Et årti med underskud på de offentlige finanser

Transkript

1 Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar på langt sigt. Men de offentlige finanser er langt fra i topform. erne bliver et årti med konstante underskud på den offentlige saldo, og det er først efter 5, at offentlige overskud bliver hverdag. Underskud i et helt årti Der har været underskud på de offentlige finanser i alle år siden finanskrisen startede i 8 (når der ses bort fra ekstraordinære midlertidige forhold som eksempelvis fremrykning af beskatning af pension). Og regeringen forventer, at underskuddene fortsætter helt frem til. Et årti med underskud på den offentlige saldo Udviklingen i den faktiske offentlige saldo eksklusive midlertidige forhold Pct. af BNP Offentlig saldo ekskl. midlertidige forhold EU underskudsgrænse Anm: De væsentigste midlertidige forhold er: Tilbagebetaling af efterlønsbidrag i, midlertidige indtægter i forbindelse med fremrykning af beskatning af kapitalpension, tab på restancer i 3-5, tilbagebetaling af boligskatter i medfør af boligskatteaftalen i 9-. Kilde: Vækst og velstand 5 og ØR maj 7

2 Det står i kontrast til den seneste tids budskaber om, at de offentlige finanser er kernesunde. Der står ikke en pose penge i finansministeriet, der bare mangler at blive sat en modtager på. Tværtimod bruges der i hvert eneste år flere penge, end der kommer ind i skatter og afgifter. Det understreger, at der stadig er brug for kloge reformer og mådehold i de offentlige udgifter. Overskud i 4 på grund af ekstraordinære indtægter Den faktiske offentlige saldo har kun været positiv i ét år siden finanskrisen. Men overskuddet i 4 skyldes en stor engangsindtægt fra omlægning af kapitalpensionerne på næsten 6 mia. kr. eller 3 pct. af BNP. Midlertidige forhold har stor betydning for saldoen Udviklingen i den faktiske offentlige saldo med og uden midlertidige forhold Pct. af BNP Faktisk Saldo Offentlig saldo ekskl. midlertidige forhold EU underskudsgrænse Anm: De væsentigste midlertidige forhold er: Tilbagebetaling af efterlønsbidrag i, midlertidige indtægter i forbindelse med fremrykning af beskatning af kapitalpension, tab på restancer i 3-5, tilbagebetaling af boligskatter i medfør af boligskatteaftalen i 9-. Kilde: Vækst og velstand 5 og ØR maj 7 Underskud er OK i kriseår Men konjunkturer forklarer ikke hele underskuddet Når konjunkturerne er dårlige, falder statens indtægter fra skatter og afgifter, samtidig med at udgifterne til f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse stiger. Det trækker i retning af, at saldoen naturligt vil være i minus i dårlige år. Underskud i krisetid er således ikke i sig selv bekymrende. Tværtimod kan underskuddet bidrage til at stabilisere konjunkturerne. Men selv, når man renser saldoen for de konjunkturelle udsving og andre midlertidige forhold, kan man se, at der har været underskud på de offentlige finanser (den strukturelle saldo) i alle år siden finanskrisen. Og heller ikke på denne målestok er der udsigt til overskud på denne side af.

3 3 Også underskud når man renser for konjunkturelle forhold Den offentlige saldo med og uden konjunkturer og andre midlertidige forhold Pct. Faktisk saldo Strukturel saldo Kilde: Vækst og velstand 5 og Økonomisk Redegørelse maj 7 Sammenlignet med andre EU-lande er sundheden af de offentlige finanser heller ikke helt så prangende, som vi tidligere har været vant til. Blandt EU-landene, som stort set alle sammen også har kæmpet med offentlige underskud, er der således lande med en bedre strukturel saldo end Danmark, herunder eksempelvis Sverige, Tyskland og Holland, der alle har strukturelle overskud. Danmarks strukturelle offentlige saldo i EU-sammenhæng Strukturel saldo i pct. af BNP Pct GR DE LU MT SE NL CZ CY EE BG DK LT IE AT FI LV SK EU BE HR SI IT PT FR UK PL ES HU Kilde: Europa-Kommissionen (maj 7) og Økonomisk Redegørelse maj 7

4 4 Outputgabet lukker i 8 ifølge Finansministeriet Nationalbanken forventer hurtigere opsving Samtidig forventer regeringen, at det såkaldte outputgab vil være lukket allerede i 8. Det betyder, at produktionen vil være tilbage på sit strukturelle niveau konjunkturerne trækker hverken op eller ned i produktionen eller den offentlige saldo. Finansministeriet har ikke en prognose for outputgabet efter 8, hvor de beregningsteknisk antager, at konjunkturerne er neutrale. Nationalbanken forventer, at vi er lidt længere fremme i opsvinget. De forventer således, at ouputgabet lukker allerede i år, og at det vil være positivt i 8 og 9. Historisk set vil det være usædvanligt at have underskud på den offentlige saldo, samtidig med at outputgabet er positivt. Konjunkturerne er vendt, men underskuddet består Offentlig saldo og outputgab Pct. af BNP 7 Offentlig saldo Outputgab FM Outputgab NB Kilde: Vækst og Velstand 5 og Nationalbanken Væksten bliver måske større end antaget Finansministeriet baserer blandt andet fremskrivningen af den offentlige saldo på en generel fremskrivning af de økonomiske udsigter for landet. Regeringens skøn for BNP-væksten ligger i den lave Konjunkturerne bidrager ikke i sig selv til den offentlige saldo i 9 og, men der er stadig forskel på den faktiske og den strukturelle saldo. Det skyldes, at den strukturelle saldo også renses for en række engangsforhold (f.eks. udbetalinger i medfør af boligskatteaftalen) og at visse, volatile indtægtsposter udglattes i den strukturelle saldo (f.eks. PAL-skat og provenu franordsøen).

5 5 ende, når man sammenligner med andre institutioners skøn, jf. figur på næste side. DI skønner, at BNP vokser med, pct. i 7 og pct. i 8. Det er noget højere end regeringen, som forventer en vækst på,7 pct. begge år. Samtidig forventer DI, at den private beskæftigelse kan nå et rekordhøjt niveau i 8. Læs hele DI s prognose her. Hurtigere opsving kan forbedre saldoen Men måske behov for yderligere opstramning Hvis opsvinget viser sig at være kraftigere end antaget af Finansministeriet, vil det i sig selv styrke de offentlige finanser. Det vil give en hurtigere forbedring af de offentlige finanser, end der er lagt til grund i regeringens 5-plan. Men der kan derudover opstå behov for at lette presset på arbejdsmarkedet, hvis der opstår alvorlige mangelsituationer. Det kan ske ved at gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet eller ved at stramme finanspolitikken (mere end planlagt) gennem en reduceret vækst i det offentlige forbrug. Regeringens vækstskøn er i den lave ende Forskellige institutioners skøn for væksten i BNP pct.,5 DI FM DØR NB,5, Kilde: Dansk Industri (Prognose fra maj 7), Finansministeriet (Økonomisk redegørelse, maj 7), Det Økonomiske Råd (Dansk Økonomi, Forår 7), Nationalbanken (Kvartalsoversigt,. kvartal 7) Vismænd og Finansministeriet forventer, at økonomien er overholdbar Det har været fremme, at der ikke er nogen grund til at spare i dag, fordi de offentlige finanser alligevel er overholdbare på langt sigt. Både De Økonomiske Vismænd og Finansministeriet vurderer, at finanspolitikken er overholdbar. Nationalbankens skøn ligger også relativt lavt, men denne prognose er ældre end de øvrige og baserer sig på en tidligere version af nationalregnskabet.

6 6 Vismændene har beregnet, at politikerne, ud fra holdbarhedsmålet, kan bruge mia. kr. mere om året uden at gøre økonomien uholdbar. Vismændene nævner dog selv, at man af hensyn til konjunktursituationen ikke umiddelbart bør udnytte muligheden lige nu. Holdbarhed skyldes store overskud efter 5 De kommende årtier vil gælden vokse Overskud skyldes højere pensionsalder Samtidig er det vigtigt at slå fast, hvorfor økonomien er overholdbar, før man overhovedet overvejer at udnytte det økonomiske råderum. Beregningen af overholdbarhed hviler på, at man forventer meget store offentlige overskud i årene efter 5. De økonomiske vismænd har beregnet, at mere end 6 pct. af holdbarheden stammer fra overskud i perioden efter 8. At økonomien er holdbar vil sige, at de forventede over- og underskud i alle år fremover er forenelig med en stabil gæld. Vi vil altså ikke få en ukontrolleret gældsudvikling med den nuværende - eller en lidt mere lempelig - økonomisk politik. Men vi vil opbygge gæld. Og vi kan først forvente for alvor at nedbringe gælden igen om mange årtier. Fremtidens overskud er udtryk for en vigtig politisk beslutning om at øge tilbagetrækningsalderen i takt med stigende levetid. 'erne er første årti af mange med underskud Strukturelt underskud i regeringens 5-plan Pct. 3,5,5,5,5 -,5 -,5 Gennemsnitligtunderskud i -5 -,5, Kilde: Vækst og velstand 5 Forsigtighedshensyn bør afholde nuværende generationer fra at stifte yderligere gæld i forventning om, at fremtidige generationer betaler gildet. På samme vis ville de færreste finde det rimeligt at opbygge store overskud i dag for at finansiere en forventning om store underskud i fremtiden.

7 7 Gennemnitligt underskud på,4 pct. af BNP i årene -5 Stramme finanser de komende årtier trods holdbarhed I de fire årtier fra -5 forventer Finansministeriet, at den offentlige saldo i gennemsnit vil udvise et underskud på godt,4 pct. af BNP. Det er meget tæt på grænsen i budgetloven, som fastslår, at en regeringen ikke må fremlægge en finanslov, der indebærer et forventet underskud på mere end ½ pct. af BNP i finanslovsåret. Virkeligheden de kommende år er dermed, at de offentlige finanser er relativt stramme, også selvom fremskrivninger peger på, at finanspolitikken er holdbar.