Vejledning for valgfaget musik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning for valgfaget musik"

Transkript

1 Vejledning for valgfaget musik De lovgivningsmæssige rammer for Fælles Mål er med lov nr af 12. december 2017 blevet ændret med h enblik på en lempelse af bindingsgraden ved at reducere antallet af Fælles Mål. Dette er gennemført ved, at færdigheds- og vidensmålene i Fælles Mål er gjort vejledende, således at de bindende elementer i Fælles Mål nu udgøres af fagformål, kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder. Denne undervisningsvejledning er blevet gennemskrevet i maj 2018 med henblik på, at undervisningsvejledningerne for fag og emner formelt set er i overensstemmelse med de ændrede lovgivningsmæssige rammer om Fælles Mål. Frem mod skoleåret 2019/20 vil der blive gennemført et mere omfattende arbejde med at revidere læseplaner og undervisningsvejledninger. Dette skal understøtte, at disse i højere grad tager afsæt i de politiske intentioner bag ændringen i rammerne for Fælles Mål samt anbefalingerne fra rådgivningsgruppen om Fælles Mål. Dette vil bl.a. betyde, at læseplaner og vejledninger ikke i samme grad som tidligere vil fokusere på arbejdet med mål som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Det vil i denne sammenhæng bl.a. blive tydeliggjort, at mål er en didaktisk kategori ud af flere. 1. Valgfagets identitet og rolle Musik som valgfag har stor vægt på at skabe og udøve musik. Faget tager afsæt i, at unges forhold til musik er nært knyttet til deres forståelse af kulturelle og sociale fællesskaber og dermed til deres identitetsdannelse. Musik som valgfag har derfor også vægt på refleksion over musik som kulturbærende og fællesskabende udtryksform. Valgfaget bygger ligesom musik i det obligatoriske forløb på den opfattelse, at musikfaget har basis i en kunstnerisk, en videnskabelig og en håndværksmæssig dimension. 1

2 Colourbox 1.1 Valgfagets relation til musik som obligatorisk fag Musik som obligatorisk fag tager udgangspunkt i, at eleverne har visse forudsætninger, allerede når de begynder i skolen. Der er imidlertid tale om forudsætninger og færdigheder af vidt forskellig karakter afhængigt af elevernes baggrund, fx om de har modtaget musikundervisning før skolen, om de fortsætter med dette under skolegangen, om der er tradition for at dyrke musik i hjemmet etc. Sådanne forudsætninger vil fortsat være meget forskellige ved overgangen til musik som valgfag. Bortset fra denne mere generelle præmis bygger valgfaget videre på de kompetenceområder, som eleverne har arbejdet med gennem de første seks skoleår. Selv om undervisningen må tage udgangspunkt i elevernes aktuelle færdighedsniveau, bør der derfor tilstræbes en klar progression i forhold til det obligatoriske forløb i musik. 2. Undervisningens tilrettelæggelse og indhold Læreren skal tilrettelægge undervisningen med sin viden og erfaring, så hver enkelt elev lærer så meget som muligt. Elever, der vælger musik som valgfag, vil ofte have en tilgang til faget, hvor de inden for et snævert felt af fagets indholdsområde har en særlig interesse og evt. erfaring. Det er væsentligt for undervisningens tilrettelæggelse, at der findes en 2

3 passende balance mellem på den ene side at tage afsæt i den enkelte elevs musikalske interesser og på den anden side sikre, at der arbejdes med hele fagets bredde. 2.1 Undervisningsdifferentiering og inkluderende læringsmiljøer Musik som valgfag omfatter to overordnede kompetenceområder: musikudøvelse og musikforståelse. Begge områder giver rig mulighed for differentiering af undervisningens indhold i forhold til elever med forskellige forudsætninger. Man må således regne med, at nogle elever kun har elementære færdigheder i at udøve musik, mens andre kan være på et højere niveau end læreren. En særlig opgave i undervisningen er derfor at inkludere elever på alle niveauer. I forbindelse med musikudøvelsen kan dette eksempelvis foregå ved at sætte nogle elever på nye og mere krævende spilleopgaver, mens andre tildeles mere enkle opgaver, som de kan magte. Det afgørende i denne sammenhæng er, at alle kan være vigtige dele af den musikalske helhed på samme tid. I forbindelse med inddragelse af it er der ligeledes gode muligheder for differentiering. Dels kan elever tildeles individuelle opgaver af varierende sværhedsgrad, dels kan it supplere som hjælpemiddel i forhold til flere af fagets indholdsområder. Nogle elever kan eksempelvis inden for det skabende arbejde forfølge egne musikalske ideer med udgangspunkt i allerede eksisterende musikalske dele såkaldte byggeklodser, mens andre elever i højere grad kan skabe musik uden at inddrage eksisterende musikalske elementer. I forbindelse med musikudøvelse kan it eksempelvis for nogle elever være den vigtige ressource, som gør det muligt at øve tingene det fornødne antal gange, ligesom it ofte kan bidrage til gentagne gange og efter behov at visualisere tingene på en måde, så flere elever har mulighed for at kunne følge med. Musikfaget har en vigtig rolle som formidler af kulturel og mellemmenneskelig forståelse i den globaliserede verden. Samtidig bidrager faget til at udvikle elevernes forståelse for sig selv som værende en del af et større fællesskab. Det er afgørende for dette musikalske såvel som større fællesskab, at der tilstræbes et miljø af inkluderende karakter. Dette kan eksempelvis komme til udtryk ved at inddrage musik og sange, som kan bygge bro i forhold til andre kulturer. Herved får eksempelvis elever med anden etnisk herkomst en mulighed for i forbindelse med sang, spil eller bevægelse at udgøre en ressource, der kan have stor betydning for den enkeltes mulighed for at føle sig inkluderet. Musikfaget rummer en række fagord og begreber, som kan være vanskelige for mange elever at anvende. Det kan dreje sig om indholdet i sangtekster og terminologien inden for musik, som sætter eleverne i stand til at tale sammen om musikken. Det er afgørende for det inkluderende miljø i klassen, at dette musikfaglige sproglige register italesættes og præciseres som led i undervisningen. 3

4 2.2 Læremidler I valg af læremidler i valgfaget musik indgår mange af de samme overvejelser, som tilfældet er for det obligatoriske forløb. I valgfagsdelen er der imidlertid særlige valg at træffe i forbindelse med især det elektriske instrumentarium samt teknisk musikudstyr til både digital komposition og musikudøvelse. Det er vigtigt at investere i gode og slidstærke instrumenter, da defekte og dårlige instrumenter hurtigt fratager eleverne interessen for faget. Dette gælder såvel det akustiske som det elektriske instrumentarium. Lige så væsentligt som instrumenternes kvalitet er imidlertid den samlede vedligeholdelse af musiklokalets instrumenter og udstyr. Eksempelvis bør defekte kabler ikke være tilgængelige for eleverne, ligesom eksempelvis strenge på bassen og stemning af klaveret løbende må vurderes. Digitale værktøjer udgør i særlig grad et læremiddel på valgfagsniveau. Eleverne fordyber sig på valgfag i digitale kompositionsprincipper og musikproduktion. Tablets og bærbare computere er særligt velegnede i denne sammenhæng, men det skal sikres, at disse har en tilpas kvalitet i forhold til de konkrete programmer og applikationer, som eleverne sidder med. Det vil ofte være muligt, om end omstændeligt, at koble musiklokalets keyboards sammen med de digitale enheder. Små keyboards, som er velegnede i forbindelse med digital komposition, kan tilkøbes og er langt billigere og lettere at håndtere end større tangentinstrumenter, som anvendes i forbindelse med sammenspil. 2.3 Varieret og anvendelsesorienteret undervisning Musikfagets brede indholdsområde understøtter i høj grad en varieret undervisning. Det er væsentligt for den varierede undervisning, at der planlægges og undervises i alle valgfagets kompetenceområder samt færdigheds- og vidensområder. Større eller mindre inddragelse af it i forbindelse med de enkelte undervisningsforløb kan være en måde for læreren til at optimere den varierede undervisning. Undervisningen kan også varieres ved at integrere musik fra elevernes egen musikkultur. Musik er ofte en grundlæggende ingrediens i elevernes identitetsdannelse, som er med til at definere, hvem de er, og hvem de spejler sig i. Når eleverne i musikfaget møder musik fra deres egen hverdag uden for skolen, virker det motiverende på deres arbejdsindsats og styrker forudsætningerne for læring. Musikundervisningen kan i særlig grad gøres anvendelsesorienteret ved i størst mulig grad at tage udgangspunkt i den musikkultur, som er tilgængelig i nærmiljøet. Det bør undersøges, hvorvidt der er mulighed for at lade eleverne fremføre deres musik i forbindelse med arrangementer i lokalmiljøet og på skolen i det hele taget. Det kan eksempelvis være i forbindelse med festivaler, musicals, årlige julestykker, morgensang m.m. Ligeledes kan det være en god ide at afsøge mulighederne for at distribuere elevernes musik via forskellige medier. 4

5 2.4 Bevægelse Det er på valgfaget fortsat væsentligt, at undervisningen tilrettelægges med opgaver og øvelser, hvor eleverne får mulighed for at røre sig. Forskellige former for rytmeøvelser og stomp af motorisk udfordrende karakter kan eksempelvis indlægges som en fast bestanddel af undervisningen. Bevægelse på valgfagsniveau drejer sig i høj grad også om at udvikle bevidsthed om en række forhold af grundlæggende betydning for elevernes udøvelse og forståelse af musik, herunder: erkendelse af at musikudøvelse kan være særdeles udfordrende fysisk, hvad enten det drejer sig om at håndtere instrumenter eller om at synge med en grundlæggende beherskelse af kroppens balance og støttefunktion hvordan puls og rytme er forbundet med bevægelse hvordan instrumentale og vokale udtryksfærdigheder er kropsligt forankrede hvordan musikalske bevægelser i melodi, rytme, harmonik, mv. er forbundet med oplevelsen af kropslig såvel som emotionel bevægelse hvordan man gennem øvelse kan opnå øget beherskelse af bevægelse såvel fysisk som i det musikalske udtryk. 2.5 Den åbne skole Folkeskoler og musikskoler er gensidigt forpligtede til at indgå aftaler om samarbejde, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens mål samt mål for fag og emner, jf. Folkeskolelovens 3, stk. 4. Samarbejdet kan fx ske ved, at musikskolens lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til folkeskolens egen musikundervisning og herigennem støtter op om skolens mål for faget. Der kan både være tale om indsatser, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og indsatser, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper, herunder valgfagselever. Samarbejderne kan finde sted som større eller mere afgrænsede projekter. Man kan forestille sig projekter, der inddrager alle kommunens valgfagselever i musik, fx et fælles korprojekt eller en sammenspilsdag. Længerevarende projekter på den enkelte folkeskole kan inddrage musikskolens lærerkræfter i musicalproduktion, skolekor, sambaprojekter og lign. Som led i den understøttende undervisning er der særlige muligheder for at etablere forskellige typer af samarbejde. Musikskolelærerne kan her alt efter konkret indhold indgå med undervisning af en større eller mere afgrænset elevgruppe på lige fod med andre voksne, som forestår den fagunderstøttende undervisning i dette tidsrum. Der kan eksempelvis arbejdes med sang for større grupper af elever eller spil på ukulele i en mindre workshop. Den understøttende undervisning kan eksempelvis også anvendes til 5

6 morgensang i kortere tidsrum mellem den fagopdelte undervisning. I den forbindelse kan der også etableres samarbejde med musikskolen. Hvis et valgfag i musik centreres omkring mere specifikke indholdsområder, fx musical, rytmisk kor eller bandsammenspil, og folkeskolens musiklærerkræfter ikke skønnes at have den nødvendige faglighed hertil, vil en musikskolelærer kunne varetage undervisningen i kortere eller længere faser. 2.6 Den understøttende undervisning Den understøttende undervisningstid skal anvendes på undervisningsaktiviteter, som kan understøtte den fagopdelte undervisning. Den understøttende undervisningstid kan i særlig grad anvendes til at understøtte valgfaget ved at give rum for musikudøvelse. Musikudøvelse kræver eksempelvis samarbejde mellem flere elever og særlige rammer, hvilket kan være vanskeligt at forene uden for skolen. Muligheder for at lade udvalgte elever anvende musikudstyr og digitale værktøjer i træningsøjemed kan således være afgørende for, at teknikker og færdigheder udvikles optimalt. Skolekoncerter, som er en aktivitet med stigende popularitet på mange skoler, kan ofte være vanskelige at planlægge i den fagopdelte undervisningstid, hvor der har været arbejdet med det tilhørende undervisningsmateriale. Den understøttende undervisningstid kan derfor med fordel anvendes til afholdelsen af selve koncertdelen. Herudover kan den understøttende undervisningstid styrke musikfaget ved at give rum og tid til koncertoplevelser uden for skolen samt forløb af længere eller kortere varighed med inddragelse af musikere eller kunstnere i særdeleshed musikere og lærere fra musikskolen. 2.7 Valgfaget over to eller tre år Valgfaget i musik er etårigt, men kan vælges på flere årgange. Dermed kan den enkelte elev samlet set opnå undervisning i faget i flere år. Det er væsentligt for elevernes læring, at undervisningen tilrettelægges, så alle elever udfordres i et passende omfang. Elever, der har valgfaget i flere år, kræver derfor en særlig opmærksomhed, så deres læreprocesser ikke stagnerer i gentagelser. Læreren må i sin forberedelse afsøge forskellige og eventuelt mere komplekse problemstillinger inden for fagets kompetenceområder, således at også mere erfarne valgfagselever opnår de fornødne udfordringer. 6

7 2.8 Projektopgaven Musik som valgfag søger at skabe forbindelse mellem udøvelse af musik og refleksion over musikkens rolle i samfundet. Der er således rige muligheder for at lade musikfaget indgå i tværfagligt projektarbejde, der inddrager såvel praktiske/musiske som historiske og samfundsfaglige aspekter. Endvidere kan samarbejde med sprogfag rette sig mod såvel kunstneriske som bredere kulturelle spørgsmål, mens andre mulige temaer vil være nærliggende i samarbejde med matematik, natur og teknik, herunder ikke mindst problemstillinger vedrørende it og medialisering. Projektopgaven kan eksempelvis tage udgangspunkt i, at eleverne laver en mindre undersøgelse af musiklivet i nærmiljøet eller af musik i medierne. Sådanne undersøgelser kan være baseret på eksisterende materiale eller på elevernes egne interviews eller beskrivelser. Her er mulighed for at inddrage metoder fra musikfaget og fra samfundsfag, og fremlæggelsen af projektet forudsætter arbejde med sproglig formulering og forskellige medier. Et andet eksempel er kulturmøder, hvor eleverne kan tage udgangspunkt i selvoplevede møder eller litteratur, herunder journalistiske kilder om kulturmøder. I formidlingen af projektopgaver med dette tema vil det være oplagt at anvende klingende musik som en del af materialet sammen med sproglige og grafiske fremstillingsformer. Den klingende musik kan i det hele taget supplere andre udtryksformer og kan i forbindelse med direkte fremførelse formidle tekster og følelser på en særlig måde. 3. Valgfaget musiks kompetenceområder Musik som valgfag omfatter to kompetenceområder: 1. Musikudøvelse 2. Musikforståelse De to kompetenceområder skal integreres. Det ligger i fagets natur, at kunst, viden og kunnen er uadskillelige dimensioner, og i den daglige undervisning vil det derfor være optimalt, hvis musikudøvelse og musikforståelse belyser hinanden. 3.1 Musikudøvelse Elever, der vælger musik som valgfag, har oftest en forventning om, at det først og fremmest er et udøvelsesfag. Musikudøvelse omfatter en række delområder, som alle elever bør arbejde med, herunder sang, spil, arrangement og komposition, digitale medier, fremførelse og musikudstyr. 7

8 For at fremføre musik må eleverne have kendskab til opsætning og anvendelse af musikudstyr, og for at nå frem til et musikalsk produkt, der kan fremføres, må eleverne i fællesskab arbejde med selve det musikalske materiale, dvs. udvælge og/eller komponere, arrangere og bearbejde, hvilket oftest indebærer arbejde med digitale medier. Der skal imidlertid være mulighed for, at den enkelte elev kan specialisere sig i sang eller på et instrument, ikke mindst fordi det vil være en fælles erkendelse for alle eleverne, at kvaliteten af det endelige produkt (fremførelsen af musikken) afhænger af, om alle gør det, de er bedst til. Eleverne i klasse vil have større forventninger end tidligere til, at musikudøvelse tager udgangspunkt i autentiske musikalske udtryk. Denne udfordring bør eleverne så vidt muligt inddrages i at løse, således at de i forbindelse med valg og arrangement af musik lærer at forholde sig realistisk til, hvilken musik de kan spille med et efter deres egen vurdering godt resultat. Sang I valgfaget musik rettes der i høj grad fokus mod elevernes individuelle sangkundskaber. Det personlige udtryk kan vægtes højt, og det er oplagt, at eleverne arbejder med at rendyrke klangen inden for de genrer, som de godt kan lide at synge. Samtidig understøttes det personlige udtryk af, at eleverne får mulighed for at eksperimentere med forskellige måder at bruge stemmen på. I forbindelse med mikrofonsang giver den forstærkede lyd gode muligheder for, at eleverne kan udvikle deres personlige klang. Særheder i stemmen kan bruges konstruktivt og kunstnerisk. Denne vigtige pointe kan understøttes af, at eleverne oplever, at de samme sange kan synges på mange forskellige måder. Der kan tages udgangspunkt i valgholdets sangere eller kendte kunstnere. Spil I valgfaget musik bygges oven på de instrumentfærdigheder, som eleverne har tilegnet sig i musikundervisningen i det obligatoriske forløb eller i den frivillige undervisning. Niveauet øges, og der sættes højere krav til spilleteknik og personligt udtryk. I forbindelse med rotation kan eleverne få berøring med de instrumenter, som typisk bruges i valgfagets sammenspilsnumre. Hen imod slutningen af forløbet bør undervisningen bygges op, så den giver eleverne mulighed for at fordybe sig i et instrument. Der arbejdes både med elevernes rytmiske og tekniske formåen samt det samlede musikalske udtryk. Det er vigtigt, at eleverne hver især udfordres på det rette niveau. Det virker motiverende på deres musikalske udvikling og sætter en ramme, som de kan øve, udfolde og dygtiggøre sig i. Arrangement og komposition I forbindelse med valgfaget musik inddrages eleverne i høj grad som arrangører af den musik, som valgholdet spiller. I takt med deres øgede forståelse for den musikalske form, harmonisering, vocing og instrumentering vil de kunne tage mere velovervejede valg. Det 8

9 er dog stadig vigtigt at holde fast i improvisationen og den eksperimenterede tilgang til musik som en vigtig inspirationskilde, der giver eleverne en bred musikalsk forståelse og mod til at prøve nye veje og løsninger. På valgholdet har eleverne mulighed for at udfolde deres kompositions- og sangskriverevner. Det er oplagt at lade kompositionsopgaverne lægge sig tæt op ad de områder, eleverne fordyber sig i inden for sang og spil. Det understøtter elevernes personlige udtryk og giver dem en ramme, de kan udfolde deres musikalitet indenfor. På den måde opleves komposition ikke som et selvstændigt område i musikfaget, men som en mere naturlig del af det at skabe og udføre musik. Musik og digitale medier De digitale medier inddrages i undervisningen som en ressource, der understøtter elevernes læring, fx i forbindelse med nodeskrivning eller hørelære, der skal styrke elevernes gehør. I forbindelse med komposition og arrangement er det oplagt at arbejde med udgangspunkt i softwareprogrammer. Den intuitive tilgang og de tilgængelige muligheder for at optage elevernes værker virker motiverende på elevernes kunstneriske proces. Der er kort vej fra ide til færdigt produkt. I den forbindelse kan eleverne også blive fortrolige med distributionskanaler. Både i lukkede systemer og via de sociale medier. I forbindelse med valgholdenes arbejde med den elektroniske musik er det oplagt at lade eleverne fordybe sig i at bruge computeren som selve instrumentet. Fremførelse En stor del af undervisningen i valgfaget er rettet mod, at eleverne skal fremvise de projekter og produkter, som undervisningen genererer. Derfor er det vigtigt, at eleverne bliver fortrolige med at optræde. Det sker ved at rette blikket mod elevernes performance. I den forbindelse ser man mere på, hvordan musikken præsenteres, end på, hvordan den faktisk lyder. Da det i høj grad er elevernes personlige udtryk, der arbejdes med, er det vigtigt, at det foregår i en tryg ramme, hvor eleverne kan overskride grænser, som rykker deres performance og musikalitet. Læreren vil med fordel kunne virke som en coach, der får eleverne til at finde vigtige svar, der styrker deres optræden: Hvordan forholder jeg mig til publikum? Hvad vil jeg gerne fortælle med min optræden? Hvorfor kan jeg godt lide at optræde? Hvad er en god performance for mig? Musikudstyr Både i forbindelse med sang, spil og performance vil elevernes musikudøvelse være tæt knyttet til musikudstyret i lokalet. Derfor er det vigtigt, at de bliver fortrolige med at håndtere udstyret på egen hånd. De bør opnå kompetencer på brugerniveau, der sætter dem i stand til at styre lyden på de instrumenter, de spiller på. Det er oplagt at stille særlige krav til deres kendskab til lydudstyret på deres hovedinstrument. I løbet af valgfaget vil eleverne med udgangspunkt i rotation typisk blive præsenteret for sanganlæg og guitar- og basforstærkere. Herunder er det oplagt, at eleverne også eksperimenterer med de effekter, som udstyret byder på. Under forløbet i valgfaget musik bør eleverne 9

10 stifte bekendtskab med de forskelligartede udfordringer, som forstærkning af akustiske og elektriske instrumenter kræver. 3.2 Musikforståelse Musik er for elever i klasse en væsentlig kilde til personlige oplevelser og til socialt samvær. Elevernes forskellige tilgang til musik betyder desuden, at der er grundlag for engagerede og dybe samtaler om de fire delområder musikliv, musikanalyse, musikkens anvendelse og musik i medier. Musikforståelse retter sig både mod musikken som objekt for analyse og mod musikkens rolle i samfundet. Dette er musikfagets refleksive side, hvor eleverne både kan udvide deres viden om musik som oplevelses- og samfundsfænomen og samtidig kan udvikle deres evne til at sætte ord på deres overvejelser. Gennem samtale og sproglig bearbejdning udvikler eleverne deres forståelse af musik som fænomen, og gennem samtalen vil det blive tydeligt, hvordan fagets kunstneriske, videnskabelige og håndværksmæssige dimensioner er indbyrdes forbundne. Musikanalyse Formålet med musikanalyse er at forstå musik som fænomen, herunder hvordan den er opbygget, og hvordan den opleves. Musikkens grundelementer er tidligere blevet introduceret i den obligatoriske musikundervisning, og i valgfaget kan man derfor fokusere mere selektivt på sider af musikalsk analyse i forbindelse med konkrete spørgsmål i undervisningen. Musikanalyse kan være baseret på musiknotation eller på auditiv analyse, og den kan fx være et redskab ved udarbejdelsen af arrangementer, eller den kan bidrage til at forstå forskellige sider af musikoplevelse eller anvendelse af musik i bestemte sammenhænge. Når eleverne analyserer musik, som de spiller eller lytter til, skabes der en direkte forbindelse mellem musikudøvelse og musikforståelse. Musikkens anvendelse Eleverne arbejder bl.a. med henblik på at fremføre musik for andre, og i den forbindelse er det vigtigt for dem at kunne vurdere, hvor, hvornår og for hvem forskellige musikalske udtryk vil være relevante. Det kan være en særlig opgave at finde frem til og lave aftaler med spillesteder uden for skolen, fx institutioner som fritidsklubber, plejehjem, biblioteker eller den lokale forening af forretningsdrivende. Eleverne kan således gennem samtale vurdere både deres egne og andre musikalske udtryk i en samfundsmæssig kontekst. Musik i medier Eleverne har aldrig oplevet andet, end at musik er til stede alle vegne, i radio, tv, computerspil, telefoner mv., og mange elever har musik i ørerne (earplugs eller hovedtelefoner) hver dag. Det er derfor uomgængeligt at diskutere, hvilken betydning det har, at musik spredes så let og anvendes så meget i forskellige medier. Nutidens elever har vanskeligt ved at forestille sig en verden uden it og elektroniske medier, og dette vilkår 10

11 gør det særligt nærliggende at diskutere mediernes betydning for musik som kunstnerisk og samfundsmæssigt fænomen. 11

12 Musikliv Et overordnet formål for musikfaget både som obligatorisk fag og som valgfag er, at eleverne skal udvikle forudsætninger for livslang deltagelse i musiklivet. Dette indebærer en forestilling om, hvad musiklivet omfatter, og hvilken samfundsmæssig betydning det har. Undervisningen bør derfor indeholde orientering og samtaler om musiktilbud uden for skolen og i musikinstitutioner i samfundet, herunder hvilke uddannelsesmuligheder der er inden for musikområdet, fx højskoler, musikskoler med talentlinjer, professionshøjskoler, musikkonservatorier og universiteter, hvor musik kan studeres på mange niveauer. Musiklivet har mange aktører, som alle i princippet er lige vigtige for, at man kan tale om et musikliv; professionel musikudøvelse på topniveau ville ikke være muligt, hvis der ikke var lyttere, og amatørmusikere spiller en vigtig rolle i samfundet som helhed. Væsentlige forhold om musiklivet kan eleverne også selv medvirke til at belyse gennem egne undersøgelser og samtaler i undervisningen. 12

Opdateret maj Læseplan for valgfaget musik

Opdateret maj Læseplan for valgfaget musik Opdateret maj 2018 Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Musik Fælles Mål 2019

Musik Fælles Mål 2019 Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Musik (valgfag) Fælles Mål

Musik (valgfag) Fælles Mål Musik (valgfag) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 7.-8. klassetrin 4 Fælles Mål Musik (valgfag) 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget musik udvikle

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre Fag: Kompetencemål Musik Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. / 10. klassetrin Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt

Læs mere

Opdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab

Opdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab Opdateret Maj 2018 Læseplan for valgfaget arbejdskendskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Virksomhed og arbejdsmarked 5 Job og karriere 5 Indledning Faget arbejdskendskab som

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab

Opdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget drama

Opdateret maj Læseplan for valgfaget drama Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i

Læs mere

Fagplan for musik 2018

Fagplan for musik 2018 Fagformål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evner til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, derunder synge danske sange. Undervisningen skal bibringe dem

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Læseplan for valgfaget drama

Læseplan for valgfaget drama Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17.

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden

Læs mere

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17.

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Musikfagets overordnede formål: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Desuden skal undervisningen give eleverne forudsætninger for aktiv deltagelse i

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2018-2019 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2018-2019. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

Velkommen til FIP c i musik. Netværk: MulernesLegatSkole Bruger-id: mulegaest24 mulegaest25 mulegaest26 Adgangskode: mul12345

Velkommen til FIP c i musik. Netværk: MulernesLegatSkole Bruger-id: mulegaest24 mulegaest25 mulegaest26 Adgangskode: mul12345 Velkommen til FIP1718-40c i musik Netværk: MulernesLegatSkole Bruger-id: mulegaest24 mulegaest25 mulegaest26 Adgangskode: mul12345 Oplæg 1 C-niveau Læreplan og vejledning - Opmærksomhedspunkter i tilrettelæggelsen

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Fag formål Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske

Læs mere

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Evaluering 6 kl musik Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Musik We are all mad Vi skal arbejde med, musikanalyse, musik begreber, form, stemninger og dynamik. Vi arbejder ud fra the Beatles album Stg.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

STU på Synscenter Refsnæs

STU på Synscenter Refsnæs Parat til fremtiden Elever og forældre STU på Synscenter Refsnæs For unge, der er blinde eller svagsynede Nu med mulighed for at vælge musiklinje STU på Synscenter Refsnæs Indholdsfortegnelse STU på Synscenter

Læs mere

Vejledning for faget musik

Vejledning for faget musik Vejledning for faget musik De lovgivningsmæssige rammer for Fælles Mål er med lov nr. 1445 af 12. december 2017 blevet ændret med henblik på en lempelse af bindingsgraden ved at reducere antallet af Fælles

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 6-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: Årsplan for 1-2-3. klasse. 2016-2017. Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: I trinmålene for musik er undervisningens udvikling opdelt i 3 områder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse I 1. klasse

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 Undervisningen i faget Musik bygger på Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres og

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Fagbeskrivelse for Krea

Fagbeskrivelse for Krea Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

For at fastholde fokus på visionen, har alle kulturforløb tre gennemgående læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde.

For at fastholde fokus på visionen, har alle kulturforløb tre gennemgående læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde. Skoleåret 19/ 20 Kreativitet Dette materiale introducerer til musikforløbet Trut og Trommer, som er et af de kunst- og kulturforløb, der gennemføres i Lejre Kommunes børnekulturelle indsats- Dronten. Den

Læs mere

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: MUSIK... 1 MU 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring... 1 MU 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik... 5 MU 3: Musiklære og kreative processer...

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.

Læs mere

Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne

Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne Idékatalog Randers Musikskole, september 2015 Randers Musikskole tilbyder et samarbejde med folkeskolerne om undervisning, som udvider skolernes musiske aktiviteter.

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

AABENRAA MUSIKSKOLE STRATEGI

AABENRAA MUSIKSKOLE STRATEGI AABENRAA MUSIKSKOLE STRATEGI 2018-2021 MISSION: Musikskolen vil være kendt som Aabenraa Kommunes musikalske fyrtårn. VISION: Vi vil være musikskole for alle kommunens borgere med særligt fokus på børn

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2017-2018 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2017-2018. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere