Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug"

Transkript

1 Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk græs, triticale, vikke, lupin, kvæggylle og dybstrøelse fra kvægstalde. Materialer og metoder Batchreaktorer Forsøgene er udført i 11 ml infusionsflasker lukkede med butylgummilåg. Flaskerne inkuberes ved 35 ±.5 C efter flushing med 2. Inoculum fra biogasreaktorer fra Foulums hovedreaktor har været anvendt. Testmediet er udrådnet med 3 gentagelser. Gasproduktionen måles efter behov ved fortrængningsprincip, og gasprøver er analyseret for CO2 og CH4 med gaskromatograf. Forskellige former for biomasse er blevet testet ved batchudrådning: Økologisk kvæggylle Økologisk dybstrøelse Økologisk græs Blanding af triticale og vikke Lupin. Pilotreaktorer Forsøget blev udført i en laboratorieskala CSTR reaktor. Reaktorerne bestod af fortank med et volumen på 12 liter og en reaktor med et aktivt volumen på 13 L. Forsøgene blev udført ved termofil udrådning mellem 5 og 53 C, bortset fra lejlighedsvis svigt i termostatstyring. Temperaturen var kontrolleret ved hjælp af varmerør placeret i bunden af rådnetanken. Forsøgene blev udført over fire måneder, hvor reaktoren blev fodret fem dage om ugen. Følgende afgrøder blev testet i pilotreaktorer: Økologisk græs Blanding af triticale og vikke Lupin. Gasproduktionen blev fulgt løbende, og der blev udtaget prøver to gange om ugen. 3

2 Forsøgsreaktorer Forsøget blev udført i 1 m³ CSTR reaktor med en gennemsnitlig opholdstid på 15 dage og en procestemperatur på 53 C, ved termofil udrådning mellem 5 og 53 C. Reaktoren blev fodret 4 gange dagligt og gasproduktionen målt kontinuert. Analyser Indholdet af VFA (Flygtige fedtsyrer) blev bestemt ved hjælp af en gaskromatograf. Total blev analyseret med metoden ʺKjeldahlʺ og en Kjell Foss 16.2 autoanalyzer (Foss Electric, Hillerød, Danmark). Koncentrationen af ammoniak (total H4 ) blev bestemt med metoden Ammoniak på ova 6, ved hjælp af spektrofotometeret Spektroquant ova 6. Gassammensætning blev målt med infrarøde sensorer til CH4 og CO2, og elektrokemiske sensorer til H2 og H2S. Indholdet af P, K og mikronæringsstoffer er analyseret med ICP. Indholdet blev bestemt på både frisk og afgasset materiale. Resultater og diskussion Økologisk kløvergræs Det anvendte kløvergræs blev høstet som første slæt i maj 29 og bestod af en blanding med 9 rødkløver (Rajah), 9 hvidkløver (Amos), 5 rajsvingel (Klondike) og 32 rajgræs (Sibasa og Stefani). Forsøget forløb over 67 dage. Der blev tilført 1,5 kg græs og 1,5 kg vand per dag. Den hydrauliske opholdstid (HRT) var i gennemsnit 43 dage. Indholdet af tørstof (TS) og organisk tørstof (VS) af græsset var 23,36 og 21,43. Indholdet af TS, VS og H4 i den afgassede biomasse varierede i løbet af forsøget som vist i tabel 1. Tabel 1. Tørstofindhold (TS), organisk stof (VS) og total H4 i den afgassede biomasse Dage efter påbegyndelse TS indhold ( ) () VS indhold ( ) () T H4 (g / L) 21 6,6 48,7 4,12 61,59 3, ,77 5,61 4,11 61, ,33 45,8 4,54 57,68 2, ,65 43,9 4,91 54, ,25 37,93 5,48 48,89 2, ,32 37,37 5,54 48, ,2 39,9 5,35 5,6 2,38 4

3 I tabel 2 er indholdet af, P, K og mikronæringsstoffer i græs og den afgassede biomasse angivet. Tørstofindholdet er lavere end værdierne i tabel 1, hvilket skyldes at prøven er udtaget efter afslutningen af forsøget, hvor biomassen er helt blandet. Beregningen af nedbrydningen er mere nøjagtig ved denne metode, og værdien i tabel 2 derfor mere korrekt. Den høje værdi af Tot i den afgassede biomasse skyldtes det høje indhold i det anvendt inoculum; da eksperimentet startede, var reaktoren næsten helt fyldt med inoculum. Det økologiske græs er testet i to måneder med en HRT på 43 dage. Dette har givet anledning til ophobning af i systemet og har haft indflydelse på indholdet af restkoncentrationer. Tabel 2. Indholdet i, P, K og mikronæringsstoffer i græs og den afgassede biomasse æringsstoffer Substrat TS indhold DF IVOS Tot H4 P K Ca Mg Cu g/ton Uomsat 23,36 64,9 4,5 82 4,82,49 4,42 Afgasset 4,1 4,27 2,85,22 3,25 1,6,34 1,2 Triticale og vikke En blanding af triticale (6 antal frø) og vikke (4 antal frø) blev testet. Forsøget forløb over 121 dage, hvor reaktoren blev fodret fem dage om ugen med 3 kg per dag. 5 af den indfødte mængde var afgrøde og 5 vand. Den hydrauliske opholdstid (HRT) var i gennemsnit 43 dage. Indholdet af TS og VS i uomsat biomasse var hhv. 21,2 og 19,5. I den afgassede biomasse varierede indholdet af TS og VS i løbet af forsøget, som vist i tabel 3. af TS og VS viser høj fordøjelighed af dette substrat. Tabel 3. Tørstofindhold (TS), organisk stof (VS) og total H4 i den afgassede biomasse Dage efter påbegyndelse TS indhold ( ) () VS indhold ( ) () T H4 (g / L) 14 2,9 8,24 1,4 85,7 1,37 2 1,91 82, 1,2 87, ,77 83,33 1,8 88,95 1, ,49 85,95,81 91, ,61 75,39 1,83 81,2 1,46 5 2,3 78,31 1,46 85,1 56 1,71 83,83 1, 89,8 1, ,77 83,29 1,1 89,67 7 1,7 83,94 1, 89,77 1, ,68 84,12 1, 89, ,2 8,9 1,31 86,59 1,6 18 1,99 81,24 1,36 86,1 1,76 5

4 I tabel 4 ses indholdet i, P, K og mikronæringsstoffer af uomsat og afgasset biomasse. Prøven af afgasset biomasse blev indsamlet ved afslutningen af forsøget. Tørstofindholdet af afgasset biomasse er højere end de værdier, der ses i tabel 3. De resultater, som fremgår af tabel 4, er de mest korrekte. Tabel 4. Indholdet i, P, K og mikronæringsstoffer i triticale og den afgassede biomasse æringsstoffer Substrat TS indhold DF IVOS Tot H4 P K Ca Mg Cu g/ton Uomsat 21,18 59,9 65,37 52,65 4,39,54 3,37 Afgasset 4,24 2,62 1,71,26 1,58 1,14,33 1, Lupin Gul lupin er blevet afgasset over en periode på 64 dage. Reaktoren blev fodret fem dage om ugen med 3 kg per dag. 5 af indfødt mængde var afgrøde og 5 vand. Den hydrauliske opholdstid (HRT) var i gennemsnit 43 dage. Indholdet af TS og VS i uomsat biomasse var hhv. 17,39 og 16,22. I den afgassede biomasse varierede indholdet af TS og VS i løbet af forsøget, som vist i tabel 5. TS og VS viser en stigende nedbrydning af substratet hen mod slutningen af perioden. Tabel 5. Tørstofindhold (TS), organisk stof (VS) og total H4 i den afgassede biomasse Dage efter påbegyndelse TS indhold ( ) () VS indhold ( ) () T H4 (g / L) 14 4,91 43,49 3,66 54,92 2,3 21 5,41 37,78 4,14 48, ,27 5,93 3,18 6,84 2, ,67 69,24 1,89 76,76 2,9 I tabel 6 er angivet indholdet i, P, K og mikronæringsstoffer i den uomsatte og i den afgassede biomasse. Tabel 6. Indholdet i, P, K og mikronæringsstoffer i lupin og den afgassede biomasse æringsstoffer Substrat TS indhold DF IVOS Tot H4 P K Ca Mg Cu g/ton Uomsat 17,39 64,69 4,65 72,6 4,18 D,35 2,2 Afgasset 3,7 2,9 2,8,22 1,73,99,295,7 Procesforløb i forsøg med afgrøder Gasproduktion omregnet til liter metan per kg organisk stof i løbet af forsøget er illustreret i figur 1. Produktionen fra kløvergræsset er højere end fra lupin og triticale/vikke 6

5 blandingen. Specielt i starten af forsøget er udbyttet fra græsset højt, hvilket formodentligt skyldes at der har været stort restgaspotentiale i det anvendte podemateriale. I slutningen af forløbet stabiliserer udbyttet sig på et niveau over de 3 l CH4/kg VS. De øvrige biomasser giver begge et udbytte omkring de 3 l CH4/kg VS i forsøgsperioden Lit. CH 4 / kg VS Periode (dage) Uge gennemsnit - Lupin Lupin Triticale-vikke Uge gennemsnit - Triticale-Vikke Uge gennemsnit - Kløvergræs kløvergræs Figur 1. Gasproduktion omregnet til liter CH4/kg VS. I perioden dag 1 5 var gasmålingen i forsøget med triticale upålidelig, og produktionen er derfor anslået ud fra få målinger I forsøget blev processtabiliteten i reaktorerne vurderet ved måling af fedstsyreindholdet (VFA). Indholdet af VFA under forsøget er illustreret i figur 2. Generelt er et lavt VFA indhold udtryk for en god omsætning og en stabil proces. Lupin og triticale/vikke havde gennem det meste af forløbet et lavt indhold af VFA, hvilket indikerer en stabil proces, medens indholdet af VFA i reaktoren med græs havde et højt indhold, hvilket indikerer en vis hæmning af processen, sandsynligvis pga. forholdsvist højt H3 indhold. Til trods for dette var metanudbyttet højt. Det vil dog næppe være muligt at belaste reaktoren yderligere. 7

6 2 Total VFA (mg/l) Periode (dage) økologisk græs Triticale og vikke Lupin Figur 2. Indholdet af flygtige syrer (VFA) i den afgassede biomasse Udover de kontinuerte reaktorforsøg blev der udført batchforsøg af afgrøderne. Resultaterne af batchudrådning er vist i figur 3. Det akkumulerede udbytte er stort set det samme i alle afgrøderne, men græsset er længe om at komme i gang, hvilket indikerer en hæmning af processen. Det fremgår endvidere af figur 4, at metanindholdet i biogassen er lavere i den første periode ved omsætningen af græsset, medens det stiger hurtigere i de andre afgrøder. Dette indikerer en hæmning i forsøget med græs L biogas/kg VS dage Triticale Lupin Kløvergræs Figur 3. Gasproduktion omregnet til liter biogas/kg VS ved batchudrådning 8

7 8, 7, Metan koncentration i biogas () 6, 5, 4, 3, 2, 1,, dage Triticale Lupin Kløvergræs Figur 4. Metanindholdet i biogas under batchudrådning Procesforløb i forsøg med husdyrgødning Der blev udført forsøg med batchudrådning for at bestemme gaspotentialet, og i kontinuerte reaktorer for at bestemme procesforløb. Gasudbytterne ved batchudrådning er illustreret i figur 5, og metanindholdet i biogassen er vist i figur 6. Metanindholdet i biogassen er identisk i de 2 gødningstyper. 6 Økologisk husdyrgødning 5 4 L biogas/kg VS dage Øko rågylle Øko kvæg dybstrøelse Figur 5. Gasproduktion omregnet til liter biogas/kg VS ved batchudrådning 9

8 8, 7, Metan koncentration i biogas () 6, 5, 4, 3, 2, 1,, dage Øko rågylle Øko kvæg dybstrøelse Figur 6. Metanindholdet i biogas under batchudrådning Det fremgår af figur 5, at det akkumulerede biogasudbytte i gylle og dybstrøelse er hhv. 468 og 558 liter biogas/kg VS eller hhv. 294 og 351 liter CH4/kg VS ved et gennemsnits metanindhold i biogassen på 63. Udbyttet var således højest i dybstrøelsen, men i begge produkter er udbyttet væsentligt højere end de ca. 2 liter CH4/kg VS, der er normen for konventionel kvæggylle. Tabel 6. Indholdet af TS og VS samt biogas og metanudbytte TSindhold VSindhold Metan udbytte L CH4/kg VS Biogas udbytte L/kg VS Kvæggylle 7,27 5, Dybstrøelse 56,89 4, Omsætning af organisk kvæggylle og dybstrøelse blev udført i 1 m 3 kontinuert reaktor, der opererede ved 52 C med en hydraulisk opholdstid på dage. Biogasudbyttet var forholdsvist lav i forsøget. Dette førte til vanskeligheder med måling af biogasflow, da det var lavere end gasmålere var i stand til at måle. Figur 7 viser biogasudbytte pr kg tilsat organisk stof. Figur 8 viser den daglige organiske belastning af gylle og dybstrøelse. 1

9 1. Biogas udbytte (m3/kgvs/dag) Figur 7. Biogasudbytte af økologisk husdyrgødning Kvæggylle 5 Kvægdybstrøelse 4 VS (kg/dag) Figur 8. Daglig tilførsel af organisk stof i husdyrgødning Tilsætning af dybstrøelse, udover gylle, øgede biogasudbyttet fra,1 m 3 pr kg VS tilført til,3 m 3 pr kg VS tilført. Efter nogle tekniske problemer i begyndelsen af juni fortsatte forsøget i slutningen af måneden, og biogasudbyttet var herefter ca.,15 m 3 pr kg VS tilført. Stigningen i biogasudbyttet til,75 m 3 pr kg VS tilført i juli kan tilskrives ophør med tilsætning af dybstrøelse. Dette har reduceret belastningen, og den relativt høje gasproduktionen må tilskrives dybstrøelse tilført før juli måned. Generelt vurderes, at gasproduktionen i de kontinuerte forsøg er underestimeret. Årsagen er, at produktionen har været i den lave ende af gasmålernes måleområde. 11

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Intern rapport Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen Henrik Bjarne Møller A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJF M ARKbrug nr.

Læs mere

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af:

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Muligheder for sæson- og døgnregulering

Muligheder for sæson- og døgnregulering Muligheder for sæson- og døgnregulering af biogasproduktion Peter Jacob Jørgensen og Henrik B. Møller NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan

Læs mere

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Januar 2015 Indholdsfortegnelse Om rapporten... 3 Sammendrag... 3 1. Indledning...

Læs mere

Bilag 1: Tegningsmateriale

Bilag 1: Tegningsmateriale Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Mere

Læs mere

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1, Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Stor

Læs mere

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) 010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY

Læs mere

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen - Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen - Økonomiseminar 2015 Kim Paamand kip@envidan.dk Hvad snakker han om? Har vi brug for bedre styring? AnaStyr - projektet Rundspørge hvem måler og til hvad?

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Halm i biogas en win-win løsning

Halm i biogas en win-win løsning Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi Biogas grøn energi Proces Anlæg. Energiforsyning Miljø Biogas grøn energi Proces Anlæg Energiforsyning Miljø Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi og Forsker for en dag Det

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion

EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion Publiceret af Forside Bagside Forfattere Review Ekstrudering af fast plantebiomasse Teknologi,

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

10209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( )

10209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( ) 10209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) sustainablebiotechnology.aau.d BioGAS Modtager tan Biogasanlæg Separering Flydende

Læs mere

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? De små fede syrer (VFA) Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? Martin Hjorth Andersen Videnskabelig assistent Liping Hao og Per H. Nielsen CENTER FOR MICROBIAL

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1 Biomasse fra marginale jorder til BIOGAS S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapporter, der er redigeret af: Jan Lundegrén, Agroväst Tormod Briseid, Bioforsk Projektledelse:

Læs mere

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi Biogas grøn energi Proces Anlæg. Energiforsyning Miljø Biogas grøn energi Proces Anlæg Energiforsyning Miljø Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi og Forsker for en dag Det

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination

Læs mere

Energiafgrøder & biogasanlæg

Energiafgrøder & biogasanlæg Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Biogas - en mulighed for fjerkræ Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag Biogas Vidundermiddel eller mere svineri? Vi producerer mange svin i Danmark. Cirka 25 millioner årligt. De afleverer hvert år millioner af ton gylle, som bliver spredt ud over marker i hele Danmark. Men

Læs mere

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Henrik Bjarne Møller, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Avendelse af græs fra vedvarende arealer til

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL Biogas muligheder og begrænsninger 29. februar 213 Michael Støckler chef, VFL Dagens program 9.-9.3 Ankomst og kaffe 9.3-9.45 Velkomst, Michael Støckler 9.45-12.3 Biogasanlæggets funktion på 15 min. Niels

Læs mere

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ioannis Fotidis, Dimitar Karakashev og Irini Angelidaki Anaerob udrådning (AD) er en af de mest succesfulde vedvarende energiteknologier

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat ØKO MINIBIOGAS ANLÆG Notat AF SØREN GUSTAV RASMUSSEN AGROTECH DECEMBER 2013 INDHOLD 1. Baggrund for projektet... 3 2. biomasse grundlag... 3 Husdyrgødning... 3 Gylle/vandmængde... 4 Energiafgrøder... 4

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

KILDESEPARERING I SVINESTALDE INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM

Læs mere

Produktion af bioenergi i Økologisk jordbrug - effekter på parasitter, ukrudtsfrø og jordkvalitet

Produktion af bioenergi i Økologisk jordbrug - effekter på parasitter, ukrudtsfrø og jordkvalitet DANMARKS Produktion af bioenergi i Økologisk jordbrug - effekter på parasitter, ukrudtsfrø og jordkvalitet Anders Johansen, seniorforsker Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi Danmarks Miljøundersøgelser/Roskilde

Læs mere

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas Søren Ugilt Larsen Teknologisk Institut - AgroTech Halmseminar Agro Business Park, 27. September 2017 Indhold Hvorfor sam-ensilering?

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere