Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Transkript

1 Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin

2 Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og registre? Supplere med ekstra data Vægtning Vurdere effekt af bortfald Prospektive data og Follow-up Retrospektive data Koble på individniveau/gruppeniveau

3 Survey Kalendertid

4 Berige/supplere med registerdata Alternative/mere valide(?) oplysninger om f.eks. Uddannelse - tendens til overvurdering, når selvrapporteret Indkomst - hvilken? inkl. hvad? Sygehuskontakter, medicinforbrug etc. Vurdering af effekt af bortfald Vægtning mhp at reducere bias Kalendertid Survey

5 Det klassiske follow-up studie Follow-up Helbredsstatus (sygdom, død etc.) Beskæftigelsesstatus Prospektive Kalendertid oplysninger Eksponering Outcome

6 Stratifikation, inklusion, eksponering Wash out period Helbredsstatus forinden Beskæftigelsesstatus forinden Det klassiske follow-up studie Follow-up Helbredsstatus (sygdom, død etc.) Beskæftigelsesstatus Retrospektive oplysninger Prospektive oplysninger Register Survey Register

7 Afdeling for social medicin Danish National Cohort Study (DANCOS )

8 Afdeling for social medicin DANCOS (Danish National Cohort Study) Alle udtrukne personer i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne følges både retrospektivt og prospektivt i en række registre, bl.a. CPR-registeret Dødsårsagsregisteret Landspatientregisteret Det Psykiatriske Centralregister Cancerregisteret Sygesikringsregisteret

9 Afdeling for social medicin DANCOS (Danish National Cohort Study) Kilde: Davidsen et al. The Danish National Cohort Study (DANCOS). Scand J Public Health, 2011;39(Suppl 7):131-5

10 Supplere med registerdata Vurdering af effekt af bortfald Vægtning mhp at reducere bias Kalendertid Survey

11 Afdeling for social medicin DANCOS (Danish National Cohort Study) Figure 3 Gender- and age-standardized hospital admission rates (proportion having at least one admission during the relevant 6-month period) for respondents and non-respondents Kilde: Kjøller and Thorning. Characteristics of non-response in the Danish Health interview Surveys. Eur J Public Health, 2005;15:528-35

12 Berige/supplere med registerdata Alternative/mere valide(?) oplysninger om f.eks. Uddannelse - tendens til overvurdering, når selvrapporteret Indkomst - hvilken? inkl. hvad? Sygehuskontakter - visse sygehuskontakter glemmes Kalendertid Survey

13 Afdeling for social medicin Betydelig forskel i rapporterede voldsforekomst afhængig af datakilde Eksempel, Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne: Alder år 133 voldsudsatte Landspatientregisteret Offerregisteret 1 Voldsskade Er De inden for de sidste 12 måneder blevet udsat for en eller flere af følgende former for fysiske og seksuelle overgreb? Trusler om fysisk skade Skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende Sparket, slået med knyttet hånd eller genstand Kastet ind mod møbler, vægge, ned ad trappe eller lignende Udsat for kvælningsforsøg, angrebet med kniv eller skydevåben Ubehagelig seksuel beføling, blotteri eller lignende Forsøg på tvunget samleje Gennemført tvunget samleje Andre seksuelle overgreb 24 4 Ulykkesdiagnose Sygdomsdiagnose Ingen tilfælde blandt svarpersonerne, som ikke rapporterede voldsudsathed, kunne identificeres i registrene Kilde: Helweg-Larsen et al Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder

14 Afdeling for social medicin Betydelig forskel i fordeling på uddannelse Eksempel, sammenligning mellem SILC og SHARE: EU-SILC: The European Union Statistics on Income and Living Conditions på dansk kaldet Levevilkårsundersøgelsen SHARE: The Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe SILC baseres primært på registerdata 100 % besvarelse. Selvrapporterede oplysninger (ved telefoninterviews eller postudsendt spørgeskema) om helbred indbefatter et spørgsmål om aktivitetsbegrænsninger pga. helbredsproblemer (Global Activity Limitation Indicator) ca. 50 % besvarelse. SHARE data indsamles ved personligt interview og en helbredsundersøgelse (alder 50+). Der stilles det samme spørgsmål om aktivitetsbegrænsninger pga. helbredsproblemer som i SILC højere deltagelsesprocent. Repræsentativiteten er søgt øget ved kalibrering og vægtning.

15 Afdeling for social medicin Betydelig forskel i fordeling på uddannelse SILC og SHARE 2010 % Mænd, alder ,2 48, ,6 27,2 38, ,8 0 SILC SHARE Kort SILC SHARE Mellem Uddannelsesniveau SILC SHARE Lang

16 Afdeling for social medicin SILC og SHARE 2010 Betydelig forskel i fordeling på uddannelse Fordeling på uddannelsesniveau SILC og SHARE 2010 % ,6 Mænd, alder ,2 48,4 27,2 38,9 % ,2 23,3 Kvinder, alder ,1 32,7 26,7 44, , SILC SHARE Kort SILC SHARE Mellem Uddannelsesniveau SILC SHARE Lang 0 SILC SHARE Kort SILC SHARE Mellem Uddannelsesniveau SILC SHARE Lang

17 Afdeling for social medicin Betydelig forskel i fordeling på uddannelse, som kan betyde stor forskel på undersøgelsesresultater pga. differentiel deltagelse og helbredsstatus: - deltagelsesprocent stiger med uddannelsesniveau (?) - helbredsproblemer falder med uddannelsesniveau SILC har høj deltagelse på registerdata, bl.a. uddannelse, og lav deltagelse på selvrapporterede oplysninger om helbred SHARE har høj deltagelse, men indeholder selvrapporterede oplysninger om uddannelse, som har tendens til at være overvurderet (Registeroplysninger om uddannelse bør kobles på SHARE) Så der må formodes at være stor forskel i mål for social ulighed i sundhed mellem SILC og SHARE

18 Dansk oversættelse af Global Activity Limitation Indicator question: Afdeling for social medicin

19 Overlevelsessandsynlighed Afdeling for social medicin Overlevelsestavler Gode/tabte gode leveår opdelt opdelt på uddannelses på uddannelses grupper grupper konstrueret baseret på Danmarks Statistiks registre 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 0 Leveår uden aktivitetsbegrænsning Alder Død Leveår med aktivitetsbegrænsning

20 Leveår Life years Afdeling for social medicin Betydelig forskel i fordeling på uddannelse, som kan betyde stor forskel på undersøgelsesresultat Forventet restlevetid uden og med mild og alvorlig aktivitets begrænsning ved alder 50. Sammenligning af SILC og SHARE estimater Mænd, alder 50 år Kvinder, alder 50 år ,1 5,1 5,8 8,2 2,4 3,8 5,2 7,2 2,7 3,3 5,2 7, ,7 3,7 7,5 10,6 3,1 7,7 5,4 9,4 3,0 3,0 7,4 8, ,8 13,0 21,5 18,1 23,8 20, ,7 16,6 22,3 18,3 24,4 22,9 0 SILC SHARE SILC SHARE SILC SHARE 0 SILC SHARE SILC SHARE SILC SHARE Kort Mellem Lang Uddannelsesniveau Kort Mellem Lang Uddannelsesniveau Forventede leveår uden aktivitets begrænsning med aktivitets begrænsning mild alvorlig

21 Det klassiske follow-up studie Follow-up Helbredsstatus (sygdom, død etc.) Beskæftigelsesstatus Prospektive oplysninger Eksponering Outcome

22 Kilde: Helweg-Larsen et al. Risk factors for violence exposure and attributable healthcare costs: Results from the Danish national health interview surveys. Scand J Public Health, 2011;39:10-6 Afdeling for social medicin

23 Kruse M et al. The Health Care Costs of Violence Against Women. J Interpers Violence 2011;26: Afdeling for social medicin

24 DANCOS (Danish National Cohort Study) Det klassiske follow-up studie Follow-up Helbredsstatus (sygdom, død etc.) Beskæftigelsesstatus Prospektive oplysninger Eksponering Outcome

25 Overlevelsessandsynlighed DANCOS (Danish National Cohort Study) Effekten af usund livsstil på forventet restlevetid uden og med langvarig sygdom 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Age Død

26 DANCOS (Danish National Cohort Study) Effekten af usund livsstil på forventet restlevetid uden og med langvarig sygdom Dødelighed Registerdata Eksponering Surveydata Dødelighed for ikke eksponeret D = P i RR i D 0 Estimat fra follow-upanalyse eller fra litteraturen D = P i RR i D 0 Eksponeret, niveau i: D i = P i RR i D 0

27 Overlevelsessandsynlighed DANCOS (Danish National Cohort Study) Effekten af usund livsstil på forventet restlevetid uden og med langvarig sygdom 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, D = P i RR i D 0 Eksponeret, niveau i: D i = P i RR i D 0 Alder Død

28 Overlevelsessandsynlighed DANCOS (Danish National Cohort Study) Effekten af usund livsstil på forventet restlevetid uden og med langvarig sygdom 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Sygdom Leveår uden sygdom D = P i RR i D 0 Eksponeret, niveau i: D i = P i RR i D 0 Age Alder Død Leveår med sygdom

29 Overlevelsessandsynlighed 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Prævalens af helbreds status Dårligt helbred Godt helbred DANCOS (Danish National Cohort Study) Effekten af usund livsstil på forventet restlevetid uden og med langvarig sygdom Sullivan's metode D = P i RR i D 0 Eksponeret, niveau i: D i = P i RR i D 0 Alder Overlevelsestavle

30 Life expectancy lost at age 25 due to exposure to risk factors Heavy smoking Life years lost Moderate smoking High alcohol intake Physical inactivity Obese Women Men Years

31 Life expectancy and expected lifetime without longstanding, limiting illness lost at age 25 due to exposure to risk factors Heavy smoking Moderate smoking High alcohol intake Physical inactivity Obese Healthy years lost Life years lost Women Men Years

32 Afdeling for social medicin Rygning og social ulighed i forventet restlevetid med muskel- og skeletsygdom

33 Life expectancy and expected lifetime with and without musculoskeletal disease by educational level and smoking category 60 High educational level 30-year-old men Medium educational level Low educational level 50 Life expectancy 40 Years Expected lifetime without musculoskeletal disease Expected lifetime with musculoskeletal disease 0 Never smoker Ex-smoker Moderate smoker Heavy smoker Never smoker Smoking category Ex-smoker Moderate smoker Heavy smoker Never smoker Ex-smoker Moderate smoker Heavy smoker

34 Life expectancy and expected lifetime with and without musculoskeletal disease by educational level and smoking category High educational level Life expectancy 30-year-old men Medium educational level Low educational level High educational level Life expectancy 30-year-old women Medium educational level Low educational level Years 30 Expected lifetime without musculoskeletal disease 30 Expected lifetime without musculoskeletal disease Expected lifetime with musculoskeletal disease Expected lifetime with musculoskeletal disease 0 Never smoker Ex-smoker Moderate smoker Heavy smoker Never smoker Smoking category Ex-smoker Moderate smoker Heavy smoker Never smoker Ex-smoker Moderate smoker Heavy smoker 0 Never smoker Ex-smoker Moderate smoker Heavy smoker Never smoker Smoking category Ex-smoker Moderate smoker Heavy smoker Never smoker Ex-smoker Moderate smoker Heavy smoker Kilde: Brønnum-Hansen og Juel. Smoking expands expected lifetime with musculoskeletal disease regardless of educational level. Eur J Public Health, 2004;19:195-6

35 Afdeling for social medicin Klokken er ved at være Tak for opmærksomheden!