Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2016

Transkript

1 Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2016 (Udarbejdet af Christina Falkenberg juni 2017) 1

2 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse Indledning Markante resultater Generaliserbarhed Demografi Kønsfordelingen Aldersfordelingen Geografi Prioritering Årsager til at have DMJX som 1. prioritet Årsager til ikke at have DMJX 1. prioritet Forældres sniveau De nye studerendes smæssige baggrund Afslutningsår for ungdoms Fordelingen af mænd og kvinder som har påbegyndt og afsluttet en videregående Fordelingen af studerende som har påbegyndt og afsluttet en videregående Forberedelseskurser Antal forsøg på optag Information om rne Tidspunkt for interesse for n Opsamling og overvejelser Bilag

3 2. Indledning Denne rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for de studerende, der påbegyndte 1. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) september Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt onsdag den 30. august Der var i alt 369 indskrevne til at besvare spørgeskemaet, hvoraf 263 har svaret på spørgeskemaet, altså en svarprocent på 71,3%. Besvarelserne på spørgeskemaet fordeler sig som følger: Antal Indskrevne Procent Fotojournalistik % Journalistik % Kommunikation % Medieproduktion og ledelse % Tv- og medietilrettelæggelse % Visuel Kommunikation % FK % GD % ID % KK % Total ,3% Tabel 1 Svarprocenten er denne gang ikke så høj. Uddannelser som Kommunikation og Medieproduktion og ledelse ligger højt efterfulgt af Fotojournalistik, Journalistik og FK. Men r som Tv- og medietilrettelæggelse, GD, ID og KK har en meget lav svarprocent, og der skal gøres en ekstra indsats for at få de studerende til at besvare undersøgelsen. Eftersom det kun er anden gang, at der laves en undersøgelse af de nye studerende, hvor vi efterfølgende samler data fra alle 6 r i en samlet rapport, så er der i denne rapport kun sammenlignet med en tidligere rapport. Fremadrettet vil der være flere samlede undersøgelser at sammenligne, og eventuelle udviklinger vil blive draget frem. Denne rapport indeholder tal fra de nye studerende i efteråret 2016 sammenlignet med efteråret 2015 på alle r. De tre r med vinterstart er i en særskilt rapport, som der sammenlignes med ved behov. 3. Markante resultater 59,6% af de nye studerende er kvinder, og ingen r har en overvægt af mænd. De fleste studerende på campus øst er i forvejen fra København og omegn, og de fleste studerende på campus vest er fra Østjylland. 94,3% af de nye studerende havde n som deres 1. prioritet. 81% af de studerende har valgt deres på DMJX på baggrund af faglige årsager. Kun 3% af de nye studerende har ingen gymnasial. Kun 7% af de nye studerende kommer lige fra gymnasiet. 29% af de nye studerende har afsluttet ungdoms to år før optagelse. 3

4 4. Generaliserbarhed Svarprocenten er som nævnt ovenfor 71,3% i denne undersøgelse. Den vurderes at være repræsentativ for alle studerende på 1. semester. Det er ikke givet, at alle respondenter har svaret på samtlige spørgsmål, og nogle steder er det muligt med flere svarmuligheder. 5. Demografi 5.1 Kønsfordelingen Som det kan ses i tabellerne nedenfor, er der en overvægt af kvinder på rne. Antal Procent Mænd ,5% Kvinder ,6% Tabel 2 Der er denne gang kun en enkelt (Fotografisk kommunikation (5) ), der har en ligevægt af mænd og kvinder på n. Journalistn er også tæt på en lige fordeling. Ellers er kvinderne i overtal på alle de andre r. Særligt Kommunikation (82%) har en stor overvægt af kvinder, men også Medieproduktion og Ledelse (68%), Fotojournalistik (62%) samt Interaktivt design (61%) har en markant overvægt af kvinder. Fotojournalistik Journalistik Kommunikation Medieproduktion og Ledelse Tv- og medietilrettelæggelse Visuel kommunikation FK GD ID KK Tabel 3 Mænd Kvinder Antal 3 5 Procent 38% 62% Antal Procent 49% 51% Antal 9 43 Procent 17% 82% Antal Procent 32% 68% Antal Procent 42% 59% Antal Procent 43% 57% Antal Procent 5 5 Antal Procent 46% 55% Antal 9 14 Procent 39% 61% Antal 9 15 Procent 38% 63% 4

5 5.2 Aldersfordelingen Når vi kigger på aldersfordelingen på de nye studerende, så er det samlede aldersgennemsnit 22,7 år på alle vores nye studerende. Mænd Kvinder Samlet Yngst og ældst Yngst og ældst Yngst og ældst Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Efterår ,6 19 og 34 år 22,5 18 og 50 år 22,5 18 og 50 år Efterår ,4 år 20 og 46 år 22,2 år 19 og 37 år 22,7 år 19 og 46 år Tabel 4 Når man kigger på tallene fordelt på køn og, er der et lidt mere nuanceret billede. Den yngste studerende på alle r er mellem år. Den ældste studerende på alle r ligger denne gang på 30 år eller over, bortset fra Medieproduktion og Ledelse samt Kommunikation, hvor den ældste studerende er på henholdsvis 26 og 25 år. Det samlede aldersgennemsnit er 22,7, og det er kun Kommunikation, Journalistik og Medieproduktion og ledelse, der ligger under snittet. I toppen ligger Fotojournalistik og KK med 26,0 i snit. Alderssnit i år Yngst og ældst Fotojournalistik 26,0 20 og 46 år Journalistik 22,4 19 og 43 år Kommunikation 21,3 20 og 25 år Medieproduktion og Ledelse 21,8 20 og 26 år Tv- og medietilrettelæggelse 23,3 19 og 31 år Visuel kommunikation 23,3 19 og 32 år FK 23,6 19 og 31 år GD 24,4 21 og 32 år ID 23,1 19 og 32 år KK 26,0 20 og 30 år Tabel 5 6. Geografi I tabel 6 kan man se fordelingen af de nye studerendes primære bopæl de sidste 10 år, før de begyndte på DMJX. Det er helt tydeligt, at de fleste studerende kommer fra Østjylland og København, hvor de to campusser ligger. Efterår 15 Forår 16 Efterår 16 Procent Procent Procent Nordjylland 5,2% 9,9% 6% Østjylland 25,1% 20,3% 22,4% Midt- og Vestjylland 10,1% 13,7% 13,3% 5

6 Syd- og Sønderjylland 5,9% 11, 8,7% Fyn 4,2% 7,7% 6,5% København 31,8% 25,8% 24,3% Nordsjælland 7,7% 4,4% 10,6% Øvrige Sjælland 7, 6, 6,5% Andet 2,8% 1,2% 1,5% Tabel 6 I forhold til de nye studerendes primære bopæl de sidste 10 år før studiestart, er det interessant at se på dem delt ud på de enkelte r. Der er nogle områder, som der ikke rekrutteres mange studerende fra. Nordjylland, Midt-og Vestjylland, Syd og Sønderjylland er generelt dårligst repræsenteret på rne, mens Østjylland og København primært danner rammen om de nye studerendes bopæl de sidste 10 år. Sådan har det set ud de seneste mange år. I tabel 7 er der fremhævet med fed, hvor de enkelte r primært henter nye studerende. Helt entydigt kan man se, at rne i Aarhus primært rekrutterer fra Østjylland og Jylland i det hele taget, og rne i København primært rekrutterer fra København og Sjælland. KK ID GD FK Visuel kommunikation Tv- og Medietilrettelæggelse Kommunikation Journalistik Fotojournalistik Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Syd- og Sønderjylland Fyn København Nordsjælland Øvrige Sjælland Andet Tabel 7 6

7 7. Prioritering Uafhængig af har 94,3% valgt deres på DMJX som 1. prioritet. Det er næsten den samme fordeling som de foregående semestre. Antal Procent Efterår ,4% Forår ,1% Efterår ,3% Tabel 8 Figur 1 viser fordelingen af de nye studerendes prioritering af n. 94,3% har den, som de lige er startet på, som 1. prioritet. Kun 4,9% har n som deres 2. prioritet, og 0,8% n som deres 3. prioritet. I efteråret 2015 var der lidt flere studerende med n som 1. prioritet. Prioriteringer 10 94, Figur 1 4,9 0,8 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Af tabel 9, som viser fordelingen på de enkelte r, kan man se, at alle studerende på KK og Fotojournalistik har valgt n som 1. prioritet. Journalistik og Medieproduktion og ledelse ligger lige efter med 97%. Både GD, Kommunikation og TVM har mellem 11,8 og 2, der har valgt n som 2. prioritet. 1. prioritet 2 prioritet 3. prioritet Procent Procent Procent Fotojournalistik Journalistik 97% 3% - Kommunikation 87,5% 12,5% - Medieproduktion og Ledelse 97,8% - 2,2% Tv- og medietilrettelæggelse 88,2% 11,8% 2,3% Visuel kommunikation 93,2% 4,5% FK 94,4% 5,6% - GD ID 91,7% - 8,3% KK Tabel 9 7

8 7.1 Årsager til at have DMJX som 1. prioritet I tabel 10 kan man se de samlede årsager til, at de nye studerende har valgt deres på DMJX som 1. prioritet. Det er muligt at markere mere end en årsag, hvorfor det samlede antal besvarelser kan overstige 10. Som vanligt ligger faglige årsager højest, skarpt efterfulgt af DMJXs ry og omdømme. Men også årsager som forventninger til / viden om optagelsesprøven, geografi og kendskab til DMJX påpeges. Kommentarerne til dette punkt i undersøgelsen er vedlagt som bilag 1. Kommentarerne er ikke inddelt på r. Efterår 2015 Forår 2016 Efterår 2016 Årsager Antal Procent Antal Procent Antal Procent Geografiske årsager 64 22% 46 25,3% 58 22% Faglige årsager % ,5% % DMJXs ry og omdømme % % Forventninger til/ viden om optagelsesprøve 39 14% 27 14,9% 80 30,4% Størst kendskab til DMJX 46 16% 28 15,3% 52 19,7 Eneste med Fotojournalistik 9 3% 8 4% 7 2,6% Tabel 10 I tabel 11 kan man se de samlede årsager til, at de nye studerende har valgt deres på DMJX som 1. prioritet fordelt på de enkelte r. Det er muligt at markere mere end en årsag, hvorfor det samlede antal besvarelser kan overstige 10. Tabellen viser samme tendens til, at faglige årsager ligger højest som årsager til DMJX som 1. prioritet. Alle r lægger mest vægt på faglige årsager og DMJXs ry og omdømme. Dog har alle de studerende angivet, at deres primære årsag var, at det var eneste mulige i Fotojournalistik. Det er det sædvanlige billede. Andre grunde Eneste fotojournalistik Størst kendskab Forventninger til DMJX til optagelsesprøv e DMJXs ry og omdømme Faglige årsager Geografiske årsager Fotojournalistik ,3% Journalistik 28% 83,5% 77% 14,5% 27% - 11% Kommunikation 27% 81% 54% 2% 12,5% - 1 Medieproduktion og Ledelse 12% 7 56% 8% 12% - 1 Tv- og Medietilrettelæggelse 2% 32% 22% 1 2% - 2% Visuel kommunikation 2 84% 7 25% 17% 2% 11% FK 12,5% 62,5% 58% 21% 4% 4% 8% GD 9% 18% 18% 4,5% 4,5% - - ID 13% 43% 39% 17% 9% - 4% KK 4% 33% 17% 4% - - 8% Tabel 11 8

9 7.2 Årsager til ikke at have DMJX 1. prioritet I tabel 12 kan man se, at de faglige årsager også ligger højest, når de studerende skal angive, hvorfor deres på DMJX ikke var 1. prioritet. Der er tale om meget få besvarelser i denne kategori, så årsagerne kan ikke tillægges samme vægt som i tabel 11. Kommentarerne til dette punkt i undersøgelsen er vedlagt som bilag 1. Kommentarerne er ikke inddelt på r. Antal Procent Geografiske årsager 1 0,3% Faglige årsager 5 2% DMJXs ry og omdømme 4 1,5% Forventninger til/ viden om optagelsesprøve 1 0,3% Andre grunde 1 0,3% Tabel Forældres sniveau Endnu et nyt punkt i undersøgelsen af de nye studerende er forældres sniveau. Det øgede fokus på social mobilitet gør, at det er relevant og interessant at se på, hvor de nye studerende fordeler sig i forhold til forældres sniveau. Figur 2 og 3 viser sniveauet for de nye studerendes forældre. Langt størstedelen af de nye studerende har mødre med en mellemlang videregående. Ungdoms/erhvervs er den største kategori blandt fædrene, men også de mellemlange videregående r har en stor andel blandt fædrene. Lang videregående 12% Mødres Andet; 2 Ved ikke 1% Folkeskole; 12 Ungdomsuddannels e/erhvervsuddannel se 21% Andet 2% Lang videregående 18% Fædres Ved ikke 5% Folkeskole 6% Ungdomsuddann else/erhvervsud dannelse 3 Mellemlang videregående 47% Kort videregående 13% Mellemlang videregående 28% Kort videregående 11% Figur 2 Figur 3 9

10 9. De nye studerendes smæssige baggrund I kapitel 9 er fokus på de nye studerendes smæssige baggrund, inden de starter på deres nuværende. Der er 263 studerende, der har afgivet et svar. Procentdelen af nedenstående figur og tabel er derfor med udgangspunkt i de 263 besvarelse. Det skal også nævnes, at HF ikke har været angivet som svarmulighed for gymnasial. Derfor kan besvarelser i anden også inkludere HF, ligesom det kan forklare de studerende, der ikke har svaret på dette spørgsmål. HTX 1% HHX Ungdoms EUX Andet 7% Ingen 3% STX 79% Figur 4 Figur 4 viser, at langt størstedelen af vores nye studerende har en ungdoms. Det er kun 3% af de studerende, der har svaret, der ikke har en ungdoms. Og det er endda inklusiv de r, hvor en ungdoms ikke er en del af adgangsgrundlaget. STX HHX HTX EUX Anden Ingen Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Fotojournalistik 4 66% 1 17% % - - Journalistik 81 78% % % 3 3% Kommunikation 36 75% 10 21% 1 2% % - - Medieproduktion og Ledelse 40 89% 2 4% % - - Tv- og Medietilrettelæggelse 14 82% 1 6% % Visuel kommunikation 32 74% 2 5% % 3 7% FK 12 67% % 2 11% GD ID 9 76% 1 8% % 1 8% KK 8 89% % Tabel 13 10

11 EFTERÅR 2016 Fotojournalist Journalist Kommunikation Medieproduktion og Ledelse TV- og Medietilrettelæggelse Visuel Kommunikation 4% 6% 5% 17% 1 21% 2% 2% 2% 7% 7% 17% 14% 3% 7% 12% 66% 78% 75% 74% 89% 82% STX HHX HTX EUX ANDEN INGEN Figur 5 Når de nye studerendes gymnasiale baggrund kortlægges ned på de enkelte r, er det samme billede. Den største del på alle r har en STX. Der er denne gang slet ingen med en EUX og kun 4 nye studerende med en HTX. 9.1 Afslutningsår for ungdoms Nedenstående figur 6 viser, hvor mange år der er mellem afsluttet ungdoms og påbegyndelse af på DMJX. En lille del på 7% har afsluttet?? deres ungdoms? samme år, som de påbegynder deres på DMJX. Over halvdelen af alle nye studerende er dimitteret 1-3 år før, de påbegynder n på DMJX. Afslutningsår for ungdoms 35% 3 29% 25% 2 15% 1 7,0 13,5 15,5 12,5 9,1 6% 10,5 5% Før 2010 Figur 6 11

12 Tabel 14 viser, hvornår de studerende (fordelt på ) har afsluttet deres ungdoms, før de påbegyndte n på DMJX. Når man kigger på tallene, kan man se, at det er studerende fra Kommunikation, der kommer først i gang med deres efter endt ungdoms. Modsat er der ingen studerende fra KK, GD, Medieproduktion og ledelse, TV og medietilrettelæggelse eller Fotojournalistik, der starter det år, som de har afsluttet deres ungdoms KK, GD og Fotojournalistik heller ikke året efter. Det kan skyldes flere faktorer; sabbatår, andre videregående r eller at de har brugt flere år på at komme ind osv. Før Fotojournalistik % - 17% 17% - 33% Journalistik 6% 18% 3 21% 9% 4% 3% 9% Kommunikation 13% 31% 31% 19% 6% Medieproduktion og Ledelse - 12% 42% 24% 7% 9% 4% 2% Tv- og medietilrettelæggelse - 11,5% 18% 11,5% 18% 18% 18% 6% Visuel kommunikation 5% 9% 18% 18% 18% 7% 11% 14% FK 5% 11% 17% 11% 29% 5% 5% 17% GD ID 8% 17% 8% 17% 8% 8% 26% 8% KK ,5% 33,5% 11% 11% - 11% Tabel Fordelingen af mænd og kvinder som har påbegyndt og afsluttet en videregående Tabel 15 viser, hvor mange mænd og kvinder af de nye studerende, der tidligere har været i gang med en videregående, og hvor mange der har afsluttet en videregående. Der er flest kvinder, der har påbegyndt en videregående tidligere. Men både for mænd og kvinder gælder det, at andelen er faldet i forhold til efteråret Grundet sloftet vil tallet formodentligt være faldende i efteråret 2017 også, og andelen af mænd og kvinder, der har afsluttet en videregående tidligere, vil formodentligt ikke kunne findes fremover, eftersom sloftet ikke gør det muligt. 12

13 Påbegyndt videregående Mænd Afsluttet videregående Påbegyndt videregående Kvinder Afsluttet videregående Af alle studerende E15 51 (18%) 16 (7%) 72 (25%) 20 (8%) Af alle studerende F16 24 (13%) 7 (4%) 29 (16%) 6 (3%) Af alle studerende E16 42 (16%) 13 (5%) 57 (22%) 17 (6%) Tabel Fordelingen af studerende som har påbegyndt og afsluttet en videregående Tabel 16 og figur 7 og 8 er en opdeling af tallene for påbegyndt videregående og afsluttet videregående i forhold til de enkelte r. Antal og procent er set i forhold til antal deltagere i undersøgelsen fra den pågældende, der er derfor enkelte r med meget få besvarelser. Mellem 23% og 67% har tidligere påbegyndt en videregående, og mellem 2% og 4 har afsluttet en videregående. Hvis man kigger på hvilke r, der har flest studerende, der har afsluttet en videregående, før de blev studerende på DMJX, så ligger GD denne gang højest med 4. Lavest ligger Kommunikation med kun 2% svarende til en enkelt studerende med en afsluttet videregående i forvejen. Påbegyndt videregående udd. Afsluttet videregående udd. Antal Procent Antal Procent Fotojournalistik 4 67% 2 33% Journalistik 37 36% 8 8% Kommunikation 11 23% 1 2% Medieproduktion og Ledelse 19 42% 7 15,5% Tv- og Medietilrettelæggelse 9 53% 3 18% Visuel kommunikation 19 43% 9 2 FK 7 39% 2 11% GD ID 7 58% 2 17% KK 3 33% 3 33% Tabel 16 13

14 Studerende der har afsluttet anden videregående Studerende der har afsluttet anden videregående E14 E15 E Medieproduktion og Ledelse Tv- og Medietilrettelæggelse Visuek Kommunikation 0 E15 F16 E16 Fotojournalist Journalist Kommunikation Figur 7 Figur Forberedelseskurser Når der kigges på andelen af de nye studerende, som har forberedt sig på n via forberedelseskurser, så har 94 studerende deltaget i forberedelseskurser. Det svarer til 36% af alle de nye studerende altså over hver 3. studerende ud af dem, der har besvaret undersøgelsen. Det er ikke alle r, der har en lige stor andel af studerende, der har deltaget i forberedende kurser. Grafisk design topper med 8 af de studerende. De lå også højest i forrige undersøgelse. Derefter kommer KK (78%) Lige over gennemsnittet ligger TVM med 59% samt Fotojournalistik og FF på 5 Medieproduktion og Ledelse (24%) ligger under gennemsnittet, og Kommunikationsn ligger lavest med 14,5% og er den eneste uden optagelsesprøve. Det betyder, at de kommunikationsstuderende, som har angivet, at de har deltaget i forberedende kurser, enten har brugt kurserne til at kvalificere sig til kvote 2 optaget eller som forberedende kurser inden selve studiestart. Antal Procent Fotojournalistik 3 5 Journalistik 38 37% Kommunikation 7 14,5% Medieproduktion og Ledelse 11 24% Tv- og Medietilrettelæggelse 10 59% Visuel kommunikation 25 57% FK 9 5 GD

15 ID 5 42% KK 7 78% Alle studerende 94 36% Tabel Forberedelseskurser E15 F16 E16 Fotojournalist Journalist Kommunikation Forberedelseskurser E14 E15 E16 Medieproduktion og ledelse TV- og Medieproduktion Visuel Kommunikation Figur 9 Figur Antal forsøg på optag I nedenstående figur vises den procentvise fordeling af det antal forsøg, de nye studerende har brugt for at komme ind på deres respektive. Hele 7 er kommet ind på deres i første forsøg. 25% har brugt to forsøg. Der er samlet set 5 %, der har brugt 3-4 forsøg på at komme ind på n. Antal forsøg på optag 3 forsøg 3% 4 forsøg 2 forsøg 25% 1 forsøg 7 Figur 11 15

16 Tabel 18 viser den procentvise fordeling på alle rne. Der er ikke så stor forskel rne imellem, som der var i efteråret Kommunikationsns studerende ligger dog igen højest, da 87,5% af ns nye studerende er optaget i første forsøg. Igen ligger Tv- og Medietilrettelæggelse lavest med 59%. De resterende 7 r ligger på 60-83%. Hvis man kigger på de studerende, der har brugt to forsøg, så har alle r (undtagen GD) mellem 12% og 3 studerende, der har brugt to forsøg på at komme ind. GD har hverken studerende, der har brugt to eller tre forsøg på at komme ind, til gengæld har GD 2 studerende, der har brugt fire forsøg på at komme ind. 1 forsøg 2 forsøg 3 forsøg 4 forsøg Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Fotojournalistik 5 83% 1 17% 0 0 Journalistik 67 65% % 1 1% Kommunikation 42 87,5% 6 12,5% 0 0 Medieproduktion og Ledelse 35 78% 10 22% 0 0 Tv- og Medietilrettelæggelse 10 59% 5 3% 2 12% 0 Visuel kommunikation 29 66% 11 25% 2 4,5% 2 4,5% FK 12 67% 5 28% 1 5% 0 GD ID 8 67% 4 33% 0 0 KK 6 67% 2 22% 1 11% 0 Tabel 18 16

17 12. Information om rne I forhold til den samlede information om rne er det tydeligt, at Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles egen hjemmeside (27%) står for den største del af informationen til nye studerende. Åbent hus, familie og venner samt UG.dk står også for en væsentlig del af den samlede information om rne. Det er som vanligt. Orientering og vejledning på ungdomsrne, andre r, studievalg og szoom har alle under 3 procent. Med øgningen af indsatsen centralt fra i forhold til szoom, bliver det interessant at se, hvordan det tal udvikler sig. Uddannelseszoom Studievejledning Orientering på ; 0,2 på DMJX; 4% Andet; 1% ungdoms; 3% Studievejledning på tidligere ; 3% Studievalg; 3% UG.dk; 16% Åbent Hus på DMJX; 14% Familie/venner; 2 Andre steder på nettet; 8% DMJXs hjemmeside; 27% Figur Tidspunkt for interesse for n Når man kigger nærmere på tidspunktet for de nye studerendes interesse for n, så har 27% svaret, at det var i en periode, hvor de ikke var under. Men flere (31%) har fået interesse for den, som de går på nu, mens de var i gang med deres ungdoms, og endnu 2 har fået interesse for n, mens de endnu gik i folkeskolen. Det er altså sammenlagt halvdelen af de studerende i denne undersøgelse, der har fået interesse for netop den videregående, som de går på, mens de gik i folkeskole eller på en ungdoms. Antal Procent I folkeskole/privatskole 54 2 På ungdoms 82 31% På en tidligere videregående 38 14% Ikke under 70 27% Andet tidspunkt 18 8% Tabel 19 17

18 13. Opsamling og overvejelser Der er et par r, som har en ret lav svarprocent. Det skal sikres, at der er afsat tid i undervisningen til at besvare undersøgelsen. Hvis underviser ikke er til stede, bør studievejlederen være til stede. Det er afgørende for svarprocenten. Der er igen ikke en ret stor geografisk spredning på de studerende, der rekrutteres. Man kunne overveje, om det i forhold til social mobilitet var værd at kigge på at få flere ansøgere fra andre geografiske områder end der, hvor den pågældende ligger. Til trods for denne tendens udgør de geografiske årsager kun 22% af årsagerne til valget af n som 1. prioritet. Det er faglige årsager (81%) og højskolens ry og omdømme (8), der ligger i top. I forhold til alder og køn er det meget lig de forrige undersøgelser. Dog er der en tendens til, at der kommer flere og flere kvinder på alle vores r, og der er denne gang ikke en eneste med en overvægt af mænd. Mange studerende har forældre (særligt en mor), der selv har en mellemlang videregående mor 47% og far 28%. Men alle sniveauer er repræsenterede, hvorfor der i forbindelse med forældres sniveau er tale om social mobilitet for en stor gruppe af vores studerende. Der er kun 3%, der ikke har en gymnasial, og hele 79% har en STX-eksamen. Af de studerende, der har en ungdoms, kommer kun 7% direkte fra gymnasiet. Der går typisk mellem 1 og 3 år fra de afslutter deres ungdoms, til at de starter på DMJX. Generelt har 16% af de nye mandlige studerende være påbegyndt en anden videregående, mens det for kvindernes vedkommende er 22%, men på hvis man kigger på de enkelte r, så har 67% af de nye studerende på Fotojournalistik været i gang med en videregående inden denne. De ligger højest, og Kommunikation ligger lavest med 23%. 30 ud af de 263 af de nye studerende, der har svaret på undersøgelsen, har tidligere afsluttet en videregående. Det tal ser vi nok falde drastisk nu, hvor sloftet træder i kraft med sommeroptaget % af de nye studerende har deltaget i forberedelseskurser topper GD med 8 med også KK med 78% af de studerende. 7 af de nye studerende er kommet ind i første forsøg. Det kunne være interessant at se, hvordan det går de studerende (3), som har brugt mere end 1 forsøg på at komme ind. Der er igen en stor gruppe af nye studerende, som bliver interesserede i deres nuværende på et tidligt tidspunkt i deres skole- og sforløb. Det kunne være brugbar viden at se, om det har betydning for deres sforløb og gennemførselsprocent på deres på DMJX. 18

19 14. Bilag 1 Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til at vælge DMJX som 1. prioritet Interesse Kommunikationsn på DMJX adskiller sig fra andre kommunikationsr. Udbud af der kombinerer teori og praktik Min søster har gået på skolen på linjen "Kommunikation" og blev bachelor i sommers. Hun påvirkede mig en del. Mere rettet mod erhvervslivet end designskolen ID linjen Fordi jeg tror på at det er gennem denne jeg kan udvikle mig mest. Har hørt fra kolleger mm at det faglige niveau er rigtig højt på dmjx og at man med en herfra bliver mere Eftertragtet i branchen. Desuden havde jeg hørt meget godt om det sociale sammenhold på skolen. Viden om praktik. Fordi en professionsbachelor giver mere praktisk erfaring end en bachelor på universitetet. Og så fordi kommunikation er helt vildt spændende! Det er en professionsbachelor. Det var den der bedst kunne imødekomme mine ønsker studiemæssigt, både socialt og fagligt. Om jeg har valgt rigtigt vil tiden jo vise. Det var UDDANNELSEN. Jeg har drømt om at gå her siden folkeskolen, fordi jeg altid gerne har villet være journalist. - Meget gruppearbejde + tid på skolen - Lang praktikperiode - Bred Drømmen Fordi jeg gerne ville være journalist. De fremtidsplaner og drømme jeg har kan bedst blive indfriet gennem en journalist Fokus på de forskellige medietyper som radio, tv og skriftlige medier på 3. semester. Længden på praktikforløbet Jeg bor i Aarhus, og kender folk som har gået her og går her, og skolen er kun blevet anbefalet. Jeg ville gerne være journalist, men jeg besluttede det sent og nåede ikke at overveje, at SDU og RUC også havde journalistlinjer. Uden en STX eller anden ungdoms var DMJX min eneste mulighed at søge ind på. Heldigvis var det også det jeg helst ville. Jeg har altid drømt om journalistikken, og placeringen i Århus samt det gode omdømme gjorde, at DMJX blev valgt fremfor SDU og RUC. Det har bare altid været min største drøm at betræde de ikoniske beton-gulve på DMJX. Det har været drømmen i flere år efterhånden. Det fordrer mine talenter, og mine interesser,og jeg er bosat i Aarhus oven i hatten. Min far gik her selv for mange år siden, og anbefalede mig skolen, da jeg luftede tanken, om at blive journalist Passion for sprog At komme ind på DMJX har altid været min største drøm. Gode muligheder og inspirerende undervisning, samt mulighed for udvikling. Dygtige lærere og gæstelærere Interesse DMJX tilbyder en fotografisk der virker mere nuanceret og relevant for mig personligt. Jeg har altid villet være journalist, og jeg har altid drømt om at blive det i Aarhus. Gennem årene er mit ønske om at studere lige netop her kun vokset, og det var den eneste, jeg søgte ind på i år. Havde jeg kunnet, havde jeg også søgt på SDU, men jeg tog chancen, og valgte at lade være med at læse spansk op, og håbede på at komme gennem nåleøjet i Aarhus. Det var den eneste, jeg havde søgt ind på. Det var også for at blive bedre til mit arbejde. Eneste med fotografisk kommunikation Det var den eneste, jeg søgte ind på. Jeg har altid haft en drøm om at arbejde inden for det journalistiske felt Jeg har hørt mest godt om DMJX i forhold til SDU og RUC, og er meget tiltrukket af undervisningsformen, og de muligheder der er ift. praktik og semestre i udlandet. En SDU-underviser anbefalede mig også at søge DMJX frem for SDU. Jeg arbejder på TV2 (hvilket jeg også håber, jeg kommer til, når jeg er uddannet) og de havde anbefalet denne. 19

20 Mener selv at der er en go kombination med min tidligere r som Designteknolog i Marketing fra KEA Klasseundervisning og praktik Det var primært fordi ns formål og faglige indhold passede præcis til det, som jeg gerne ville uddanne mig til. Den ideelle for mig. Også undervisningens kombinationen mellem teori og praksis er en af årsagerne til at det var min førsteprioritet. Jeg synes det var en spændende kombination af fag samt indlagt praktik. Den praktiske tilgang, herunder praktikken Kombinationen af praksis og teori Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til ikke at vælge DMJX som 1. prioritet: Søgte journalistik før kommunikation Fordi min 1. prioritet var Journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor jeg ikke bestod optagelsesprøven. Uddannelsen KEA var nr 1 og tilrettelæggelse på DMJX var nr 2 Min første prioritet var Medie- og Sonokommunikation (lyddesigner), da det er min passion. Der er dog ikke voldsomt gode jobmuligheder, og yderligere geografiske samt praktiske årsager gjorde, at jeg i stedet valgte DMJX. Selve n var første prioritet, jeg havde bare sat København som nummer 1. 20