Elektrikernes arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elektrikernes arbejdsmiljø"

Transkript

1 Elektrikernes arbejdsmiljø - en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred Oktober 010 Jørgen Møller Christiansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen

2 CASA Elektrikernes arbejdsmiljø - en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred Oktober 010 Jørgen Møller Christiansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st. 300 København S. Telefon Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-300 Copenhagen S. Denmark Phone Homepage:

3 Elektrikernes arbejdsmiljø - En spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred CASA Oktober 010 ISBN: Elektronisk ISBN:

4

5 Indholdsfortegnelse Resumé Introduktion Om undersøgelsen Om rapporten og undersøgelsesgruppen Om elektrikerne, der er i fokus nogle karakteristika Arbejdsområde... 1 Selve arbejdet og arbejdsbetingelserne Tilfredshed med arbejdet og betingelserne Selve arbejdet Arbejdsbetingelserne Indflydelse Opsamling Kvalifikationerne er i orden Kan elektrikerne følge med udviklingen? Gode muligheder for efteruddannelse? Kollegialt samarbejde, firmaet og ledelsen Arbejder alene Godt samarbejde med andre elektrikere Også godt samarbejde med andre faggrupper Mobning Firmaet, ledelsen og nærmeste leder Firmaet Virksomhedens sociale kapitel Social kapital i elektrikernes virksomheder Virksomhedens sociale kapital og elektrikernes velbefindende og sygefravær Arbejdsglæden på godt og ondt Psykisk belastende arbejde Generende forhold i arbejdet, der nedsætter arbejdsglæden Fysisk arbejdsmiljø Positiv udvikling i skur- og velfærdsfaciliteter Stadigt tungt arbejde Fortsat belastende arbejdsstillinger Lidt mindre støj og møg Nanomaterialer et nyt stof i elfaget Personlige værnemidler Sikkerhed Mange tager selv risici Flere firmaer tager i dag sikkerhed alvorligt Ulykker Flere kommer til skade Elulykker... 7

6 9 Helbred Selvvurderet helbred Nedsat arbejdsevne Erhvervssygdomme Sygdom i bevægeapparatet Stress Psykisk velbefindende Sygefravær Medicinforbrug Arbejde og privatliv Fremtiden Ser lyst på fremtiden Bekymringer Jobskifte Arbejder du fortsat inden for elfaget om 5 år? Elektrikernes opfattelse af begrebet det psykiske arbejdsmiljø Bilag Bilag 1 Spørgeskema med randfordelinger Bilag Skalaen virksomhedens sociale kapital Bilag 3 Repræsentativitet på alder og afdeling

7 Resumé Undersøgelsen er iværksat af Dansk El-Forbund, og undersøgelsen er udført af CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Spørgeskemaundersøgelsen af elektrikernes arbejdsmiljø er gennemført i november 009-januar medlemmer af Dansk El-Forbund er tilfældigt udtrukket til deltagelse i undersøgelsen. 49 % har svaret på det postomdelte skema. 49 % er ikke en høj svarprocent, men det behøver ikke nødvendigvis at være et problem, hvis svarpersonerne afspejler medlemmerne i El-Forbundet som helhed. Analyser viser, at det gør de på rimelig tilfredsstillende vis, så svarene giver utvivlsomt et dækkende øjebliksbillede af medlemmernes oplevelse af arbejdsmiljø omkring årsskiftet 009/010. Undersøgelsen kommer bredt rundt omkring elektrikernes arbejdsmiljø, såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø ligesom arbejdsglæde, trivsel og stress i fokus. Endvidere belyses elektrikernes kvalifikationer og kompetencer samt deltagernes syn på fremtiden, og der sættes fokus på sikkerhed, ulykker og arbejdsskader. Balancen mellem arbejde og privatliv samt elektrikernes helbredsforhold er ligeledes en del af det undersøgte. Det interessante ved undersøgelsen er desuden, at tilstanden i elfaget i dag kan sammenlignes med lignende undersøgelse udført i Et godt og udviklende arbejde Det generelle indtryk, som svarene giver, er, at langt hovedparten af elektrikerne har det, man kunne kalde et godt og udviklende arbejde. Arbejdet opleves uanset branchetilhørsforhold og alder som meningsfyldt og varierende. Man kan bruge sin viden og færdigheder i arbejdet, og arbejdet kan beskrives som udviklende. Et andet positivt fund er, at en stor andel af elektrikerne finder, at de har stor indflydelse i arbejdet, og vi ser da også, at langt de fleste er godt tilfredse med selve arbejdet. Når det så er sagt, skal det fremhæves, at der er et mindretal på omkring %, for hvem disse forhold ikke er gældende. Mange har travlt, og mere end hver tiende har lange arbejdsuger med 41 eller flere timer i jobbet. Når det kommer til de ydre rammer og betingelser for arbejdets udførelse, er der en større andel, der er mindre tilfreds. Mere end hver femte er generelt mindre tilfreds eller direkte utilfreds med de betingelser, som arbejdet foregår under. Og endnu flere oplever, at de bliver tidsmæssigt presset, og omkring hver fjerde synes, at de fysiske rammer for arbejdets udførelse er utilfredsstillende. Flertallet oplever høj jobtilfredshed, men resultaterne viser desuden, at hver femte har den mening, at deres jobtilfredshed har ændret sig til det værre eller er uforandret mindre god. Så der er stadig plads til forbedringer og udvikling, selvom meget synes at fungere vel. 3

8 Tilsvarende konklusion blev draget for 10 år siden. På de ovenstående undersøgte forhold er billedet nu som dengang stort set identisk. Udviklingen over tid har tilsyneladende generelt ikke ændret på de overvejende positive forhold, men heller ikke på de mere negative forhold i faget. Kvalifikationer i orden, men det kan knibe med at følge med i udviklingen Spørgsmålet om kvalifikationer og opkvalificering ser lidt bedre ud i dag end for 10 år siden. Langt de fleste synes, at deres kvalifikationer svarer godt til kravene i deres nuværende arbejde. Omkring halvdelen synes dog, de har svært ved at følge med i edb/it-udviklingen ældre lidt flere end blandt de yngre og omkring hver tredje synes, det kniber med at følge med i udviklingen i anvendte stoffer og materialer samt i de ting, der skal repareres. Godt samarbejde Kammeratskabet på arbejdspladsen er fint de fleste steder, og langt de fleste synes, at de har et godt og velfungerende samarbejde med andre håndværkere. Sammenlignet med 1999 synes udviklingen at have været lidt til det bedre. Firmaet Hovedparten føler sig tæt knyttet til deres firma, og flertallets vurdering er, at firmaet tager sig godt af de ansatte samt interesserer sig for de ansattes arbejdsmiljø og kræver, at man tager sikkerhed i arbejdet alvorligt. Det positive billede af, at sikkerhed skal tages alvorligt, afviger negativt, når vi alene se på bygge- og anlægsområdet. Virksomhedens sociale kapital Et nyt begreb er dukket op i arbejdsmiljøsammenhæng, nemlig virksomhedens sociale kapital. Det udtrykker egenskaber ved virksomheden en kollektiv ressource, som virksomheden kan drage nytte af. Social kapital henviser til, at der er gode rammer for fællesskabets udfoldelse, at medarbejdere som ledere opfører sig troværdigt og tillidsskabende, at personalet behandles retfærdigt og værdsættes for deres arbejde. Undersøgelsen viser, at den sociale kapital på elektrikernes arbejdspladser er stor eller meget stor i /3 af virksomhederne. Analyserne viser endvidere, at sygefraværet og stressniveauet i virksomheder med stor social kapital er betragtelig mindre og trivsel højere sammenlignet med virksomheder med middel eller lille social kapital. Arbejdsglæde og psykiske belastninger Over halvdelen går ofte eller meget ofte glade hjem fra arbejdet, fordi de har lavet et godt stykke arbejde, som andre har været tilfredse med. Men der er også 7 %, hvor det kun sjældent eller stort set aldrig er tilfældet. 4

9 Undersøgelsen giver også et svar på, om elektrikerne synes, der er psykiske belastninger forbundet med deres arbejde. Langt hovedparten synes i dag som for 10 år siden, at det ikke er tilfældet. Blandt dem, der oplever belastninger, angives især manglende information og dårlig planlægning af arbejdet som faktorer, der generer dem meget. Fysisk arbejdsmiljø På nogle områder er der sket forbedring, når forholdene i dag sammenlignes med Der gælder fx skur- og velfærdsfaciliteter, og der er lidt mindre støj og møg. På andre områder synes forholdene nærmest at være uforandrede. Der er stadigt tungt arbejde og fortsat belastende arbejdsstillinger, hvor især lærlingene hyppigere end svendene angiver belastningerne. Nanomaterialer har også fundet vej ind i elfaget, men mange elektrikere er usikre på, om de kommer i kontakt med stoffet. Personlige værnemidler Personlige værnemidler angives at være til rådighed i arbejdet, men resultaterne viser overraskende, at en del lærlinge angiveligt ikke har dem til rådighed. Blandt de lærlinge, der har værnemidler, angiver mange, at de ikke bruget det. Sikkerhed Omkring hver tredje tager ofte eller af til en sikkerhedsmæssig risiko i arbejdet lærlinge angiveligt hyppigere end svendene. De typiske årsager hertil findes at være snævre pladsforhold og tidspres, eller man gør det for ikke at genere kunden. Analyserne viser desuden, at grundene til at tage en risiko i arbejdet varierer betydeligt arbejdsområderne imellem. Der synes at være en markant forbedring ved, at flere firmaer i dag end for 10 år siden tager sikkerhed alvorligt, men der er stadig en restgruppe, hvor der også her er plads til udvikling. Ulykker Ifølge elektrikernes egne oplysninger er flere i dag end for 10 år siden kommet til skade på arbejdet i forbindelse med en arbejdsulykke eller en elulykke på ny lærlingene hyppigere end svendene. Langt de fleste af skaderne er blevet anmeldt. Generelt set optræder udsættelse for elektrisk stød hyppigst, herefter kommer ulykke i forbindelse med tunge løft/vrid og arbejde med manuelt værktøj. Elulykker Undersøgelsen viser, at stort set alle elektrikere har været udsat for at få elektrisk stød i deres arbejdsliv, og 44 % har fået det inden for det seneste 5

10 år. Elektrikerne har fået gennemsnitligt 19 elektriske stød i deres arbejdsliv. En tredjedel af elektrikerne har oplevet umiddelbare gener efter et stød, og hver fjerde af disse har søgt egen læge eller sygehus efter hændelsen. De mest almindelige gener efter stød er: snurren i en eller anden kropsdel, hjertebanken og ømhed. Blandt samtlige elektrikere findes 8 % med varige men efter stød. De mest almindelige former for men er: hukommelsesproblemer, muskelsvækkelse og psykisk påvirkning. Resultaterne viser desuden en markant stærk sammenhæng mellem udsættelse for stød og vurdering af eget helbred alt i alt, med betydelig reduceret helbredsvurdering i gruppen med varige men efter elektriske stød. Elektrikernes helbred Elektrikernes egen vurdering af deres helbred viser overraskende, at det er blevet lidt forringet i periode Analyserne viser, at der især er sket en forringelse af de yngre medlemmers selvvurderede helbredstilstand. Tilsvarende tendens findes ved kortlægningen af psykisk velbefindende og energi/vitalitet, som ligeledes findes reduceret, når der sammenlignes med Resultaterne viser desuden, at hver femte elektriker mener, at vedkommendes arbejdsevne er nedsat pga. sygdom, slid eller arbejdsulykke de ældre hyppigst, men også en relativ stor del af de årige. Hver tredje mener endvidere, at det helt eller delvist skyldes deres arbejde. Det drejer sig langt hyppigst om sygdom i bevægeapparat, men også en del peger på høreskade. Resultaterne viser endvidere noget overraskende, at flere i dag end for 10 år siden angiver forskellige typer fysiske problemer, fx smerter eller ubehag i ryggen, knæ, nakken eller skulder. Stress optræder også blandt elektrikerne, og 8 % angiver, at de har haft sygefravær pga. arbejdsbetinget stress. Sammenhængen mellem arbejde og privatliv Langt de fleste elektrikere oplever en god balance mellem arbejde og privatliv. Dårlig balance optræder uafhængigt af, om man har børnefamilie eller ej, om man er gift/samlevende eller enlig, og der findes ikke væsentlige forskelle i relation til, om man er leder, elektriker eller lærling. Derimod stiger den del, der har dårlig balance arbejde/fritid i takt med den faktiske ugentlige arbejdstid, især blandt dem, der arbejder mere end 4 timer om ugen. Fremtiden Generelt ser elektrikerne lyst og optimistisk på fremtiden. Undersøgelsen i 010 fandt sted, hvor krisen i samfundet stadigt prægede arbejdsmarkedet betydeligt. Det spores også i svarene, hvor betydeligt flere 6

11 i 010 end i 1999 angiver, at de har bekymringer, om de bliver afskediget/- arbejdsløs pga. arbejdsmangel. Mange angiver også, at de har bekymringer, om de bliver uarbejdsdygtige pga. nedslidning. Alvorlig overvejelse om jobskift udtrykkes af mere end hver tredje. De tre hyppigste årsager hertil findes at være: vil prøve noget nyt, dårlig samarbejde med leder og prøve nye udfordringer. På spørgsmålet om man arbejder inden for elfaget om fem år, er svaret fra /3 et ja, hver femte ved ikke. 13 % svarer direkte nej, og arbejdsmiljøet er en af forklaringerne. 7

12 8

13 1 Introduktion I 1999 gennemførte Dansk El-Forbund en spørgeskemaundersøgelse med fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø på elektrikernes arbejdspladser. Her 10 år efter er det Dansk El-Forbund ønske at få en fornyet status over arbejdsmiljøet samt se på udviklingen siden CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, har stået for undersøgelsen i såvel 1999 som i 009. Hensigten med undersøgelsen er at kortlægge elektrikernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelsen omfatter et repræsentativt udsnit af medlemmerne af Dansk El-Forbund. Formålet med undersøgelsen blev fastlagt til at være: At få et så præcist billede som muligt af arbejdsmiljøbelastninger og helbred, de mest risikofyldte arbejdssituationer, ulykkesomfang, samt hvilken indsats der sker, efter ulykken er indtruffet. At få et overblik over forbundets medlemmers psykiske arbejdsmiljøforhold og trivsel, samt arbejdspladsens syn på og håndtering af samme. At se på udviklingen i 10-året sammenholdt med i dag (010). Rapporten består af 11 kapitler, der omhandler såvel elektrikernes psykiske arbejdsmiljø, det fysiske arbejdsmiljø, sikkerhed og ulykker, arbejdsbetingede sygdomme, trivsel og stress som elektrikernes helbred og familiesituation. Det anvendte spørgeskema fra 1999 har været udgangspunkt, så sammenligning over tid er mulig. Nogle nye temaer er inddraget fx om elulykker og arbejde med nanomaterialer. Herudover spørgsmål til belysning af balancen mellem arbejde/privatliv og nye spørgsmål er inddraget til kortlægning af et andet aktuelt tema, nemlig virksomhedens sociale kapital. 1.1 Om undersøgelsen Undersøgelsesgruppen omfatter et tilfældigt udtræk på.000 medlemmer af Dansk El-Forbund. Dataindsamling fandt sted november 009-janauar 010 og er baseret på postomdelt spørgeskema. Deltagerne fik i indsamlingsperioden tilsendt erindringsbrev, såfremt spørgeskema ikke var modtaget i CA- SA. Ved afslutning havde 980 medlemmer reageret på udsendelsen 1, hvilket 1) Af de 000 udsendte spørgeskemaer kom 18 retur (ukendt på adressen). CASA er blevet kontaktet af en række medlemmer dels om afklarende spørgsmål vedrørende udfyldelse af skemaet, dels oplysning om hvorfor skemaet ikke besvares (fx arbejder ikke længere i faget, langtidssygemeldt, gået på efterløn), oplysninger fra ægtefælle om mands alvorlige sygdom, enkelte oplyste dødsfald. Flere forklarede, 9

14 giver en svarprocent på 49. På baggrund af en frafaldsanalyse vurderes den gruppe, som indgår i undersøgelsen, som repræsentativ i forhold til den samlede population. (For nærmere uddybning se bilag 3). 1. Om rapporten og undersøgelsesgruppen Spørgeskemaet er omfattende med over 300 variable (spørgsmål og delspørgsmål). Materialet er analyseret for variationer i forhold til brancher, alder, virksomhedsstørrelse og geografi, som er de gennemgående analysevariable. I de tilfælde, hvor det har været relevant at analysere spørgsmålene i forhold til andre variable (for eksempel anciennitet og helbredsforhold), har dette fundet sted. I andre tilfælde vil rapporten byde på samkøringer af forskellige spørgsmål med det sigte at få nuanceret de fundne resultater, men det skal bemærkes, at det omfattende materiale muliggør flere analyser, end der er medtaget. Dansk El-Forbunds medlemmer omfatter kun et meget beskedent antal kvinder, hvorfor materialet ikke er analyseret i forhold til køn. Medlemmerne arbejder inden for mange forskellige branchegrupper, som er søgt kortlagt i undersøgelsen. I de foretagne analyser har det været nødvendigt at sammenlægge beslægtede branchegrupper for at få et tilstrækkeligt grundlag for analyserne. Om anvendte betegnelser og sprogbrug i rapporten Det er en erfaren gruppe af elektrikere, der kommer til orde i rapporten. Antal år i elfaget er i gennemsnit 19,4 år. 6 % har arbejdet op til år i elfaget; enkelte er tæt på eller har lige haft 50 års jubilæum. I rapporten anvendes gennemgående betegnelsen elektriker velvidende, at en mindre gruppe af Dansk El-Forbunds medlemmer i dag kun delvist eller slet ikke udfører traditionelt elektrikerarbejde. Undersøgelsen afdækker desuden, at Dansk El-Forbunds medlemmer omfatter ud over almindelige elektrikere desuden selvstændig /virksomhedsejer (0,6 %), formand/ sjakbajs /akkordindehaver (5 %), leder med ansatte under sig (fx overmontør, værkfører 0,l) (6,8 %). Lærlinge udgør 15 % af undersøgelsesgruppen. Alle disse stillingskategorier benævnes elektriker i teksten; visse steder opgøres dog svarene fra de forskellige grupper særskilt. Når der i teksten i forbindelse med analyserne bruges betegnelsen klar, sikker eller væsentlig om en sammenhæng, forskel eller hyppighed, er det udtryk for statistisk signifikans. at de ikke kunne svare, da de havde været væk fra faget i længere tid (arbejdsledig eller på orlov). 1 skemaer kom ikke-udfyldt retur, og enkelte skemaer var meget mangelfyldt udfyldt, så de udgår af undersøgelsen. Datamaterialet er dermed baseret på 930 anvendelige skemaer. 10

15 Om undersøgelsens tilblivelse Undersøgelsens planlægning og gennemførelse er udført i et samarbejde mellem Dansk El-Forbund og CASA. Undersøgelsens resultater har været drøftet i det nedsatte samarbejdsforum, men rapportens tekst og konklusioner er CASA alene ansvarlig for. Projektgruppen i Dansk El-Forbund har bestået af socialrådgiver Lotte Fisher, forbundssekretær Lene Christiansen og forbundssekretær Allan Steenberg Andersen. I CASA har Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen været ansvarlig for undersøgelsens etablering, realisering og rapport. Projektet er tilmeldt og godkendt af Datatilsynet. 1.3 Om elektrikerne, der er i fokus nogle karakteristika Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af, hvordan elektrikerne opfatter deres arbejdsmiljø i 010, og der sammenlignes med tilsvarende øjebliksbillede i For at læseren kan blive sporet ind på, hvilket område der sættes fokus på i undersøgelsen, tegnes nedenfor nogle portrætter over typiske karakteristika ved de elektrikere, der indgår i undersøgelsen. Profilerne tegnes især ud fra spørgeskemaets spørgsmål 1-14 og 56-59, jf. bilag 1, hvor spørgeskemaet og svarfordelingen ved samtlige spørgsmål er gengivet. Elektrikernes svar på, hvilket område de hovedsageligt arbejder inden for viser følgende: 11

16 1.4 Arbejdsområde Tabel 1.1: Arbejdsområder Antal personer Procent Byggeri/anlæg ,1 Spjæld" ,7 Industri... 11,7 Trafiksystemer ,3 Vagt/alarm ,3 Service ,7 Forsyningsselskaber ,9 It/tele ,8 Offentlig ,9 Offshore... 7,9 Andet Total ,1 Uoplyst... 7,9 Total ,0 For at få et tilstrækkeligt talmæssigt grundlag for analyserne har det været nødvendigt at sammenlægge visse af områder, og følgende fem branchegrupper er etableret: Bygge og anlæg. Spjæld. Industri. Service, vagt, trafiksystemer, it/tele. Offentlig, forsyning, offshore. I det følgende skitseres karakteristika for de fem områder. Elektrikerne er i gennemsnit 40 år. De yngste er inden for bygge og anlæg; de ældste inden for gruppen forsyning, offentlig m.v. De har arbejdet i snit omkring 19 år i faget. De mest stabile ift. arbejdsplads findes inden for forsyning, offentlig m.v. De har været omkring 1 på nuværende arbejdsplads; på bygge- og anlægsområdet er elektrikerne mere jobhoppere. Tabel 1.: Gennemsnitlig alder og anciennitet på forskellige arbejdspladser Alder År som elektriker År i nuværende firma? Byggeri/anlæg... 34,7 13,5 6,5 "Spjæld"... 34,4 14,3 8,3 Industri... 43,0,9 9,7 Service /vagt/trafik/it... 41,9 1,7 9,8 Forsyning + offentl. + offshore... 46,3 4,9 11,6 Total... 40,0 19,4 9,1 1

17 Elektrikeren finder vi såvel på de små, mellemstore som store arbejdspladser. Lidt over hver tredje arbejder i et firma med op til 0 ansatte. 3 ud af 10 findes med 0-99 ansatte, og en tredjedel i virksomheder med mere end 100 ansatte. Virksomhedens størrelse varierer en del afhængigt af, på hvilke områder elektrikeren er beskæftiget. Ansættelse i mindre virksomheder er især inden for spjæld og bygge og anlæg, og de store virksomheder inden for forsyning, offentlig m.v. og service, vagt m.v. se oversigt i tabel næste side. Tabel 1.3: Antal ansatte i firmaer på forskellige arbejdsområder. Procent Byggeri/anlæg Spjæld Industri Service/- vagt/trafik/it Forsyning +offentl.+ offshore Ved ikke Total Elektrikeren er helt typisk ansat til at arbejde 37 timer om ugen, men langt de fleste har rent faktisk en længere arbejdsuge i deres hovedjob. Det gælder for alle branchegrupper se nedenstående oversigt. Arbejdsugen er i snit længst inden for forsyning, offentlig m.v., hvor den faktiske arbejdsuge i snit er 40,6 timer. Tabel 1.4: Gennemsnitlig antal faktiske timer i arbejdsområder Byggeri/anlæg... 38,0 "Spjæld"... 37,4 Industri... 38,7 Service /vagt/trafik/it... 38,7 Forsyning + offentl. + offshore... 40,6 Total... 38,64 I den totale undersøgelsesgruppe udgør lærlinge 15 %, men der er stor forskel i, hvor vi finder lærlingene. På de forskellige områder varierer deres andel af samtlige elektrikere som vist nedenfor: Bygge og anlæg: 8 % Spjæld: 6 % Industri: 10 % Service, vagt m.v.: 7 % Forsyning, offentlig m.v. : % 13

18 Et andet karakteristisk træk ved elfaget er, at elektrikeren ofte arbejder alene på arbejdsstedet. Blandt samtlige er svaret fra 39 %, at det gør de ofte eller stort set altid. Også her varierer arbejdsområderne betydeligt. Alenearbejde er mest udbredt i spjæld, hvor 67 % siger, at det gør de ofte eller altid. Service, vagt, mv. følger herefter, hvor er andelen er 5 %. Inden for industri og forsyning, offentlig m.v. er andelen 30 %, og alenearbejde synes mindst udbredt i bygge og anlæg, hvor kun 5 % angiver, at det sker ofte eller stort set altid. 14

19 Selve arbejdet og arbejdsbetingelserne Forskningen i psykisk arbejdsmiljø beskæftiger sig med såvel faktorer ved arbejdet, der bidrager til mistrivsel og usundhed, som med faktorer og forhold, der fremmer arbejdsglæde, trivsel og udvikling forhold, som den enkelte oplever, bidrager til, at han/hun har et godt arbejde. I dette kapitel belyses forskellige sider af elektrikernes arbejde og arbejdsbetingelser på godt og ondt. Tre områder er i fokus og vil blive behandlet under overskrifterne: Selve arbejdet. Arbejdsbetingelserne. Indflydelse..1 Tilfredshed med arbejdet og betingelserne I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at tage stilling til, hvor tilfredse de alt i alt er med selve arbejdet og de betingelser, som arbejdet foregår under. Langt de fleste elektrikere giver udtryk for at være godt tilfredse med selve arbejdet, men billedet ændrer sig noget, når der spørges til tilfredshed med de betingelser, arbejdet foregår under (se tabel.1). Tabel.1: Hvor tilfreds er du alt i alt med selve arbejdet og betingelser, arbejdet foregår under. 010 og Procent Selve arbejdet Betingelser, det foregår under Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Som det fremgår af tabel.1, har billedet af tilfredshed med arbejdet og med arbejdsbetingelserne kun ændret sig ganske lidt, når elektrikerens svar i dag sammenlignes med elektrikernes bedømmelse for 10 år siden. Andelen, som er meget tilfredse med selve arbejdet, har bevæget sig lidt i positiv retning fra 5 % i 1999 til 8 % i 010. Ser vi på elektrikerne inden for de forskellige brancher, varierer tilfredshed med selve arbejdet, hvor forsyning/offentlig skiller sig positivt ud (36 % er meget tilfreds med selve arbejdet), og nederst finder vi byggeri/anlæg, hvor 1 % er meget tilfredse med selve arbejdet. Ved spørgsmålet om tilfredshed med arbejdsbetingelserne er billedet tilsvarende byggeri/anlæg på ny med laveste andel meget tilfreds (7 %), og her topper igen området 15

20 forsyning/offentlig, hvor 19 % udtrykker meget tilfreds med arbejdsbetingelserne. Ændringer i jobtilfredshed I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at vurdere, hvorvidt tilfredsheden med jobbet som elektriker har ændret sig inden for det sidste år. Knap hver fjerde (3 %) synes, at deres jobtilfredshed er blevet bedre. Næsten tilsvarende andel (1 %) synes modsat, at deres jobtilfredshed er blevet dårligere. Den største gruppe (44 %) angiver, at deres tilfredshed med deres job er uforandret god, og en mindre gruppe (5 %), at deres jobtilfredshed er uforandret mindre god. 7 % har svaret ved ikke til spørgsmålet. Der er ikke markante variationer at spore i ovennævnte svarmønster i forhold til, hvilken branche elektrikerne har deres hovedbeskæftigelse indenfor. Til gengæld er der betydelige variationer i forhold til aldersgrupperne (se tabel.). Positiv udvikling i tilfredshed med job optræder især blandt de unge og yngre, og negativ udvikling i jobtilfredshed blandt de midaldrende og ældste. Tabel.: Har din tilfredshed med arbejdet som elektriker ændret sig inden for det seneste år? (Andel i procent fordelt på aldersgrupper) Jobtilfredshed Under 30 år år år 50 år og ældre Blevet bedre Blevet dårligere Uforandret god Uforandret mindre god Ved ikke Alle I det følgende skal vi se nærmere på, hvad det er ved selve arbejdet og arbejdsbetingelserne, som elektrikerne er tilfredse hhv. utilfredse med.. Selve arbejdet I spørgeskemaets spørgsmål 4 blev undersøgelsesdeltagerne præsenteret for en række udsagn om selve arbejdet og bedt om at vurdere, i hvor høj grad udsagnene var gældende for deres arbejde. I alt var der ni udsagn, der kan grupperes under følgende temaer: Et meningsfyldt arbejde. Overskuelighed og variation i arbejdet. Brug og udvikling af færdigheder. I det følgende vil deltagernes besvarelser blive præsenteret og analyseret i forhold til disse tre temaer. 16

21 Et meningsfyldt arbejde En af forudsætningerne for, at man kan tale om at have et godt psykisk arbejdsmiljø, er, at man finder det, man beskæftiger sig med interessant, udfordrende og meningsfyldt, samt at den enkelte har mulighed for at levere et godt stykke arbejde. For en meget stor del af elektrikerne er disse forhold gældende (se svarfordeling på de stillede spørgsmål (4) i bilag 1). Stort set alle (96 %) mener, at de i høj grad eller nogen grad har mulighed for at gøre et godt stykke arbejde. 96 % oplever, at arbejdet er meningsfyldt, og lidt færre (8 %) synes, at deres arbejde i høj grad eller i nogen grad er interessant og udfordrende. Analyser i forhold til såvel brancheområde som aldersgrupper viser ikke væsentlige variationer og afvigelser fra ovennævnte. Det positive billede samlet set er desuden meget tæt på at være identisk med, hvad undersøgelsen fra 1999 afdækkede (se bilag 1, sp. 4). Overskuelighed og variation i arbejdet I det gode arbejde er der behov for afveksling og variation, så det ikke bliver for kedeligt. Samtidig skal arbejdet dog heller ikke være præget af variationer i en sådan grad, at man aldrig kan forudsige, hvad der vil eller kan ske. Der er med andre ord også brug for en vis stabilitet i arbejdet, og den enkelte skal have en følelse af at kunne overskue arbejdet. Den optimale arbejdssituation er præget af, at arbejdsmængden er passende, og at arbejdet er tilpas afvekslende, således at den enkelte kan bevare overblikket og samtidig ikke kommer til at kede sig. Næsten alle (97 %) oplever, at de kan overskue arbejdet, og næsten 9 ud af 10 (87 %) synes, at arbejdet i høj grad eller i nogen grad er afvekslende, mens en tilsvarende andel (85 %) finder, at arbejdsmængden er passende i forhold til arbejdstiden. Alt i alt et positivt billede. Sammenlignet med 1999 er der ikke væsentlig forskel. I forhold til aldersgrupperne er der ingen klare forskelle. Resultaterne viser dog som tendens, at der blandt de yngste (-9 år) er flest, der synes, at arbejdet er mindre eller slet ikke afvekslende; 0 % versus 9-1 % i øvrige aldersgrupper. Og ser vi isoleret på lærlingene, er andelen, der synes, at deres arbejde er mindre afvekslende, endnu højere (5 %). Afvekslende arbejde varierer også en del brancheområder imellem. I den ene ende optræder spjæld, hvor flest finder arbejdet afvekslende, og i den anden ende byggeri/anlæg hvor flest synes, at deres arbejde er mindre afvekslende. 17

22 Tabel.3: Synes du, at dit arbejde er tilpas afvekslende? I høj grad I nogen grad I mindre grad/ slet ikke Byggeri/anlæg Spjæld Industri Service, vagt, trafik Forsyning, offentlig, offshore Total Brug og udvikling af færdigheder Hvis en person oplever, at han/hun helt eller delvis afskæres fra at bruge sine kvalifikationer i arbejdet og/eller begrænses i at udvikle sig eller lære nyt i forbindelse med arbejdet, får det betydning for den enkeltes arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen. I undersøgelsen spurgte vi elektrikerne, om de havde god mulighed for at bruge deres viden og færdigheder i arbejdet, om de havde mulighed for at udvikle sig og lære nyt i arbejdet, og om de havde mulighed for at få hjælp og støtte, hvis de havde behov for det. Også her gælder det, at disse forudsætninger for et godt psykisk arbejdsmiljø er opfyldt for et pænt flertal af elektrikerne og det samlede billede ser lidt bedre ud sammenlignet med % giver udtryk for, at de har god mulighed for at bruge deres viden og færdigheder i arbejdet lidt flere end i 1999, hvor andelen var 90 %. Næsten lige så mange siger, at de kan få hjælp og støtte, hvis de har behov for det, og mere end 8 ud af 10 siger, at de har mulighed for at udvikle sig og lære nyt i arbejdet. Et sidste vigtigt spørgsmål er, om man synes, at man har mulighed for at lave et godt stykke arbejde. 43 % svarer i høj grad, og 48 % svarer i nogen grad. I forhold til situationen i 1999 er der tale om stabilitet, men med en tendens i positiv retning. Når vi betragter dem, der har svaret i høj grad og i nogen grad under et, findes ikke væsentlige forskelle arbejdsområderne imellem..3 Arbejdsbetingelserne Et er, hvordan elektrikerne oplever selve arbejdet, noget andet er betingelserne for arbejdets udførelse. Vi så tidligere, hvordan langt de fleste elektrikere alt i alt er tilfredse med selve arbejdet, mens færre er tilfredse med de betingelser, arbejdet foregår under. For at få et indtryk af elektrikernes arbejdsbetingelser blev deltagerne i undersøgelsen bedt om at tage stilling til endnu syv spørgsmål og vurdere i 18

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Medarbejdertrivselsmåling 2014

Medarbejdertrivselsmåling 2014 Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve

Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve September 2009 Ane Kolstrup og Anne Rytter Hansen CASA Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve September 2009 Ane Kolstrup og

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Ørestad Gymnasium Medarbejdertrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Ørestad Gymnasium Der har deltaget i alt medarbejdere

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent:

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent: Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Børn og Unge November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 421 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Forsikringsfunktionærernes lønforhold og udviklingsmuligheder i et kønsperspektiv

Forsikringsfunktionærernes lønforhold og udviklingsmuligheder i et kønsperspektiv Forsikringsfunktionærernes lønforhold og udviklingsmuligheder i et kønsperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt DFL s medlemmer foretaget i november 2007 1 Forord I forbindelse med EU s ligestillingsår

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere