den spidse Taarnbue har rundstavprofilerede Kragbaand. Taarnrummet, der aldrig har været overhvælvet, har i Syd, Vest og Nord smalle, spidsbuede Spareblændinger, af hvilke den vestre indfatter et spidsbuet, nu i det ydre ændret Vindue. Trappehusets fladbuede Indgangsdør sidder i spidsbuet Spejl; Vindeltrappeloftets fladbuede Binderstik er næsten vandrette. Det lave Mellemstokværk faar sit Lys gennem et lille firkantet Vestvindue. Klokkestokværket, hvis Gulv i senere Tid er blever hævet, har til de tre Sider, men ikke mod Øst, rundbuede, falsede Glamhuller i Indernicher uden Buestik. Begge Gavlene er syvtakkede, med vandret delte Blændinger af Præstø-Næstvedtype, hvori en Midtgruppe paa tre fladbuede Felter dominerer. Men iøvrigt varierer Ordningen, idet Østgavlen nederst
5 SKIBBINGE KIRKE 883 har en Række Smaapiber med Trappestik og øverst et Cirkelfelt, medens der i Vestgavlen forneden er tre Cirkler. Kirken staar nu gulkalket med hvide Blændinger. Tagene er af nyere Fyrretømmer og teglhængte. I alle aabne Vinduer sidder Trækarme fra Begyndelsen af 1800 erne. Det Indre, med nogle Ankerblælker, er hvidkalket. Gulvet har vistnok været lagt med grønglaserede Liljefliser fra 1500 erne (sml. Præstø, S. 32), hvoraf enkelte Eksemplarer endnu findes i Kirken. INVENTAR Alterbordet er muret af Tegl opad Korets Østvæg, men næppe middelalderligt. Ved dets Omdannelse 1925 fandtes de Fliser, der nu er henlagt i Taarnet. *Alterbordsforhæng af Lærred, med tegnet og malet Midtfelt, Kristus paa Korset og tre Engle med Kalke til at opfange Blodet, og derudenom et Granatæblemønster, udført som Efterligning af Fløjl, med røde Farver, hvori der er Filtstøv. Fra o Nu i Nationalmuseet. Altertavlen (Fig. 4) er et rigt, bruskbarokt Snitværk, V. H Fig. 5. Skibbinge. Korbuekrucifiks. skaaret 1669 af Lorentz Jørgensen i Holbæk. Oprindelig stod den i Vor Frue Kirke i Odense, men solgtes herfra I Storfeltet er en fritskaaret Fremstilling af Nadverens Indstiftelse, i nordre Sidefelt: Korsfæstelsen, i søndre: Opstandelsen; under de to sidste:»anno 1669«. Storstykket deles og flankeres af Evangeliststatuetter; paa dets Gesims staar Moses og Johannes Døberen. I Topstykket, der flankeres af to Engle, er fremstillet Himmelfarten og herunder er skaaret»actorum 1«(»Apostlenes Gerninger 1«), Topspyddet stammer fra Indtil dette Aar stod Tavlen med blaa Bundfarve og gyldne Ornamenter, marmorerede Lister, hvide og blaa Klædebon, men»restaureret 1925 H. F. Svendsen«er den nu grønblaa med Guld. I Fodstykket opmalet Fraktur (1 Cor. X, 16). 56*
6 884 BAARSE HERRED Den tidligere Altertavle var meget forfalden og paa den var»malet nogle maadelige Figurer«5. Endnu 1877 fandtes fra Tavlens skaarne, sengotiske Korsfæstelsesgruppe en Engel og de to Røvere; 1925 er den ene Røver, o. 63 cm høj, gemt i Alterbordet; de andre Smaafigurer er forsvundne. Altersølv. Kalk, af Sølv, 21 cm høj, med ottetunget Fod, ottekantet Skaft, rund Knop med drevet Bladværk og Tværdeling med Bølgekant. Paa Foden staar graveret: 1654 og Jos. 1 V. 7, samt to utydelige Mærker. Nyere Kumme. Disk uden Mærker. Oblatæske af Næstved Prøvesølv med dels højt drevne, dels graverede Blomster; Indskrifter: Joh. 6. V. 51,»Til hører Skifvinge Kirche Bekostet af Kirchen self udi Sognepræstens Mag. Christen Povelsøn Tid Anno 1684«. Udslidt Mestermærke, vistnok A T (sml. Oversigt. Guldsmede). Alterkrucifiks af overmalet Bly, fra 1700 erne; sikkert oprindelig til en Ligkiste. Alterstager, 51 cm høje, med Balusterskaft og Kugleled. Fra 1600 erne. Alterskranke af Smedejern med Messingknopper. Fra o Korbuekrucifiks (Fig. 3, 5), paa en Bjælke under Skibets Østhvælving, fra o Figuren er o. 135 cm høj. Det tornekronede, let tilbagebøjede Hoved hælder stærkt til højre. Øjnene og M. M detbølgelokkede Haar er uden Detailler; Fig. 6. Skibbinge. Font og Fad. Skægget er antydet ved to smaa spidse Hagefipper. Lændeklædet er svøbt om de korte Laar og dækker de bøjede Knæ. Korstræet har glat Glorieskive, Midtstamme med unggotiske Blade indenfor Kanten og firkantede Plader med runde Medailloner til Evangelisttegn; kun Johannes reliefskaarne Ørn er bevaret. Nyere Farver; Øjnene er nu malet som lukkede. Font, af Gullandskalksten, i Overgangsstil (Fig. 6). Den halvkugleformede Kumme, Tvm. 77 cm (intet Afløb), har under en Hulstav 16 noget udhvælvede Bægerblade; Skaftet, med Rundstav foroven, er hugget for sig; Fodens nederste, hulprofilerede Standplade ligger paa Kirkegaarden. Den nu brunmalede Sten er stærkt revnet.
7 SKIBBINGE KIRKE 885 Fad af sydtysk Arbejde, Tvm. 58,5 cm, med Bebudelsen omgivet af to Minuskelringe. Paa Randen findes Hjort og Hund, samt to Par graverede Vaaben og Bogstaver; det ældre fra 1603 henvisende til Frederik Juul til Villestrup og Fru Elisabet Sehested; det yngre fra 1621 til Christian Grubbe til Lystrup og Fru Jytte Gyldenstjerne. Tinkande, stemplet: Hans Høy. Prædikestol (Fig. 7), i sengotisk Stil 6, Køge-Arbejde, fra o De fire Fag, der adskilles af Planker med Støttepilleprofiler og Smaaspir, er delte i to Rækker Felter. De nedre har Foldeværk af vekslende Form med indprikkede Linjer langs Kanterne; i Faget nærmest Væggen ses»køgepilen«; de øvre har gennembrudt, frit udarbejdet Grene- og Rankeværk, et enkelt endende i Dragehoveder. Baade under Gesimsen og under Fodprofilen er der Nedhæng med gotisk Rankeværk i gennembrudt Arbejde. Farverne skyldes en Restaurering af Magnus Petersen o Leddene under Gesimsen har dog ældre, mørknede Farver fra 1600 erne (lazurmalede Bosser). Trappepanelet, med malede Maureskornamenter, er jævnaldrende med Himmelen, fra Paa dennes M. M Fig. 7. Skibbinge. Prædikestol. Underside sidder forgyldte Blystjerner; i Frisefelterne er malet et Citat af Ps. 135:»Laudate Dominum Den 15 Mar«. Paa de udsavede Topstykker er malet et kronet, sammenskrevet C A (Chr. 4 og Dronning Anna Cathrine) samt Vordingborglensmanden Henrik Lykkes og Fru Karen Banners Vaaben. Paa et mindre, delvis skjult Topstykke er malet et Malerlavsskjold, omfattende tre Smaaskjolde; i det ene af disse staar C G over et bomærkelignende A. Navnetræk og Vaaben er nogenlunde skaanede ved en Opmaling 1925, da der tilføjedes endnu et Topstykke. Prædikestolen er fredlyst af Baron H. Stampe 1878.
8 886 BAARSE HERRED Stoleværket er af Fyr fra o Gavlene har over svære ioniske Brystpilastre Trekantfelter med tre Spir, alle Dørene Arkadefelter. Sydrækkens Detailler er enklere, tungere og lidt mere gammeldags end Nordrækken, hvis ret naive Fladsnit er barokagtigt, med Dragehoveder. Degnestol og to Præstestole er sikkert tildannede af kasserede Nordstader. Fyrretræet er egetræsaadret. Vaabenhasdør fra 1571, kasseret o , skal være paa Nysø 7. To enkle Pengetavler af Fyr med overmalet SSST Fattigblok af Eg med delvis tungede Jernbaand. Fra erne. Lysearm, messingstøbt, til to Lys, fra o Glat Vægplade med Haand, der holder den akantusog delfinprydede Lysearm, Midtfigur: Mandsperson med rund Hat og Pludderbukser. Klokker. 1) Minuskler:»ano domini milecimo qinquagesimo sexsagesimo sexsto ihesus maria«og midt paa Legemet to Støbermærker for Oluf Kegge og Johannes Pauli. Det fjerde Ord skal være»quadringentesimo«, og Aarstallet Tvm. 90 cm. (Uldall 211). 2) Mellem Buefrise, med Fig. 8. Skibbinge Korsblomster og Grene, og Akantusfrise:»Rudolf Burharts anno 1620 spes mea Cristus«. Mellem Indskriftens Ord er Aftryk af virkelige Blade med Ribber. GRAVMINDER Under Koret er en, nu utilgængelig, hvælvet Gravkælder, indrettet af Jens Ibsen Trostrup 8. Den rummer en Kiste med Aarstallet 1697 og Spejlmonogram MCDHB dvs. hans første Hustru Margaretha C... Datter Holbeck. KILDER OG HENVISNINGER Regnskab (RA). Kaldsbog (LA). Præsteindberetning 1755 (NM). Museumsindberetninger af Sophus Müller 1877, Erik Schiødte 1883, Th. Havning og M. Mackeprang Revideret af C. A. J. og V. H M. G. P. Repholtz: Beskrivelse over Baroniet Stampenborg. Kbh S Bepholtz. 2 AfnO 1899, Magnus Petersen: Kalkmalerier S V. Hermansen i Odense Bys Historie, 1926, S Repholtz, S ÆNA. I. S. 4. R. T Tegn. af E. Schiødte (NM). 8 Repholtz, S. 76. Sml. Pers.hist. Ts. 5. R. VI, 6 og Wad: Fra Fyens Fortid IV, 111. Beretning af Sognepræsten 1924.
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereKirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men
Læs mereH. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED
H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereFig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1937 BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken blev af Peder Sunesøn, Biskop i Roskilde 1192 1214, skænket til Ringsted Kloster 1. I Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereFig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereFig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods
Læs mereFig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Korsør 1, skal iflg. en Notits i Annales Esromenses under 1287 være afbrændt af Marsk Stig
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereFig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereKØGE S. NICOLAI KIRKE
Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mereRapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.
Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans
Læs mereFig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle
Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller
Læs mereFig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED
Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Kirken ydedes Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev den bortskødet til Otte Skeel
Læs mereFig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED
Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED Gaunø, der nævnes i Ølisten i Kong Valdemars Jordebog, forekommer som Hovedgaard fra o. 1300. Dronning
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereFig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.
Læs mereBregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og
BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i
Læs mereKirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereSognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,
BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev
Læs mereSTEGE. S. HANS KIRKE
V. H. 1932 Fig. 1. Stege. Ydre set fra Sydvest. STEGE. S. HANS KIRKE O m Kirkens katolske Værnehelgen har været S. Johannes Døberen eller S. Johannes Evangelisten, vides ikke med Sikkerhed 1. I Kong Valdemars
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereTÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Tæbring. Ydre, set fra Sydøst. TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED irkens Tiende blev 16. August 1723 med Reservation af Jus vocandi afhændet til K Anders Kjærulf 1, Ørndrup Hovedgaard i Karby Sogn.
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereFig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereNÆSTVED GAMLE RÅDHUS NÆSTVED KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R NÆSTVED GAMLE RÅDHUS NÆSTVED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 05.04.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/370-0001 Kommune: Næstved Kommune Adresse:
Læs mereFig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED Kirken gik ved Mageskifte af 2. Marts 1689 fra Kronen over til Christian Lindenov til Restrup (Aalborg Amt) og Anna Elisabet
Læs mereFig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED
Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE
V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE Kirken nævnes første Gang 1135, da Biskop Eskil af Roskilde i et Brev gjorde vitterligt, at Peder Bodilsen og dennes
Læs mereFig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens
Læs mereUHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
.C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne
Læs mereFig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B
Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle
Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som
Læs mereFig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med to Ploves Land og svarede da en Afgift paa 2 Mark 1. Margrethe
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi
Læs mereGuldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense
Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg
Læs mereSystemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme
INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse
Læs mere