Miljøgodkendelse af Skade Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering

Transkript

1 Skade Dambrug Thomas Voldby Tyrstingvej Klovborg Ikast-Brande Kommune Bygge og Miljøafdelingen 7330 Brande Den 26. juni 2014 Sags.ID 2013/46440 Sagsbeh.: Lenny Stolborg Tlf. direkte Miljøgodkendelse af Skade Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering Skade Dambrug Afgørelse annonceres den: Klagefristen udløber den:

2 Miljøgodkendelse af Skade Dambrug juni 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE GODKENDELSE STAMBLAD FOR DAMBRUG DAMBRUGETS AKTIVITETER Hovedaktivitet Væsentlige biaktiviteter Historik Væsentlige miljøforhold ANSØGNING AFGØRELSE VILKÅR Generelt Drift og vandindtag Spildevand Vandkvalitetskrav Vaccination, medicin og hjælpestoffer Støj Vibrationer Lugt Affald Slam Uheldsforebyggelse GODKENDELSENS UDNYTTELSE KOMMUNENS BEMÆRKNINGER Generelt Skade Dambrug OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEMULIGHED LOVGRUNDLAG Bekendtgørelser, direktiver og vejledninger LITTERATURLISTE MILJØTEKNISK BESKRIVELSE Indretning Produktion og foderforbrug

3 Miljøgodkendelse af Skade Dambrug juni Energiforbrug Støj, lugt og vibrationer Udledninger Renere teknologi og BAT Miljøkvalitetskrav medicin og hjælpestoffer Medicin og hjælpestoffer Biologisk vandløbsbedømmelse og recipientforhold områder naturbeskyttelsesloven EF-habitat-områder Konklusion på den miljøtekniske vurdering ANSØGNINGENS SAGSAKTER TIDSFRISTER Overholdelse af vilkår Indberetning Foranstaltninger uden tidsfrist FAUNAKLASSEFASTSÆTTELSE EFTER DVFI DRIFTSJOURNALENS INDHOLD VVM FORELØBIG KONSEKVENSVURDERING IFT. EF-HABITATOMRÅDER MILJØKVALITETSKRAV

4 GODKENDELSE 1 Stamblad for dambrug Dambrugets navn Skade Dambrug Dambrugets adresse Tyrstingvej 36, 8765 Klovborg Dambrugets telefonnumre Tlf Fax Dambrugets matrikelnumre 21 Skade by, Klovborg Selskabsform Enkeltmandsejet Dambrugets ejer Thomas Voldby, Tyrstingvej 36, 8765 Klovborg Drifts- og miljøansvarlig Thomas Voldby Fiskemester Thomas Voldby Miljøansvarlig kontaktperson Thomas Voldby Listebetegnelse, jfr. bek. 646/29. juni 01 I3 Branchebetegnelse, jfr. bek. 646/29. juni 01 Ferskvandsdambrug Nace kode CVR-nr P-nummer CHR nr. Dato for miljøgodkendelse 27. juni 2014 Miljøgodkendt foderforbrug Udlederkontrol uden foderloft Udmeldt foderforbrug 88 tons/år Relateret foderforbrug 163,7 tons/år Nærrecipient Mattrup Å DVFI Faunaklasse (målsætningsopfyldelse) Faunaklasse 6 i Mattrup Å Vandløbets medianminimumsvandføring l/s Maksimal tilladt vandforbrug 35 l/s fra boring og væld Passageforhold Fri passage Fjernrecipient Gudenå, Randers Fjord Tilsynsmyndighed Ikast-Brande Kommune 4

5 2 Dambrugets aktiviteter 2.1 Hovedaktivitet Dambrugets produktion er baseret på æg og yngel/sættefisk samt en mindre produktion af konsumørred. 2.2 Væsentlige biaktiviteter 1stk indendørs fuldt recirkuleret yngel varmtvandsanlæg drives uden udledning til vandløbet og med slam som eneste affaldsprodukt. Vandforbruget er under 1 l/s. 1stk m2 stort fuldt recirkuleret sættefiskanlæg drives uden udledning til vandløbet og med slam som eneste affaldsprodukt. Vandforbruget er under 1 l/s. Disse anlæg er generelt undtaget godkendelsespligt jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 (liste I 202) og vurderes ikke omfattet af godkendelsesregler for FREA-anlæg (liste I 204), der opfattes som konsumanlæg med en produktionsstørrelse på ca tons årligt. Et eventuelt overløb fra slamdepot til det traditionelle anlæg vil medtages i dette dambrugs udledningstilladelse ligesom de recirkulerede anlægs produktion indgår i vurderingen af BAT for det samlede akvakulturanlæg. 2.3 Historik Skade Dambrug (afsnit 1) blev i sin tid etableret som et jorddambrug med 24 damme på grundlag af landvæsenskommissionskendelse af 24. august I 1964 blev afsnit 2 oprettet uden kendelse. Vejle Amt miljøgodkendte i afgørelse af 20. oktober 1978 dambrugets afsnit 1 med tilladelse til vandindvinding fra 5 boringer med et maksimalt årligt vandforbrug på m3/år. Miljøstyrelsen har 14. marts 1990 meddelt afsnit 2 maksimalt må udlede 10 l/s. Det tidligere Vejle Amt meddelte 3. januar 1994 afgørelse om dambrugets indretning og drift efter dambrugsbekendtgørelsen og at den maksimale fodertildeling til begge dambrugsafsnit udgør 88 ton/år. Den 18. marts 2004 indsendte Dansk Dambrugerforening ansøgning om forsøgsvis opregulering af det årlige foderforbrug fra 88 tons til 130 tons. Denne ansøgning blev udvidet ved brev af februar 2005 til at udgøre 180 tons foder/år. Vejle Amt har den 4. april 2006 miljøgodkendt dambruget efter miljøbeskyttelseslovens 33 til et årligt maksimalt foderforbrug på 140 tons. Forud for afgørelsen vurderede amtet, at udvidelsen ikke var omfattet af VVM pligt. Det fuldt recirkulerede yngelanlæg blev samtidig godkendt som en 5

6 biaktivitet jf. bek. Nr. 943 af 16. september Dambruget blev af amtet vurderet sammenligneligt med et modeldambrug type 2A med mindst samme renseeffekt, men amtet fandt ikke at dambruget havde dokumenteret en renseeffekt, der kunne berettige en fodertilladelse på op til 180 tons/år som ansøgt. Miljøgodkendelsen blev påklaget af dambruget den 2. maj 2006 til Skov- og Naturstyrelsen. Dambruget har uddybet klagen ved brev af 10. juni Der klages i det væsentlige over fodertildeling og vilkår vedr. anvendelse af medicin og hjælpestoffer samt ekstra krav til slamanalyser. Sagen er først afsluttet af Natur og Miljøklagenævnet den 1. juli Natur- og Miljøklagenævnet ophævede amtets tilladelse og hjemsendte sagen til fornyet behandling i Ikast Brande Kommune (indeværende afgørelse). Miljøklagenævnet fandt ikke dokumentationen i form af de anvendte egenkontrolanalyser var tilstrækkelig til miljøgodkendelsen af et udvidet foderforbrug ligesom amtets vilkår vedr. anvendte mængder medicin og hjælpestoffer ikke var tilstrækkeligt vurderet, når det gælder dambrugets behandlingsbehov. Endvidere har amtet ikke i tilstrækkelig grad vurderet betydningen af udledte dambrugsstoffer fra 3 dambrug i drift opstrøms dambruget. Natur- og Miljøklagenævnet accepterer ikke at disse 3 dambrugs medicin- og hjælpestofudledninger immobiliseres 100 % ved passage af Halle Sø og/eller Stigsholm Sø - bl.a. mangler en vurdering af opholdstiden i søerne. Det ene opstrøms dambrug er efterfølgende lukket. 2.4 Væsentlige miljøforhold Dambruget indtager grundvand fra boring og grundvand/overfladevand fra væld. Dambruget afgitres med en 10 mm rist ved udløb. Dambrugets påvirker ikke Mattrup Å negativt, der er målsætningsopfyldelse nedstrøms dambruget. Målsætningen i Mattrup Å er faunaklasse 6 som beskrevet i Regionplan 2005 for Vejle Amt (landsplandirektiv). Som et led i skærpede regler jf. ny dambrugsbekendtgørelse af 8. februar 2012, skal der etableres impermeabel membran i slamdepot og omkring bundfældningsanlæggets nye slamsump. Miljøstyrelsen har meldt ud (telefonisk til kommunens konsulent), at styrelsen ved bekendtgørelsens planlagte revision i 2013 med 90 % sikkerhed frafalder krav om membraner i jorddamme. Bekendtgørelsen stiller strenge BAT-krav til udledte årsmængder af N, P og BI5 pr. produceret tons fisk. Vilkår omkring medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskrav, idet der kun tillades anvendelse af stoffer, der respekterer risikovurdering for Gudenåsystemet foretaget af Niras

7 3 Ansøgning Ved ansøgning af 20. december 2012 har dambrugskonsulent Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur, på vegne af Skade Dambrugs ejer, søgt om miljøgodkendelse af Skade Dambrug. Der ansøges om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap og jf. ny dambrugsbekendtgørelse af 8. februar Der ansøges om tilladelse under dambrugsbekendtgørelsens regler om udlederkontrol med baggrund i et udmeldt foderforbrug på 88 tons foder pr. år. Der søges om forlængelse af eksisterende vandindvindingstilladelse til indtag af dræn- og boringsvand. Der ansøges om, at der dispenseres fra etableringen af membraner i damme, da det er umuligt pga. trykvand. Der ansøges om at bruge medicin og hjælpestoffer på en måde, så miljøkvalitetskrav sikres i Mattrup Å, Gudenå og Randers Fjord. 4 Afgørelse Der gives hermed godkendelse til det ansøgte efter kap Godkendelsen gives på grundlag af ansøgningens oplysninger (Bilag 7), og miljømyndighedens vurdering inklusiv VVM-screening (se bilag 8) og foreløbig vurdering jf. EF-habitatdirektivet (bilag 9). Det anvendte lovgrundlag er nævnt i Bilag 1. Samtidig gives tilladelse til, at udlede procesvand fra dambrugets ikke fuldt recirkulerede enheder til henholdsvis Mattrup Å og tilløb til Mattrup Å i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel Dambruget er retsbeskyttet i 8 år efter godkendelsesdato. Godkendelsen skal senest revurderes senest efter 10 år sammen med dambrugets vandindvindingstilladelse. Vilkår vedr. egenkontrol er ikke omfattet af retsbeskyttelsesperioden. Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid revidere kontrolvilkårene for at forbedre egenkontrollen eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Bekendtgørelse nr. 130 af 8. februar 2012 om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug stiller mindstekrav til dambruget. Der gives dispensation fra dambrugsbekendtgørelsens krav om etablering af impermeable membraner i jorddamme mv., da Miljøstyrelsen har meldt ud at 7

8 kravet om membraner i jorddamme fjernes sammen med den igangværende revision af bekendtgørelsen. Dambrugets tilladelse til vandindvinding er samtidig revideret i selvstændig afgørelse, men med baggrund i samlet VVM vurdering (se VVM Screening bilag 8) og foreløbig EF-habitatvurdering (bilag 9). Skade Dambrug er ansvarlig for at indhente eventuelle nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. 5 Vilkår 5.1 Generelt Godkendelsen omfatter hele anlægget Dambruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen, og i henhold til de opstillede vilkår Ændringer eller udvidelser, såvel bygningsmæssigt som driftsmæssigt, som indebærer forurening, herunder affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før ændringen eller udvidelsen er godkendt af tilsynsmyndigheden Dambruget skal holde tilsynsmyndigheden orienteret om, hvem der til enhver tid er miljømæssigt driftsansvarlig på dambruget, herunder specielt ansvarlig for, at denne godkendelses vilkår er overholdt. Såfremt der sker ændringer i dambrugets ejerforhold, skal tilsynsmyndigheden skriftligt orienteres herom inden 1 måned efter ændringen. Ved manglende orientering anses den til enhver tid gældende dambrugsejer som ansvarlig Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være til gængelig på dambruget. Placering og indhold af godkendelsen skal være bekendt af alle ansvarlige. De vilkår i godkendelsen, der angår driften skal være kendt af de personer, der er ansvarlig for den pågældende del af driften Andre miljøbelastende aktiviteter end de, der er beskrevet i godkendelsen, må ikke finde sted. I tvivlstilfælde afgør tilsynsmyndigheden, hvad der skal betragtes som miljøbelastende aktiviteter Ved driftsuheld, der kan medføre forurening, skal tilsynsmyndigheden straks orienteres. Senest 14 dage efter uheld skal virksomheden have indsendt beskrivelse af uheldets omfang, samt foreslå forebyggende foranstaltninger, der begrænser risikoen for nye uheld. 8

9 5.1.8 Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31. december. Oplysningerne skal sendes til tilsynsmyndigheden inden den 1. februar det efterfølgende år. Bilag 6 beskriver de oplysninger driftsjournalen skal indeholde Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Hvis driftsjournalen foreligger elektronisk kan tilsynsmyndigheden forlange udskrift af denne. Driftsjournalen skal opbevares mindst 5 år Dambruget skal senest 1. januar 2014 have etableret impermeabel membran i slamdepot og i bundfældningsanlæg i skrånende område mod slamsump Den afledte vandmængde sikres minimum 70 % iltmætning i perioder hvor udledningen overstiger 10 % af Qmm ellers minimum 50 % iltmætning. 5.2 Drift og vandindtag Dambruget er reguleret ved udlederkontrol med baggrund i et udmeldt foderforbrug på 88 tons/år Foderforbruget anvendes jf. ansøgningens afsnit 2.0. Hvis produktionen ønskes ændret væsentligt, f.eks. produktion af andre fiskearter, fiskestørrelser osv., skal dette meddeles tilsynsmyndigheden, som inden 14 hverdage efter modtagelsen, skal meddele om ændringen umiddelbart kan godkendes, eller om det kræver et tillæg til den eksisterende godkendelse Der må alene benyttes tørfoder på dambruget Foderkvotienten må ikke overstige kravværdi i dambrugsbekendtgørelsen der p.t. er 1,0 for moderfisk større end 1 kg og 0,95 ved produktion af fisk mindre end 1 kg Foderets indhold skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom. Tabel 1 angiver hvilke krav til foderindhold der skal være opfyldt for konsum og sættefisk. Konsum- og sættefisk Fosfor [% af tørvægt] max. 1 Kvælstof [% af tørvægt] max. 9 Nettoenergiindhold [Mcal. pr. kg min. 4,35 tørvægt] Smuldindhold [%] 1 max. 1 Tabel 1. Krav til foder. 1 Smuldindholdet defineres, som den fraktion af foderet, der kan sigtes fra med en sigte med maskestørrelse, der er 0,25 gange foderpillernes tværmål. 9

10 5.2.6 Foderforbruget skal indføres i driftsjournalen med angivelse af mængde, art og periode. Hvis der anvendes mere end én fodertype ved dambruget skal hver fodertype opgøres for sig Dambrugets tilladelige udledning må maksimalt udgøre 62 l/s Vandføringen gennem dambruget skal fra 1. oktober 2014 registreres kontinuert ved samtlige dambrugets ind- og udløb. 5.3 Spildevand Driften af Skade Dambrug, må ikke forhindre, at vandløbets målsatte faunaklasse kan opfyldes. Målsætningen i Mattrup Å er faunaklasse 6. Faunaklassen er fastsat efter Dansk Vandløbsfaunaindeks Udløbsvandet fra dambruget skal altid have en iltmætning på minimum 50 % såfremt udledningen ikke overstiger 10 % af Qmm. Overstiger udledningen 10 % af Qmm er kravet til iltmætning 70 % Dambruget skal med start i 2014 udføre egenkontrol i ind- og udløb 26 døgn årligt jævnt fordelt over et året (365 dage +/- 15 dage). Certificeret laboratorium udtager og analyserer puljede døgnprøver for organisk stof (BI 5 ), ammoniumkvælstof, totalfosfor, totalkvælstof. Prøver udtages repræsentativt med sugespids placeret i vandfasen 1/3 over bunden. Prøver fra boring/dræn kan udtages som stikprøver. Alle analyser skal foretages i henhold til Analysekvalitetsbekendtgørelsen. Analyseskemaerne skal ledsages af tal for: Vandføring i dambrugets vandindtag og udløb. Data skal omfatte log-fil med alle målinger siden sidste prøvetagning Mængden af N og P i det foder, der er anvendt i perioden 48 timer op til prøvetagningens start. Vandtemperatur, iltmætning og ph i hvert målepunkt Fiskebestand på prøvetagningsdagen og dagen før Dato for prøvetagnings begyndelse og afslutning Prøvetagning og analyse skal følge anvisningerne i faglig rapport nr. 260 fra DMU (1998) om Afløbskontrol af dambrug og statistiske aspekter og kontrolprogrammer 10

11 Kopi af analyseskemaer, samt øvrige driftsoplysninger skal tilsendes kommunen senest 4 uger efter prøvetagningen Dambrugets drift må ikke give anledning til, at følgende værdier overskrides i dambrugets udløb. Parameter Maksimal årlig udledning Maksimal daglig udledning (løbende gennemsnit over 7 dage) Maksimal gennemsnitlig nettokoncentration i udløbet (U k)* Maksimal koncentration i udløbet (aprilseptember)** Maksimal koncentration i udløbet (oktobermarts)** Total-N kg 45,8 kg Total-P 281 kg 2,81 kg BI 5 1,93 mg/l 46,8 mg/l 70,2 mg/l NH 3 -NH 4 - N 3,10 mg/l 18,7 mg/l 28,1 mg/l *beregnet ud fra et vandforbrug på 35 l/s. ** beregnet ud fra et vandforbrug på 35 l/s og en Qmm på 410 l/s Alle maksimalt tilladte koncentrationer må øges proportionalt med en reduktion i vandafledningen BI 5 og NH 4 -N Dambrugets gennemsnitlige nettokoncentrationudledning af organisk stof (BI5) og ammoniumkvælstof ( NH 4 + -N) angivet i vilkår (kolonne 4) d k + k k (n) s k < U k d k er den gennemsnitlige målte nettokoncentration i udledningen svarende til forskellen mellem indløbs- og udløbskoncentrationen. K k (n) er justeringsfaktoren 0,5035 for 26 prøver (n = 26) S k er spredningen for de 26 nettoudledninger U k er kravværdien (udledergrænseværdien) i mg/l 11

12 Ingen beregnet nettodøgnudledning udtaget i henholdsvis sommerperioden og vinterperioden må overskride de i vilkår (kolonne 5 og 6) anførte nettokoncentrationer Total-N og Total-P - Transportkontrol Dambrugets gennemsnitlige nettodøgnudledning af totalkvælstof (total-n) og totalfosfor (total-p) skal overholde følgende kontrolregel: d t + k T (n) s T < U T, d t er den gennemsnitlige målte nettokoncentration i udledningen (forskellen mellem ind- og udløbskoncentrationen). k T (n) er justeringsfaktor -0,3352 for 26 prøver (n=26) S t er spredningen for de 26 nettoudledninger U t er den korrigerede udledergrænseværdi i kg/døgn, der beregnes som: U t = UT k + (k T k k ) s T Hvor k T og k k er justeringsfaktorer for tilstandskontrol på hhv. 0,5035 og 0,3352 og s T er standardspredning for hhv. total-n og total-p. Den korrigerede udledergrænseværdi U T for Skade Dambrug, indtil der foreligger 26 prøvesæt beregnes til: Total-N: 4.584/365 + ((-0,3352 0,5035) 0, /10 6 ) = 11,2 kg/døgn Total-P: 281/365 + ((-0,3352 0,5035) 0, /10 6 ) = 0,68 kg/døgn. Når der foreligger resultat af mindst 26 samlede prøvesæt indenfor en driftsperiode på 1 år (365 dage +/- 15 dage) anvendes den aktuelle spredning (S T beregnet) for disse målte stofudledninger ved beregning af de efterfølgende korrigerede udledergrænseværdier Dambruget må ikke udlede mere end henholdsvis 28 kg N, 2,1 kg P og 20 kg BI5 pr. tons produceret fisk. Kravværdi = (udledning pr. tons fisk produceret) x (tons foder) / Fk. Fk = foderkvotienten Udledningen = summen af den gennemsnitlige målte døgnudledning. 5.4 Vandkvalitetskrav 12

13 5.4.1 Skade Dambrug skal overholde gældende miljøkvalitetskrav i vandløb og nedstrøms beliggende marine områder vedrørende medicin og hjælpestoffer Skade Dambrug må ikke udlede stofmængder der overskrider værdier jf. nedenstående tabel. Stof aktivt stof gennemsnit over udledningsperioden [mg/s] aktivt stof maksimal mængde i udledningsperioden [mg/s] Formaldehyd 3,77 18,86 Kobber 0,41 tilføjet naturlig baggrundskoncentration 0,82 tilføjet naturlig baggrundskoncentration Kloramin-T 2,37 2,37 Brintoverilte 4,10 41,0 Sulfadiazin 1,88 5,74 Trimethoprim 41,0 65,6 Florfenicol 3,69 8,61 Oxolinsyre 6,15 7,38 Oxytetracyclin 4,10 8,61 Amoxicillin 0,031 0,15 Tabel 2. Maksimalt udledte stofmængder af medicin og hjælpestoffer pr. tidsenhed Overholdelse af miljøkvalitetskrav vurderes ved beregning. 5.5 Vaccination, medicin og hjælpestoffer Anvendelsen af medicin og hjælpestoffer til behandling af fisk skal begrænses mest muligt ved anvendelse af renere teknologi - såsom vaccination, recirkulering, substitution til mere miljøvenlige stoffer og driftsoptimeringer med henblik på sygdomsminimering Dambruget skal have godkendt anvendelsesprocedurer for medicin og hjælpestoffer, før de nye stoffer må anvendes på dambruget Dambruget skal overholde de procedurer for anvendelse af hjælpestoffer og medicin, der er beskrevet i ansøgningen. I de tilfælde procedurer er skærpet af Ikast Brande Kommune skal de skærpede procedurer overholdes. 13

14 5.5.4 På Skade Dambrug må anvendes hjælpestoffer i flg. omfang i enheder uden fuld recirkulering (i øvrige afsnit ingen begrænsning efter miljøbeskyttelsesloven): Stof Dosering pr. dam aktivt stof Max antal enheder Flow i anlæg Timer før behandling på dambruget med samme stof Formaldehyd 15 mg/l dvs. i alt 238 liter 37 % formalin til m m3 svarende til 50% af jorddammene 35 l/s 24 Kloramin-T 1,5 mg/l 7 enheder i alt 56 m3 35 l/s 24 Blåsten 1 mg blåsten /l svarende til 0,25 mg kobber/l 7 enheder i alt 56 m3 35 l/s 24 Brintoverilte 5 mg/l aktivt stof i samtlige jorddamme og sættefiskanlægget Alle i alt m3 35 l/s 24 Fx 193 l 30% opløsning Pereddikesyre 1,6 mg/l i behandlede damme Alle i alt m3 35 l/s 24 Tabel. 3 maksimal anvendelse af hjælpestoffer i ikke recirkulerede enheder (sættefiskanlæg og jorddamme) Behandling med medicin på Skade Dambrug Stof Dosering [mg/kg fisk] Anvendt stof/dag [g] Max. mængde fisk behandlet [ton] Florfenicol 10 70,8 7,1 Oxolinsyre 12, ,5 Sulfadiazin ,89 Trimethoprim 5 24,4 4,89 Oxytetracyclin* ,8* Amoxicillin* 80 1,4 0,017* Tabel 4. maksimal anvendelse af medicin på Skade Dambrug. 14

15 * Dispensationskrævende ved Veterinærdirektoratet før hver yngelbehandling I de fuldt recirkulerede enheder er der ingen restriktioner vedrørende brugen af medicin og hjælpestoffer Den samlede mængde af medicin, vaccine og hjælpestoffer skal opgøres én gang om året som kg aktivt stof og indberettes til kommunen. 5.6 Støj Driften af dambruget må ikke medføre, at det samlede bidrag til støjbelastningen overstiger nedenstående grænseværdier til omliggende boliger (tabel 5). Til virksomhedens bidrag hører stationære og mobile støjkilder. Mandag-fredag kl. 07:00-18:00 Lørdag kl. 07:00-14:00 Mandag-fredag kl. 18:00-22:00 Lørdag kl. 14:00-22:00 Søn- og helligdage kl. 07:00-22:00 Alle dage kl. 22:00-07:00 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Tabel 5. Maksimal støjbelastning. Grænseværdier for det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db (A) skal for dag aften og natperioden overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum (referenceperioden) på henholdsvis 8 timer, 1 time og ½ time. Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a) Såfremt der konstateres problemer med støj, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget skal lade udføre målinger og beregninger til dokumentation af støjniveauet. 5.7 Vibrationer Driften af dambruget må ikke medføre, at vibrationsniveauet angivet som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau (L AW ) målt i db re10-6 m/s 2 med tidsvægtningen S (slow) overstiger 75 db re10-6 m/s 2 i bygninger i boligområder og 80 db re10-6 m/s 2 i bygninger i andre områder. Såfremt der konstateres problemer med vibrationer, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget, for egen regning, skal lade udføre målinger af accelerationsniveauet. 15

16 5.8 Lugt Dambrugets drift skal tilrettelægges på en sådan måde, at lugtemissioner begrænses mest muligt. Driften må ikke medføre lugtemissioner uden for dambrugets område, som Tilsynsmyndigheden skønner væsentlige. 5.9 Affald Såfremt der mod forventning skulle opstå væsentlige lugtgener for omgivelserne, kan Tilsynsmyndigheden anmode dambrugets ejer om nærmere oplysninger (jf. miljøbeskyttelseslovens 72) og meddele påbud til imødegåelse heraf (jf. bl.a. miljøbeskyttelseslovens 69) Oplagring af affald fra produktionen såsom foder, hjælpestoffer, medicinemballage, olie- og kemikalieaffald må ikke give anledning til forurening. Oplagring af affald, der kan medføre forurening, skal ske i tætte emballager og på fast bund Døde fisk skal opsamles dagligt og opbevares i en tætlukket beholder, indtil bortskaffelse efter de til enhver tid gældende regler kan finde sted Rester af medicin må ikke gemmes til senere brug, men skal bortskaffes jf. kommunens regulativ for erhvervsaffald Dambrugets affaldsbortskaffelse skal ske i overensstemmelse med Ikast Brande Kommunes regulativ for erhvervsaffald Slam Slam og slamvand, der stammer fra renseforanstaltninger eller fra oprensning af damme, laguner, kanaler og bundfældningsbassin skal deponeres i dambrugets slamdepot eller fjernes straks og håndteres på en sådan måde, at der ikke sker udsivning til vandløb Slamdepotet skal tømmes mindst en gang årligt, og må udbringes på landbrugsjord, hvis det overholder kravene i Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Bekendtgørelse nr af 13. december 2006) Mindst en måned før udbringning af slam til jordbrugsformål, skal der udtages en repræsentativ prøve af slammet af certificeret firma, og analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden direkte fra laboratoriet. Prøven analyseres for: - tørstof, % af vådvægt (TS) 16

17 - massefylde, kg/l slam - kvælstof, g/kg TS - fosfor, g/kg TS - cadmium, mg/kg TS - nikkel, mg/kg TS Vurdering af overholdelse af grænseværdierne for slam foretages efter de til enhver tid gældende regler. På godkendelsestidspunktet svarer dette til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål ( slambekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 13. december 2006) Såfremt slammet ikke opfylder grænseværdierne i slambekendtgørelsen for anvendelse til jordbrugsformål, må det ikke udbringes, men skal deponeres på kontrolleret losseplads, medmindre der foreligger dispensation (p.t. fra Miljøstyrelsens husholdningsaffaldskontor) Uheldsforebyggelse Virksomheden skal følge procedurer mht. uheldsforebyggelse som beskrevet i ansøgningen (jf. afsnit 9). 6 Godkendelsens udnyttelse Godkendelsen træder i kraft ved modtagelsen. Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest ét år fra godkendelsesdatoen. Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at klage har opsættende virkning for udnyttelse af godkendelsen. Miljøklagenævnet kan tillige ændre eller ophæve godkendelsen. 7 Kommunens bemærkninger 7.1 Generelt Ikast Brande Kommune henviser til kommuneplanen og Regionplan 2005 for Vejle Amt (landsplandirektiv), når det gælder mål og retningslinjer for brug af vandområder herunder retningslinjer for kommunens akvakultur. De nødvendige tiltag for Randers Fjord gøres i forbindelse med implementering af vandplanen for Randers Fjord. Der er ikke udmeldt særskilt indsats ved Skade Dambrug ud over dambrugets miljøgodkendelse. 7.2 Skade Dambrug Den konkrete afgørelse for Skade Dambrug er truffet med baggrund i virksomhedens ansøgning og miljømyndighedens vurdering (Bilag 3). 17

18 Kommunen vurderer, at projektet vil medvirke til at sikre, at miljømål i vandområderne kan opfyldes. Der stilles krav om at dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav skal overholdes med baggrund i et F till på 88 tons foder årligt. Der er BAT krav for dambrugets indretning og udledning. Udledningen af medicin og hjælpestoffer sker i overensstemmelse med fastsatte miljøkvalitetskrav i en delvandføring i Mattrup Å på 205 l/s svarende til 50 % af medianminimumsvandføringen. Der gives en tilladelse, der anvender genfindingsprocenter for mediciner på 100 % jf. Miljøklagenævnets afgørelse vedr. Møbjerg Dambrug dvs. at alt anvendt medicin forventes at havne i recipienten. Gældende for florfenicol har Miljøstyrelsen dog fundet, at undersøgelser dokumenterer en intern omsætning i fiskene på 39 %, der dermed reducerer genfindingsprocenten/udledningen til 61 %. Der tillades anvendt nye veldokumenterede reduktionsrater for formaldehyd, brintoverilte og pereddikesyre jf. dambrugsbekendtgørelsens bilag 8, mens øvrige stoffer udledes 100 %. Dambrugets udløbsafgitring sikrer, at der ikke indtages opvandrende stadier af større fisk, da udløb sker gennem 10 mm afgitring. Dambrugets vandindvindingstilladelse til grundvand fornyes, gælder i 10 år og tages op ved miljøgodkendelsens revurdering. Et vandforbrug på 0,2 l/s/relateret ton foder er et lille vandforbrug for en anlægstype som Skade Dambrug, som må betegnes som både traditionelt indrettet efter dambrugsbekendtgørelsen i visse afsnit og fuldt recirkulerede i andre dele af dambruget. Vand beluftes til en iltmætning ved udløb på min. 50 %, da vandforbrug/udløbsflow er under 10 % af vandløbets Qmm. 18

19 8 Offentliggørelse og klagemulighed Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering i på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside den Klagevejledning - miljøbeskyttelsesloven Der kan efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over kommunens afgørelse. Klageberettigede er ansøgeren, embedslægeinstitutionen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Desuden af visse organisationer, som angivet i lovens Klagemyndighed er Natur- og Miljøklagenævnet. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Ikast Brande Kommune, Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast eller på [sikkerpost@ikast-brande.dk]. Klagen vil herfra blive videresendt til Natur og Miljøklagenævnet. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Klagen skal være Ikast Brande Kommune i hænde senest 25. juli 2014 inden kontortids ophør. En klage over en miljøgodkendelse har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Bestemmelsen indebærer ingen begrænsning i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget afgørelse. Påbegyndelse af anlægsarbejder sker således på ansøgers egen risiko og ansvar. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal søgsmål ifølge Miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsens meddelelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 1 år fra dette brevs dato. Klagevejledning - Planloven Ikast-Brande Kommune har i medfør af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (jf. bek. 5 stk.1) truffet afgørelse om, at ændringen af Skade Dambrug ikke er omfattet af VVM-pligt, da ændringen antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der kan efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, klages til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelse. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Natur- og Miljøklagenævnet c/o Ikast Brande Kommune, Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast eller på [sikkerpost@ikast-brande.dk]. 19

20 Klagen skal være Ikast Brande Kommune i hænde senest 25. juli 2014 inden kontortids ophør. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager til Natur- og Miljøklagenævnet: Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr på kr 500 til Natur- og Miljøklagenævnet.( Se vejledning 1 ). De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Ikast Brande Kommune. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Yderligere oplysninger kan fås hos Lenny Stolborg på eller lesto@ikast-brande.dk. Med venlig hilsen Jesper Hahn-Pedersen / Lenny J. Stolborg Chef for Bygge- og Miljøafdelingen Biolog

21 Kopi af denne godkendelse er sendt til: Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v. Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. Embedslægeinstitutionen midtjylland, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg. Danmarks Naturfredningsforening, Ikast Brande. Danmarks Sportsfiskerforbund. Miljøkoordinator i Danmarks Sportsfiskerforbund Leif Hyldgård Poulsen, Rosenhøj 16, 8670 Låsby. leif.poulsen@ .dk Natur og Miljøklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København nmkn@nmkn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk Danmarks Fiskeriforening. Nordensvej 3, 7000 Fredericia. mail@dkfisk.dk JL Vandløbsrådgivning, v. Jakob Larsen, Helgolandsgade 21, 7500 Holstebro. Jakoblarsen1@gmail.com Dansk Akvakultur v. Kaare Michelsen. kaare@danskakvakultur.dk Fiskeriinspektorat Vest frederikshavn@naturerhverv.dk Naturstyrelsen Vestjylland ves@nst.dk Miljøstyrelsen v. Thomas Bjerre Tbj@mst.dk 21

22 BILAG 1 Lovgrundlag Dambrugets retsbeskyttelsesperiode udløber 8 år efter godkendelsesdato og revurderes senest efter 10 år. Retsbeskyttelsen sikrer, at der almindeligvis ikke kan meddeles forbud eller påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41 til en virksomhed, der har fået en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, før der er forløbet 8 år efter godkendelsens meddelelse. Frem til 8 år efter godkendelsesdatoen kan vilkårene i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 2 kun ændres ved påbud eller forbud, såfremt: 1. der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning fra dambrugsdriften 2. forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse eller 3. dambrugets forurening i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund for denne ved godkendelsens meddelelse. 4. væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger 5. det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, eller 6. der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af 7 om risikobetonede processer m.v. eller om sikkerhedsmæssige forhold ved de stoffer, som oplagres på disse virksomheder. Når retsbeskyttelsesperioden er udløbet, vil miljøgodkendelsen forsat være gældende. Tilsynsmyndigheden har imidlertid mulighed for, til den tid, at tage den samlede godkendelse eller dele heraf op til revision, når dette er miljømæssigt begrundet, eller der er udviklet renere teknologi eller bedre rensningsformer. Revision af eksisterende godkendelse efter udløbet af den 8 årige periode sker i givet fald ved påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41 b. Dambruget må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen er godkendt af Tilsynsmyndigheden. Opmærksomheden henledes på, at det er 22

23 tilsynsmyndigheden, der skal vurdere, om en ændring eller en udvidelse kræver godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens Bekendtgørelser, direktiver og vejledninger 1. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. med senere ændringer. 3. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. august Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Bekendtgørelse nr. 130 af 8. februar Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 13. december Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v., Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 866 af 1. juli Fiskeriministeriets bekendtgørelse om afgitring ved dambrug i ferske vande, bekendtgørelse nr. 218 af 30. marts EU s fiskevandsdirektiv - rådets direktiv 78/659/EØF af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri. 10. Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, Lavfrekvent lyd, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. 11. Miljøstyrelsens vejledning nr af 26. marts 2008 om godkendelse af ferskvandsdambrug. 12. Miljø- og Energiministeriets vejledning nr. 5/1998 biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. 13. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) ) i medfør af lov om planlægning (bek. nr af 15/12/2010) 23

24 2 Litteraturliste Vandplan for Randers Fjord, december 2011 (hjemsendt dec. 2012) Regionplan for Vejle Amt 2005 (landsplandirektiv) Dambrugsudvalgets rapport. Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri, marts Redegørelse vedrørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Rapport nr Afløbskontrol på dambrug, faglig rapport fra DMU nr 260, Modeldambrug Specifikationer og godkendelseskrav rapport fra faglig arbejdsgruppe. DMU-rapp. nr Faunapassageudvalgets 5 rapporter af 18. februar Kriterier for gunstig bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr 457, 2. udgave, 2003 Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr. 322, 2000 Natura 2000-plan nr. 49 Gudenå og Gjern Bakker. Habitatområde H45. Naturstyrelsen Natura 2000-plan nr. 14. Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Habitatområde nr. 14. Naturstyrelsen

25 3 Miljøteknisk beskrivelse 3.1 Indretning Fuldt recirkulerede afsnit uden udledning jf. ansøgningens bilag 4 Yngel varmtvands anlæg Anlægget er etableret indendørs og består af 14 glasfiberbassiner med en volumen på 2 m 3 /stk og 6 betonbassiner med en volumen på 4m 3 /stk i alt 52 m 3. Anlægget er etableret med en mikrosigte med en lysning i filterdugen på 30 µm efterfulgt af et biologisk moving bed filter. Efter vandet passage af biofilteret ledes en delstrøm på ca. 50 % af vandflowet over en UV enhed for reduktion af patogener. Moving bed filteret har en volumen på ca. 25 m 3 med en fyldning af ca. 15 m 3 filtermedie, filtermediet har en specifik overflade på ca. 800 m 2 /m 3 kapaciteten for filteret, er beregnet ved en arealspecifik omsætningsrate af NH 3 +NH 4 -N på 0,5 g m 2 /døgn, til ca. 150 kg foder/døgn. Temperaturen i anlægget holdes ved hjælp af en varmeveksler på ca C. Forbruget af friskvand i anlægget udgøres udelukkende af den vandmængde der anvendes til rengøring af mikrosigte dugen samt fordampning og vandtab ved håndtering af fiskene, det samlede friskvandforbrug udgør således < 1 l/s. Flowet i anlægget sker over iltkegler der sikre en iltkoncentration i indløbsvandet på 150 %, Efter vandet passage af bassinerne er iltindholdet faldet til 80 % målt i udløbet fra de enkelte kummer, det samlede vand flow udgør op til 75 l/s. Det samlede energiforbrug i varmvandsanlægget udgør ca. 12 kw fordelt på cirkulationspumpe, mikrosigte iltkegle og varmeveksler. Ved fuld udnyttelse af biofilterets kapacitet vil energiforbruget til produktion af 1 kg fisk udgøre ca. 1,35 kwh Produktions flow Fiskene overføres fra klækkerenderne som forfodret yngel. I Varmvandsanlægget vokser fiske til de som minimum har en størrelse hvor de kan vaccineres og dermed overføres til sættefiskeanlægget eller sælges fra dambruget. Størrelsen på ynglen når de overføres til sættefiskeanlægget eller sælges er ca. 3-7 g Sættefiskeanlæg I 2011 opførtes i en ca m 2 isoleret hal et nyt fuldt recirkuleret produktionsanlæg til produktion af sættefisk anlægget blev opført med økonomisk støtte fra den Europæiske Fiskerifond 25

26 Bygningen hvori anlægget er placeret Anlægget består af 15 parallelle raceways med dimensionerne 14 X 2,5 X 1,40 m resulterende i en volumen på 49 m 3 pr. raceway og en samlet produktionsvolumen på 735 m 3. Ved en gennemsnitlig bestandstæthed på 70 kg/m 3 vil den stående bestand andrage ca kg fisk Udsnit af de parallelle raceways Produktions flow Fiskene overføres fra varmtvandsanlægget efter at disse er blevet vaccineret, ved en størrelse på ca. 3 7 g/stk. Den videre produktion af fiskene op til salgsstørrelse på ca g/stk foretages i sættefiskeanlægget. Hovedparten af produktionen afsættes via kontraktlige forpligtigelser. 26

27 Skulle der i fremtiden opstå ændringer i efterspørgslen, er sættefiskeanlægget konstrueret så fleksibelt at en produktion af fisk op til konsum størrelse vil være muligt. Vandforsyning Der sker ingen direkte udledning fra anlægget. Vandudskiftningen sker derfor udelukkende for at kontrollere temperaturen i anlægget, og for at kompensere for vandtab med slamperkulatet, rengøring af mikrosigten og fordampning. Friskvandstilførslen sker i dambrugets bagkanal som ses herover og udgør < 1 l/s, Det samlede vandflow udgør op til 700 l/s. Anlæggets renseforanstaltninger Efter vandets passage af bagkanalen ledes vandet gennem en mikrosigte med en lysning i filter dugen på 40µm, Mikrosigte med niveau regulering af spulepumpe Fra mikrosigten ledes vandet til det biologiske filter der er opbygget som et moving bed filter, den samlede volumen af filterkamrene udgør ca. 200 m 3, biofiltermediet udgør ca. 100 m 3, hvilket resulterer i en fyldningsgrad på 50 %. Som biofiltermedie er anvendt RK plastelementer der har en specifik overflade på 730m 2 /m 3, kapaciteten for filteret kan beregnes ved en arealspecifik omsætningsrate af NH 3 +NH 4 -N på 0,45 g m 2 /døgn, til ca. 820 kg foder/døgn. 27

28 Moving bed biofilteret Vandbehandling Efter biofilteret ledes vandet til afgasning, primært for afgasning af CO 2, produktionen af CO 2 fra fiskenes respiration, ved anvendelse af 500 kg foder, vil dagligt andrage omkring 350 kg CO 2 som for en dels vedkommende vil passivt diffundere til atmosfæren der er dog stadig et behov for en aktiv afgasning af vandet. Afgasningen foretages på Skade dambrug, ved gennembobling med atmosfærisk luft under et tryk på ca. 0,08 atm. Luftmængden genereres af ventur blæsere Område for afgasning 28

29 De to Ventur blæser der anvendes til afgasning Efter afgasningen ledes vandet til enten primærpumpen, der ved en løftehøjde på 0,5 m har en kapacitet på 450 l/s, eller de to injektor platforme til indløsning af ren ilt til vandet. Injektor platformene fungere som kombination af iltboblerne stigehastighed og et overtryk på ca. 0,08 atm Princippet egner sig bedst til tilførsel af ren ilt i et forholdsvist stort vand flow med en moderat overmætning, de to injektor platforme er således i stand til at sikre en mætning i det samlede vand flow til fødekanalen på > 170 % De to injektor platforme med primær pumpen i baggrunden Hver af injektorplatformene har en kapacitet på omkring 125 l/s, ved anvendelse af begge injektorplatforme og primærpumpen er det samlede vand flow således omkring 700 l/s. 29

30 Miljø og næringssalte i tal: Affaldsstofferne fra anlægget vil i al væsentlighed bestå af en organisk fækaliedel indeholdende en fosfat- og kvælstofsfraktion og en mængde opløst kvælstof på ammoniumform. I forbindelse med nedenstående tekst er vamtvandsanlægget og sættefiskeanlægget behandlet under et Organiske del: Ved et samlet foderforbrug i varmtvandsanlægget og sættefiskeanlægget på 228 t/år vil der vil i snit blive produceret 80 kg fækalie slam i timen, med et tørstofindhold på 2-3 %, svarende til et totalt volumen på ca. 700 m 3 vådt slam om året, eller ca. 18 m 3 tørstof. Slamfraktionen kan ikke afdrænes fuldstændig, derfor er den nødvendige opbevaringskapacitet på 4 mdr. beregnet ud fra vådt slam med en tørstofprocent på mellem 2-3 % hvilket resulterer i en opbevaringskapacitet på 250 m 3. Slamperkulatet fra mikrosigten i sættefiskeanlægget behandles i en slamtykner, der øger tørstofindholdet i slamperkulatet ved hjælp af afdræning af overflade vandet, overflade vandet ledes tilbage før mikrosigten. Slamtykner Det resterende slamperkulat med et tørstofindhold på ca 6 %udtømmes fra slamtykneren ca, 1 gang pr. døgn gødningen /slammet ledes til dambrugets centrale slamdepot der har en volumen på ca m 3 Kvælstof Den årlige produktion vil være op til 250 ton om året. Til denne produktion skal der bruges ca. 228 ton foder, med et totalt kvælstof indhold på ca kg/år. 30

31 Heraf vil kg indgå i den fiske biomasse der bliver produceret. Af det resterende vil ca kg være indeholdt i fækalie slam fra anlægget, der opsamles i dambrugets centrale slamdepot. Den resterende mængde kvælstof vil overgå på nitrat form, hvoraf en del omsættes i anlægget dog må der forventes en koncentrationen af nitrat N i anlægget på ca mg nitrat N. Fosfor Fosfor indholdet i foderet vil ved 250 ton produktion udgøre i alt ca kg, heraf vil fiskene optage ca kg, hvor de resterende 802 kg overvejende vil indgå i fækalie delen og vil blive opsamlet til udbringning j.f. reglerne om udbringning af husdyrs gødning. Den resterende mængde fosfor kan langt overvejende fældes og overføres til fækalie/gylle tanken. Der vil således til udbringning på landbrugsarealer fra de fuldt recirkulerede anlæg på Skade Dambrug blive produceret et samlet årligt volumen på ca. 700 m 3, med et tørstofindhold på ca. 2-3 % med et samlet fosfatindhold på ca. 800kg, og et kvælstof indhold på ca kg. De pågældende 700 m 3 benævnes teknisk som slam, men burde rettelig kaldes fiske gylle anvendes til jordbrugsformål jf reglen om udbringning af husdyrgødning. Sættefiskeanlæggets energiforbrug Sættefiskeanlæggets samlede energiforbrug fordeler sig på, pumper, blæsere og mikrosigte, under normal drift vil energiforbruget andrage ca kwh. Ved et foderforbrug i sættefiskeanlægget på 500 kg, og en foderkvotient på 0,8 vil den daglige produktion af fisk andrage 625 kg/dag, energiforbruget til produktion af 1 kg fisk kan herefter beregnes til mellem 0,76 kwh 0,96 kwh. Dette energiforbrug udgør ca. ½ af det gennemsnitlige energiforbrug der blev målt på de 8 modeldambrug type tre der deltog i modeldambrugsforsøget. Anlægget er etableret med nødstrømsgenerator der automatisk starter op ved strømudfald. Generatoren bliver testet regelmæssigt. 31

32 Indretning af det traditionelle anlæg Hovedtavle og generatoranlæg Sættefiskanlæg med 7 bassiner med et samlet volumen på 56 m3. 11 stk 1,5 m dybe jorddamme med et samlet volumen på m 3. Et internt vandflow på 235 l/s og et friskvandsindtag på ca. 24 l/s sikrer en recirkuleringsgrad på 85 %. Dambruget er indrettet med 2 mikrosigter en plantelagune på m 2 og 2 biofiltre på i alt 70 m 3. Den specifikke biofilteroverflade er 730 m 2 /m 3 og det samlede biofilterareal er hermed m 2. Ift. bekendtgørelsens indretningskrav ved et relateret foderforbrug på 167,7 tons er plantelagunen på m 2 mindre end bekendtgørelsens krav på m 2. Dambruget har i stedet etableret biofilter og anvender en lille vandmængde, hvilket resulterer i en meget stor opholdstid. Der er et bundfældningsbassin på 324 m 3 Umiddelbart må det vurderes, at dambruget kan få problemer med overholdelse af udlederkrav til kvælstof, såfremt dambruget anvender 167,7 tons foder i det traditionelle anlæg, idet det ikke virker logisk at plantelaguner er placeret før biofilteret, ligesom plantelagunerne har et mindre areal end krævet i bekendtgørelsen. Rækkefølgen på renseforanstaltningerne synes ikke at være optimal ift. nitrifikations- og denitrifikationsprocesserne. Konklusion på dambrugets samlede indretning Skade Dambrug har samlet set en høj grad af recirkulering og effektive renseforanstaltninger, der samlet muliggør en stor produktion indenfor udledningsrammen svarende til F till 88 tons/år. 32

33 3.2 Produktion og foderforbrug Skade Dambrug godkendes til produktion uden foderkvote med et relateret foderforbrug på 167,7 tons, der af ansøger forventes at kunne realiseres i de ikke fuldt recirkulerede produktionsafsnit ved dambrugets miljøgodkendte indretning. Det er dambrugets ansvar, at foder anvendes på et niveau, så udlederkrav overholdes i dambrugets udløb. Ikast Brande Kommune vurderer, at dambruget ikke kan anvende 167,7 tons foder i det traditionelle anlæg, men sandsynligvis omkring 120 tons, mens der er vidde rammer for foderanvendelse i de fuldt recirkulerede afsnit, så det samlede årlige foderforbrug væsentligt overstiger 167,7 tons. Dambruget forventer en maksimalt stående bestand i det traditionelle anlæg på ca. 40 tons i perioden maj-august. 3.3 Energiforbrug Ansøger forventer anvendelse af et energiforbrug på kwh årligt, som i Energi anvendes til returpumpning og beluftning. 3.4 Støj, lugt og vibrationer Støj på dambruget vil forekomme ved brug af pumper, beluftere og i forbindelse med lastbiler, der leverer foder og afhenter/leverer fisk. Døde fisk opsamles dagligt og opbevares i lukket beholder til de afhentes af Bjarnes Fisketransport. Dambrugets drift medfører ikke vibrationer af betydning. 3.5 Udledninger Iltforhold Der er i godkendelsen stillet krav om en iltmætningsprocent på minimum 50 % i udløbet fra dambruget jf. krav i dambrugsbekendtgørelsen, så længe vandforbruget er under 10 % af Qmm, ellers er kravet 70 % iltmætning i udløbsvandet Udlederkrav Dambruget reguleres ved udlederkontrol hvor det lægges til grund at dambrugets F till er 88 tons foder/år. Dambrugsbekendtgørelsen opstiller produktionsbidrag, rensegrader og resulterende årsudledninger: 33

34 Produktionsbidrag Rensegrad Resulterende teoretisk årsudledning total-n kg 7 % kg total-p 431,2 kg 20 % 344 kg BI kg 20 % kg Tabel 6, Standarddambrug med F till på 88 tons. Ved ombygning af dambruget kræves rensegrader jf. nedenstående tabel til et relateret foderforbrug på 1,86 * 88 = 163,7 tons Produktionsbidrag for relateret foderforbrug Rensegrad Max. netto årsudledning (U max ) NH 4 -N kg 55 % 2.868,8 total-n kg 50 % 4.584,8 kg total-p 802 kg 65 % 281,6 kg BI kg 75 % 3.968,8 kg Tabel 7. Max. Udledning ved et relateret foderforbrug på 163,7 tons/år. Der stilles hermed skærpede krav for udledningen af P og BI 5. Dambruget er ansvarlig for at udlederkrav overholdes og om nødvendigt reducere foderforbruget. Dambrugets udledninger indgår i den fosforkvote på 800 kg fra dambrug som i Regionplan 2005 for Århus Amt (landsplandirektiv) er sat for dambrug i gl. Vejle Amt med udledning til Gudensø Målte udledninger Skade Dambrug har i 2004 gennemført et udvidet dokumentationsprogram med 26 prøvetagningsdøgn af dambrugets udledninger fra den traditionelle del af dambruget. Ansøger vurderer at denne måleserie er tilstrækkelig til at dokumentere at dambrugets nuværende indretning har fuldt ud så god resulterende rensegrad som bekendtgørelsens indretningskrav medfører. Miljøklagenævnet har 1. juli 2011 underkendt dambrugets dokumentation, da klagenævnet fandt, at også fodermængden, der blev anvendt i en periode før prøvetagningsdøgn, skulle danne grundlag for beregningerne af dambrugets udledning. Det skyldes at dambrugets opholdstid er meget stor og væsentligt større end 24 timer. Samtidig fandt klagenævnet ikke, at der var dokumentation for 12 måneders drift, ligesom prøvetagningsdøgn ikke som krævet var jævnt fordelt over dokumentationsperioden. 34