Den gode Klasse projekt om forældresamarbejde

Transkript

1 Den gode Klasse projekt om forældresamarbejde

2

3 Det moderne samfund og børnene Svagere fællesnormer Individualisering Medierne og de idoler der optræder dér Mindre familie mere institution Børn udskilt fra socialt fællesskab med egne voksne Familien delvist abdiceret Opdragelsen og omsorgen professionaliseret

4 Et velfungerende forældrenetværk betyder: At forældrene lærer hinanden at kende At forældrene lærer hinandens børn at kende At forældre og lærere lærer hinanden at kende At forældre, børn og lærere løser konkrete opgaver sammen.

5 Forældresamarbejde er en proces, hvor forældrene ud fra hver deres forudsætninger - men på lige fod prøver at skabe fælles resultater

6

7 Forældre kan behandle følgende emner.. Børnehaveklassen- 2. klasse: Børnenes hverdag i skolen Skolens indretning Børnefødselsdage TV-kikkeri Madpakker Sengetider Fritid Bus/cykel 3.-5.klasse: Hvor mange fritidsinteresser Vilde drenge / stille piger Sprog Arbejdsvaner Disciplin Moral Udvikling Pligter Opdragelse Medbestemmelse Lommepenge Lektier Samvær Mobning Klassens sociale liv Dreng/pige Fester Fødselsdage Normer Retsbegrebet SSP-Samarbejdet Klassens sociale liv

8 6.-7.klasse Rygning Alkohol Pubertet Skolelæge Teenagere Fester Grænser Holdninger Blå mandag Ungdomsklubben Det sociale liv i klassen klasse: Rusmidler Kammerater Erhvervs- og uddannelsesorientering Praktik Fester Sidste skoledag Klassens sociale liv

9

10

11

12

13 Noter til ordstyreren i rundkredsen (1). Regler: deltagerne markerer med håndsoprækning deltagerne taler for sig selv ( jeg i stedet for man ) deltagerne må tale om alt, blot det siges på en ordentlig måde det er alles ansvar, at tonen er god (den måde forældrene snakker om hinanden, præger den måde børnene snakker med hinanden)

14 Noter til ordstyreren i rundkredsen (2). Ordstyreren skal: forholde sig neutral (man kan dog give sig selv ordet i dette tilfælde behøver man ikke være neutral) sikre, at de der ønsker ordet, får det holde fast i historien, så der ikke trækkes irrelevante ting ind i debatten (snakke i dybden ikke rundesnak ) stille opklarende spørgsmål, hvis dette er nødvendigt (gerne formuleret: Det jeg hører dig sige er Er det rigtigt forstået? ) gribe ind, hvis nogle af deltagerne ikke overholder reglerne (fx taler uden at have fået ordet, medens andre sidder med hånden oppe) give tid, så alle får mulighed til at tænke over de tilpas usædvanlige spørgsmål

15 Noter til ordstyreren i rundkredsen (3). Ordstyreren må: stille spørgsmål (tilpas usædvanlige måske lidt provokerende spørgsmål) give konkrete eksempler (for at sikre, at alle har forstået det samme) problematisere emnet ( Det du siger der, kan det ikke komme til at medføre, at?) give sig selv ordet og komme med indlæg i debatten (ikke i form af løsninger )

16 Noter til ordstyreren i rundkredsen (4). Ordstyreren må ikke: komme med beskyldninger eller bebrejdelser gøre sig til dommer over de andres udsagn, men være åben og anerkendende svare på de andres indlæg, men opfordre deltagerne til at kommentere dem stille spørgsmål, der kun kan besvares med ja eller nej, men spørgsmål, hvor der er flere svarmuligheder (åbne spørgsmål) (hvis dette er muligt) spørge med hvorfor, hvis man kan undgå det brug i stedet hvad, hvem eller hvordan

17 Når I kommer i klassen: 1. Sæt stolene i rundkreds 2. Præsentationsrunde (barns navn og eget fornavn) 3. Vælg ordstyrer (en forælder) 4. Snak om klassens trivsel 5. Aftal nyt møde og hvem der er ansvarlig for indkaldelse og dagsorden

18 Den gode Klasse projekt om forældresamarbejde