Elektrikernes arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elektrikernes arbejdsmiljø"

Transkript

1 Elektrikernes arbejdsmiljø - en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred Oktober 010 Jørgen Møller Christiansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen

2 CASA Elektrikernes arbejdsmiljø - en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred Oktober 010 Jørgen Møller Christiansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st. 300 København S. Telefon Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-300 Copenhagen S. Denmark Phone Homepage:

3 Elektrikernes arbejdsmiljø - En spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred CASA Oktober 010 ISBN: Elektronisk ISBN:

4

5 Indholdsfortegnelse Resumé Introduktion Om undersøgelsen Om rapporten og undersøgelsesgruppen Om elektrikerne, der er i fokus nogle karakteristika Arbejdsområde... 1 Selve arbejdet og arbejdsbetingelserne Tilfredshed med arbejdet og betingelserne Selve arbejdet Arbejdsbetingelserne Indflydelse Opsamling Kvalifikationerne er i orden Kan elektrikerne følge med udviklingen? Gode muligheder for efteruddannelse? Kollegialt samarbejde, firmaet og ledelsen Arbejder alene Godt samarbejde med andre elektrikere Også godt samarbejde med andre faggrupper Mobning Firmaet, ledelsen og nærmeste leder Firmaet Virksomhedens sociale kapitel Social kapital i elektrikernes virksomheder Virksomhedens sociale kapital og elektrikernes velbefindende og sygefravær Arbejdsglæden på godt og ondt Psykisk belastende arbejde Generende forhold i arbejdet, der nedsætter arbejdsglæden Fysisk arbejdsmiljø Positiv udvikling i skur- og velfærdsfaciliteter Stadigt tungt arbejde Fortsat belastende arbejdsstillinger Lidt mindre støj og møg Nanomaterialer et nyt stof i elfaget Personlige værnemidler Sikkerhed Mange tager selv risici Flere firmaer tager i dag sikkerhed alvorligt Ulykker Flere kommer til skade Elulykker... 7

6 9 Helbred Selvvurderet helbred Nedsat arbejdsevne Erhvervssygdomme Sygdom i bevægeapparatet Stress Psykisk velbefindende Sygefravær Medicinforbrug Arbejde og privatliv Fremtiden Ser lyst på fremtiden Bekymringer Jobskifte Arbejder du fortsat inden for elfaget om 5 år? Elektrikernes opfattelse af begrebet det psykiske arbejdsmiljø Bilag Bilag 1 Spørgeskema med randfordelinger Bilag Skalaen virksomhedens sociale kapital Bilag 3 Repræsentativitet på alder og afdeling

7 Resumé Undersøgelsen er iværksat af Dansk El-Forbund, og undersøgelsen er udført af CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Spørgeskemaundersøgelsen af elektrikernes arbejdsmiljø er gennemført i november 009-januar medlemmer af Dansk El-Forbund er tilfældigt udtrukket til deltagelse i undersøgelsen. 49 % har svaret på det postomdelte skema. 49 % er ikke en høj svarprocent, men det behøver ikke nødvendigvis at være et problem, hvis svarpersonerne afspejler medlemmerne i El-Forbundet som helhed. Analyser viser, at det gør de på rimelig tilfredsstillende vis, så svarene giver utvivlsomt et dækkende øjebliksbillede af medlemmernes oplevelse af arbejdsmiljø omkring årsskiftet 009/010. Undersøgelsen kommer bredt rundt omkring elektrikernes arbejdsmiljø, såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø ligesom arbejdsglæde, trivsel og stress i fokus. Endvidere belyses elektrikernes kvalifikationer og kompetencer samt deltagernes syn på fremtiden, og der sættes fokus på sikkerhed, ulykker og arbejdsskader. Balancen mellem arbejde og privatliv samt elektrikernes helbredsforhold er ligeledes en del af det undersøgte. Det interessante ved undersøgelsen er desuden, at tilstanden i elfaget i dag kan sammenlignes med lignende undersøgelse udført i Et godt og udviklende arbejde Det generelle indtryk, som svarene giver, er, at langt hovedparten af elektrikerne har det, man kunne kalde et godt og udviklende arbejde. Arbejdet opleves uanset branchetilhørsforhold og alder som meningsfyldt og varierende. Man kan bruge sin viden og færdigheder i arbejdet, og arbejdet kan beskrives som udviklende. Et andet positivt fund er, at en stor andel af elektrikerne finder, at de har stor indflydelse i arbejdet, og vi ser da også, at langt de fleste er godt tilfredse med selve arbejdet. Når det så er sagt, skal det fremhæves, at der er et mindretal på omkring %, for hvem disse forhold ikke er gældende. Mange har travlt, og mere end hver tiende har lange arbejdsuger med 41 eller flere timer i jobbet. Når det kommer til de ydre rammer og betingelser for arbejdets udførelse, er der en større andel, der er mindre tilfreds. Mere end hver femte er generelt mindre tilfreds eller direkte utilfreds med de betingelser, som arbejdet foregår under. Og endnu flere oplever, at de bliver tidsmæssigt presset, og omkring hver fjerde synes, at de fysiske rammer for arbejdets udførelse er utilfredsstillende. Flertallet oplever høj jobtilfredshed, men resultaterne viser desuden, at hver femte har den mening, at deres jobtilfredshed har ændret sig til det værre eller er uforandret mindre god. Så der er stadig plads til forbedringer og udvikling, selvom meget synes at fungere vel. 3

8 Tilsvarende konklusion blev draget for 10 år siden. På de ovenstående undersøgte forhold er billedet nu som dengang stort set identisk. Udviklingen over tid har tilsyneladende generelt ikke ændret på de overvejende positive forhold, men heller ikke på de mere negative forhold i faget. Kvalifikationer i orden, men det kan knibe med at følge med i udviklingen Spørgsmålet om kvalifikationer og opkvalificering ser lidt bedre ud i dag end for 10 år siden. Langt de fleste synes, at deres kvalifikationer svarer godt til kravene i deres nuværende arbejde. Omkring halvdelen synes dog, de har svært ved at følge med i edb/it-udviklingen ældre lidt flere end blandt de yngre og omkring hver tredje synes, det kniber med at følge med i udviklingen i anvendte stoffer og materialer samt i de ting, der skal repareres. Godt samarbejde Kammeratskabet på arbejdspladsen er fint de fleste steder, og langt de fleste synes, at de har et godt og velfungerende samarbejde med andre håndværkere. Sammenlignet med 1999 synes udviklingen at have været lidt til det bedre. Firmaet Hovedparten føler sig tæt knyttet til deres firma, og flertallets vurdering er, at firmaet tager sig godt af de ansatte samt interesserer sig for de ansattes arbejdsmiljø og kræver, at man tager sikkerhed i arbejdet alvorligt. Det positive billede af, at sikkerhed skal tages alvorligt, afviger negativt, når vi alene se på bygge- og anlægsområdet. Virksomhedens sociale kapital Et nyt begreb er dukket op i arbejdsmiljøsammenhæng, nemlig virksomhedens sociale kapital. Det udtrykker egenskaber ved virksomheden en kollektiv ressource, som virksomheden kan drage nytte af. Social kapital henviser til, at der er gode rammer for fællesskabets udfoldelse, at medarbejdere som ledere opfører sig troværdigt og tillidsskabende, at personalet behandles retfærdigt og værdsættes for deres arbejde. Undersøgelsen viser, at den sociale kapital på elektrikernes arbejdspladser er stor eller meget stor i /3 af virksomhederne. Analyserne viser endvidere, at sygefraværet og stressniveauet i virksomheder med stor social kapital er betragtelig mindre og trivsel højere sammenlignet med virksomheder med middel eller lille social kapital. Arbejdsglæde og psykiske belastninger Over halvdelen går ofte eller meget ofte glade hjem fra arbejdet, fordi de har lavet et godt stykke arbejde, som andre har været tilfredse med. Men der er også 7 %, hvor det kun sjældent eller stort set aldrig er tilfældet. 4

9 Undersøgelsen giver også et svar på, om elektrikerne synes, der er psykiske belastninger forbundet med deres arbejde. Langt hovedparten synes i dag som for 10 år siden, at det ikke er tilfældet. Blandt dem, der oplever belastninger, angives især manglende information og dårlig planlægning af arbejdet som faktorer, der generer dem meget. Fysisk arbejdsmiljø På nogle områder er der sket forbedring, når forholdene i dag sammenlignes med Der gælder fx skur- og velfærdsfaciliteter, og der er lidt mindre støj og møg. På andre områder synes forholdene nærmest at være uforandrede. Der er stadigt tungt arbejde og fortsat belastende arbejdsstillinger, hvor især lærlingene hyppigere end svendene angiver belastningerne. Nanomaterialer har også fundet vej ind i elfaget, men mange elektrikere er usikre på, om de kommer i kontakt med stoffet. Personlige værnemidler Personlige værnemidler angives at være til rådighed i arbejdet, men resultaterne viser overraskende, at en del lærlinge angiveligt ikke har dem til rådighed. Blandt de lærlinge, der har værnemidler, angiver mange, at de ikke bruget det. Sikkerhed Omkring hver tredje tager ofte eller af til en sikkerhedsmæssig risiko i arbejdet lærlinge angiveligt hyppigere end svendene. De typiske årsager hertil findes at være snævre pladsforhold og tidspres, eller man gør det for ikke at genere kunden. Analyserne viser desuden, at grundene til at tage en risiko i arbejdet varierer betydeligt arbejdsområderne imellem. Der synes at være en markant forbedring ved, at flere firmaer i dag end for 10 år siden tager sikkerhed alvorligt, men der er stadig en restgruppe, hvor der også her er plads til udvikling. Ulykker Ifølge elektrikernes egne oplysninger er flere i dag end for 10 år siden kommet til skade på arbejdet i forbindelse med en arbejdsulykke eller en elulykke på ny lærlingene hyppigere end svendene. Langt de fleste af skaderne er blevet anmeldt. Generelt set optræder udsættelse for elektrisk stød hyppigst, herefter kommer ulykke i forbindelse med tunge løft/vrid og arbejde med manuelt værktøj. Elulykker Undersøgelsen viser, at stort set alle elektrikere har været udsat for at få elektrisk stød i deres arbejdsliv, og 44 % har fået det inden for det seneste 5

10 år. Elektrikerne har fået gennemsnitligt 19 elektriske stød i deres arbejdsliv. En tredjedel af elektrikerne har oplevet umiddelbare gener efter et stød, og hver fjerde af disse har søgt egen læge eller sygehus efter hændelsen. De mest almindelige gener efter stød er: snurren i en eller anden kropsdel, hjertebanken og ømhed. Blandt samtlige elektrikere findes 8 % med varige men efter stød. De mest almindelige former for men er: hukommelsesproblemer, muskelsvækkelse og psykisk påvirkning. Resultaterne viser desuden en markant stærk sammenhæng mellem udsættelse for stød og vurdering af eget helbred alt i alt, med betydelig reduceret helbredsvurdering i gruppen med varige men efter elektriske stød. Elektrikernes helbred Elektrikernes egen vurdering af deres helbred viser overraskende, at det er blevet lidt forringet i periode Analyserne viser, at der især er sket en forringelse af de yngre medlemmers selvvurderede helbredstilstand. Tilsvarende tendens findes ved kortlægningen af psykisk velbefindende og energi/vitalitet, som ligeledes findes reduceret, når der sammenlignes med Resultaterne viser desuden, at hver femte elektriker mener, at vedkommendes arbejdsevne er nedsat pga. sygdom, slid eller arbejdsulykke de ældre hyppigst, men også en relativ stor del af de årige. Hver tredje mener endvidere, at det helt eller delvist skyldes deres arbejde. Det drejer sig langt hyppigst om sygdom i bevægeapparat, men også en del peger på høreskade. Resultaterne viser endvidere noget overraskende, at flere i dag end for 10 år siden angiver forskellige typer fysiske problemer, fx smerter eller ubehag i ryggen, knæ, nakken eller skulder. Stress optræder også blandt elektrikerne, og 8 % angiver, at de har haft sygefravær pga. arbejdsbetinget stress. Sammenhængen mellem arbejde og privatliv Langt de fleste elektrikere oplever en god balance mellem arbejde og privatliv. Dårlig balance optræder uafhængigt af, om man har børnefamilie eller ej, om man er gift/samlevende eller enlig, og der findes ikke væsentlige forskelle i relation til, om man er leder, elektriker eller lærling. Derimod stiger den del, der har dårlig balance arbejde/fritid i takt med den faktiske ugentlige arbejdstid, især blandt dem, der arbejder mere end 4 timer om ugen. Fremtiden Generelt ser elektrikerne lyst og optimistisk på fremtiden. Undersøgelsen i 010 fandt sted, hvor krisen i samfundet stadigt prægede arbejdsmarkedet betydeligt. Det spores også i svarene, hvor betydeligt flere 6

11 i 010 end i 1999 angiver, at de har bekymringer, om de bliver afskediget/- arbejdsløs pga. arbejdsmangel. Mange angiver også, at de har bekymringer, om de bliver uarbejdsdygtige pga. nedslidning. Alvorlig overvejelse om jobskift udtrykkes af mere end hver tredje. De tre hyppigste årsager hertil findes at være: vil prøve noget nyt, dårlig samarbejde med leder og prøve nye udfordringer. På spørgsmålet om man arbejder inden for elfaget om fem år, er svaret fra /3 et ja, hver femte ved ikke. 13 % svarer direkte nej, og arbejdsmiljøet er en af forklaringerne. 7

12 8

13 1 Introduktion I 1999 gennemførte Dansk El-Forbund en spørgeskemaundersøgelse med fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø på elektrikernes arbejdspladser. Her 10 år efter er det Dansk El-Forbund ønske at få en fornyet status over arbejdsmiljøet samt se på udviklingen siden CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, har stået for undersøgelsen i såvel 1999 som i 009. Hensigten med undersøgelsen er at kortlægge elektrikernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelsen omfatter et repræsentativt udsnit af medlemmerne af Dansk El-Forbund. Formålet med undersøgelsen blev fastlagt til at være: At få et så præcist billede som muligt af arbejdsmiljøbelastninger og helbred, de mest risikofyldte arbejdssituationer, ulykkesomfang, samt hvilken indsats der sker, efter ulykken er indtruffet. At få et overblik over forbundets medlemmers psykiske arbejdsmiljøforhold og trivsel, samt arbejdspladsens syn på og håndtering af samme. At se på udviklingen i 10-året sammenholdt med i dag (010). Rapporten består af 11 kapitler, der omhandler såvel elektrikernes psykiske arbejdsmiljø, det fysiske arbejdsmiljø, sikkerhed og ulykker, arbejdsbetingede sygdomme, trivsel og stress som elektrikernes helbred og familiesituation. Det anvendte spørgeskema fra 1999 har været udgangspunkt, så sammenligning over tid er mulig. Nogle nye temaer er inddraget fx om elulykker og arbejde med nanomaterialer. Herudover spørgsmål til belysning af balancen mellem arbejde/privatliv og nye spørgsmål er inddraget til kortlægning af et andet aktuelt tema, nemlig virksomhedens sociale kapital. 1.1 Om undersøgelsen Undersøgelsesgruppen omfatter et tilfældigt udtræk på.000 medlemmer af Dansk El-Forbund. Dataindsamling fandt sted november 009-janauar 010 og er baseret på postomdelt spørgeskema. Deltagerne fik i indsamlingsperioden tilsendt erindringsbrev, såfremt spørgeskema ikke var modtaget i CA- SA. Ved afslutning havde 980 medlemmer reageret på udsendelsen 1, hvilket 1) Af de 000 udsendte spørgeskemaer kom 18 retur (ukendt på adressen). CASA er blevet kontaktet af en række medlemmer dels om afklarende spørgsmål vedrørende udfyldelse af skemaet, dels oplysning om hvorfor skemaet ikke besvares (fx arbejder ikke længere i faget, langtidssygemeldt, gået på efterløn), oplysninger fra ægtefælle om mands alvorlige sygdom, enkelte oplyste dødsfald. Flere forklarede, 9

14 giver en svarprocent på 49. På baggrund af en frafaldsanalyse vurderes den gruppe, som indgår i undersøgelsen, som repræsentativ i forhold til den samlede population. (For nærmere uddybning se bilag 3). 1. Om rapporten og undersøgelsesgruppen Spørgeskemaet er omfattende med over 300 variable (spørgsmål og delspørgsmål). Materialet er analyseret for variationer i forhold til brancher, alder, virksomhedsstørrelse og geografi, som er de gennemgående analysevariable. I de tilfælde, hvor det har været relevant at analysere spørgsmålene i forhold til andre variable (for eksempel anciennitet og helbredsforhold), har dette fundet sted. I andre tilfælde vil rapporten byde på samkøringer af forskellige spørgsmål med det sigte at få nuanceret de fundne resultater, men det skal bemærkes, at det omfattende materiale muliggør flere analyser, end der er medtaget. Dansk El-Forbunds medlemmer omfatter kun et meget beskedent antal kvinder, hvorfor materialet ikke er analyseret i forhold til køn. Medlemmerne arbejder inden for mange forskellige branchegrupper, som er søgt kortlagt i undersøgelsen. I de foretagne analyser har det været nødvendigt at sammenlægge beslægtede branchegrupper for at få et tilstrækkeligt grundlag for analyserne. Om anvendte betegnelser og sprogbrug i rapporten Det er en erfaren gruppe af elektrikere, der kommer til orde i rapporten. Antal år i elfaget er i gennemsnit 19,4 år. 6 % har arbejdet op til år i elfaget; enkelte er tæt på eller har lige haft 50 års jubilæum. I rapporten anvendes gennemgående betegnelsen elektriker velvidende, at en mindre gruppe af Dansk El-Forbunds medlemmer i dag kun delvist eller slet ikke udfører traditionelt elektrikerarbejde. Undersøgelsen afdækker desuden, at Dansk El-Forbunds medlemmer omfatter ud over almindelige elektrikere desuden selvstændig /virksomhedsejer (0,6 %), formand/ sjakbajs /akkordindehaver (5 %), leder med ansatte under sig (fx overmontør, værkfører 0,l) (6,8 %). Lærlinge udgør 15 % af undersøgelsesgruppen. Alle disse stillingskategorier benævnes elektriker i teksten; visse steder opgøres dog svarene fra de forskellige grupper særskilt. Når der i teksten i forbindelse med analyserne bruges betegnelsen klar, sikker eller væsentlig om en sammenhæng, forskel eller hyppighed, er det udtryk for statistisk signifikans. at de ikke kunne svare, da de havde været væk fra faget i længere tid (arbejdsledig eller på orlov). 1 skemaer kom ikke-udfyldt retur, og enkelte skemaer var meget mangelfyldt udfyldt, så de udgår af undersøgelsen. Datamaterialet er dermed baseret på 930 anvendelige skemaer. 10

15 Om undersøgelsens tilblivelse Undersøgelsens planlægning og gennemførelse er udført i et samarbejde mellem Dansk El-Forbund og CASA. Undersøgelsens resultater har været drøftet i det nedsatte samarbejdsforum, men rapportens tekst og konklusioner er CASA alene ansvarlig for. Projektgruppen i Dansk El-Forbund har bestået af socialrådgiver Lotte Fisher, forbundssekretær Lene Christiansen og forbundssekretær Allan Steenberg Andersen. I CASA har Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen været ansvarlig for undersøgelsens etablering, realisering og rapport. Projektet er tilmeldt og godkendt af Datatilsynet. 1.3 Om elektrikerne, der er i fokus nogle karakteristika Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af, hvordan elektrikerne opfatter deres arbejdsmiljø i 010, og der sammenlignes med tilsvarende øjebliksbillede i For at læseren kan blive sporet ind på, hvilket område der sættes fokus på i undersøgelsen, tegnes nedenfor nogle portrætter over typiske karakteristika ved de elektrikere, der indgår i undersøgelsen. Profilerne tegnes især ud fra spørgeskemaets spørgsmål 1-14 og 56-59, jf. bilag 1, hvor spørgeskemaet og svarfordelingen ved samtlige spørgsmål er gengivet. Elektrikernes svar på, hvilket område de hovedsageligt arbejder inden for viser følgende: 11

16 1.4 Arbejdsområde Tabel 1.1: Arbejdsområder Antal personer Procent Byggeri/anlæg ,1 Spjæld" ,7 Industri... 11,7 Trafiksystemer ,3 Vagt/alarm ,3 Service ,7 Forsyningsselskaber ,9 It/tele ,8 Offentlig ,9 Offshore... 7,9 Andet Total ,1 Uoplyst... 7,9 Total ,0 For at få et tilstrækkeligt talmæssigt grundlag for analyserne har det været nødvendigt at sammenlægge visse af områder, og følgende fem branchegrupper er etableret: Bygge og anlæg. Spjæld. Industri. Service, vagt, trafiksystemer, it/tele. Offentlig, forsyning, offshore. I det følgende skitseres karakteristika for de fem områder. Elektrikerne er i gennemsnit 40 år. De yngste er inden for bygge og anlæg; de ældste inden for gruppen forsyning, offentlig m.v. De har arbejdet i snit omkring 19 år i faget. De mest stabile ift. arbejdsplads findes inden for forsyning, offentlig m.v. De har været omkring 1 på nuværende arbejdsplads; på bygge- og anlægsområdet er elektrikerne mere jobhoppere. Tabel 1.: Gennemsnitlig alder og anciennitet på forskellige arbejdspladser Alder År som elektriker År i nuværende firma? Byggeri/anlæg... 34,7 13,5 6,5 "Spjæld"... 34,4 14,3 8,3 Industri... 43,0,9 9,7 Service /vagt/trafik/it... 41,9 1,7 9,8 Forsyning + offentl. + offshore... 46,3 4,9 11,6 Total... 40,0 19,4 9,1 1

17 Elektrikeren finder vi såvel på de små, mellemstore som store arbejdspladser. Lidt over hver tredje arbejder i et firma med op til 0 ansatte. 3 ud af 10 findes med 0-99 ansatte, og en tredjedel i virksomheder med mere end 100 ansatte. Virksomhedens størrelse varierer en del afhængigt af, på hvilke områder elektrikeren er beskæftiget. Ansættelse i mindre virksomheder er især inden for spjæld og bygge og anlæg, og de store virksomheder inden for forsyning, offentlig m.v. og service, vagt m.v. se oversigt i tabel næste side. Tabel 1.3: Antal ansatte i firmaer på forskellige arbejdsområder. Procent Byggeri/anlæg Spjæld Industri Service/- vagt/trafik/it Forsyning +offentl.+ offshore Ved ikke Total Elektrikeren er helt typisk ansat til at arbejde 37 timer om ugen, men langt de fleste har rent faktisk en længere arbejdsuge i deres hovedjob. Det gælder for alle branchegrupper se nedenstående oversigt. Arbejdsugen er i snit længst inden for forsyning, offentlig m.v., hvor den faktiske arbejdsuge i snit er 40,6 timer. Tabel 1.4: Gennemsnitlig antal faktiske timer i arbejdsområder Byggeri/anlæg... 38,0 "Spjæld"... 37,4 Industri... 38,7 Service /vagt/trafik/it... 38,7 Forsyning + offentl. + offshore... 40,6 Total... 38,64 I den totale undersøgelsesgruppe udgør lærlinge 15 %, men der er stor forskel i, hvor vi finder lærlingene. På de forskellige områder varierer deres andel af samtlige elektrikere som vist nedenfor: Bygge og anlæg: 8 % Spjæld: 6 % Industri: 10 % Service, vagt m.v.: 7 % Forsyning, offentlig m.v. : % 13

18 Et andet karakteristisk træk ved elfaget er, at elektrikeren ofte arbejder alene på arbejdsstedet. Blandt samtlige er svaret fra 39 %, at det gør de ofte eller stort set altid. Også her varierer arbejdsområderne betydeligt. Alenearbejde er mest udbredt i spjæld, hvor 67 % siger, at det gør de ofte eller altid. Service, vagt, mv. følger herefter, hvor er andelen er 5 %. Inden for industri og forsyning, offentlig m.v. er andelen 30 %, og alenearbejde synes mindst udbredt i bygge og anlæg, hvor kun 5 % angiver, at det sker ofte eller stort set altid. 14

19 Selve arbejdet og arbejdsbetingelserne Forskningen i psykisk arbejdsmiljø beskæftiger sig med såvel faktorer ved arbejdet, der bidrager til mistrivsel og usundhed, som med faktorer og forhold, der fremmer arbejdsglæde, trivsel og udvikling forhold, som den enkelte oplever, bidrager til, at han/hun har et godt arbejde. I dette kapitel belyses forskellige sider af elektrikernes arbejde og arbejdsbetingelser på godt og ondt. Tre områder er i fokus og vil blive behandlet under overskrifterne: Selve arbejdet. Arbejdsbetingelserne. Indflydelse..1 Tilfredshed med arbejdet og betingelserne I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at tage stilling til, hvor tilfredse de alt i alt er med selve arbejdet og de betingelser, som arbejdet foregår under. Langt de fleste elektrikere giver udtryk for at være godt tilfredse med selve arbejdet, men billedet ændrer sig noget, når der spørges til tilfredshed med de betingelser, arbejdet foregår under (se tabel.1). Tabel.1: Hvor tilfreds er du alt i alt med selve arbejdet og betingelser, arbejdet foregår under. 010 og Procent Selve arbejdet Betingelser, det foregår under Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Som det fremgår af tabel.1, har billedet af tilfredshed med arbejdet og med arbejdsbetingelserne kun ændret sig ganske lidt, når elektrikerens svar i dag sammenlignes med elektrikernes bedømmelse for 10 år siden. Andelen, som er meget tilfredse med selve arbejdet, har bevæget sig lidt i positiv retning fra 5 % i 1999 til 8 % i 010. Ser vi på elektrikerne inden for de forskellige brancher, varierer tilfredshed med selve arbejdet, hvor forsyning/offentlig skiller sig positivt ud (36 % er meget tilfreds med selve arbejdet), og nederst finder vi byggeri/anlæg, hvor 1 % er meget tilfredse med selve arbejdet. Ved spørgsmålet om tilfredshed med arbejdsbetingelserne er billedet tilsvarende byggeri/anlæg på ny med laveste andel meget tilfreds (7 %), og her topper igen området 15

20 forsyning/offentlig, hvor 19 % udtrykker meget tilfreds med arbejdsbetingelserne. Ændringer i jobtilfredshed I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at vurdere, hvorvidt tilfredsheden med jobbet som elektriker har ændret sig inden for det sidste år. Knap hver fjerde (3 %) synes, at deres jobtilfredshed er blevet bedre. Næsten tilsvarende andel (1 %) synes modsat, at deres jobtilfredshed er blevet dårligere. Den største gruppe (44 %) angiver, at deres tilfredshed med deres job er uforandret god, og en mindre gruppe (5 %), at deres jobtilfredshed er uforandret mindre god. 7 % har svaret ved ikke til spørgsmålet. Der er ikke markante variationer at spore i ovennævnte svarmønster i forhold til, hvilken branche elektrikerne har deres hovedbeskæftigelse indenfor. Til gengæld er der betydelige variationer i forhold til aldersgrupperne (se tabel.). Positiv udvikling i tilfredshed med job optræder især blandt de unge og yngre, og negativ udvikling i jobtilfredshed blandt de midaldrende og ældste. Tabel.: Har din tilfredshed med arbejdet som elektriker ændret sig inden for det seneste år? (Andel i procent fordelt på aldersgrupper) Jobtilfredshed Under 30 år år år 50 år og ældre Blevet bedre Blevet dårligere Uforandret god Uforandret mindre god Ved ikke Alle I det følgende skal vi se nærmere på, hvad det er ved selve arbejdet og arbejdsbetingelserne, som elektrikerne er tilfredse hhv. utilfredse med.. Selve arbejdet I spørgeskemaets spørgsmål 4 blev undersøgelsesdeltagerne præsenteret for en række udsagn om selve arbejdet og bedt om at vurdere, i hvor høj grad udsagnene var gældende for deres arbejde. I alt var der ni udsagn, der kan grupperes under følgende temaer: Et meningsfyldt arbejde. Overskuelighed og variation i arbejdet. Brug og udvikling af færdigheder. I det følgende vil deltagernes besvarelser blive præsenteret og analyseret i forhold til disse tre temaer. 16

21 Et meningsfyldt arbejde En af forudsætningerne for, at man kan tale om at have et godt psykisk arbejdsmiljø, er, at man finder det, man beskæftiger sig med interessant, udfordrende og meningsfyldt, samt at den enkelte har mulighed for at levere et godt stykke arbejde. For en meget stor del af elektrikerne er disse forhold gældende (se svarfordeling på de stillede spørgsmål (4) i bilag 1). Stort set alle (96 %) mener, at de i høj grad eller nogen grad har mulighed for at gøre et godt stykke arbejde. 96 % oplever, at arbejdet er meningsfyldt, og lidt færre (8 %) synes, at deres arbejde i høj grad eller i nogen grad er interessant og udfordrende. Analyser i forhold til såvel brancheområde som aldersgrupper viser ikke væsentlige variationer og afvigelser fra ovennævnte. Det positive billede samlet set er desuden meget tæt på at være identisk med, hvad undersøgelsen fra 1999 afdækkede (se bilag 1, sp. 4). Overskuelighed og variation i arbejdet I det gode arbejde er der behov for afveksling og variation, så det ikke bliver for kedeligt. Samtidig skal arbejdet dog heller ikke være præget af variationer i en sådan grad, at man aldrig kan forudsige, hvad der vil eller kan ske. Der er med andre ord også brug for en vis stabilitet i arbejdet, og den enkelte skal have en følelse af at kunne overskue arbejdet. Den optimale arbejdssituation er præget af, at arbejdsmængden er passende, og at arbejdet er tilpas afvekslende, således at den enkelte kan bevare overblikket og samtidig ikke kommer til at kede sig. Næsten alle (97 %) oplever, at de kan overskue arbejdet, og næsten 9 ud af 10 (87 %) synes, at arbejdet i høj grad eller i nogen grad er afvekslende, mens en tilsvarende andel (85 %) finder, at arbejdsmængden er passende i forhold til arbejdstiden. Alt i alt et positivt billede. Sammenlignet med 1999 er der ikke væsentlig forskel. I forhold til aldersgrupperne er der ingen klare forskelle. Resultaterne viser dog som tendens, at der blandt de yngste (-9 år) er flest, der synes, at arbejdet er mindre eller slet ikke afvekslende; 0 % versus 9-1 % i øvrige aldersgrupper. Og ser vi isoleret på lærlingene, er andelen, der synes, at deres arbejde er mindre afvekslende, endnu højere (5 %). Afvekslende arbejde varierer også en del brancheområder imellem. I den ene ende optræder spjæld, hvor flest finder arbejdet afvekslende, og i den anden ende byggeri/anlæg hvor flest synes, at deres arbejde er mindre afvekslende. 17

22 Tabel.3: Synes du, at dit arbejde er tilpas afvekslende? I høj grad I nogen grad I mindre grad/ slet ikke Byggeri/anlæg Spjæld Industri Service, vagt, trafik Forsyning, offentlig, offshore Total Brug og udvikling af færdigheder Hvis en person oplever, at han/hun helt eller delvis afskæres fra at bruge sine kvalifikationer i arbejdet og/eller begrænses i at udvikle sig eller lære nyt i forbindelse med arbejdet, får det betydning for den enkeltes arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen. I undersøgelsen spurgte vi elektrikerne, om de havde god mulighed for at bruge deres viden og færdigheder i arbejdet, om de havde mulighed for at udvikle sig og lære nyt i arbejdet, og om de havde mulighed for at få hjælp og støtte, hvis de havde behov for det. Også her gælder det, at disse forudsætninger for et godt psykisk arbejdsmiljø er opfyldt for et pænt flertal af elektrikerne og det samlede billede ser lidt bedre ud sammenlignet med % giver udtryk for, at de har god mulighed for at bruge deres viden og færdigheder i arbejdet lidt flere end i 1999, hvor andelen var 90 %. Næsten lige så mange siger, at de kan få hjælp og støtte, hvis de har behov for det, og mere end 8 ud af 10 siger, at de har mulighed for at udvikle sig og lære nyt i arbejdet. Et sidste vigtigt spørgsmål er, om man synes, at man har mulighed for at lave et godt stykke arbejde. 43 % svarer i høj grad, og 48 % svarer i nogen grad. I forhold til situationen i 1999 er der tale om stabilitet, men med en tendens i positiv retning. Når vi betragter dem, der har svaret i høj grad og i nogen grad under et, findes ikke væsentlige forskelle arbejdsområderne imellem..3 Arbejdsbetingelserne Et er, hvordan elektrikerne oplever selve arbejdet, noget andet er betingelserne for arbejdets udførelse. Vi så tidligere, hvordan langt de fleste elektrikere alt i alt er tilfredse med selve arbejdet, mens færre er tilfredse med de betingelser, arbejdet foregår under. For at få et indtryk af elektrikernes arbejdsbetingelser blev deltagerne i undersøgelsen bedt om at tage stilling til endnu syv spørgsmål og vurdere i 18

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

CASA. FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

CASA. FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø CASA Januar 2005 Jørgen Møller Christiansen og Nadia El-Salanti D A N S K E F Y S I O T E R A P E U T E

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Trivsel og APV - 2012

Trivsel og APV - 2012 Trivsel og APV - 2012 Svar angivet i % med mindre andet er nævnt INDHOLD BG kort fortalt Trivsel overordnet og fordelt på områder APV Konklusioner SVARPROCENT - APV 2009 2012 Besvarelser - styk 57 (70

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

VIA University College

VIA University College 1 ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES VIA University College Totalrapport Marts 2013 Antal besvarelser: Svarprocent: 1608 83% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv

Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv September 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv September 2007 Jørgen Møller Christiansen

Læs mere

Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring

Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring Bilagskompendium Undersøgelse og analyse af nærværsfaktorer blandt langtidsfriske i Region Sjælland Februar 2014 Seniorkonsulent Anette Hansen og

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 71% (48/68) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere