Undersøgelsens resultater På tegningerne 5729T38-T40 og T42 er undersøgelseshullerne angivet som hul ÅHM 1-9 svarende til Geo s hul

Transkript

1 1 5729R014 ÅHM. 5729, Aalborghus Slot, matr.nr. 523A, Aalborg Bygrunde. Aalborg Sogn, Hornum Herred. Nordjyllands Amt, tidl. Aalborg Amt. Stednr Beretning for den arkæologiske overvågning i forbindelse med geoteknisk undersøgelse af Aalborghus Slots fundament under øst- og nordfløjen. Periode: renæssance Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Øvrige data Topografi, terræn og undergrund Målesystem Udgravningsmetode Undersøgelsens resultater Konklusion Abstract Under den arkæologiske overvågning observeredes ydersiden af fundamentopbygningen i fem undersøgelseshuller ved østfløjens vestlige facade mod gården, i to huller ved nordfløjens sydlige facade mod gården og endelig i to huller ved nordfløjens nordlige facade. Undersøgelsens forhistorie Der er opstået alvorlige revnedannelser i Aalborghus Slots østlige og nordlige fløj. Som led i en undersøgelse af årsagen hertil foretog GEO en geoteknisk undersøgelse af fundamenterne og jordlagene under de to fløje. Formålet med undersøgelsen var at få et indblik i fundamenternes opbygning, undersøge mulige piloteringspæles og andet træværks tilstand, undersøge lagene omkring og under fundamenterne samt konstatere terrænets vandstand. Lensmand Axel Juul, Aalborghus Slots bygherre, nævner i et brev dateret 3/ til Chr. III, at der til grundvold under volden og nogle bygninger er brugt nogle tusinde læs bøg og andet træ til pæle og underlag. Der var derfor et håb om at påtræffe trækonstruktioner ved undersøgelsen. Undersøgelsen blev udført under deltagelse af Aalborg Historiske Museum efter anmodning fra Kulturarvsstyrelsen. Administrative data Den arkæologiske overvågning blev foretaget af Aalborg Historiske Museum, der opbevarer originaldokumentationen. Slots- og Ejendomsstyrelsen er bygherre og financierer den arkæologiske overvågning. Rådgivende ingeniørfirma er Alectia A/S v. Jesper Boddum. Arkitekt er Kjær og Richter A/S v. Per Windeleff. GEO v. Jesper Bue.

2 2 Øvrige data Den arkæologiske overvågning blev foretaget i perioden fra 12. august til den 18. august 2009 af Arkæolog Christian Vrængmose Jensen og arkæolog Bente Springborg, der har dokumentationsansvar. Vejret var tørt og solrigt. Topografi, terræn og undergrund Områdets beliggenhed angives på Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort, 1317 III SV. Slotsområdet ligger umiddelbart syd for Limfjorden i et lavt terræn, der oprindelig var fugtig strandeng. Undergrunden består af marine aflejringer. Målesystem Undersøgelseshullernes, hul 14-21, placering blev indmålt i forhold til bygningerne og indtegnet på en grundplan over slottet, ÅHM5729T42, svarende til Geo, rapport 4, bilag 13. (Originaltegning: Otto Norn Christian III s borge, planche V, 1949). Terrænkoter blev indmålt med GPS af projektleder Jesper Bue, GEO. Udgravningsmetode Undersøgelseshullerne udgravedes af maskine med en cm bred skovl, og der boredes med grundvandspejlerør. Arbejdet blev fulgt af ÅHM, fremkomne anlæg blev fotoregistreret og profilerne tegnet og beskrevet. Undersøgelsens resultater På tegningerne 5729T38-T40 og T42 er undersøgelseshullerne angivet som hul ÅHM 1-9 svarende til Geo s hul Undersøgelseshuller ved østfløjens vestlige facade mod gården: Beskrivelsen gælder de østlige profiler, set oppefra og ned. Geo hul 16/ÅHM hul 1, 5729T38, T42 F173-F174: Kvaderstenssokkel, kampestensfundament til en dybde på ca. 0,70 m under terræn = kote ca. 0,80 m o.dnn, et lag bestående af gråt, sandet ler kraftigt iblandet byggeaffald i form af fragmenter af munkesten og vingetegl samt mørtelklumper, en vandretliggende, nord-syd orienteret bjælke (kote ca. 0,20 m o.dnn, bund), et lag gytje, et tyndt moslag, et overgangslag af gytje og sand, gråt sand/fjordbund. Bjælken var fugtig med en hård kerne under den meget bløde overflade. Det var ikke umiddelbart muligt at bestemme træsorten. Geo hul 16A/ÅHM hul 5, 5729T41, T42, F185-F186, F195-F199: Bjælken i hul 16 sås også i det lidt sydligere liggende hul 16A, hvilket giver en mindste længde på ca. 3,00 m. Profilen fremviste samme lagopbygning som i hul 16. Geo hul 17/ÅHM hul 2, 5729T38, T42, F175, F180: Kvaderstenssokkel, kampestensfundament til en dybde på ca. 0,60 m under terræn = kote ca. 1,00 m o.dnn., laget med byggeaffald, gytje.

3 3 Geo hul 18/ÅHM hul 3, 5729T38, T42, F176, F179: Kvaderstenssokkel, kampestensfundament til en dybde på ca. 0,80 m under terræn = kote ca. 0,90 m o.dnn, sandet ler med mørtel. Geo hul 19/ÅHM hul 4, 5729T38, T42, F177- F178: Kvaderstenssokkel, kampestensfundament til en dybde på ca. 0,80 m under terræn = kote ca. 1,05 m o.dnn, laget med byggeaffald, fugtigt, sandet ler med kridtnister. Undersøgelseshuller ved nordfløjens sydlige facade mod gården: Nordlige profil. Geo hul 14/ÅHM hul 6, 5729T39, T42, F187-F188: Kvaderstenssokkel, kampestensfundament med en bredde mod syd på ca. 1,10 m 1,20 m og til en dybde på ca. 2,00 m = kote ca. 0,50 m u.dnn. På sydsiden af fundamentet gravedes gennem et sort, fedtet, fugtigt, slamagtigt opfyldningslag. Enkelte sten i det øverste af fundamentet blev taget op for at give adgang til boreprøve. Geo hul 15/ÅHM hul 7, ingen tegning, 5729F200-F201: Kvaderstenssokkel, kampestensfundament som i hul 14 blotlagt i en dybde af ca. 1,50 m under terræn, men fundamentet synes at fortsætte nedad.. Undersøgelshuller ved nordfløjens nordlige facade mod fjorden: Geo hul 20/ÅHM hul 8, 5729T40, T42, F189-F193: Sydlige profil. Kvaderstenssokkel, kampestensfundament med en observeret bredde mod nord på ca. 1,45 m og en dybde på ca. 2,10 m. under terræn = kote ca. 0,40 m u.dnn. Enkelte sten blev fjernet for at give plads til boreprøve. Fundamentet består af tæt pakkede sten lagt i et opfyldningslag af muld iblandet små teglstensfragmenter og mørtel. Nordlige profil. Ca. 1,45 m nord for facaden sås fundamentet indtil en dybde på ca. 1,30 m under terræn = kote ca. 0,30 m o.dnn. Under fundamentet et ca. 0,20 m tykt lerlag, derunder en vandret liggende, øst-vest orienteret bjælke med en tykkelse på ca. 0,20 m. Bjælken virkede tør og smuldrende. Under bjælken yderligere et lerlag, og endelig et opfyldningslag bestående af fugtigt, gråt, humøst sand med små teglstumper, mørtel og enkelte dyreknogler. Geo hul 21/ÅHM hul 9, ingen tegning, 5729F202-F205: Kvaderstennsokkel, kampestensfundament med en observeret bredde på ca. 1,50 m mod nord og en observeret dybde på ca. 1,20 m under terræn. Enkelte sten blev fjernet for at give plads til boreprøve. Undersøgelsen besværedes af fjernvarmerør og kloakrør.

4 4 Konklusion: I ingen af undersøgelseshullerne blev der, som håbet, påtruffet piloteringspæle, men hvis sådanne har været brugt ved anlæggelse af øst- og nordfløjen, er det muligt, at de skal søges inde under bygningerne. Den vandret liggende, nord-syd orienterede bjælke, der sås i hul 16-16A kunne indikere, at der i østfløjens fundering indgår en form for tømmerkonstruktion. Kampestensfundamentet under østfløjens vestlige facade springer ikke frem foran murflugten, som det er tilfældet på begge sider af nordfløjen. Den kraftige og brede stensætning langs nordfløjens nordlige facade skal muligvis tolkes dels som en sikring af voldsiden mod den oprindelig nord for liggende voldgrav og mod Limfjorden og dels som fundament for den kraftige og tunge spærremur. Den vandret liggende, øst-vest orienterede bjælke, der sås i hul 20, indgår sandsynligvis som en konstruktionsdel i voldopbygningen. Den ligeledes kraftige og brede stensætning langs nordfløjens sydlige facade virker overdimensioneret selv i betragtning af, at den skal bære en så høj bindingsværksmur. Muligvis udgør de to stensætninger til sammen én samlet stenkonstruktion med en bredde på ca. 15 m. En så vældig konstruktion frister til en tanke om, at den oprindelig kan være konstrueret til at bære et tungt stenhus, der alligevel ikke blev opført. Dette kunne måske også forklare eksistensen af den kraftige, øst-vest orienterede murstump, som ses i nordfløjens sydvestlige hjørne på flere af slottets grundplaner (f.eks. ÅHMT42). Murstumpens sydlige murflade flugter med portvangernes sydlige afslutning, hvilket kunne indikere, at det har været planen at opføre en grundmur mellem murstumpen og den vestlig portvanges sydlige afslutning. 09. september 2009 Bente Springborg Vedlagt: ÅHMT38-T42 ÅHMF173-F205

5 ÅHMT38 5

6 ÅHMT39 6

7 ÅHMT40 7

8 ÅHMT41 8

9 ÅHMT42 9

10 10 Foto 5729F173-F205 F173, hul 16, set fra vest F174, hul 16, set fra vest

11 11 F175, hul 17, set fra vest F176, hul 18, set fra vest

12 12 F177, hul 19, set fra vest F178, hul 19 s placering, set fra syd

13 13 F179, hul 18 s placering, set fra nord F180, hul 17 s placering, set fra nord

14 14 F181, hul 16 s placering, set fra syd F182, hul 16 og 17 s placering, set fra vest

15 15 F183, hul 18 s placering, set fra vest F184, hul 19 s placering, set fra vest

16 16 F185, hul 16A, set fra vest F186, hul 16A, set fra vest

17 17 F187, hul 14, set fra syd F188, hul 14 s placering, set fra syd

18 18 F189, hul 20, set fra nord F190, hul 20, set fra vest

19 19 F191, hul 20, set fra nord F192, hul 20 set fra sydvest

20 20 F193, hul 20, set fra sydvest F194, hul 20 s placering, set fra nord

21 21 195, hul 16A, udvidelse, set fra vest F196, hul 16A, set fra vest

22 22 F197, hul 16A, set fra vest F198, hul 16A, set fra vest

23 23 F199, hul 16A udvidelse, placering, set fra sydvest F200, hul 15, placering, set fra sydvest

24 24 F201, hul 15, set fra syd F202, hul 21 s placering, set fra nordvest

25 25 F203, hul 21, set fra vest F204, hul 21, set fra nordvest

26 F205, hul 21 s placering, set fra vest 26