PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED"

Transkript

1 PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

2 NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er, hvorefter der beskrives, hvordan den sociale ulighed afspejler sig i forskellige sygdomme. Derefter er der et afsnit som omhandler forskellige faktorer som påvirker social ulighed i sundhed. Til sidst er der et afsnit som omhandler retten til sundhed. SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Social ulighed i sundhed er, når der er systematiske forskelle i sundhedstilstand mellem borgere i samfundet opdelt efter socioøkonomiske kriterier som uddannelse, indkomst og arbejdsforhold. At forskellene er systematiske vil sige, at de bliver stående i stort set uforandret form, selvom individerne over tid skiftes ud 1. I Danmark har der været en stigning i den sociale ulighed i sundhed gennem de seneste 20 år. Den sociale ulighed i sundhed medfører store og stigende udgifter til behandling, pleje og støtteordninger. Ulighed i sundhed har været på den politiske dagsorden i en årrække. For nylig har Regeringen slået fast, at en reduktion af social ulighed i sundhed er det vigtigste nationale mål for danskernes sundhed i de kommende 10 år 2. Nedenstående figurer viser middellevetiden opdelt på indkomstkvartiler for mænd og kvinder 3. Middellevetiden er den forventede levetid, som en person født i et bestemt år kan forvente at leve. Indkomstkvartiler viser, hvordan danskerne fordeler sig i forhold til indkomst. Det vil sige, at danskerne er inddelt i fire lige store grupper, hvor den første kvartil er de 25 % fattigste danskere, og den fjerde kvartil er de 25 % rigeste danskere. Det, man kan se fra disse figurer, er for det første, at middellevetiden er stigende for alle indkomstgrupper og for begge køn fra 1987 til For det andet ses det, at personer som, uanset køn, har den højeste indkomstkvartil lever længere end personer med den laveste indkomstkvartil. For det tredje viser figurerne, at forskellen mellem den lave og den høje kvartil er steget i løbet af årene, dette er især gældende for mænd. Faktisk lever den rigeste fjerdedel af mænd 10 år længere end den fattigste fjerdedel. Dette er blandt andet et eksempel på den sociale ulighed i sundhed, der findes i Danmark. Den samme tendens kan ses, hvis man inddeler danskerne efter uddannelseslængde. Dette skyldes, at Side 1 af 9

3 længden på ens uddannelse ofte hænger sammen med størrelsen på ens indkomst: groft sagt jo længere uddannelse des højere indkomst4. SOCIAL ULIGHED I SUNDHED OG FORSKELLIGE SYGDOMME Kroniske og langvarige sygdomme har stor betydning for social ulighed i sundhed. Kroniske sygdomme udgør størstedelen af befolkningens sygdomsbyrde. Der er en klar sammenhæng mellem de kroniske sygdomme og social position. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har påvist, at der er social ulighed i seks af de store folkesygdomme. Det drejer sig om diabetes (både type 1 og 2), apopleksi (blodprop i hjerne og hjerneblødning), iskæmisk hjertesygdom, KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse), depression og skizofreni 5. Fælles for disse sygdomme er, at de har store konsekvenser for livskvaliteten for den enkelte person, og at de udgør en betydelig omkostning for samfundet i form af tabt arbejdskraft og omkostninger til behandling, pleje og genoptræning. Forekomsten af de seks folkesygdomme er generelt højere for personer med en lav uddannelse end for personer med en høj uddannelse. Omvendt bliver sandsynligheden for at få en af sygdommene mindre des højere uddannelse den enkelte har. I eksemplerne nedenfor kan sammenhængen mellem hhv. diabetes og KOL og forekomsten ved forskellige aldersgrupper og uddannelsesniveauer ses 5. Denne figur viser, at for både mænd og kvinder i alle aldre er der en højere forekomst af diabetes blandt personer med ingen kompetencegivende uddannelse end blandt personer med en lang uddannelse. Der ses eksempelvis at mere end 20 % af mændene på år med ingen kompetencegivende uddannelse har diabetes, hvorimod kun cirka 14 % af mænd på år med en lang uddannelse har diabetes. Desuden ses en social gradient for begge køn, hvor risikoen for at have diabetes falder systematisk med stigende uddannelsesniveau. Dette viser, at der samlet set er social ulighed i forekomsten af diabetes. Den sammen tendens gør sig gældende ved KOL, som vises i nedenstående figur 5. Side 2 af 9

4 Denne figur viser samme sammenhæng som for diabetes. Det vil sige, at der er en større andel personer med lav uddannelse end personer med en høj uddannelse, som har KOL. Dette gælder for begge køn. Eksempelvis har cirka 4 % af kvinder mellem år med ingen kompetencegivende uddannelse KOL, hvorimod det samme er gældende for lidt over 1 % af kvinder mellem år med en lang uddannelse. Der ses samme systematisk ulighed for KOL, som for diabetes. Det vil sige, at forekomsten af personer, som har KOL systematisk falder med stigende uddannelsesniveau 5. Denne tendens er gældende for mange af de andre langvarige og kroniske sygdomme. Langvarige sygdomme er karakteriseret som varende længere end 6 måneder. Andel med langvarig sygdom 48,4% 36,3% 33,9% 34,1% 27,0% Grundskole (9. klasse) Kort (gymnasiel, EUD, mm) Kort videregåendemellemlang (3-4,5 (2-3 år) år) Lang (5-6 år) Side 3 af 9

5 Figuren viser, at der er en større andel af befolkningen, som har en langvarig sygdom blandt personer med grundskolen som længste gennemførte uddannelse i forhold til personer, som har gennemført en lang uddannelse. 48 % af dem, som kun har en grundskoleuddannelse har en langvarig sygdom, hvorimod 27 % af dem med en lang uddannelse har en langvarig sygdom 6. Multisygdom er også skævt fordelt i forhold til uddannelse. Multisygdom er at have to eller flere langvarige sygdomme på en gang. Nedenstående figur viser, at der er flere personer med multisygdom blandt personer som kun har en grundskoleuddannelse end blandt personer med en lang uddannelse. 38 % af befolkningen, som har grundskolen som den højeste gennemførte uddannelse, har multisygdom, hvorimod kun 18,8 % med en lang uddannelse har multisygdom 6. Andel med multisygdomme 38,0% 26,7% 23,3% 24,1% 18,8% Grundskole (9. klasse) Kort (gymnasiel, EUD, mm) Kort videregåendemellemlang (3-4,5 (2-3 år) år) Lang (5-6 år) FAKTORER SOM PÅVIRKER SOCIAL ULIGHED I SUNDHED. Der er mange forskellige faktorer, som har betydning for vores sundhed. Følgende er de væsentligste faktorer, som har betydning for social ulighed i sundhed 1,4 : Børns tidlige udvikling og tilknytning Skolegang og uddannelse Livsstil/sundhedsadfærd Arbejdsmarked og arbejdsmiljø Nærmiljø Social udsathed og fattighed Manglende brug af sundhedstilbud BØRNS TIDLIGE UDVIKLING OG TILKNYTNING Børns tidlige udvikling er den kognitive, sproglige, sociale og emotionelle udvikling frem til 6-8 års alderen. Den tidlige udvikling er en afgørende faktor for sociale og sundhedsmæssige forhold senere i livet. Særligt spiller omsorg, stimulering, støtte og tilknytning i løbet af de første 18 måneder en stor rolle. Der er evidens for sammenhængen mellem forældres sociale ressourcer og børns helbredsproblemer som voksne. En lang række udenlandske studier har vist, at barnets tidlige kognitive, emotionelle og sociale udvikling inden Side 4 af 9

6 skolealderen har stor indflydelse på, hvordan barnet klarer sig i skolen, på en videregående uddannelse og senere i arbejdslivet. Børns tidlige udvikling og tilknytning kan spille en afgørende rolle for, hvilken social position de får senere i livet, samt hvilke helbredsrisici de er udsat for 1,4. SKOLEGANG OG UDDANNELSE Uddannelse er en vigtig forudsætning for at kunne finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og uddannelsesniveau påvirker jobmuligheder og indkomst. Personer, som ikke får en ungdomsuddannelse eller en kompetencegivende uddannelse efter at have afsluttet folkeskolen, får det vanskeligere på arbejdsmarkedet og risikerer marginalisering. Som nævnt, er der en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes sociale position og hvor langt deres børn kommer i uddannelsessystemet. Blandt børn, som vokser op i de 10 % fattigste børnefamilier, er der 36 %, som i 25-års alderen ikke har afsluttet en ungdomseller videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt børn fra de 10 % rigeste børnefamilier kun er 9 % 1,4. LIVSSTIL OG SUNDHEDSADFÆRD Mange af de sygdomme, som bidrager mest til social ulighed i sundhed, er kendetegnet ved, at risikoen for at få disse sygdomme er større, jo mere man er udsat for eksponering for risikofaktorer. Det er blandt andet faktorer, som er påvirket af den enkeltes sundhedsadfærd i form af rygning, usund mad, for meget alkohol og for lidt bevægelse. Nedenstående figur viser antallet af de nævnte risikofaktorer fordelt på uddannelse. 50,0% Risikofaktorer - kvinder 33,3% 32,4% 22,6% 28,7% 24,9% 20,7% 8,6% 12,7% 9,1% 7,4% 3,9% 5,4% 2,4% 1,3% 0,9% 0,0% Grundskole (9. klasse) Kort (gymnasiel, EUD, mm) Kort Mellemlang videregående (3-4,5 år) (2-3 år) Lang (5-6 år) Side 5 af 9

7 Risikofaktorer - mænd 50,0% 32,9% 32,9% 24,5% 16,6% 16,0% 6,7% 30,4% 28,5% 23,2% 12,0% 10,3% 4,0% 3,1% 5,6% 1,6% 0,0% Grundskole (9. klasse) Kort (gymnasiel, EUD, mm) Kort Mellemlang videregående (3-4,5 år) (2-3 år) Lang (5-6 år) Her kan der igen ses en social gradient i antallet af risikofaktorer og sammenhængen med uddannelse. For begge køn er der flere kortuddannede end højtuddannede, der har en sundhedsadfærd, som indeholder en til fem risikofaktorer. Eksempelvis har 8,6 % af de kortuddannede kvinder en sundhedsadfærd, der involverer tre til fem risikofaktorer, hvorimod kun 0,9 % af de højtuddannede kvinder har en sundhedsadfærd, som involverer tre til fem risikofaktorer. Sundhedsadfærden er dermed meget socialt skævt fordelt, hvilket medfører social ulighed i fordelingen af sygdomme 1,4,6. ARBEJDSMARKED OG ARBEJDSMILJØ Mange undersøgelser har dokumenteret, at borgere uden for arbejdsmarkedet har et dårligere helbred end borgere inden for arbejdsmarkedet - blandt andet på grund af depressioner, selvmord og selvmordsforsøg samt hjertekarsygdomme. Arbejdsløshed rammer betydeligt oftere mennesker med kort uddannelse. Nogle studier viser, at sammenhængen mellem arbejdsløshed og dårligt helbred er større blandt personer, som i forvejen har en lavere socioøkonomisk position i samfundet. Dette kan blandt andet skyldes, at personer med en lavere social position generelt har et dårligere helbred og dermed som gruppe en større risiko for arbejdsløshed. Samtidig viser studier, at det at være arbejdsløshed har en betydning for mentalt helbred, især i form af udviklingen af depression. Der er også en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sandsynligheden for at miste sit arbejde, hvis man har en kronisk sygdom. Nedenstående figur viser denne sammenhæng 1,4. Side 6 af 9

8 Figuren viser, at personer, som er ramt af diabetes, apopleksi, iskæmisk hjertesygdom og KOL, har en større sandsynlighed for at miste deres arbejde, hvis de ikke har en kompetencegivende uddannelse i forhold til andre med samme sygdom, som har en længerevarende uddannelse. Eksempelvis ses det, at for personer uden en kompetencegivende uddannelse som har iskæmisk hjertesygdom, og som var i arbejde i 2006, er der 4,5 gange større sandsynlighed for, at de har mistet deres arbejde fem år senere i 2011 i forhold til personer med en lang uddannelse som også har iskæmisk hjertesygdom 4. NÆRMILJØ Lokalområders miljø og befolkningssammensætning påvirker de borgere, som bor i området både i forhold til deres sociale position og helbred. For børn ses en sammenhæng mellem den effekt lokalområdet har, og hvordan børnene klarer sig i skolen, hvordan de senere klarer sig på arbejdsmarkedet, og deres indkomst som voksne. Der sker en boligsegregering i nogle områder, især ved de større byer i Danmark. Boligsegregering er, når boligmarkedet og arbejdsmarkedet sorterer mennesker geografisk. Det vil sige, at bestemte befolkningsgrupper lever i bestemte områder. Dette kan især ses i Københavnsområdet, hvor forskellene i middellevetiden inden for bydelene er på op til 6-7 år, alt efter hvilket område man ser på. Dette ses, da personer med lavere social position ikke har råd til at leve i nogle områder, samt at personer med højere sociale positioner ikke har lyst til at bo i socialbelastede områder. Derved får nærmiljøet en indirekte effekt på sundheden i området 1. SOCIAL UDSATHED OG FATTIGDOM Social udsatte er en sammensat gruppe, der omfatter hjemløse, misbrugere, prostituerede, svært psykisk syge, og borgere, som har høj risiko for udsathed for eksempel på grund af fattigdom, langvarig arbejdsløshed, misbrug eller alvorlig psykisk sygdom. Det er for denne gruppe et spørgsmål, hvor vidt deres udsathed er en effekt af, eller en årsag til, deres dårlige helbred. Infektionssygdomme, ulykker og psykisk sygdom er voldsomt overrepræsenteret i gruppen af socialt udsatte i forhold til resten af befolkningen. Socialt udsattes liv er kendetegnet ved et komplekst samspil mellem fattigdom, hjemløshed, alvorlig psykisk sygdom, misbrug og ofte også en række somatiske sygdomme 1,4. Side 7 af 9

9 MANGLENDE BRUG AF SUNDHEDSTILBUD I Danmark har vi i kraft af sundhedsloven ret til let og lige adgang til sundhedsvæsnets ydelser. Alligevel er der en social skæv fordeling i brugen af sundhedsvæsnets ydelser, som ikke hænger sammen med det faktiske behov for disse ydelser. Denne sociale ulighed skyldes til dels de strukturelle forhold i den måde, sundhedsydelserne er indrettet på. Det kan dreje sig om ventelister eller brugerbetaling på specifikke sygdomme og tilstande, som især rammer socialt dårligt stillede. Uligheden kan dog også skyldes, at samspillet mellem sundhedsvæsnet og borger er påvirket af, hvilken socioøkonomisk baggrund borgeren har. En borger med lang uddannelse, stærkt netværk og mange ressourcer har lettere ved at finde de rigtige indgange og få en god dialog med sundhedsvæsnet end en kortuddannet borger med få ressourcer. Behandling, rehabilitering og støtte i sundhedsvæsnet har stor betydning for, hvilke konsekvenser sygdom får for befolkningen. Det betyder, at systematiske sociale uligheder i brug af sundhedsydelser får potentiel stor betydning for ulighed i sygdomskonsekvenser. Ulige brug af de forebyggende ydelser vil på samme måde påvirke sygdomsforekomster. Eksempelvis ses det at personer med højere indkomst har et markant højere forbrug af praktiserende speciallæger end den øvrige befolkning, samt at der ses et markant lavere forbrug af de praktiserende læger blandt personer med meget lave indkomster. Den social ulighed er særlig markant ved forebyggende indsatser, hvor der ses en stor social skævhed i brug og udbytte af de forebyggende og rehabiliterende tilbud, som udbydes i sundhedsvæsenet 1,4. RETTEN TIL SUNDHED Arbejdet med at reducere social ulighed i sundhed har et juridisk grundlag i Retten til Sundhed. Denne ret, som kaldes "Retten til den højst opnåelige sundhed for alle", er indeholdt i FN's Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966). Den forpligter Danmark til at skabe rammerne for, at enhver kan være så fysisk og psykisk sund som muligt og har adgang til sundhedstilbud. Retten til sundhed er også indeholdt i FN's Konvention om afskaffelse af racediskrimination (1965), FN's Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (1979), Børnekonventionen (1989) og Handicapkonventionen (2008). Europarådet har fastslået retten til sundhed i Den Europæiske Socialpagt (1996) og rettigheden er medtaget i EU traktaten med Charter for Grundrettigheder (2000). Sundhedssektoren skal derfor bidrage til at forebygge, behandle og bekæmpe sygdomme samt skabe betingelserne for, at ethvert menneske er sikret lægehjælp samt pleje under sygdom. Fire elementer skal være på plads i den indsats, der sikrer retten til sundhed. Sundhedstilbud og behandling skal være: Til rådighed: der skal være et tilstrækkeligt antal af fungerende offentlige sundhedstilbud og behandlingssteder, medicin og ydelser samt sundhedsprogrammer. Tilgængelige: behandlingssteder og andre sundhedsydelser skal være tilgængelige for enhver uden diskrimination. Denne tilgængelighed har fire overlappende dimension, som omhandler, at der ikke må forskelsbehandles, at sundhedsplejen- og ydelser skal være fysisk tilgængelig for alle, at sundhedsplejen og -ydelserne skal være økonomisk overkommeligt og at information om sundhed skal være tilgængelig for alle. Acceptable: alle behandlingssteder og andre sundhedsydelser skal ydes i overensstemmelse med medicinsk etik, respektere kulturelle hensyn hos enkeltpersoner og minoriteter samt krav, der knytter sig til køn og livscyklus. Af god kvalitet: kvaliteten af sundhedsbehandling og tilbud skal være videnskabeligt og medicinsk passende, f.eks. skal anvendt medicin og hospitalsudstyr være godkendt og tidssvarende. Den danske sundhedssektor skal bidrage til at omsætte retten til sundhed ved at sikre: Side 8 af 9

10 Respekt, som omfatter en forpligtelse til ikke at gribe ind i den enkelte persons ret til sundhed, f.eks. ved at tilsidesætte et krav om samtykke til medicinsk behandling. Beskyttelse af den enkelte person mod andres, f.eks. private sundhedsaktørers, indgreb i deres ret til sundhed. Udfyldning af retten til sundhed ved at tage aktive skridt til at realisere retten til sundhed gennem lovgivning, handlingsplaner og budgetter. Retten til sundhed skal udvikles løbende med det mål at opnå fuld realisering af rettigheden i praksis. Det betyder, at den enkelte person har ret til at nyde godt af forebyggende initiativer eller behandling, og også har adgang til behandling - på samme vilkår som andre - i tilfælde af sygdom. Dette mål skal opfyldes gennem en indsats, der omfatter: En national sundhedsstrategi og handlingsplan med konkrete og målsatte indsatser En indsats, der angår sundhedshensyn i hele befolkningen Måling af indsatsen gennem inddragende og transparente processer på baggrund af indikatorer, der viser udviklingen i sundhed Særlig måling af indsatsens betydning for sårbare og udsatte grupper Retten til sundhed skal sikres uden diskrimination på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, ejendom, fødsel, fysisk eller psykisk handicap, sundhedstilstand, herunder HIV/AIDS, seksuel orientering og civil, politisk, social eller anden status, som har negativ effekt på lige adgang til sundhedsydelser. Hensynet til ligebehandling er særligt fremhævet i forhold til kvinder, børn og unge, mennesker med handicap og oprindelige folk 7. 1 Sundhedsstyrelsen, 'Social ulighed i sundhed hvad kan kommunerne gøre?', Regeringen, ' Sundere liv for alle nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år', Arbejderbevægelsens erhvervsråd, 'Social ulighed i levetid', Sundhedsstyrelsen, 'Ulighed i sundhed årsager og indsatser', Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 'Ulighed i sundhed Kroniske og langvarige sygdomme', Statens institut for Folkesundhed, 'Sundhedsprofilen', upubliceret. 7 Retten til sundhed er dannet på baggrund af følgende litteratur: WHO, ' The right to health', 2013, FNs Komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder General Comment, No. 14 (2000) til artikel 12 om retten til sundhed: 9t%2bsAtGDNzdEqA6SuP2r0w%2f6sVBGTpvTSCbiOr4XVFTqhQY65auTFbQRPWNDxL Den europæiske socialpagt, artikel 11 om retten til sundhed: EU Charter for grundlæggende rettigheder, artikel 35 om retten til sundhed: Side 9 af 9

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder 2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Hellere rig og rask. Social ulighed i sundhed og almen praksis. N o r d j ys k p r a k s i s dag, 1 2. s e p t e mber 2 0 1 4

Hellere rig og rask. Social ulighed i sundhed og almen praksis. N o r d j ys k p r a k s i s dag, 1 2. s e p t e mber 2 0 1 4 N o r d j ys k p r a k s i s dag, 1 2. s e p t e mber 2 0 1 4 Hellere rig og rask Social ulighed i sundhed og almen praksis Henrik Bøggild F a g g ruppen f o r F o l k e s undhed o g Epidemiologi I n s

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen Program Oplæg om social ulighed i sundhed Film Diskussion Social ulighed i sundhed er et spørgsmål om, at der

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Mindre ulighed i sundhed hvordan kan læger og Lægeforeningen gøre en forskel? LÆGEFORENINGEN

Mindre ulighed i sundhed hvordan kan læger og Lægeforeningen gøre en forskel? LÆGEFORENINGEN LÆGEFORENINGEN Mindre ulighed i sundhed hvordan kan læger og Lægeforeningen gøre en forskel? Hvordan kan læger øge deres bevidsthed om ulighed i sundhed, og hvordan kan de bringe deres faglige viden og

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Programgrundlag Broen til bedre sundhed

Programgrundlag Broen til bedre sundhed Programgrundlag Broen til bedre sundhed Lolland-Falster - udfordringernes og mulighedernes land Den enkeltes sundhed er ikke kun et spørgsmål om biologisk arv eller et aktivt valg af levevis. Det er også

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED VELKOMMEN TIL TEMADAG OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED FRA VIDEN TIL HANDLING I HELE KOMMUNEN Temadagens formål Formålet med dagen er at præsentere viden og drøfte indsatser i kommunen, der kan mindske den

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG Lighedsplan Hvad er ulighed i sundhed? Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen og nedarves fra én generation til den næste. Lighed i sundhed fremmes gennem tidlig og rettidig indsats i et

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H SOCIAL ULIGHED SET MED SOCIALMEDICINERENS ØJNE R e h a b i l i t e r i n g s f o r s k n i n g i D a n m a r k 1 2. s e p t e m b e r 2 0 1 6 K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden Ulighed i sundhed 11 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport Forskningscenter for Forbyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13 Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme Udarbejdet af: Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed, Statens

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere