Elektrikernes arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elektrikernes arbejdsmiljø"

Transkript

1 Elektrikernes arbejdsmiljø - en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred Oktober 010 Jørgen Møller Christiansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen

2 CASA Elektrikernes arbejdsmiljø - en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred Oktober 010 Jørgen Møller Christiansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st. 300 København S. Telefon casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-300 Copenhagen S. Denmark Phone casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Elektrikernes arbejdsmiljø - En spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred CASA Oktober 010 ISBN: Elektronisk ISBN:

4

5 Indholdsfortegnelse Resumé Introduktion Om undersøgelsen Om rapporten og undersøgelsesgruppen Om elektrikerne, der er i fokus nogle karakteristika Arbejdsområde... 1 Selve arbejdet og arbejdsbetingelserne Tilfredshed med arbejdet og betingelserne Selve arbejdet Arbejdsbetingelserne Indflydelse Opsamling Kvalifikationerne er i orden Kan elektrikerne følge med udviklingen? Gode muligheder for efteruddannelse? Kollegialt samarbejde, firmaet og ledelsen Arbejder alene Godt samarbejde med andre elektrikere Også godt samarbejde med andre faggrupper Mobning Firmaet, ledelsen og nærmeste leder Firmaet Virksomhedens sociale kapitel Social kapital i elektrikernes virksomheder Virksomhedens sociale kapital og elektrikernes velbefindende og sygefravær Arbejdsglæden på godt og ondt Psykisk belastende arbejde Generende forhold i arbejdet, der nedsætter arbejdsglæden Fysisk arbejdsmiljø Positiv udvikling i skur- og velfærdsfaciliteter Stadigt tungt arbejde Fortsat belastende arbejdsstillinger Lidt mindre støj og møg Nanomaterialer et nyt stof i elfaget Personlige værnemidler Sikkerhed Mange tager selv risici Flere firmaer tager i dag sikkerhed alvorligt Ulykker Flere kommer til skade Elulykker... 7

6 9 Helbred Selvvurderet helbred Nedsat arbejdsevne Erhvervssygdomme Sygdom i bevægeapparatet Stress Psykisk velbefindende Sygefravær Medicinforbrug Arbejde og privatliv Fremtiden Ser lyst på fremtiden Bekymringer Jobskifte Arbejder du fortsat inden for elfaget om 5 år? Elektrikernes opfattelse af begrebet det psykiske arbejdsmiljø Bilag Bilag 1 Spørgeskema med randfordelinger Bilag Skalaen virksomhedens sociale kapital Bilag 3 Repræsentativitet på alder og afdeling

7 Resumé Undersøgelsen er iværksat af Dansk El-Forbund, og undersøgelsen er udført af CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Spørgeskemaundersøgelsen af elektrikernes arbejdsmiljø er gennemført i november 009-januar medlemmer af Dansk El-Forbund er tilfældigt udtrukket til deltagelse i undersøgelsen. 49 % har svaret på det postomdelte skema. 49 % er ikke en høj svarprocent, men det behøver ikke nødvendigvis at være et problem, hvis svarpersonerne afspejler medlemmerne i El-Forbundet som helhed. Analyser viser, at det gør de på rimelig tilfredsstillende vis, så svarene giver utvivlsomt et dækkende øjebliksbillede af medlemmernes oplevelse af arbejdsmiljø omkring årsskiftet 009/010. Undersøgelsen kommer bredt rundt omkring elektrikernes arbejdsmiljø, såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø ligesom arbejdsglæde, trivsel og stress i fokus. Endvidere belyses elektrikernes kvalifikationer og kompetencer samt deltagernes syn på fremtiden, og der sættes fokus på sikkerhed, ulykker og arbejdsskader. Balancen mellem arbejde og privatliv samt elektrikernes helbredsforhold er ligeledes en del af det undersøgte. Det interessante ved undersøgelsen er desuden, at tilstanden i elfaget i dag kan sammenlignes med lignende undersøgelse udført i Et godt og udviklende arbejde Det generelle indtryk, som svarene giver, er, at langt hovedparten af elektrikerne har det, man kunne kalde et godt og udviklende arbejde. Arbejdet opleves uanset branchetilhørsforhold og alder som meningsfyldt og varierende. Man kan bruge sin viden og færdigheder i arbejdet, og arbejdet kan beskrives som udviklende. Et andet positivt fund er, at en stor andel af elektrikerne finder, at de har stor indflydelse i arbejdet, og vi ser da også, at langt de fleste er godt tilfredse med selve arbejdet. Når det så er sagt, skal det fremhæves, at der er et mindretal på omkring %, for hvem disse forhold ikke er gældende. Mange har travlt, og mere end hver tiende har lange arbejdsuger med 41 eller flere timer i jobbet. Når det kommer til de ydre rammer og betingelser for arbejdets udførelse, er der en større andel, der er mindre tilfreds. Mere end hver femte er generelt mindre tilfreds eller direkte utilfreds med de betingelser, som arbejdet foregår under. Og endnu flere oplever, at de bliver tidsmæssigt presset, og omkring hver fjerde synes, at de fysiske rammer for arbejdets udførelse er utilfredsstillende. Flertallet oplever høj jobtilfredshed, men resultaterne viser desuden, at hver femte har den mening, at deres jobtilfredshed har ændret sig til det værre eller er uforandret mindre god. Så der er stadig plads til forbedringer og udvikling, selvom meget synes at fungere vel. 3

8 Tilsvarende konklusion blev draget for 10 år siden. På de ovenstående undersøgte forhold er billedet nu som dengang stort set identisk. Udviklingen over tid har tilsyneladende generelt ikke ændret på de overvejende positive forhold, men heller ikke på de mere negative forhold i faget. Kvalifikationer i orden, men det kan knibe med at følge med i udviklingen Spørgsmålet om kvalifikationer og opkvalificering ser lidt bedre ud i dag end for 10 år siden. Langt de fleste synes, at deres kvalifikationer svarer godt til kravene i deres nuværende arbejde. Omkring halvdelen synes dog, de har svært ved at følge med i edb/it-udviklingen ældre lidt flere end blandt de yngre og omkring hver tredje synes, det kniber med at følge med i udviklingen i anvendte stoffer og materialer samt i de ting, der skal repareres. Godt samarbejde Kammeratskabet på arbejdspladsen er fint de fleste steder, og langt de fleste synes, at de har et godt og velfungerende samarbejde med andre håndværkere. Sammenlignet med 1999 synes udviklingen at have været lidt til det bedre. Firmaet Hovedparten føler sig tæt knyttet til deres firma, og flertallets vurdering er, at firmaet tager sig godt af de ansatte samt interesserer sig for de ansattes arbejdsmiljø og kræver, at man tager sikkerhed i arbejdet alvorligt. Det positive billede af, at sikkerhed skal tages alvorligt, afviger negativt, når vi alene se på bygge- og anlægsområdet. Virksomhedens sociale kapital Et nyt begreb er dukket op i arbejdsmiljøsammenhæng, nemlig virksomhedens sociale kapital. Det udtrykker egenskaber ved virksomheden en kollektiv ressource, som virksomheden kan drage nytte af. Social kapital henviser til, at der er gode rammer for fællesskabets udfoldelse, at medarbejdere som ledere opfører sig troværdigt og tillidsskabende, at personalet behandles retfærdigt og værdsættes for deres arbejde. Undersøgelsen viser, at den sociale kapital på elektrikernes arbejdspladser er stor eller meget stor i /3 af virksomhederne. Analyserne viser endvidere, at sygefraværet og stressniveauet i virksomheder med stor social kapital er betragtelig mindre og trivsel højere sammenlignet med virksomheder med middel eller lille social kapital. Arbejdsglæde og psykiske belastninger Over halvdelen går ofte eller meget ofte glade hjem fra arbejdet, fordi de har lavet et godt stykke arbejde, som andre har været tilfredse med. Men der er også 7 %, hvor det kun sjældent eller stort set aldrig er tilfældet. 4

9 Undersøgelsen giver også et svar på, om elektrikerne synes, der er psykiske belastninger forbundet med deres arbejde. Langt hovedparten synes i dag som for 10 år siden, at det ikke er tilfældet. Blandt dem, der oplever belastninger, angives især manglende information og dårlig planlægning af arbejdet som faktorer, der generer dem meget. Fysisk arbejdsmiljø På nogle områder er der sket forbedring, når forholdene i dag sammenlignes med Der gælder fx skur- og velfærdsfaciliteter, og der er lidt mindre støj og møg. På andre områder synes forholdene nærmest at være uforandrede. Der er stadigt tungt arbejde og fortsat belastende arbejdsstillinger, hvor især lærlingene hyppigere end svendene angiver belastningerne. Nanomaterialer har også fundet vej ind i elfaget, men mange elektrikere er usikre på, om de kommer i kontakt med stoffet. Personlige værnemidler Personlige værnemidler angives at være til rådighed i arbejdet, men resultaterne viser overraskende, at en del lærlinge angiveligt ikke har dem til rådighed. Blandt de lærlinge, der har værnemidler, angiver mange, at de ikke bruget det. Sikkerhed Omkring hver tredje tager ofte eller af til en sikkerhedsmæssig risiko i arbejdet lærlinge angiveligt hyppigere end svendene. De typiske årsager hertil findes at være snævre pladsforhold og tidspres, eller man gør det for ikke at genere kunden. Analyserne viser desuden, at grundene til at tage en risiko i arbejdet varierer betydeligt arbejdsområderne imellem. Der synes at være en markant forbedring ved, at flere firmaer i dag end for 10 år siden tager sikkerhed alvorligt, men der er stadig en restgruppe, hvor der også her er plads til udvikling. Ulykker Ifølge elektrikernes egne oplysninger er flere i dag end for 10 år siden kommet til skade på arbejdet i forbindelse med en arbejdsulykke eller en elulykke på ny lærlingene hyppigere end svendene. Langt de fleste af skaderne er blevet anmeldt. Generelt set optræder udsættelse for elektrisk stød hyppigst, herefter kommer ulykke i forbindelse med tunge løft/vrid og arbejde med manuelt værktøj. Elulykker Undersøgelsen viser, at stort set alle elektrikere har været udsat for at få elektrisk stød i deres arbejdsliv, og 44 % har fået det inden for det seneste 5

10 år. Elektrikerne har fået gennemsnitligt 19 elektriske stød i deres arbejdsliv. En tredjedel af elektrikerne har oplevet umiddelbare gener efter et stød, og hver fjerde af disse har søgt egen læge eller sygehus efter hændelsen. De mest almindelige gener efter stød er: snurren i en eller anden kropsdel, hjertebanken og ømhed. Blandt samtlige elektrikere findes 8 % med varige men efter stød. De mest almindelige former for men er: hukommelsesproblemer, muskelsvækkelse og psykisk påvirkning. Resultaterne viser desuden en markant stærk sammenhæng mellem udsættelse for stød og vurdering af eget helbred alt i alt, med betydelig reduceret helbredsvurdering i gruppen med varige men efter elektriske stød. Elektrikernes helbred Elektrikernes egen vurdering af deres helbred viser overraskende, at det er blevet lidt forringet i periode Analyserne viser, at der især er sket en forringelse af de yngre medlemmers selvvurderede helbredstilstand. Tilsvarende tendens findes ved kortlægningen af psykisk velbefindende og energi/vitalitet, som ligeledes findes reduceret, når der sammenlignes med Resultaterne viser desuden, at hver femte elektriker mener, at vedkommendes arbejdsevne er nedsat pga. sygdom, slid eller arbejdsulykke de ældre hyppigst, men også en relativ stor del af de årige. Hver tredje mener endvidere, at det helt eller delvist skyldes deres arbejde. Det drejer sig langt hyppigst om sygdom i bevægeapparat, men også en del peger på høreskade. Resultaterne viser endvidere noget overraskende, at flere i dag end for 10 år siden angiver forskellige typer fysiske problemer, fx smerter eller ubehag i ryggen, knæ, nakken eller skulder. Stress optræder også blandt elektrikerne, og 8 % angiver, at de har haft sygefravær pga. arbejdsbetinget stress. Sammenhængen mellem arbejde og privatliv Langt de fleste elektrikere oplever en god balance mellem arbejde og privatliv. Dårlig balance optræder uafhængigt af, om man har børnefamilie eller ej, om man er gift/samlevende eller enlig, og der findes ikke væsentlige forskelle i relation til, om man er leder, elektriker eller lærling. Derimod stiger den del, der har dårlig balance arbejde/fritid i takt med den faktiske ugentlige arbejdstid, især blandt dem, der arbejder mere end 4 timer om ugen. Fremtiden Generelt ser elektrikerne lyst og optimistisk på fremtiden. Undersøgelsen i 010 fandt sted, hvor krisen i samfundet stadigt prægede arbejdsmarkedet betydeligt. Det spores også i svarene, hvor betydeligt flere 6

11 i 010 end i 1999 angiver, at de har bekymringer, om de bliver afskediget/- arbejdsløs pga. arbejdsmangel. Mange angiver også, at de har bekymringer, om de bliver uarbejdsdygtige pga. nedslidning. Alvorlig overvejelse om jobskift udtrykkes af mere end hver tredje. De tre hyppigste årsager hertil findes at være: vil prøve noget nyt, dårlig samarbejde med leder og prøve nye udfordringer. På spørgsmålet om man arbejder inden for elfaget om fem år, er svaret fra /3 et ja, hver femte ved ikke. 13 % svarer direkte nej, og arbejdsmiljøet er en af forklaringerne. 7

12 8

13 1 Introduktion I 1999 gennemførte Dansk El-Forbund en spørgeskemaundersøgelse med fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø på elektrikernes arbejdspladser. Her 10 år efter er det Dansk El-Forbund ønske at få en fornyet status over arbejdsmiljøet samt se på udviklingen siden CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, har stået for undersøgelsen i såvel 1999 som i 009. Hensigten med undersøgelsen er at kortlægge elektrikernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelsen omfatter et repræsentativt udsnit af medlemmerne af Dansk El-Forbund. Formålet med undersøgelsen blev fastlagt til at være: At få et så præcist billede som muligt af arbejdsmiljøbelastninger og helbred, de mest risikofyldte arbejdssituationer, ulykkesomfang, samt hvilken indsats der sker, efter ulykken er indtruffet. At få et overblik over forbundets medlemmers psykiske arbejdsmiljøforhold og trivsel, samt arbejdspladsens syn på og håndtering af samme. At se på udviklingen i 10-året sammenholdt med i dag (010). Rapporten består af 11 kapitler, der omhandler såvel elektrikernes psykiske arbejdsmiljø, det fysiske arbejdsmiljø, sikkerhed og ulykker, arbejdsbetingede sygdomme, trivsel og stress som elektrikernes helbred og familiesituation. Det anvendte spørgeskema fra 1999 har været udgangspunkt, så sammenligning over tid er mulig. Nogle nye temaer er inddraget fx om elulykker og arbejde med nanomaterialer. Herudover spørgsmål til belysning af balancen mellem arbejde/privatliv og nye spørgsmål er inddraget til kortlægning af et andet aktuelt tema, nemlig virksomhedens sociale kapital. 1.1 Om undersøgelsen Undersøgelsesgruppen omfatter et tilfældigt udtræk på.000 medlemmer af Dansk El-Forbund. Dataindsamling fandt sted november 009-janauar 010 og er baseret på postomdelt spørgeskema. Deltagerne fik i indsamlingsperioden tilsendt erindringsbrev, såfremt spørgeskema ikke var modtaget i CA- SA. Ved afslutning havde 980 medlemmer reageret på udsendelsen 1, hvilket 1) Af de 000 udsendte spørgeskemaer kom 18 retur (ukendt på adressen). CASA er blevet kontaktet af en række medlemmer dels om afklarende spørgsmål vedrørende udfyldelse af skemaet, dels oplysning om hvorfor skemaet ikke besvares (fx arbejder ikke længere i faget, langtidssygemeldt, gået på efterløn), oplysninger fra ægtefælle om mands alvorlige sygdom, enkelte oplyste dødsfald. Flere forklarede, 9

14 giver en svarprocent på 49. På baggrund af en frafaldsanalyse vurderes den gruppe, som indgår i undersøgelsen, som repræsentativ i forhold til den samlede population. (For nærmere uddybning se bilag 3). 1. Om rapporten og undersøgelsesgruppen Spørgeskemaet er omfattende med over 300 variable (spørgsmål og delspørgsmål). Materialet er analyseret for variationer i forhold til brancher, alder, virksomhedsstørrelse og geografi, som er de gennemgående analysevariable. I de tilfælde, hvor det har været relevant at analysere spørgsmålene i forhold til andre variable (for eksempel anciennitet og helbredsforhold), har dette fundet sted. I andre tilfælde vil rapporten byde på samkøringer af forskellige spørgsmål med det sigte at få nuanceret de fundne resultater, men det skal bemærkes, at det omfattende materiale muliggør flere analyser, end der er medtaget. Dansk El-Forbunds medlemmer omfatter kun et meget beskedent antal kvinder, hvorfor materialet ikke er analyseret i forhold til køn. Medlemmerne arbejder inden for mange forskellige branchegrupper, som er søgt kortlagt i undersøgelsen. I de foretagne analyser har det været nødvendigt at sammenlægge beslægtede branchegrupper for at få et tilstrækkeligt grundlag for analyserne. Om anvendte betegnelser og sprogbrug i rapporten Det er en erfaren gruppe af elektrikere, der kommer til orde i rapporten. Antal år i elfaget er i gennemsnit 19,4 år. 6 % har arbejdet op til år i elfaget; enkelte er tæt på eller har lige haft 50 års jubilæum. I rapporten anvendes gennemgående betegnelsen elektriker velvidende, at en mindre gruppe af Dansk El-Forbunds medlemmer i dag kun delvist eller slet ikke udfører traditionelt elektrikerarbejde. Undersøgelsen afdækker desuden, at Dansk El-Forbunds medlemmer omfatter ud over almindelige elektrikere desuden selvstændig /virksomhedsejer (0,6 %), formand/ sjakbajs /akkordindehaver (5 %), leder med ansatte under sig (fx overmontør, værkfører 0,l) (6,8 %). Lærlinge udgør 15 % af undersøgelsesgruppen. Alle disse stillingskategorier benævnes elektriker i teksten; visse steder opgøres dog svarene fra de forskellige grupper særskilt. Når der i teksten i forbindelse med analyserne bruges betegnelsen klar, sikker eller væsentlig om en sammenhæng, forskel eller hyppighed, er det udtryk for statistisk signifikans. at de ikke kunne svare, da de havde været væk fra faget i længere tid (arbejdsledig eller på orlov). 1 skemaer kom ikke-udfyldt retur, og enkelte skemaer var meget mangelfyldt udfyldt, så de udgår af undersøgelsen. Datamaterialet er dermed baseret på 930 anvendelige skemaer. 10

15 Om undersøgelsens tilblivelse Undersøgelsens planlægning og gennemførelse er udført i et samarbejde mellem Dansk El-Forbund og CASA. Undersøgelsens resultater har været drøftet i det nedsatte samarbejdsforum, men rapportens tekst og konklusioner er CASA alene ansvarlig for. Projektgruppen i Dansk El-Forbund har bestået af socialrådgiver Lotte Fisher, forbundssekretær Lene Christiansen og forbundssekretær Allan Steenberg Andersen. I CASA har Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen været ansvarlig for undersøgelsens etablering, realisering og rapport. Projektet er tilmeldt og godkendt af Datatilsynet. 1.3 Om elektrikerne, der er i fokus nogle karakteristika Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af, hvordan elektrikerne opfatter deres arbejdsmiljø i 010, og der sammenlignes med tilsvarende øjebliksbillede i For at læseren kan blive sporet ind på, hvilket område der sættes fokus på i undersøgelsen, tegnes nedenfor nogle portrætter over typiske karakteristika ved de elektrikere, der indgår i undersøgelsen. Profilerne tegnes især ud fra spørgeskemaets spørgsmål 1-14 og 56-59, jf. bilag 1, hvor spørgeskemaet og svarfordelingen ved samtlige spørgsmål er gengivet. Elektrikernes svar på, hvilket område de hovedsageligt arbejder inden for viser følgende: 11

16 1.4 Arbejdsområde Tabel 1.1: Arbejdsområder Antal personer Procent Byggeri/anlæg ,1 Spjæld" ,7 Industri... 11,7 Trafiksystemer ,3 Vagt/alarm ,3 Service ,7 Forsyningsselskaber ,9 It/tele ,8 Offentlig ,9 Offshore... 7,9 Andet Total ,1 Uoplyst... 7,9 Total ,0 For at få et tilstrækkeligt talmæssigt grundlag for analyserne har det været nødvendigt at sammenlægge visse af områder, og følgende fem branchegrupper er etableret: Bygge og anlæg. Spjæld. Industri. Service, vagt, trafiksystemer, it/tele. Offentlig, forsyning, offshore. I det følgende skitseres karakteristika for de fem områder. Elektrikerne er i gennemsnit 40 år. De yngste er inden for bygge og anlæg; de ældste inden for gruppen forsyning, offentlig m.v. De har arbejdet i snit omkring 19 år i faget. De mest stabile ift. arbejdsplads findes inden for forsyning, offentlig m.v. De har været omkring 1 på nuværende arbejdsplads; på bygge- og anlægsområdet er elektrikerne mere jobhoppere. Tabel 1.: Gennemsnitlig alder og anciennitet på forskellige arbejdspladser Alder År som elektriker År i nuværende firma? Byggeri/anlæg... 34,7 13,5 6,5 "Spjæld"... 34,4 14,3 8,3 Industri... 43,0,9 9,7 Service /vagt/trafik/it... 41,9 1,7 9,8 Forsyning + offentl. + offshore... 46,3 4,9 11,6 Total... 40,0 19,4 9,1 1

17 Elektrikeren finder vi såvel på de små, mellemstore som store arbejdspladser. Lidt over hver tredje arbejder i et firma med op til 0 ansatte. 3 ud af 10 findes med 0-99 ansatte, og en tredjedel i virksomheder med mere end 100 ansatte. Virksomhedens størrelse varierer en del afhængigt af, på hvilke områder elektrikeren er beskæftiget. Ansættelse i mindre virksomheder er især inden for spjæld og bygge og anlæg, og de store virksomheder inden for forsyning, offentlig m.v. og service, vagt m.v. se oversigt i tabel næste side. Tabel 1.3: Antal ansatte i firmaer på forskellige arbejdsområder. Procent Byggeri/anlæg Spjæld Industri Service/- vagt/trafik/it Forsyning +offentl.+ offshore Ved ikke Total Elektrikeren er helt typisk ansat til at arbejde 37 timer om ugen, men langt de fleste har rent faktisk en længere arbejdsuge i deres hovedjob. Det gælder for alle branchegrupper se nedenstående oversigt. Arbejdsugen er i snit længst inden for forsyning, offentlig m.v., hvor den faktiske arbejdsuge i snit er 40,6 timer. Tabel 1.4: Gennemsnitlig antal faktiske timer i arbejdsområder Byggeri/anlæg... 38,0 "Spjæld"... 37,4 Industri... 38,7 Service /vagt/trafik/it... 38,7 Forsyning + offentl. + offshore... 40,6 Total... 38,64 I den totale undersøgelsesgruppe udgør lærlinge 15 %, men der er stor forskel i, hvor vi finder lærlingene. På de forskellige områder varierer deres andel af samtlige elektrikere som vist nedenfor: Bygge og anlæg: 8 % Spjæld: 6 % Industri: 10 % Service, vagt m.v.: 7 % Forsyning, offentlig m.v. : % 13

18 Et andet karakteristisk træk ved elfaget er, at elektrikeren ofte arbejder alene på arbejdsstedet. Blandt samtlige er svaret fra 39 %, at det gør de ofte eller stort set altid. Også her varierer arbejdsområderne betydeligt. Alenearbejde er mest udbredt i spjæld, hvor 67 % siger, at det gør de ofte eller altid. Service, vagt, mv. følger herefter, hvor er andelen er 5 %. Inden for industri og forsyning, offentlig m.v. er andelen 30 %, og alenearbejde synes mindst udbredt i bygge og anlæg, hvor kun 5 % angiver, at det sker ofte eller stort set altid. 14

19 Selve arbejdet og arbejdsbetingelserne Forskningen i psykisk arbejdsmiljø beskæftiger sig med såvel faktorer ved arbejdet, der bidrager til mistrivsel og usundhed, som med faktorer og forhold, der fremmer arbejdsglæde, trivsel og udvikling forhold, som den enkelte oplever, bidrager til, at han/hun har et godt arbejde. I dette kapitel belyses forskellige sider af elektrikernes arbejde og arbejdsbetingelser på godt og ondt. Tre områder er i fokus og vil blive behandlet under overskrifterne: Selve arbejdet. Arbejdsbetingelserne. Indflydelse..1 Tilfredshed med arbejdet og betingelserne I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at tage stilling til, hvor tilfredse de alt i alt er med selve arbejdet og de betingelser, som arbejdet foregår under. Langt de fleste elektrikere giver udtryk for at være godt tilfredse med selve arbejdet, men billedet ændrer sig noget, når der spørges til tilfredshed med de betingelser, arbejdet foregår under (se tabel.1). Tabel.1: Hvor tilfreds er du alt i alt med selve arbejdet og betingelser, arbejdet foregår under. 010 og Procent Selve arbejdet Betingelser, det foregår under Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Som det fremgår af tabel.1, har billedet af tilfredshed med arbejdet og med arbejdsbetingelserne kun ændret sig ganske lidt, når elektrikerens svar i dag sammenlignes med elektrikernes bedømmelse for 10 år siden. Andelen, som er meget tilfredse med selve arbejdet, har bevæget sig lidt i positiv retning fra 5 % i 1999 til 8 % i 010. Ser vi på elektrikerne inden for de forskellige brancher, varierer tilfredshed med selve arbejdet, hvor forsyning/offentlig skiller sig positivt ud (36 % er meget tilfreds med selve arbejdet), og nederst finder vi byggeri/anlæg, hvor 1 % er meget tilfredse med selve arbejdet. Ved spørgsmålet om tilfredshed med arbejdsbetingelserne er billedet tilsvarende byggeri/anlæg på ny med laveste andel meget tilfreds (7 %), og her topper igen området 15

20 forsyning/offentlig, hvor 19 % udtrykker meget tilfreds med arbejdsbetingelserne. Ændringer i jobtilfredshed I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at vurdere, hvorvidt tilfredsheden med jobbet som elektriker har ændret sig inden for det sidste år. Knap hver fjerde (3 %) synes, at deres jobtilfredshed er blevet bedre. Næsten tilsvarende andel (1 %) synes modsat, at deres jobtilfredshed er blevet dårligere. Den største gruppe (44 %) angiver, at deres tilfredshed med deres job er uforandret god, og en mindre gruppe (5 %), at deres jobtilfredshed er uforandret mindre god. 7 % har svaret ved ikke til spørgsmålet. Der er ikke markante variationer at spore i ovennævnte svarmønster i forhold til, hvilken branche elektrikerne har deres hovedbeskæftigelse indenfor. Til gengæld er der betydelige variationer i forhold til aldersgrupperne (se tabel.). Positiv udvikling i tilfredshed med job optræder især blandt de unge og yngre, og negativ udvikling i jobtilfredshed blandt de midaldrende og ældste. Tabel.: Har din tilfredshed med arbejdet som elektriker ændret sig inden for det seneste år? (Andel i procent fordelt på aldersgrupper) Jobtilfredshed Under 30 år år år 50 år og ældre Blevet bedre Blevet dårligere Uforandret god Uforandret mindre god Ved ikke Alle I det følgende skal vi se nærmere på, hvad det er ved selve arbejdet og arbejdsbetingelserne, som elektrikerne er tilfredse hhv. utilfredse med.. Selve arbejdet I spørgeskemaets spørgsmål 4 blev undersøgelsesdeltagerne præsenteret for en række udsagn om selve arbejdet og bedt om at vurdere, i hvor høj grad udsagnene var gældende for deres arbejde. I alt var der ni udsagn, der kan grupperes under følgende temaer: Et meningsfyldt arbejde. Overskuelighed og variation i arbejdet. Brug og udvikling af færdigheder. I det følgende vil deltagernes besvarelser blive præsenteret og analyseret i forhold til disse tre temaer. 16

21 Et meningsfyldt arbejde En af forudsætningerne for, at man kan tale om at have et godt psykisk arbejdsmiljø, er, at man finder det, man beskæftiger sig med interessant, udfordrende og meningsfyldt, samt at den enkelte har mulighed for at levere et godt stykke arbejde. For en meget stor del af elektrikerne er disse forhold gældende (se svarfordeling på de stillede spørgsmål (4) i bilag 1). Stort set alle (96 %) mener, at de i høj grad eller nogen grad har mulighed for at gøre et godt stykke arbejde. 96 % oplever, at arbejdet er meningsfyldt, og lidt færre (8 %) synes, at deres arbejde i høj grad eller i nogen grad er interessant og udfordrende. Analyser i forhold til såvel brancheområde som aldersgrupper viser ikke væsentlige variationer og afvigelser fra ovennævnte. Det positive billede samlet set er desuden meget tæt på at være identisk med, hvad undersøgelsen fra 1999 afdækkede (se bilag 1, sp. 4). Overskuelighed og variation i arbejdet I det gode arbejde er der behov for afveksling og variation, så det ikke bliver for kedeligt. Samtidig skal arbejdet dog heller ikke være præget af variationer i en sådan grad, at man aldrig kan forudsige, hvad der vil eller kan ske. Der er med andre ord også brug for en vis stabilitet i arbejdet, og den enkelte skal have en følelse af at kunne overskue arbejdet. Den optimale arbejdssituation er præget af, at arbejdsmængden er passende, og at arbejdet er tilpas afvekslende, således at den enkelte kan bevare overblikket og samtidig ikke kommer til at kede sig. Næsten alle (97 %) oplever, at de kan overskue arbejdet, og næsten 9 ud af 10 (87 %) synes, at arbejdet i høj grad eller i nogen grad er afvekslende, mens en tilsvarende andel (85 %) finder, at arbejdsmængden er passende i forhold til arbejdstiden. Alt i alt et positivt billede. Sammenlignet med 1999 er der ikke væsentlig forskel. I forhold til aldersgrupperne er der ingen klare forskelle. Resultaterne viser dog som tendens, at der blandt de yngste (-9 år) er flest, der synes, at arbejdet er mindre eller slet ikke afvekslende; 0 % versus 9-1 % i øvrige aldersgrupper. Og ser vi isoleret på lærlingene, er andelen, der synes, at deres arbejde er mindre afvekslende, endnu højere (5 %). Afvekslende arbejde varierer også en del brancheområder imellem. I den ene ende optræder spjæld, hvor flest finder arbejdet afvekslende, og i den anden ende byggeri/anlæg hvor flest synes, at deres arbejde er mindre afvekslende. 17

22 Tabel.3: Synes du, at dit arbejde er tilpas afvekslende? I høj grad I nogen grad I mindre grad/ slet ikke Byggeri/anlæg Spjæld Industri Service, vagt, trafik Forsyning, offentlig, offshore Total Brug og udvikling af færdigheder Hvis en person oplever, at han/hun helt eller delvis afskæres fra at bruge sine kvalifikationer i arbejdet og/eller begrænses i at udvikle sig eller lære nyt i forbindelse med arbejdet, får det betydning for den enkeltes arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen. I undersøgelsen spurgte vi elektrikerne, om de havde god mulighed for at bruge deres viden og færdigheder i arbejdet, om de havde mulighed for at udvikle sig og lære nyt i arbejdet, og om de havde mulighed for at få hjælp og støtte, hvis de havde behov for det. Også her gælder det, at disse forudsætninger for et godt psykisk arbejdsmiljø er opfyldt for et pænt flertal af elektrikerne og det samlede billede ser lidt bedre ud sammenlignet med % giver udtryk for, at de har god mulighed for at bruge deres viden og færdigheder i arbejdet lidt flere end i 1999, hvor andelen var 90 %. Næsten lige så mange siger, at de kan få hjælp og støtte, hvis de har behov for det, og mere end 8 ud af 10 siger, at de har mulighed for at udvikle sig og lære nyt i arbejdet. Et sidste vigtigt spørgsmål er, om man synes, at man har mulighed for at lave et godt stykke arbejde. 43 % svarer i høj grad, og 48 % svarer i nogen grad. I forhold til situationen i 1999 er der tale om stabilitet, men med en tendens i positiv retning. Når vi betragter dem, der har svaret i høj grad og i nogen grad under et, findes ikke væsentlige forskelle arbejdsområderne imellem..3 Arbejdsbetingelserne Et er, hvordan elektrikerne oplever selve arbejdet, noget andet er betingelserne for arbejdets udførelse. Vi så tidligere, hvordan langt de fleste elektrikere alt i alt er tilfredse med selve arbejdet, mens færre er tilfredse med de betingelser, arbejdet foregår under. For at få et indtryk af elektrikernes arbejdsbetingelser blev deltagerne i undersøgelsen bedt om at tage stilling til endnu syv spørgsmål og vurdere i 18

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017

Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 5. oktober 2017 Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 Undersøgelsen er gennemført fra den 19. til 31. januar 2017. Alle privatansatte medlemmer med en kendt e-mailadresse blev inviteret

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport beelser: 83 3-I-1 MÅLING 217 Svarprocent: 75,5% LÆSEVEJLEDNING 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER TOP OG BUND RESULTATER STØRSTE AFVIGELSER DIN ARBEJDSSITUATION

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES

Læs mere

Skænderier og konflikter

Skænderier og konflikter 11. september 2017 Skænderier og konflikter Hvert fjerde medlem oplever skænderier eller konflikter på arbejdspladsen månedligt eller oftere. Undersøgelsen viser desuden, at skænderier og konflikter påvirker

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 85% (32 besvarelser ud af 356 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

Medarbejdertrivselsmåling 2014

Medarbejdertrivselsmåling 2014 Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Trivselsundersøgelsen 2010

Trivselsundersøgelsen 2010 Københavns Kommune (Børne- og Ungdomsforvaltningen) Trivselsundersøgelsen 2010 Rapportspecifikationer Inviterede 51 Gennemførte 44 Svarprocent 86% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

Trivselsundersøgelsen 2008

Trivselsundersøgelsen 2008 Københavns Kommune () Trivselsundersøgelsen 2008 Rapportspecifikationer Inviterede 7158 Gennemførte 4046 Svarprocent 57% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent:

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent: Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Børn og Unge November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 421 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Roskilde Kommune Antal besvarelser: 4.559 Svarprocent: 85% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 FORORD OG INDHOLD 01 Denne rapport indeholder resultater fra Roskilde Kommunes trivselsundersøgelse, som blev gennemført

Læs mere

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016 beelser: 21 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: % Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016 beelser: 18 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: 81,8% Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016 beelser: TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 6 Svarprocent: 95,% Trivselsmåling og Psykisk APV 6 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk APV

Læs mere

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Forhold til ledelsen. 20. november 2017

Forhold til ledelsen. 20. november 2017 20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte

Læs mere