Velkommen i Grønt Flag-netværket

Transkript

1 Velkommen i Grønt Flag-netværket Grønt Flag Grøn Skole konference for skolerne i Aalborg Kommune Karen Præstegaard Hendriksen: kph@friluftsraadet.dk Ferslev Skole, 29. maj 2017

2 Workshoppens mål Lær Grønt Flag-konceptet at kende Få konkrete idéer til Grønt Flag aktiviteter næste skoleår Tænk andre aktiviteter ind i Grønt Flag

3 Friluftsrådet Hvad er Friluftsrådet: - Paraplyorganisation for over 90 foreninger, der arbejder med natur, miljø og/eller friluftsliv Vision: Friluftsliv for alle i en rig natur, og på et bæredygtigt grundlag - Stiftet års jubilæum i år

4 Grønt Flag Grøn Skole Mere end 20 års erfaring med miljøundervisning GFGS blev udviklet i 1994 af Friluftsrådet i samarbejde med Biologforbundet, Geografforbundet og Københavns Kommune Frem til 1. maj 2017: Samarbejdet med og er støttet af Astra Det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed. Derfor ny pris for kontingent fra skoleåret 2016/2017: 3000 kr.

5 Grønt Flag Grøn Skole? Grønt Flag Grøn Skole er en ramme, der løfter viden til handling og holdning hvor eleverne engagerer sig i deres eget liv hvor eleverne engagerer (sig i) lokalsamfundet Grønt Flag Grøn Skole handler om elevernes Personlige engagement Samfundsmæssige engagement

6 Internationale kriterier 1. Miljøråd 2. Handleplan 3. Miljøvisioner 4. Mindst 15 % særligt aktivt deltagende

7 Miljøråd Minimum 1/3 af miljørådet skal være elever Lærere Repræsentanter for ledelsen Teknisk personale (fx teknisk serviceleder og kantineleder) Evt. andre, fx grønne guider, forældre osv.

8 Er der allerede miljøråd Hvad på skolerne eller er interesse blandt lærere og elever for at sætte miljø og bæredygtighed på dagsorden? Nye rammer for frivillighed og tilknytning til organisationer Friluftsliv er attraktivt for flere også nye målgrupper Er der interesse hos elevrådet for at tage miljøspørgsmål op? Lokal udvikling og forankring af friluftslivet Et landskab med plads til både flora, fauna og friluftsliv Børn og unges interesse i friluftsliv og videnm naturen

9 IVAC og 7 Steps Investigation, Vision, Action, Change

10 Nationale kriterier Handlekompetencer: Undersøgelse Ud af huset Gør en forskel Informer og involver

11 10 temaer Vand Energi Affald Natur Økologisk produktion Klimaforandringer Hverdagens kemi Transport Bæredygtigt forbrug Friluftsliv Havet/Det marine miljø

12 2 måder Grøn Læseplan 0. Klasse 1. Klasse Natur 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse Økologisk produktion 5. Klasse Transport 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse

13 Enact Mellemtrin og udskoling

14 Hvad ender det med? I gennemfører forløb med udgangspunkt i tema og kriterier I opretter miljøråd I indsender rapport til Friluftsrådet via groentflag.dk Friluftsrådet godkender rapport Friluftsrådet sender jeres Grønne Flag til borgmesteren I inviterer borgmesteren til flaghejsning

15 Hvad Hvordan Nye rammer kan for du skabe Friluftsliv bæredygtig er attraktivt udvikling frivillighed og for flere også nye tilknytning til målgrupper gennem organisationer din undervisning/daglige praksis på skolen? Lokal udvikling og forankring af friluftslivet Et landskab med plads til både flora, fauna og friluftsliv Børn og unges interesse i friluftsliv og videnm naturen

16 Tre måder at arbejde med bæredygtighed Bæredygtighed på et pædagogisk-didaktisk niveau (undervisningen) Bæredygtighed på et socio-organisatorisk niveau (lærer, ledelse og elevinddragelse-/involvering) Bæredygtighed på et teknisk-økonomisk niveau (skoleledelsen herunder den tekniske-serviceleder)

17 Hvad handler uddannelse for bæredygtig udvikling om? Vores udnyttelse af naturens ressourcer Vi sætter spor nu og i fremtiden Natur, miljø og mennesker andre steder i verden De nuværende og kommende generationer

18 Grønt Flag Grøn Skoles fokus på at skabe bæredygtig udvikling Bæredygtighed på et pædagogisk-didaktisk niveau (undervisningen) Bæredygtighed på et socio-organisatorisk niveau (lærer, ledelse og elevinddragelse-/involvering) Bæredygtighed på et teknisk-økonomisk niveau (skoleledelsen herunder den tekniske-serviceleder)

19 Bæredygtig udvikling Tag udgangspunkt i et spørgsmål, et dilemma, en interessekonflikt Breiting (1996)

20 Det traditionelle videnslandskab Årsager Hvorfor? Miljø og bæredygtighed Forandringsstrategier Hvordan? Effekter Hvad? Visioner Hvorhen?

21 Det aktionsorienterede videnslandskab Årsager Hvorfor? Miljø og bæredygtighed Forandringsstrategier Hvordan? Effekter Hvad? Visioner Hvorhen?

22 Innovation og entreprenørskab

23 Mere end naturvidenskab Økologiske Sociale/kulturelle Økonomiske aspekter Økologiske perspektiver Sociale og kulturelle perspektiver Økonomiske perspektiver Demokrati

24 Tværfaglighed Idræt Natur/teknologi Biologi Madkundskab Samfundsfag Tysk Geografi Engelsk Fransk Fysik/kemi Matematik Billedkunst Håndværk og design Kristendomskundskab Dansk

25 Hvad Hvem af dine kollegaer vil du kunne alliere dig med Nye rammer Friluftsliv er attraktivt Lokal udvikling på skolen frivillighed for og at sætte for flere fokus også nye på bæredygtighed og forankring af og tilknytning til målgrupper friluftslivet miljø på organisationer skolen (kollegaer fra andre forvaltninger/fag/årgange, teknisk-serviceleder)? Et landskab med plads til både flora, fauna og friluftsliv Børn og unges interesse i friluftsliv og videnm naturen

26 Friluftsliv læringskort og fokusskoler Muligheder for undervisning om bæredygtighed Enact Den Store Plantejagt Åben Skole Innovation og entreprenørskab Tværfaglighed Internationale perspektiver Fællesfaglige fokusområder Projektopgave En verden til fælles Bæredygtig fremtid Ekspedition Grønland

27 Den Store Plantejagt Målet er at øge elevernes kendskab til biodiversitet med fokus på den danske flora og fauna gennem undervisning og udvikling af en mere forskelligartet natur på skolens areal. Projektet løber i 5 skoleår fra 2015/2016 til og med 2019/2020. I tilmelder jer dog kun projektet for 1 år ad gangen. Forhåndstilmeld jer projektet i 2017/2018 på Friluftsrådets messestand her på Big Bang eller på Indskoling og mellemtrin

28 Læringskort til friluftsliv 112 nye læringskort til undervisning i friluftsliv Primært til idrætsundervisningen og UUV Kan bruges til afgangsprøven i idræt Bestil et gratis sæt (til en værdi af 1500 kr.) på:

29

30 Åben Skole Foreninger Skolevirksomhedssamarbejder Lokale forsyningsselskaber Lokale arealer Kommunale tiltag Lokalsamfund Museer og andre eksterne læringsmiljøer

31 Hvilke samarbejdspartnere Hvadkunne være oplagte at samarbejde med i Aalborg Kommune i løbet af det kommende skoleår? Fx foreninger, eksterne læringsmiljøer eller andre. Nye rammer for frivillighed og tilknytning til organisationer Friluftsliv er attraktivt for flere også nye målgrupper Lokal udvikling og forankring af friluftslivet Et landskab med plads til både flora, fauna og friluftsliv Børn og unges interesse i friluftsliv og videnm naturen

32 Internationale perspektiver Mellemtrin Eco-Schools Internationalt miljøundervisningsprogram for miljø og bæredygtig udvikling 64 lande, deltagende skoler, heraf 350 i Danmark Grønt Flag Grøn Skole Nationalt netværk af 350 skoler Grundskoler, efterskoler, ungdomsuddannelser (STX, HTX, EUD m.m.), Læreruddannelser og højskoler

33 Venskabsskoler i Eco-Schools netværket Alle klassetrin

34

35 6 forløb mindst 4 af disse mindst 2 af naturfag Fællesfaglige fokusområder Udskoling Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

36 Udskoling Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Økologisk produktion Energi Vand Bæredygtigt forbrug Klimaforandringer Vand Bæredygtigt forbrug Bæredygtigt forbrug Natur Klimaforandringer Natur Energi Affald Klimaforandringer Bæredygtigt forbrug Transport Energi Transport Transport Natur Økologisk produktion Hverdagens kemi Hverdagens kemi Vand Energi Affald Affald Affald Natur Friluftsliv

37 Udskoling Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget kan fx handle om økologi, landbrug, havbrug, skovbrug, plastikproduktion, madspild. Find inspiration i forløbet fra Astra/NTS-net på Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget. Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan kan fx knytte an til vedvarende kontra ikke-vedvarende energikilder, forurening af atmosfæren eller isolering af boliger. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer kan fx knytte an til vandets kredsløb, global drikkevandsforsyning, klimatilpasninger og spildevandsudledning. Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer kan fx knytte an til ftalater, røgrensning, kødproduktion, industrielle symbioser eller transport. Find inspiration i forløbet fra Astra/NTSnet på Vi undersøger kemisk industri. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår kan fx knytte an til solindstråling, mobiltelefoni, a-kraft, rumrejser, cancer eller baggrundsstråling. Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår kan fx knytte an til bioteknologi, fødevareteknologi, CO2-reduktion, genbrug af metaller m.m.

38 Ekspedition Grønland Udskoling Klimaforandringer før, nu og i fremtiden Historie Samfundsfag Geografi

39 Projektopgaven Udskoling

40 Hvilke miljø- og bæredygtighedsinitiativer Hvad er allerede i gang? Skolens vand- og energiforbrug? Fremme biodiversitet på skolens arealer? Skolens kantinedrift? Nye rammer for Friluftsliv er attraktivt Lokal udvikling Skolens affaldssortering? frivillighed og for flere også nye og forankring af Skolehaver? tilknytning til målgrupper friluftslivet organisationer Åben Skole-samarbejder? Brobygning? Naturvidenskabsfestival DN s affaldsindsamling? Et landskab med plads til både flora, fauna og friluftsliv Naturtjek/biodiversitet.nu? Naturens Uge? (den september) Børn og unges interesse i friluftsliv og videnm naturen

41 Kontakt Karen Præstegaard Hendriksen: / tlf